Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud

Vækstorienteret og erhvervsvenlig skattereform, som giver 25.000 i øget arbejdsudbud AF DIREKTØR CHRISTIAN T. INGEMANN, MBA, CAND. JUR. OG CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Regeringens forslag til skattereform blev offentliggjort 29. maj. I denne udgave af Perspektiv fremlægges dels Dansk Erhvervs overordnede skattepolitiske sigtelinjer og dels vores forslag til skattereform, samt beregninger af arbejdsudbudseffekter mv. af vores reformforslag, udført af de uafhængige økonomer i DREAM-gruppen i. Dansk Erhvervs forslag til en skattereform er fuldt finansieret og hæver iflg. DREAMberegningerne arbejdsudbuddet med 25.100 fuldtidspersoner i 2020 ii. I figur 1 nedenfor optræder delelementerne i Dansk Erhvervs råskitse til skattereform og deres respektive bidrag til de beregnede arbejdsudbudseffekter i 2020. Herudover bidrager reformen med 0,5 pct. af BNP - svarende til ca. 9,3 mia. kr. årligt - til den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Dansk Erhvervs skattereform giver iflg. beregninger på DREAM-modellen en arbejdsudbudseffekt på 25.100 i 2020 og et årligt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed på 0,5 pct. af BNP Figur 1 Arbejdsudbudseffekter i 2020 ved Dansk Erhvervs skattereform Delelementer Arbejdsudbudseffekt* (1.000 fuldtidspersoner) Fjernelse af forvridende danske særskatter 1,81 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag 4,77 Forhøjelse af topskattegrænse 5,22 Lettelse af topskattesats 4,64 Sænkelse af selskabsskattesats 0,78 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer 0,00 Regulering af overførselsindkomster med prisudvikling 12,23 Brugerbetaling -0,11 Øget pensionsafkastbeskatning -0,27 Øget ejendomsværdibeskatning -3,44 Afvikling af særlige begunstigelser -0,01 Mere effektiv skatteligning -0,03 Andelsboliger gøres skattepligtige -0,03 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt -0,43 Effekten af det samlede forløb 25,13 Lettelserne i topskatten bidrager med ca. 9.800 årsværk i 2020 Ca. halvdelen af reformens arbejdsudbudseffekt stammer fra regulering af overførselsindkomster med prisudvikling fremfor lønudvikling i tre år Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen * DREAM benytter standardantagelse om en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 16

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Med en årlig langsigtet holdbarhedseffekt på 0,5 pct. af BNP sikrer skattereformen, at DREAM s såkaldte grundforløb bevæger sig fra uholdbart til holdbart. I relation til effekterne i figur 1 er det vigtigt at slå fast, at DREAM-beregningerne er en fin rettesnor - men ingen facitliste. Bl.a. når det gælder selskabsskat, er det Dansk Erhvervs vurdering, at DREAM undervurderer de positive effekter, hvorfor selskabsskatteændringer fremstår relativt dyre i DREAM-modellen. Bl.a. har det ikke været muligt at modellere nogen effekt fra forøgede udenlandske investeringer. Dette er også årsagen til, at posten initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer ganske urealistisk ikke giver nogen effekt i DREAM-setup et overhovedet. DREAM-modellen undervurderer de positive effekter af lavere selskabsskat Endvidere oplyser DREAM, at modellen p.t. overvurderer de negative formue-effekter af ændringen i ejendomsværdiskat og på det punkt er under rekonstruktion. På baggrund af disse to forhold, er det Dansk Erhvervs vurdering, at der er tale om et klart underkantsskøn for den samlede arbejdsudbudseffekt i figur 1. Dansk Erhverv har i foråret 2012 fastlagt flg. pejlemærker som nogle af de vigtigste forud for skattereformen: Skattereformen skal først og fremmest stimulere den økonomiske vækst Skat flyttes fra aktiv erhvervsvirksomhed til passiv anvendelse af midler Det skal ikke være en ren skatteomlægning, dvs. offentlige besparelser skal indgå, hvorved det samlede skattetryk reduceres Ambitionsniveau: Skattelettelser for mindst 30 mia. kr. og positiv arbejdsudbudseffekt på mindst 20.000 årsværk (inkl. dynamiske effekter) Skat på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen Smertegrænsen er nået for punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer og tjenester Lavere selskabsskattesats bør også indgå i skattereformen Reformen skal sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder Nyt princip om, at afgifter vurderes ud fra forhold mellem provenu og byrder Det er den samlede mosaik i skattereformforslag, der skal bedømmes, dvs. hvis der er positivt indhold på lettelsessiden, kan man acceptere enkelte finansieringsbidrag, som man ellers isoleret set normalt ville være modstander af. Skattereformen skal også sikre større enkelhed, retssikkerhed og færre administrative byrder ERFARINGER FRA SENESTE SKATTEREFORM MV. Seneste skattereform i 2009 sænkede skatten på arbejde for ca. 29 mia. kr. Det var særdeles positivt. Men finansieringssiden gav anledning til store problemer, fordi man valgte en række hver for sig små håndtag med lav provenueffekt og høj negativ symbolværdi (som f.eks. multimedieskat, iværksætterskat, fedtafgift, udligningsskat mv.) Det viste sig at være en uheldig kombination. Finansieringen af 2009- reformen var uheldig: Mange små håndtag med store irritationsmomenter Som udgangspunkt er regeringens ambitionsniveau for skattereform 2012 noget lavere end skattereformen fra 2009. Det ses ved, at regeringsgrundlaget opererer med, at skattereformen skal bidrage med ca. 3 mia. kr. til den langsigtede finanspolitiske hold- DANSK ERHVERV 2

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 barhed og et arbejdsudbudsmål på ca. 7.000 personer ud af de i alt 55.000, som det strukturelle arbejdsudbud dengang manglede at blive hævet med frem mod 2020. Denne ambition hævedes en smule med 2020-planen, hvor det er den strukturelle private beskæftigelse, der skal hæves med mindst 7.000 personer, og hvor det samlede reformbehov også er øget til en arbejdsudbudseffekt på nu 60.000 fuldtidspersoner, bl.a. pga. finansloven for 2012, der trækker i den forkerte retning i forhold til det langsigtede arbejdsudbud. Det endelige forslag til skattereform, som blev fremlagt 29. maj, endte imidlertid med at indeholde en samlet arbejdsudbudseffekt på 14.600 personer i 2020 og 3,6 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Til sammenligning bidrog 2009-skattereformen på papiret med 19.300 personer i strukturelt arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Skattereformen i 2009 bidrog med 19.300 i arbejdsudbud og 5,5 mia. kr. i langsigtet holdbarhed LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE Det er vigtigt, at skatten på arbejde sænkes over hele indkomstskalaen, dvs. det er oplagt at ændre på både topskattegrænse, topskattesats og beskæftigelsesfradrag. Andre væsentlige målsætninger vedr. skat på arbejde: Det skal altid kunne betale sig at arbejde Ingen bør betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone Skattereformen skal understøtte vækst og øge arbejdsudbuddet. Dette fokus tilsiger særlig opmærksomhed på lettelser i topskatten, hvor man får størst effekt på arbejdsudbud, på tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og på nedbringelse af sort arbejde. Størst arbejdsudbudseffekt i toppen af skatteskalaen Konkret i Dansk Erhvervs forslag til skattereform, opnås der en arbejdsudbudseffekt via topskattelettelser på 9.800 ud af de i alt 25.100 årsværk i forøget arbejdsudbud. Når det også er vigtigt at hæve beskæftigelsesfradraget, skyldes det især, at det er i bunden af indkomstskalaen, der er højest sammensat marginalskat. En del af den problemstilling kan adresseres i forbindelse med skattereformen. Dansk Erhverv mener dog også, at en del af løsningen af den problemstilling bør findes ved sænkning af visse overførselsindkomster. SMERTEGRÆNSEN NÅET FOR AFGIFTER PÅ GRÆNSEHANDELSVARER Som vigtig præmis forud for forhandlingerne om skattereform, bør det pointeres, at det hverken er på selskabsskat eller personskat, at Danmark p.t. skiller sig mest negativt ud i forhold til nabolandene, men inden for de indirekte skatter (dvs. moms, punktafgifter og grønne afgifter), se figur 2 nedenfor iii. Det er netop de indirekte skatter, der belaster grænsehandelsfølsomme varer og tjenester mest. Her er smertegrænsen for længst nået. DANSK ERHVERV 3

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 2 Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010 16% 15,3% 14% 12% 10% 8% 13,5% 12,0% 11,7% 10,7% 10,7% Markant højere forbrugsbeskatning i Danmark end i nabolandene 6% 4% 2% 0% Kilde: OECD-database VÆK MED FORVRIDENDE SÆRSKATTER OG SÆNK SELSKABSSKATTEN Dansk Erhverv ønsker at fastholde fokus på lavere selskabsskattesats. Selskabsskat er en skat på afkast af kapital og dermed på investeringer og skabelse af arbejdspladser. Selskabsskatten er også en væsentlig parameter for udenlandske virksomheders beslutning om etablering af virksomhed i Danmark. En sænkning af selskabsskatten fra det nuværende udgangspunkt på 25 pct. har iflg. Skatteministeriet (2010) en høj selvfinansieringsgrad på 67 pct. Brug for et rent snit: Væk med en række forvridende danske særskatter og diskriminerende ordninger Men der er mange andre hjørner af skattesystemet, der har stor betydning for rammevilkårene omkring at drive erhvervsvirksomhed. Figur 3 Fjernelse af forvridende danske særskatter i Dansk Erhvervs skattereform Estimeret 2012- Danske særskatter provenu (mia. kr.) Fjernelse fedtafgiften -1,4 Fjernelse af iværksætterskatten -0,5 Fjernelse af skat på fri telefon -0,1 Kommende sukkerafgift droppes -1,0 Genindførelse af omkostningsdækning i skattesager -0,1 Kommende reklameafgift droppes -0,4 Fuld momsafløftning, overnatning & restauration -0,8 Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes -1,5 Pulje til at lempe punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer -0,7 Pulje til at lempe energiafgifter i sektorneutral retning -0,5 Samlede forbedringer -7,0 Oprydning for 7 mia. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger, Forårspakke 2.0 samt Finansministeriet og Skatteministeriet DANSK ERHVERV 4

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Elementerne i figur 3 er et helt centralt element i Dansk Erhvervs skattereform. Samlet set fjerner vi en række forvridende danske særskatter for ca. 7 mia. kr. (så vidt muligt opgjort i 2012-niveau). Finansieringselementet fremgår af figur 4 nedenfor. I forbindelse med skattereformen er det derudover oplagt at tilstræbe: Større enkelhed og forståelighed i skattesystemet. Lettelse af administrative byrder. Besparelser i SKAT s administration må ikke blot erstattes af tilsvarende/nye byrder, hvor omkostningen overvæltes på erhvervslivet. Generel oprydning i punktafgifter, hvor de enkelte afgifter vurderes ud fra forholdet mellem de tilknyttede administrative byrder og det provenu, de indbringer. Mere fokus på retssikkerhed for borgere og virksomheder. Målrettede vækstfremmende initiativer rettet mod forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, som gør Danmark attraktiv i konkurrence med andre europæiske lande, der allerede har lempet skatteregler, for at tiltrække sådanne aktiviteter. Introduktion af princip, så administrative byrder står i rimeligt forhold til provenu for hver enkelt punktafgift FINANSIERING UDEN FOR SKATTESYSTEMET Dansk Erhverv foreslår, at en væsentlig del af finansieringen findes uden for selve skattesystemet, hvorved skattetrykket samtidig - alt andet lige - vil falde. Her kan peges på besparelser i den offentlige sektor inkl. transfereringer til husholdningerne, hvor man eksempelvis kan skaffe finansiering ved at lade satsreguleringen af overførselsindkomster følge prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. Der kan også hentes finansiering fra et område som SU til hjemmeboende (de såkaldte cafépenge) og ved at omlægge SU på den 2-årige kandidatoverbygning til SU-lån og ved at reformere de offentlige ydelser, der er rent aldersbetingede. Øget brugerbetaling bør også indgå som mulig finansieringskilde. Her har Dansk Erhverv tidligere peget på en socialt afbalanceret brugerbetaling ved lægebesøg (dvs. med hensyn til indtægts-/formueforhold som ved friplads i daginstitutioner, samt friholdelse af børn og kronisk syge). Plads til lidt mere brugerbetaling end i dag FINANSIERING INDEN FOR SKATTESYSTEMET Mulige finansieringselementer inden for skattesystemet kan være: Pensionsafkastbeskatningen Urimelige særbegunstigelser/erhvervsstøtte Andelsboligområdet Ejendomsværdiskat indekseres fra 2016 og frem (jf. forslag fra DØR, OECD og Nationalbanken m.fl.) Præmissen for skattereformen i 2012 er, at alle samfundsgrupper skal bidrage til løsningen af de langsigtede økonomiske udfordringer. Derfor er det naturligt også at fremtidssikre ejendomsbeskatningen fra 2016 og frem, forudsat provenuet går til at sænke andre skatter og afgifter. Ingen hellige køer: Det nytter ikke på forhånd at frede boligbeskatningen DANSK ERHVERV 5

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Samfundsøkonomisk er det fornuftigt at flytte skat fra aktiv erhvervsmæssig anvendelse (arbejde og kapital) til ikke-mobile faktorer som fast ejendom. En afskaffelse af det nominelle stop for ejendomsværdibeskatningen vil tilmed lægge en dæmper på udsvingene i priserne på boligmarkedet både i opadgående og nedadgående retning - og derigennem bidrage til øget makroøkonomisk og finansiel stabilitet. TOPSKATTEN SKAL LEVE OP TIL SIT NAVN Som konsekvens af skattereformen i 2009, blev antal topskattebetalere sænket fra 928.000 personer i 2009 til 660.000 i 2010, men siden da er antal topskatteydere igen kravlet opad til 710.000 i 2011 og ca. 780.000 i 2012. Hvis ikke der sker ændringer, skønner Dansk Erhverv ca. 850.000 topskattebetalere i 2013. Uden skattereform: 850.000 topskatteydere i 2013 Dansk Erhverv mener, at topskatten bør leve op til sit navn og derfor bør det på sigt sikres, at det aldrig er mere end de ca. 500.000 højestlønnede, der skal betale topskat. Udover at hæve topskattegrænsen for ca. 5 mia. kr., foreslår Dansk Erhverv, at topskattegrænsen indekseres, så det fremadrettet kan sikres, at antal topskattebetalere ikke overstiger niveauet fra 2012-reformen. På bundlinjen indebærer hævet topskattegrænse med 70.000 kr. i årlig indkomst iflg. Dansk Erhvervs skøn, at der her og nu kan løftes mere end 300.000 lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ud af topskattepligten, hvorved denne gruppe skatteborgere opnår en markant nedsættelse af den øverste marginalskat på 15 pct.-point. Hævet topskattegrænse med 70.000 kr. INGEN SKAL BETALE MERE END 50 PCT. AF SIDST TJENTE KRONE Den øverste marginalskat er på 56,5 pct. I råskitsen til skattereform beskrevet nedenfor foreslås det at bruge ca. 5 mia. kr. til at sænke topskattesatsen for. Det kan sænke den øverste marginalskat med 6,75 pct.-enheder, selv hvis der kun regnes med såkaldt mekanisk effekt, dvs. med tilbageløb, men uden adfærdsændringer overhovedet. På bundlinjen sikrer denne øvelse lige præcis Dansk Erhvervs mangeårige målsætning om, at ingen behøver at betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone, idet den øverste marginalskat i 2013 lander på 49,75 pct. Denne lettelse vil komme alle de resterende ca. 500.000 topskatteydere til gavn. For 5 mia. kr. kan øverste marginalskat sænkes til knapt 50 pct. RÅSKITSE TIL KONKRET DANSK ERHVERV SKATTEREFORM I figur 4 nedenfor er der givet et konkret eksempel på, hvordan en skattereform, der letter skatten med godt 34 mia. kr., kan se ud. Reformen er underfinansieret i begyndelsen, men ender med at være fuldt finansieret, idet der i 2020 er finansieringsbidrag ligeledes for i alt godt 34 mia. kr. Dansk Erhvervs skattereform indeholder tilstrækkeligt med finansieringselementer til, at den ikke er alt for afhængig af, at der kan skaffes politisk opbakning til samtlige de i råskitsen optrædende finansieringsbidrag. DANSK ERHVERV 6

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 Figur 4 Mekaniske provenueffekter for 2020, jf. DREAM-modelberegning Skattelettelser Mia. kr. Fjernelse af forvridende danske særskatter, jf. figur 3 ovenfor 7,6 Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag med 3 pct.-point & grænse øges 6,3 Forhøjelse af topskattegrænse med 70.000 kr. 5,2 Topskattesats sænkes fra 15,0 til 8,25 pct. 5,0 Sænkelse af selskabsskattesats fra 25,0 til 20,0 pct. 9,1 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer iv 1,0 Skattelettelser samlet 34,2 Finansiering Mia. kr. Satsregulerede overførsler reguleres med prisudvikling 2017 => 2020 9,8 Brugerbetaling (eksempelvis ved lægebesøg samt på uddannelsesområdet) 6,2 Pensionsafkastbeskatning øges gradvist fra 15,3 til 17,0 pct. v frem mod 2020 3,4 Nominalprincip i ejendomsværdiskat ophæves (indeksering på 0,6 pct. af ejendomsværdi fra 2016) Særbegunstigelser/skatteudgifter afvikles 3,0 Andelsboliger gøres skattepligtige 2,0* Mere effektiv skatteligning/minimering af skattegab 2,0* Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders danske momspligt 1,0* Finansiering, samlet 34,2 *Provenuskøn behæftet med betydelig usikkerhed 6,8 Anm.: Tallene er opgjort i 2013-niveauer og i 2013-priser inkl. tilbageløb og ekskl. adfærdsændringer. Skattelettelserne træder som beregningsmæssigt udgangspunkt i kraft i 2013. Ejendomsværdiskatten indekseres med virkning fra 2016. Satsregulering efter prisudviklingen fremfor lønudviklingen træder i kraft i 2017 og gælder frem til 2020. Øvrig finansiering indfases gradvist i perioden 2013-2020. Kilde: Dansk Erhverv og DREAM-gruppen DANSK ERHVERV 7

DANSK ERHVERVS SKATTEREFORM 2012 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2012 # 16 JUNI 2012 OM DENNE UDGAVE Dansk Erhvervs skattereform 2012 er 16. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2012. Redaktionen er afsluttet den 1. juni. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund, online KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 07. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansvarshavende redaktør), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. NOTER i DREAM = Danish Rational Economic Agents Model. DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. Da DREAM-modellen er en langsigtet strukturmodel, bør tolkningen af modellens resultater fokusere på de langsigtede udviklinger. Læs evt. mere på www.dreammodel.dk. ii Inklusive effekter af tilbageløb og adfærdsændringer. iii Se også Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 om international skattesammenligning. iv Kunne eksempelvis være i form af skattefradrag for forsknings-, og udviklings- og innovationsaktivitet (R & D Credits), Innovation Box eller lignende regimer kendt fra Holland, Storbritannien samt en række asiatiske lande. v Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i hævet PAL-skattesats, men provenuet kan evt. alternativt hentes via ændrede fradragsregler for administrationsomkostninger mv., hvorved selve skattesatsen ikke behøver stige så meget. De samlede administrationsomkostninger i livsforsikrings- og pensionsbranchen udgør årligt over 5 mia. kr. Med en skønnet gennemsnitlig fradragssats på knap 40 pct. vil det give et provenu på ca. 2 mia. kr. såfremt denne fradragsret fjernes. I dag subsidierer staten administrationsomkostningerne til pensioner. Det reducerer alt andet lige - pensionsinstitutternes økonomiske incitament til at holde administrationsomkostningerne nede. Evt. fjernelse af denne fradragsret bør i givet fald også omfatte pengeinstitutters pensionsprodukter og udenlandske pensionsinstitutter, der modtager dansk opsparing samt forsikringsmæglernes aktiviteter, som pensionskunderne betaler. DANSK ERHVERV 8