Befolkningsprognose 2007-2016

Befolkningsprognose 2007-2016 Version oktober 2007 www.furesoe.dk

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. FORUDSÆTNINGER... 4 2.1. DET FORVENTEDE FREMTIDIGE BOLIGBYGGERI I FURESØ KOMMUNE... 4 2.2. FLYTTEMØNSTRET TIL OG FRA FURESØ KOMMUNE... 7 2.3. IND- OG UDVANDRING... 10 2.4. FORBLIVELSESRATER... 11 2.5. FØDSLER OG DØDELIGHED... 11 3. BEFOLKNINGSPROGNOSE 2007-2016... 13 3.1. ALDERSSAMMENSÆTNINGEN... 14 3.1.1. Udviklingen i de 0-2-årige... 17 3.1.2. Udviklingen i de 3-5-årige... 17 3.1.3. Udviklingen i de 6-16-årige... 18 3.1.4. Udviklingen i de 6-9-årige... 19 3.1.5. Udviklingen i de 10-12-årige... 20 3.1.6. Udviklingen i de 17-25-årige... 20 3.1.7. Udviklingen i de 26-64-årige... 21 3.1.8. Udviklingen i 65-79-årige... 22 3.1.9. Udviklingen i de 80-99-årige... 23 3.2. KONKLUSION PÅ DEN GENERELLE PROGNOSE... 24 3.3. BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR FURESØ KOMMUNES SKOLEDISTRIKTER... 25 3.3.1. Befolkningsudviklingen i Hareskov skoledistrikt... 26 3.3.2. Befolkningsudviklingen i Lille Værløse skoledistrikt... 27 3.3.3. Befolkningsudviklingen i Søndersø skoledistrikt... 27 3.3.4. Befolkningsudviklingen i Syvstjerne skoledistrikt... 28 3.3.5. Befolkningsudviklingen i Bybæk skoledistrikt... 28 3.3.6. Befolkningsudviklingen i Stenvad skoledistrikt... 29 3.3.7. Befolkningsudviklingen i Solvang skoledistrikt... 30 3.3.8. Befolkningsudviklingen i Stavnsholt skoledistrikt... 30 3.4. SAMMENLIGNING AF BEFOLKNINGSPROGNOSERNE FOR 2006 OG 2007... 31 3.5. SAMMENLIGNING AF BEFOLKNINGSPROGNOSE 2007 OG DANMARKS STATISTIKS PROGNOSE... 32 3.6. PRÆCISIONEN I BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR 2006... 33 4. ALTERNATIVE PROGNOSER... 33 5. BILAGSTABELLER OG BILAGSFIGURER... 37 2

1. Indledning Furesø Kommune har lige som sidste år udarbejdet en befolkningsprognose for, at skabe et overblik over den forventede demografiske udvikling i kommunen. Årets befolkningsprognose dækker prognoseperioden 2008-2016. Denne udgave er version 2, som er baseret på en revurdering af boligprogrammet pr. 28. september 2007. For Furesø Kommune er befolkningsprognosen et vigtigt redskab, idet den giver mulighed for at besvare demografisk relaterede spørgsmål som fx hvorvidt der kommer flere ældre? Kommer der flere erhvervsaktive? Kommer der flere indbyggere? Når kommunen tidligt kan forudse de behov den demografiske udvikling foranleder, vil den have bedre mulighed for at planlægge og tilpasse sig udviklingen. Befolkningsprognosen giver dermed kommunen et bedre overblik over størrelsen af de fremtidige økonomiske dispositioner, og hvordan disse skal prioriteres. Befolkningsprognosen 2007 tager lige som sidste år udgangspunkt i Kommunedatas (KMD) befolkningsprognosemodel Jeppe og dennes forudsætninger. I denne model spiller boligudbygningen en væsentlig rolle, og de omfattende boligudbygningsprojekter i Farum Nordby, Laanshøj og på Flyvestation Værløse vil derfor være en afgørende faktor i forklaringen af modellens resultater. De store udbygningsprojekter forventes at øge Furesø Kommunes indbyggertal, men samtidig også stille kommunen over for nye udfordringer i form af nye krav til udbud og kvalitet af serviceydelser til borgerne samt muligt ændrede skatteindtægter. Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig med tiden, men på det tidspunkt prognosen er udarbejdet, vil de altid være et udtryk for den bedst mulige tilgængelige viden. Konsekvensen er dermed, at befolkningsprognosen er en vurdering af befolkningsudviklingen, der ikke tager højde for pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Publikationen er delt op i fire afsnit med følgende indhold: I kapitel to redegøres for modellens forudsætninger. I kapitel tre fremlægges befolkningsprognosens hovedresultater for Furesø Kommune og de enkelte skoledistrikter. Kapitel fire redegøres for konsekvenserne i tilfældet af at boligprojekter, som endnu ikke er politisk vedtaget realiseres. I kapitel fem fremlægges en række bilagstabeller og -figurer. 3

2. Forudsætninger Befolkningsprognosen for Furesø Kommune 2007-2016 er bygget op omkring den boligbaserede Jeppe-model, hvilket betyder, at kommunens skøn over det fremtidige boligbyggeri indgår som en særskilt forklaring på befolkningens flyttebevægelser. Det vil med andre ord sige, at kommunens udbygning af boligmassen spiller en afgørende rolle for befolkningsprognosens resultater. Det bemærkes, at der i kommunens vedtagne boligprognose primært er planlagt boliger i perioden 2007-2011. Som følge af det manglende boligbyggeri i den efterfølgende periode vil der dermed forekomme en større udtynding af kommunens indbyggertal. I samråd med KMD er det dog besluttet, at det realistisk set dog må forventes, at der vil forekomme en vis boligudbygning i den efterfølgende periode. For at undgå udtyndingen er der derfor lagt et kunstigt antal nye boliger ind i perioden 2012-2015 for, at stagnere befolkningstallet. Endeligt bemærkes det, at befolkningsprognosen bygger på historiske data, der går 4 år tilbage i tiden. I modellen er der gjort flere antagelser, som har indflydelse på resultaterne. Af disse er følgende de vigtigste: Omfanget og fordelingen af det fremtidige boligbyggeri i Furesø Kommune Husstandsstørrelserne Flyttemønstret til og fra Furesø Kommune Forblivelsesraterne Fødsler og dødelighed Disse antagelser beskrives i det følgende. 2.1. Det forventede fremtidige boligbyggeri i Furesø Kommune Den fremtidige boligudbygning spiller en central rolle for udviklingen i indbyggertallet og for fordelingen af indbyggere internt i kommunen, jf. tabel 1. 4

Tabel 1: Furesø Kommunes boligprognose 2007-2016 Distrikt type 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 I alt 2007-2016 2016 Parcelhus 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 5 Hareskov Tæt/lav 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Etagebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 0 1 2 0 1 0 0 0 0 1 5 Lille Tæt/lav 8 0 28 28 0 0 0 0 0 0 64 Værløse Etagebolig 0 0 19 20 0 0 0 0 0 0 39 Ældrebolig 0 21 3 0 0 0 0 0 0 0 24 Parcelhus 0 36 0 0 0 1 0 1 0 0 38 Søndersø Tæt/lav 7 99 125 80 58 25 0 0 0 0 394 Etagebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 2 Syvstjerne Tæt/lav 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Etagebolig 0 45 0 0 0 0 0 0 0 0 45 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 3 1 2 0 1 0 0 0 0 0 7 Bybæk Tæt/lav 37 60 159 81 35 0 0 0 0 0 372 Etagebolig 109 26 157 105 21 0 0 0 0 0 418 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Stenvad Tæt/lav 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Etagebolig 47 0 20 0 0 0 0 0 0 0 67 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 1 2 2 2 2 2 0 0 0 0 11 Solvang Tæt/lav 0 6 0 0 0 0 0 0 0 0 6 Etagebolig 42 0 0 0 0 0 0 0 0 0 42 Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Parcelhus 1 3 3 2 3 4 0 0 0 0 16 Stavnsholt Tæt/lav 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Etagebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt årlig boligtilvækst I alt boliger utimo året Ældrebolig 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 256 300 522 319 122 32 1 1 1 2 1.556 16.129 16.429 16.951 17.270 17.392 17.424 17.425 17.426 17.427 17.429 Note 1: Utimo boligstanden pr. 2006 er bestemt ud fra KMD's sammensplejsning (diverse demografiske oplysninger) og kan som følge af optællingstidspunktet være en smule upræcist Note 2: Ældrebolig er antallet af plejeboliger og seniorboliger akkumuleret Note 3: Bemærk, Boligprognosen er eksklusiv de 87 almene boliger, hvortil der endnu ikke er givet støttetilsagn Note 4: Boligprognosen er vedtaget af Byrådet d. 29. august Boligprogrammet beskriver den forventede årlige boligtilvækst og fordelingen af de nye boliger på de 8 skoledistrikter. Samlet set forventes det, at der i perioden 2007 til 2016 bygges 1.556 nye boliger. Der forventes størst byggeaktivitet i de første 5 år af prognoseperioden, hvor der kalkuleres med en boligtilvækst på 1.520 boliger (eksklusiv boliger uden støttetilsagn) svarende til en gennemsnitlig årlig boligtilvækst på ca. 300 nye boliger. Perioden 2012-2016 er kendetegnet ved stort set nulvækst i boligstanden. Det bemærkes, at der i lighed med tidligere boligprognoser ikke er kalkuleret med de mulige 430 nye boliger på Flyvestation Værløse (Sydlejren), som foreslås opført i henhold til Masterplanskitsen. De nye boliger fordeles meget ulige på de 8 skoledistrikter, da ca. 70 procent af de planlagte nye boliger, dvs. 1.130 boliger bygges i Bybæk skoledistrikt (Farum Nordby) og Søndersø 5

skoledistrikt (Laanshøj). Den forventede fremtidige fremgang i indbyggertallet er således primært en følge af udbygningen disse steder. Den forventede fremgang i boligstanden på henholdsvis Farum Nordby og Laanshøj fordeler sig efter nedenstående tabel 2. Tabel 2: Samlede byggeri i Farum Nordby og Laanshøj 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt Hjortefarmen - tæt/lav bolig 37 34 39 110 Farum Kaserne - tæt/lav bolig 26 120 81 35 262 - etagebolg 109 26 157 105 21 418 Laanshøj - Parcelhus 14 14 - tæt/lav bolig 7 45 110 80 58 25 325 Kilde: Plan og Byg Furesø Kommune Hvis denne fordeling ændres, så der enten bygges andre typer af boliger i disse områder, eller at prognosen er for optimistisk/pessimistisk, vil det påvirke befolkningsprognosen. Det skyldes, bl.a. at der er forskel på den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de forskellige ejendomstyper. For Furesø Kommune forudsættes således en husstandsstørrelse på: 1,71 i etageboliger 2,31 i tæt/lavt byggeri 3,15 i parcelhuse 1,50 i seniorboliger 1,01 i plejeboliger Husstandsstørrelserne afspejler et skøn over antallet af personer der i gennemsnit bor i kommunens forskellige husstandstyper. Ved brug af de ovenstående parametre for husstandsstørrelser kan det dermed forventes, at en ændring af boligtypen på udbygningsområderne vil skabe forskydninger i indbyggertallet. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at afklare, hvorvidt indbyggertallet øges eller sænkes. Dette skyldes at en forskydning mod fx flere etageboliger (i stedet for fx tæt/lav boliger) formentlig vil resultere i flere boliger, men der vil til gengæld i gennemsnit indflytte færre personer pr. bolig. Ud over kommunens egen boligudbygning påvirkes indbyggertallet også af boligudbygningen i Furesø Kommunes arbejdskraftopland 1, idet konsekvensen af en positiv boligudbygningsrate i arbejdskraftoplandet er en negativ påvirkning på Furesø Kommunes indbyggertal. Afgrænsningen af kommunens arbejdskraftopland er foretaget på baggrund af pendleroplysninger fra Danmarks Statistik. Der bygges i større eller mindre grad nye boliger i hele Furesø Kommunes arbejdskraftopland, jf. bilagstabel 18. 1 Ved arbejdskraftopland forstås de kommuner som borgere fra Furesø Kommune pendler til for at arbejde i. 6

2.2. Flyttemønstret til og fra Furesø Kommune Som beskrevet tidligere indgår den kommende boligudvikling som en central faktor i befolkningsprognosemodellen. Udviklingen i befolkningstallet som følge af boligprognosen afhænger ikke udelukkende af den forøgede boligstand, men også af til- og fraflytningsmønstret i Furesø Kommune, jf. nedenstående tabel 3 som viser det historiske flyttemønster for Furesø Kommune. Tabel 3: Flyttemønstret i Furesø Kommune 2000-2006 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Befolkning primo 36.670 36.808 37.219 36.978 37.076 37.311 37.370 Tilflyttere (indenlandske) 1.984 2.169 1.965 2.112 2.447 2.259 2.136 Fraflyttere (indenlandske) 2.039 1.979 2.266 2.125 2.246 2.264 2.019 Interne flytninger 2.056 2.248 2.189 2.330 2.501 2.287 1.847 Udvandringer 295 323 289 293 290 285 288 Indvandringer 366 411 307 295 265 286 364 Totale antal flytninger 6.740 7.130 7.016 7.155 7.749 7.381 6.654 Til og fraflyttere i pct. af samlet antal flytninger 60 58 60 59 61 61 62 Interne flytninger i pct. af befolkningen 6 6 6 6 7 6 5 Interne flytninger i pct. af samlede flytninger 31 32 31 33 32 31 28 Ind- og udvandrede i pct. af samlede antal flytninger 10 10 8 8 7 8 10 Flytninger i pct. af befolkningen 18 19 19 19 21 20 18 Samlede nettotilflytning i alt* 16 278-283 -11 176-4 193 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: visse tal er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner * Bemærk: Antallet af fødte og døde indgår ikke i tallet for nettotilflytningen Generelt set er der relativt små udsving i nettotilflytningen, der ikke udviser noget fast mønster, idet tallene år for år arbitrært udviser henholdsvis en nettotilflytning og en fraflytning. Yderligere ses det, at der er en relativt høj andel af de samlede flytninger, som er klassificeret som interne flytninger (svarende til ca. en tredjedel). Man må dermed forvente at en andel af tilflytterne til de nye byggerier i de kommende år godt kan være egne borgere. Yderligere ses det, at til- og fraflytterne hovedsageligt kommer fra de samme kommuner, jf. tabel 4 og 5. Tabel 4: Tilflytning til Furesø fra andre kommuner 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 København 568 670 689 568 601 641 611 626 695 679 603 Frederiksberg 147 163 169 166 178 192 122 135 198 201 133 Gladsaxe 112 174 141 148 123 129 102 129 150 116 144 Rudersdal 97 130 105 108 107 97 80 92 106 90 103 Gentofte 61 77 43 103 78 110 80 63 100 68 78 Lyngby-Taarbæk 36 96 80 56 56 90 67 68 93 69 74 Ballerup 95 72 90 73 37 54 61 68 81 60 36 Allerød 51 70 50 54 54 40 47 52 49 55 90 Herlev 30 45 41 40 34 36 51 26 40 43 41 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: For de nye kommuner er de historiske tal akkumulerede tal for de gamle kommuner 7

Tabel 5: Fraflytning fra Furesø til andre kommuner 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 København 640 654 617 547 545 559 562 525 574 569 526 Frederiksberg 117 133 102 103 118 99 113 97 115 107 81 Gladsaxe 104 95 125 97 83 92 124 100 102 107 86 Rudersdal 119 139 93 95 90 89 88 113 111 117 99 Ballerup 72 90 81 48 71 68 46 73 79 94 83 Gentofte 68 75 62 71 82 52 77 63 76 61 37 Allerød 58 98 68 63 56 28 96 34 53 63 61 Lyngby-Taarbæk 52 61 45 42 56 45 56 60 67 63 64 Hillerød 53 24 32 37 39 40 42 46 49 56 61 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: For de nye kommuner er de historiske tal akkumulerede tal for de gamle kommuner Som det ses af tabellerne, foregår der primært til- og fraflytning fra Furesø Kommune til det nærliggende opland. Derudover er der stor tilflytning til Københavns området, hvilket fx kan skyldes, unge der flytter til hovedstaden for at studere. Omvendt kan man betragte den store andel af københavnere, der tilflytter fra København, som et udtryk for færdiguddannede der ikke længere ønsker at bo centralt i byen. Flyttemønstret kan yderligere fordeles på aldersgrupper. Derved kan man aflæse nogle tendenser, der kan benyttes i planlægningsøjemed, jf. tabel 6. Tabel 6: Flyttemønstret for Furesø Kommune fordelt på aldersgrupper 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Fraflytninger 0-6 år 194 175 187 138 144 149 164 193 157 158 180 7-16 år 113 121 115 110 108 124 128 176 164 176 176 17-64 år 1902 1840 1882 1745 1617 1671 1594 1770 1674 1778 1747 65+ år 54 56 54 40 59 52 47 62 82 68 81 Tilflytninger 0-6 år 271 279 324 308 286 264 309 262 288 327 278 7-16 år 114 139 176 119 149 117 132 122 157 201 162 17-64 år 1592 1566 1827 1626 1592 1487 1595 1425 1537 1761 1637 65+ år 91 85 97 98 87 73 87 91 82 92 102 Nettotilflytninger 0-6 år 77 104 137 170 142 115 145 69 131 169 98 7-16 år 1 18 61 9 41-7 4-54 -7 25-14 17-64 år -310-274 -55-119 -25-184 1-345 -137-17 -110 65+ år 37 29 43 58 28 21 40 29 0 24 21 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner Når man ser på aldersklasserne, er der stor forskel på, hvilke aldersgrupper der bidrager henholdsvis positivt og negativt til nettotilflytning. I hele den historiske periode har der været en positiv nettotilflytning i aldersgruppen 0-6-årige samt aldersgruppen 65+. Omvendt har der været en nettofraflytning i hele perioden (med undtagelse af 2001) i aldersgruppen 17-64- årige. Specielt bemærkes dog, at en kombination af lav tilflytning og relativt høj fraflytning af de 17-64-årige i 2002 resulterede i en klart højere nettofraflytning end set tidligere. Samtidig blev også småbørns tallet påvirket mere end tidligere. Udvikling i 2002 med færre børnefamilier er hovedsageligt en tendens, der skyldtes Farum Kommune. Endeligt ses det, at nettotilflytningen er en smule mere tilfældig i den historiske periode for aldersgruppen 7-16-årige. Ud over det ovenstående beskrevne flyttemønster til og fra Furesø Kommune viser også flyttemønstret fordelt på indkomstintervaller indkomstmæssige relevante tendenser for kommu- 8

nen. Dette skyldes, at man derved kan få et indblik i, hvilke samfundslag man tiltrækker, og hvorvidt der kan forventes større indtægter, ekstra udgifter til overførsler mv. Tabel 7: Til- og fraflyttede skattepligtige personer i Furesø fordelt på indkomstintervaller Fraflyttede kommunen 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Under 100.000 kr. 616 572 535 492 475 406 443 449 469 458 100.000-149.999 kr 344 373 338 298 302 290 287 305 294 299 150.000-199.999 kr 280 308 255 216 198 201 221 217 268 255 200.000-249.999 kr 292 297 259 231 224 218 229 234 221 178 250.000-299.999 kr 178 167 195 177 203 169 217 174 191 201 300.000 kr. og derover 300 325 302 344 405 414 539 443 497 535 Tilflyttede kommunen Under 100.000 kr. 435 457 380 364 339 287 306 310 372 335 100.000-149.999 kr 276 276 258 246 214 236 223 277 257 212 150.000-199.999 kr 262 308 224 241 206 184 202 196 219 190 200.000-249.999 kr 258 328 266 235 205 238 177 188 202 177 250.000-299.999 kr 189 248 244 219 191 206 193 182 234 228 300.000 kr. og derover 335 432 446 456 477 580 501 530 656 685 Nettotilflyttede Under 100.000 kr. -181-115 -155-128 -136-119 -137-139 -97-123 100.000-149.999 kr -68-97 -80-52 -88-54 -64-28 -37-87 150.000-199.999 kr -18 0-31 25 8-17 -19-21 -49-65 200.000-249.999 kr -34 31 7 4-19 20-52 -46-19 -1 250.000-299.999 kr 11 81 49 42-12 37-24 8 43 27 300.000 kr. og derover 35 107 144 112 72 166-38 87 159 150 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner De generelle tendenser viser, at der i alle de historiske år har været en nettofraflytning af personer med en årlig bruttoindkomst under 149.999 kr., jf. tabel 7. Omvendt har der været en nettotilflytning af personer med en bruttoindkomst over 250.000 kr., hvilket umiddelbart kan dække over at kommunen har tiltrukket børnefamilier med relativt høje indkomster, mens unge under uddannelse er fraflyttet. Specielt bemærkes, at nettotilflytningen af personer med indkomster over 300.000 kr. i 2005 og 2005 var på henholdsvis 159 og 150 personer. I de resterende indkomstintervaller er tendenserne mere brogede dog med en primær fraflytning i de senere år. Det bemærkes, at det afvigende flyttemønster i 2002 hovedsageligt er en konsekvens af flyttemønstret i den gamle Farum Kommune. På trods af de ovenfor beskrevne tendenser i bruttoindkomstintervallerne er de gennemsnitlige bruttoindkomster for de til- og fraflyttede skattepligtige personer ikke udelukkende positive, jf. tabel 8. 9

Tabel 8: Gennemsnitlig bruttoindk. for til- og fraflyttede skattepligtige personer i de tidligere kommuner (1.000 kr.) 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Værløse Fraflyttede 177.620 163.326 185.111 166.723 192.365 168.860 160.519 190.990 158.852 197.448 212.473 kommunen Tilflyttede 160.327 159.979 217.481 218.530 174.989 189.507 243.796 223.100 194.459 240.019 204.554 kommunen Nettotilflyttede -17.293-3.347 32.370 51.806-17.375 20.647 83.277 32.110 35.607 42.571-7.919 kommunen Farum Fraflyttede 204.185 216.818 218.302 205.741 204.068 221.324 218.676 259.302 232.842 244.199 248.177 kommunen Tilflyttede 193.097 194.140 225.337 197.554 229.831 210.935 211.370 187.428 214.191 264.102 277.622 kommunen Nettotilflyttede kommunen -11.088-22.679 7.035-8.187 25.764-10.389-7.306-71.874-18.651 19.903 29.445 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Selv om at de gamle kommuner i Furesø Kommune har været gode til, at tiltrække flere ressourcestærke personer end de har afgivet, viser det sig at de gennemsnitlige bruttoindkomster svinger væsentligt for begge kommuner i de historiske år. Igen bemærkes de afvigende tendenser for Farum i 2002, hvor der er en stor fraflytning af personer med en bruttoindkomst højere end 300.000 kr. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de fraflyttede i Farum er således væsentligt højere end i de resterende år. 2.3. Ind- og udvandring Ind- og udvandring defineres ved henholdsvis til- og fraflytning mellem Furesø Kommune og et tredje land. Historisk set har Furesø Kommune haft en positiv nettoindvandring siden 1994 dog med undtagelse af 2004, jf. tabel 9. I 1996 var der en relativ stor nettoindvandring, hvilket skyldes konflikten i det tidligere Jugoslavien. Tabel 9: Ind- og udvandringer fra Furesø Kommune 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Indvandrede 418 392 383 374 366 411 307 295 265 286 364 Udvandrede 246 318 323 297 295 323 289 293 290 285 288 Nettoindvandring 172 74 60 77 71 88 18 2-25 1 76 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede for henholdsvis Farum og Værløse kommuner Som det ses af nedenstående tabel 10 og 11, er hovedparten af både ind- og udvandringen centreret omkring forholdsvis få lande. Tabellerne viser netop, at ind- og udvandringen i perioden 2000-2005 primært har været fordelt på de samme lande. Det kan yderligere bemærkes, at hovedparten af disse lande er vestlige orienteret lande. 10

Tabel 10: Indvandring til Furesø Kommune 2000 2001 2002 2003 2004 2005 I alt indvandring USA 45 45 35 38 31 43 237 Tyskland 9 22 24 20 13 28 116 Storbritannien 28 26 28 9 13 11 115 Sverige 17 15 10 23 14 33 112 Tyrkiet 26 22 20 14 11 3 96 Norge 27 20 11 8 5 15 86 Frankrig 14 11 10 3 8 8 54 Grønland 21 2 8 6 10 6 53 Kina,Folkerep 4 12 7 6 8 11 48 Spanien 2 8 10 15 5 2 42 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note 1: Tabellen illustrerer de 10 lande hvorfra indvandringen er størst Note 2: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner Tabel 11: Udvandring fra Furesø Kommune 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Udvandring i alt USA 39 43 48 39 33 54 256 Sverige 16 17 59 40 41 53 226 Storbritannien 37 53 13 38 27 19 187 Tyskland 20 23 10 12 10 12 87 Norge 15 9 18 19 14 7 82 Frankrig 3 16 11 6 22 13 71 Spanien 14 14 6 4 11 4 53 Island 16 11 4 8 3 3 45 Grønland 15 2 5 7 9 5 43 Pakistan 14 7 2 8 1 3 35 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note 1: Tabellen illustrerer de 10 lande hvortil udvandringen er størst Note 2: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner 2.4. Forblivelsesrater I Jeppe-modellen samles dødsfald og til- og fraflytninger i eksisterende boliger til én nettobevægelse kaldet forblivelsesraten. Dermed fås et udtryk for hvor stor en andel af en given befolkning der, i løbet af et år, forbliver boende i den eksisterende boligmasse. Det bemærkes, at fødsler ikke indgår i forblivelsesraten. For kommunen benyttes en gennemsnitlig forblivelsesrate på 0,935. Da forblivelsesraterne er under 1, vil der dermed ske en udtynding i den eksisterende boligmasse. Havde forblivelsesraten oversteget 1, ville der ske en ophobning i den eksisterende boligmasse. På trods af forblivelsesrater under 1, kan der i et givet område godt forekomme vækst i indbyggertallet. Dette sker hvis antallet af fødsler og tilflyttere i nyt byggeri, overstiger det antal personer, der udtyndes i de eksisterende boliger. Denne situation forventes i Furesø Kommune, hvor der sker en udtynding i de eksisterende boliger, men samtidig en stor indflytning i nye boliger jf. boligprognosen. 2.5. Fødsler og dødelighed Endeligt opstilles forudsætninger om det fremtidige fertilitets- og dødelighedsniveau. De fremtidige forventede fødsler beregnes i Jeppe-modellen på baggrund af de historiske fertili- 11

tetskvotienter for Furesø Kommune og hele landet, jf. tabel 12. Idet der ikke er historiske data for Furesø Kommune benyttes data fra henholdsvis de gamle Farum og Værløse Kommuner. Tabel 12: Fertilitetskvotienter efter område og tid 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Værløse 2,37 2,14 1,80 2,11 1,99 2,22 2,06 2,09 2,30 2,22 2,14 Farum 2,42 2,18 2,53 2,14 2,25 2,02 2,06 1,79 1,95 2,23 2,18 Hele landet 1,81 1,75 1,75 1,72 1,74 1,77 1,75 1,72 1,76 1,78 1,80 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Fertilitetskvotienterne (fødselsmønstret) angiver det gennemsnitlige antal levendefødte børn en kvinde forventes at få igennem den frugtbare alder (15-49 års alderen). Det betyder, at 1000 kvinder fra fx Værløse Kommune i 2005 ville føde 2.140 børn i løbet af den fertile alder. Fertilitetskvotienterne for både Farum- og Værløse Kommune har svinget siden 1995. Modsat er fertilitetskvotienterne relativt stabile på landsplan. Ifølge Danmarks statistik vil der igennem den analyserede prognoseperiode være en svagt stigende fertilitet på landsplan. Ydermere angives antallet af levendefødte og døde, jf. tabel 13. Tabel 13: Fødselsoverskud i Furesø Kommune, 1996-2006 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Levendefødte 465 460 467 435 428 417 376 401 394 384 385 Døde 282 292 281 305 314 293 329 315 323 327 315 Fødselsoverskud 183 168 186 130 114 124 47 86 71 57 70 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum- og Værløse Kommuner Der har siden 1996 været et faldende antal levendefødte i kommunen samtidig med, at antallet af døde har været stigende. Konsekvensen har dermed været et faldende fødselsoverskud jf. tabel 13. 12

3. Befolkningsprognose 2007-2016 På baggrund af de valgte forudsætninger er der i lighed med sidste år udarbejdet en befolkningsprognose for Furesø Kommune for perioden 2007-2016. Prognosen beskriver forventningerne til de samlede ændringer i befolkningstallet i kommunen samt den geografiske fordeling af kommunens borgere og disses karakteristika som fx alderssammensætningen. Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at Furesø Kommune lige som andre kommuner ville være underlagt en udtynding i den eksisterende befolkning såfremt, der ikke havde været planlagt en boligudbygning. Dette er en konsekvens af, at udskiftningen i de eksisterende boliger ikke sker tilstrækkelig hurtigt til at kunne opveje udtyndingen som følge af faldende husstandsstørrelser. Ser man på befolkningsudviklingen fra 2003, har Furesø Kommune (dvs. indbyggertallet for Farum- og Værløse kommuner akkumuleret) undergået en positiv vækst i indbyggertallet. I den kommende periode fra 2007 til 2011 forventes denne positive vækst at fortsætte sådan, at befolkningstallet stiger fra 37.624 indbyggere pr. 1. januar 2007 til 38.775 indbyggere 1. januar 2011. Specielt bemærkes den årlige høje vækst i perioden 2008-2010, hvor der årligt er en vækst på 297-671 indbyggere. Efterfølgende stagnerer indbyggertallet, og der forventes pr. 1. januar 2016 at være 38.776 indbyggere i Furesø Kommune, jf. figur 1. Der forventes dermed i hele prognoseperioden en samlet vækst på 1.152 nye indbyggere svarende til en stigning på 3,1 procent. Figur 1: Befolkningsudviklingen i Furesø Kommune 2003-2016 39.000 38.770 38.766 38.776 38.565 38.500 38.775 38.769 38.783 38.000 37.500 37.000 36.979 37.076 37.311 37.370 37.624 37.597 37.894 36.500 36.000 2003 2004 2005 2006 Udviklingen i befolkningstallet kan indirekte aflæses i udbygningsraten (jf. Boligprognosen tabel 1). Væksten i indbyggertallet i perioden 2008-2011 er hovedsageligt et udtryk for, at der 13

i denne periode årligt bygges 300-522 nye boliger i Furesø Kommune. Specielt bemærkes det, at de 671 nye indbyggere i perioden 2009-2010 primært er en konsekvens af 522 nye boliger. 3.1. Alderssammensætningen Med det stigende indbyggertal kan der opstå forskydninger i alderssammensætningen i kommunen. Det kan have forskellige økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser, og der skal derfor i det følgende fokuseres på udviklingen i indbyggertallet inden for de forskellige aldersgrupper. I den resterende del af befolkningsprognosen benyttes følgende inddeling i aldersgrupperne: 0-2 år Vuggestue- og dagplejebørn 3-5 år Børnehavebørn 6-9 år Fritidshjem 10-12 år Klubber 6-16 år Skolebørn 17-25 år Unge 26-64 år Erhvervsaktive 65-79 år unge ældre 80-99 år Ældre Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper er vist i tabel 14 og figur 2. Tabel 14: Befolkningsudviklingen for Furesø Kommune 2007-2016 (K100, Oktober) 0-5 år 2.834 2.768 2.762 2.753 2.700 2.634 2.557 2.493 2.439 2.396 6-16 år 6.396 6.397 6.413 6.433 6.431 6.369 6.265 6.182 6.085 5.983 17-64 år 22.296 22.108 22.146 22.403 22.322 22.158 22.011 21.949 21.881 21.814 65-99 år 6.098 6.324 6.575 6.977 7.322 7.610 7.937 8.141 8.378 8.582 0-99 år 37.624 37.597 37.896 38.566 38.775 38.771 38.770 38.765 38.783 38.775 14

Figur 2: Befolkningsudviklingen i Furesø Kommune fordelt på aldersklasser 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-25 år 26-64 år 65-79 år 80-99 år Indeks 2007=100 Der er således stor forskel på den udvikling de forskellige aldersgrupper undergår i prognoseperioden. Overordnet set er der høj vækst i nogle få aldersgrupper, mens der på sigt forventes en faldende tendens i de resterende aldersgrupper. Denne udvikling resulterer i forskydninger i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 3 og 4. Figur 3: Aldersfordelingen i 2007 Figur 4: Aldersfordelingen i 2016 80-99 år 65-79 år 3% 13% 0-2 år 4% 3-5 år 4% 6-16 år 17% 65-79 år 17% 80-99 år 5% 0-2 år 3% 3-5 år 3% 6-16 år 15% 17-25 år 7% 17-25 år 9% 26-64 år 52% 26-64 år 48% 15

Befolkningsprognosen tegner et billede af, at andelen af ældre over 65 år i 2016 vil udgøre en væsentligt større andel end i 2007. Denne større andel modsvares af, at andelen af børnefamilier (dvs. både erhvervsaktive og børn) er lavere i 2016 i fht. 2007. Sammenlignes aldersfordelingen i 2007 med omegnskommunerne og landsplan ses det, jf. tabel 15, at Furesø Kommune ikke relativt afviger markant. Dog skal det nævnes, at der relativt er marginalt flere ældre i Furesø Kommune i forhold til de andre kommuner og landsplanet (med undtagelse af Rudersdal Kommune). Yderligere er det også værd at bemærke, at der relativt er marginalt færre i alderen 17-64 år i Furesø Kommune i forhold til sammenligningskommunerne og hele landet (med undtagelse af Rudersdal Kommune). Tabel 15: Sammenligning af aldersfordelingen i 2007 med omegnskommuner og Hele landet Alder Furesø Allerød Egedal Gribskov Hillerød Rudersdal hele landet 0-5 år 7,5 8,5 8,7 6,7 8,4 7,6 7,2 6-16 år 17,0 17,3 17,2 15,3 15,9 15,4 13,9 17-64 år 59,3 60,5 62,7 61,8 61,5 57,9 63,6 65-99 år 16,2 13,7 11,4 16,2 14,2 19,1 15,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Konsekvensen af de ovenstående beskrevne aldersforskydninger er, at den demografiske forsørgerbyrde for Furesø Kommune ændres igennem prognoseperioden, jf. tabel 16. Tabel 16: Den demografiske forsørgerbyrde i Furesø Kommune Antal personer Indeks 2007=100 Forsørgerbyrde År 0-25 år 26-64 år 65-99 år 0-25 år 26-64 år 65-99 år F1* F2** F3*** 2007 12.029 19.497 6.098 100 100 100 62 31 93 2008 12.072 19.202 6.323 100 98 104 63 33 96 2009 12.177 19.143 6.574 101 98 108 64 34 98 2010 12.340 19.248 6.977 103 99 114 64 36 100 2011 12.385 19.068 7.322 103 98 120 65 38 103 2012 12.356 18.805 7.609 103 96 125 66 40 106 2013 12.299 18.533 7.937 102 95 130 66 43 109 2014 12.226 18.399 8.141 102 94 134 66 44 111 2015 12.133 18.272 8.378 101 94 137 66 46 112 2016 12.018 18.175 8.582 100 93 141 66 47 113 * Forsørgerbyrde for unge under 25 år ** Ældrebyrde *** Samlede forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder, og antallet af personer som skal forsørge dem, dvs. de personerne i den erhvervsaktive alder. Foroven i tabel 16 er udregnet forsørgerbyrden for unge under 25 år, F1, ældrebyrden (ældre over 65 år), F2, samt den samlede demografiske forsørgerbyrde, F3. Som det ses af tabellen, vil der være en stigende samlet forsørgerbyrde, F3, igennem hele prognoseperioden. I de kommende 3 år skal 100 erhvervsaktive forsørge færre end 100 personer uden for den erhvervsaktive alder. I den efterfølgende periode fra 2010 skal 100 erhvervsaktive personer forsørge mere end 100 personer uden for den erhvervsaktive alder. 16

3.1.1. Udviklingen i de 0-2-årige Efter at antallet af 0-2-årige i Furesø Kommune har ligget relativt konstant i perioden 2003-2007, forventes det, at antallet vil være faldende i hele prognoseperioden frem til 2016. 1.600 1.400 1.200 1.000 Figur 5: Udviklingen i de 0-2-årige 1.346 1.323 1.343 1.339 1.333 1.363 1.394 1.373 1.341 1.296 1.243 1.256 1.328 1.244 1.218 1.187 1.139 1.277 1.182 1.094 1.150 1.123 1.105 800 600 400 200 0 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Pr. 1. januar 2007 blev det opgjort, at der var 1.328 børn i aldersgruppen. Dette tal forventes at være relativt kraftigt faldende, idet der i 2016 kun forventes at være 1.094 0-2-årige børn, jf. figur 5. Der er dermed tale om et forventet fald på 234 børn svarende til et fald på ca. 17,6 procent. Hovedårsagen til den faldende udvikling i småbørnstallet er, at de små fødselsårgange fra 1980 erne kommer i den fertile alder. Disse årgange erstatter nogle relativt større fødselsårgange og virker dermed som en begrænsende faktor på væksten i antallet af de 0-2-årige. På trods af, at Furesø Kommune i de kommende år forventer store boligudbygninger, som også tiltrækker flere børnefamilier, er effekten af at de små fødselsårgange så stor, at der må forventes et faldende antal småbørn i kommunen. 3.1.2. Udviklingen i de 3-5-årige Den fremtidige udvikling i børnehavebørnene (antallet af 3-5-årige) i Furesø Kommune viser, at der i perioden frem til 2010 vil forekomme en svag stigning på ca. 1 procent (10 børn). Herefter vil antallet i aldersgruppen falde med 13,7 procent, sådan at der i 2016 er 1.302 børn i aldersklassen, jf. figur 6. I prognoseperioden vil der dermed samlet set være et fald på 197 børn. 17

1.800 1.600 1.400 1.200 Figur 6: Udviklingen i de 3-5-årige 1.703 1.646 1.599 1.527 1.506 1.531 1.578 1.592 1.588 1.570 1.524 1.468 1.408 1.491 1.506 1.509 1.499 1.482 1.452 1.407 1.370 1.334 1.302 1.000 800 600 400 200 0 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Den svage stigning i antallet af 3-5-årige, frem til 2009, dækker over flere tilflyttere med børn i denne aldersklasse. Herefter oprykkes børnene fra aldersklassen 0-2-årige, som i forvejen udviser en faldende tendens og antallet i aldersgruppen 3-5-årige falder. Ydermere er tilgangen af børnefamilier med 0-2-årige børn også faldende. 3.1.3. Udviklingen i de 6-16-årige Den overordnede udvikling i aldersgruppen 6-16-årige analyseres med henblik på, at få et overblik over hvilke konsekvenser den fremtidige demografiske udvikling vil få på folkeskoleområdet i kommunen. Af figur 7 ses det, at der siden 2003 har været en stigende tendens i antallet af skolebørn i Furesø Kommune. Det forventes at denne udvikling vil fortsætte frem til 2010, hvor der er 6.433 børn i skolealderen. Efterfølgende vender udviklingen frem til 2016, hvor der kun er 5.983 børn i aldersgruppen. I forhold til 2007 er der dermed 413 færre skolebørn, hvilket svarer til et fald på 6,5 procent. 18

6.600 6.500 6.400 6.300 6.200 6.100 6.000 5.900 6.015 6.154 Figur 7: Udviklingen i de 6-16-årige 6.396 6.336 6.361 6.397 6.375 6.529 6.509 6.488 6.462 6.413 6.433 6.431 6.432 6.369 6.310 6.265 6.182 6.212 6.085 6.097 5.983 5.800 5.700 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Udviklingen i de historiske år er hovedsageligt en konsekvens af skiftet fra de små til de store fødselsårgange i henholdsvis 1980 erne og 1990 erne. I de efterfølgende år frem til 2009 vender denne udvikling, hvilket trækker mod et lavere befolkningstal i aldersgruppen. På trods af dette opleves et stigende befolkningstal i aldersgruppen, hvilket skyldes en vækst i tilflytningen af børnefamilier med børn i 6-16 års alderen. Det efterfølgende fald frem til 2016 er delvist en konsekvens af, at den store 1990 er generation efterfølges af en lidt mindre aldersgruppe, dels at de faldende aldersgrupper 0-2-årige samt de 3-5-årige inden for en kort årrække oprykkes til aldersgruppen. Yderligere vil også den opadgående effekt ved tilflytning af ældre erhvervsaktive med skolebørn høre op. 3.1.4. Udviklingen i de 6-9-årige På trods af at aldersgruppen 6-16-årige allerede er behandlet, splittes denne aldersgruppen ud på to mindre grupper, som i det følgende særskilt behandles. Den første underaldersgruppe der behandles, er de 6-9-årige børn. Denne aldersgruppe er specielt interessant, idet børnene i aldersgruppen benytter kommunens fritidshjem. Det forventes, at der i Furesø Kommune vil opleves et fald i antallet af 6-9-årige i hele prognoseperioden (med undtagelse af 2013). Over hele perioden falder antallet i aldersgruppen med 325 personer svarende til 13,8 procent, jf. tabel 17. Tabel 17: Udviklingen i antallet af 6-9-årige i Furesø Kommune 6-9 år 2.347 2.274 2.209 2.186 2.144 2.130 2.140 2.106 2.065 2.022 indeks 100 96,9 94,1 93,1 91,4 90,8 91,2 89,7 88,0 86,2 Note: indeks 2007=100 19

Den primære årsag til den ovenfor beskrevne udvikling er skiftet fra de store 1990 ere fødselsårgange til de relativt mindre fødselsårgange i det efterfølgende årti. 3.1.5. Udviklingen i de 10-12-årige Den anden undergruppe til aldersgruppen 6-16 år er de 10-12-årige. For kommunen er denne aldersgruppe interessant, idet den viser udviklingen i det antal børn, som benytter sig af kommunens klubber. Tabel 18: Udviklingen i antallet af 10-12-årige i Furesø Kommune 10-12 år 1.839 1.849 1.811 1.817 1.807 1.754 1.688 1.645 1.648 1.659 indeks 100 100,5 98,5 98,8 98,3 95,4 91,8 89,5 89,6 90,2 Note: indeks 2007=100 Lige som de 6-9-årige forventes der også i denne aldersgruppe et fald i antallet af børn igennem hele prognoseperioden (med undtagelse af 2008 og 2016). Faldet i de 10-12-årige er dog begrænset i den første periode frem til 2011, hvor der kun er 32 færre børn end i 2007. Herefter falder antallet af børn i aldersgruppen hurtigere, sådan at der i 2016 er 180 færre børn end i 2007, svarende til et fald på 9,8 procent. 3.1.6. Udviklingen i de 17-25-årige Allerede i 2005 begyndte aldersgruppen 17-25-årige at blive større. Det forventes, at denne tendens vil fortsætte prognoseperioden ud. Dermed vil der ifølge befolkningsprognosen være 3.639 personer i aldersgruppen i 2016. Der er dermed en forventet fremgang på 840 personer i forhold til 2007, hvilket alt i alt svarer til en fremgang på ca. 30 procent. 20

4.000 3.500 3.000 2.500 Figur 8: Udviklingen i de 17-25-årige 3.550 3.609 3.639 3.254 3.3533.478 2.817 2.975 3.082 3.172 2.662 2.705 2.643 2.670 2.906 3.003 3.154 3.318 3.397 3.450 3.481 3.251 2.799 2.000 1.500 1.000 500 0 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Den relativt store vækstrate er primært en konsekvens af, at de relativt større fødselsårgange fra 1990 erne (i forhold til 1980 erne) indtræder i aldersgruppen. Hvor de unge i denne aldersgruppe normalt vil flytte ind til de store universitetsbyer for at studere, må det forventes, at disse byer ikke kan opfylde den større efterspørgsel, og flere unge derfor vil blive boende hjemme i længere tid, hvilket udvider aldersgruppen i Furesø Kommune. På trods af at vækstraten kan synes relativt høj, viser det sig ved sammenligning med omegnskommuner, at også disse oplever relativt store vækstrater i netop denne aldersgruppe, jf. tabel 19. Tabel 19: Udvilkingen i aldersgruppen 17-25 år i diverse kommuner Furesø 100 104 107 113 116 120 124 127 129 130 København 100 104 108 112 116 120 123 126 128 130 Allerød 100 101 103 105 108 112 115 117 116 116 Egedal 100 104 108 112 115 119 121 123 125 125 Frederikssund 100 101 103 106 109 113 116 117 118 118 Gribskov 100 103 104 106 108 110 112 113 114 114 Hillerød 100 101 104 107 111 114 117 120 122 123 Rudersdal 100 103 106 109 112 116 119 121 123 123 Glostrup 100 103 104 109 111 114 116 118 119 120 Herlev 100 102 104 106 108 109 110 111 111 112 Ballerup 100 102 103 107 110 112 114 115 116 117 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk; Jeppe-modellen,KMD 3.1.7. Udviklingen i de 26-64-årige Generelt set forventes det, at antallet af de erhvervsaktive falder relativt svagt frem til 2010, hvor der er 19.248 i aldersgruppen. Efterfølgende forventes det, at der sker et kraftigere fald i aldersgruppen frem til 2016 på 1.073 personer, sådan at der er 6,8 procent færre personer i forhold til 2007, jf. figur 9. 21

20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 Figur 9: Udviklingen i de 26-64-årige 20.110 19.994 19.897 19.737 19.760 19.725 19.64119.556 19.497 19.413 19.202 19.248 19.470 19.143 19.068 18.805 18.927 18.533 18.543 18.272 18.399 18.175 18.147 17.500 17.000 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 På trods af at der i år og de næste to år bygges mellem 300 og 522 boliger om året, er der ikke nogle markant fremgang i antallet af erhvervsaktive. Den umiddelbare positive effekt på indbyggertallet som følge af den store boligudbygning opvejes af aldersforskydninger samt faldende husstandsstørrelser. Dette skyldes, at de store aldersgrupper fra 1940 erne, som forlader aldersgruppen, er forholdsvis større end de aldersgrupper fra 1980 erne, som træder ind i den erhvervsaktive aldersgruppe. Samme effekt får dermed også den konsekvens, at der i de efterfølgende år hvor den planlagte boligudbygning er meget lav vil være et markant fald i antallet af erhvervsaktive. 3.1.8. Udviklingen i 65-79-årige Udviklingen i antallet af 65-79-årige følger tendenserne på landsplan, og det forventes ikke, at dette vil ændres inden for prognoseperioden. Som det fremgår i den generelle samfundsdebat forventes det, at der i fremtiden vil komme flere og flere ældre, hvilket afspejles i den udelukkende stigende tendens i antallet af 65-79-årige. 22

7.000 6.000 5.000 Figur 10: Udviklingen i de 65-79-årige 6.235 6.330 6.446 6.550 5.607 5.815 5.985 5.370 5.966 6.191 6.211 6.245 5.089 5.764 4.324 4.411 4.578 4.694 4.812 5.510 5.203 5.012 4.845 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose I de kommende år vil vi specielt se en stor absolut fremgang i antallet af 65-79-årige. Dette skyldes at de store fødselsårgange fra 1940 erne indtræder i aldersgruppen. Konsekvensen er dermed, at aldersgruppen stiger fra 4.845 personer pr. 1. januar 2007 til 6.550 personer 1. januar 2016. Samlet set forventes dermed en stigning på 1.705 personer svarende til 35,2 procent. Yderligere bemærkes det, at 1950 er årgangene også er relativt store, og det må derfor forventes, at den stigende tendens i aldersgruppen varer ved. Endeligt bør det også bemærkes, at den generelt højere middellevetid i Danmark også kan have en mindre effekt på væksten i aldersgruppen. 3.1.9. Udviklingen i de 80-99-årige Lige som for aldersgruppen 65-79 år forventes der en markant forøgelse af antallet i aldersgruppen 80-99-årige i Furesø Kommune, jf. figur 11. 23

2.500 Figur 11: Udviklingen i de 80-99-årige 2.000 1.500 1.000 2.032 1.932 1.811 1.702 1.644 1.446 1.558 1.734 1.660 1.328 1.401 1.586 1.032 1.100 1.171 1.223 1.247 1.560 1.467 1.502 1.372 1.312 1.253 500 0 2003 2004 2005 2006 Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Antallet af 80-99-årige forventes at stige fra 1.253 pr. 1. januar 2007 til 2.032 pr. 1. januar 2016. Alt i alt forventes det dermed, at der i prognoseperioden vil komme 779 flere 80-99- årige, hvilket svarer til en vækstrate på 62,2 procent. Denne udvikling er bl.a. en konsekvens af udbygningsfrekvensen i 1970 erne i det gamle Farum. Ydermere bidrager den øgede forventede middellevetid delvist også til det stigende antal 80-99-årige. 3.2. Konklusion på den generelle prognose Af ovenstående gennemgang fås et klart indblik i den fremtidige forventede demografiske udvikling for Furesø Kommune. Overordnet set forventes det således at; Der forekommer høj vækst i indbyggertallet frem til 2011 hvorefter indbyggertallet stagnerer. Andelen af erhvervsaktive vil være faldende i perioden 2007-2016. Der vil på sigt være væsentlige fald i antallet af småbørn dvs. 0-2-årige og 3-5-årige. Antallet af 6-16-årige forventes at stige de kommende år for herefter at falde. Der vil være høj vækst i antallet af 17-25-årige samt ældre over 65 år. Udviklingen resulterer i at ca. hver 4. til hver 5. indbygger i Furesø Kommune i 2016 vil være over 65 år Udviklingen resulterer i at ca. hver 5. indbygger i Furesø Kommune i 2016 vil være 16 år eller der under. Den demografiske forsørgerbyrde vil være svagt stigende i hele prognoseperioden. 24

3.3. Befolkningsprognose for Furesø Kommunes skoledistrikter På baggrund af de beskrevne generelle demografiske tendenser i Furesø Kommune er det muligt at undersøge, hvordan disse påvirker de individuelle skoledistrikter i kommune. Dette kan være af stor betydning for fx børn og skoleområdet, idet de tidligt kan forberede sig på fx opfyldelse af evt. kapacitetsbegrænsninger eller mangel på samme i kommunens institutioner og skoler. Overordnet set består kommunen af 8 skoledistrikter af meget varierende størrelser, jf. figur 12 (jf. i øvrigt bilagsfigur 15 for kort over Furesø Kommunes skoledistrikter). 8.000 Figur 12: Skoledistrikternes størrelse, 2007 7.000 6.000 5.000 4.000 3.662 6.673 4.131 4.211 6.052 4.776 5.224 3.000 2.895 2.000 1.000 0 Hareskov Lille Værløse Søndersø Syvstjerne Bybæk Stenvad Solvang Stavnsholt Det største distrikt i kommunen er Lille Værløse skoledistrikt, som pr. 1. januar 2007 bestod af 6.673 indbyggere. Kommunes mindste skoledistrikt var pr. 1. januar 2007 Stenvad skoledistrikt, som bestod af 2.895 indbyggere. 25

130 Figur 13: Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter 125 120 115 110 105 100 95 90 85 Hareskov Lille Værløse Søndersø Syvstjerne Bybæk Stenvad Solvang Stavnsholt Kommunens høje befolkningsvækst i perioden frem til 2011 fordeles relativt skævt ud på de forskellige skoledistrikter, jf. figur 13. Samtidig forventes det, at selv efter befolkningstallet stagnerer i perioden 2012-2016, vil fordelingen af kommunens borgere ændres. Overordnet set viser befolkningsprognosen, at specielt to skoledistrikter (Søndersø- og Bybæk skoledistrikt) oplever en markant forøgelse af borgere. Omvendt forventes det, at fire skoledistrikter trækker i den anden retning med fald i antallet af borgere. 3.3.1. Befolkningsudviklingen i Hareskov skoledistrikt Overordnet set forventes det, at der vil indtræffe et fald i indbyggertallet i Hareskov distriktet på 526 personer, hvilket samlet set svarer til 14,4 procent. Tabel 20: Befolkningsudviklingen i Hareskov distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år 113 109 93 94 86 80 76 73 71 70 3-5 år 158 142 145 128 124 108 108 101 95 91 6-16 år 732 736 725 702 678 659 624 602 570 546 17-25 år 273 268 263 275 279 290 298 299 304 298 26-64 år 1.889 1.845 1.802 1.755 1.701 1.647 1.613 1.572 1.538 1.503 65-79 år 404 396 399 401 409 423 431 443 450 468 80-99 år 93 97 103 107 109 116 120 132 141 143 0-99 år 3.662 3.594 3.530 3.462 3.385 3.322 3.269 3.222 3.171 3.120 Specielt bemærkes faldet i antallet i den erhvervsaktive alder, som er på 386 personer. Derudover opleves der også fald i antallet af børn i distriktet, mens der forventes flere ældre. 26

Årsagen til ovenstående udvikling er, at Hareskov distriktet er at betragte som et sølvbryllupskvarter, hvilket bevirker, at de faldende husstandsstørrelser (som følge af fraflyttede børn, enker der bliver boende efter mandens død, skilsmisser osv.) ikke kan opvejes af udskiftningen i den eksisterende boligmasse. 3.3.2. Befolkningsudviklingen i Lille Værløse skoledistrikt For Lille Værløse distriktet gælder det, at befolkningstallet forholder sig relativt konstant i prognoseperioden dog med en lille samlet vækst på 1,8 procent. Tabel 21: Befolkningsudviklingen i Lille Værløse distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år 210 196 203 195 190 183 178 176 177 180 3-5 år 220 232 208 216 207 217 205 198 192 188 6-16 år 944 920 916 898 888 855 837 832 827 809 17-25 år 503 525 539 581 634 666 702 703 700 694 26-64 år 3.446 3.370 3.305 3.262 3.211 3.144 3.087 3.097 3.082 3.098 65-79 år 1.009 1.033 1.086 1.163 1.209 1.249 1.312 1.329 1.374 1.409 80-99 år 341 341 337 334 354 356 361 376 401 418 0-99 år 6.673 6.616 6.596 6.649 6.693 6.669 6.683 6.711 6.754 6.796 I distriktet forventes et større fald i antallet af personer i den erhvervsaktive aldersgruppe på 348 personer (fald på 10,1 procent). Derudover forventes der også fald i antallet af børn i alderen 0-16 år (samlet set 197 børn). Til gengæld er der stor vækst i de unge ældre, idet der i aldersgruppen 65-79 år skønnes en vækst på 39,6 procent svarende til 400 personer. Derudover er der i hele prognoseperioden vækst i antallet af 80-99-årige på 77 personer. De små udsving i indbyggertallet i distriktet skyldes relativt konstante husstandsstørrelser kombineret med lille udskiftning i de eksisterende boliger. Den eneste dynamik i distriktet er dermed oprykning i aldersgrupperne. Derudover er de mindre stigninger i indbyggertallet i 2010 og 2011 en konsekvens af, at der i distriktet udbygges med knapt 100 nye boliger. 3.3.3. Befolkningsudviklingen i Søndersø skoledistrikt Det forventes at indbyggertallet i Søndersø samlet set vil stige fra 4.131 i 2007 til 5.242 i 2016. Det bemærkes dog, at indbyggertallet stiger hurtigst i perioden frem til 2012, hvor der alt i alt er en vækst på 867 personer. I den efterfølgende periode er der en relativ svag årlig fremgang i indbyggertallet, jf. tabel 22. Tabel 22: Befolkningsudviklingen i Søndersø distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år 197 181 192 179 179 176 172 165 160 155 3-5 år 215 223 242 248 243 242 221 217 211 204 6-16 år 689 694 739 806 841 875 917 934 949 963 17-25 år 213 232 265 273 289 296 302 313 325 335 26-64 år 2.227 2.160 2.329 2.455 2.515 2.549 2.572 2.574 2.578 2.588 65-79 år 506 542 580 634 684 726 756 766 775 781 80-99 år 84 87 89 109 114 134 152 169 195 217 0-99 år 4.131 4.119 4.438 4.705 4.864 4.998 5.092 5.138 5.193 5.242 27