10 dages forespørgsel vedrørende bostøtte efter SEL 85. Rådmanden for Sociale forhold og Beskæftigelse har modtaget en 10 dages forespørgsel fra Lene Horsbøl, Venstre. Forespørgselen vedrører bostøtte i eget hjem efter SEL 85. Socialforvaltningen vil i det følgende besvare de spørgsmål, som forespørgslen rejser. Baggrund Bostøtten hjælper borgere med sindslidelse, handicap eller særlig socialt udsathed med at mestre hverdagen. Borgeren hjælpes med at håndtere sine udfordringer og få relevant hjælp. Der er fokus på at understøtte og udvikle borgerens ressourcer, så borgeren bliver mest mulig selvhjulpen. I Socialforvaltningen er der både tilbud om bostøtte i regi af Voksen Handicap (VH) og i regi af Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV). Der arbejdes med implementeringen af Projekt Virtuel Bostøtte, hvor der ydes bostøtte via webcamsamtaler for de borgere, der ønsker dette. Virtuel bostøtte giver større mulighed for individuelt tilpasset støtte, men fungerer dog ikke for alle borgere og i alle situationer. Tilbuddet fordrer, at der investeres i relevante lokaler og IT, samt at medarbejdere uddannes i teknologien. Aarhus Kommune vandt sammen med fire andre kommuner og foreningen SIND Digitaliseringsprisen 2015 for projekt Virtuel Bostøtte. Side 1 af 9 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Staben Jægergården, Værkmestergade 15 8100 Aarhus C E-mail: suv@msb.aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Sanne Pagel Frederiksen, Mette Schmidt-Hansen, Viggo Munk m.fl. Som beskrevet i indstillingen til budgetforhandlingerne for såvel 2014 som 2015 er der siden 2010 sket en markant stigning i antallet af borgere i bostøtten på voksenhandicapområdet. På psykiatriområdet rækker stigningen tilbage til 2005. En del af stigningen skyldes den almindelige befolkningsudvikling i Aarhus Kommune, som Socialforvaltningen fra 2012 er blevet kompenseret for via den demografibaserede budgetmodel. Som illustreret i figur 1 har tilgangen til bostøtte dog klart oversteget den udvikling.
Figur 1. Udvikling i antal borgere (helårspersoner) VH og SUV 2.250 2.150 2.050 1.950 1.850 1.750 1.650 1.550 1.450 1.350 1.250 2010 2011 2012 2013 2014 Total bostøtte (VH og SUV) Demografi reference. Befolkningsud vikling 18-67 årige. Side 2 af 9 På den baggrund er der også i budgetforligene blevet tilført midler til området. I budgetforliget for 2014 blev der, for at hæve støtteniveauet per borger og skærpe det arbejdsmarkedsrettede fokus, prioriteret 2 mio. kr. til bostøtteområdet 1. I forliget for budget 2015 er der tildelt yderligere 3 mio. kr. stigende til 4 mio. kr. 2 til bostøtteområdet. De tildelte budgetudvidelser sikrer, at støtteniveauet forventes at kunne holdes nogenlunde stabilt i 2015 og 2016. Herefter er der risiko for at den forventede tilgang til bostøtten har opslugt tilførte midler fra budgetforlig og demografimodel, således at støtteniveauet per borger igen vil falde. MSB arbejder løbende med at presset på bostøtteområdets økonomi, får mindst muligt konsekvens for borgerne. Blandt andet via anvendelse af IT og nytænkning og for eksempel sammentænkning af indsatser på bostøtte og mentor-området. Hvis byrådet i fremtiden skal sikre området mod yderligere udvanding, kan der indføres en aktivitetsafhængig budgetmodel. 1 MSB blev tildelt en samlet bevilling på 9,6 mio. kr. til videreførsel af Hjemløseplanens indsatser, samt bostøtteområdet. Af disse blev 2 mio. kr. udmøntet til bostøtteområdet. 2 MSB fik en samlet budgettilførsel på 5 mio. kr. stigende til 6 mio. kr. til hjemløse og bostøtte.
Besvarelse af spørgsmål 1) Hvor mange modtager i dag bostøtte fordelt på de forskellige grupper? (Voksne med handicap, psykisk sårbare og udsatte voksne, døve og voksne med erhvervet hjerneskade) Side 3 af 9 1b) Hvordan fordeler bostøtten sig på de forskellige områder? Forvaltningen har opgjort data pr. 1. juni 2015. Det er opgjort for borgere, der modtager bostøtte i eget hjem bosiddende i Aarhus Kommune. Som det fremgår, er der i alt 2.608, der modtager bostøtte. Den største målgruppe er borgere med psykisk sårbarhed. Udsatte voksne og borgere, der er psykisk sårbare modtager bostøtte i regi af Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. De øvrige målgrupper modtager bostøtte i regi af Voksen Handicap. Tabel 1: Antal borgere, der modtager bostøtte pr. 1. juni 2015 Målgruppe Antal Udsatte voksne (borgere med misbrug og særlig socialt udsathed) 140 Psykisk sårbare (socialpsykiatri) 1.475 Udviklingshæmmede 201 Døve 2 Senhjerneskadede 208 Fysisk handicappede 24 SORAS (Målgruppen er voksne med autisme 213 Spektrum Forstyrrelse) ADHD 332 Øvrige udviklingsforstyrrede 13 I alt 2.608 I såvel Voksen Handicap samt i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne tilbydes bostøtte i forskellige kategorier afhængig af borgerens behov for støtte. Der er borgere, som har et omfattende støttebehov, og borgere der har et moderat, mindre eller let støttebehov. For nogle borgere tildeles bostøtte kun for en kort intensiv træningsperiode, hvorimod for andre har støttebehovet et længere perspektiv. Der foretages løbende opfølgninger med henblik på at sikre flow. Ligeledes er der kontinuerligt fokus på, at borgeren gøres mest mulig selvhjulpen, og at borgeren integreres i normal-
samfundet. I den forbindelse skal nævnes Projekt Følgeven. I projektet matches borgere med frivillige, der er deres følgeven i forhold til forskellige fritidsinteresser. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem blandt andet Center for Bostøtte og Frivilligcenter Aarhus. Indsatsen kan også ske via uddannelsesforløb på Center for Specialundervisning for Voksne. Side 4 af 9 I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er den gennemsnitlige varighed i dage for bostøtteforløb faldende fra 370 dage i 2012 til 263 dage i 2013. I Voksenhandicap er flowet størst hos borgere med ADHD. For eksempel blev der i 2013 udskrevet 69 borgere og indskrevet 87 borgere. For grupperne af borgere med autismespektrumforstyrrelse, udviklingshæmning og senhjerneskade er flowet mindre. For en del af disse borgere er bostøtten et livslangt tilbud, som støtter dem i at have et aktivt liv med udgangspunkt i eget hjem. 2) Hvor mange henvender sig til Aarhus Kommune om eventuel ydelse? 2b) Hvor mange henvendelser afvises? Hvor mange af disse ankes i forskellige instanser? I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har der de seneste 8 uger (uge 16 til og med uge 23) været 92 ansøgninger om bostøtte. Af de 92 ansøgninger er der bevilliget bostøtte i 68 sager. Mange af ansøgningerne er fremsendt af samarbejdspartnere (som for eksempel regions psykiatrien eller Beskæftigelsesforvaltningen) på vegne af borgerne. I de 24 sager, hvor der har været afslag har Center for Myndighed haft en samtale med borger og guidet borgeren i forhold til alternative hjælpemuligheder. Der kan f.eks. være ydet råd og vejledning om dagtilbud. Et afslag kan derfor ofte være et bud på en bedre løsning for borgeren. I Voksen Handicap har der i den tilsvarende periode været 37 henvendelser fra borgere, der har efterspurgt rådgivning og vejledning om bostøtte. 13 af disse har efter samtalen ikke ønsket at søge bostøtte efter servicelovens 85. 24 er gået videre til egentlig sagsbehandling. Ingen borgere har fået afslag på ansøgning i perioden. Ankestyrelsens undersøgelse af afgørelser truffet af styrelsen i 2014 viser, at der i Voksen Handicap er 16 sager vedrørende SEL 85. Ankestyrelsens opgørelse skelner ikke mellem 85 givet som bostøtte i eget hjem og 85 givet som støtte i kommunalt botilbud.
Af de 16 er 5 stadfæstet, 4 hjemvist og 7 ændret. Ændringerne vedrører primært afgørelser af, om borgeren vurderes at være en del af personkredsen for 85. I 6 af afgørelserne har kommunen vurderet, at borgerne ikke var en del af personkredsen. Ankestyrelsen har vurderet, at borgerne var en del af personkredsen, og at de derfor har ret til støtte efter 85. Kommunen har revurderet egen praksis i forlængelse af ankestyrelsens afgørelser og præciseringer. Side 5 af 9 Ankestyrelsen har i 2014 ikke behandlet sager om bostøtte efter SEL 85 i forhold til Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. 3) Hvor mange forgæves besøg foretages af bostøtterne? 3b) Hvordan tackles og forebygges disse forgæves besøg? I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne estimeres det, at bostøtten går forgæves til 1-3 % af besøgene i psykiatrimålgruppen. I forhold til målgruppen udsatte voksne går bostøtten forgæves i 3-6 % af besøgene. Med forgæves menes, at der bankes på døren, og at der ikke åbnes. Det skal dog bemærkes, at der er tale om estimater, da forgæves besøg ikke registreres. At modtage bostøtte er for borgeren en frivillig indsats, som borgeren selv skal ønske at få, for at den bevilges. Borgerne er jævnfør brugertilfredshedsundersøgelserne, meget tilfredse med bostøtten. Begge forhold, vurderer vi, medvirker til, at der er et relativt lavt antal af aflysninger. Såfremt bostøtten oplever, at døren ikke åbnes ved besøg undersøger bostøtten årsagen. Dette kan for eksempel være via telefonisk kontakt til borgeren, forespørgsel ved Center for Myndighed eller i borgerens netværk. Der sikres således handling, hvis der er en alvorlig årsag til, at døren ikke åbnes ved besøg. Hvis en borger ikke ønsker besøg i sin lejlighed, men stadig ønsker bostøtte, kan borgeren for eksempel tilbydes virtuel bostøtte. I Voksen Handicap er der forskellig praksis afhængig af målgruppen. Generelt er borgerne tilfredse med bostøtten jævnfør resultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen. Senhjerneskade bostøtten rapporterer om meget få forgæves besøg. Borgerne kan være udfordret på hukommelsen og kan have lavet anden aftale. Forgæves besøg registreres ikke systematisk i journalsystemet. Der tilbydes ikke erstatningsbesøg ved forgæves besøg. Bostøtten har en akut hotline, som borgene kan anvende i tilfælde af akut behov for hjælp.
SORAS og ADHD bostøtten rapporterer ligeledes om få forgæves besøg, men forgæves besøg registreres heller ikke på dette område. Afbud fra borgeren eller aflysning af bostøtten registreres i journalsystemet. Borgeren kan kontakte bostøtten pr. telefon efter behov. Side 6 af 9 Bostøtten til udviklingshæmmede og døve I perioden fra 1. april til 5.juni 2015 har der været afholdt 1.884 besøg. Heraf 27 forgæves besøg, svarende til 1,4 % af besøgene. For alle tre bostøtteområder gælder, at der arbejdes forebyggende ved at forberede besøgene, skabe struktur om besøgene og kommunikere med borgeren via sms eller telefon og andre pædagogiske strategier. Ved udeblivelse/forgæves besøg taler bostøtten efterfølgende med borgeren om, hvordan man kan aflyse møder, når det er nødvendigt. 4) Hvor meget er bostøtten skåret fra 2005-2015, fordelt på årlig basis? Grundet omlægninger af indsatsen, blandet andet også i forbindelse med med strukturreformen i 2007, er det ikke umiddelbart muligt at opgøre budgetterne tilbage til 2005. Nedenstående figur er derfor begrænset til perioden 2010 til 2015. Faldet i budget fra 2011 til 2012, skal ses i lyset af de store spareøvelser og opbremsninger, som Socialforvaltningen var igennem i disse år. Fra 2013 har budgettet til området været stigende.
Figur 2: Budget til bostøtte. Socialpsykiatri og Voksenhandicap i alt (t. kr.) 84.000 Side 7 af 9 82.000 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 70.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Så budgettet er steget fra 2010 til 2015. I samme periode er der dog samtidig sket en voldsom tilvækst i borgere, der modtager bostøtte. Det er illustreret under spørgsmål 4b. 4b) Hvordan er disse nedskæringer fordelt på de enkelte målgrupper I figur 3 fremgår, hvor stort et budget der har været per borger i bostøtte i 2011 til 2015. Dette er opgjort på seks forskellige målgrupper. Målgruppeopdelingen er først mulig fra 2011. Så selv om budgettet isoleret set er steget fra 2011 til 2015, er budgettet per borger faldet. Særligt fra 2011 til 2013 er der sket en reduktion. Reduktionen har været størst blandt de målgrupper, hvor der tidligere har været flest midler til rådighed.
Figur 3: Udvikling i budget pr borger 2011-juni 2015 Side 8 af 9 5) Oversigt over modtagere af bostøtte fordelt på alder, køn, forsørgelsesgrundlag, samt om de modtager andre ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven visiteret af Socialforvaltningen. Tabel 2: Aldersfordeling Alder - år 17-21 22-26 27-31 32-36 37-41 42-46 47-51 52-56 57-61 62-66 67-71 72-76 77-81 93 396 388 297 292 268 258 226 177 126 71 14 2 2.608 56% af de 2.608 borgere er under 40 år. Kigger man nærmere på de enkelte grupper ser man, at udviklingsforstyrrede (ADHD, autisme mv.) er de yngste. Omkring 80% af borgere med udviklingsforstyrrelse er under 40 år. Omvendt gælder det for borgere med senhjerneskade. Her er små 80% over 40 år. For de øvrige grupper er fordelingen ca. 50/50%. Tabel 3: Køn Mand Kvinde Sum 1.294 1.314 2.608 SUM Kønsfordelingen er stort set lige, og det gælder også de enkelte grupper, dog er der en lille overvægt af kvinder blandt borgere med ADHD, der får bostøtte og en lille overvægt af mænd blandt borgere med autismespektrumforstyrrelser og udsatte voksne.
Arbejde/SU Fleksjob Førtidspension Jobafklaring Kontanthjælp Ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp Sygedagpenge- Jobafklaring Fleksjob- Førtidspension Hovedtotal Tabel 4: Forsørgelsesgrundlag Side 9 af 9 426 69 1.236 7 336 87 61 51 36 297 1 1 2.608 Cirka halvdelen af borgere, der modtager bostøtte, forsørges med førtidspension. Resten er enten i arbejde eller under uddannelse (16%) eller modtager anden forsørgelsesydelse efter Lov om aktiv Socialpolitik. Går man bag om tallene, viser det sig, at cirka 70% af borgeren med udviklingshæmning, fysisk handicap eller senhjerneskade modtager førtidspension. For borgere med ADHD og autismespektrumforstyrrelse gælder det, at omkring 25% modtager førtidspension, og for udsatte borgere og borgere med sindslidelse er der cirka 50%, der modtager førtidspension. For borgere med ADHD, autismespektrumforstyrrelse og senhjerneskadede gælder, at godt 20% er i arbejde eller under uddannelse. Tabel 5: Modtager anden ydelse, fra Serviceloven og Sundhedsloven, som visiteres fra Socialforvaltningen Ingen Ja Hovedtotal 1.958 650 2.608 Cirka hver fjerde modtager af bostøtte får også anden ydelse visiteret fra Socialforvaltningen. Det gælder i meget høj grad for borgere med autismespektrumforstyrrelse (87%). Det gælder også i høj grad fysikhandicappede og voksne udsatte, men kun i nogen grad for borgere med udviklingshæmning og senhjerneskade. Borgere med ADHD eller sindslidelse modtager kun i ringe grad også andre ydelser.