Skoleafdelingens grundlagspapir om Uddannelse og Kompetenceudvikling Aalborg Kommunes Skolevæsen Rev. 7. oktober 2009
Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om uddannelsespolitik Udgave med kommentarer Udgave 7. oktober 2009 Indledning Uddannelsespolitik og uddannelsesplanlægning på decentralt og på centralt niveau i skolevæsenet skal sikre, at der er fokus på uddannelse, og at medarbejderne har gode muligheder for at deltage i uddannelse, som tilgodeser nedennævnte formål. Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. De samfundsmæssige forventninger og krav om kvalitet, fornyelse, omstilling og effektivitet skal kombineres med medarbejdernes ønsker om medansvar og udvikling af kompetencer - personligt, fagligt og socialt. Uddannelser er både en pligt og en ret for medarbejdere i skolevæsenet. Uddannelse og kompetenceudvikling forstås i denne tekst som efter- og videreuddannelse af medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse (grunduddannelse fra et seminarium/cvu), men omfatter også medarbejdere i skolevæsenet med funktioner svarende til disse personalegruppers, som endnu ikke har gennemført en mellemlang videregående uddannelse (fx pædagogmedhjælpere og tosprogede lærere) Udtrykket skolevæsen dækker i denne tekst både det decentrale niveau (skolerne) og det centrale niveau (forvaltningen). Skolevæsenets retningslinier for uddannelse og kompetenceudvikling er underordnet indgåede centrale aftaler og underordnet Aalborg Kommunes generelle uddannelsespolitik. Nærværende tekst sigter mod omsætning af den centrale uddannelsespolitik i praksis. Ansvarsplaceringen Ansvarsfordelingen udtrykkes gennem følgende to sætninger. De udtrykker en grundlæggende holdning til decentralisering af både opgave og ansvar og er dermed også udgangspunkt for formulering af forudsætninger og forpligtelser for både det decentrale og det centrale niveau. 1. ANSVARET FOR MEDARBEJDERNES KOMPETENCEUDVIKLING LIGGER DECENTRALT, DVS. PÅ DEN ENKELTE SKOLE INKL. DUS 2. ANSVARET FOR LEDERNES KOMPETENCEUDVIKLING DELES MELLEM DEN ENKELTE SKOLE OG SKOLEAFDELINGEN Ved den enkelte skole forstås som udgangspunkt skolens leder, der i medfør af folkeskolelovens 45 også træffer de afgørelser, som følger af nærværende papir. Det forudsættes herved, at
skolens leder tilrettelægger arbejdet således, at den øvrige ledelsesgruppe og medarbejderne inddrages i arbejdet forud for beslutningerne. Ved Skoleafdelingen forstås skolechefen eller den, skolechefen delegerer opgaverne til. Skolechefen har på Skoleafdelingens vegne det overordnede ansvar for at løfte forvaltningens opgaver i denne sammenhæng. Forudsætninger For omsætningen af indledningsafsnittets formål til praksis på institutionsniveau og forvaltningsniveau gælder en række forudsætninger, som må opfyldes og til stadighed være genstand for opfølgning og justering. Der skal som minimum være - KLARE UDANNELSESPOLITISKE MÅL - KLARE RAMMER FOR DECENTRALE DISPOSITIONER - FORMÅLSBESTEMTE DECENTRALE UDDANNELSESMIDLER - INSTITUTIONSLEDERE MED VIDEN OM KOMPETENCEUDVIKLING - FORVALTNINGSSTRUKTUR SOM UNDERSTØTTER DECENTRALE BESLUTNINGER - FORMÅLSBESTEMTE CENTRALE UDDANNELSESMIDLER TIL TILVEJEBRINGELSE AF UDDANNELSESMULIGHEDER - FORVALTNINGSSTRUKTUR OG CENTRAL ØKONOMI SOM UNDERSTØTTER LEDERUDDANNELSE OG LEDERUDVIKLING Det decentrale niveau En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning. Klare uddannelsespolitiske formuleringer Omsætningen af de overordnede uddannelsespolitiske mål forudsætter, at den enkelte skole forholder sig til dem og formulerer sig med dem som grundlag. Skolen formulerer sin egen uddannelsespolitik inden for de rammer, skolevæsenets uddannelsespolitik lægger, og på en måde, så at den er både overordnet målsættende og retningsgivende for skolen og samtidig også er en nærværende, tydelig og praktisk referenceramme for lokale overvejelser og beslutninger. Skolerne formulerer sin uddannelsespolitik på en måde, så at den fremstår som dynamisk og med muligheder og behov for periodisk genovervejelse og evt. reformulering. Det indgår, hvilken praksis skolen iværksætter for formulering og justering af uddannelsespolitikken og dens lokale udmøntning i form af skolens uddannelsesplanlægning. I kort form skal skolen forholde sig til: Hvad er der brug for at træffe beslutninger om, hvordan tilvejebringes et godt beslutningsgrundlag, hvordan omsættes beslutningerne i en praktisk uddannelsesplanlægning, og hvordan opsamles og anvendes erfaringer fra planens udmøntning? Medarbejderinddragelse
Skolens uddannelsespolitik skal være rammen om den enkelte medarbejders refleksioner over sin professionelle udvikling og tydeliggøre, hvordan både medarbejdergruppers og den enkelte medarbejders overvejelser kan indgå som grundlag for de beslutninger, ledelsen træffer decentralt. Det skal i skolens uddannelsespolitik være tydeligt, hvordan de kollektive organer såvel som individuelle og teambaserede medarbejderudviklings-/uddannelses-/teamsamtaler indgår i det konkrete arbejde. Analyser af kompetenceudviklingsbehov Ledelsen tilvejebringer i samarbejde med medarbejderne analyser af aktuelle og kommende uddannelsesbehov og udviklingsmæssige behov. Skolen formulerer, hvorledes dette arbejde løbende og/eller periodisk gennemføres. Det materiale, der derved fremkommer, er en væsentlig del af fundamentet for de decentrale prioriteringer og beslutninger, men også for medarbejdernes fortsatte refleksioner og er som sådant et fælles materiale på skolen. Prioritering Det er ledelsens opgave, gennem en planlægning af skolens kompetenceudvikling at prioritere skolens ressourcer og at sikre en målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne til kompetenceudvikling. Det skal af skolens planlægning fremgå, hvordan der konkret er besluttet mht. aktuelle og fremtidige indsatsområder, afvejning af institutionsmæssige, kollektive og individuelle behov. Med andre ord: begrundelserne skal være tydelige og være genstand for tilbagevendende revurdering. Grundlæggende er hensynet til at opnå kvalitet for de anvendte ressourcer i forhold til det opgjorte kompetenceudviklingsbehov og i forhold til gennemslaget i skolens og skolevæsenets aktuelle og fremtidige praksis. Det gælder såvel for skolens samlede aktivitet på området som for forventningerne til den enkelte medarbejders andel af planen. Uddannelsesplanlægning og skoleplanen Dele af skolens uddannelsespolitik og den uddannelsesplanlægning, der tilrettelægges på det grundlag, er en permanent del af en skoles skoleplan, som sikrer offentlighed og tydelighed omkring lokale målsætninger, strukturer, principaftaler, procedurer og årlig praksis. Mens skolens overordnede principper og procedurer måske godt vil kunne underlægges en 2-årig periodicitet, er det vigtigt, at skoleplanen muliggør procedurer og uddannelsesplanlægning også med en kortere tidshorisont. Individuel uddannelsesplanlægning Medarbejderudviklingssamtalen/uddannelsessamtalen er omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders stilling i den samlede uddannelsesplanlægning. Medarbejder og leder er ansvarlige for at være opmærksomme på kompetenceudviklingsbehov inden for rammerne af skolens og skolevæsenets uddannelsespolitik. En årlig samtale mellem medarbejder og leder er den formelle ramme til sikring heraf. Konklusionen på samtalen skriftliggøres som en individuel uddannelsesplan. Det er et krav til skolen, at den til det centrale niveau redegør for sin uddannelsespolitik og - planlægning som foran beskrevet og herunder således redegør for, hvordan medarbejderinddragelsen sker. De individuelle uddannelsesplaner som sådan er ikke omfattet af indberetningskravet kun bekræftelsen af, at de er udarbejdet og anvendes.
Udmøntning af planlægningen Inden for rammerne defineret af skolevæsenets politik og de fælles og generelle retningslinjer ligger ansvaret for og dermed beslutningerne om udmøntningen af en skoles kompetenceudviklingsplan decentralt, dvs. hos skolens leder. Som ved enhver anden målrettet læring er nødvendigheden af overensstemmelse mellem mål, rammer, indhold og vilkår i øvrigt indlysende. En generel oplistning af (organisations)former for efter- og videreuddannelse er uvæsentlig; men væsentlig er understregningen af, at ansvaret for de hensigtsmæssige valg hviler på skoleledelsen i et professionelt samarbejde med evt. eksterne samarbejdsparter. Kompetenceudvikling kan organiseres skoleinternt og uden medvirken udefra. Skolerne skal imidlertid i deres planlægning også forholde sig eksplicit til mulighederne for kvalitative bidrag til udviklingen gennem samarbejde med andre skoler i kommunen, herunder til de muligheder for formel og uformel videndeling inden for skolevæsenet, noget sådant muliggør. I et samarbejde med eksterne undervisere og uddannelsesinstitutioner omfatter ledelsens opgaver bl.a. konkrete aftaler med disse, som specificerer mål, rammer og vilkår, specificerer i hvilket omfang ansvar for den konkrete gennemførelse af uddannelses- og udviklingsforløb påhviler til de eksterne parter, samt hvorledes skolen løbende og efterfølgende sikres den aftalte målopfyldelse og kvalitet. Aftalerne er skolens. De forudsætter ikke godkendelse fra Skoleafdelingen, men kan anvendes til orientering for den. Den enkelte skole eller grupper af skoler kan efter behov inddrage Skoleafdelingen, fx ved drøftelse af procedurer, afdækning af udviklingsbehov, uddannelsesmuligheder, valg af uddannelsesformer, konkret tilrettelæggelse af forløb, evaluering af internt og eksternt tilrettelagte forløb osv. Skoleafdelingen har i den sammenhæng en konsultativ rolle. Evaluering af kompetenceudvikling Begrebet relateres til flere niveauer i skolens kompetenceudviklingsplanlægning. Evaluering fx af samarbejde og procedurer omkring afdækning og formulering af behov, evaluering af konkrete individuelle eller kollektive uddannelsesforløb og evaluering af effekten af gennemførte forløb på skolens og skolevæsenets udvikling og virksomhed har meget forskellige grader af sandsynlighed for at kunne formuleres og konkretiseres. Det er dog altid vigtigt, at skolen forholder sig til både processer og udbytte, så at den mest formålstjenlige ressourceudnyttelse sikres. Skolevæsenets politik for kompetenceudvikling forudsætter ikke en løbende eller periodisk, detaljeret afrapportering til det centrale niveau. Men grundlaget, der i givet fald ville skulle anvendes, vil være til stede på skolen, når den tilrettelægger og gennemfører kompetenceudvikling i overensstemmelse med politikken. Skolen kan derfor til enhver tid, herunder i forbindelse med skoleplansamtalerne, redegøre for og begrunde sine valg. Statistik og data Det centrale niveau kan aperiodisk ønske at skabe grundlag for revurderinger af den centrale ressourceanvendelse til efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling. Skolerne skal derfor sikre sig, at de med relativt kort varsel kan forelægge kvantitative data vedr. skolens ressourceanvendelse inden for området. Redegørelser for kvalitative forhold vil som regel have skolens interne beslutninger som udgangspunkt. I en kontinuerlig decentral uddannelsesplanlægning, der indebærer en høj grad af skriftlighed, vil også kvalitative data som hovedregel foreligge i en form, der om nødvendigt kan videreformidles.
Det centrale niveau Det politiske grundlag Forudsætningen for, at skolerne i deres planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling kan handle strategisk, systematisk og ressourceorienteret er, at skolerne kan arbejde ud fra klare uddannelsespolitiske mål. Skolernes individuelle uddannelsespolitiske formuleringer må basere sig på uddannelsespolitiske mål formuleret af byråd/skole- og kulturudvalg, som er retningsgivende for både indsatsområder og uddannelsesniveauer, og som er langsigtede og giver reelle muligheder for at udvikle og vedligeholde de individuelle kompetencer og summen af dem i skolens organisation. De overordnede uddannelsespolitiske mål formuleres med den forudsætning, at kompetenceudvikling er en vedvarende proces, at forventningen til dem er, at de rummer både muligheden for tilpasning til aktuelle behov og beredskab for kommende omstilling uden med kort varsel at skulle bøjes efter dagsaktuel temasætning. Det er et politisk ansvarsområde at afpasse ressourcerne efter målet, så at der tydeligt fremstår en overensstemmelse mellem målformulering og de vilkår, kompetenceudviklingen kan gennemføres under. Tilsvarende er det en politisk opgave at tydeliggøre evt. grænser for skolernes og forvaltningens prioriteringer inden for den samlede ressource til institutionen og forvaltningen, så at skolernes tolkning af opgaven gives de bedste muligheder for at være i overensstemmelse med de politiske beslutninger. I det omfang, det politiske niveau overlader prioriteringerne til forvaltningen, påhviler det forvaltningen at være tilsvarende afklarende, så at skolerne oplever klare rammer for de decentrale dispositioner med både perspektiv og holdbarhed. Skoleafdelingens myndighedsopgave I forlængelse af de politiske beslutninger er det Skoleafdelingens opgave at formulere og udmelde rammer og vilkår samt at fordele de ressourcer, der politisk er besluttet til det decentrale niveaus disposition. Skoleafdelingen formulerer, hvordan skolerne skal melde tilbage til det centrale niveau om ressourcernes anvendelse. Skoleafdelingen har til opgave at følge skolernes varetagelse af det decentrale ansvar for kompetenceudvikling og at redegøre for det over for det politiske niveau. Skoleafdelingen samler og formidler information En forudsætning for en fyldestgørende tilbagemelding til det politiske niveau er et intensivt samarbejde mellem Skoleafdelingen og skolerne. Der skal kunne tilvejebringes informationer om, hvordan den enkelte skole har formuleret til tolkning af uddannelsespolitikken, og hvordan procedurerne i forbindelse med planlægning af uddannelse/kompetenceudvikling er aftalt tilrettelagt. Der må indsamles oplysninger om, hvad skolerne har besluttet at gennemføre og i hvilket omfang, og hvilke ressourcer der anvendes på området, og Skoleafdelingen får fra skolerne oplysning om, hvordan evalueringen af kompetenceudvikling foretages, og hvilke overordnede beslutninger skolen træffer på grundlag af sine evalueringer. Ud over sikring af information til det politiske niveau har tilvejebringelsen af information om kompetenceudvikling på kommunens skoler også det sigte at lette adgang til viden-
deling i skolevæsenet om kompetenceudvikling. Informationerne tilvejebringes således også af hensyn til skolerne og skal i videst muligt omfang være til rådighed for disse, inden for skoleområderne og på tværs af disse. Skoleafdelingen har her en formidlende rolle og tilgodeser samtidig formål, som ligger uden for kompetenceudviklingen som sådan fx hensynet til fastholdelse af et samlet skolevæsen både som begreb og realitet. Informationsmængden kan bidrage til overblikket både historisk og aktuelt, og den kan danne grundlag for vurderinger og prioriteringer mht. fremtidig indsats. Den skaber mulighed for at koordinere og iværksætte samarbejde inden for skolevæsenet, hvor behov eksisterer flere steder på samme tid. Den er et af fundamenterne for Skoleafdelingens samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse og fortsat udvikling og udbud af uddannelse, som svarer til skolevæsenets uddannelsespolitik og den enkelte skoles udmøntning af den. Knyttet hertil er Skoleafdelingens prioritering af de centrale ressourcer til kompetenceudvikling: Til supplering af skolernes generelle indsats med kompetenceudvikling hos medarbejderne, til målrettet efter- og videreuddannelse af særlige grupper og til målrettet indsats på udvalgte områder. Skoleafdelingen formidler og informerer om politiske beslutninger Der påhviler Skoleafdelingen en forpligtelse til at iværksætte information og efteruddannelse vedr. lovgivningsmæssige tiltag o.l. (nye love, lovrevisioner, læseplaner, faghæfter, regler vedr. prøver og anden evaluering osv. samt lokale politiske beslutninger svarende hertil). I et vist omfang er det en opgave, der ikke kan løses af andre specielt når det angår lokale beslutninger om udmøntning af lovningsmæssige o.l. tiltag. Opgaven ligger derfor som en opgave mellem Skoleafdelingen som myndighed og som uddannelsessted/servicefunktion. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Som en del af rammesætningen om kompetenceudvikling i skolevæsenet står, at samfundets institutioner til efter- og videreuddannelse er skolevæsenets primære samarbejdspartnere vedrørende kompetenceudvikling. Skolevæsenet har en fundamental interesse i, at de omfattende erfaringer med efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling af skolevæsenets store medarbejdergruppe samles og anvendes til kvalitetsudvikling af både igangværende og kommende uddannelses- og udviklingsaktiviteter, herunder også udvikling af grunduddannelsen. Skolevæsenet og uddannelsesinstitutionerne har en fælles interesse i, at den erfaringsbaserede kvalitetsudvikling sker i faglige miljøer på højt niveau, - faglige miljøer som er bredt dækkende og har langsigtede perspektiver. Skolevæsenet har klar interesse i, at udviklingen af uddannelse og af efter- og videreuddannelse sker i et nært samspil med praksis. For at fremme, at denne interesse tilgodeses, er en stadig dialog mellem skoler og uddannelsesinstitutioner og mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner en forudsætning. I forvaltningens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er såvel det politiske grundlag for kompetenceudviklingen, de forvaltningsmæssige udmøntninger deraf som den konkrete formidling af uddannelsesplaner og uddannelsesønsker temaer. Samarbejdet mellem forvaltning og uddannelsesinstitutioner angår dermed også udvikling og formulering af kurser og uddannelser, i tillæg til mere driftsbetonede samarbejdsområder som koordinering af opslag, tilmelding, optag osv. Egne kurser
Mens efter- og videreuddannelse, her forstået som længerevarende forløb, er opgaver primært for uddannelsesinstitutionerne, har forvaltningen en række forpligtelser af tidsmæssigt mindre omfang. Ud over lovinformation m.v. tilrettelægger Skoleafdelingen inkl. PPR informationsmøder og korte kurser. Kurser oprettes på Skoleafdelingen initiativ eller rekvireret af enkelte skoler eller samarbejdende grupper af skoler. Skoleafdelingen egne initiativer kan basere sig på indsamling af ideer og oplysninger om behov, hvad der kan ske dels systematisk i forbindelse med periodiske samtaler og indmeldinger, dels usystematisk i forbindelse med den løbende kontakt mellem skoler og Skoleafdelingen. Skoleafdelingen udarbejder en oversigt over planlægning og gennemførelse af korte kurser og redegør i den sammenhæng også for, hvordan rekvirerede kurser kan etableres uafhængig af den systematik, der knyttes til planlagte kurser. Konsulentopgaver I forhold til udmøntning af den enkelte skoles uddannelsespolitik og -planlægning yder Skoleafdelingen konsulentbistand. Det kan ske såvel i formulerings- og planlægningsfasen som i forbindelse med gennemførelse af konkrete kompetenceudviklingsforløb på skolerne. Skoleafdelingen gør synlig, hvordan den på denne måde kan samarbejde med skolerne og yde pædagogisk, psykologisk og fagligpædagogisk bistand til skolernes egen indsats på området. Samarbejde med medarbejderne Ud over de lovbestemte samarbejdsorganer har skolevæsenet et Uddannelsesudvalg, som har en fastlagt repræsentation fra ledere og medarbejdere, og som mødes aperiodisk. Kommissoriet for Uddannelsesudvalget omfatter drøftelse af alle de forhold, der udspringer af skolevæsenets uddannelsespolitik. Skoleafdelingen kan desuden etablere ad hoc samarbejdsgrupper i forbindelse med afgrænsede opgaver, hvor der er behov for inddragelse af andre kompetencer fra forvaltning, skoler og/eller organisationer. Skoleafdelingen og kompetenceudvikling i skoleledelser Ansvaret for medarbejdernes kompetenceudvikling og den tilknyttede, individuelle uddannelsesplanlægning ligger som udgangspunkt hos nærmeste leder, for de fleste medarbejderes vedkommende hos den stedlige skoleleder, som også er ansvarlig for forberedelse af medlederes uddannelsesplanlægning og for konkrete afgørelser i relation dertil. I overensstemmelse med skolevæsenets princip om teamledelse på skolerne stilles alle medlemmer af en teamledelse lige i henseende til uddannelsesret og uddannelsesforpligtelse. Derfor har Skoleafdelingen en særskilt forpligtelse over for den samlede ledergruppe til at beskrive og virkeliggøre rammer og vilkår, men også til at medvirke til individuel rådgivning, planlægning og gennemførelse af ledernes kompetenceudvikling. I overensstemmelse hermed indgås aftaler om teamledelsesmedlemmers kompetenceudviklings-/uddannelsesplaner med Skoleafdelingen.
Bilag til Uddannelsespolitik Meget foreløbig skitse til huskeseddel for skolernes uddannelsesplanlægning Skoleledelsens gennemarbejdning af uddannelsespolitikken kan føre til andre og/eller flere formuleringer end nedenstående, som lokalt opleves mere hensigtsmæssige. Der er ingen bestemte formkrav til produktet på den enkelte skole kun et krav om, at skolen forholder sig til hele indholdet i uddannelsespolitikken. Det vil mindst omfatte nedennævnte punkter. Overordnet formål for uddannelse og kompetenceudvikling Skolens egen formålsformulering vedr. uddannelse og kompetenceudvikling Hvem er skolens ansvarlige for uddannelsesplanlægningen og opfølgningen af den? Hvordan inddrages dem samlede teamledelse i den samlede opgave? Hvordan er skolens samlede pædagogiske opgave beskrevet, så at eksisterende kompetencer kan sammenholdes med Uddannelse af de pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunes Skolevæsen har til formål at bidrage til, at medarbejderne til stadighed har den fornødne kompetence til at varetage de opgaver i undervisningsdel og fritidsdel, som følger af gældende lovgivning og Aalborg Kommunes beslutninger, samt at skolevæsenet gennem et veluddannet personale til stadighed har et beredskab til at forberede og udføre, men også initiere velbegrundet forandring og udvikling. Den skal tillige tage sigte på at understøtte medarbejdernes mobilitet i forhold til såvel medarbejdernes egne som skolevæsenets ønsker om og behov for udvikling gennem funktionsskifte, samt muliggøre fastholdelse af ældre medarbejdere, som ønsker at forlænge deres arbejdsliv ud over laveste pensionsalder. En skole skal samlet repræsentere en kompetence, der tilgodeser skolens aktuelle opgaveløsning, og skolen skal i tillæg hertil gennem planlægning af uddannelse og anden kompetenceudvikling målrettet arbejde for at sikre kontinuiteten heri og på at forberede sig på forestående opgaver. Den enkelte medarbejder skal have fornøden pædagogisk og fagligpædagogisk baggrund for at varetage sin del af institutionens opgave og sikres gennem periodiske drøftelser med ledelsen indflydelse på vurderingen af, i hvilken retning og i hvilket omfang der er behov for yderligere uddannelse m.m. Medarbejdernes ret og pligt til løbende opkvalificering/kompetenceudvikling er grundlæggende herfor. Den enkelte skole skal bidrage til at muliggøre mobilitet i medarbejdergruppen i forhold til ændrede funktioner på egen skole, men også i forhold til ønsker og behov for mobilitet inden for det samlede skolevæsens opgaveløsning.
den samlede arbejdsopgave? Hvordan er bestemte opgaver og funktioner beskrevet med bestemte kompetencer som forudsætning? Hvordan afdækker skolen behovet for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledelse? Hvilke redskaber anvender skolen til afdækning af kompetenceudviklingsbehov? Hvor ofte foregår dette arbejde? Hvilken grad af offentlighed har dette materiale? Hvordan er det flerårige perspektiv indarbejdet i denne beskrivelse mht. udvikling i arbejdsopgaver og ændring i personalesammensætning? Hvordan beskriver skolen medarbejdernes inddragelse formulering af formål og principper for planlægningen? Hvordan sikrer skolen både langsigtethed og justeringsmuligheder for den konkrete planlægning? Hvordan inddrages den enkelte medarbejder i egen planlægning af kompetenceudvikling? Hvordan gøres ledelsens argumenter for beslutninger vedr. kompetenceudvikling generelt og individuelt - tilgængelige for medarbejderne? Hvordan ser en årsplan og en evt. anden, længere periodeplan for skolens arbejde med planlægning af kompetenceudvikling ud? Hvem på skolen er ansvarlig for opfølgning af aftalte uddannelsesplaner? Hvem på skolen er ansvarlig for konkrete aftaler med institutioner, forvaltning mv. om uddannelsesaktiviteter? Hvilke principper for evaluering af kompetenceudvikling har skolen formuleret? Hvordan udmøntes disse principper i praksis? Hvilke data om behov for og gennemført kompetenceudvikling opsamler skolen løbende?