Det mentale helbreds indflydelse på beskæftigelsen Temamøde om mental sundhed 15. November 2011 i Middelfart Seniorforsker Vilhelm Borg, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Definitioner Mentale helbredsproblemer Psykiske lidelser, der kan diagnosticeres Symptomer Stress = øget & forlænget psykofysiologisk aktivering Mental sundhed = en tilstand af trivsel hvor individet er i stand kan udvikle sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet (WHO)
Forekomsten af mentale helbredsproblemer psykiske lidelser Samlet skøn 20% af voksne befolkn. Depression milde til svære 10% Angstlidelser 7% Somatoforme lidelser 6% Resultaterne afhængige af de anvendte metoder
Sammenhæng depression / mental sundhed Depression Ikke depression 5,0% 95,0% Ringe trivsel 3,7% 9,5% middel grad trivsel Højt grad af trivsel 1,2% 37,8% 0,1% 47,7%
Forekomst blandt unge Mindst ét psykisk symptom hver dag (ked af det, nervøs, søvnvanskeligheder, irritabel) Piger 15 årige 16% Drenge 25 årige 10% Forøget risiko for psykisk lidelse som voksne Dårlige resultater i udannelse og lavere gennenmførelse
Udvikling over tid Ikke indikation for stigning blandt voksne Ikke indikation for stigning blandt unge Tendens til stigning i stres forekomst, kvinder 25-44 år 1987 9% 2005 14% Øgning i opsporing og diagnosticering Øget betydning for resultater og gennemførelse af uddannelse Øget betydning for opnåelse af beskæftigelse og for deltagelse i arbejdslivet
Sammenhæng MHP blandt unge og voksne Dårlig arbejdsmiljøkvalitet Mentale helbredsproblemer blandt børn og unge Mentale helbredsproblemer blandt voksne
Betydning for beskæftigelsen? Arbejdsdeltagelse Langvarigt sygefravær Førtidspensionering Afskedigelse Arbejdsfunktion Nedsat produktivitet Øget anstrengelse
Forekomst af langvarigt sygefravær (4 uger eller mere) 2005 2,05 % 2008 2,46 % Relativ stigning 24% Varighed 2005 2008 32 uger 37 uger Relativ stigning 16 %
Hvor stor en andel af langvarigt sygefravær kan tilskrives mentale helbredsproblemer? Usikkerhed om sygemeldingsdiagnoser i DK I en danske undersøgelse havde 26% blandt sygemeldte (> 8 uger) en psykisk diagnose Ved screening havde 50% et mentalt helbredsproblem Hollandsk undersøgelse 25% af LSM begrundet i MHP Byggebranchen 16% Udannelsessektor 39% Finanssektor 31%
Sammenhæng mellem depressive symptomer og risiko for langtidssygefravær (SOSU 2007-08) Depressive symptomer Andel af alle medarbejdere Odd Ratios 0-4 39,9% 1,0 5-9 37,2% 1,1 10-14 13,1% 1,4 * 15-19 5,3% 1,5 * 20 + 2,9% 2,0 *
Mentale helbredsproblemer og førtidspensionering og arbejdsophør Stigning i tilkendelse af førtidspension 1999 13.000 2009 17.000 Ændring fra 2010 til 11 15% Stigning i andel tilkendelser pga. psykiske lidelser 1999 41% 2010 51% 2011,1.2.kv. 48,5% Tilkendelser pga. psykiske lidelser i aldersgrupper 20-29år 80% 30-39 år 69%
Depression og forbliven i arbejde Sosu 55-62 år Ikke depression depression samme arb 85% 74% andet arb 8% 15% sygemeldt 0,4% 2,5% Fleksjob 0,3% 1,2% pension 0,2% 1,2% ophør 6% 6%
Mentale helbredsproblemer og reduceret produktivitet Skøn over reduktion 9 25 % Jo sværere den psykiske lidelse, jo mere reduktion i funktioner, der har betydning for arbejdet Individuel variation Og der kan være flere slags ændringer hos den enkelte person Man kan ikke slutte ud fra diagnosen Kan ofte fortsætte efter symptom-lettelse
Samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med mentale helbredsproblemer Direkte omkostninger 5.664 mio.kr = 11% Indirekte omkostninger Nedsat produktivitet Langvarigt sygefravær Førtidspensionering Samlede årlig omkostninger 9.953 mio.kr 3.861 mio.kr 35.422 mio.kr 54.900 mio.kr
De ni anbefalinger i Hvidbogen - hvilken empirisk evidens ligger bag 1. Tidlig opsporing og behandling. 2. Undersøgelse af den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. 3. Koordineret indsats ved inddragelse af relevante aktører. 4. Modifikation af arbejdsopgaver, arbejdstider og samarbejdsrelationer 5. Vejledning og samarbejde. 6. Social reintegration på arbejdspladsen. 7. Virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde generelt. 8. Skabelse af en god kultur på arbejdspladsen. 9. Indsatser på arbejdspladsen til forbedring af arbejdsmiljøet
Baggrund Kan downloades fra http://www.arbejdsmiljoforsknin g.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2010/ Hvidbog_om_mentalt_helbred_ sygefravaer_og_tilbagevenden_ til_arbejde.aspx?lang=da
Indsatser og metoder primært fra udlandet sidste 10 år Endnu i afprøvningsfase, hvor der sjældent er klar entydig evidens Ofte følges guidelines kun delvis, kan føre til manglende effekt Fokuserede eller kombinerede indsatser Tilpasse metoder til de personer og arbejdspladser der skal modtage indsatsen Egenskaber Behov Preferencer
Arbejdsopgaver Arbejdsfaktorer 4 Mentale helbredsproblemer Funktionsreduktion Reduktion i arbejdsevne Arbejdsdeltagelse Afskedigelse Arbejdsophør Sygefravær Arbejdsfunktion Øget anstrengelse Reduceret præstation 1 2 3 MODEL over sammenhænge Mulige indsatser 5 Holdning til TTA Social støtte Konflikt Stigma 6 7
1.A Intervention i arbejdsmiljøet mange interventioner med opgave-ændringer mislykkes i at ændre det psykosociale arbejdsmiljø, og de kan derfor ikke forventes at få en effekt der kan måles Kun for nogle lykkes det at formindske krav og øge indflydelse, som resulterer I forbedret helbred Nogen evidens for forbedring (specielt mental sundhed, reduktion I symptomer), medarbejdfrnes indflydelse og social støtte forbedres Usikkert om effekt på psykiske lidelse
1.B Sundhedsfremme på arbejdspladsen Moderate evidens for at sundhedsfremme på arbejdspladsen formindsker sygefravær (RR 0.78), forbedrer arbejdsevnen (RR 1.38) Forøget mental trivsel (RR, 1.39) Ingen evidens for forebyggelse af psykiske lidelser. No evidence om forbygggelse af førtidspension
2. Har behandling af depression indflydelse på arbejdsevnen? Et Cochrane-review fra 2008 gennemgår 11 studier, der med få undtagelser, der undersøger effekten af enkeltstrenget behandling af depression (medicin eller psykoterapi) på sygefravær. De konkluderer, at der ikke er evidens for, at denne type interventioner kan forbedre arbejdsevnen eller fremme tilbagevenden til arbejde. I reviewet anbefales det, at fremtidig forskning skal undersøge interventioner med arbejdsrelateret indhold (Nieuwenhuijsen et al. 2008).
3. Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelser Svigtende koncentration om opgaver Bliver lettere forstyrret Kan måske ikke regulere egne irrelevante tanker Planlægge og gennemføre længerevarende forløb Lader sig let afbryde eller forstyrre Kan ikke huske hovedopgave eller hvor langt man er nået Ikke tillid til at man kan klare opgaver Giver let op Kan ikke gøre sig gældende over for andre Endnu ikke forskning i hvorledes systematisk undersøgelse og intervention kan forbedre arbejdsevne og forbedre TTA
4. Arbejdsmodifikation Mulig hurtig Tilbagevenden til arbejde inden fuld symptomlettelse Ændringer i opgaver, samarbejdsrelationer og arbejdstid (længde, placering) Hvordan påvirkes arbejdet af depression Koncentrere sig om arbejdsopgaverne 47% Ved flere opgaver, skift, nye, forstyrrelser Sociale relationer til kolleger 45% ængstelse for andre, konflikter med kolleger el. leder Ikke arbejde fuld tid 40% Svært ved at komme op om morgenen 37% Svært ved at komme igennem arbejdsdagen 33% Får ikke lavet de opgaver jeg skal 29% Svært ved at udføre mit arbejde 29%
Målgruppe Medarbejdere med Common Mental disorders Mål i. tidlig TTA, ii. holdbar TTA, iii. symptomlettelse Indsats i. møde m. medarbejder og koordinator, ii. møde m. leder og koordinator, iii. møde mellem alle tre, iv. opfølgningsmøde, v. evalueringsmøde Metode analyse af opgaver, analyse af hindringer (deltagendes perspektiv), prioritering eft. frekvens og intensitet, løsningsforslag (brugbarhed, mulighed, kapacitet), aftale om ansvar og tid Effekt hurtigere TTA, kun effekt for de som ved starten er parate til at vende tilbage med symptomer Mekanismer gentræning af færdigheder, fra undgåelse til aktiv mestring, involvering af parterne
5. Ændring af holdninger nogen evidens for anvendelse af motiverende samtaler på folk med kroniske tilstande MI mobiliserer klienten s eksisterende ressourcee for motivation, lærning, kreativitet, problemløsning, og mål-rettede aktivitet Endnu ikke evidens for effekt på arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdet
6. Social støtte - Mentoring Formål støtte ved TTA Intervention. Udannelse af erfarne medarbejdere: i aktiv lytning, støtte ved at give feedback og støtte til medarbendere med lav selv-tillid Effekt. Effekt på mange former for ændringer, kun anvendt i few studier af TTA
7. Indsats mod stigmatisering Oplysning uddannelse af ledere, tillidsrepræsentanter og kollega-netværk på arbejdspladser, kan modvirke mangel på viden og formindske fordomme Kontakt kan formindske de raskes frygt og gøre psykiske lidelser mindre tabuiserede Formindsket stigmatisering kan medvirke til at flere søger behandling
Udvalgt litteratur Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Vilhelm Borg m.fl. NFA 2010.