Aftale om kommunernes økonomi for 2015 DATO 5. juni 2014 SAGS NR. Regeringen og KL har den 3. juni 2014 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2015. I dette notat er hovedpunkterne i aftalen beskrevet, med fokus på de dele af aftalen, der kan have særlig betydning for økonomien i Kalundborg Kommune. Aftalen i sin helhed kan ses på KL's hjemmeside, på adressen http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_68170/cf_202/-konomiaftale_for_2015.pdf KL arbejder på at opdatere sin tilskuds- og udligningsmodel med resultatet af aftalen. Herefter vil der kunne udarbejdes et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser for Kalundborg Kommune. Servicerammen: Aftalen betyder, at kommunerne kan videreføre det samme niveau for serviceudgifter i 2015 som i 2014. Rammen for kommunernes serviceudgifter udgør i 2015 således 234,6 mia. kr. Hertil kommer DUT-reguleringer, som på nuværende tidspunkt ikke er kendte. Anlægsniveauet: Finansministeren annoncerede allerede i sin tale til Kommunaløkonomisk Forum, at ko m- munernes anlægsniveau i 2015 skulle ned på et lavere niveau. På det tidspunkt blev tallet 2 mia. kr. nævnt. Anlægsniveauet for kommunerne er i aftalen endt på 17,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere i forhold til niveauet i 2014. Der afsættes i lighed med tidligere år 2 mia. kr. til kvalitetsfondsmidler, til anlægsprojekter i folkeskoler, daginstitutioner og på ældreområdet. I sidste års aftale blev en del af kravene til kvalitetsfondsmidlernes anvendelse fjernet, bl.a. reglerne om deponering og kommunal medfinansiering. I dette års aftale afskaffes alle øvrige bindinger, således det er frit for kommunerne hvordan kvalitetsfondsmidlerne anvendes. Bloktilskudspuljen: Der er aftalt et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Heraf fordeles de 2 mia. kr. efter indbyggertal, mens 1 mia. kr. for- Kon takt Sagsansvarlig: Birgitte Husballe Direktion E-mail: Birgitte.Husballe@kalundborg.dk Telefon, direkte: 59 53 44 89 Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/5
deles via særlige kriterier til de kommuner, der har størst behov. Endelig udmøntes 0,5 mia. kr. som lånepulje. Det samlede bloktilskud er fastsat til 72,6 mia. kr. excl. DUT-reguleringer. Det er ca. 2 mia. kr. lavere end det bloktilskud, der sidste år lå til grund for tilskudsberegningen i overslagsåret for 2015. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der forventes væsentligt lavere udgifter til overførselsindkomster, hvilket giver en lavere budgetgaranti. I relation til budgetgarantien skal det bemærkes, at der ikke er aftalt en midtvejsregulering af budgetgarantien i 2014. Det var ellers forventet på grund af faldende udgifterne til indkomstoverførsler. Som led i folkeskolereformen forhøjes bloktilskuddet permanent med 407 mio. kr. og ekstraordinært med 600 mio. kr. i 2015. Disse tilskud var kendte ved budgetlægni n- gen for 2014-2017, og er allerede indarbejdet i budgetoverslaget for 2015. Der er således ikke tale om "nye" penge. Endelig skal det nævnes, at der afsættes 53,5 mio. kr. i 2015 og frem til den forhøjelse af vederlaget til menige lokalpolitikere, som sker pr. 1. juli 2014. Skatteområdet: I lighed med tidligere år er det forudsat, at kommunerne samlet set holder et uændret skatteniveau. Kommunerne har dog mulighed for at hæve skatterne indenfor en ramme på 150 mio. kr., forudsat at andre kommuner sænker skatten tilsvarende. Der etableres en tilskudsordning, som kan søges af de kommuner, der nedsætter skatten. Regeringen har i relation til selskabsskatten tilkendegivet, at man er indstillet på at øge kommunernes andel af selskabsskatterne, så den igangværende nedsættelse af selskabsskatteprocenten ikke vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne. Da selskabsskatten afregnes 3 år bagud, ville nedsættelsen af skatteprocenten have påvirket kommunernes budgetter fra og med 2017. Sanktioner: I lighed med tidligere år er 3 mia. kr. af bloktilskuddet gjort betinget af kommunernes overholdelse af det aftalte niveau for serviceudgifterne - både ved budgetvedtagelsen og i regnskabet. Der er ingen sanktioner knyttet til anlægsområdet. På skatteområdet vil der, hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, ske en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet. Tilskuds- og lånepuljer: Der er aftalt følgende lånepuljer: 400 mio. kr. målrettet til investeringer på borgernære områder, 150 mio. kr. til offentlige-private projekter, 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale, 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. 2/5
I overensstemmelse med Kalundborg Kommunes økonomiske politik vil der som udgangspunkt blive søgt på alle puljer. Enkelte puljer kræver dog, at der søges til helt konkrete projekter. Desuden er der afsat en særtilskudspulje på 300 mio. kr. Denne pulje fordeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra en række særlige kriterier. Kommunernes rolle i forhold til erhvervslivet: Det er aftalt at sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver skal reduceres med en tredjedel i 2016. Det skal bl.a. ske ved at indføre servicemål i forhold til miljøgodkendelser, godkendelser af husdyrbrug og byggesager. Der vil blive fremsat lovforslag herom inden udgangen af 2014. For at understøtte målene, vil der blive gennemført en række regelforenklinger på miljøområdet og byggeområdet. Desuden er der enighed om at gennemføre en ensartet model for byggesagsgebyrer på tværs af alle kommuner. Der udarbejdes en konkret model herfor i efteråret 2014. For at styrke den kommunale erhvervsfremmeindsats, gennemføres der en række initiativer, bl.a. etablering af én indgang for virksomhederne til den kommunale service. Forudsætninger for vækst: For at styrke forudsætningerne for vækst i hele landet igangsættes følgende: Der nedsættes et udvalgsarbejde omkring rammerne for den fysiske planlægning, og de barrierer, som kommunerne oplever i forhold hertil. Afdækning og status for mobil- og bredbåndsdækningen med henblik på at kunne realisere strategien for digital velfærd Analyse af pendlingsforhold i yderkommunerne, for at kunne understøtte bosætningen i områder med lang transporttid til arbejdspladsen. Sundhedsområdet: Der afsættes i 2015 yderligere 350 mio. kr. til en række fælles målsætninger i den sundhedsaftale, der indgås mellem regionen og kommunerne i regionen. Målsætningerne skal opstilles omkring forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, samt udskrivning af færdigbehandlede patienter. Der igangsættes desuden i efteråret 2014 en evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. Beredskabsområdet: Der er i aftalen enighed om, at samle de kommunale beredskaber i størrer og mere bæredygtige enheder. Senest den 1. januar 2016 skal kommunerne have organiseret bere d- skabsopgaven i op til 20 tværkommunale enheder. Alternativt vil staten fastsætte kriter i- erne herfor. 3/5
Samtidigt skal der ses på opgavefordelingen på beredskabsområdet mellem staten og kommunerne, og på en overflytning af nogle af de statslige opgaver til de nye fælleskommunale enheder. Befordring: Der er enighed i aftalen om, at kommunerne kan realisere en besparelse på 250 mio. kr. i 2015, stigende til 430 mio. kr. i 2017, som følge af en effektiv planlægning af den komm u- nale befordring og ved bedre udbud. Kalundborg Kommune har i 2011 - gennem fælles udbud og bedre planlægning - reduceret budgettet med 4,8 mio. kr. om året. Moderniseringsaftalen: I økonomiaftalen for 2013 indgik regeringen og KL en 2-årig "moderniseringsaftale", der skulle frigøre ressourcer i den kommunale sektor for 1,5 mia. kr. i 2013 og 2014. Der er i økonomiaftalen for 2015 enighed om at videreføre moderniseringsplanen og frigøre ressourcer svarende til 1 mia. kr. i hvert af årene 2015 og 2016. De frigjorte midler forbliver i kommunerne til udvikling og forbedringer af den borgernære service. Dette skal ses i sammenhæng med Regeringens 2020-plan, hvor et af målene er at frigøre 12 mia. kr. frem til 2020 ved modernisering af den offentlige sektor. Digitalisering: Økonomiaftalen indeholder en lang række elementer, der styrker den offentlige sektors indsats for øget digitalisering, effektivisering og fælles løsninger. Det er aftalt, at der udarbejdes en ny fælles digitaliseringsstrategi, som skal være klar når den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløber med udgangen af 2015. Den nye digitaliseringsstrategi skal bl.a. have fokus på it-sikkerhed og på brugervenligheden i de offentlige it-løsninger. Der er også fokus på en styrket anvendelse af it i folkeskolen. Blandt skal der etableres en digital brugerportal fra skoleåret 2016/17, som skal understøtte kommunernes brug af d i- gitale løsninger til kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen. Staten står for etableringen og finansiering af it-infrastrukturen i relation til brugerportalen, mens kommunerne skal afholde udgifterne til lokalt indkøb af digitale løsninger. Dri f- ten af infrastrukturen deles mellem staten og kommunerne. For kommunernes vedko m- mende sker dette gennem en reduktion af bloktilskuddet. Samarbejdet med Udbetaling Danmark og Skat: Aftalen indebærer, at myndighedsansvaret for internationale sygesikring, begravelse s- hjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension overflyttes til Udbetaling Danmark. Dette skal ses i lyset af, at der tidligere har været diskuteret overflytning af væsentligt større opgaveområder, bl.a. sygedagpenge. 4/5
Desuden skal der hos Udbetaling Danmark etableres en enhed, der skal understøtte en mere systematisk deling af viden og bedre samarbejde om snyd og fejludbetalinger på tværs af myndigheder. Der er enighed om, at der skal ske forbedringer af restanceinddrivelsen i SKAT. Det handler bl.a. om sikring af, at krav ikke så let bliver forældede. 5/5