Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer



Relaterede dokumenter
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

1. Læsestærke børn i Vores Skole

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Hvordan kan forældrene

Læring, der giver mening

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Folkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Relationel klasseledelse

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Raketten - klar til folkeskolereformen

Vejledning til AT-eksamen 2016

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

ICS trekantens højre side. At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Emotionel relatering og modtagelse

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Raketten - klar til folkeskolereformen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Hvad lærer børn når de fortæller?

Skoleassistent ekstra vitaminer til undervisningen. Evaluering af forsøg med undervisningsassistenter på fem skoler i Holstebro Kommune

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Vejen Kommunale Tandpleje

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Jurastudiet Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

i Akutmodtagelsen på AAUH

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Sammenhængende børnepolitik

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Generel tilfredshed. Sociale relationer og inklusion. TEMA: Efterskoler. Hvor tilfreds er du generelt med efterskolen?

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Go On! 7. til 9. klasse

Alle for én mod mobning i dagtilbud

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Når katastrofen rammer

Natur og naturfænomener eget

Middle Management Program (MMP)

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Opholdssted NELTON ApS

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

SF budgettale, budget 2017, 1. september 2016 (Det talte ord gælder)

Modulet Offentlig styring, E12

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Forståelse af sig selv og andre

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Svarprocent: 77,2%

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Reagér på bivirkninger

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Transkript:

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer Forventet interview tid: 30-45 minutter. De første 5 minutter bruges på intro spørgsmål: Hvor længe har du været folkeskolelærer? Har du altid arbejdet i den almindelige folkeskole? Hvilke fag underviser du? Hvordan er klassefordelingen i din primære klasse (børn med og uden særlige behov)? Hvad er den væsentligste forskel som lærer under den nye og gamle reform? Hvordan påvirkes din undervisning af den nye reform? Afrundingsspørgsmål: Beskriv hvad har du opnået som lærer i arbejdet med Underspørgsmål Operationalisering Interviewspørgsmål Hvordan beskriver lærerne generelt arbejdet med Den generelle opfattelse af arbejdet med inklusion Hvad forstår du ved ordet (10 minutter) Hvordan mener du selv at du arbejder med Hvordan tilrettelægger og gennemfører du Hvordan oplever du det generelle arbejde med Hvad synes du om Hvilke udfordringer oplever og erfarer lærerne ved det inkluderende Udfordringer ved inklusion Hvordan adskiller undervisningsdifferentiering sig fra (15 minutter) Hvad er det sværeste ved at arbejde med Kan du beskrive en specifik oplevelse med inklusion hvor det specielt har været svært?

Beskriver lærerne konkret kompetence - og ressourcemangel? Ressourcer Hvad skyldes de udfordringer du oplever i arbejdet med Hvordan påvirkes du som lærer når inklusion ikke fungerer? Hvordan påvirkes resten af klassen ved børn med særlige behov? Eksempler? Hvad er det bedste ved inklusion efter din mening? Kan du beskrive en positiv oplevelse ved Hvad kan inklusion give dine elever (med og uden særlige behov)? Kan du beskrive en oplevelse hvor inklusion er lykkedes? Hvad kan inklusion medfører/give? Hvilke muligheder ser du ved det inkluderende Hvad giver det dig at arbejde med Hvordan oplever du det generelle samarbejde omkring børn med særlige behov (lærer, ledelse, fagpersoner, forældre)? (15 minutter) Hvilke udfordringer oplever du ved samarbejdet omkring barnet fra X? Når samarbejdet lykkedes, hvordan påvirker det dit Hvordan støtter ledelsen dig i det inkluderende Hvilke ressourcer er nødvendige for at inklusion skal lykkedes? Kompetencer Hvilke redskaber er nødvendige i det inkluderende Hvor godt føler du dig rustet 2

Bilag 2 brev til at arbejde med inklusion af børn med særlige behov? Føler du at du besidder de rette kompetencer til arbejdet med Hvilke kompetencer er væsentlige i det inkluderende Hvilke kompetencer kommer du med i det inkluderende Hvordan har du opnået disse kompetencer? (opnår) Hvor meget ved du om elevernes særlige behov og hvordan de afhjælpes? Har du overvejet hvor eleven placeres i klassen hvorfor? Har du bredt kendskab til sygdomslære og hvordan har du fået det? Kære X Skole Jeg er studerende på Aalborg universitet (København). Jeg skriver til jer i anledning af, at jeg er i gang med, at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde. Her har min interesse den seneste tid haft fokus den nye folkeskolereform, med særlig fokus på inklusion herunder hvilke udfordringer lærerne oplever ved dette. Jeg ønsker derfor at undersøge inklusion på jeres skole. Dertil håber jeg, at min undersøgelse kan låne 3 lærere fra jeres folkeskole, der vil og kan deltage i interviews. Jeg forventer at interviewene vil ligge i marts måned og varer ca. 30-45 minutter pr. interviews. Derudover har jeg et ønske om, at deltage i én eller to undervisningstimer. Hvor jeg kan observere inklusionsudfordringerne i praksis Håber det har jeres interesse! /Fatema Mustafa, stud.cand.soc 3

For kontakt og yderligere information: +4527507164 Fmusta13@student.aau.dk Bilag 3: Observationsguide Min placering, præsentation af mig Tegn en skitse, hvor mange elever? Hvordan sidder elever? 1. Undervisning a. Hvordan føles stemningen: rolig, stresset, larmende, positiv, negativ b. Er der struktur c. Hvordan er eleverne placeret i forhold til læreren d. Hvem sidder hvor! e. Hvor mange lærer/hjælpelærer f. Er der fokus på de enkelte elever hvordan g. Er det tydeligt hvem der har særlige behov hvordan? (fagligt, socialt, fysisk) h. Hvordan bliver børn med særlig behov behandlet (tale/kropssprog) i. Hvor meget fylder elever med særlige behov i undervisning. j. Sociale interaktioner (hvordan bliver der talt til hinanden i klassen) 2. Læreren (Udfordringer) a. Føles læreren stresset eller rolig hvordan b. Hvordan er læreren generelt - klasseledelse c. Hvordan taler læreren til eleverne (omvendt) - feedback d. Hvordan kigger læreren på eleverne e. Hvilket kropssprog har læreren f. Er der forskel på den måde læreren taler til de forskellige elever på g. Hvordan agerer læreren overfor eleverne med særlige behov 3. Læreren (Kompetencer/Ressourcer) a. Finder læreren tiden og muligheden til at nå ud til alle elever - hvordan b. Overskud til at hjælpe eleverne, enkeltvis hvordan c. Er der mulighed for at læreren kan tale til alle (fysisk indretning af rum) 4

d. Hvis der er flere lærer hvad er deres rolle 5