AKTIVERINGSSTRATEGI THISTED KOMMUNE. Vision, mål og overordnede principper for brug af aktiveringsredskaber i jobcentrets forskellige målgrupper

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsespolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Aktivering der virker

AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Beskæftigelsesplan Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Landssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

Landssupporten 10. maj 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 12. maj 2016

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

N O T A T. Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

ØDC Økonomistyring

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Notat. Aarhus Kommune. Emne Beskæftigelses- og uddannelsesstrategi 2011 Beskæftigelsesudvalget. Den 18. marts Beskæftigelsesforvaltningen

KL's høringssvar til foranalysen vedr. forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Slutevaluering af fem frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Refusionsreformen 2016

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015

Kvalitetsstandard for fleksjob

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

og psykiske lidelser og handicaps, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker til at få en tryg tilværelse?

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Struer Kommune PIXI-UDGAVE

Beskæftigelsesplan 2016

Aktiveringskrav: I mange udbud stilles der krav om, at alle forløb hos aktøren gennemsnitligt skal indeholde aktivering i en vis %-del af tiden.

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Hvilke ydelser leverer Autismecenter Nord-Bo?

John Klausen. Refusionsreform Hans Reitzels Forlag

Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper/kategorisering og ydelser (herunder gennemgang af notat om den igangværende proces) 2) Den

Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Indledning I 2013 besluttede man i Vejle Kommune, at lave en flerårig Beskæftigelsesplan med langsigtede spor, og som dækkede perioden

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Besparelser på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem.

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

HELHED OG SAMMENHÆNG

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Marts 2009 AKTIVERING

Godkendelse af handleplan for beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

BESKÆFTIGELSE JOBCENTRENES ERFARINGER MED RESSOURCEFORLØB

Store forandringer. Store udfordringer og store muligheder Strategi for udmøntning af reform af Førtidspension og fleksjob i Assens Kommune

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Løntilskud Privat virksomhed

Arbejdsmarkedsudvalget

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 Bilag 8 Offentligt

Økonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016

Strategi- og udviklingsplan November 2015 ARBEJDSMARKEDSRÅDET FOR BORNHOLM STRATEGI- OG UDVIKLINGSPLAN ARBEJDSMARKEDSKONTOR ØST

Norddjurs Kommune. 31. maj

Social og sundhedsudvalget

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Etablering og drift af virksomhedscentre

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.

aftale om udsatte borgere sådan får vi udsatte borgere job Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti (C) enhedslisten (Ø)

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Besvarelse af 10 dages forespørgsel

Vejledning til ledelsestilsyn

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler

Refusionsomlægning Skab resultater og god økonomi på beskæftigelsesområdet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Lediges afgang til selvforsørgelse

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Ledelsesinformation December kvartal 2014

Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kontant/uddanelseshjælp i alt

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Indhold Reduktion af langvarige ledighedsydelsessager... 2

Praktisk hjælp til indkøb

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

Forslag til prioritering af beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011

Transkript:

AKTIVERINGSSTRATEGI THISTED KOMMUNE 2015 Vision, mål og overordnede principper for brug af aktiveringsredskaber i jobcentrets forskellige målgrupper

Indholdsfortegnelse 1 Indledning Side 2 1.1 Baggrund Side 2 1.2 Formål Side 2 2 Vision og mål for indsatsen Side 3 2.1 Vision Side 3 2.2 Mål for aktiveringsindsatsen Side 3 3 Principper og fokusområder Side 4 3.1 Overordnede principper Side 4 3.2 Særlige fokusområder Side 5 3.3 Tilbudsviften Side 7 4 Virksomhedsindsatsen Side 8 4.1 Den virksomhedsrettede indsats Side 8 5 Strategi for de enkelte målgrupper Side 9 5.1 A-dagpenge Side 9 5.2 Uddannelseshjælp - uddannelsesparate Side 10 5.3 Uddannelseshjælp - aktivitetsparate Side 11 5.4 Kontanthjælp - jobparate Side 12 5.5 Kontanthjælp - aktivitetsparate Side 12 5.6 Sygedagpenge Side 13 5.7 Ledighedsydelse Side 14 1

Indledning 1.1 Baggrund Der er behov for, at Thisted Kommune ændrer sin aktiveringsstrategi i forhold til det paradigmeskift, der pågår på beskæftigelsesområdet i disse år. Således skal aktiveringsindsatsen tilpasses ændringerne i lovgivningen og de økonomiske forudsætninger, der fremover er gældende for beskæftigelsesindsatsen. Gennem en årrække er sket ændringer i lovgivningen på beskæftigelsesområdet, der har ændret fokus i aktiveringsindsatsen for en del af Jobcentrets målgrupper. Ligeledes er sket ændringer i de kommunaløkonomiske rammeforudsætninger, idet statsrefusionen i forbindelse med køb af aktivering er sænket for nogle målgrupper, så kommunen samlet set har færre midler til rådighed. En række af de hidtil mest anvendte aktiveringstiltag vil ligeledes være dyrere for kommunen at anvende fremadrettet. Dertil kommer, at der forventes en gennemgribende reform af refusionssystemet fra 2016, hvor staten i stedet for som hidtil at yde statsrefusion efter det anvendte aktiveringsredskab yder statsrefusion afhængig af varigheden på ydelsen. Det forventes, at der fremadrettet vil blive ydet højest statsrefusion i begyndelsen af en borgers forløb, således at refusionen på forsørgelsesydelsen aftrappes over tid. Dette vil sætte øget fokus på opnåelse af hurtig effekt for de stærkeste målgrupper og på progression for de svageste, hvor vejen til arbejdsmarkedet er længere. De enkelte borgere har forskellige forudsætninger og deraf uensartede behov, der kan være mere eller mindre omkostningstunge. På den baggrund er det nødvendigt at prioritere de forskellige indsatser indenfor de rammer, der er udstukket for beskæftigelsesområdet i Thisted kommune i budget 2015 i kombination med de udfordringer, der knytter sig specifikt til arbejdsmarkedet i Thisted Kommune og den enkelte borgers behov. Nærværende aktiveringsstrategi er udarbejdet med udgangspunkt i en politisk proces, der blandt andet omfattede en temadag for Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget i Thisted Kommune og samt repræsentanter fra forvaltningen. 2

1.2 Formål Aktiveringsstrategien sætter således den politiske ramme for prioriteringer og konkrete indsatser fra Jobcentret, og anskueliggør derved hvilken indsats og indsatstyngder, der er gældende for Jobcentrets forskellige målgrupper. Aktiveringsstrategien vil derved tydeliggøre: De overordnede mål og principper for aktiveringsindsatsen Særlige fokusområder i aktiveringsindsatsen Strategier for de enkelte målgrupper Sammenhæng mellem fokusområder og valg af aktiveringsredskaber Vægtning af de enkelte aktiveringsredskaber i redskabsviften Vision og mål for indsatsen 2.1 Vision Jobcenter Thisted ønsker fortsat at skabe rammerne for hurtigste vej til selvforsørgelse for flest mulige borgere i Thisted Kommune. Dette gennem en effektiv og relevant aktiveringsindsats af høj kvalitet med fokus på, at borgeren flyttes fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse og/eller ordinær beskæftigelse, alternativt i støttet beskæftigelse eller uddannelsesforløb. 2.2 Mål for aktiveringsindsatsen Aktiveringsstrategien skal sikre, at følgende overordnede mål for aktiveringsindsatsen kan indfries: unge borgere, uden kompetencegivende uddannelse, påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse voksne borgere hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse, alternativt i ordinær uddannelse borgere, der ikke umiddelbart kan opnå selvforsørgelse, alternativt vender tilbage til eller kommer ud på arbejdsmarkedet i delvis eller støttet beskæftigelse eller uddannelse borgere, med problemer ud over ledighed, flytter sig tættere på arbejdsmarkedet, så selvforsørgelse muliggøres på længere sigt sygemeldte borgere hurtigst muligt raskmeldes eller vender tilbage i beskæftigelse i en delvis syge/raskmelding flest mulige ledige borgere opnår kompetenceløft, alternativt vedligeholder beskæftigelsespotentialet, i perioden med ledighed 3

Principper og fokusområder 3.1 Overordnede principper Ledige og sygemeldte borgere skal tilbydes en individuel, meningsfuld, effektiv og sammenhængende indsats med et klart formål og uddannelses- eller jobsigte. Det er et af de klare signaler, der sendes gennem vedtagelsen af en lang række reformer på beskæftigelsesområdet i disse år. I Thisted Kommune vil aktiveringsstrategien understøtte implementering af beskæftigelsesreformerne og er derfor udarbejdet med udgangspunkt i en række overordnede principper. Overordnede principper for indsatsen: Ret og pligt De der kan selv, skal selv Intensiv og individuel indsats, der virker Virksomhedsrettet indsats og studierelaterede tilbud fremfor vejledning og opkvalificering Tværfaglig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet Ret og pligt Ledige har ret til en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og forudsætninger. Med den ret følger ligeledes en pligt til at stå til rådighed. Således stilles som udgangspunkt krav til de unge om at uddanne sig, mens de voksne mødes med krav om at arbejde for at være berettiget til at modtage deres ydelser. Ledige, der ikke står til rådighed, sanktioneres. De, der kan selv, skal selv Mange ledige har gode forudsætninger for selv at finde et job eller påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. Aktiveringsindsatsen vil her understøtte, at den enkeltes motivation bevares i forhold til at komme hurtigst muligt i eller tilbage i job eller uddannelse, så selvforsørgelse kan opnås. Uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp og jobparate voksne kontanthjælpsmodtagere vil fremover blive mødt med et krav om aktivering umiddelbart efter tilkendelsen af ydelsen. Intensiv og individuel indsats, der virker Der er konsensus om, at en tæt dialog og hyppige samtaler i begyndelsen af ledighedsperioden har positiv effekt på muligheden for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kravene til aktivering er således fremrykket og skærpet for flere målgrupper. Der er til gengæld for nogle målgrupper gjort op med kravet om gentagen aktivering ud fra en betragtning om, at det er kvaliteten af aktiveringen mere end kvantiteten, der er afgørende for effekten. Der vil, i samarbejde med borgeren, blive arbejdet på at tilbyde relevante forløb af høj kvalitet, der giver mening for borgeren og som samtidig imødekommer behovet for arbejdskraft på arbejdsmarkedet specifikt i Thisted Kommune og kommuner, der rent geografisk kan nås fra Thisted. 4

Virksomhedsrettet indsats og studierelaterede tilbud fremfor vejledning og opkvalificering Der vil til enhver tid være størst fokus på den virksomhedsrettede indsats, da den største effekt i langt de fleste tilfælde opnås, når den ledige er tillknyttet en arbejdsplads. Ligeledes vil studierelaterede tilbud blive vægtet højt, idet en tættere tilknytning til en uddannelsesinstitution kan øge motivation til uddannelse og skabe større afklaring omkring studievalget, der igen kan minimere risikoen for frafald eller for mange omvalg gennem studietiden. Tværfaglig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet For borgere langt fra job eller uddannelse vil der blive sat øget fokus på den tværfaglige indsats og det tværfaglige samarbejde mellem især socialområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Mange borgere langt fra arbejdsmarkedet har problemer, der ikke alene kan løses af beskæftigelsesrettede redskaber men forudsætter en helhedsorienteret indsats, hvis borger varigt skal kunne bringes i selvforsørgelse. 3.2 Særlige fokusområder Thisted Kommune ønsker til enhver tid at tilbyde borgeren den individuelt tilpassede indsats, der forventes at have størst effekt i forhold til permanent selvforsørgelse - ikke blot på kort sigt, men også på lang sigt. For enkelte grupper kan det således findes hensigtsmæssigt at benytte løsninger, der umiddelbart virker mere omkostningstunge end det, der lægges op til fra centralt hold, trods et stramt budget for Thisted Kommune i 2015. Indsatsen ses dog altid i et længere perspektiv med et investeringspotentiale for øje. Den økonomiske og personalemæssige ramme, gør det imidlertid nødvendigt at foretage nogle politiske prioriteringer i forhold til målgrupper, der skal have en indsats udover lovgivningens minimumskrav. En stor del af de borgere, der er på offentlig forsørgelse er i stand til selv at skabe eller genskabe en tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre har mere brug for en indsats fra Jobcentret. Borgere, der er i stand til at klare sig selv, vil som oftest kun blive tilbudt en aktiveringsindsats, der tager afsæt i lovgivningens minimumskrav, mens borgere, der vurderes at have behov for mere støtte, vil blive prioriteret. Nedenfor er beskrevet, hvilke målgrupper, der vil blive prioriteret i Thisted Kommunes aktiveringsindsats. Gruppen af unge - uanset forsørgelsesgrundlag Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med et uddannelsesforløb hurtigst muligt. Dette for at sikre tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, så selvforsørgelse kan opnås på kort såvel som på lang sigt. 5

De unge vil mødes med en massiv og fortløbende kontakt samt krav om straksaktivering, uagtet om de har eller ikke har en uddannelse. For sidstnævnte gruppe vil fokus i forløbet som udgangspunkt dog understøtte afklaring i forhold til eller forberedelse til ordinær uddannelse. Ressourcestærke borgere på kontanthjælp Kravene til den enkelte øges fremadrettet også for de ressourcestærke borgere på kontanthjælp. Dette for at minimere risikoen for, at kontanthjælp bliver en passiv glidebane mod langvarig offentlig forsørgelse. Den enkelte borgers ressourcer til at tage en uddannelse eller udføre et stykke arbejde skal udnyttes, hvilket fordrer en aktiv og intensiv indsats af borgeren i hele ledighedsperioden. For denne gruppe vil hovedvægten lægges på straks-aktivering gennem nytteindsats. Marginaliserede borgere med komplekse problemer For denne gruppe af borgere, der rummer borgere i alle aldersgrupper og flere forsørgelsesydelser, vil være særligt fokus på en intensiv helhedsorienteret indsats, der tager hånd om den sociale og sundhedsmæssige såvel som den beskæftigelsesmæssige situation. Forudsætningen for at iværksætte en intensiv aktiveringsindsats er dog, at det vurderes, at borger er motiveret for og kan bringes i stand til at blive helt eller delvist selvforsørgende. Der tages udgangspunkt i at etablere en indsats med fokus på progression, da vejen mod job og uddannelse for denne målgruppe oftest er lang. Rehabiliterings- og revalideringsforløb vil være væsentlige redskaber i indsatsen for disse borgere. Borgere på ledighedsydelse Der vil fortsat blive arbejdet på at effektuere intentionerne bag fleksjob- og førtidspensionsreformen. Ordinær uddannelse og/eller job er altid første prioritet i Jobcentrets indsats, men borgere med sygdom, skader eller komplekse problemer udover ledighed, skal ligeledes bringes til at kunne indgå på arbejdsmarkedet, trods en evt. meget lille restarbejdsevne. Aktiveringsindsatsen vil have fokus på virksomhedsrettede tilbud og eventuel opkvalificering i forhold til konkrete jobs. For borgere på ledighedsydelse stilles også krav om at stå til rådighed indenfor de rammer, der kan rumme deres specifikke skånehensyn. Står borgeren ikke til rådighed for et fleksjob på selv få timer, vil der blive sanktioneret. Særlige fokusområder: Gruppen af unge uanset forsørgelsesgrundlag Ressourcestærke borgere på kontanthjælp Marginaliserede borgere med komplekse problemer Borgere på ledighedsydelse 6

3.3 Tilbudsviften Tilbudsviften indeholder en række alternative muligheder for aktivering, afklaring og opkvalificering af ledige eller sygemeldte borgere, der benyttes afhængig af borgerens forsørgelsesgrundlag samt hvor i ledighedsperioden borgeren befinder sig. De enkelte redskaber benyttes i forlængelse af hinanden eller eventuelt gennem en parallel indsats over en given periode, såfremt dette findes hensigtsmæssigt. Dog altid i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det endelige redskabsvalg, i den samlede indsats for den enkelte borger, foretages efter en individuel vurdering. Her tages altid udgangspunkt i de overordnede principper for aktivering i Thisted Kommune i kombination med den enkelte borgers situation og jobmuligheder. Ved valg af redskab udvises altid økonomisk ansvarlighed, således at prisen sammenholdes med, hvad der virker for den enkelte borger. Aktiveringstilbud: Eget aktiveringssted (Center for Afklaring og Beskæftigelse) Indkøbte forløb o Interne forløb hos anden forvaltning i Thisted Kommune o Eksterne leverandører f.eks. uddannelsesinstitutioner Enkelte forløb hos anden aktør 7

Virksomhedsindsatsen 4.1 Den virksomhedsrettede indsats Formålsparagraffen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) slår fast, at den virksomhedsrettede indsats er en del af Jobcentrenes opgave. LAB 1 Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse. Kap. 11 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-Loven) præciseres den virksomhedsrettede indsats med udgangspunkt i borgernes behov...kan borgere, der har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på: oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse indslusning på arbejdsmarkedet Jf. kap. 3 i LAB-Loven har Jobcentret tillige til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Jobcentrets virksomhedsrettede indsats er således rettet mod 2 hovedopgaver. Dels at bistå virksomhederne med rekruttering og fastholdelse og dels at bistå ledige og sygemeldte borgere med tilbud i virksomheder, der kan bidrage til oplæring, genoptræning, fastholdelse eller indslusning på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesreformerne vægter øget fokus på arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov. Den virksomhedsrettede indsats vil således i endnu højere grad være omdrejningspunkt for store dele af aktiveringsindsatsen på sigt. Det gode samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret skal understøtte, at der sker et hurtigere og mere effektivt match mellem virksomhederne og de ledige. De virksomhedsrettede tilbud skal styrke den enkeltes erhvervserfaring, udvide netværk og relationer til arbejdsmarkedet og derved øge muligheden for efterfølgende ordinært job. I Thisted Kommunes aktiveringsstrategi vil virksomhedspraktik og løntilskud være væsentlige redskaber i indsatsen for at få ledige (tilbage) i uddannelse eller job. 8

Derudover vil der være fokus på anvendelse af nyttejob for de borgere, der kan selv, og derfor lovmæssigt skal arbejde for deres ydelse. Nyttejobs etableres som udgangspunkt i centre, jf. den rammeaftale om nyttejob, der er indgået mellem Jobcenter Thisted og LO Thy-Mors. Strategi for de enkelte målgrupper 5.1 A-dagpenge l Dem der kan selv, skal selv Skarp visitation Mange forsikrede ledige har selv ressourcerne til at finde vej tilbage i job eller til uddannelse. Disse ledige forventes i høj grad at klare sig selv. Enkelte grupper af borgere kan have behov for en tættere indsats for fortsat at bibeholde muligheden for at spille en rolle på arbejdsmarkedet. Jobcentret igangsætter dog kun en aktiveringsindsats udover lovgivningens minimum efter en konkret vurdering af, at borgeren ikke på egen hånd vurderes at kunne bringe sig tilbage i selvforsørgelse. Denne vurdering foretages i forbindelse med visitationen. Her kan f.eks. være tale om ufaglærte med risiko for ikke at komme tilbage på arbejdsmarkedet grundet mangel på relevante kompetencer. Jobcentret vil fremadrettet hurtigst muligt igangsætte screeninger og realkompetencevurderinger med det formål at øge muligheden for at løfte disse borgere fra ufaglært til faglært. Dog vil unge uden kompetencegivende uddannelse få en intensiv aktiveringsindsats i lighed med uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, hvilket vil sige, at der igangsættes straks-aktivering og at aktiveringsindsatsen sætter fokus på uddannelse og uddannelsesvalg. Der vil blive sanktioneret overfor ledige, der ikke står til rådighed. Vejlednings- og opkvalificeringskurser vil kun blive tilbudt til et fåtal af de ledige borgere på a-dagpenge (max. 10 helårspersoner). Der indgås aftale med en enkelt anden aktør til at varetage den opgave fremadrettet sammen med indsatsen vedr. borgere med længerevarende uddannelse (LVU). 9

Fokusområder: Dem der kan selv, skal selv Særligt fokus på o Unge uden kompetencegivende uddannelse o Ufaglærte med udfordringer i forhold til beskæftigelse - Screeninger og realkompetencevurderinger - Løft fra ufaglært til faglært 5.2 Uddannelseshjælp uddannelsesparate Straks-aktivering for alle uddannelsesparate unge Fokus på at vende borgeren i døren Alle unge mellem 18-30 år vurderes jf. ny lovgivning som uddannelsesparate. Visitationsperioden for de øvrigt uddannelsesparate er udvidet til 13 uger, og her har Jobcenter Thisted valgt at følge op ca. hver 14. dag gennem hele perioden for at intensivere indsatsen for de unge. Alle uddannelsesparate vil fremover blive mødt med et krav om straks-aktivering umiddelbart efter tilkendelse af ydelsen. Straks-aktiveringstilbuddet etableres som et basisforløb på Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB). Sideløbende med basisforløbet vil samtaler og andre aktiviteter blive gennemført. Der vil i perioden frem til uddannelse blive sat fokus på studievalgsunderstøttende aktiviteter, så fokus på uddannelse fastholdes. På basisforløbet vil være daglig mødepligt. Med afsæt i dette etableres de øvrige tilbud på CAB, der vil være relevant for at understøtte de unge i at komme i gang med og fastholdes i uddannelse. Det planlagte basisforløb på CAB forventes at indeholde: Elementer af alm. produktion Studievejledning mv. Brobygning til øvrige relevante forløb og tilbud De unge, der ikke står til rådighed, sanktioneres. Dette i forlængelse af et ønske om at vende de unge i døren, der kan selv. Igen i forhold til at bruge ressourcerne optimalt, og primært på de borgere, der har det største behov. 10

Fokusområder: Intensiveret indsats med fokus på uddannelse Straks-aktivering på CAB 5.3 Uddannelseshjælp aktivitetsparate Fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der er målrettet uddannelse For unge aktivitetsparate er det overordnede mål også uddannelse, trods det faktum at de nødvendige forudsætninger ikke umiddelbart er til stede, og at vejen mod uddannelse derfor kan være lang. Gruppen af aktivitetsparate unge er tiltagende og problematikkerne ud over ledighed oftest komplekse. Det fordrer en særlig støtte i en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der ofte går ud over rammerne i Lov for en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Thisted Kommune ønsker at igangsætte forløb, der er særligt tilpasset denne gruppe af unge. Derfor udarbejdes en nærmere analyse af gruppen i løbet af 2015 med det formål at afdække evt. nye behov i tilbudsviften. Indtil nye tilbud kan igangsættes, videreudvikles på det eksisterende Ungeforløb på Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), der er igangsat specifikt for at udvikle disse unges personlighed og tro på egne evner. Mentorordninger samt tilbud efter Serviceloven benyttes i høj grad for denne målgruppe, der skal tilbydes forløb efter en måneds ledighed og med max. 4 uger mellem de enkelte tilbud. Fokusområder: Analyse med henblik på yderligere afklaring af behov for aktivering Videreudvikling af eksisterende ungeforløb på CAB Øvrige tilbud: o FVU- screening o Diverse kurser o Mindfulness o Fysisk træning o Samtaler med psykolog o Mentorordning 11

5.4 Kontanthjælp jobparate Fokus på straks-aktivering gennem nytteindsats Lovgivningen er stort set uændret for de jobparate ledige over 30 år. Målgruppen varierer fra ressourcestærke ledige, der blot ikke fik meldt sig ind i en a-kasse til borgere med store problemer ud over ledighed og/eller udfordringer i forhold til fx adfærd, alkohol, hygiejne mv. Fra 1. januar 2015 igangsættes straks-aktivering for denne gruppe gennem nytteindsats. Ledige, der ikke står til rådighed, sanktioneres. Enkelte borgere her vil med fordel kunne tilbydes realkompetencevurdering, læse/skrive/regne-kurser, forberedende voksenundervisning (FVU-forløb), revalideringsforløb eller lign. Fokusområder: Straks-aktivering gennem nytteindsats Realkompetencevurdering og screening FVU-forløb og læse/skrive/regne-kurser Revalideringsforløb 5.5 Kontanthjælp aktivitetsparate Aktivering jf. lovgivningens bestemmelser Gruppen her rummer borgere over 30 år med eller uden kompetencegivende uddannelse, men med ofte komplekse problemer ud over ledighed og langvarig modtagelse af offentlig forsørgelse bag sig. Primære mål og overordnet fokus er ordinær beskæftigelse, men vejen kan være meget lang. Relevante delmål i en længerevarende proces kan handle om udvikling på en række parametre, hvorfor det er vigtigt at have fokus på progression. Såfremt motivationen er til stede og det vurderes, at der er perspektiv i forhold til hel eller delvis selvforsørgelse, kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes yderligere aktivering. Derudover tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats jf. lovgivningens bestemmelser efter en individuel og konkret vurdering. Der tildeles, i så fald, en koordinerende sagsbehandler samt gives mulighed for mentorstøtte ved behov. Denne gruppe borgere har det største behov for sagsbehandlerkontakt, hvor relationen til sagsbehandler og evt. mentor oftest har den afgørende betydning for, hvorvidt borgeren flytter sig. 12

Fokusområder: Aktivering efter lovgivningens minimumsbestemmelser Helhedsorienteret og tværfaglig indsats Tæt relation til sagsbehandler Mentorordninger 5.6 Sygedagpenge Fokus på løbende vurdering ift. brug af revalideringsbestemmelserne Gruppen af borgere på sygedagpenge dækker over sygemeldte ledige, sygemeldte lønmodtagere og selvstændige såvel som sygemeldte fleksjobvisiterede mv. Sygedagpengereformens sidste del implementeres fra 1. januar 2015, hvilket primært medfører en fremrykket indsats, et større fokus på den sygemeldtes behov og mulighed for at beholde sit job samt brug af en ny visitationsmodel. Der tilbydes en minimal indsats for borgere, der er sygemeldt under 8 uger, mens indsatsen fremrykkes og intensiveres for sager, der forventes at blive mere komplekse. For sygemeldte med arbejdsgiver vil være fokus på at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen gennem delvis syge/raskmelding, evt. praktikker med henblik på nye funktioner samt arbejdspladsvurdering. For ledige på sygedagpenge vil etablering af arbejdsmæssig kontakt vægtes højst i særdeleshed i forhold til i hvilken grad og i hvilket omfang kontakten kan (gen)etableres. Dette gennem afklaringsforløb på Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), virksomhedspraktikker og evt. løntilskud. Fremadrettet tilbydes sygemeldte, der falder for varighed og ikke har mulighed for forlængelse, ligeledes mulighed for jobafklaringsforløb. Der vurderes løbende på risiko for langvarig sygemelding og mistet arbejdsmarkedstilknytning. For alle sygemeldt vil der kontinuerligt være fokus på, om borger skal tilbydes et revalideringsforløb. 13

Fokusområder for sygemeldte med arbejdsgiver: Delvis syge-/raskmelding Løntilskud og virksomhedspraktikker Arbejdspladsvurdering Fokusområder for ledige sygemeldte: Afklaringsforløb på CAB Virksomhedspraktikker og løntilskud Fokusområder for alle: Øget brug af revalideringsbestemmelserne Mulighed for jobafklaringsforløb Fysisk træning Smertetackling 5.7 Ledighedsydelse Fokus på rådighedsvurderinger Fokus på hurtigt i gang Flere og flere visiteres til fleksjob på baggrund af Reform af fleksjob og førtidspension, der blev implementeret i løbet af 2013. Mange af de ny-visiterede er kommet hurtigt i fleksjob, mens det til stadighed er en udfordring, at få de borgere, der har modtaget ledighedsydelse længe, ud på arbejdsmarkedet. Der er et forholdsvis stort antal sygemeldte borgere på ledighedsydelse, ligesom en del af gruppen i Thisted Kommune har været på ledighedsydelse over en meget lang periode. Der arbejdes fortsat på at effektuere intentionerne bag implementering reformen. Borgere med sygdom, skader eller komplekse problemer udover ledighed, skal indgå på det ordinære arbejdsmarked, trods en evt. meget lille restarbejdsevne. Der stilles således også krav til borgere på ledighedsydelse om at stå til rådighed, hvis de vurderes arbejdsmarkedsparate. Selvfølgelig indenfor den ramme, der rummer den enkeltes specifikke skånehensyn. Står borgeren ikke til rådighed for et fleksjob på selv få timer, vil der blive sanktioneret eller alternativt indstilles til f.eks. ressourceforløb, da en del af gruppen her formodentlig ville profitere mere af et sådan end af et udviklende fleksjob. 14

Den virksomhedsrettede indsats med praktikker og evt. løntilskud er omdrejningspunktet for aktivering af borgere på ledighedsydelse, men antallet af offentlige praktikker bør øges. Thisted Kommune ligger her langt under gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. Fokusområder: Hurtigt i gang med aktivering efter visitation Rådighed og sanktioner Virksomhedspraktikker og løntilskud - Flere offentlige praktikker 15