- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING

- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING

UDDANNELSESMØDE 2016 Vi var ca. 100 engagerede ledere fra uddannelser, kommuner og virksomheder til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands UDDANNELSESMØDE 2016, hvor vi sammen med oplægsholderne Agi Csonka Direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI ), formand for Rådet for børns Læring Stefan Hermann Rektor for professionshøjskolen Metropol og formand for regeringens udvalg Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Jesper Højgaard CSR leder, ansvarlig for rekruttering og fastholdelse FALCK/Øst drøftede vejen frem mod flere unge i mål. Her kan du orientere dig i anbefalinger fra oplægsholdere, pointer fra paneldebatten samt en opsamling fra gruppernes arbejde på UDDANNELSESMØDE 2016. I efteråret 2016 vil Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, blandt andet ud fra dette materiale, arbejde med en handleplan for de kommende år. Vi ses til UDDANNELSESMØDE d. 5. maj 2017 God sommer Kirsten Jensen, formand for Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland

ANBEFALINGER Agi Csonka Fortsæt det gode samarbejde i Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Sæt større fokus på forældre. Sørg for at de får opbygget en viden om uddannelsesmuligheder, de er en vigtig faktor ift. at deres børn tager en uddannelse EUD og grundskole: Arbejd mere sammen! Forpligtende, dybt og fagligt Sørg for at udvikle tilbud til de unge, som falder fra. Tænk i tydelige gennemgående figurer som fx mentorer og unge færdiguddannede rollemodeller. Giv alle børn mulighed for faglig dannelse som fx gode arbejdsvaner og viden om hvad der forventes af dem på ungdomsuddannelserne Der er mange forskellige opfattelser af unges problemer, ønsker og drømme. Har I brug for en. dybere analyse og forståelse? Jeg har i dag hørt mange antagelser. Hvis I har en dybere forståelse og analyse, så undgår I fejlslutninger Stefan Hermann Det er velbelyst, at forældre har stor indvirkning. On-boarding til ungdomsuddannelserne sker allerede når børnene starter i skole, så vælg med omhu de rigtige ord,når I byder velkommen. Integrer forældre og elever i det eleverne skal. Kerneopgaven er at blive dygtigere og bedre i omgangen med hinanden Benyt den invitation der ligger i Åben Skole. Vis at fag har et praktisk ansigt fx matematik igennem en dygtig elektriker. Skab muligheder for et integreret samarbejde mellem lærere indbyrdes og mellem elever indbyrdes Det er afgørende med gode arbejdsvaner. Særligt for de unge som er faldet fra og har været igennem et nederlag forstærk deres non-kognitive kapacitet og giv dem succesoplevelse indenfor det felt. Brug de forberedende tilbud og arbejd med, at der skal være progression i dem så man oplever at man bliver dygtigere Jesper Højgaard Sikre en progression i de tilbud, som vi sætter i værk for dem som er faldet ud. Man skal ikke have den samme slags tilbud flere gange Lad være med at betone myndighedsopgaven - sagsbehandlingen. Skab kontakten til det unge menneske Lær unge at komme til tiden - derefter trinvist lægge noget oveni Mange har aldrig lært at uddanne sig til et arbejde der brug for en konkret kobling til erhvervslivet De unge skal møde lærere, vejledere og sagsbehandlere der kan se dem som mennesker med potentiale - og ikke blot som sager. Skab et møde med den unge og lyt. Vind deres tillid og understøt deres gradvise udvikling

Paneldebat Vejledning Der er kun en lille elev-til-elev påvirkning ift. uddannelsesvalg. Vejledningen er overbelastet med for mange fordringer. Vi skal ikke blive væk i de unges problemer alle kan lære at komme ind på den rigtige sti. Det kræver, at alle lærere og skolebestyrelsen er enige et fundamentalt ryk for alle. Gøre paletten af muligheder tydeligere især for de som ikke ved, hvad de skal. Man kan ikke forberede de unge nok på at træffe valget. Når vi gerne vil gøre EUD-vejen tydeligere, så skal det tænkes ift. uddannelsesvejen: Alle fag, alle lærere osv. På både mellemtrin og udskoling. Uddannelser Pas på med at tilbyde unge, som ikke har forudsætninger for at tage en faglig uddannelse, en plads EUD. Det skader uddannelsen! Lav en analyse af unges behov og faktorerne bag unges frafald på uddannelser og skab målrettede indsatser på baggrund af viden. Forældre/grundskole Læringsmiljøet i hjemmet der er ikke brug for flere sociale lær hinanden at kende arrangementer på skolerne, men i stedet konkret vejledning til forældre, om hvordan de bedst støtter deres børn. Skoler skal have en drøftelse af lektiebegrebet og dernæst vejlede forældrene. Arbejde med at hænderne skal ind i skolen! For begge køn og alle aldre. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Vi skal samarbejde på indersiden af vores systemer. Uddannelserne skal ind i folkeskolen vi skal uddanne vores medarbejdere sammen. Vi skal konkret tale om hvordan vi som forældre kan understøtte vores børns læring.

Her kan du se gruppernes forslag til pejlemærker og indsatser indenfor vores målsætninger - alt sammen bud på hvad Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland bør arbejde videre med. Arbejdsgrupperne og styregruppen vil tage fat på det i efteråret. At vælge Da forældre har en vigtig aktie i de unges uddannelsesvalg, skal forældre tidligt i skoleforløbet (også før 8. klasse) klædes på med information og indsigt i uddannelsessystemet og hvilke krav der stilles på erhvervs- og ungdomsuddannelserne. Forældrene er de centrale rådgivere for 70-80 % af de unge i deres uddannelsesvalg. De praktiske/musiske fag skal prioriteres højere i grundskolen. Der skal være mere HANDS ON. Det obligatoriske emne Uddannelse og job skal sammen med Åben Skole rettes mod indsigt i arbejdsmarkedet. Flere virksomhedsbesøg, korte praktikophold m.v. Vi skal Erhvervspraktik bør udvides udover den ene uge selvskafferpraktik der i dag er i 9. klasse. Der kunne laves brancheorienterede praktikker for alle elever. Når den unges forældre er den primære uddannelsesvejleder, hvordan støtter vi dem så i den opgave? Hvordan giver vi grundskoleelever større indsigt i erhvervsog arbejdslivet? Når vi bygger vores indsatser ift. de unges valg, hvor skaffer vi sikker viden om, hvad der virker? At vælge om Der er behov for at udvikle et tilbud til unge under 18 år, der ikke har bestået matematik og dansk. Upgrade-projektet skal udbredes til nye grupper af unge under 18 år og være institutionsneutralt. Endelig anbefalede gruppen, at der blev etableret et udrykningskorps til unge med psykiske problemstillinger, diagnoser, angst m.m. Forældrene skal være mere i fokus i vejledningsprocessen. Skolerne og erhvervslivet bør arbejde tættere sammen. Der skal indføres praktiske/musiske fag i udskolingen. Der er behov for nye tilbud til de ikke uddannelsesparate unge, der fremmer faglig dannelse og gode arbejdsvaner i en fremadskridende progression. Tilbuddene bør omfatte mentorordning og elevrollemodeller.

At få en hjælpende hånd Flere af de unge som søger 10. kl. er mere skrøbelige: Angst, anoreksi, skoletrætte spektret er meget bredere end det var tidligere. Hvordan kan man som ung oparbejde robusthed ift. det at blive voksen, træffe valg og møde øgede krav i takt med, at man bliver ældre? Hvad vil det sige at være en del af et arbejdsfællesskab med opgaver, kollegaer, behov for mødestabilitet etc.? Er der behov for mere fokus på almendannelse i grundskolen? Forældrerollen: Hvordan/hvad kan de bidrage med? Forældre er en ressource, i forhold til at vise det varierede arbejdsliv, som man i højere grad kunne fokusere på? De varetager alle typer af job i alle typer af virksomheder i alle typer af brancher. Der er en gruppe af unge som ikke opfylder adgangskravene for optagelse på en erhvervsuddannelse. Den gruppe af unge har brug for en mere formaliseret tredje vej ind i uddannelsessystemet. Den kombinerede ungdomsuddannelse er en mulighed svarer til et Grundforløb 1, men bredt ud over et længere forløb. Den type forløb kan rumme den gruppe af unge som har brug for mere tid til at blive uddannelsesparat. Ved UU-vejledere, skoler, forældre nok om denne mulighed? Hvordan kan den bringes mere i spil som en reel mulighed på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelsestilbud? Indsats Der er behov for større opmærksomhed på overgange fra grunduddannelse til uddannelse. Hvordan kan der bygges bro mellem grundskolen og uddannelserne, så forløbet med at orientere sig fra grundskolen over til uddannelse opleves som et flow og ikke som nu for mange unge som en brat overgang? De unge går fra et system over til et andet - der er brug for opmærksomhed omdette. Parterne: Ledelse og lærere både i grundskole og på uddannelserne kunne lette overgangene ved at lære hinanden bedre at kende, uddanne sig sammen, undervise hos hinanden og finde områder at samarbejde på, så eleverne mens de er i grundskolen i højere grad orienteres ift. valg af ungdomsuddannelse løbende igennem grundskolen.

At uddanne sig til arbejde I samtaler om uddannelsesvalg møder eleverne typisk STX uddannede lærere og uddannelsesvejledere der ikke kender nok til erhvervsuddannelserne. Vejledningsreformen begrænser, hvilke unge der modtager vejledning fra UU. Unge der er uddannelsesparate, vejledes ikke individuelt af UU og udfordres derfor ikke på deres gymnasiale valg. Hvordan kan forældre til eleverne i grundskolen anvendes som led i vejledningen af de unge gennem inddragelse af forældrenes faglige referencer og gennem inddragelse af forældre i undervisningen? Etablering af partnerskaber med erhvervsliv, herunder: At udvikle mulighederne i folkeskolen for at arbejde mere praksisorienteret. At forbedre vejledningen At lære at arbejde At etablere samarbejde med erhvervslivet med henblik på at 8. og 9. klasser får flere muligheder for erhvervspraktik Arbejdsgruppen talte om den geografiske placering af hhv. gymnasier og erhvervsuddannelser, hvor gymnsaiernes spredning modsvarer den store søgning. Derfor blev det drøftet, at lokal repræsentation af erhvervsuddannelser kunne være et indsatsområde. Et typisk billede er, at praktiske/musiske fag udfases inden udskolingstrinene i folkeskolen. Derfor kunne det være et indsatsområde, at fortsætte de praktiske/musiske fag ind i udskolingsårene. Det blev italesat, at det væsentlige i de små klasser netop er, at fokus her må være de almene fag. De skal være på plads ved udskolingen, hvor det praktiske så kan kombineres med det almene - Den indre bro. Nogle virksomheder ansætter ikke elever, fordi unge mennesker ikke er i besiddelse af basale færdigheder og øvrige arbejdsmarkedskompetencer. Derfor bør der arbejdes mere med de unges basale dannelse, færdigheder og arbejdsmarkedskompetencer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Men det gør det ikke alene. Det er nødvendigt at også forældre og erhvervsliv tager et ansvar for de unges dannelse og uddannelse. At uddanne sig sammen med andre For at skabe et bedre uddannelsesmiljø er der behov for: At afklare behov for uddannelse i regionen og forhindre centralisering af uddannelserne At se regionen som en helhed og sikre udbud af uddannelserne der hvor de unge er At sørge for ungdomsboliger Forpligtende samarbejde mellem grundskoler og EUD fx som valgfag eller Nordsjællandsmesterskab i Omdrejningspunktet er faglighed i praksis fx ved at matematik inddrager en faglært i undervisningen. Lave et korps af unge mentorer der supplerer Garantiskolen. Det skal skabe tryghed og øget kendskab til alternative uddannelser.