FÆLLES FOKUSERET FREMTIDSSIKRET. Jordforurening. En strategi for Region Sjællands indsats



Relaterede dokumenter
Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Revision af Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening

Forord INDSATSPLAN 2015

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

OMRÅDEFORNYELSE AF ET ERHVERVSKVARTER - EN SAMLET INDSATS

APV og trivsel APV og trivsel

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Grundvandsstrategi 2016

Information. Rettigheder

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

På skuldrene af 15 års grundvandskortlægning

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Jordforureningsattest

Direktionens strategiplan

Fredericia på forkant

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

ArbejdsPladsVurdering

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Solaris Værdigrundlag

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

starten på rådgivningen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Information om afløsning i eget hjem

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.

$ % ( % &!" #& ) *+, -./ 0/' /) ) / #,% 1 / 1 2% -

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

Bemærkninger til forslag til Råstofplan 2012 Dato: 22. februar 2012

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

TALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Jordforureningsattest

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Individuel lønforhandling

Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: eller på

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Lokalplanlægning i Varde Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Talentstrategi

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Center for Plan & Miljø

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Jordforurening. en regional opgave. Nøgletal for / Nøgletal for 2013

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007

Beskæftigelsespolitik

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Deltagere: fuldt fremmøde, samt deltagelse af Jørgen Olsen, Landsbyggefonden.

Vejledning til ledelsestilsyn

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

1.4 Bilag B Tjekliste overdragelse opstartsfase

Praktisk hjælp til indkøb

Rammeaftale 2016 for det sociale område

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

Virksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Transkript:

FÆLLES FOKUSERET FREMTIDSSIKRET Jordforurening En strategi for Region Sjællands indsats T S A UDK

FORORD 2 Forside: Regionen i arbejdstøjet

FÆLLES, FOKUSERET OG FREMTIDSSIKRET LØSNING AF OPGAVERNE Vi har pr. 1.1.2014 kendskab til 4.741 lokaliteter, som er forurenede, eller under mistanke for at være forurenede. Antallet stiger i de kommende år, fordi vi har lokaliseret mange muligt forurenede grunde, som vi endnu ikke har vurderet, og fordi vi løbende indsamler oplysninger om nye lokaliteter. Antallet og omfanget af forureninger betyder, at der vil gå op mod 50 år, før vores opgave er afsluttet. Kendte lokaliteter i Region Sjælland Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet 4.460 Kortlagt på baggrund af muligt forurenende aktiviteter (vidensniveau 1) 2.566 Kortlagt som følge af fund af forurening (vidensniveau 2) 2.175 Den lange tidshorisont betyder, at der er behov for en skarp prioritering af vores indsats og den måde, vi løser opgaverne på. Tidshorisonten betyder desuden, at vores løsninger skal være robuste overfor de ændringer, der kan ske i fremtiden, f.eks. konsekvenserne af klimaforandringer. At sikre rent drikkevand til 2,5 mio. mennesker på Sjælland og i Hovedstadsområdet er en stor opgave. Sammen med kommunerne, Region Hovedstaden og staten har vi derfor et fælles ansvar for at koordinere og fokusere indsatsen overfor jordforurening, så der også i fremtiden kan hentes drikkevand fra en uforurenet grundvandsressource. Grundvandet har derfor den højeste prioritet i Region Sjælland. Vi prioriterer indsatsen på de boliggrunde, hvor der er størst risiko for menneskers sundhed som følge af jordforurening, men med det store antal af forurenede grunde vil der gå mange år, før den sidste boliggrund er undersøgt og oprenset. INDLEDENDE INDSATS Formålet er at opspore og kortlægge de lokaliteter, hvor der har været forurenende aktiviteter, og efterfølgende udføre indledende tekniske undersøgelser for at påvise eventuel forurening og skabe et samlet overblik. Den indledende indsats er karakteriseret ved mange sager med lave enhedsomkostninger. PRIORITERING VIDEREGÅENDE INDSATS Hvis forureningen udgør en risiko for menneskers sundhed, grundvandet eller natur, skal risikoen fjernes. Indsatsen består af videregående undersøgelser for at afklare forureningens omfang og risiko, og den efterfølgende håndtering kan bestå i at overvåge, isolere eller fjerne forureningen. Den videregående indsats er karakteriseret ved få, men dyre sager. Kommunerne har også en stor opgave med at sikre grundvandet, naturen og menneskers sundhed mod forurening, ligesom de private bygherrer yder et bidrag ved at undersøge og oprense jordforurening. Mange forurenede grunde får nyt liv, når private eller offentlige investorer vil byudvikle og gennemføre en indsats mod forurening. Her sørger regionen i samarbejde med kommunerne for rådgivning og en smidig administration. Vi skal gøre en forskel for borgere, virksomheder, kommuner og samarbejdspartnere i regionen ved at bane nye veje for fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger. På den måde bidrager vi også til at skabe gode livs- og vækstvilkår for borgere og virksomheder i Region Sjælland. 3

GRUNDVAND OVERBLIK OG PRIORITERING Det er regionens opgave at beskytte grundvandet mod virkningerne af jordforurening, så vi også i fremtiden kan indvinde rent drikkevand på Sjælland. Derfor kortlægger, undersøger og oprenser vi jordforureninger, der truer grundvandet. Region Sjællands indsats på grundvandsområdet blev præciseret og fokuseret med Regionsrådets vedtagelse af grundvandshandlingsplanen i 2012. Regionens indsats overfor forureninger, der truer grundvandet, sker efter principperne i grundvandshandlingsplanen også fremover. Hovedprincippet i grundvandshandlingsplanen er områdevise kortlægninger, undersøgelser og oprensninger. Områderne er inddelt i 5 prioriteringsgrupper. Den nordøstlige del af regionen har høj prioritering, fordi der indvindes store mængder grundvand og fordi der er en ringe geologisk beskyttelse af grundvandet flere steder. Lolland og Møn har høj prioritering, fordi det er svært at finde egnede alternativer til den nuværende indvinding. Den indledende indsats gennemføres som det første i samtlige områder og danner grundlaget for en efterfølgende prioritering af den videregående indsats. En systematisk kortlægning og håndtering af pesticidpunktkilder indgik ikke i grundvandshandlingsplanen fra 2012. Regionen har efterfølgende taget hul på opgaven med at finde metoder til effektiv opsporing af mulige pesticidpunktkilder. Konstaterede pesticidpunktkilder bliver allerede i dag prioriteret til oprensning på lige fod med andre punktkilder. Mål for håndtering af forurening, herunder oprensning, opsættes for de enkelte områder i takt med, at der opnås overblik over forureningerne. Den samlede videregående indsats forventes først afsluttet om ca. 50 år. På baggrund af en fokuseret, fælles og fremtidssikret indsats ønsker regionen at sætte handling bag ord i bestræbelserne på at beskytte grundvandet på Sjælland. Foto: Colourbox Drikkevandsinteresser OSD står for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og er områder, der er udpeget til at kunne forsyne borgerne med drikkevand nu og i fremtiden. OSD-områder udgør ca. 35 % af Danmarks areal. I Region Sjælland udgør OSD ca. 52 % af arealet. Indvindingsoplande udenfor OSD udgør i Region Sjælland ca. 9 % af arealet. I Region Sjælland indvindes der årligt ca. 107 mio. m 3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m 3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i OSDområder. 4

FÆLLES FOKUSERET FREMTIDSSIKRET Inddeling af kortlægningsområder i prioriteringsgrupper mht. oprensning. Prioriteringsgruppe 1 er den højest prioriterede, mens prioriteringsgruppe 5 er den lavest prioriterede. Prioriteringsgruppe 5 omfatter indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. >>> 5

>>> Grundvandstruende lokaliteter, der afventer indsats, april 2014 Indledende indsats 1596 Videregående indsats 332 Antal lokaliteter med grundvandstruende forureninger, der afventer henholdsvis indledende og videregående indsats i alle de prioriterede områder. Tallene omfatter ikke pesticidpunktkilder. Reelt er antallet større, da vi ikke har afsluttet indsamlingen af oplysninger om muligt forurenede ejendomme. Derfor vil Region Sjælland: fortsat give grundvandet højeste prioritet så vi, i samarbejde med de øvrige aktører, fremtidssikrer en bæredygtig vandforsyning med rent drikkevand til de kommende generationer på Sjælland som hovedprincip fortsat planlægge indsatsen i områder, der prioriteres, så der opnås mest godt grundvand for pengene fortsat tage hensyn til beskyttelsen af sårbart grundvand, tage lokale hensyn og have plads til prioritering af akutte sager Foto: Niras Afgravning af jordforurening under grundvandsspejlet i Køgeområdet. 6

Det betyder: at ca. 80 % af de driftsmidler (eksklusiv løn), som vi bruger til opsporing, undersøgelser og oprensning, bruges til forureninger, som truer grundvandet at vi inden udgangen af 2017 har afsluttet den indledende indsats overfor forureninger med klorerede opløsningsmidler og andre væsentlige forureninger med høj grundvandsrisiko i prioriteringsgruppe 1. Tilsvarende forventes vi at være færdige med den indledende indsats i alle de prioriterede områder hurtigst muligt efter 2020. Pesticidpunktkilder er ikke omfattet af disse mål at vi arbejder videre med at finde metoder til effektiv opsporing af pesticidpunktkilder at beslutning om håndtering af forurening tages i samarbejde med de respektive kommuner og forsyningsselskaber. Dette gøres på baggrund af det samlede overblik over forureningstruslen i det enkelte område og den langsigtede og bæredygtige planlægning af vandforsyningen at vi årligt opstiller mål for den videregående indsats i de enkelte områder i takt med, at vi opnår overblik over forureningerne første gang i handlingsplanen for 2016 at vi efter konkret vurdering kan vælge at opprioritere den videregående indsats for forureninger, der på grund af særligt stor risiko ikke bør vente, og som med fordel kan håndteres som enkeltsager Oprensning af grundvandsforurening ved Køge. Grundvandsprøver. Foto: Region Sjælland Foto: Region Sjælland 7

PRIORITERING AF EJENDOMME MED BOLIG, BØRNEHAVE OG OFFENTLIG LEGEPLADS Som udgangspunkt er menneskers sundhed sjældent alvorligt påvirket af jordforurening. Grænseværdierne er sat lavt og i mange sager kan vi vejlede grundejerne, så påvirkningen fra jordforurening bliver minimeret. Antallet af boligejendomme, der er forurenede eller muligt forurenede, er højt, og derfor er det nødvendigt med en skarp prioritering, så de forureninger, der udgør den største risiko, håndteres først. Det kunne f.eks. være, hvis der er en akut risiko ved særligt giftige stoffer eller en kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler. Der kan også være tale om eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende metangas fra nedlagte lossepladser. Børnehaver og offentlige legepladser er også omfattet af regionens indsats. Børnehaver med jordforurening er der taget hånd om i 2010-11, og vi er i samarbejde med kommunerne i gang med at skabe overblik over antallet af offentlige legepladser på forurenede eller muligt forurenede ejendomme. Indsats mod forurening, der truer boliger Der er i øjeblikket 376 lokaliteter med bolig på venteliste til videregående indsats. 124 af lokaliteterne er med indeklimarisiko og 252 er med kontaktrisiko heraf er en enkelt forurenet med det akut giftige stof arsen. Derudover har vi kendskab til ca. 200 lossepladser med risiko for gasdannelse, som ligger i nærheden af boliger. Disse lossepladser er endnu ikke undersøgt, men vi forventer, at det er et fåtal af dem, som udgør en reel risiko for de omkringliggende boliger. Foto: Colourbox 8

Foto: Jesper Sørensen FÆLLES FOKUSERET FREMTIDSSIKRET Oprensning af forurening på boliggrund på Stevns. Derfor vil Region Sjælland: Have særligt fokus på indsatsen overfor: boliger, der er i særlig risiko for at blive påvirket af metangas fra lossepladser forurening der medfører indeklimaproblemer i boliger forurening med det akut giftige stof arsen Det betyder: at ca. 20 % af de driftsmidler (eksklusiv løn), som vi bruger til opsporing, undersøgelser og oprensning, bruges til forureninger, der truer menneskers sundhed i boliger og på legepladser at vi udfører indledende undersøgelser på potentielt gasproducerende lossepladser i nærheden af boliger at den systematiske opsporing af øvrige typer af forurening, som kan udgøre en risiko for boliganvendelsen, først gennemføres når de indledende undersøgelser på potentielt gasproducerende lossepladser er afsluttet at påviste forureninger med lossepladsgas, arsen eller høje indhold af klorerede opløsningsmidler får den højeste prioritering i forhold til oprensning inden for rammerne af midlerne til arealanvendelse at vi orienterer kommunerne om forureninger, hvor de har mulighed for at anvende byggelovgivningen til at sikre en indsats overfor forurening, der truer indeklimaet at indsats på offentlige legepladser og legepladser med almen adgang prioriteres, når der er begrundet mistanke om forurening, som kan være til fare for brugerne 9

GODE LIVS- OG VÆKSTVILKÅR I mange tilfælde er det muligt at bo og have et sundt liv på en forurenet ejendom, hvis man tager enkle forholdsregler. Uvished og forringede muligheder ved salg eller belåning kan dog ofte gøre det problematisk for grundejerne. Afklaring af mistanke om forurening, nuancering af forureningen eller tilmelding til den statsligt finansierede værditabsordning kan bidrage til at afhjælpe generne. Hvis der skal bygges på en ejendom, der er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, eller hvis anvendelsen skal ændres til et mere følsomt formål, som f.eks. bolig, kræver det en tilladelse fra kommunen. Tilladelsen skal i høring hos regionen, som skal sikre, at det ønskede projekt ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre regionens indsats mod jordforurening. Forud for tilladelsen kan der stilles krav om en redegørelse for aktiviteter på ejendommen, der kan have medført forurening, krav om forureningsundersøgelser eller fjernelse af forurening. Disse krav kan besværliggøre bygge- og anlægsprojekter eller gøre det dyrere at ændre anvendelsen til følsomme formål som f.eks. bolig. Industrigrund i Slagelse. Foto: Region Sjælland Oplysning, åbenhed, hjælp, vejledning og fornuftig prioritering fra regionens side kan hjælpe disse grundejere og bygherrer. Værditabsordningen Værditabsordningen bygger på en statslig bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden at vide det, har købt en forurenet ejendom. Princippet i værditabsordningen er, at boligejere, mod at betale en egenbetaling på mellem 15.000 og 40.000 kr., kan få fremrykket en indsats på deres ejendom uden om den almindelige offentlige indsats. Der er 56 ejendomme på venteliste til værditabsoprensning i Region Sjælland, og ventetiden er 8-10 år. I 2013 blev der under værditabsordningen arbejdet med 2 forureningsundersøgelser, 2 oprensninger og drift af 3 afværgeanlæg. Der er stort set ingen ventetid til værditabsundersøgelse. Nuancering Når der registreres jordforurening på boligejendomme, vurderer regionen, i hvilket omfang forureningen udgør en sundhedsmæssig risiko. Vurderingen kaldes en nuancering af forureningen. Nuanceringen skal bl.a. gøre det lettere for långivere at vurdere den risiko, de løber ved at give lån i en ejendom. Forurening kan nuanceres som F0, F1 eller F2. F0 gives ved jordforurening, som ikke har sundhedsmæssig betydning ved brug af hus og have. F1 gives ved jordforurening, som ikke har sundhedsmæssig betydning ved brug af hus og have, hvis enkle råd følges. F2 gives ved jordforurening, som kan have sundhedsmæssige betydning ved brug af hus og have, eller som skal undersøges nærmere. 10

Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk Køge Kyst rekreativt område på tidligere industrigrund. Derfor vil Region Sjælland: have fokus på at sikre gode livsvilkår for ejere af forurenede ejendomme, selv om disse ikke er højt prioriteret til indsats have fokus på at sikre et smidigt samarbejde med kommuner og andre aktører ved byggeri eller ændring af anvendelsen af forurenede ejendomme Det betyder: at vi, som service til boligejere, ejendomsmæglere og kommuner, fortsætter med webløsninger, så det er let at finde oplysninger om forurenede og muligt forurenede ejendomme at vi fortsætter med at hjælpe boligejere i salgssituationer ved at tage stilling til kortlægning af deres ejendom på vidensniveau 1 inden for få måneder. Dermed får de efterfølgende ret til at få deres ejendom undersøgt og, inden 1 år, få taget stilling til, om den skal kortlægges på vidensniveau 2 at vi fortsætter indsatsen med at orientere grundejere om, at vi har oplysninger om mulig forurening på deres ejendom. Indsatsen planlægges færdig inden udgangen af 2019 at vi bruger midler på at afklare den sundhedsmæssige risiko på boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2, hvor risikoen endnu ikke er nærmere belyst at vi gør en ekstra indsats for, at flere boligejere tilmelder sig værditabsordningen at vi fortsætter det gode samarbejde og den tætte, proaktive dialog med kommunerne og andre aktører omkring projekter på forurenede ejendomme for at sikre et smidigt og hurtigt forløb at vi fortsætter med, på anmodning fra kommunerne, at hastekortlægge muligt forurenede ejendomme, så kommunerne kan stille relevante vilkår for gennemførelse af konkrete projekter at vi fortsætter med at kommentere oplæg til forureningsundersøgelser og håndtering af forurening, så grundejer eller bygherre ikke bruger tid og penge på tiltag, som regionen efterfølgende ikke kan godkende at vi udbygger det tætte samarbejde med kommunerne med tilbud om møder om aktuelle byudviklingsplaner med henblik på at fremme processen og effektivisere arbejdet for alle involverede parter Antal sager pr. år 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilladelser til bygge-/ anlægsarbejde og ændret arealanvendelse Forureningsundersøgelser og håndtering af forurening finansieret af private aktører 11

BESKYTTELSE AF OVERFLADEVAND OG NATUR EN NY OPGAVE FOR REGIONEN Foto: Region Sjælland Skovsø. Målsat overfladevand i Region Sjælland Regionerne har pr. 1. januar 2014 fået en ny opgave, der omfatter beskyttelse af overfladevand og natur mod virkningerne af jordforurening. Fremover skal regionerne derfor vurdere, om forureninger kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2 kan have skadelig virkning på målsatte vandløb, søer, fjorde og kyster og internationale naturbeskyttelsesområder. Region Sjælland skal inden udgangen af 2018 skabe overblik over, hvor stor en andel af de kortlagte forureninger, der kan udgøre en risiko overfor natur og overfladevand. Vurderingen foretages ved hjælp af et screeningsværktøj, som stilles til rådighed af Miljøstyrelsen. Vurderingerne udføres frem til og med 2018 som udgangspunkt på det eksisterende datagrundlag og uden udførelse af miljøtekniske undersøgelser. Samtidig er der ikke fra statens side Målsat overfladevand Med målsat overfladevand menes vandløb, søer og kyststrækninger, hvortil der er knyttet konkrete miljømål, som fremgår af statens forslag til vandplaner; se www.nst.dk krav om udførelse af en systematisk, selvstændig kortlægningsindsats overfor forureningskilder, der kan true overfladevand og natur. Efter 2018 forventes indsatsen at skulle koordineres og prioriteres som led i revisionen af vandplanerne, og Danske Regioner skal forhandle med staten om tildeling af midler til den oprensningsindsats, der forventes påbegyndt i 2021. 12

Derfor vil Region Sjælland: Inden udgangen af 2018 skabe overblik over, hvilke kortlagte forureninger, der ud fra eksisterende oplysninger kan udgøre en risiko overfor overfladevand og natur. Det betyder: at vi vurderer de kortlagte forureninger på det eksisterende vidensgrundlag Det betyder, at vi frem til 2018 ikke foretager følgende, med mindre der opstår behov for en umiddelbar indsats: Systematisk opsporing og kortlægning af nye forureninger, der kan true målsat overfladevand, med mindre det er i forbindelse med indsats knyttet til grundvand eller arealanvendelse Tekniske undersøgelser til afklaring af risiko overfor overfladevand og natur Oprensninger af forureninger, der udgør en risiko overfor overfladevand og natur Overfladevand og jordforurening Opgaven med at beskytte overfladevand og natur mod virkningerne af jordforurening indgår i jordforureningsloven som en opgave på lige fod med beskyttelse af grundvand og menneskers sundhed. Indsatsen for overfladevand og natur efter jordforureningsloven forventes på lidt længere sigt at skulle koordineres med indsatsen efter vandplanerne. I Region Sjælland forventes der at være ca. 500-700 kortlagte jordforureninger med potentiel risiko for overfladevand. Tallet er på nuværende tidspunkt forbundet med betydelig usikkerhed. Foto: Keld Erik Pedersen Holløse Mølle ved Susåen. 13

INNOVATION et middel til god opgaveløsning Midlerne til håndtering af jordforureningsopgaven er begrænsede, og der er udsigt til en langvarig indsats. Innovation er ikke et mål i sig selv, men et middel til at imødegå nogle af de tekniske og store økonomiske udfordringer, der opstår ved løsningen af opgaven. I den forbindelse er der brug for samarbejder, udvikling og nytænkning af tilgange, processer og metoder, for at regionen kan fremtidssikre opgaveløsningen, levere mere for de samme midler og følge med udviklingen. Region Sjælland har et godt samarbejde med regionernes Videncenter for Jordforurening, de øvrige regioner, Miljøstyrelsen og en lang række private aktører som rådgivere, teknologiudviklere og vidensinstitutioner, om at finde nye løsninger. Som en særlig satsning har Regionsrådet siden 2011 afsat 1 mio. kr. hvert år til konkrete Offentlig Private Innovationsprojekter (OPI), hvor regionen arbejder sammen med offentlige og private aktører om udvikling af løsninger, så de samlede udgifter til kortlægning, undersøgelser og oprensning i sidste ende reduceres. Senest er Danish Soil Partnership etableret i 2013 med Videncenter for Jordforurening som sekretariat. Foto: Region Sjælland. Screening for grundvandsforurening ved hjælp af træprøver. 14

Danish Soil Partnership (DSP) Det overordnede mål med DSP er at fremme danske løsninger på jordforureningsområdet i udlandet. DSP løber foreløbigt frem til udgangen af 2015. Regionerne og Miljøstyrelsen deler udgiften til et sekretariat, som er placeret i regionernes Videncenter for Jordforurening, men det er hensigten, at DSP skal tiltrække yderligere midler gennem ekstern finansiering. DSP skal danne rammen om specifikke innovative projektpartnerskaber, som har følgende målsætninger: at udvikle teknologier med markedspotentiale at synliggøre danske løsninger at skabe konkrete salgsalliancer og konsortier Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af offentlige og private parter. Styregruppen består af Danske Regioner, Miljøstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Miljøteknologi, Akademiet for de Tekniske Videnskaber samt Innovationsnetværket for Miljøteknologi. (http://danishsoil.org/) Regionen har fokus på en række konkrete udfordringer ved løsning af jordforureningsopgaven: Som led i den indledende indsats skal der udføres mange undersøgelser for at finde få forureninger med væsentlig risiko for grundvand og menneskers sundhed. Lossepladser og pesticidpunktkilder er særligt udfordrende, da der er tale om omkostningstunge og komplicerede undersøgelser. Mange forureninger udgør kun en meget lille risiko overfor grundvandet og omkostningerne ved håndtering af disse bør være afstemt med risikoen. Overvågning eller mere nuanceret risikovurdering kan for forureninger med lille risiko - være en mere hensigtsmæssig videregående indsats frem for egentlig oprensning. Oprensning af jordforurening lægger størst beslag på de økonomiske ressourcer. Det er vigtigt, at forureningerne kan oprenses bæredygtigt og effektivt. Forurening, som udgør et problem, kan i andre sammenhænge være en ressource i sig selv, og det giver mulighed for udvikling af løsninger med flersidede fordele: F.eks. kan oppumpet grundvand benyttes som procesvand i virksomheder, og der kan produceres el ved afbrænding af gas fra lossepladser. Gældende regler på området kan i visse tilfælde begrænse mulighederne for rationelle løsninger. Klimaet forandrer sig især i kraft af vores store energiforbrug. Vi kan i fremtiden forvente stigende vandstand i verdenshavene og ekstrem nedbør med oversvømmelse til følge, hvilket vil kunne sprede jordforurening og forværre forureningssituationen. Derfor vil Region Sjælland: Gennem tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere fokusere på at udvikle og implementere innovative løsninger, der effektiviserer opgaveløsningen, giver flersidede fordele, og så vidt muligt fremmer udvikling af teknologiske løsninger og metoder, som har et markedspotentiale i ind- og udland. Det betyder: at vi fortsat afprøver innovative metoder og løsninger ved undersøgelser og oprensninger at vi udvikler værktøjer, der kan danne basis for en mere risikoafstemt indsats, så omkostningerne til håndtering af forurening står mål med forureningens risiko at vi udvikler værktøjer og løsninger som også tager hensyn til konsekvenserne af klimaændringer og forebyggelse af klimaforandringer at vi ønsker at fremme løsninger med flersidede fordele at vi fortsætter udviklingssamarbejdet med de øvrige regioner, staten og andre aktører og i den sammenhæng søger ekstern finansiering at Regionsrådet fortsat ved de årlige budgetforhandlinger tager stilling til, om der skal tildeles OPI midler til jordforureningsområdet at vi udfordrer regler og praksis, der begrænser muligheden for rationelle løsninger 15

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen 15 4180 Sorø Tlf. 70 15 50 00 Eller på E-post naturmiljo@regionsjaelland.dk 16 Udgivelsesår 2014 ISBN XX-XXXXX-XX-X Kommunikation - 01436-05.14