Århus og København, Efterår 2016 Holdnr. Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie (15 ECTS) Pædagogisk Filosofi Fagansvarlig: Jørgen Huggler, johu@edu.au.dk Forelæsninger og øvelser: Emdrup onsdage 9-13. Aarhus torsdage 12-16. Fra Studieordningen 2015: Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie 15 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået Kvalifikationsbeskrivelse: Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag: - viden om og overblik over vigtige dele af den filosofiske traditions bidrag til pædagogikken - viden om pædagogikkens idéhistorie - forståelse af pædagogisk filosofiske problemstillingers, begrebers og opfattelsers historiske karakter og kontekstafhængighed - færdighed i at analysere og redegøre for klassiske pædagogisk filosofiske tekster - færdighed i at reflektere over, vurdere og diskutere pædagogisk filosofiske problemstillinger og ideer i et længere tidsperspektiv - kompetence mht at redegøre for pædagogisk filosofiske begreber, tankegange og problemstillinger i et historisk perspektiv - kompetence mht. selvstændigt at kunne udvikle sin viden om pædagogikkens filosofiog idéhistorie Indhold: Der studeres klassiske ( kanoniske ) pædagogisk filosofiske tekster, og der analyseres en række pædagogisk filosofiske begrebers og begrebskompleksers idéhistoriske udvikling. Disse kan f.eks. være: erfaring og læring, dannelse og uddannelse, opdragelse og undervisning, viden og vilje, følelser og fornuft, tro og videnskab, umyndighed og myndighed, individ og fællesskab, privat og offentlig, civilisation og kultur, natur og kultur, stat og samfund, udvikling og vækst. Undervisningsformer: 1 af 11
Forelæsning Holdundervisning Kommentar til undervisningsform: Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, projektorienterede forløb og oplæg fra studerende. Eksamenssprog: Dansk Eksamensmuligheder: Mundtlig Censurform: intern censur Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået Bemærkninger: En individuel bunden mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering med forberedelse af 45 minutters varighed på baggrund af et på forhånd fastlagt pensum. Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til eksamen (kompendier, faglitteratur, noter, ordbøger). Bedømmelsen er med intern censur og bedømmes bestået/ikke bestået. Syge- og omprøve foregår på samme måde som ovenfor beskrevet. *** Grundbog: Thyge Winther-Jensen: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. Akademisk Forlag 2015 eller tidligere. Skal købes. Kompendium: Indeholder alle primærtekster. Anbefalet oversigtsværk: K. Steinsholt & L. Løvlie (red.): Pedagogikkens mange ansikter. Pedagogisk idéhistorie fra antikken til det postmoderne. Oslo: Universitetsforlaget 2004 eller senere. Videre anbefales som nyttigt link: http://www.ibe.unesco.org/en/services/online-materials/publications/thinkers-on-education.html Skriveøvelse: Der afholdes skriveøvelse i uge 38-40. I uge 38-40 har deltagerne mulighed for at aflevere en skriveøvelse på 2-4 siders længde i en pensumtekst (Platons dialog Menon), der er gennemgået i undervisningen. Denne skriveøvelse får deltagerne kommentarer til m.h.t. indhold, form, niveau osv. 2 af 11
Session 1 København, onsdag d. 7. sept., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 8. september kl. 12-16. Titel: Introduktion til semesteret, Introduktion til Platon Underviser: Anne-Marie Eggert Olsen Studieordning. Undervisningsplan. Vejledning og eksamen. Blackboard. Introduktion til kurset i pædagogikkens filosofi- og idéhistorie. Filosofiens discipliner og begreber, deres historie og betydning for pædagogisk tænkning. * Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 2: Platon og det retfærdige menneske ] Akademisk Forlag 1998: 23-50 (+ noter: 194-196). Anne-Marie Eggert Olsen: Paideia et forhold mellem individ og stat. I Anne-Marie Eggert Olsen: Pædagogikkens filosofi tanker om menneskets frembringelser. Roskilde Universitetsforlag 2004:13-29. Se ovenfor. Gælder også forberedelsen til de andre kursussessioner. Session 2 København, onsdag d. 14. sept., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 15. sept., kl. 12-16 Titel: Platon Underviser: Anne-Marie Eggert Olsen NB. Skriveøvelse om Menon udleveres efter undervisningen (Blackboard). Skal afleveres til underviser i uge 40 (session 4). 3 af 11
Indføring i Platons filosofi og pædagogiske tænkning. * Platon: Menon. I Platon: Samlede værker i ny oversættelse, Bd. III, 501-552. København: Gyldendal 2011. Session 3 København, onsdag d. 21. sept., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 22. sept., kl. 12-16 Titel: Kristent menneskesyn og pædagogik I. Augustin Indføring i Augustins menneskesyn i hans Bekendelser (Bog 7). Augustins bemærkninger om forskellen mellem manikæisk, platonisk og kristen livsopfattelse præsenteres. *Aurelius Augustinus: Augustins Bekendelser, oversat af Torben Damsholt. København: Sankt Ansgars Forlag, 1991: 115-136 (Syvende Bog). Karsten Friis Johansen: Den Europæiske filosofis historie. Bind I. Antikken, 733-740 & 745-748. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1991. Session 4 København, onsdag, d. 28. sept., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 29. sept., kl. 12-16 Titel: Kristent menneskesyn og pædagogik II. Luther og Comenius 4 af 11
Indføring i Luthers menneskesyn og pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til anden kristen menneskeopfattelse og pædagogik. Der læses tre tekster af Luther. Dels hans skrift Om et kristenmenneskes frihed. Dels en tekst fra Den lille Katekismus, som giver nogle fingerpeg om Luthers opfattelse af bibelstudium og hermeneutik. Dels en tekst rettet til de tyske byers rådsherrer med Luthers forslag om, hvad man bør gøre, nu hvor reformationen har afskaffet en række af de institutioner, der tidligere traderede viden. Luthers anskuelser perspektiveres i forhold til Comenius' kristne kosmologi og didaktik. * Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed. Luthers skrifter i udvalg. Bd. I, De reformatoriske Hovedskrifter. København 1962: G E C Gads forlag, 282-316. * Martin Luther: "Dr. Martin Luthers lille Katekismus" (Fortalen). I Leif Grane (red.) Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Anis, 1976:102-07. * Martin Luther: Til rådsherrerne i alle Tyske Byer. I Martin Luther: Udvalgte skrifter, bd. 4. Gads Forlag, 1964:408-45. * Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 3: Johann Amos Comenius og mennesket som Guds udtrykte billede ] Akademisk Forlag 1998: 51-91 (+ noter: 196-202).. Session 5 København onsdag d. 5. okt., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 6. okt., kl. 12-16 Titel : Jean-Jacques Rousseau Indføring i Rousseaus pædagogiske tænkning I - perspektiveret i forhold til hans politiske filosofi. Rousseau er en central figur i den moderne pædagogiske filosofi. Han 5 af 11
søger at undgå vilkårlighed i opdragelsen ved at skelne mellem tre lærere, naturen, tingene og menneskene. Nogle af Rousseaus basale pædagogiske overvejelse vil her blive præsenteret og diskuteret i forhold til hans politiske filosofi. * Rousseau: Samfundspagten. Rhodos, 1987: 83-94. * Rousseau: Émile, Borgens Forlag, 1962: Indledning, Forord, Første Bog: 7-65. + NO- TER. Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 4: Jean-Jacques Rousseau og det naturlige menneske ] Akademisk Forlag 1998: 92-127 (+ noter: 203-209). [På Blackboard] Session 6 København, onsdag d. 12. okt., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 13. okt., kl. 12-16 Titel: Jean-Jacques Rousseau Indføring i Rousseaus pædagogiske tænkning II Rousseaus videre overvejelser i Emile. Den moralske opdragelse i anden bog vil blive præsenteret af læreren i forbindelse med nogle tekstuddrag. Derefter læses tredje bog med hans didaktiske overvejelser. * Rousseau: Émile, Borgens Forlag, 1962: Uddrag af Anden bog 96-107, 129-136. Tredje Bog: 5-69. + NOTER. Løvlie, Lars: Rousseau og den paradoksale oppdragelsen. I-II. I: Norsk pedagogisk tidsskrift 3/97, s. 115-121 & 4/97, s. 195-202. 6 af 11
Session 7 København, onsdag d. 2. nov., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 3. nov., kl. 12-16 Titel: Immanuel Kant Indføring i Kants pædagogiske tænkning perspektiveret i forhold til hans syn på kultur og samfund. Kant adskiller sig fra Rousseau ved et mere positivt syn på kulturen. Kultur er udviklingen af menneskets særlige natur. Kant har et positivt bud på, hvordan denne udvikling kan hjælpes videre pædagogisk. Retningen for denne udvikling bør imidlertid udstikkes af noget, der ligger ud over naturen selv, nemlig moralen. Herved hæfter Kant sig ved problemet om at frigøre mennesket til egen myndighed gennem en pædagogik, der indebærer tvang og ufrihed. * I. Kant: Om pædagogik, Klim, 2000:21-39. * I. Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993:71-80. * I. Kant: Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt. I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993:50-70. Huggler, Jørgen: Culture and Paradox in Kant s Philosophy of Education. In: Kant and Education. Interpretations and Commentary. Ed. Klas Roth & Chris W. Surprenant. London/New York 2012, s. 94-106. Session 8 7 af 11
København, onsdag d. 9. nov., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 10. nov., kl. 12-16 Titel: Pestalozzis karakteropdragelse og Humboldts dannelsesfilosofi Indføring i aspekter ved dannelsesfilosofi og de dermed forbundne pædagogiske ideer: Pestalozzis ideer om menneske, samfund og pædagogik, og hans forsøg og tanker vedrørende karakteropdragelse. Humboldts tanker om en universel dannelse af mennesket i dets forhold til verden. * Pestalozzi, Johann H.: Mit ophold i Stanz. Brev til en Ven. Oversat ved Ingeborg Trier. København: Det Nordiske Forlag. Ernst Bojesen 1902: 3-35. (33 s.) * Wilhelm von Humboldt: Theorie der Bildung des Menschen (1793). Uddrag fra W. v. Humboldt: Werke in fünf Bänden Bd. I. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft 2002, 234-240. [Kompendiet indeholder desuden en oversættelse af denne tekst ved Jørgen Huggler] Grue-Sørensen, Knud: Opdragelsens Historie Bd. II. København Gyldendals pædagogiske Bibliotek. 6. opl. 1969 [1966]: 197-225. (29 s.). [Kapitel om Pestalozzi] Wolfgang Klafki: Dannelsesteori og didaktik. Klim 2000: 27-57 Session 9 København, onsdag d. 16. nov., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 17. nov., kl. 12-16 Titel: G. W. F. Hegel 1) Indføring i Hegels erfaringsbegreb og dialektik: Efterprøvelse af erkendelsens grundlag 8 af 11
Hegel forsøger at undgå skeptiske indvendinger mod en redegørelse for den menneskelige erkendelse ved selv at bruge skeptisk argumentation i en iscenesat fremstilling af bevidsthedens dannelse til begribende tænkning og viden. * G. W. F. Hegel: "Åndens fænomenologi" Indledningen og kap. I (ca. 20 sider). Oversættelse: Georg Wilhelm Friedrich Hegel: Åndens fenomenologi (i utvalg) ved Jon Elster. Oslo 1967: Pax Forlag, 33-65. + sek. litteratur [Blackboard]. Session 10 København, onsdag d. 23. nov., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 24. nov., kl. 12-16. Titel: J.F. Herbart Indføring i Herbarts almene pædagogik Herbart analyserer pædagogikkens grundbegreber og dens moralfilosofiske idealer (mål) og dens psykologiske betingelser og midler. Han skelner mellem tre former for opdragelse: Regierung (der oversættes med 'disciplin'), Unterricht (undervisning) og Zucht (en slags vejledning, i oversættelsen gengivet med 'egentlig opdragelse'). Disse former og deres forhold til elevens nutid, fremtid og fortid vil blive præsenteret. * J. F. Herbart: Pædagogiske forelæsninger i omrids, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1980: 31-70. Pauli Siljander: Johann Friedrich Herbart: Pedagogikkens grundproblem om Tvång och Frihet i Fostran, i K. Steinsholt & L. Løvlie (red.): Pedagogikkens mange ansikter. Pedagogisk idéhistorie fra antikken til det postmoderne. Oslo: Universitetsforlaget 2004 eller senere. 9 af 11
Alexander von Oettingen: Det pædagogiske paradox et grundstudie i almenpædagogik. Klim 2001: 75-105 (kapitlet om Herbart). Session 11 København, onsdag d. 30. nov., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 1. dec., kl. 12-16. Titel: N.F.S. Grundtvig og J.N. Madvig Indføring i Grundtvigs og Madvigs forskellige dannelsestanker perspektiveret i forhold til den samfundsmæssige kontekst. Grundtvig gør sig en række tanker om forskellige skoleformers betydning: almueskolen, borgerskolen og universitetet, og ser i teksten her dem i forhold til datidens politiske problemer. Madvig gør op med Grundtvigs nordiske partikularisme til fordel for et mere universelt synspunkt. * N.F.S. Grundtvig: Statsmæssig Oplysning, Arnold Busck, 1983:23-78 & 154-159. * J.N. Madvig: Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Cultur. Et foredrag holdt i det skandinaviske Selskab den 27de januar 1844. København 1844. [Mere læselig udgave vil blive lagt på Blackboard] Thyge Winther-Jensen: Det levende, det fælles og almindelige. I T. Winther-Jensen: Voksenpædagogik grundlag og ideer. København: Akademisk Forlag 2004 (1996), 119-138. Session 12 10 af 11
København, onsdag d. 7. dec., kl. 9-13 Århus, torsdag d. 8. dec., kl. 12-16. Titel: John Dewey og Hal Koch Indføring i Deweys og Kochs forskellige opfattelser af forholdet mellem demokrati og uddannelse. Dewey kaldes pragmatist. Han betoner erfaringens betydning og angiver nogle kriterier for et værdifuldt, demokratisk samfund. Derudfra bedømmer og kritiserer han tidligere ideer om forholdet mellem uddannelse og samfund. Koch er måske ikke så meget pragmatiker som Dewey. Koch regner nemlig i yderste ende med absolutte standarder. Men han mener ikke, at disse kan være tilgængelige andet end gennem søgen og samtale. * John Dewey: kap.7 i Demokrati og uddannelse (1916) Århus: Klim 2005: 99-116. * Hal Koch: Hvad er demokrati, Gyldendal, 1970: 57-96 * Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 5: John Dewey og det handlende menneske ] Akademisk Forlag 1998: 128-165 (+ noter: 209-214). 11 af 11