Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt pænt det gælder særligt for de unge med en erhvervsfaglig uddannelse. af chefanalytiker Erik Bjørsted & stud.polit Anders Christian Overvad 6. januar 16 Analysens hovedkonklusioner Dimittendledigheden i Danmark ligger stadig på et meget højt niveau sammenlignet med før krisen, og også i et historisk perspektiv er dimittendledigheden fortsat høj. I forhold til de andre EU-lande, ligger Danmark dog med en relativ lav ledighed blandt nyuddannede. Det gælder særligt for de erhvervsfaglige uddannelser. På de videregående uddannelser ligger Danmark også i den pæne ende dog har krisen været hård ved de nyuddannede unge med en videregående uddannelse, og derfor ligger Danmark for de videregående uddannelser ikke så godt som før krisen. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk
Dimittendledigheden er høj i historisk perspektiv De nyuddannede herhjemme har været hårdt ramt af krisen. Dimittendledigheden er således under krisen vokset kraftigt for alle uddannelsesgrupper. Før krisen i 8 var dimittendledigheden historisk lav. Før krisen var det således kun 3,2 pct. af de nyuddannede, som gik ud i mindst 26 ugers ledighed. I 14 var andelen af de nyuddannede, der gik ud i mindst 26 ugers ledighed dog vokset til 14,4 pct., hvilket er betydeligt flere end i 1994, som var lige efter de syv magre år og også flere end i begyndelsen af erne efter den bristede IT-boble. Det fremgår af figur 1. Ser man nærmere på de enkelte uddannelsesgrupper så gik 1,6 procent af de nyuddannede faglærte ud i mindst 26 ugers ledighed i 8, men i 14 var andelen vokset til 11,3 procent. De erhvervsfaglige uddannelser er altså blevet meget hårdt ramt af krisen, men er trods dette den uddannelsesretning med den laveste ledighed blandt nyuddannede. Figur 1. Ledige nyuddannede opdelt på uddannelsesniveau 18 18 16 16 14 14 12 12 8 8 6 6 4 4 2 2 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 EUD KVU MVU LVU Total Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest 5 uger efter endt uddannelser. Opdelt på årgange fra 1. juli året før til 3. juni i året. Ekskl. nyuddannede, der er i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version juni 15) For de videregående uddannelser går markant flere ud i længerevarende ledighed. Værst står det til for de lange og de korte videregående uddannelser, hvor op imod hver femte af de nyuddannede går ud i mindst 26 ugers ledighed. For de mellemlange videregående uddannelser går det lidt bedre end for de andre videregående uddannelser. I 14 gik 13,4 pct. af nyuddannede således ud i mindst 26 ugers ledighed, hvilket er et fald i forhold til 13, hvor andelen var på 14,6 pct. Dimittendledigheden for de nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse er dog fortsat markant over niveauet før krisen, hvor kun 1,9 pct. af de nyuddannede gik ud i længerevarende ledighed. 2
men i europæisk sammenhæng ligger Danmark i den pæne ende Når man sammenligner arbejdsløsheden blandt unge herhjemme de første år efter, de har færdiggjort deres uddannelse med andre unge i EU, ligger Danmark dog i den pæne ende. Ved internationale sammenligninger er man nødt til at bruge spørgeskemaundersøgelser. Tallene i figur 1 i forrige afsnit var lavet på baggrund af danske registerdata, men for andre lande findes typisk ikke registerdata, hvorfor man i stedet er nødt til at anvende spørgeskemaundersøgelser, som er udarbejdet ud fra fælles kriterier og retningslinjer. De internationale tal kan derfor godt afvige i forhold til de nationale og er naturligvis også behæftet med noget usikkerhed, da de er baseret på en stikprøve. Hos stat kan man finde tal, som viser arbejdsløsheden for de unge mellem 18 og 34 år, som gennemførte deres uddannelse for mindre end tre år siden. Det er også betinget, at de unge pt. ikke er i gang med en ny uddannelse. Blandt de unge, som for mindre end tre år siden gennemførte en ungdomsuddannelse, ligger Danmark med en meget lav ledighed for de nyligt uddannede unge. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Ledigheden blandt nyuddannede for ungdomsuddannelserne i 14 7 6 5 4 3 7 6 5 4 3 MAL AUT EST LUX LIT Arbejdsløse i 14 Anm.: Ungdomsuddannelser dækker ISCED-11 uddannelsesgrupperne 3 og 4. Der betragtes her personer, der har færdiggjort deres udannelse for mindre end 3 år siden og ikke er i gang med en ny uddannelse. Der ses på aldersgruppen 18-34 år. Ledighedsprocenten er beregnet på baggrund af folk i samme aldersgruppe med samme uddannelsesbaggrund Kilde: AE pba. stat. Ledigheden blandt de unge, som for mindre end tre år siden har færdiggjort deres uddannelse, er højest blandt de sydeuropæiske lande, der er blevet særlig hårdt ramt af krisen. For mange af de sydeuropæiske lande er andelen, som det ses et godt stykke over 4 pct. Udover krisen kan der også ligge en forklaring i, at de sydeuropæiske arbejdsmarkeder ikke er så fleksible og dynamiske som eksempelvis det danske arbejdsmarked. Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre arbejdskraft sikrer nemlig, at der også i krisetider er mange jobåbninger, som potentielt kan komme de nyuddannede unge til gode. 3
Betragter man erhvervsuddannelserne, klarer Danmark sig også relativt godt. Det fremgår af figur 3. Igen befinder de sydeuropæiske lande sig i spidsen med en ledighed for de nyuddannede på over 4 pct. Østrig og Tyskland klarer sig umiddelbart bedre end Danmark. Det kan måske skyldes, at Danmark har været langt hårdere ramt af krisen bl.a. har Danmark haft en boble på boligmarkedet, som har forværret krisen herhjemme i forhold til andre lande. For de erhvervsfaglige uddannelser er der dog ikke observationer før krisen, så det vanskeligt at svare på. Det skal dog også nævnes, at både Tyskland og Østrig har et meget velfungerende uddannelsessystem for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor der er et godt samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolerne, hvilket også kan være en forklaring på Tysklands og Østrig flotte placeringer. Figur 3. Ledigheden blandt nyuddannede for erhvervsuddannelserne i 14 7 6 5 4 3 7 6 5 4 3 AUT EST LIT Arbejdsløse i 14 Anm.: Der betragtes her de erhvervsfaglige uddannelser i ISCED-11 uddannelsesgrupperne 3 og 4. Der betragtes personer, der har færdiggjort deres uddannelse for mindre end 3 år siden og ikke er i gang med en ny uddannelse. Der ses på aldersgruppen 18-34 år. Ledighedsprocenten er beregnet på baggrund af folk i samme aldersgruppe med samme uddannelsesbaggrund. Kilde: AE pba. stat For de videregående uddannelser ligger Danmark ikke helt så pænt, som for de erhvervsfaglige uddannelser. Omvendt er arbejdsløsheden for de nyuddannede unge med en videregående uddannelse dog heller ikke blandt de højeste og før krisen lå Danmark faktisk i den pæne ende og relativt tæt på de lande, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af figur 4 og figur 5. 4
Figur 4. Ledigheden blandt nyuddannede unge med en videregående uddannelse i 14 6 5 4 3 6 5 4 3 AUT EST LIT LUX Arbejdsløse i 14 Anm.: Der betragtes her de videregående uddannelser i ISCED-11 uddannelsesgrupperne 5-8. Der betragtes personer, der har færdiggjort deres uddannelse for mindre end 3 år siden og ikke er i gang med en ny uddannelse. Der ses på aldersgruppen 18-34 år. Ledighedsprocenten er beregnet på baggrund af folk i samme aldersgruppe med samme uddannelsesbaggrund. Kilde: AE pba. stat Figur 5. Ledigheden blandt nyuddannede unge med en videregående uddannelse før krisen i 7 3 25 15 5 3 25 15 5 LUX Arbejdsløse i 7 Anm.: Der betragtes her de videregående uddannelser i ISCED-11 uddannelsesgrupperne 5-8. Der betragtes personer, der har færdiggjort deres uddannelse for mindre end 3 år siden og ikke er i gang med en ny uddannelse. Der ses på aldersgruppen 18-34 år. Ledighedsprocenten er beregnet på baggrund af folk i samme aldersgruppe med samme uddannelsesbaggrund. Kilde: AE pba. stat 5
Boks 1. Metode AE har via Danmarks statistiks forskeradgang mulighed for at samkøre forskellige registre. Ud fra det integrerede elevregister, der dækker alle, der har fuldført en offentligt reguleret, fuldtidsuddannelse har vi fundet dem, der færdiggjorde frem til og med 1. juli 14. Disse har vi koblet sammen med DREAM-registeret, hvor oplysninger vedr. dagpenge og kontanthjælp findes på personniveau frem til sommeren 15. Således er det muligt at følge overgangen til arbejdsmarkedet for de nyuddannede på de erhvervskompetencegivende uddannelser. I denne analyse har vi undersøgt, hvor mange der er gået direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Et sammenhængende ledighedsforløb påbegyndes senest 5 uger efter, at uddannelsen er fuldført og ophører først, når den ledige har haft mindst fire uger uden ydelse. Som ledighed tæller både kontanthjælps- og dagpengeforløb samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, uddannelsesydelse og uddannelseshjælp. Både arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere indgår, ligesom uge under aktivering også indgår. Uger på 6-ugers selvvalgt uddannelse indgår også i ledighedsuger. I analysen er de nyuddannede opdelt på årgange i rullende. Således dækker 14 perioden fra 1. juli 13 til 3. juni 14. Bachelorer fra universitetsuddannelser, der ikke har færdiggjort deres kandidateksamen, regnes sammen med professionsbachelorer. Alle nyuddannede, der påbegynder en ny uddannelse inden for 95 dage efter afslutningsdatoen, er udeladt. 95 dage er valgt fordi det er det længst mulige interval, der er muligt for de senest uddannede, dvs. dem, der afslutter 3. juni 15. Allerhelst skulle man fjerne alle, der påbegynder inden for 26 uger, men det er ikke muligt, da der kun haves oplysninger om uddannelsesforløb frem til oktober 15. Vigtigst er, at man fjerne dem, der påbegynder en uddannelse efterfølgende, og at alle årgange kan måles efter samme metode. 95-97 % af nyuddannede faglærte og akademikere fra årgang 14 indgår i analysen, hvorimod 58-63 % af nyuddannede med en mellemlang- eller kort videregående uddannelse er metaget. De resterende udgår fordi de påbegynder en ny uddannelse inden for 95 dage. I forhold til tidligere analyser er der foretaget et par forbedringer af metoden. Dels bruges nu DISCED-15- uddannelsesgrupperingen fra Danmarks Statistik, hvilket fx har betydning for, hvor de forskellige uddannelser placeres niveau- og retningsmæssigt, og dels bruges nu udelukkende elev-registeret til at afgøre om man påbegynder en ny uddannelse. 6