Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse for Modul 2 Sundhed og sygdom F 2014 Modulbeskrivelsen er godkendt og revideret 4. april 2014
Indhold 1. MODULBESKRIVELSENS FORMÅL... 4 2. MODULETS LÆNGDE OG ANTAL ECTS... 4 3. UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE... 4 3.1 Studieaktivitetsmodellen... 4 3.2 Undervisningsformer... 5 4. MODUL 2: SYGEPLEJE - SUNDHED OG SYGDOM... 6 4.1 Læringsudbytte... 6 Centrale fagområder... 6 5. MODULETS TEMAER... 7 6. BESKRIVELSE AF MODULETS UNDERTEMAER... 7 6.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller i infektionsrisiko... 7 Sygeplejefagligt fokus... 7 Centrale fagområder... 7 Undervisningsindhold... 9 Pædagogisk tilrettelæggelse... 9 Anbefalet litteratur... 9 6.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient... 11 Sygeplejefagligt fokus... 11 Centrale fagområder... 11 Undervisningsindhold... 12 Pædagogisk tilrettelæggelse... 12 Anbefalet litteratur... 12 7. PLANLAGT STUDIEAKTIVITET: STUDIESAMTALE... 14 7.1 Obligatorisk studiefaglig samtale... 14 8. KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2... 14 8.1 Dokumenterede aktiviteter rettet mod klinisk praksis... 14 8.2 Rammer for den kliniske undervisning... 14 8.3 Fokusområder i klinisk undervisning... 15 8.4 Fastlagt studieaktivitet... 15 8.5 Portfolio... 16 2
9. BEDØMMELSE... 16 Prøveform... 16 Rammer... 16 Bedømmelse... 16 Syge- og reeksamen... 17 3
1. Modulbeskrivelsens formål Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008. Modulbeskrivelsens formål er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i de enkelte moduler udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Modulbeskrivelsen indeholder to undertemaer og en klinisk periode, med udgangspunkt i modul 2 s overordnede tema. I modulbeskrivelsen indgår en konkretisering af læringsudbytter, centrale fagområder, indhold i undervisningen, fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter, pædagogisk tilrettelæggelse, litteratur samt bedømmelse. 2. Modulets længde og antal ECTS Modulet har et omfang på 15 ECTS-point og en varighed på 10 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modul 2 begynder henholdsvis i uge 17 og uge 46. 3. Undervisningstilrettelæggelse 3.1 Studieaktivitetsmodellen Ved Institut for Sygepleje forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, derfor er den studerendes tilstedeværelse, forberedelse og engagement i undervisningen vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og den studerendes læring. I nedenstående studieaktivitetsmodel fremgår de forskellige typer af studieaktiviteter, der skal afvikles, for at den studerende kommer op på de 400 timers studieindsats, som der forventes. Modellen skal læses som et vejledende redskab, der skal hjælpe den studerende med at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes arbejdsindsats. Modellen kan ligeledes give de studerende et indblik i, hvilke studieaktiviteter der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på modulet. Undervisningen tilrettelægges, så der igennem et modulforløb arbejdes i dybden med udvalgte områder af modulets temaer. Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes et grundlag for kontinuitet og progression både inden for det enkelte modul og i forhold til uddannelsens øvrige moduler. 4
3.2 Undervisningsformer I uddannelsen anvendes en variation af undervisnings- og arbejdsformer herunder klasseundervisning, klyngeundervisning samt undervisning i SIM-lab. Klasseundervisning udgøres overvejende af det enkelte fagområde med særligt sigte på modulets temaer og læringsudbytte. I klyngeundervisningen arbejdes der mere dybtgående med udvalgte sygeplejefaglige 1 problemstillinger med udgangspunkt i modulets temaer på tværs af modulets fagområder. 1 Ved en sygeplejefaglig problemstilling forstås et problem, som patienten/borgeren har eller har risiko for at få, og som sygeplejersken på baggrund af en faglig vurdering indenfor sit virksomhedsområde skal tage sig af. 5
Undervisningen i modul 2 er planlagt som teoretisk og klinisk undervisning. I klyngeundervisningen arbejdes der med cases, som integrerer modulets fag. Hver klynge er sammensat af ca. 10 studerende, og undervisningen varetages af to undervisere, en sygeplejefaglig og en naturfaglig. Undervisningen kobles til eksemplariske situationer fra sygeplejerskens virksomhedsområde. I den teoretiske og kliniske undervisning anvendes portfolio som et obligatorisk, individuelt lærings- og dokumentationsredskab. 4. Modul 2: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder. 4.1 Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: at redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov at redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion at sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold at sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom at identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patientog sygehusperspektiv at planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger at vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner, f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale at beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger Centrale fagområder ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 3 2 Anatomi og fysiologi 4 1 Mikrobiologi, herunder bakteriologi, virologi og parasitologi samt hygiejne 3 0 Ergonomi 1 1 6
5. Modulets temaer Modul 2 fokuserer på viden om centrale sundheds- og sygdomsbegreber i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Der præsenteres forskellige opfattelser af sundhed og sygdom i relation til patientens oplevelse af at være syg, og det diskuteres, hvilken betydning dette får for sygeplejen til den enkelte patient. Endvidere arbejdes der med analyse af sygeplejefaglige problemstillinger med henblik på planlægning og tilrettelæggelse af grundlæggende sygepleje. I modulet indgår to sygeplejefaglige undertemaer: 1. Sygepleje til patienten med infektion eller i infektionsrisiko 2. Sygepleje til den immobile patient Inden for undertemaerne arbejdes der med udvalgte dele af den menneskelige organismes fysiologi og anatomi, grundlæggende mikrobiologi, hospitalsinfektioner og forebyggelse af smitte. Desuden arbejdes der med ergonomiske principper. I undertemaerne diskuteres teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom i relation til patientens oplevelse af at være syg, og der arbejdes med, hvilken betydning dette har for sygeplejen til den enkelte patient. I modul 2 indgår klinisk undervisning svarende til 4 ECTS. Her træner den studerende kliniske observationer og deltager i udøvelse af grundlæggende sygeplejehandlinger. På tværs af den teoretiske undervisning i modulet og igennem den kliniske undervisning arbejdes med kropspleje med fokus på infektion, hygiejne og immobilitet. 6. Beskrivelse af modulets undertemaer 6.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller i infektionsrisiko Sygeplejefagligt fokus Med udgangspunkt i patientsituationer fokuseres der på identificering og analyse af sygeplejefaglige problemstillinger. Undervisningen handler om mikrobiologiske problemstillinger og kliniske observationer relateret til patientens hud, miktion og defækation samt hygiejniske problematikker og principper, herunder smitte og smitteforebyggelse. Der inddrages aspekter inden for kropspleje, og der undervises i grundlæggende ergonomiske principper. Centrale fagområder Sygepleje Anatomi og fysiologi Mikrobiologi og hygiejne Ergonomi 7
For at opnå modulets læringsudbytte skal den studerende tilegne sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: redegøre for centrale sundheds- og sygdomsbegreber i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv redegøre for hudens opbygning og kroppens temperaturregulering redegøre for nyrer og urinvejenes opbygning og funktion, herunder urindannelse og miktion samt kliniske observationer relateret til miktion redegøre for kroppens væske- og saltbalance, samt syre- og basebalance redegøre for mave-tarmsystemets opbygning og funktion, herunder defækation samt kliniske observationer relateret til defækation redegøre for mikroorganismers særlige levevilkår og formering samt deres evne til at fremkalde sygdom og blive resistente redegøre for udvalgte mikroorganismer, infektioner og smitteforhold, herunder sygehushygiejniske problemstillinger redegøre for teori om personlig hygiejne og kropspleje, herunder blufærdighed og forlegenhed redegøre for grundlæggende ergonomiske principper Færdigheder: Den studerende kan vurdere patientsituationer og sygeplejefaglige problemstillinger samt herunder anvende viden om: teoretiske og kliniske metoder til at identificere sygeplejefaglige problemstillinger kropspleje og patientens oplevelse heraf blufærdighed, forlegenhed og integritet forklare og sammenligne betydningen af de forskellige begreber og opfattelser inden for sundhed og sygdom hudens opbygning i relation til smittespredning nyrer og urinvejes opbygning og funktion til sygeplejefaglig vurdering af afvigelser fra det normale inden for miktion, væske- og elektrolytbalancen samt syre- og basebalancen mave-tarmsystemets opbygning og funktion til sygeplejefaglig vurdering af afvigelser fra normal mave-tarmfunktion (herunder observationer af opkast samt afføring) mikroorganismer til at identificere forskellige infektioner hygiejniske forholdsregler relateret til patientens kropspleje og udskillelser håndhygiejne efter gældende hygiejniske principper Kompetencer: identificere og beskrive forskellige sundheds og sygdomsopfattelsers betydning for grundlæggende sygepleje selvstændigt identificere infektionspatologiske og hygiejniske problemstillinger samt komme med forslag til forebyggelse af smittespredning selvstændigt identificere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger, under inddragelse af modulets fagområder 8
beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensynstagen til den enkelte patient Undervisningsindhold Undervisningen i sygepleje retter sig mod kliniske observationer, indsamling af data, identificering, begrundelse og analyse af sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med patientens infektion eller infektionsrisiko. Desuden er viden om sundheds- og sygdomsopfattelser samt personlig hygiejne, kropspleje og blufærdighed i fokus. I undervisningen i mikrobiologi fokuseres der på mikroorganismers opbygning, formering, levevilkår og forekomst. Dernæst fokuseres på infektionspatologi, herunder smitte og smitteforebyggelse, samt på begreberne patogenitet, virulens samt udvikling af resistens. I anatomi og fysiologi arbejdes der med viden om huden, nyrer og urinveje samt fordøjelsessystemet. Undervisningen i ergonomi handler om de fysiske risici, der kan være forbundet med patientpleje, samt metoder til at undgå disse. I relation til modulets tematikker arbejdes der med forflytning og lejring. Klyngeundervisningen retter sig mod fagintegreret identificering, begrundelse og analyse af sygeplejefaglige problemstillinger. Pædagogisk tilrettelæggelse Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. I klyngeundervisningen arbejder de studerende med en på forhånd defineret opgave. Der arbejdes med eksemplariske situationer, med udleverede cases/patientbeskrivelser samt de studerendes egne patientdata fra klinikperioden/portfolio materiale. Anbefalet litteratur Andreasen, M. og Hansen L.B. 2009: Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus 1.udgave, 2.oplag s. 7-92, s. 110-165 Birkler J. 2003. Filosofi & sygepleje: etik og menneskesyn i faglig praksis, Munksgaard, Kbh., 1. udg., side 69 81. Böcher M. og Jacobsen M. 2006. Ergonomi: krop og belastning, Nyt Nordisk forlag, Kbh., 1. udg., s. 16-19 og fig.0.2, s. 62-63, fig. 2.3 s. 23 47, s. 72-74, s. 78, s. 82, s. 99 101, s.113 119, s. 121 129, s. 131-133, s. 139, fig. 8.8, 8.9 og 8.10, s. 141-148, fig. 8.11, 8.12, 8.13, 8.14, 8.15, 8.16, 8.17, 8.18, 5.1, s. 149 152, fig. 8.10, 8.20, 8.21, 8.22, 8.23, 8.24, s. 153, fig. 8.25, 8.21, s. 156 162, fig. 8.29, 8.30, 8.32, 8.33, 8.35,8.36-38, s. 164, fig. 8.39 og 8.4, s. 165 169, fig. 8.41-. 8.45, s.170, fig.8.46, s. 177-178, s. 194-206, s. 170-173, fig. 8.46-8.50, s. 182 og 283, fig. 9.4-9.6, s.207, fig. 9.27, s. 216-218, fig. 10.3, 10.4, s. 281, fig.14, s. 226 228, s.230, s. 232 236. 9
Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI (2013): Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, s. 24-29. Retningslinjen kan downloades fra http://www.ssi.dk/nir Fredriksen A. og Arneberg H.M. 2012. Vandladning. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2. Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag, s.267-302. Graubæk A. 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg. I Hjortsø, M. (red.) Sygeplejebogen 1, Gads Forlag, 4. udg. 1. oplag, s. 115 128. (s. 129-140: Repeterende læsning) Holt J. 2012. Infektionshygiejne. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2. Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag, s.393-422. Kamper-Jørgensen F. & Bruun Jensen B 2009. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber og Kamper-Jørgensen F. Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I Kamper-Jørgensen F. et al. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark, 5. udg. 1. oplag, København s. 21 42 og s. 43 66. Kristensen T.S. 2002. Sygdom og årsager til sygdom. I: L. Iversen, T.S. Kristensen, B.E. Holstein og P. Due (red.), Medicinsk sociologi: samfund, sundhed og sygdom, Munksgaard, Kbh., 1. udg., side 15-42. Lawler J. 1996. Bak skjermbrettene: sykepleie, somologi og kroppslige problemer, Gyldendal, Oslo, 1.udg., side 143 161. Maglekær K.M. 2012. Temperaturregulering. I Hjortsø, M. (red.) Sygeplejebogen 2, Gads Forlag, 4.udg. 1. oplag, s. 219-237 Nielsen, L.A. & Østergaard, C. (2012): Mikrobiologi Hånden på hjertet. Munksgaard, København, 1. udgave, 1. oplag. s. 235-243, 301-302. Nøddeskou H.L. 2012. Personlig hygiejne. I Hjortsø, M. (red.) Sygeplejebogen 2, Gads Forlag, 4.udg. 1. oplag, s. 59-82 Ramhøj P. 1997. Om patientforståelser og forklaringer på blodprop i hjertet. I: H.P. Hansen og P. Ramhøj (red.), Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom, Akademisk Forlag, Kbh., 1. udg., side 197-215. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det sunde menneske bind 1. Gads Forlag, 2. udgave s. 233 278, 291 334. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det sunde menneske bind 2. Gads Forlag, 2. udgave:s.179 194,199-200. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det syge menneske bind 1. Gads Forlag, 2. udgave: s. 90-119, 160-164, 213-222, 261-269, 394 400, 497-502. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det syge menneske bind 2. Gads Forlag, 2. udgave: s. 123 133, 360 371, 403-407. 10
Øverlie A. 2012. Defækation. I Hjortsø, M. (red.) Sygeplejebogen 2, Gads Forlag, 4.udg. 1. oplag, s. 239-266 Desuden anvendes i øvrigt relevante forskningsartikler og litteratur om infektionspatologiske og hygiejniske forhold. 6.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient Sygeplejefagligt fokus Med udgangspunkt i patientsituationer er der fokus på sygeplejefaglige problemstillinger hos den immobile patient. Der arbejdes videre med sengelejets komplikationer, kropspleje, blufærdighed og integritet. Der inddrages viden om patientens bevægeapparat, hud og respiration samt viden om ergonomi. Desuden arbejdes der med infektionspatologiske og hygiejniske problemstillinger set i et patient- og sygehusperspektiv. Centrale fagområder Sygepleje Anatomi og fysiologi Mikrobiologi og hygiejne For at opnå modulets læringsudbytte skal den studerende tilegne sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: redegøre for hudens opbygning og funktion redegøre for muskel- og knoglevævets opbygning og funktion redegøre for udvalgte mikroorganismer, infektioner og smitteforhold redegøre for principperne i antimikrobiel behandling samt resistensudvikling hos mikroorganismer have viden om grundlæggende elementer i læsning af forskningsartikler Færdigheder: analysere sygeplejefaglige problemstillinger som kan optræde ved immobilisation med teori fra modulets fagområder anvende viden om kropspleje, forlegenhed, blufærdighed og integritet i relation til den immobile patient anvende viden om hudens opbygning og funktion til vurdering af afvigelser fra det normale, f.eks. udvikling af decubitus anvende viden om muskel- og knoglevævets opbygning og funktion til vurdering af afvigelser fra det normale, herunder udvikling af kontrakturer samt tab af knogle- og muskelmasse 11
anvende viden om respirationsorganernes opbygning og funktion til vurdering af afvigelser fra det normale, herunder udvikling af pneumoni anvende viden om mikroorganismer, antimikrobiel behandling og resistensudvikling samt infektionshygiejne til at forklare forekomsten og udbredelsen af hospitalsinfektioner sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold Kompetencer: identificere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger med udgangspunkt i patientsituationer, med henblik på at opstille mål for patienten og komme med forslag til grundlæggende sygeplejehandlinger Undervisningsindhold I undervisningen er der fokus på viden om sygeplejefaglige problemstillinger hos den immobile patient, og i alle fag arbejdes der med sengelejets komplikationer samt forebyggelse af disse. Der arbejdes med patientens tab af normale kropsfunktioner samt kropspleje, blufærdighed og forlegenhed. Undervisningen fokuserer fortsat på, hvorledes forskellige opfattelser af sundhed og sygdom indvirker på sygeplejen. Undervisningen i anatomi og fysiologi fokuserer på hudens samt muskel- og knoglevævets opbygning og funktion. I mikrobiologi arbejdes der med antimikrobiel behandling og resistensudvikling hos mikroorganismer. Igen fokuseres der på infektionspatologi og hospitalsinfektioner samt på de mikroorganismer, der ofte er årsagen til hospitalsinfektioner, og der inddrages udviklings- og forskningsbaseret viden. Klyngeundervisningen retter sig mod fagintegreret analyse af sygeplejefaglige problemstillinger ud fra temaets fagområder, opstilling af mål samt forslag til grundlæggende sygeplejehandlinger. Pædagogisk tilrettelæggelse Undervisningen er organiseret som klasseundervisning med underviser- og studenteroplæg, faglige dialoger og diskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser og klyngeundervisning. I klyngeundervisningen arbejder de studerende med en på forhånd defineret opgave. Der arbejdes med eksemplariske situationer, med udleverede cases/patientbeskrivelser samt data som de studerende har indhentet i klinikperioden. Dette giver øget mulighed for samspil mellem teori og klinik. Anbefalet litteratur Backer, V. 2010. Lungefunktion og forebyggelse af lungekomplikationer. I Beyer, N og Poulsen I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 81-98. 12
Borresen, UE. 2010. Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer. I Beyer, N og Poulsen I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 99-112. Dorsche K. og Fremmelev A, 2010. Prævalensundersøgelse for tryksår på Odense Universitetshospital 2008: registrering af aflastningstiltag og dokumentation i journalerne, Sygeplejersken, årg. 110, nr. 4, side 74-79. Fardrup, L. m.fl. 2013. Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken 12/2013 Herling, SF. 2010. Forebyggelse af tryksår. I Beyer, N og Poulsen, I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 147-162. Høgh, A. 2010. Immobilitet og psykosociale konsekvenser. I Beyer, N og Poulsen I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 39 57. Håkonssen, S.J. 2013. Evidens i sygeplejen. Sygeplejens fundament. Nyt Nordisk forlag, 2. udgave Johnsen, G. 2010. Forebyggelse af obstipation. I Beyer, N og Poulsen, I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 113-128. Kliniske retningslinjer: www.sst.dk Schwartz, P. 2010. Forebyggelse af knogletab. I Beyer, N og Poulsen I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 163-173. Sundhedsstyrelsen: Hvad er en klinisk retningslinje http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer (se under introduktion for at læse mere om kliniske retningslinjer) Tibæk, S. 2010. Forebyggelse af urininkontinens. I Beyer, N og Poulsen I (red.). Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard, København, 2 udgave, s. 129-146. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det sunde menneske bind 1. Gads Forlag, 2. udgave s. 86 89, 89-90, 353-356. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det sunde menneske bind 2. Gads Forlag, 2. udgave s. 111 178, 55 58. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det syge menneske bind 1. Gads Forlag, 2. udgave s. 90-119, 160-164, 213-222, 261-269, 394 400, 497-502. Wyller, Vegard Bruun, 2011. Det syge menneske bind 2. Gads Forlag, 2. udgave s. 123 133, 360 371, 403-407. Desuden anvendes i øvrigt relevante forskningsartikler og litteratur om infektionspatologiske og hygiejniske forhold. 13
7. Planlagt studieaktivitet: Studiesamtale 7.1 Obligatorisk studiefaglig samtale Inden for den sidste del af modul 1og den første del af modul 2 indgår en planlagt studieaktivitet i form af en individuel studiefaglig samtale af ca. 30 minutters varighed. Samtalen foregår mellem den studerende og en af klassens undervisere efter nærmere aftale. Samtalens formål er at give den enkelte studerende mulighed for at drøfte sin faglige arbejdsindsats, studieforhold, studieteknik samt trivsel og engagement i studiet, i klassen og i klyngen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige faglige udvikling. Som forberedelse til samtalen forbereder den studerende sig skriftligt på spørgsmål i relation til trivsel og egen læreproces med henblik på fremadrettet studiefaglig indsats. Spørgsmålene findes på Fronter under modul 1 og 2 i mappen 'Planlagt studieaktivitet'. Efter samtalen udarbejder den studerende en skriftlig konklusion med fremadrettede studieaktiviteter, som lægges i den studerendes læringsportfolio. Dokumentation for gennemført samtale lægges i den studerendes dokumentationsportfolio. Underviseren afleverer en kopi af dokumentationen i Studieservice. Samtalen er obligatorisk og en forudsætning for at få bedømt opgaven på modul 2. 8. Klinisk undervisning på modul 2 Den kliniske undervisning på modul 2 omfatter 4 ECTS- point og foregår på godkendte kliniske medicinske og kirurgiske undervisningssteder i Region Hovedstaden. 8.1 Dokumenterede aktiviteter rettet mod klinisk praksis Følgende E-learningskurser skal være gennemført og dokumenteret i den studerendes portfolio inden klinisk undervisning kan påbegyndes: E-learning Håndhygiejne og brug af handsker E-learning Brandforebyggelse og bekæmpelse Links til E-learningkurser kan findes på www.kurh.dk 8.2 Rammer for den kliniske undervisning Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge og præsentere planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb ud fra det beskrevne læringsudbytte. Den studerende deltager sammen med klinisk vejleder eller sygeplejerske i planlægning af plejeforløb med udgangspunkt i patientens behov og udfører udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger med overholdelse af ergonomiske og hygiejniske principper. I foråret er den kliniske periode placeret i henholdsvis uge 19-20 eller i uge 21-22. I efteråret er den kliniske periode placeret i uge 48-49 og 50-51. 14
8.3 Fokusområder i klinisk undervisning Den studerende fokuserer i den kliniske undervisning på patienternes fysiologisk behov og opøver kliniske færdigheder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder. Den studerende indgår i en professionel omsorgsrelation, samarbejder med patienten og anvender udvalgte kliniske metoder i sygepleje til observationer og vurderinger indenfor disse tre fokusområder: Kropspleje og velvære Måling og vurdering af patientens fysiologiske værdier Aktivitet, mobilitet og immobilitet 8.4 Fastlagt studieaktivitet Deltagelse i og dokumentation af en fastlagt studieaktivitet indgår som et studiekrav i modulet og er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til den interne prøve på modul 2, jf. BEK. nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2, punkt 4.2. Den studerende skal udføre én fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering, hvor den studerende deltager i udførelsen af grundlæggende sygeplejehandlinger relateret til de tre fokusområder i den kliniske undervisning i modul 2. Den fastlagte studieaktivitet udvælges i samarbejde med den kliniske vejleder i forhold til mulighederne i afdelingen. Den fastlagte studieaktivitet gennemføres sammen med den kliniske vejleder, hvor den studerende indgår i en relation med patienten og under vejledning udfører grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til den valgte studieaktivitet. Den kliniske vejleder attesterer på dokumentationsblanketten, at den studerende har udført den fastlagte studieaktivitet. Dokumentationsblanketten skal sendes af klinisk vejleder til studieadministrationen senest 3 dage efter den studerendes sidste kliniske undervisningsdag. En kopi af dokumentationsblanketten opbevares i den studerendes portfolio. Efter gennemførelsen af den fastlagte studieaktivitet udarbejder den studerende en patientbeskrivelse, som den studerende opbevarer i sin læringsportfolio. Patientbeskrivelsen kan inddrages i undervisningen i den teoretiske del af uddannelsen. Patientbeskrivelsen udarbejdes efter gældende tekniske og juridiske retningslinjer for opgaveskrivning for den pågældende studerendes uddannelsesinstitution. Hvis den studerende ikke får gennemført sin fastlagte studieaktivitet i løbet af de 4 ECTS i klinisk undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt, så studieaktivitet er gennemført inden påbegyndelse af intern prøve i modul 2. 15
8.5 Portfolio Portfolio er det studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i såvel teori som klinik gennem hele studiet. Den består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Se den kliniske hjemmeside: http://www.kuhr.dk 9. Bedømmelse Prøveform Modulet afsluttes med en individuel intern, skriftlig prøve i sygepleje, anatomi / fysiologi, mikrobiologi, hygiejne og ergonomi. Prøven er baseret på en case og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Rammer Den studerende som følger modul 2 er automatisk indstillet til den interne prøve på modul 2. Hvis en studerende ikke ønsker at gøre brug af sit prøveforsøg, skal det meddeles studieservice inden for de første 14 dage af modulet. Aflevering af dokumentation for godkendelse af modulets planlagte og fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan aflevere den interne prøve. Prøven udarbejdes inden for tre hverdage og tilrettelægges inden for den sidste uge af modulet. Der udleveres en case og et fokus for den sygeplejefaglige problemstilling, som skal formuleres. Derudover udleveres en række underemner, som skal inddrages i analyse eller forslag til sygeplejehandlinger. Der gives en lektions vejledning i klynger ved naturvidenskabelig og sygeplejefaglig underviser Opgavens omfang er max. 12.000 anslag med mellemrum (svarende til ca. 5 sider). Opgaven skal indeholde en litteraturliste, der afspejler de fag, der indgår i prøven. Opgaven skal skrives efter gældende tekniske retningslinjer. Opgaven afleveres i tre eksemplarer i papirudgave samt et eksemplar elektronisk, som anvendes til plagiatkontrol af opgaverne. Ved karakteren 4 eller derunder tilbydes eftervejledning. Faglige og metodiske krav til opgaven Opgaven udarbejdes efter sygeplejeprocessen Opgaven skal indeholde En sygeplejefaglig problemstilling Analyse af den sygeplejefaglige problemstilling Mål for den sygeplejefaglige problemstilling Teoretisk begrundede forslag til sygeplejehandlinger. Bedømmelse På baggrund af den skriftlige opgave vurderes det, i hvilket omfang de for opgaven relevante dele af modulets læringsudbytte er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen (BEK nr. 262 af 20/03/2007). 16
Syge- og reeksamen Ved sygdom skal den studerende fremsende lægefaglig dokumentation til Studieservice senest tre hverdage efter prøvens aflevering. Se evt. om Dokumentation ved sygdom i Information om uddannelsen på Intrapol. Den studerende er automatisk indstillet til næstkommende omprøve. Hvis den studerende ikke ønsker at gøre brug af sit prøveforsøg og eksamen ikke afmeldes mistes et eksamensforsøg. Den studerende skal i forbindelse med omprøven udarbejde en ny opgave. Der tilbydes en lektions gruppevejledning, hvor en sygeplejefaglig og naturvidenskabelig underviser vil være til stede samtidig. Omprøver afholdes i de studiefrie uger: uge 16 og uge 45. Omprøver afholdes også ved efterfølgende ordinære modul 2 forløb. 17