Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.



Relaterede dokumenter
Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December Side 1 af 12

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

Vikarforbrug, sygefravær og rekruttering i døgnplejen

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid

Sundhed og omsorg 2012

Midler til løft af ældreområdet

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Guide til en god trivselsundersøgelse

Trivselsmåling for hjemmeplejen og sygeplejen. Handleplan for Sygeplejen, jf. trivselsundersøgelse, efteråret 2016

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Ældre & Rehabilitering

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

Forberedelsesskema til MUS

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Ledelsesprofilerne skal udarbejdes under hensyntagen til, at ressourcerne anvendes optimalt og med høj kvalitet. Herunder bl.a.

Job- og personprofil til stillingen som gruppeleder på Hinneruplund i Favrskov Kommune

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Helsingør Kommune Job- og personprofil for stillingen som leder af Hjemmeplejen Juli 2019

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

MED Konference 19. juni 2008

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

En Århus model. 1. november 2006

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

SSU møde i Hjemmeplejen

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Faggruppelandsmøde. Dato: maj 2015

Begrundelse for fastholdelse af kontaktpersonordningen i sin oprindelige form.

Mål: 5 færre ledige stillinger og opgaveløsning på tværs

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

SUOC - Team Sundhed og Udvikling 28. februar 2018

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

I Hjemmeplejen har det været drøftet på flere møder i MED-regi og med forslag om flere mellemløsninger

Forstanderens funktioner er blandt andet:

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilskud:

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Kendetegn. Forord. Plejecentret Sjælsø, marts

Til BUU - Status for implementering af de administrative fællesskaber

Trivselsmåling Dagplejen

Prioritering af puljemidler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Center for Børn & Undervisning

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Stresspolitik for Bakkehusene:

Regler om ansættelse

STILLINGS- OG FUNKTIONSBESKRIVELSE

God rengøring kommer ikke af sig selv

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

Endeligt notat J.nr. 4071

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

Lokal APV-proces i UCL 2014

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Støttecenter Skrænten

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Transkript:

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag 3. Stillingsbeskrivelser...10 Stillingsbeskrivelse for centerleder/distriktsleder...10 Stillingsbeskrivelse for souschef...11 Stillingsbeskrivelse for gruppeleder...12 Side 2 af 12

Bilag 1. Evalueringsrapport Evaluering af den midlertidige ordning vedr. strukturen for distrikterne i Ældreområdet. Den 15. maj 2008 besluttede Økonomiudvalget, at der skal gennemføres en evaluering af den midlertidige ordning blandt et bredt udsnit af ledere og medarbejdere samt Socialudvalget. Evaluering blandt medarbejderne er sket ved, at der er blevet afholdt et evalueringsmøde for de lokaleudvalg, der er for distrikterne, den 4. september 2008. Målet for drøftelserne var at få afklaret, om den midlertidige struktur fungerer på en tilfredsstillende måde. Udgangspunktet for drøftelsen var at få afklaret, hvad der er gået godt i perioden, og hvad der kan gøres bedre i forhold til medarbejdernes og ledernes trivsel, samt om den primære opgave er blevet løst. De personlige relationer og spørgsmål er ikke til drøftelse. Drøftelserne er sket ud fra overskrifterne: Løsning af den primære opgave Ledelse Planlægning af arbejdsopgaverne Ressourcer og kvalitet i arbejdet Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø generelt Der deltog 22 medarbejdere i mødet, og ved mødets start, blev der givet udtryk for, at det ikke var alle deltagerne fra lokaludvalgene, der var blevet indkaldt så tidligt, at de havde haft mulighed for at drøfte emnerne med deres kolleger. På en forespørgelse fra mødelederen om gruppen ville kunne medvirke til en evaluering af den midlertidige ordning, blev der tilkendegivet, at det kunne man godt. Medarbejderne drøftede emner ud fra en spørgeramme, og var delt op i grupper som var lig med de distrikter de tilhørte. Lederne var i en selvstændig gruppe. Spørgeramme/resultat: Løsning af den primære opgave: o Er den primære opgave blevet løs på en tilfredsstillende måde, så borgeren har fået den service vedkommende er berettiget til? o Har servicen været anderledes end tidligere? Side 3 af 12

Det er medarbejderne opfattelse, at borgerne som udgangspunkt har fået den service de skal have, men når der sker ændringer i dagligdagen f.eks. ved sygemeldinger eller der opstår uventet opgaver, så bliver det et problem med at yde borgerne den berettigede service, bl.a. p.g.a. et stigende problem med rekruttering af fast personale og ansættelse af kvalificeret afløsere. Problemet med at skaffe den nødvendige personaleressourcer er forskelligt fra distrikt til distrikt. Der gives udtryk for, at det er svært at sige om den midlertidige ordning har indflydelse på denne problemstilling, samt at den nuværende usikkerhed om organiseringen kan have indflydelse på rekrutteringen. Det er medarbejdernes holdning, at en tæt kontakt til en leder giver en bedre personale tilfredshed og dermed en bedre rekrutteringsmulighed, samt at en fast stab af medarbejdere giver en mere kontinuerlig arbejdsgang og dermed en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Ledelse: o Hvad har der været godt ved den måde ledelsen er blevet praktiseret på i perioden? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til lederens trivsel? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til medarbejdernes trivsel? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til løsning af den primære opgave? Det er medarbejdernes opfattelse, at der er for lidt ledelsesressourcer i distrikterne, og det bevirker at medarbejderne ikke altid kan få den ønskede kontakt til lederen. Problemet er størst, hvor man har yderområder i distrikter samt for aften-nattevagterne. I den aktuelle periode har problemet været forøget i de distrikter, hvor lederne har skullet være leder i to distrikter, og dermed har der ikke været de sammen muligheder for lederkontakt som tidligere. Det skal dog nævnes, at det har kunnet lade sig gøre, at få kontakt til lederen i kritiske situationer. Aften-/natttevagterne mener, at hvis de har deres egen leder, så vil de have et bedre talerør i ledelsen med hensyn til fremføring at de særlige problemer, der er i deres vagter. Nogle giver udtryk for, at det ville være bedre med distrikter, der dækker hele døgnet der er dog ikke helt enighed om dette synspunkt. Det geografiske område et distrikt dækker kan godt have indflydelse på, hvordan ledelsen skal sammensættes. Det kunne f.eks. være i de distrikter, hvor lederen har personale, der møder ind på forskellige lokaliteter. Ledelse skal ses i forhold til det administrative og det personalemæssige, og medarbejderne giver udtryk for, at de er bekymret for om den nyværende ledelse kan gennemføre MUSsamtaler og deltage i de øvrige aktiviteter som møder og personlige kontakter til medarbejdere. Så en øget ressource af ledelsen vil være med til at skabe trivsel så det ikke kun er det administrative, der er i højsædet. Side 4 af 12

En synlig leder, der møder op til de forskellige møder og gennemfører MUS-samtaler samt er nærværende i dagligdagen, vil være med til at fremme så vel lederens trivsel som medarbejderne trivsel. Ligeledes er der et ønske om at få indført en fælles mødetid om morgen, som vil give mulighed for en bedre lederkontakt og en bedre kontakt mellem de øvrige samt en mulighed for en bedre information. Medarbejdernes forventning til at få hjælp og svar på spørgsmål fra ledernes er nok blevet ændret i perioden. Der er nok tale om en generel samfundsudvikling (SMS-kultur), hvor man gerne vil have løst sine problemer og få svar på sine spørgsmål her og nu. Den forventning blandt nogle medarbejder, kan den nuværende ledelse ikke indfri. Hvis medarbejderne ville kunne få et hurtigt svar ville det også løse nogle problemer og fjerne nogle bekymringer og dermed give medarbejderne bedre trivsel. Der er også et ønske om distriktslederne får deres eget budget, så de ikke skal ikke skal være afhængig af centerlederne, samt at der bliver tilført noget mere ledelsesressource. Lederne har generelt svært ved at nå de ledelsesopgaver, de har. Lederne efterlyser også noget mere lederuddannelse. Planlægning af arbejdsopgaverne: o Hvad har været godt i forhold til planlægning af udførsel af den primære opgave? o Hvad har været godt i forhold til planlægning af mødevirksomhed m.v.? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til personalets trivsel? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til løsning af den primære opgave? Rent planlægningsmæssigt og udnyttelse af ressourcerne er distrikterne blev kørt som tidligere med den forskel, at ledelsen i distrikt 4 er blevet overtaget af D1 og D7 og dermed mindre ledelse i de tre distrikter. Medarbejderne giver udtryk for, at for at få personalemængden til at hænge sammen skal man have mulighed for at hente personale for alle distrikter. Det er ikke nok man samler aften-nat i to distrikter, der skal også være mulighed for at låne fra de øvrige to, som det er blevet praktiseret i den midlertidige periode. Aften-/nattevagterne har haft mangel på personalemøder og planlægningsmøder, og efterlyser nogle flere møder der vil være med til at fremme trivslen. I perioden er der tilført flere opgaver til planlæggerne i dagvagterne, uden der er tilført flere ressourcer. Der gives udtryk for, at i de situationer hvor man har mulighed for at samles med lederen så bliver planlægningen bedre. Bl.a. har nogle oplevet en bedre lederkontakt i konfliktperioden og det har givet udslag i en opfattelse af en bedre planlægning. Side 5 af 12

Det vil give en bedre planlægning og en bedre medarbejdertrivsel hvis medarbejderne får en fast rute, og noget mere tid sammen. Det kan også være fælles aktiviteter som en del af personaleplejen. Nogle bedre lokalefaciliteter vil også nogle steder være med til at skabe et bedre miljø for både fællesmøder og individuelle møder. Ressourcer og kvalitet i arbejdet: o Hvad har været godt i forhold til udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer? o Hvad har været godt i forhold til at kunne få kvalitet i arbejdet? o Hvad kan der gøres bedre i forhold udnyttelse af ressourcerne? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til at få bedre kvalitet i arbejdet? De tilstedeværende ressourcer er blevet overbrugt. Der har været for lidt ressourcer til at indfri de forventninger personalet har til kvalitet/arbejdsmiljø og det giver frustrationer. Personalet har prøvet at få det bedste ud af situationen, men det er ønskeligt med noget visiteret tid til personalet, således de også får noget tid til hinanden. Det vil give bedre kvalitet af arbejdet, hvis de nødvendige ressourcer er til stede, sådan opgaverne kan planlægges i et samarbejde, og at man får mulighed i at følge op på samarbejdsbøger, arbejdspladsvurderinger og andet der kræve en opfølgning. Generelt kunne ressourcerne udnyttes noget bedre, men det kræver de er tilstede, og har fået den nødvendige uddannelse. Der kunne evt. gøre noget mere for at bruge hinandens viden og dermed skab en bedre kvalitet. Det er en styrke, at der er ved at komme styr på forflytningsvejlederne og uniqvejlederne. Og det er også et positivt fremskridt i forhold til uddannelse af sygeplejersker og de øvrige uddannelser, der er iværksat. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere: o Hvad har været godt i forhold til fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere? o Hvad kan gøres bedre i forhold til fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere? Emnet blev drøftet i et fælles forum og der kom følgende udsagn: Det er et problem i, at de to store nabokommuner (Aalborg-Hjørring) giver en højre løn( efter medarbejdernes udsagn). Side 6 af 12

Der er et problem i, at Brønderslev Kommune ikke give de store muligheder for, at man kan komme på 37 timer. Dårligt ry spredes hurtigt. Der skal fortælles noget mere om det gode vi har faktisk mange gode fortællinger. Der mangler ofte tremånderssamtalen for nye medarbejdere. Der skal gives en god introduktion Vi skal passe godt på eleverne, så de vender tilbage efter endt uddannelse. Der skal assistentelever ud i distrikterne Unge afløsere skal have mere tid sammen med en erfaren før de kommer til at gå alene. Der skal laves en bedre uddannelse af afløsere. Den truende situation (Budget 2009) gør ikke situationen bedre. Der skal tænkes noget mere i at lave personalegoder. Der skal tænkes noget mere i personaletid så medarbejderen får mulighed for at drøfte tingene. Der skal tænkes alternativt. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø generelt: o Er det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blev forbedret ved indførelse af den midlertidige struktur? o Hvad kan der gøres bedre i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Aften/nattevagter der er en frustration over den utryghed der er om fremtiden, usikkerhed over kommandoveje, der er oftest for lang vej op til ledelsen. Det vil være godt med noget arbejdsro i forhold til strukturen og ledelsessituationen. Der ønskes en mere nærværende ledelse, der kan fremføre de aktuelle problemer, gruppen har, overfor den overordnede ledelse. Ledelsen har i perioden med konflikt og stor arbejdsbelastning i dagtimer haft svært ved også at kunne nå den nødvendige ønskelige kontakt til aften/nattevagterne. Lokaliteterne kunne godt være bedre bedre rammer ville skabe bedre mulighed samarbejdet. På visse områder er det psykiske arbejdsmiljø forbedret. De små ydergrupper er meget overladt til sig selv, og det giver problemer i spørgsmålene vedr. lederkontakt. Der er et generelt ønske og at få afklaret distrikternes fremtidige struktur og ledelsessammensætning. Det er vanskeligt at evaluere på en struktur, der ikke er vedtaget og indført fuldt ud. Side 7 af 12

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i distrikterne kan forbedres ved at: tage en hurtig beslutning vedr. strukturen for distrikterne tilføre mere lederressourcer ensrette mødestrukturen i kommunen øge kommunikationen mellem personale/personale, ledelse/personale og vagterne imellem. øge indflydelsen på eget arbejde. give en organiseret uddannelse. gennemføre MUS-samtaler. Efterskrift: De problemstillinger medarbejderne er kommet frem til i forbindelse med evalueringen, er problemstillinger, som tidligere har været nævnt, og det kan vist godt konkluderes, at det ikke er problemstillinger, der er affødt af den aktuelle situation alene, men af den situation branchen er i, samt den måde ledelsen er struktureret på i distrikterne. Som nævnt så har evalueringsopgaven været svær for medarbejderne, bl.a. fordi de har skullet evaluere på en bestemt periode hvor deres dagligdag har været anderledes, p.g.a. konflikten, samt fordi de har evalueret på en periode hvor der har været tale om en midlertidig ledelsesstruktur. Hvis jeg skal drage en konklusion, så er essensen af evalueringen den, at der et ønske om, at medarbejderne kan få noget mere tid til kontakt til kollegaerne samt at området tilføres nogle flere lederressourcer (med ledelseskompetence) og den vej igennem opnå en bedre trivsel, der giver en bedre service. Der udover er der også et ønske om, at få vedtaget en ny struktur snarest muligt Knud Erik Sørensen HR-konsulent Side 8 af 12

Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring Ældrechef Distriktsleder, øst Distriktsleder, vest Souschef Souschef 2 gruppeledere 2 gruppeledere 4 planlæggere 4 planlæggere SSH SSA Spl SSH SSA Spl Side 9 af 12

Bilag 3. Stillingsbeskrivelser Stillingsbeskrivelse for centerleder/distriktsleder Stillingsbetegnelse: Centerleder/Distriktsleder 1. Org. placering Ældreområdet 2. Reference til Lederen af ældreområdet 3. Stillingens formål Ansvarlig for den daglige drift, planlægning og ressourcestyring på eget center/distrikt. Sikre synlighed i forhold til borgerne og pårørende. 4. Hovedopgaver/ funktionsområder 5. Ansvar og kompetencer i.f.t. hovedopgaver og funktionsområder 6. Forventninger til faglige/personlige kompetencer Udfører opgaver: Plejehjem Hjemmepleje Hjemmesygepleje Demensområdet Ansvar for personaleledelse og administration samt arbejdsplanlægning Indstille til ansættelse og afskedigelse samt Ny løn Sikre der leves op til vedtagne kvalitetsstandarder Ansvarlig for kvaliteten af de ydelser der leveres på centret/distriktet Sikre at de tværgående opgaver løses til gavn for det samlede områdes drift og udvikling Troværdig Dialogorienteret og tillidsskabende Evne til at gennemføre beslutninger Evne til at skabe korpsånd Evne til tværfagligt samarbejde Åben lederstil Engageret og handlekraftig Udarbejdet den: Godkendt den: Side 10 af 12

Stillingsbeskrivelse for souschef Stillingsbetegnelse: Souschef 1. Org. placering Ældreområdet 2. Reference til Distriktslederen 3. Stillingens formål Medansvarlig for den daglige drift, planlægning og ressourcestyring i eget distrikt. Medansvarlig for at sikre synlighed i forhold til borgerne og pårørende. 4. Hovedopgaver/ funktionsområder 5. Ansvar og kompetencer i.f.t. hovedopgaver og funktionsområder 6. Forventninger til faglige/personlige kompetencer Udfører opgaver: Plejehjem Hjemmepleje Hjemmesygepleje Demensområdet Medansvarlig for personaleledelse og administration samt arbejdsplanlægning Medansvarlig for, at der leves op til vedtagne kvalitetsstandarder Medansvarlig for kvaliteten af de ydelser, der leveres i distriktet Medansvarlig for, at de tværgående opgaver løses til gavn for det samlede områdes drift og udvikling Troværdig Dialogorienteret og tillidsskabende Evne til at gennemføre beslutninger Evne til at skabe korpsånd Evne til tværfagligt samarbejde Åben lederstil Engageret og handlekraftig Udarbejdet den: Godkendt den: Side 11 af 12

Stillingsbeskrivelse for gruppeleder Stillingsbetegnelse: Gruppeleder 1. Org. placering Ældreområdet 2. Reference til Distriktslederen 3. Stillingens formål Medansvarlig for den daglige drift, planlægning og ressourcestyring i eget distrikt. Medansvarlig for at sikre synlighed i forhold til borgerne og pårørende. 4. Hovedopgaver/ funktionsområder 5. Ansvar og kompetencer i.f.t. hovedopgaver og funktionsområder 6. Forventninger til faglige/personlige kompetencer Udfører opgaver: Hjemmepleje Evt. hjemmesygepleje Medansvarlig for personaleledelse og administration samt arbejdsplanlægning Medansvarlig for, at der leves op til vedtagne kvalitetsstandarder Medansvarlig for kvaliteten af de ydelser, der leveres i distriktet Medansvarlig for, at de tværgående opgaver løses til gavn for det samlede områdes drift og udvikling Troværdig Dialogorienteret og tillidsskabende Evne til at gennemføre beslutninger Evne til at skabe korpsånd Evne til tværfagligt samarbejde Åben lederstil Engageret og handlekraftig Udarbejdet den: Godkendt den: Side 12 af 12