Skolebestyrelsen fraråder, at Byrådet realiserer de to ovenfornævnte forslag. Ellers tager skolebestyrelsen forslag til budget 2014 til efterretning.



Relaterede dokumenter
Udtalelser til budget 2010

Kvalitetsrapport for dagtilbud 2011 Sammenskrivning af høringssvarene fra dagtilbuddenes bestyrelser og Med-udvalg.

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune

Høringssvar fra bestyrelsen i dagtilbudsdistrikt Isefjord

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar budget Personale

Sammenskrivning af høringssvar til Børne- og Ungepolitikken

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

BUPL s høringssvar til budget 2019

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Overblik over budskaber i høringssvar

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Strategisk blok - S05

Oversigt over høringssvar til ny budgettildelingsmodel for kommunale og selvejende daginstitutioner

Samlet opgørelse over høringssvar vedr. strukturændringer og reduktioner pr. 1. januar 2011 bestyrelserne.

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

Børn, Unge og Læring Ikke indarbejdede ændringer Budget

Skolebestyrelsens årsberetning 2017

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Høringssvar Madordningen i Greve Kommune

Kommentarer til handleplan om implementering af besparelser på Børne- og Ungeområdet i Fredericia Kommune

Faxe kommune budget 2014

Notat. Institution. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Opsamling på høringssvar

Den kommunale dagpleje.

Nye forhold til børnene -

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Skolebestyrelsens Årsberetning

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

Sammenfatning af høringssvar vedr. udmøntning af kvalitetsmidler

Alle høringssvar er tilgængelige på kommunens hjemmeside og kan findes via dette link:

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Godkendelse: Løft af dagtilbudsområdet - sociale normeringer

Høringsvar fra BUPL Sydøst vedrørende budget 2015

Høringssvar Budget Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2017 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved distrikt Hjallerup.

Spilleregler for brugen af åbningstid / moduler. Dette for at sikre et optimalt læringsmiljø for alle børn. Normering.

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget

Handlingskatalog - Budgetproces 2019

Børnehavestart i alderen 2 år 10 mdr.

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Høringssvar til Budget fra medarbejdersiden i SMU administration

NOTAT. Høringssvar vedrørende budget Generelle bemærkninger:

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET

Forslag til økonomiske beredskab - Udvalget for Familie og Børn. Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Budgetproces 2007 og overslagsår Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

BUPL s høringssvar til budget 2017

Høringssvar vedrørende spareforslag

Center for Undervisning - Vestskolen

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Børn, Unge og Læring Ikke indarbejdede ændringer Budget

Administrationsgrundlag dagtilbud April 2019

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB : Godkendt (Sag nr. 347) Pulje til mere personale i dagtilbud

Høringssvar fra MED-Udvalg og brugerbestyrelser for området under Børne- og Undervisningsudvalget 14. september 2010

Fjordlandsskolen Afdeling Dalby, Skuldelev og Skibby

Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO

Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget

Statistik over dagtilbudspladser

, Side 1. Beslutningen betyder, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel til dagtilbudsområdet, der indfrier ovenstående kriterier.

Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG

BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014

Kommentarer til budget

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Skolereform baggrundsbilag

I betragtning af de seneste års faldende sygefravær, så mener vi, at det vi arbejder med nu og den måde vi arbejder på virker rigtig godt.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehuset Ved Åen Leder: Charlotte Juhl Hansen

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

HANDLEFORSLAG VEDR. SKOLEUDVALGETS OMRÅDE

Børnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj.

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Høringssvar, Handleplan BR2. Ekstraordinært Bestyrelsesmøde Dagtilbudsdistrikt Elverdam Kl

Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse

Forvaltningens svar på budgetdelen af høringen

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen!

UDVALG FOR BØRN OG UNGE kr

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Bilag 10. Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar

NOTAT. Analyse - Normering i dagtilbud

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

Læring og trivsel hos børn og unge

Opsamling på høringssvar vedrørende de langsigtede løsninger på dagtilbudsområdet.

:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6

Lukkedage i danske institutioner

Transkript:

Skoler Ishøj Skole Skolebestyrelsen på Ishøj Skole har på sit møde den 27. august 2013 diskuteret forslaget til budget 2014 samt forslag til omprioriteringer, og udtaler følgende: Skolebestyrelsen ser med glæde på, at der i investeringsoversigt 2014-2017 er afsat kr. 3,5 mio. i 2014 og kr. 5 mio. i 2015 til det videre arbejde med Ishøj Skoles helhedsplan. Besparelserne i inspirationskataloget er noget højere end det, der reelt skal spares. Det giver Byrådet mulighed for at fjerne nogle af spareforslagene i kataloget. Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til inspirationskataloget: Selvom der på skoleområdet ikke er de store besparelser, mener skolebestyrelsen, det virker paradoksalt, at samtidig med indførsel af den nye skolereform, der øger udgiften på skoleområdet, foreslås en reducering i antallet af lærerstillinger på kommunens folkeskoler. Foruden det paradoksale, sender det også er forkert signal. Når den nye skolereform er gennemført, vil fritidsdelen i kommunens sfo er blive mindre. En nedsættelse af åbningstiden i kommunens sfo er vil gøre tiden i fritidsdelen endnu mindre. Skolebestyrelsen frygter, at jo mindre tid der er i fritidsdelen i sfo en, jo flere børn vil blive meldt ud. Særligt frygter skolebestyrelsen, at der vil ske udmelding af børn i sfo 2. Hvis dette sker, forventer skolebestyrelsen, at de manglende forældrebetalinger bliver kompenseret, således at skoler og sfo er ikke lider økonomisk. Forældrebetalingen er med til at finansiere den nye skolereform, og mindskes den, skrider grundlaget for finansieringen. Skolebestyrelsen fraråder, at Byrådet realiserer de to ovenfornævnte forslag. Ellers tager skolebestyrelsen forslag til budget 2014 til efterretning. Vibeholmskolen Skolebestyrelsen på Vibeholmskolen har taget budgetforslaget for 2014 2017 til efterretning. Skolebestyrelsen har stor forståelse for, at kommunens budget skal hænge sammen. Ændringen af fuldtidsansatte lærere med en reduktion på 1,3 kan undre, da den nye folkeskolereform beskriver et højere undervisningstimetal. Fredagslukningen i sfo en kl. 16.30 kan være et problem for nogle forældre. I Vibens sfo er der gennemsnitligt 9 børn fra kl. 16.30 til 17.00. Det kan blive et problem for disse forældre/borgere, men som så meget andet løser det sig nok alligevel. 1

Gildbroskolen Sfo Skolebestyrelsen er tilfreds med, at besparelsen på åbningstiden på ½ time ugentlig er beregnet ud fra, at der er 2 lukkeuger, og ser det som uproblematisk at der lukkes ½ time tidligere om fredagen, da der er meget sparsomt fremmøde på dette tidspunkt. Det kan dog blive problematisk, at forældrebetalingen ikke samtidig reduceres, da forældrene kan reagere med at melde deres barn ud af sfo en Grundskolen Besparelsen på lærerstillinger, selv om den er beskeden, kan undre i en tid med kommende aktivitetsudvidelser i forbindelse med skolereformen, ekstra idrætstime på 4. og 5. klassetrin og de flere opgaver, der i forbindelse med inklusionen er blevet lagt ud, såsom lokal visitering i forbindelse med inklusionen, lokale inklusionslærere, der superviserer kolleger. Skolebestyrelsen konstaterer, at vi på 10. årgang tilbyder et 2. rangstilbud, da alle ressourcer, der førhen gav 10. klasserne mulighed for at opleve et anderledes skoletilbud nu er besparet. Vi frygter, at de ressourcestærke elever søger 10. kl. uden for kommunen, hvis der ikke er attraktive tilbud ud af huset, fx bevilling til lejrskole og kontakt til erhvervsliv, kulturelle oplevelser og andre dannelsestilbud, og de svage elever vil opgive, bl.a. på grund af transport, og kommer ikke videre i et uddannelsesforløb. Strandgårdskolen SB bemærker og er positiv indstillet overfor, at der er afsat midler til at fortsætte tiltag fra Virksomheden i Vejleåparken. SB er bekymret for de besparelser, der lægges op til i Familiecenteret, da de kan have alvorlige konsekvenser for visitationen til familieværkstedet. SB bemærker, at det endnu engang er social- og børne- og ungeforvaltningen, som skal stå for hovedparten af besparelserne. Derudover tager SB forslaget til efterretning. Vejlebroskolen Vi har følgende kommentarere til budgettet: CBU-02 Nedsættelse af åbningstiden i sfo erne med ½ time Vi ønsker ingen reduktion i åbningstiden. Der er nok lukkedage og mellem 40-50 børn i tidsrummet fredag eftermiddag mellem kl.16.30 og 17. FC-02 Rådgivning og særlig støtte til børn og unge. Personalereduktion Og 2

FC-01 Rådgivning og særlig støtte til børn og unge. Personalereduktion Vi finder det stærkt betænkeligt, at reducere i personalet der skal varetage samtaler med børn og unge, som har været udsat for f.eks. omsorgssvigt, misbrug, familiære kriser og dødsfald. Det er for os at se er en kortsigtet besparelse, med vidtrækkende konsekvenser, og på lang sigt en rigtig omkostningstung udgift. For os at se er dette forslag til stor skade for de udsatte børn og unge, som har brug for denne vejledning. Vi forventer at Ishøj Kommune lever op til sine egne mål om, at børn og unge skal sejre i eget liv. Vi synes at ovenstående forslag er, at spille hasard med udsatte børn og unges trivsel. Når vi så samtidig, på side 8 i Budgetredegørelsen, kan læse, at behovet for rådgivning og støtte er stigende, undrer vi os over, at forslaget er endt i Inspirationskataloget. Kirkebækskolen Skolebestyrelsen for Kirkebækskolen fremsender hermed vores høringssvar. Skolebestyrelsen ønsker ikke at afgive kommentarer til budgettet, og tager det til efterretning uden yderligere konkrete kommentarer. Skolebestyrelsen ønsker dog at påpege, at det forekommer os uhensigtsmæssigt at ville styrke børne- og ungeområdet, herunder Folkeskoleområdet, samtidigt med, at der ønskes at gennemføre store besparelser på de selvsamme områder. Skolen på Ishøjgård Dagtilbud Dagplejen Gadekæret Der er ingen kommentarer til budgettet på dagplejeområdet, da det ikke ser ud til, at der ligger nogen forslag til besparelser. Vi blev i 2013 nednormeret til 66 børn, hvilket må siges at være rimeligt set i lyst af hvor mange børn, der har været indskrevet i 2013. Med hensyn til Pædagogisk IT, skal man være opmærksom på dagplejen, og de udfordringer der ligger i det. De arbejder i deres hjem og den skriftlige kommunikation mellem institutionen (dagplejeren) og forælderen, skal foregå digitalt. I inspirationskataloget ligger der flere former for besparelser på dagtilbudsområdet. Vores bud vil være, at hvis der skal spares, vil det være bedst at skære en ½ time af åbningstiden. Vi mener, at det er det, der vil gøre mindst ondt. Vi vil være bekymrede, hvis man påtænker at spare på vikarkontoen, da det i perioder kan være svært at få dagligdagen til at hænge sammen og med muligheden for at bruge vikar, opretholdes det gode pædagogiske/omsorgsarbejde, der bliver lavet i vuggestuen. Vi er godt klar over, at det ikke er endeligt, hvordan bespisning af børnehavebørnene skal finansieres. Men som der blev redegjort for på mødet den 2/5 2013 med forvaltningen og forældrene, skal vuggestuerne være med til at med til at finansiere dette. Det vil være bekymrende for vore lille vuggestue. Det kan medføre en forringelse af madtilbuddet til vuggestuebørnene i vores institution. Vi får ikke fordel af stordrift, maden bliver ikke billigere at handle ind. Køkkentimeren vil evt. blive reduceret, og vi vil skulle bruge medhjælpertimer i køkkenet, som så går fra børnene. 3

Peberkværnen Forældrebestyrelsen i Peberkværnen har, på mødet d. 28. aug. 2013, drøftet de forslåede besparelser på børneområdet i Inspirationskataloget, som er: Udfasning af sygefraværsprojektet 10 % besparelse på vikarkontoen ½ times besparelse på åbningstiden 1,8 pædagog stilling ELLER 2,2 medhjælperstilling på alle 13 institutioner tilsammen Vi har følgende indvendinger: Udfasning af sygefraværsprojektet: Vi kan se projektet har været en stor succes og har nedbragt sygefraværet betydeligt. Pengene til projektet blev finansieret af en pulje fra Staten, som skulle fremme kvaliteten i institutioner. Som udgangspunkt mener bestyrelsen, at det godt kunne være et område, hvor der kunne spares, som forslået. Men sker det, så rejser det spørgsmålet: Hvor ryger de statsstøttede penge fra puljen så hen? 10 % besparelse på vikarkontoen: Bestyrelsen ser meget bekymret på dette forslag. I forvejen er der næsten ingen penge på området, og da Peberkværnen ydermere er den eneste børnehave med specialstuer, som er ekstra udsatte i tilfælde af sygdom, må vi på det kraftigste modsætte os dette forslag. Derudover synes Bestyrelsen, det er vigtigt at se fremad. Fra januar 2014 begynder der køkkenpersonale i alle institutioner, og her er det af stor betydning, at man har med i sine overvejelser, hvad der skal ske, såfremt/når, der er behov for vikar på dette område. Hvis der ikke er penge til vikarer, så er det det faste personale, som skal udgå fra deres arbejde og indgå i køkkenet. Igen finder Bestyrelsen dette meget problematisk, set ud fra børnenes velfærd og hverdag, som er presset nok i forvejen. ½ times besparelse på åbningstiden: Sidste år blev der gennemført samme besparelse på ½ time om ugen. Det gjorde ondt, men var acceptabelt. Nu bliver det så atter forslået, og Bestyrelsen ser med stor bekymring på dette. Generelt bliver forholdene i institutionerne forringet gang på gang, mens prisen for en plads stiger. Det hænger ikke sammen, og er med til at skabe stor frustration hos forældrene, som nu endnu en gang skal skrue op for stressen. Både for at finde pengene i økonomien, men i den grad også for at hente/aflevere henholdsvis tidligere og senere. 1,8 pædagog stilling ELLER 2,2 medhjælperstilling (på alle 13 institutioner tilsammen): Færre hænder til børnene. Det kan Bestyrelsen på ingen måde bakke op om. Ishøj Kommune har en god lang stolt tradition for at være en socialdemokratisk kommune, som favner om børnefamilierne. Det er ligeledes en kommune, som borgerne, når de bosætter sig, sjældent flytter fra, netop pga. de gode forhold for børnefamilier. Alt dette ser Bestyrelsen langsomt sive ud, ved konstant at skære i personale i institutioner. Femkanten Budgettet er gennemgået og taget til efterretning. Følgende kommentar ønskes knyttet til reducering af åbningstiden: 4

Det bliver et problem, at nå at hente børnene for alle de forældre der pendler. Man taler fra regeringens side meget om fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men det bliver vanskeliggjort, når åbningstiden i daginstitutionerne mindskes. Da arbejdsmarkedet ser ud på en måde, så jobbene ikke hænger på træerne, er det arbejdsgivers marked. Kan du ikke arbejde på de ønskede arbejdstider, finder de blot en anden. Hermed bliver Ishøj en by af forældre på forsørgelse frem for skatteydere. Følgende kommentar ønskes knyttet til reducering af vikarbudgettet: Vi får som forældre af vide, at Ishøj er en ambitiøs kommune, hvor man har fokus på pædagogisk udvikling og kompetenceudvikling af personalet. En stor del af vikarbudgettet bliver brugt i forbindelse med dette. Det hænger hermed ikke sammen, at kommunen vil prioritere udvikling, men samtidig nedprioritere forudsætningen for at dette kan ske på en ansvarlig måde, hvor der stadig er hænder nok til omsorgsdelen af kerneydelsen. Følgende kommentar ønskes knyttet til reducering af pædagogiske stillinger: Dette bør udelukkende ske i forhold til det faldende børnetal. Denne tilpasning af arbejdsstyrken ift. arbejdsmængden, er forståelig. Hvis reduceringen derimod sker med dårligere normering for øje, er det med henvisning til områdets pædagogiske ambitioner og vores børnenes trivsel og udvikling, dybt bekymrende at skære i varme hænder. Piletræet Piletræets bestyrelse mener besparelserne for daginstitutionerne er bekymrende, da det igen berør personaletimer og dermed er en indirekte nednormering. Der er igennem de sidste mange år blevet reduceret mange personaletimer, og vi mener ikke, at der politisk tages hånd om dette område. Vi undrer os over, at vi til en temaaften i juni 2013 bliver spurgt - men ikke hørt omkring emner til besparelser. Ved sidste års besparelse fjernede Piletræet den pædagogiske weekend, og i år har vi indført pædagogisk refleksion, med en gruppe som tovholder for den pædagogiske faglighed. Der bør gives ressourcer til de forandringer personalet foretager, for at bevare den høje standard i vores institutioner. Ingen besparelser på personaleressourcer. Vi ønsker fortsat, at det pædagogiske arbejde skal tilgodeses med den normering vi har. I Piletræet har vi mange udsatte børn og familier, som har brug for professionel vejledning, visitation, opfølgning m.m. Det pædagogiske arbejde forringes og kvaliteten i hverdagen er snart en saga blot. Emner fra temaaftenen. Vi mener godt, at der kan spares andre steder i institutionernes budget. Reduktion i åbningstiden: Det er ikke ok at åbningstiderne forringes. Vi mener, at det er med til at kommunen ikke bliver attraktiv, og dermed fravælges på grund af de ringe institutionsforhold. Vi opfordrer til at åbningstiderne er så lange som muligt, hvis vi skal tiltrække borgere med gode lønindtægter. 5

Firkløveren Kommentarer til budget 2014 og Inspirationskatalog fra Firkløverens Bestyrelse. Firkløverens bestyrelse har på et bestyrelsesmøde d. 20/8 2013 behandlet ovenstående. Bestyrelsen har følgende kommentarer: Det er med stor beklagelse, at vi læser at samtlige forslag vedr. daginstitutioner går på personalebesparelse. Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at samtlige forældre på et fælles bestyrelsesmøde blev spurgt, hvor der evt. kunne ligge en besparelse. Samtlige bestyrelser gav udtryk for, at det ikke måtte gå ud over personalenormeringen. Derfor kan vi ikke gå ind for nogle af de forslag, der er i Inspirationskataloget, bortset fra udfasningen af sygefraværsprojekt. Nedsættelse af åbningstiden: Vil medføre dårligere service for forældrene i forhold til de i forvejen tidlige lukketider. Personalet vil blive beskåret. Reduktion af vikarmidler: Dette betyder helt sikkert, at personalet skal løbe stærkere. Vi vil også her henlede opmærksomheden på, at der skal være fuld vikardækning vedr. køkkendamen til den nye madordning, da det ellers ikke vil være muligt at give alle børnehavebørnene frokost ved køkkendamens ferie og evt. sygdom. Reduktion af stillinger: Det er meget beklageligt med mindre personalenormering i forhold til det fælles ønske fra samtlige personalebestyrelser. Børnehuset Bøgely Bestyrelsen har noteret sig at budget 2014 ser fornuftigt ud for Ishøj Kommune, at der reelt er en lille ubalance om nogen. Bestyrelsen vil dog gerne gøre gældende, at den ikke synes, der bør ske reduktioner på daginstitutionsområdet. Børnehuset Troldebo Vi synes, det er svært at pege på et område inden for dagtilbuddene, hvor en besparelse vil være rimelig, da vi synes området er presset nok i forvejen. Vi oplever en hverdag, hvor enderne kun netop hænger sammen personalemæssigt. Det er et puslespil for personalet at få dækket åben- og lukkevagter, og vi som forældre oplever til tider at komme til en institution, hvor antallet af voksne hoveder er meget begrænset i forhold til antallet af børnehoveder. Trods dette formår de at give vores børn en tryg og glad hverdag. Det er dog svært for os at se, hvordan man på nogen måde kan spare yderligere på antallet af stillinger og vikartimer i forhold til det nuværende. En nedsættelse af institutionernes åbningstid med en halv time yderligere, mener vi, er en væsentlig serviceforringelse, der vil kunne medføre, at det for nogen, kan bliver svært at få familieliv og arbejdsliv til at harmone- 6

re. Det er dog det eneste sted, hvor vi kan se, at en besparelse også medfører mindre aktivitet. Børnehuset Elverhøj Forældrebestyrelsen i Elverhøj har behandlet Budget 2014, og herunder følger vores høringssvar. Vi vil gerne starte med at rose for indførelsen af madordning for børnehavebørn. Vi mener, at dette er et stort kvalitetsløft, specielt set i lyset af, at Ishøj har en høj andel af udsatte familier, og man hermed sikrer, at børnene i hvert fald en gang dagligt, får et ernæringsmæssigt korrekt måltid. Vi må desværre også konstatere, at der igen i år planlægges besparelser på daginstitutionsområdet. Ishøj Kommune har mange og gode visioner for børneområdet, der bl.a. kan læses i børne- og ungepolitikken, men desværre afspejler dette sig ikke i praksis, da besparelserne på området tydeligt forringer muligheden for at føre de gode visioner ud i livet. Herunder følger vores kommentarer til de enkelte spareforslag: Reducering i antallet af lærerstillinger på kommunens folkeskoler Selvom dette ikke direkte berører daginstitutionsområdet, vil vi stadig gerne udtrykke vores ærgrelse over, at der igen spares på skoleområdet. I beskrivelsen af ændringen kommenteres det, at besparelsen kan betyde en nedsættelse af elevernes timetal, hvilket vi mener, er en forringelse af børnenes muligheder for læring. Nedsættelse af åbningstiden i kommunens dagtilbud fra 52 til 51½ time om ugen I høringsbrevet fra Elverhøjs bestyrelse sidste år, spurgte vi til, om nedsættelsen af åbningstiden blev foreslået på baggrund af en undersøgelse, der viste manglende behov for den daværende åbningstid, eller om det var en ren skrivebordsøvelse? Dette spørgsmål vil vi gerne stille igen, da vores undersøgelser viser, at der er et reelt behov i Elverhøj for, at åbningstiden ikke nedsættes yderligere. Hvis åbningstiden nedsættes i Elverhøj, vil det betyde, at mange familier vil få svært ved at få opfyldt deres behov for pasning, og vi frygter konsekvensen heraf. Som vi også har påpeget tidligere, så har de andre distrikter en mulighed for, hvis det ønskes, at koordinere deres åbningstider, således at forældre kan vælge en daginstitution med en åbningstid, der tilgodeser deres families behov. Vi vil gerne igen på det kraftigste anmode om, at der tages hensyn til, at Elverhøj er den eneste daginstitution i distrikt 1, og der derfor gøres en undtagelse, således at der ikke bliver reduceret i Elverhøjs åbningstid. Reducering af vikarmidler i dagtilbud med 10 % For at opretholde den høje faglighed, samt de mange pædagogiske tiltag, så mener vi, at det er vigtigt, at budgettet rummer mulighed for vikardækning, når det faste personale har ferie, er syge, på kursus osv. Vores opfattelse er også, at der er personalet, der skal dække ind, når de ansatte i køkkenet ikke er på arbejde, hvilket potentielt kan øge behovet for vikarer. Derfor er det med ærgrelse, at vi noterer os, at der forslås en besparelse på dette område. 7

Reducering i antallet af stillinger i kommunens daginstitutioner Det er med stor beklagelse, at vi noteret os forslaget til denne besparelse. Vi mener ikke, at kvaliteten på daginstitutionsområdet kan bære flere besparelser. Derudover mener vi også, at det vil medføre en nedgang i tiden til det enkelte barn, hvilket direkte vil påvirke omsorgen og nærværet. Vi opfordrer derfor til, at besparelserne på daginstitutionsområder stopper, da de største tabere vil blive børnene!!! Personalereduktion i den forebyggende indsats til børn og unge Der nævnes bl.a. en sandsynlighed for, at problematikker vil forværres og senere initiativer vil være mere indgribende og mindre effektfulde. Det nævnes også, at en del familier ikke vil modtage forebyggende tilbud. Med den viden, undrer det os, at der foreslås besparelser på områder, og man derved blot udskyder problematikkerne og den økonomiske udgift. Børnehuset Ørnebo Hermed afsluttes vores kommentarer til Budget 2014. Vi ser frem til at høre nærmere, når høringssvarene er behandlet. Bestyrelsen i Børnehuset Ørnebo har afholdt møde den 21. august 2013, hvor vi drøftede Ishøj Kommunes inspirationskatalog til brug for udligning af ubalance i budgettet 2014-2017. Nedsættelse af åbningstid i dagtilbud fra 52 til 51,5 timer om ugen. Bestyrelsen ser det som positivt, at der i sparekataloget er indeholdt dette forslag. En reducering i antal af åbningstimer forringer ikke børnenes tid i institutionen, da der stadig er det samme antal voksne hænder til vores børn i åbningstiden, og kvaliteten i dagtilbuddene bibeholdes. Vi synes, at Ishøj Kommune har et flot tilbud til børnefamilier med den lange åbningstid. Bestyrelsen i Ørnebo foreslår faktisk at udvide dette spareforslag, så dagtilbuddenes åbningstid reduceres med 1 time om ugen; altså fra 52 timer til 51 timers åbningstid. Vi ser gerne denne time spredt på ugens fire første dage med et kvarters reduceret åbningstid. Reduktion af vikarmidler i dagtilbud med 10 procent. Bestyrelsen i Ørnebo ser ligeledes positivt på dette spareforslag. Det er vores opfattelse, at der med initiativet Hvad er det vi kan, når vi er her alle sammen omkring at nedbringe personalets sygefravær, har båret frugt, og der dermed ikke er det samme behov for at indkalde vikarer. Reduktion i antallet af stillinger i kommunens dagtilbud. Bestyrelsen kan på ingen måde bifalde dette forslag. Ved reduktion i antallet af stillinger vil vi meget mærkbart gå på kompromis med kvaliteten i daginstitutionerne, og der vil dermed direkte ske en forringelse af vores børns hverdag. Vi er glade for, og stolte af, de mange pædagogiske tiltag der er i dagtilbuddene og den ro, nærvær og omsorg, som er så vigtig for vores børns opvækst. En reduktion i personalet betyder færre hænder, ører og øjne til vores børn, hvilket vi på ingen måde ønsker. 8

Takster. Bestyrelsen har undersøgt og diskuteret Ishøj Kommunes takster for dagtilbuddene. Vi vil foreslå, at man i 2014 hæver taksten for en børnehaveplads til den maksimale egenbetaling; nemlig 1.852,10 kr./måned. Dette vil give en stigning på 12 kroner pr. måned, hvilket vi mener, vil være overkommeligt for alle. Vi foreslår ligeledes at hæve egenbetalingen for en vuggestueplads; dog ikke til maksimum. Vi foreslår en stigning på ca. 100 kr./måned. Tvillingehuset Vi er opmærksomme på, at Ishøj Kommune skal spare og glæder os over, at det er et meget mindre beløb end vi har set de tidligere år. Desværre bliver vi kun mere bekymrede over, om personalet kan yde det samme høje serviceniveau med endnu et år med besparelser. Vi har taget de forslåede besparelsesområder til debat, og forsøgt at rangere dem. De opstillede besparelsesmodeller vil have forskellige konsekvenser. Alle tre har direkte konsekvenser for børnene, da de giver færre timer med personalet. Nogle af modellerne har konsekvenser for personalet, da der er færre hænder til at klare de daglige opgaver. Og én model har direkte konsekvens for nogle forældre, da åbningstiden vil blive reduceret og kan indirekte have konsekvens for flere forældre, hvis børnene ikke får den opmærksomhed, de har brug for. Det er ikke nemt, at vurdere, hvad der vægter højest. Modellen der reducerer antallet af pædagogstillinger, er bestemt den besparelse, der vil have de værste konsekvenser. Vi synes ikke, at vi kan være bekendt overfor vores børn, at der vil være så stor nedskæring i timer sammen med de voksne. Vi synes heller ikke, vi kan være det bekendt overfor personalet, som i forvejen kæmper en hård kamp for at nå alle deres daglige opgaver, som ikke direkte involverer samvær med børnene. Hvad angår de to andre modeller, hhv. nedskæring i åbningstid og nedskæring i vikartimer er vi mere positivt indstillet. Nedskæring i vikarbudgettet på 10 % er acceptabelt, men hvis nedskæringen i vikarbudgettet alene ikke er nok, kan den suppleres med nedskæring i åbningstiden. Mht. nedskæring af åbningstid har vi umiddelbar en positiv indstilling. DOG skal det siges, at den vil ramme meget hårdere i år end sidste år, da vi nu bevæger os tæt på tålelighedsgrænsen for åbningstid. Kan den halve time deles over i 3x10 min, eller 2x15 min, ser vi ikke det store problem. Men hvis det forlyder sig således, at den skal bespares som en hel halv time, synes vi, det er mere vanskeligt. Det kan have store jobmæssige problemer/konsekvenser for nogle forældre. Vi håber meget, at der kan komme en løsning, der tilgodeser både børn, personale og forældre. Trækronerne Nedsættelse af åbningstiden fra 52 til 51,5 timer. I Trækronerne er der mange forældre, der arbejder uden for kommunen, og de vil have problemer med at nå at afhente børn inden for en endnu kortere åbningstid. Grundet den megen trafik der er på motorvejen og de ofte mange forsinkelser på S-toget, vil det give proble- 9

mer for rigtige mange forældre. Åbningstiderne generelt harmonere ikke med den moderne families arbejdsliv og de krav, der stilles til at være fleksibel på arbejdsmarkedet. Desuden vil en kortere åbningstid igen få konsekvenser for personalenormeringen og en forringelse af det pædagogiske arbejde i Trækronerne. Besparelse på 10 % på vikarmidler. Selv om sygefraværsprojektet har båret frugt og givet færre fraværstimer, er der stadig et behov for at kunne ansætte vikar ved ferie, sygdom og ikke mindst i forbindelse med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. For bestyrelsen er det vigtigt, at der bevares et højt fagligt niveau og en institution i udvikling. Besparelses på normeringen. Hvis dette er tænkt som en justeringen i institutionerne i forhold til det faktiske børnetal er det jo sund fornuft, men hvis det er tænkt som en yderligere besparelse, giver det anledningen til bekymring og har betydning for børnenes fremtid. Hvis vi gerne vil have, at vores unge skal klare sig gennem en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at vi giver dem de bedste forudsætninger med fra de er helt små. Hvilket er lig med høj standard i vores dagtilbud med mange og dygtige pædagoger. Regnbuen Tilførelse af penge til dagtilbudsområdet. I 2013 tilførte regeringen 2,2 millioner kr. til dagtilbudsområdet til bedre personalenormeringer i Ishøj Kommune. Disse midler blev i 2013 brugt til sygefravær og IT. Forældrebestyrelsen vil gerne vide, hvordan det tænkes at udmønte de penge, der fra regeringen er afsat til bedre personalenormeringen i det kommende budget. Når projektet om sygefravær udfases og kvalitetsrapportens anbefalinger om IT er nået. Forældrebestyrelsen i Regnbuen udtrykker bekymring for en evt. kortere åbningstid. Vi vil gerne forsat være en attraktiv kommune for børnefamilier, dvs. det er afgørende, at vi kan få børnene passet og samtidig arbejde i andre kommuner. Med en kortere åbningstid vil man have færre fuldtidsstillinger at tilbyde personale og dermed måske afskære os fra dygtige pædagoger Frihjulet Det primære må være at vi/kommunen får børnetallet op og dermed sikrer kommunen en god økonomi. 10