Uddannelsespolitik 2014

Uddannelsespolitik 2014

Uddannelsespolitik 2014 Redaktion: Dansk Byggeri/Louise Pihl og Sidse Frich Thygesen Design: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Uggi Kaldan, Marie Holm Mathiasen, Kirstine Mengel, Jens Hemmel, Aske Muff, Margrethe Petri Godtkjær, Simon Ladefoged Dato: Marts 2014 Oplag: 2.000 Papir: 150 gram MultiDesign, org. white Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISBN: 978-87-92008-09-1 2

Indhold 3 Forord 4 Folkeskolen 6 Erhvervsuddannelserne en verden af muligheder 8 Erhvervsuddannelserne bedre image 10 Erhvervsuddannelserne høj kvalitet 12 Erhvervsuddannelserne - flere praktikpladser og uddannelsesgaranti 14 Erhvervsuddannelser - praktikpladser og partnerskabsaftaler 16 Videregående uddannelser synlige og relevante uddannelsesmuligheder 18 Videregående uddannelser - stærke studiemiljøer og uddannelsessteder 20 Efteruddannelse - gode muligheder og tilbud 22 Efteruddannelse - energi, klima og bæredygtighed 23 Efteruddannelse - ledelse og logistik Forord I Danmark skal vi ikke kun konkurrere på viden vi skal også konkurrere på produktivitet, bæredygtighed, nye processer, kreative idéer og ikke mindst godt håndværk. Hvis bygge- og anlægsbranchen skal opnå globale styrkepositioner på disse områder, så er det helt centralt, at fremtidens medarbejdere bliver klædt godt på; fra folkeskole til de videregående uddannelser. Vi skal have flere dygtige unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet og når de gør det, så skal de udfordres og motiveres. En byggefaglig erhvervsuddannelse skal være et aktivt tilvalg, der giver attraktive videreuddannelses- og karrieremuligheder. Merkantile kompetencer skal have større fokus, når vi uddanner til bygge- og anlægsbranchen, og ikke mindst skal vi have gode efteruddannelser, så nuværende medarbejdere altid kan opkvalificeres. Michael Lund Kristensen Formand for Dansk Byggeris Uddannnelsesudvalg 3

Folkeskolen Dansk Byggeris mål er At alle unge, der forlader folkeskolen, er kompetente og klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Alle børn i folkeskolen skal præsenteres for erhvervsuddannelserne og de muligheder, der er ved at vælge en håndværksuddannelse. Ikke en eneste gang opfordrede UU-vejlederen mig til at overveje en erhvervsuddannelse. Det er ligesom om, at ingen udfordrer gymnasievalget. - MARIA, gynmasieelev, 17 år Derfor arbejder vi for 2 At det faglige niveau i folkeskolen bliver højere 2 At der udbydes praktisk-orienterede valgfag i folkeskolen 2 At flere skoleklasser inspireres til at besøge byggepladser 2 At udvikle undervisningsmateriale til brug i folkeskolens fag 2 At vejlederne får et bedre kendskab til bygge- og anlægsbranchen 2 At der etableres erhvervsrettede 10.klasser på erhvervsskolerne Det er i folkeskolen, at interessen for at arbejde med hænderne skabes. Det er her eleverne introduceres til håndværksfag, og ikke mindst så er det i folkeskolen, at eleverne bliver præsenteret for ungdomsuddannelserne. Når branchen ønsker at tiltrække dygtige unge, så er første skridt, at introducere byggefagene i folkeskolen. Det gøres ved at invitere folkeskoleeleverne ud på byggepladserne, holde introdage på erhvervsskolerne og ved at gøre håndværk håndgribeligt via opgaver i fx matematik, naturfag, samfundsfag eller det nye fag håndværk og design. 2 I 2013 valgte blot 19 % af eleverne, der afsluttede folkeskolen, at fortsætte på en erhvervsuddannelse. 4

Folkeskolen Jeg synes, at koblingen mellem matematikopgaver og reelle arbejdsopgaver viser eleverne klart og tydeligt, at de kompetencer, de lærer i undervisningen, bliver anvendt i den virkelige verden hver eneste dag. Samtidig sættes der fokus på, at man som håndværker skal have styr på matematikken. Skolen på byggepladsen LærervejLedning Regn med byggeri og anlæg Temaoplæg Til matematik i 7. - 8. klasse - KARINA MEINECKE, UU-vejleder i Københavns Kommune En erhvervsuddannelse åbner døre og kræver både et klogt hoved og dygtige hænder. Matematikundervisningsmaterialet 'Regn med byggeri og anlæg' stilles gratis til rådighed for folkeskolen. 'Skolen på byggepladsen' stilles også gratis til rådighed, og Dansk Byggeri hjælper med at få etableret aftaler mellem skoler og virksomheder Erhvervsuddannelserne skal gøres til et aktivt tilvalg for folkeskolens dygtige unge. Her konkurerer unge fra folkeskolen til DM i Skills 2014 på Gigantium i Aalborg 5

Erhvervsuddannelserne en verden af muligheder Dansk Byggeris mål er At erhvervsuddannelserne bliver ved med at være adgangsbillet til job, videre studier og et liv som selvstændig og at de unge og deres forældre kender disse muligheder. BYGGERI OG BUSINESS Med en erhvervsuddannelse kan du fx blive byggekoordinator. Byggekoordinator er en ny toårig erhvervsakademiuddannelse, der henvender sig til håndværkere. Uddannelsen har tre specialeretninger: bæredygtighed, entrepriseledelse og virksomhed. Derfor arbejder vi for 2 At formidle viden om, at en erhvervsuddannelse åbner døre til erhvervsakademier og professionshøjskoler 2 At fortælle unge, deres forældre, folkeskolelærere og UU-vejledere, at en erhvervsuddannelse er et godt alternativ til gymnasiet 2 At partnerskabsaftaler bliver et redskab, der kan bringe bygge- og anlægsbranchen ind i folkeskolerne og folkeskoleeleverne ud på byggepladserne 2 At udvikle branchenært undervisningsmateriale til folkeskolen og gymnasiet 2 At erhvervsuddannelserne får positiv omtale i uddannelsessystemet, pressen og i samfundet generelt 2 At flere med en gymnasial uddannelse vælger en erhvervsuddannelse i bygge- og anlægsbranchen 2 At VM i Skills og DM i skills fortsat bruges til at markedsføre erhvervsuddannelserne På en erhvervsuddannelse lærer eleverne både at bruge hovedet og hænderne. Når uddannelsen er afsluttet, er mulighederne mange: Man kan starte i et job, åbne sin egen virksomhed eller læse videre. En erhvervsuddannelse giver muligheder og åbner døre til næste trin i uddannelsessystemet, og det budskab skal formidles til de unge, deres forældre, folkeskolelærere og UU-vejledere. 2 Erhvervsuddannelse fx tømrer eller murer Byggekoordinator Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi 6

Erhvervsuddannelserne en verden af muligheder Det skal formidles, at erhvervsuddannelserne åbner døre både til at blive chef i egen virksomhed, men også til de videregående uddannelser. - JENS G. ANDERSEN, murermester, Jens G. Andersen A/S WorldSkills og SkillsDenmark: DM i Skills er danmarksmesterskaberne i erhvervsuddannelser. Her dystes på faglighed, viden og kvalitet, og vinderne går videre til WorldSkills, der er det internationale mesterskab. I 2013 blev WorldSkills afholdt i Leipzig, og den danske murer Mathias Nielsen vandt sølv 7

Erhvervsuddannelserne bedre image Dansk Byggeris mål er At erhvervsuddannelserne får et bedre image. Det skal være lige så attraktivt at vælge en uddannelse på en erhvervsskole som på et gymnasium. Byggebranchen udvikles konstant, kompleksiteten øges og kravene stiger. Det er både krav om produktivitet, digitalisering og materialekendskab, og det kræver dygtige håndværkere. - OLE GREGERSEN, tømrermester, Tømrer- og Snedkerfirma Ryon Gregersen A/S Derfor arbejder vi for 2 At erhvervsuddannelsernes image skal forbedres og prestigen øges 2 At alle elever udfordres fagligt på uddannelserne 2 At der skal indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Man skal have bestået dansk og matematik for at kunne starte på et grundforløb 2 At rekruttere dygtige elever til erhvervsuddannelserne fra gymnasiet 2 At flere vælger eux 2 At erhvervsskoleeleverne vejledes aktivt i deres efter- og videreuddannelsesmuligheder 2 At der er et bredt udbud af videreuddannelsesmuligheder i det ordinære uddannelsessystem for erhvervsuddannede inden for byggeri og anlæg I 2013 valgte blot 19 % af folkeskoleeleverne at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Det er alt for få unge, der aktivt vælger en erhvervsuddannelse og særligt for få dygtige unge. Det skal ændres, for byggeerhvervet har brug for motiverede og dygtige unge, der kan være med til at sikre branchens fortsatte udvikling, og ikke mindst kan bidrage til nytænkningen i branchen. 2 Det er centralt, at der opsættes adgangskrav på erhvervsuddannelserne og at der igangsættes initiativer indenfor talentpleje. 8

Erhvervsuddannelserne bedre image KARAKTERGENNEMSNITTET FOR ELEVER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER I 2012 % 60 50 40 30 20 10 0 4,00 og lavere 4,01-5,00 Bygge- og anlægsgrundforløb 5,01-7,00 Erhvervsuddannelser grundforløb Gymnasiale uddannelser 7,01-8,00 8,01 og højere Karaktergennemsnittet er for grundskolen, og er baseret på 7-trinsskalaen. Gymnasiale uddannelser er både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet FRAFALD FRA UNGDOMSUDDANNELSER I 2012 VED TILGANG I 2011 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 % Bygge- og anlæg Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Bygge og anlæg og erhvervsuddannelser er for grundforløbet. Kilde: Undervisningsministeriet, www.uvm.dk og egne beregninger FRA EUD TIL PH.D Anders Kudsk blev udlært bygningssnedker i 1996. I 1998 fortsatte han på adgangskurset til ingeniøruddannelserne og gik herfra videre til bygningsingeniøruddannelsen, hvor han blev færdig som diplomingeniør i 2003. Han fortsatte på kandidatuddannelsen og dimitterede i 2005 som civilingeniør. Men for Anders endte uddannelseslivet ikke her, og i 2013 afsluttede han en ph.d om modularisering i byggeriet. 9

Erhvervsuddannelserne høj kvalitet Dansk Byggeris mål er At fagligheden og kvaliteten i erhvervsuddannelserne er i top, og at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. De elever, der i dag er i lære det er dem, der skal starte fremtidens virksomheder. Derfor er det vigtigt, at vi får sat iværksætteri og business på skoleskemaet. - JESPER MIDDELBO, afdelingschef, HHM A/S Derfor arbejder vi for 2 At fremme kvaliteten i undervisningen og sikre at alle elever får uddannelse i 37 timer om ugen 2 At udvikle talentspor og talentskoler 2 At der udvikles fag-faglige fag på højt niveau 2 At der bliver flere valgfrie specialefag 2 At taxametersystemet understøtter udbud af fag på højniveau 2 At færdiggørelsestaxameteret øges, så skolerne får flere penge pr. bestået elev -på denne måde fjernes det økonomiske incitament til at "opbevare" eleverne 2 At der udvikles overbygningsuddannelser (trin 3 i erhvervsuddannelserne) inden for konstruktion, ledelse og energi 2 At kommunikationen mellem virksomhed og skole bliver bedre 2 At der er fokus på bæredygtighed og iværksætteri, både i de ordinære uddannelser og som påbygning. 2 At lærerne systematisk efteruddannes 2 At der er samme kvalitet og indhold på erhvervsuddannelserne på landsplan 2 At skolerne deler viden og udbreder 'best practise' Erhvervsuddannelserne er kernen i det danske erhvervsliv og i særdeleshed i byggeerhvervet. Derfor er det afgørende, at uddannelsernes indhold er tidssvarende og matcher arbejdsmarkedets behov. Der sker konstant udvikling indenfor fx digitalisering og it, og kompleksiteten i krav til byggeriet stiger. Så udover at erhvervsuddannelserne skal tiltrække nok unge for at imødekomme fremtidige arbejdsmarkedsbehov, skal det også være dygtige unge, der gennemgår en uddannelse af høj kvalitet. 2 Kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal altid være høj. Der skal være fokus på kvalitet i al undervisning på erhvervsskolerne og det er vigtigt med mulighed for påbygninger og flere valgfrie specialefag. 10

11

Erhvervsuddannelserne - flere praktikpladser og uddannelsesgaranti Dansk Byggeris mål er At alle unge, der er kvalificerede og har bestået grundforløbet, kan fortsætte deres uddannelse i praktik i en virksomhed eller på skole. Gode praktikpladser er centrale i erhvervsuddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at der udvikles velfungerende skolepraktikforløb, der også indeholder fx virksomhedsforlagt undervisning. Derfor arbejder vi for 2 At der er praktikpladser, enten i virksomhederne eller i praktikcentrene, til unge, der har bestået et grundforløb 2 At praktikcentrene er velfungerende og sikrer uddannelse og praktikpladser i rigtige virksomheder til unge, der har bestået grundforløbet 2 At eleverne er arbejdsmarkedsparate, inden de starter i praktik 2 At flere virksomheder tager del i at uddanne lærlinge, blandt andet ved brug af korte uddannelsesaftaler og delaftaler 2 At skolepraktikken løbende evalueres og kvalitetssikres 2 At skolepraktikken bliver bedre og knyttes sammen med virkeligheden, dog uden det bliver konkurrenceforvridende 2 At virksomheder, der tager lærlinge, bliver økonomisk kompenseret og præmieres, fx via praktikpladspræmie 2 At lærlingeudvalg og mentorer udbredes 2 At flere virksomheder har en uddannelsespolitik Vekseluddannelserne er kernen i de danske erhvervsuddannelser. Det sikrer eleverne en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, og er også en sikkerhed for, at det, de lærer, er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og virkelighed. Vekseluddannelserne er afhængige af, at der er praktikpladser nok til de unge, der består grundforløbet. Antallet af praktikpladser er konjunkturafhængigt, så derfor er det centralt, at der udvikles velfungerende skolepraktikforløb af høj kvalitet og tæt knyttet til praksis. 2 12

Erhvervsuddannelserne - flere praktikpladser og uddannelsesgaranti ANDELE I VIRKSOMHEDSPRAKTIK OG SKOLEPRAKTIK I PROCENT 100 80 60 40 20 EUC VEST På EUC Vest er der ikke fysiske værksteder til skolepraktikeleverne. De bliver i stedet sendt i virksomhedsforlagt undervisning 14 dage ad gangen, indtil de finder en permanent eller længerevarende praktikplads. På den måde fastholdes eleverne ikke i skolepraktik, og de motiveres til at være praktikpladsopsøgende. 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Skolepraktik Kilde: Undervisninsgministeriet Virksomhedspraktik 13

Erhvervsuddannelser - praktikpladser og partnerskabsaftaler Dansk Byggeris mål er At alle virksomheder, der har mulighed for at tage lærlinge, opretter praktikpladser og tager et uddannelsesansvar. bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne i stedet for sociale klausuler indgår partnerskabsaftaler, for partnerskaber når al byggeaktiviteten i kommunen, og ikke kun den kommunalbestyrelsen sætter i gang. Partnerskabsaftaler sikrer flere praktikpladser end sociale klausuler. 2 Derfor arbejder vi for 2 At flere unge får praktikpladser 2 At styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og selv gennem partnerskabsaftaler være en aktiv part i det 2 At flere kommuner indgår partnerskabsaftaler 2 At færre kommuner indfører sociale klausuler 2 At de sociale klausuler, der måtte indføres, bliver så lidt bureaukratiske som muligt og dermed ikke straffer virksomheder, som uddanner lærlinge 2 At støtte og fremdrive et godt samarbejde mellem kommunens virksomheder, jobcentre og erhvervsskoler 2 At flere folkeskoleelever bliver introduceret til bygge- og anlægsbranchen Vi har rigtig gode erfaringer med partnerskabsaftalen i Herlev Kommune. Vi skaffer praktikpladser til kommunens unge, og vi laver nye vejledningsformer, så endnu flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Gennem partnerskabsaftalen er der etableret et værdifuldt netværk på tværs af uddannelsesområdet, hvor vi målrettet følger eleverne fra grundskolen, over i en erhvervsuddannelse, ud i virksomhederne og eventuelt i jobcenteret. Partnerskabsaftalen virker efter hensigten, og vi er glade for at indgå i et samarbejde om de unges fremtid. - THOMAS GYLDAL (S), borgmester i Herlev kommune Partnerskabsaftaler bygger på frivillighed og opfordrer virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlinge. En partnerskabsaftale er et samarbejde mellem Dansk Byggeri, kommunen både skoleforvaltning, jobcenter og UU-vejledning og erhvervsskolen. På den måde kommer det samlede partnerskab "hele vejen rundt" om den unge, og medfører et fælles ansvar for at sikre praktikpladser i Partnerskabsaftaler rummer meget mere end sociale klausuler fx kan en partnerskabsaftale inkludere brobygning fra folkeskolen til bygge- og anlægsbranchen. 14

Erhvervsuddannelser - praktikpladser og partnerskabsaftaler 21 KOMMUNER HAVDE I JANUAR 2014 INDGÅET EN PARTNERSKABSAFTALE PARTNERSKABER DER VIRKER Efter Vejle kommune indgik en partnerskabsaftale, bruger 12 folkeskoler nu undervisningsmaterialet Byg et hus. Byg et hus tager folkeskoleeleverne med på erhvervsuddannelserne og præsenterer dem for, hvordan håndværk kræver både kloge hoveder og hænder. Har partnerskab Overvejer partnerskab Ikke partnerskab 15

Videregående uddannelser synlige og relevante uddannelsesmuligheder Dansk Byggeris mål er At der bliver flere med en videregående uddannelse i branchen og især, at flere med en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge og anlæg læser videre og vender tilbage til branchen, som fx byggeledere. Det er utrolig vigtigt, at vi i disse år med meget store anlægs- og infrastrukturinvesteringer også får nye ingeniører med de rette kompetencer ind på markedet. Det er helt afgørende for, at danske entreprenørfirmaer kan gøre sig gældende i den globale konkurrence. - HENRIK STYRUP, projektudviklingsdirektør, Arkil A/S Derfor arbejder vi for 2 At flere med en erhvervsuddannelse får en brancherelevant videregående uddannelse 2 At erhvervsuddannelserne giver gode muligheder for optagelse på videregående uddannelser indenfor byggeri og anlæg 2 At byggekoordinatoruddannelsen kommer godt i gang, og der udvikles en top-up professionsbachelor med fokus på byggeri og business 2 At der uddannes flere anlægs- og infrastrukturingeniører for at imødekomme fremtidige store anlægsprojekter 2 At uddannelserne indeholder undervisning i både sikkerhed og arbejdsmiljø, som minimum svarer til niveauet på erhvervsuddannelserne FULDFØRTE, BYGGE- OG ANLÆGSTEKNIK BACHELORUDDANNELSER 140 120 100 80 60 40 20 0 Antal 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Bygge- og anlægsteknik Kilde: Danmarks Statistik, tabel U37 Hvis flere med en erhvervsuddannelse skal fortsætte på en videregående uddannelse, er det grundlæggende, at der skal udbydes attraktive og fagligt stærke erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. 2 Bygge- og anlægsbranchen har brug for flere medarbejdere med en videregående uddannelse på alle niveauer. 16

Videregående uddannelser synlige og relevante uddannelsesmuligheder Selv om man bliver ingeniør fra et universitet, skal man have haft gummistøvler på og jord under neglende. Man skal vide, hvordan virkeligheden er ude på byggepladserne. Virksomheder med høj produktivitet har flere medarbejdere med en professionsbachelor fx bygningskonstruktører [ For få byggefagligt erhvervsuddannede ] læser videre OVERSIGT OVER VIDEREUDDANNELSE BLANDT ERHVERVSUDDANNEDE UDLÆRT I PERIODEN 2000-2009 Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsbacheloruddannelse Lang videregående uddannelse Bygge og anlæg 1,2 % 2,6 % 0,1 % 0,1 % 0 % Merkantil 6,4 % 3,9 % 1,3 % 0,9 % 0 % Produktion og Udvikling Ph. D. 2,9 % 2,2 % 0,1 % 0,1 % 0 % Strøm, styring og it 6,5 % 2,9 % 0,2 % 0,2 % 0 % Kilde: DAMVAD på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 17

Videregående uddannelser - stærke studiemiljøer og uddannelsessteder Dansk Byggeris mål er At de videregående uddannelsesinstitutioner leverer praksisnære og tidssvarende uddannelser af høj kvalitet. Det er vigtigt, at der fastholdes og udvikles et stærkt fagligt og ideudviklende studiemiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det betyder i sidste ende, at vi får dygtige medarbejdere ud i branchen, der kan understøtte både produktivitet, nytænkning og udvikling. - HENNING PEDERSEN, direktør, Lind Beton Derfor arbejder vi for 2 At der er stærke studiemiljøer på de institutioner, der udbyder videregående uddannelser inden for byggeri og anlæg 2 At studiemiljøerne bliver mere internationale 2 At der er fokus på uddannelse og forskning inden for bæredygtigt byggeri, energieffektive bygninger og klimatilpasning 2 At erhvervsakademierne fortsat udvikles og styrkes 2 At der ikke er blindgyder i uddannelserne inden for byggeri og anlæg. Det skal altid være muligt at komme videre til næste niveau 2 At sikre, at diplomingeniøruddannelserne fortsat er rettet mod praksis og ikke får et rent teoretisk indhold Uddannelsesinstitutionerne er det sted, hvor fremtidens medarbejdere uddannes, inspireres og motiveres. Derfor er det vigtigt, at studiemiljøerne er fagligt stærke og skaber grobund for nytænkning. Bygge- og anlægsbranchen er i løbende udvikling. Kravene bliver hele tiden højere både krav til produktivitet, teknologi, fornyelse, energi, iværksætteri og nytænkning. Samtidigt har virksomheder med flere medarbejdere med en videregående uddannelse en højere produktivitet. Derfor er der både brug for dygtige håndværkere og flere medarbejdere med en videregående uddannelse. Det er centralt, at erhvervsuddannede har gode muligheder for at videreuddanne sig på erhvervsakademiniveau og på professionsbachelorniveau. Mindre end 1 % af medarbejderne i branchen har en byggefaglig erhvervsakademiuddannelse det er alt for lidt. De videregående uddannelsesinstitutioner skal udvikles og samtidigt beholde kontakten til det praksisnære og til det danske arbejdsmarked. Områder som energi, bæredygtighed, renovering, globalisering og teknologi skal fortsat være i centrum, så dimittender fra uddannelserne også bringer nye og innovative idéer ud på arbejdsmarkedet og ind i virksomhederne. 2 18

19

Efteruddannelse - gode muligheder og tilbud Dansk Byggeris mål er At fastholde og udvikle et bredt udbud af efteruddannelser til branchen, så endnu flere virksomheder benytter mulighederne for at udvikle sine medarbejdere. 2 At der sikres faglig progression i efteruddannelsessystemet 2 At øge brugen af fjernundervisning på deltidsuddannelserne Efteruddannelse og mulighed for løbende at opnå nye kvalifikationer er afgørende for, at byggeerhvervet kan følge med og præge udviklingen i samfundet. Derfor har ledelsen og medarbejdere et fælles ansvar for at få etableret en efteruddannelseskultur i branchen. Derfor arbejder vi for 2 At efteruddannelseskulturen i branchen styrkes og kompetencefonde i branchen bruges aktivt af så mange som muligt 2 At AMU-kurser afholdes så fleksibelt som muligt, og når virksomhederne har behovet, fx som åbent værksted 2 At AMU-kurserne markedsføres via Byggeriets Uddannelser og jobcentre 2 At der tilbydes AMU-kurser af høj kvalitet, med fortsat lav deltagerbetaling 2 At samtlige sikkerheds- og certifikatuddannelser udbydes på relevante fremmedsprog, så udenlandske medarbejdere kan deltage 2 At der indføres test på de sikkerheds- og certifikatuddannelser, der varer flere dage 2 At uddannelseskortet udbredes til alle i branchen 2 At kontraktuddannelserne anerkendes som erhvervskompetencegivende uddannelser 2 At der udvikles relevante merkantile og tekniske efteruddannelser på akademiniveau Digitalt byggeri, fokus på energioptimering, klimarigtige løsninger, sunde bygninger samt øgede krav til sikkerhed og arbejdsmiljø kræver, at branchen har gode muligheder for efteruddannelse. Øgede krav til produktivitet, indtjening og bekæmpelse af fejl og mangler er andre gode grunde til at fremme efteruddannelseskulturen på alle niveauer i branchen. Den danske bygge- og anlægsbranche har brug for kontinuerligt at efteruddanne sig, for at matche branchens udvikling. Kompetenceniveauet skal generelt hæves ved, at ufaglærte uddannes til faglært niveau, og der skal være relevante efteruddannelsesmuligheder til faglærte, så flere får en akademi- eller diplomuddannelse. 2 AMU-kurser skal være lettilgængelige både geografisk og økonomisk. 20

Efteruddannelse - gode muligheder og tilbud KONSTRUKTØR VIA FJERNUNDERVISNING På Erhvervsakademi Sjælland er det muligt at læse til bygningskonstruktør via såkaldt e-læring. Her foregår undervisningen via internet og computer uddannelsen er stadigvæk en fuldtidsuddannelse. Dog er der fremmøde op til fire gange pr. semester. Branchen udvikler sig hele tiden og der kommer konstant nye krav. Derfor er efteruddannelse på alle niveauer helt centralt. - PETER B. NORDHEIM, projektchef, Per Aarsleff A/S Undervisningsformen er målrettet studerende, der allerede har erfaring fra branchen, men som bor langt væk fra akademiet. En branche i udvikling har altid brug for relevante efteruddannelser til medarbejdere på alle niveauer. DELAUTORISATION I regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark anbefales det, at øge effektivitet og produktivitet inden for de autorisende el- og vvsområder. Det foreslås, at åbne for såkaldte delautorisationer ved at uddanne personer til boliginstallatør inden for el- eller vvsområdet samt som solcelleinstallatør. Ved at flere kan påtage sig det autorisende arbejde, er det muligt at effektivisere fx alt arbejde med montering af et køkken eller renovering af et badeværelse. AKADEMI- OG DIPLOMUDDANNELSER Akademiuddannelser er efteruddannelsessystemets svar på en erhvervsakademiuddannelse. Diplomuddannelse svarer til en professionsbacheloruddannelse. Både ufaglærte og faglærte kan optages på baggrund af en meritvurdering. UDDANNELSESKORTET Uddannelseskortet er et elektronisk kort, der indeholder oplysninger om holderens erhvervsuddannelse og AMU-kurser. Kortet er personligt og kan bestilles på www.byggerietsuddannelseskort.dk 21

Efteruddannelse - energi, klima og bæredygtighed Dansk Byggeris mål er At bygge og anlægsbranchen skal være med til at løse samfundets udfordringer i forhold til energi, klima og bæredygtighed, det kræver nye kompetencer hos virksomhedsejere og medarbejdere. VE-MONTØRVIRKSOMHED Der blev i 2013 oprettet en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, der monterer små VE-anlæg: solceller, varmepumper, solvarme og biomassekedler. Et modul i fx solcellemontering udgør 5 ECTS. Virksomheder med en VE-montøruddannet tilknyttet, kan få en godkendelse fra energistyrelsen. Derfor arbejder vi for 2 At der udvikles ensartede AMU-pakker inden for energi og energirenovering. Pakkerne skal udbydes over hele landet 2 At der udvikles deltidsuddannelser på erhvervsakademiniveau med fokus på energi, klima og bæredygtighed 2 At VE-uddannelserne gøres synlige og tilgængelige for erhvervsuddannede 2 At flere uddannes til energivejledere 2 At medarbejdere i branchen opkvalificeres indenfor energirenovering BEDRE BOLIG-RÅDGIVER Bedre bolig-rådgiver er en del af konceptet "One Stop Shop", hvor forbrugerne kan henvende sig og få samlet rådgivning om alle de tekniske forhold, den finansieringsmæssige side og ikke mindst den praktiske gennemførelse af en energirenovering. Uddannelsen til Bedre Bolig-rådgiver er målrettet arkitekter, ingeniører og energivejledere. Energi, klima og bæredygtighed er blevet vigtige emner. Energiforbruget skal nedsættes, der er øget fokus på klimaforandringer og bæredygtighed fx bliver genanvendelse af byggematerialer oftere og oftere et indsatsområde på byggepladserne. 2 Kravene til genanvendelse, energi, klima og bæredygtighed er stigende. 22

Efteruddannelse - ledelse og logistik Dansk Byggeris mål er At gøre styrke ledelseskompetencerne i branchen, så virksomhederne kan blive mere lønsomme og effektive. Jeg har fået øjnene op for, at god ledelse starter hos mig selv. Kun hvis jeg er bevidst om, hvordan jeg er som leder, kan jeg ændre min ledelse og lave nogle ting om. - DAN METZDORFF, afdelingsleder hos altan.dk, deltager på byggeriets lederuddannelse Derfor arbejder vi for 2 At det bliver muligt at læse ekstra fag på Byggeriets Lederuddannelse, og på den måde få en hel erhvervsakademiuddannelse 2 At der udbydes fag på erhvervsakademiniveau med fokus på kommunikation, ledelse, logistik og planlægning 2 At sjakbajsuddannelsen udbydes af kvalificerede undervisere på mindst otte erhvervsskoler rundt i landet 2 At Byggeriets Lederuddannelse udbydes mindst to steder i landet hvert år 2 At udbrede koncepter, hvor lederudvikling og medarbejderinvolvering går hånd i hånd. 2 At tilbyde virksomhedsrettede udviklingsforløb til medlemsvirksomhederne Det er særligt på områderne for energi, klima og bæredygtighed samt ledelse og logistik, der er brug for efter- og videreuddannelsesindsats. Der stilles krav til energirenovering og energiforbrug fra både den danske stat og EU. Krav, der følges op med et stigende antal obligatoriske uddannelseskrav. Samtidigt har branchen brug for et effektivitetsløft, så byggeriet bliver mere produktivt. 2 Ledelse, logistik og planlægning er grundstenene til at øge produktiviteten i byggeerhvervet. LEAN Lean er et redskab, der kan være med til at øge produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Der udbydes lean-kurser på AMU-centre over hele Danmark. 23

Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk Marts 2014