Aakjærskolen...2 Balling Skole...17 Breum skole...38 Brårup skole...52 Durup Skole...70 Fursund Skole...83 Glyngøre skole...96 Hem Skole...107 Højslev Skole...121 Jebjerg Skole...136 Nr. Søby Skole...154 Oddense skole...167 Resen Skole...178 Roslev/Hjerk-Harre Skole...194 Skivehus Skole...205 Vestsalling skole og Dagtilbud - VSD...225 Ørslevkloster Skole...254 Ådalskolen...267 Ungdomsskolen-Skive...285 Krabbeshus Heldagsskole...300 Side 1 af 308
Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Aakjærskolen Side 2 af 308
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Siden 1. august 2008 har Aakjærskolen haft to undervisningssteder. I Brøndum-Hvidbjerg undervises elever fra 0. 4. klasse (ca. 30 elever) og på Aakjærskolen undervises elever fra 0. -9. klasse (ca. 500 elever). Der er en skolefritidsordning på begge undervisningssteder ( Brøndum-Hvidbjerg ca. 30 børn og Aakjærskolen ca.120 børn), og på Aakjærskolen er der desuden en klub for elever fra 4. 7. klasse (ca. 40 børn). Brøndum-Hvidbjerg skole er en typisk oplandsskole placeret i lokalmiljøet mellem Hvidbjerg, Brøndum og Rettrup. I skoleårene 07/08 og 08/09 er der afsat forhøjet økonomisk tildeling til elever fra Brøndum-Hvidbjerg Skoledistrikt. Aakjærskolen er en typisk byskole, placeret i Skives centrum. På Brøndum-Hvidberg er undervisningen organiseret således, at eleverne er delt på to hold. Eleverne fra 0.- 2. klasse undervises på et hold og eleverne fra 3. og 4. klasse undervises på et hold. Børnehaveklasselederen og de tre lærere er organiseret i et selvstyrende team. Der er en tovholder på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg. Tovholderen samler trådene i hverdagen og forestår den daglige kontakt til alle medarbejdere og forældre. Tovholderen refererer i alle spørgsmål til skoleinspektøren, som har sin daglige base på undervisningsstedet Aakjærskolen. På Aakjærskolen er eleverne og underviserne opdelt i tre afdelinger: Indskoling (0. 2. kl.), mellemtrin (3. 6. kl) og udskoling (7.- 9. kl). I alle tre afdelinger er der en tovholder, som i lighed med tovholderen på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg referer til skoleinspektøren i alle spørgsmål. I de kommende skoleår vil de to undervisningssteder bevare nogle gamle traditioner, og der vil blive udviklet ny traditioner for de to undervisningssteder enkeltvis, og der vil blive indført nye fælles traditioner for de to undervisningssteder. Værdigrundlag Mission: (eksistensberettigelse) Opgaven for Aakjærskolens bestyrelse, ledelse og ansatte er, i samarbejde med forældrene, at støtte elevernes faglige og sociale udvikling, således at de udvikler deres forudsætninger for et leve et aktivt og indholdsrigt liv i et globaliseret samfund. Vision: (den fremtidstilstand vi stræber efter). At Aakjærskolen opfattes som et kvalificeret skole- og pasningstilbud, der stiller krav til elever, forældre og ansatte. At ledelse og medarbejdere har stor arbejdsglæde, fordi de tilbydes faglige og personlige udviklingsmuligheder. At eleverne forlader Aakjærskolen med en faglig og personlig ballast, der gør mindst 95 % af dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Værdier: (ud over skolevæsenets fælles værdier har Aakjærskolen flg. lokale værdier) Værdi Det betyder, at vi Eleven og forældrene i udfører skolens opgaver til gavn for elever og forældre. fokus Globalt tænkende inddrager viden og erfaringer om andre lande og kulturer i undervisningen. Åbenhed og troværdighed lytter til, inddrager forældrene og har højt informationsniveau. Førerskab er åbne overfor nye pædagogiske tiltag. Partnerskab indgår i forpligtigende samarbejde med forvaltning, lokalområde 6 og kommunens øvrige skoler og institutioner. Ansvarlighed tager ansvar for vore handlinger overfor ansatte, elever, forældre og samarbejdspartnere. Selvstændighed tager decentraliseringen alvorligt og skaber en stærk og selvstændig profil Aakjærskolen er skolen for alle. Side 3 af 308
B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed (jf. Skive Skolepolitik) Den planlagte handleplan er fulgt, og det er skolens opfattelse, at elever, forældre og ansatte på baggrund af undervisningen og samfundsudviklingen i det hele taget har udviklet en større forståelse for, at livsstilen har en væsentlig betydning for den enkelte persons psykiske og fysiske udvikling. Skolens kiosk er fortsat i udvikling, og sortimentet bliver stadig mere grønt. To dage om ugen er der salatbar, og der er en stigende økonomisk omsætning især på disse to dage. Der er etableret Skolesport for mellemgruppen, og der har været god tilslutning til dette tilbud. Skolens selvvalgte indsatsområde Sammenlægning af Brøndum-Hvidbjerg/Aakjærskolen Handleplanen er fulgt og målsætningen er nået. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Der arbejdes fortsat på, at nå de beskrevne delmål. Overgang fra daginstitution til skole: Der arbejdes fortsat på, at nå de beskrevne delmål. Implementering af skolepolitik: Der arbejdes fortsat med at implementere skolepolitikken. Etablering af skolehjem portal: Der er endnu ikke etableret en elektronisk skoleportal. I løbet af august/september 2009 forventes det trådløse netværk etableret på Aakjær afdelingen. Af tekniske grunde er det pt. ikke muligt at udbygge det trådløse netværk på Hvidbjerg afdelingen. Det næste store skridt i IT-udviklingen forventes at ske, når hver medarbejder kommer i besiddelse af en bærbar pc. Udvikling af hjemmesiden: Der arbejdes fortsat med udviklingen af skolens hjemmeside. Udvikling af SFO: Skolefritidsordningen på Aakjærafdelingen har været gennem en god udvikling, som bekræftes af såvel børn som forældre. Ansættelse af ny leder forventes på plads august/september 2009. Trivsel (antimobning): Der er fortsat fokus på elevernes trivsel og elevernes undervisningsmiljø. I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i vinteren 2008/09 fik vi bekræftet, at vi er på rette vej mht. såvel elevernes undervisningsmiljø som de ansattes arbejdsmiljø. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål: At udvikle elevernes forståelse og aktive medvirken omkring klimaproblematikken. Handleplan: På baggrund af, at Skive Kommune er en Danmarks første energibyer samt det internationale klimatopmøde til december 2009 i København, vil klima være et stort fokusområde i skoleåret Side 4 af 308
2009/10. Der planlægges med tre fælles kommunale temadage (24.-26. november 2009) i alle lokaler i Kulturcenter Limfjord for alle elever i folkeskolen og de ældste børn fra børnehaverne. Temadagene er kulminationen på arbejdet med emnet klima i folkeskolerne. Alle skoler skal i løbet af skoleåret tage det lokale miljømærke. Dette markeres ikke med et grønt flagmen med opsætning af en skulptur af Søren Vester ved alle skoler. Planlægningen af dette projekt er foretaget af i et samarbejde mellem skolerne og Seminariet Læreruddannelsen i Skive. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At eleverne har opnået viden og forståelse for klimaproblematikken, samt at de tager aktivt del i aktiviteter omkring denne problematik. Inklusion og rummelighed Mål: gennem ændrede undervisningsformer, samt gennem øget viden om elever og børn med særlige behov, at forbedre folkeskolens muligheder og forudsætninger for at rumme elever og børn med særlige behov. Handleplan: Efter en skolerunde til alle skoler i efteråret 2008, hvor repræsentanter fra PPR, Familiesektionen, skoleafdelingen, skolelederne, lærerforeningen og direktøren deltog, samt i forlængelse af Skoleårsmødet i november 2008, hvor rummelighed og AKT var en del af emnerne, blev det besluttet, at der skulle ydes en ekstra indsats af alle professionelle omkring folkeskolen. Alle forslag blev samlet i en lille pjece, og der følges op i efteråret 2009 med henblik på evt. justeringer. Flg. tiltag er besluttet: - Alle pædagogiske medarbejdere ved skolerne gennemgår i løbet af de næste to skoleår et 14-dages AKT-kursus. - Inklusions-/rummelighedspuljen på 1,133 mio. kroner anvendes på skolerne til projekter, som skolerne har søgt om tilskud til. - Skoleafdelingen søger i samarbejde med FOA-Skive om tilskud til oprettelse af et antal undervisningsassistentstillinger ved skolerne. Der vil foreligge et svar inden sommerferien. - Øremærket tildeling til specialundervisning på skolerne, hvilket er en konsekvens af den politiske beslutning vedrørende justering af tildelingsmodellen. Der trækkes 6 mio. ud af den almindelige tildeling. Disse penge tildeles efterfølgende til skolernes i forhold til skolernes belastningsgrad. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At flere elever og børn med særlige behov gennemfører deres skolegang med højere udbytte på en almindelig folkeskole. At pædagoger og lærere, samt skolens øvrige personalegrupper føler sig bedre rustet og uddannet til at arbejde med opgaveløsningen omkring børn og elever med særlige behov. Skolens selvvalgte indsatsområde Masterplan for skolens bygninger og pædagogiske miljø. Mål: At der i løbet af efteråret udarbejdes en Masterplan for udbygning/ombygning og vedligehold af skolens bygningsmasse. Handleplan: På baggrund af en analyse af prognoserne for skolens fremtidige elevtal, samt på baggrund af en faglig vurdering af bygningernes kvalitet både pædagogisk og håndværksmæssigt udarbejdes en Masterplan. Forvaltningen inddrages i arbejdet som rådgivere og sparringpartnere. Den foreløbige Masterplanen vedlægges Aakjærskolens høringssvar til budget 2010, og den endelige Masterplan skal forelægges det politiske udvalg i efteråret 2010. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At der på baggrund af Masterplanen dannes et tidssvarende skolemiljø på Aakjærskolen der skal både tages hensyn til behovet for plads, den pædagogiske udvikling, samt rentabiliteten i evt. vedligehold og istandsættelse af de over 100 på gamle bygninger. Implementering af ny SFO leder. Side 5 af 308
Mål: At skolens SFO og Klub får besat den ledige SFO-leder stilling. Handleplan: Det forventes at en ny SFO leder tiltræder efteråret 2009. Den nye leder bliver en del af skolens samlede ledelsesteam, som består af sekretariatsleder, SFO-leder, viceinspektør og skoleinspektør. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At den nye SFO- leder trives i sit nye job, samt at den evaluering vi gennemfører herpå i november måned 2010 bekræfter dette. Evaluering vedr. Brøndum/Hvidbjerg afdelingen. Mål: At elever i Brøndum/Hvidbjerg området tilbydes det optimale undervisnings- og pasningstilbud. Handleplan: I september måned 2009 gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt elever, forældre og personalet på Brøndum/hvidbjerg Skole. I efteråret 2009 diskuterer det politiske udvalg de små skolers situation og fremtid. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At elever og forældre i Brøndum/Hvidbjerg området er begejstrede for det undervisnings- og pasningstilbud de tilbydes af Skive Kommune. Implementering af AO8 ny aftale på DLF-området. Mål: At medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse har forståelse for og tillid til de ansættelsesforhold der gælder på DLF-området fra 1. august 2010. Handleplan: Ledelsen deltager i relevante kursustilbud vedr. AO8. Skive Kommune arrangerer fælles informationsmøder for ansatte indenfor DLF-området. Lokalt på Aakjærskolen samarbejder ledelse og TR tæt om implementeringen af AO8. Skolebestyrelsen holdes løbende orienteret og inddrages i relevante problemstillinger. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At implementeringen af AO8 forbedrer kvaliteten i undervisningen, samt at de ansattes arbejdsmiljø er forbedret. Fortsat udvikling af SFO og Klub. Mål: At udvikle en attraktiv og kvalitativ SFO og Klub. Handleplan: På baggrund af en pædagogisk dag samt diverse studieture i efteråret 2009 udvikler personalet i samarbejde med børn, forældre, skole og skolebestyrelse et fremtidsorienteret SFO- og Klubtilbud. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At børn, forældre og ansætte er glade for og har udbytte af at være i SFO og Klub. Etablering af SFO sommerferiepasning på Aakjærskolen i juli måned 2010. Mål: At dele af Skive Kommunes sommerferiepasning på SFO området gennemføres på Aakjærskolen i juli måned 2010. Handleplan: Der indgås en aftale med skoleafdelingen, og den nye SFO-leder går i gang med planlægning i efteråret 2009. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Et velfungerende pasningstilbud, gerne gennemført i samarbejde med fritidstilbuddene, Hansdelsstandsforeningen, Branding Skive, Skive Turistkontor, Læreruddannelsen i Skive og Ungdomsskolen i Skive. Side 6 af 308
Implementering af nyt IT trådløs netforbindelse. Mål: At skolens trådløse internetforbindelse fungerer. At alle medarbejdere inddrager deres bærbare PC i undervisningen og arbejdet i det hele taget. At skolen får endnu flere PC er til eleverne, samt at eleverne i højere grad medbringer deres egen PC som et vigtigt redskab i undervisningen. Handleplan: Etablering af trådløst net hen over sommeren 2009. Skolen får ca. 70 nye elev PC er i slutningen af 2009. Alle medarbejdere får udleveret er bærbar PC senest i foråret 2010. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At IT er en naturlig del/værktøj i undervisningen og arbejdet i det hele taget. Fortsat udvikling af elevplanen. Mål: At den elektroniske elevplan er et dynamisk værktøj som løbende justerer, dokumenter og evaluerer den enkelte elevs udbytte af og deltagelse i undervisningen. Handleplan: I samarbejde med Programdatateket kvalitetsudvikles Hvalens skabelon for elevplaner. Der sker en sammensmeltning af elevplan og uddannelsesplan for de ældste elever. Skolens UU-vejleder inddrages i dette arbejde. Pædagogerne i SFO skal uddannes i anvendelsen af elevplanen. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At stadig flere undervisere løbende anvender elevplanen som et justerings-, dokumenterings- og evalueringsværktøj. At pædagogerne i SFO også anvender elevens elevplan. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter: Aakjærskolens skolebibliotek indgår som del af skolens læringsmiljø og fungerer som pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Det betyder, at vi forsøger at leve op til følgende delmål: at varetage opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Skolebiblioteket udarbejder en årsplan, som præsenteres på skolens hjemmeside. Årsplanen understøtter klassernes arbejde og trinmål, og planlægning/afvikling af bibliotekstimerne sker i samarbejde med klassens lærere. Når klasserne har deres ugentlige bibliotekstime, underviser skolebibliotekaren efter denne plan. Samtidig præsenteres diverse multimediemuligheder i læsehulen, hvor der er projektor, internetadgang, video- og dvd-afspiller. I bibliotekstimerne lægges også vægt på at vise eleverne, at en af de grundlæggende færdigheder for at erhverve og dele viden er læsning. at iværksætte initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. En af skolebibliotekarerne deltager i Pædagogisk Udvalg, hvor skolens pædagogiske tiltag drøftes. Skolebiblioteket er således med, hvor tingene sker, og kan handle i relation hertil. at stille fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. Skolebibliotekarerne holder sig a jour med udviklingen på IT- og multimedieudviklingen. En af skolebibliotekarerne er desuden skolens IT-vejleder, så hurtig hjælp kan rekvireres, når behov for Side 7 af 308
hjælp opstår at fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Udover at undervise i forskellige kulturelle og litterære emner (se årsplanen), laver skolebiblioteket opslag, konkurrencer og udstillinger om fx kunst og forfattere. Skolebiblioteket skaber mulighed for, at eleverne kan dele oplevelser af litteratur, billeder og film med hinanden. at etablere samarbejde mellem skolebiblioteksafdelingen på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg og på Aakjærskolen. Der oprettes et fælles skolebiblioteksteam, der sker udveksling af materialer mellem undervisningsstederne, og elever fra Brøndum-Hvidbjerg kommer på besøg på Aakjærskolen, deltager i undervisningen i læsehulen og låner bøger. Ved overgangen til det nye skoleår sker der er kraftig udskiftning i personalet omkring skolebiblioteket. Vi vil bruge det kommende skoleår til at overveje, hvilke kompetencer det fremtidige personale omkring skolebiblioteket bør besidde. Allerede i skoleåret 09/10 bliver lederen af skolebiblioteket formand for skolens pædagogiske udvalg. Dette er første step i udviklingen hen imod, at skolebiblioteket er frontfigur og inspirator for skolens pædagogiske udvikling. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Pæd. itkørekort Matematikvejleder Diverse kortere fag kurser Antal 0 0 1 4 26 1 30 C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed: - undervisere og pædagoger bør have stor indsigt, kompetence og viden på de områder, hvor de underviser og praktiserer. Dette forsøger vi at opnå ved løbende faglig ajourføring og efteruddannelse. - eleverne skal have mulighed for at tilegne sig kompetencer på de fagområder folkeskolens undervisning omfatter. - skolen inddrager eksperter til at rådgive og løse opgaver på områder, hvor de ansatte ikke besidder den nødvendige faglige kompetence. - i forbindelse med ansættelse af personale har vi både fokus på almene og fag faglige kompetencer. Faglige udviklingsområder: Udarbejdelse af læse-/litteraturplan for fagene Natur/Teknik og kristendomskundskab. For hvert af de to fag nedsættes et fagudvalg, som især skal arbejde med og beskrive hvilke gode bøger, klassesæt, materialer, hjemmesider m.m. det kan anbefales, at anvende i undervisningen. Dvs. hvad arbejder vi med i dag, hvad findes der yderligere og ikke mindst, hvad vi ønsker at arbejde med på det enkelte klassetrin. Hvordan kan vi udmønte læseplanerne i konkrete gode forslag. Materialet, der udarbejdes, skal resultere i, at der kommer en rød tråd i undervisningen på de forskellige årgange, samt at vi opnår en bedre viden om, hvad eleverne kommer igennem på det enkelte klassetrin. Fokus på matematikundervisningen. En af skolens matematiklærere går i dette skoleår i gang med at uddanne sig som matematikvejleder. Den pågældende lærer starter allerede i år med at løse opgaver som Matematikvejleder. Matematikvejlederrollen skal være en pendant til de læsevejledere, som skolen allerede har uddannet. Side 8 af 308
Der nedsættes desuden et matematik fagudvalg med den pågældende lærer som deltager. Ud over almindeligt fagudvalgsarbejde, skal udvalget også interessere sig for begrebet talblindhed. Når matematikvejlederen kommer tilbage (i uge 49) efter de første 6 ugers kursus, skal fagudvalget overveje og igangsætte, et indledende arbejde omkring vejledning indenfor området talblindhed. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur I forbindelse med elevplanerne foregår en løbende evaluering og målfastsættelse for den enkelte elev. I hver klasses årsplan beskrives mål for årets undervisning. Det er fortsat målet, at der i fremtiden formuleres mål hver gang, der planlægges en undervisningsaktivitet, og at der evalueres løbende på de enkelte aktiviteter. Der gennemførers diverse test lokalt og nationalt. Testresultaterne anvendes i planlægningen af den efterfølgende undervisning. På 9. årgang gennemføres folkeskolens afgangsprøver. Kvalitetsrapporten gøres til et dynamisk og aktivt værktøj, som personale, ledelse og skolebestyrelse anvender løbende gennem hele skoleåret. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 7, når vi taler om løbende evaluering. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Den enkelte underviser og pædagog tager i planlægningsfasen udgangspunkt i sin viden om den enkelte elev. I nogle tilfælde inddrages samtalen med eleven inden planlægningen gennemføres. Der er etableret elevråd for 3-6. klasse og 7.- 9. klasse. Der er elever i skolens miljøråd og i sikkerhedsgruppen samt i skolebestyrelsen. Der udarbejdes undervisningsmiljøvurderinger. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 7. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Den specialpædagogiske bistand ydes på to områder - FFS (fag faglig støtte) og AKT (adfærd, kontakt og trivsel.) FFS støtten forestås af uddannede specialundervisningslærere i samarbejde med skolen fire læsevejledere. Der er udpeget to specialundervisningskoordinatorer. FFS-området har fra forvaltningen tilknyttet en læsekonsulent, samt diverse specialister. F,eks. tale-høre lærer, og ergoterapeut. AKT-støtten foretages af uddannede AKT- medarbejdere (pædagoger, bh.klasseledere og lærere). Der er udpeget en AKT-koordinator og skolen har fra forvaltningen tilknyttet en AKT-konsulent. Den specialpædagogiske bistand får støtte fra PPR gennem skolens psykolog. Desuden inddrages skolens sundhedsplejerske i diverse støtteopgaver. Skolens SSP-medarbejder og fritidsvejleder inddrages også i støtteopgaver. Ofte i samarbejde med skolens SSP-betjent. Kommunens gademedarbejder inddrages også i skolens opgaveløsning. Skolens UU-vejleder og det tværfaglige team udgør også en del af skolens specialpædagogiske bistand. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 9. Undervisning i dansk som andetsprog Aakjærskolen har ca. 15% tosprogede elever, hvoraf de fleste kommer fra arabisktalende lande. Der er pt. ingen tosprogede elever på undervisningsstedet i Hvidbjerg. Vi har gennem årene udviklet et godt samarbejde med langt de fleste af vore tosprogede forældre. Vi har kendt familierne i mange år, og vi ser de fleste tosprogede elever som værende inde i en god udvikling. Der er dog stadig et mindre antal elever, som har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i et dansk folkeskolemiljø. Side 9 af 308
Vi har uddannede medarbejdere omkring tosprogsundervisningen, som både handler om direkte fag, faglig støtte og indlæring og om almene og kulturelle færdigheder og kundskaber. Vi arbejder meget på, at få vore tosprogede forældre til at være aktive forældre, som deltager i skolens dagligdag og arrangementer. Det er en stor opgave, og vi har ikke nået målet endnu. Tosprogsundervisningen forestås af fire uddannede lærere. Pædagogerne i SFO er også inddraget i arbejdet. Skolen har udpeget to tosprogskoordinatorer, og vi får god støtte fra den fælles kommunale tosprogskonsulent. Den arabiske skole har til huse her på Aakjærskolen. I vinterhalvåret møder ca. 100 tosprogede elever til arabisk skole lørdag og søndag formiddag. Vi har et godt samarbejde med den arabiske skole. I forbindelse med Skive Kommunes rummelighedsprojekt har vi søgt og fået økonomiske midler til at gennemføre aktiviteter med henblik på at forbedre udbyttet af skolegangen for de ældste af vore tosprogede elever. Der gennemføres blandt andet hjemmebesøg i alle tosprogede hjem. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 8. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Der afholdes et forældremøde i alle klasser i august/september måned. Der afholdes to skole-hjem samtaler pr år efterår og forår. Samtalen tager udgangspunkt i den udarbejdede elevplan. Elevplanen udleveres til alle forældre inden samtalen i efteråret. Den elevplan, som er redigeret på efterårssamtalen, danner grundlag for samtalen i foråret. Vi anvender Hvalens skabelon for elevplaner. Elevplaner for 0. + 3. + 7. klasse udleveres først ved forårssamtalen. Der er etableret klasseforældreråd i alle klasser. De enkelte klasser afholder desuden sociale arrangementer for elever og forældre. Der afholdes ekstra forældremøder efter behov. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen fortsat ligger på 5. Det forholdsvis lave niveau skyldes blandt andet personalets fortsat manglende IT-muligheder (bærbar pc er), samt at Hvalens skabelon for elevplaner efter vores mening bør kvalitetsdudvikles. E. Rammebetingelser Aakjærskolen 2008/09 Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 Konst. SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 Lærere 30,8 Fuldtidsstill. 32 Medarb. Bh.kl.lærere 2 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 4 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Pædagogmedhjælpere 4 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 1,8 Andet ex. Flexmedarbejdere (1 lærer + 1 2 pædagogmedhjælper) skånejob 1 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 46 2 1. klasse 38 2 2. klasse 64 3 3. klasse 44 2 Side 10 af 308
4. klasse 48 2 5. klasse 56 2 6. klasse 68 3 7. klasse 49 2 8. klasse 43 2 9. klasse 36 2 10. klasse 0 0 Elever i alt 492 - SFO bh.kl. - 3. kl. 125 SFO procent af antal mulige børn 66% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende lagt Dansk 900 930 540 540 540 540 Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1140 955 1050 1050 1320 1470 1470 Matematik 450 450 360 360 360 360 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 540 690 780 780 325 390 360 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 92 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 22,37 Gennemsnitlig udgift pr. elev 39.300 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (3250 a kr. 230) 747.500 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 451.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) (Åkjærskolen samlet) 13,5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 9,93 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.735,00 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (Åkjærskolen samlet) 41,1% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 8.610 Udearealer 25.314 Andet 0 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 90 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 60000 Side 11 af 308
Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Åkjærskolen samlet) 3,48% Evt. forklaring - Langtidssygemlding af SFO-leder, 2 lærere Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 90 Engelsk 73 Kristendomskundskab 15 Historie 67 Samfundsfag 0 Tysk 100 Idræt 75 Musik 80 Billedkunst 90 Håndarbejde 50 Sløjd 100 Hjemkundskab 60 Matematik 70 Natur/teknik 4 Geografi 100 Biologi 40 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 60 Dansk som andetsprog 45 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Vi har hele tiden opmærksomheden rettet mod, hvorvidt vort personale besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at løse undervisningsopgaven. E. Rammebetingelser Brøndum/Hvidbjerg 2008/09 Personale Skoleinspektør 0 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 Afdelingsleder SFO 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 0 Lærer 3,2 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Bh.kl.lærere 0,85 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger Fuldtidsstill. Medarb. Pædagogmedhjælpere 0 Teknisk serviceleder ½ Rengøringsassistent 0,6 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 3 1 1. klasse 13 1 2. klasse 4 1 3. klasse 12 1 4. klasse 4 1 Elever i alt 36 - Side 12 af 308
SFO bh.kl. - 3. kl. 27 SFO procent af antal mulige børn 84% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse Hvidbjerg skole har kun til og med 4. klasse. Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Plan-lagt Mum ledende lagt mum ledende Dansk 900 900 540 - Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1110 955 1050 - Matematik 450 450 360 - Naturfag 560 570 570 515 540 - (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 450 690 780 - Klassens tid. 70 75 90 70 75 - Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 95 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 7,2 Gennemsnitlig udgift pr. elev 56.800 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (300 timer a kr. 230) 69.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) (åkjærskolen samlet) 13,5 Elevernes fravær Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 2.445 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (Åkjærskolen samlet) 41,1% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 1.232 Udearealer 13.000 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 75 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 10.500 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Åkjærskolen samlet) 3,48% Evt. forklaring langtidssygemelding 1 lærer Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % Side 13 af 308
linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 25 Historie 100 Idræt 75 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Matematik 80 Natur/teknik 50 Specialpædagogik 75 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Vi har hele tiden fokus på om vore medarbejdere besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at løse undervisningsopgaverne. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,22(36) Dansk retstavning 5,17(36) Dansk skr. Fremstilling 5,39(36) Dansk mundtlig 6,97(36) Dansk orden 4,72(36) Matematik færdigheder 6,64(36) Matematik problemløsning 6,17(36) Engelsk mundtlig 7,11(36) Fysik/kemi mundtlig 5,91(35) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,94(17) Biologi skriftlig 7,42(19) Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie 5,88(17) Samfundsfag 6,21(19) Kristendomskundskab Frivillige fag 1. kl. 2. kl. Over landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Læseprøver Samlet vurdering Side 14 af 308
3. kl. Over landsgennemsnittet Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 17 6 11 1 Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vedr. tosprogede: De tosprogede piger klarer sig efterhånden rigtig godt i folkeskolen, og et stigende antal søger optagelse på og gennemfører en ungdomsuddannelse. De tosprogede drenge har fortsat vanskeligt ved at følge med i undervisningen i de ældste klasser. De har også vanskeligt ved at udvise den rette opførsel i skolens daglig. Der er stadig for mange tosprogede drenge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Aakjærskolen har til skoleåret 2009/10 og 2010/11 søgt og fået økonomiske midler til at arbejde med denne problematik. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Ovenstående kvalitetsrapport en forelagt og gennemgået på skolebestyrelsesmøde den 15. juni. En enig skolebestyrelse fremsender kvalitetsrapporten med anbefaling. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Ove Jensen Skolebestyrelsesformand: Jeppe Knudsen Side 15 af 308
Bilag: Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde Maj 2009 Fagfordeling Marts 08 Trivsel Skoleåret 08/09 Sorgpolitik og handleplan Skoleåret 08/09 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skoleåret 08/09 Skolebibliotek Skoleåret 08/09 Lejrskole Skoleåret 08/09 Fritagelse for undervisning Skoleåret 08/09 Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skoleåret 08/09 Skemalægning Skoleåret 08/09 Mobiltelefoner Skoleåret 08/09 Specialpædagogisk bistand Skoleåret 08/09 Familieklasser Skoleåret 08/09 Det forebyggende arbejde Skoleåret 08/09 IT-etik Skoleåret 08/09 Skolepatruljen Skoleåret 08/09 Elevrådsarbejdet Skoleåret 08/09 Kostpolitik Skoleåret 08/09 Voldspolitik Skoleåret 08/09 Side 16 af 308
Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Balling Skole Side 17 af 308
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Balling Skole er centralt placeret i byen tæt på Vestsallings to hovedfærdselsårer, der mødes i byen. Skolen blev bygget og indviet i 1951. Efterfølgende er der foretaget flere udvidelser og ombygninger. Senest i 2005, hvor en 700 m2 stor tilbygning opførtes mellem 2 klassefløje, og nu er indrettet med PLC og fungerer som et fleksibelt læringsmiljø og pauseområde. Gennem en årrække har skolen haft en lektiecafé. Dagligt arbejder de enkelte klasser med stillelæsning og faglig læsning. Balling Skole deltager i årgangsdelte idrætsstævner indenfor lokalområde 5. De er det seneste år etableret en skolemadsordning og en frugtordning. Skolen har fastholdt traditionerne med lejrskoler på mellemtrinnet og skolerejser til udlandet. I udskolingen er undervisningen én dag ugentligt tilrettelagt som en Fagdag. Dette giver store muligheder for faglig fordybelse, ekskursioner, differentiering og holddannelse. Pr. 1. august 2008 øgedes antallet af børn i Balling Skoles Fritidsordning med omkring 80%, idet Tumlegårdens fritidsdel blev nedlagt. Skolen disponerer over store udearealer, som eleverne kan benytte i frikvarterer og i SFOsammenhæng. Der er mangel på egentlige legeredskaber, og det er derfor et stort ønske, at der kan etableres sådanne. Værdigrundlag Trivsel På Balling Skole skal al samvær og samtale tage udgangspunkt i respekt for og anerkendelse af det enkelte individ. Ansvarlighed På Balling Skole indebærer ansvarlighed, at alle parter: Elever, forældre og medarbejdere tager ansvar for egne handlinger og beslutninger. Alle skal udvise ansvar for sig selv og hinanden både socialt og fagligt. Personlig og faglig udvikling På Balling Skole vægtes alsidig og personlig udvikling højt. Dette indebærer, at læringsmiljøet skal være trygt og inspirerende eleverne møder udfordringer, der udvikler såvel faglige som sociale kompetencer undervisningen er afvekslende og giver mulighed for kreativitet og fordybelse undervisningen tager udgangspunkt i positive forventninger og engagement fra både elever og lærere. Fysiske rammer Gode rammer virker inspirerende for undervisning og socialt samvær. Derfor er respekt og medansvar for de fysiske rammer en naturlig del af skolens daglige virke. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Side 18 af 308
Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Mål: At Balling Skole lever op til Skive Kommunes skolepolitik for området. At skolens kostpolitik evalueres. At der udarbejdes en handleplan for skolens udearealer. At eleverne deltager i mange undervisningsaktiviteter med fokus på trivsel, bevægelse og sundhed. At eleverne opnår viden om kost, fysisk udvikling og livsstil, der kan danne grundlag for personlige holdninger og valg. Handleplan: Skolebestyrelsen reviderer skolens kost-/sundhedspolitik, herunder principper for madordning og frugtbod. Fase 2 af beskrevet proces for reetablering af skolens udearealer påbegyndes. Skolen deltager i projektet Aktiv rundt i Danmark (uge 39-41) Skolen afvikler Hjerteløb fredagen før efterårsferien. Skolen arrangerer fælles emneuge for alle klassetrin med fokus på sundhed. Klasse- og klyngeteam gennemfører aktiviteter og undervisningsforløb med relation til temaet. Vi kan ved skoleårets afslutning konstatere: At ovenstående handlinger er gennemført. At der er etableret et madtilbud, der senest er suppleret med en frugtordning på forsøgsbasis. At evalueringen af aktiviteter og undervisningsforløb er positive og der er skabt grobund for faste tilbagevendende tiltag. At der er en forventning om, at kommende UVM-undersøgelser vil vise, at elevernes trivsel vurderes bedre end acceptabelt. Skolens selvvalgte indsatsområde Udvikling af evalueringskultur og elevplaner Mål: At fortsætte og støtte udviklingen af skolens evalueringsplan. At øge sammenhængen mellem årsplanlægningen og evalueringsprocessen, herunder elevplanen. At støtte samarbejdsprocesserne i forhold til planlægning og evaluering af de løbende sociale og tværfaglige aktiviteter. Handleplan: Skoleledelsen udarbejder forslag til Balling Skoles evalueringsplan. Der udsendes elevplaner mindst i henhold til skolens principper. Planerne udfærdiges i HVALmodulet. Den enkelte lærers fag-årsplan indeholder overvejelser om evalueringsmetoder. Klasseteamet på 1. 9. klassetrin udarbejder, som en del af teamsamarbejdet, en årsplan for arbejdet med klassens sociale og tværfaglige aktiviteter. Skoleledelsen deltager i mindst ét klasseteammøde i løbet af skoleåret efter aftale. Skolebestyrelsen evaluerer principperne for elevplaner. Vi kan ved skoleårets afslutning konstatere: Mange men ikke alle - ovenstående handlinger udføres. Lærerne oplever bedre sammenhæng mellem planlægning og evaluering. Lærernes samarbejde om sociale og tværfaglige aktiviteter får bedre vilkår og skaber fælles Side 19 af 308
værdisætning, så der arbejdes i samme retning. Lærerne ønsker det kommende skoleår at fortsætte arbejdet med udviklingen af især elevplaner. Dette kommer til udtryk ved, at det er besluttet at benytte Udfordringsretten mht. udformning af elevplaner. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Se bilag Overgang fra daginstitution til skole Der er foretaget en revision af gældende samarbejdsaftale. Denne er vedlagt som bilag. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At øge elevernes indsigt i og forståelse for klimaets betydning for klodens livsprocesser. Handleplan Der dannes en arbejdsgruppe på 4-5 lærere repræsenterende fagområderne natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Gruppen har opgave dels at afdække undervisningsforløb og mulighederne for at anvende dem lokalt, dels at fremkomme med forslag til undervisningsaktiviteter ki forbindelse med det kommunale indsatsområde. Naturfagslærerne i 7. 9. klasse øger arbejdet med inddragelse af IT i undervisningen gennem projektet Digital Naturvidenskab, hvortil skolen er bevilliget økonomisk støtte. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At alle klasser i løbet af skoleåret i perioder arbejder intensivt med det overordnede emne Klima. At det opleves, at eleverne viser øget interesse i og forståelse for klimaforandringerne. Inklusion og rummelighed Mål At alle elever oplever sig selv som værdsatte af såvel voksne som elever på skolen. At skabe optimale trivsels- og indlæringsmuligheder for enkeltelever såvel som grupper af elever. Handleplan Skoletrætte elever og såkaldt skæve børn gives særlig opmærksomhed. Gennem øget samarbejde mellem klasselærere og AKT-lærere kortlægges elevernes kompetencer og potentialer såvel fagligt som socialt. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Kun få elever har behov for at modtage undervisning udenfor distriktsskolen Side 20 af 308