Kvalitetsrapport 2009

Aakjærskolen...2 Balling Skole...17 Breum skole...38 Brårup skole...52 Durup Skole...70 Fursund Skole...83 Glyngøre skole...96 Hem Skole...107 Højslev Skole...121 Jebjerg Skole...136 Nr. Søby Skole...154 Oddense skole...167 Resen Skole...178 Roslev/Hjerk-Harre Skole...194 Skivehus Skole...205 Vestsalling skole og Dagtilbud - VSD...225 Ørslevkloster Skole...254 Ådalskolen...267 Ungdomsskolen-Skive...285 Krabbeshus Heldagsskole...300 Side 1 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Aakjærskolen Side 2 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Siden 1. august 2008 har Aakjærskolen haft to undervisningssteder. I Brøndum-Hvidbjerg undervises elever fra 0. 4. klasse (ca. 30 elever) og på Aakjærskolen undervises elever fra 0. -9. klasse (ca. 500 elever). Der er en skolefritidsordning på begge undervisningssteder ( Brøndum-Hvidbjerg ca. 30 børn og Aakjærskolen ca.120 børn), og på Aakjærskolen er der desuden en klub for elever fra 4. 7. klasse (ca. 40 børn). Brøndum-Hvidbjerg skole er en typisk oplandsskole placeret i lokalmiljøet mellem Hvidbjerg, Brøndum og Rettrup. I skoleårene 07/08 og 08/09 er der afsat forhøjet økonomisk tildeling til elever fra Brøndum-Hvidbjerg Skoledistrikt. Aakjærskolen er en typisk byskole, placeret i Skives centrum. På Brøndum-Hvidberg er undervisningen organiseret således, at eleverne er delt på to hold. Eleverne fra 0.- 2. klasse undervises på et hold og eleverne fra 3. og 4. klasse undervises på et hold. Børnehaveklasselederen og de tre lærere er organiseret i et selvstyrende team. Der er en tovholder på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg. Tovholderen samler trådene i hverdagen og forestår den daglige kontakt til alle medarbejdere og forældre. Tovholderen refererer i alle spørgsmål til skoleinspektøren, som har sin daglige base på undervisningsstedet Aakjærskolen. På Aakjærskolen er eleverne og underviserne opdelt i tre afdelinger: Indskoling (0. 2. kl.), mellemtrin (3. 6. kl) og udskoling (7.- 9. kl). I alle tre afdelinger er der en tovholder, som i lighed med tovholderen på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg referer til skoleinspektøren i alle spørgsmål. I de kommende skoleår vil de to undervisningssteder bevare nogle gamle traditioner, og der vil blive udviklet ny traditioner for de to undervisningssteder enkeltvis, og der vil blive indført nye fælles traditioner for de to undervisningssteder. Værdigrundlag Mission: (eksistensberettigelse) Opgaven for Aakjærskolens bestyrelse, ledelse og ansatte er, i samarbejde med forældrene, at støtte elevernes faglige og sociale udvikling, således at de udvikler deres forudsætninger for et leve et aktivt og indholdsrigt liv i et globaliseret samfund. Vision: (den fremtidstilstand vi stræber efter). At Aakjærskolen opfattes som et kvalificeret skole- og pasningstilbud, der stiller krav til elever, forældre og ansatte. At ledelse og medarbejdere har stor arbejdsglæde, fordi de tilbydes faglige og personlige udviklingsmuligheder. At eleverne forlader Aakjærskolen med en faglig og personlig ballast, der gør mindst 95 % af dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Værdier: (ud over skolevæsenets fælles værdier har Aakjærskolen flg. lokale værdier) Værdi Det betyder, at vi Eleven og forældrene i udfører skolens opgaver til gavn for elever og forældre. fokus Globalt tænkende inddrager viden og erfaringer om andre lande og kulturer i undervisningen. Åbenhed og troværdighed lytter til, inddrager forældrene og har højt informationsniveau. Førerskab er åbne overfor nye pædagogiske tiltag. Partnerskab indgår i forpligtigende samarbejde med forvaltning, lokalområde 6 og kommunens øvrige skoler og institutioner. Ansvarlighed tager ansvar for vore handlinger overfor ansatte, elever, forældre og samarbejdspartnere. Selvstændighed tager decentraliseringen alvorligt og skaber en stærk og selvstændig profil Aakjærskolen er skolen for alle. Side 3 af 308

B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed (jf. Skive Skolepolitik) Den planlagte handleplan er fulgt, og det er skolens opfattelse, at elever, forældre og ansatte på baggrund af undervisningen og samfundsudviklingen i det hele taget har udviklet en større forståelse for, at livsstilen har en væsentlig betydning for den enkelte persons psykiske og fysiske udvikling. Skolens kiosk er fortsat i udvikling, og sortimentet bliver stadig mere grønt. To dage om ugen er der salatbar, og der er en stigende økonomisk omsætning især på disse to dage. Der er etableret Skolesport for mellemgruppen, og der har været god tilslutning til dette tilbud. Skolens selvvalgte indsatsområde Sammenlægning af Brøndum-Hvidbjerg/Aakjærskolen Handleplanen er fulgt og målsætningen er nået. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Der arbejdes fortsat på, at nå de beskrevne delmål. Overgang fra daginstitution til skole: Der arbejdes fortsat på, at nå de beskrevne delmål. Implementering af skolepolitik: Der arbejdes fortsat med at implementere skolepolitikken. Etablering af skolehjem portal: Der er endnu ikke etableret en elektronisk skoleportal. I løbet af august/september 2009 forventes det trådløse netværk etableret på Aakjær afdelingen. Af tekniske grunde er det pt. ikke muligt at udbygge det trådløse netværk på Hvidbjerg afdelingen. Det næste store skridt i IT-udviklingen forventes at ske, når hver medarbejder kommer i besiddelse af en bærbar pc. Udvikling af hjemmesiden: Der arbejdes fortsat med udviklingen af skolens hjemmeside. Udvikling af SFO: Skolefritidsordningen på Aakjærafdelingen har været gennem en god udvikling, som bekræftes af såvel børn som forældre. Ansættelse af ny leder forventes på plads august/september 2009. Trivsel (antimobning): Der er fortsat fokus på elevernes trivsel og elevernes undervisningsmiljø. I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i vinteren 2008/09 fik vi bekræftet, at vi er på rette vej mht. såvel elevernes undervisningsmiljø som de ansattes arbejdsmiljø. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål: At udvikle elevernes forståelse og aktive medvirken omkring klimaproblematikken. Handleplan: På baggrund af, at Skive Kommune er en Danmarks første energibyer samt det internationale klimatopmøde til december 2009 i København, vil klima være et stort fokusområde i skoleåret Side 4 af 308

2009/10. Der planlægges med tre fælles kommunale temadage (24.-26. november 2009) i alle lokaler i Kulturcenter Limfjord for alle elever i folkeskolen og de ældste børn fra børnehaverne. Temadagene er kulminationen på arbejdet med emnet klima i folkeskolerne. Alle skoler skal i løbet af skoleåret tage det lokale miljømærke. Dette markeres ikke med et grønt flagmen med opsætning af en skulptur af Søren Vester ved alle skoler. Planlægningen af dette projekt er foretaget af i et samarbejde mellem skolerne og Seminariet Læreruddannelsen i Skive. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At eleverne har opnået viden og forståelse for klimaproblematikken, samt at de tager aktivt del i aktiviteter omkring denne problematik. Inklusion og rummelighed Mål: gennem ændrede undervisningsformer, samt gennem øget viden om elever og børn med særlige behov, at forbedre folkeskolens muligheder og forudsætninger for at rumme elever og børn med særlige behov. Handleplan: Efter en skolerunde til alle skoler i efteråret 2008, hvor repræsentanter fra PPR, Familiesektionen, skoleafdelingen, skolelederne, lærerforeningen og direktøren deltog, samt i forlængelse af Skoleårsmødet i november 2008, hvor rummelighed og AKT var en del af emnerne, blev det besluttet, at der skulle ydes en ekstra indsats af alle professionelle omkring folkeskolen. Alle forslag blev samlet i en lille pjece, og der følges op i efteråret 2009 med henblik på evt. justeringer. Flg. tiltag er besluttet: - Alle pædagogiske medarbejdere ved skolerne gennemgår i løbet af de næste to skoleår et 14-dages AKT-kursus. - Inklusions-/rummelighedspuljen på 1,133 mio. kroner anvendes på skolerne til projekter, som skolerne har søgt om tilskud til. - Skoleafdelingen søger i samarbejde med FOA-Skive om tilskud til oprettelse af et antal undervisningsassistentstillinger ved skolerne. Der vil foreligge et svar inden sommerferien. - Øremærket tildeling til specialundervisning på skolerne, hvilket er en konsekvens af den politiske beslutning vedrørende justering af tildelingsmodellen. Der trækkes 6 mio. ud af den almindelige tildeling. Disse penge tildeles efterfølgende til skolernes i forhold til skolernes belastningsgrad. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At flere elever og børn med særlige behov gennemfører deres skolegang med højere udbytte på en almindelig folkeskole. At pædagoger og lærere, samt skolens øvrige personalegrupper føler sig bedre rustet og uddannet til at arbejde med opgaveløsningen omkring børn og elever med særlige behov. Skolens selvvalgte indsatsområde Masterplan for skolens bygninger og pædagogiske miljø. Mål: At der i løbet af efteråret udarbejdes en Masterplan for udbygning/ombygning og vedligehold af skolens bygningsmasse. Handleplan: På baggrund af en analyse af prognoserne for skolens fremtidige elevtal, samt på baggrund af en faglig vurdering af bygningernes kvalitet både pædagogisk og håndværksmæssigt udarbejdes en Masterplan. Forvaltningen inddrages i arbejdet som rådgivere og sparringpartnere. Den foreløbige Masterplanen vedlægges Aakjærskolens høringssvar til budget 2010, og den endelige Masterplan skal forelægges det politiske udvalg i efteråret 2010. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At der på baggrund af Masterplanen dannes et tidssvarende skolemiljø på Aakjærskolen der skal både tages hensyn til behovet for plads, den pædagogiske udvikling, samt rentabiliteten i evt. vedligehold og istandsættelse af de over 100 på gamle bygninger. Implementering af ny SFO leder. Side 5 af 308

Mål: At skolens SFO og Klub får besat den ledige SFO-leder stilling. Handleplan: Det forventes at en ny SFO leder tiltræder efteråret 2009. Den nye leder bliver en del af skolens samlede ledelsesteam, som består af sekretariatsleder, SFO-leder, viceinspektør og skoleinspektør. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At den nye SFO- leder trives i sit nye job, samt at den evaluering vi gennemfører herpå i november måned 2010 bekræfter dette. Evaluering vedr. Brøndum/Hvidbjerg afdelingen. Mål: At elever i Brøndum/Hvidbjerg området tilbydes det optimale undervisnings- og pasningstilbud. Handleplan: I september måned 2009 gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt elever, forældre og personalet på Brøndum/hvidbjerg Skole. I efteråret 2009 diskuterer det politiske udvalg de små skolers situation og fremtid. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At elever og forældre i Brøndum/Hvidbjerg området er begejstrede for det undervisnings- og pasningstilbud de tilbydes af Skive Kommune. Implementering af AO8 ny aftale på DLF-området. Mål: At medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse har forståelse for og tillid til de ansættelsesforhold der gælder på DLF-området fra 1. august 2010. Handleplan: Ledelsen deltager i relevante kursustilbud vedr. AO8. Skive Kommune arrangerer fælles informationsmøder for ansatte indenfor DLF-området. Lokalt på Aakjærskolen samarbejder ledelse og TR tæt om implementeringen af AO8. Skolebestyrelsen holdes løbende orienteret og inddrages i relevante problemstillinger. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At implementeringen af AO8 forbedrer kvaliteten i undervisningen, samt at de ansattes arbejdsmiljø er forbedret. Fortsat udvikling af SFO og Klub. Mål: At udvikle en attraktiv og kvalitativ SFO og Klub. Handleplan: På baggrund af en pædagogisk dag samt diverse studieture i efteråret 2009 udvikler personalet i samarbejde med børn, forældre, skole og skolebestyrelse et fremtidsorienteret SFO- og Klubtilbud. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At børn, forældre og ansætte er glade for og har udbytte af at være i SFO og Klub. Etablering af SFO sommerferiepasning på Aakjærskolen i juli måned 2010. Mål: At dele af Skive Kommunes sommerferiepasning på SFO området gennemføres på Aakjærskolen i juli måned 2010. Handleplan: Der indgås en aftale med skoleafdelingen, og den nye SFO-leder går i gang med planlægning i efteråret 2009. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Et velfungerende pasningstilbud, gerne gennemført i samarbejde med fritidstilbuddene, Hansdelsstandsforeningen, Branding Skive, Skive Turistkontor, Læreruddannelsen i Skive og Ungdomsskolen i Skive. Side 6 af 308

Implementering af nyt IT trådløs netforbindelse. Mål: At skolens trådløse internetforbindelse fungerer. At alle medarbejdere inddrager deres bærbare PC i undervisningen og arbejdet i det hele taget. At skolen får endnu flere PC er til eleverne, samt at eleverne i højere grad medbringer deres egen PC som et vigtigt redskab i undervisningen. Handleplan: Etablering af trådløst net hen over sommeren 2009. Skolen får ca. 70 nye elev PC er i slutningen af 2009. Alle medarbejdere får udleveret er bærbar PC senest i foråret 2010. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At IT er en naturlig del/værktøj i undervisningen og arbejdet i det hele taget. Fortsat udvikling af elevplanen. Mål: At den elektroniske elevplan er et dynamisk værktøj som løbende justerer, dokumenter og evaluerer den enkelte elevs udbytte af og deltagelse i undervisningen. Handleplan: I samarbejde med Programdatateket kvalitetsudvikles Hvalens skabelon for elevplaner. Der sker en sammensmeltning af elevplan og uddannelsesplan for de ældste elever. Skolens UU-vejleder inddrages i dette arbejde. Pædagogerne i SFO skal uddannes i anvendelsen af elevplanen. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At stadig flere undervisere løbende anvender elevplanen som et justerings-, dokumenterings- og evalueringsværktøj. At pædagogerne i SFO også anvender elevens elevplan. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter: Aakjærskolens skolebibliotek indgår som del af skolens læringsmiljø og fungerer som pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Det betyder, at vi forsøger at leve op til følgende delmål: at varetage opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Skolebiblioteket udarbejder en årsplan, som præsenteres på skolens hjemmeside. Årsplanen understøtter klassernes arbejde og trinmål, og planlægning/afvikling af bibliotekstimerne sker i samarbejde med klassens lærere. Når klasserne har deres ugentlige bibliotekstime, underviser skolebibliotekaren efter denne plan. Samtidig præsenteres diverse multimediemuligheder i læsehulen, hvor der er projektor, internetadgang, video- og dvd-afspiller. I bibliotekstimerne lægges også vægt på at vise eleverne, at en af de grundlæggende færdigheder for at erhverve og dele viden er læsning. at iværksætte initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. En af skolebibliotekarerne deltager i Pædagogisk Udvalg, hvor skolens pædagogiske tiltag drøftes. Skolebiblioteket er således med, hvor tingene sker, og kan handle i relation hertil. at stille fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. Skolebibliotekarerne holder sig a jour med udviklingen på IT- og multimedieudviklingen. En af skolebibliotekarerne er desuden skolens IT-vejleder, så hurtig hjælp kan rekvireres, når behov for Side 7 af 308

hjælp opstår at fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Udover at undervise i forskellige kulturelle og litterære emner (se årsplanen), laver skolebiblioteket opslag, konkurrencer og udstillinger om fx kunst og forfattere. Skolebiblioteket skaber mulighed for, at eleverne kan dele oplevelser af litteratur, billeder og film med hinanden. at etablere samarbejde mellem skolebiblioteksafdelingen på undervisningsstedet Brøndum-Hvidbjerg og på Aakjærskolen. Der oprettes et fælles skolebiblioteksteam, der sker udveksling af materialer mellem undervisningsstederne, og elever fra Brøndum-Hvidbjerg kommer på besøg på Aakjærskolen, deltager i undervisningen i læsehulen og låner bøger. Ved overgangen til det nye skoleår sker der er kraftig udskiftning i personalet omkring skolebiblioteket. Vi vil bruge det kommende skoleår til at overveje, hvilke kompetencer det fremtidige personale omkring skolebiblioteket bør besidde. Allerede i skoleåret 09/10 bliver lederen af skolebiblioteket formand for skolens pædagogiske udvalg. Dette er første step i udviklingen hen imod, at skolebiblioteket er frontfigur og inspirator for skolens pædagogiske udvikling. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Pæd. itkørekort Matematikvejleder Diverse kortere fag kurser Antal 0 0 1 4 26 1 30 C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed: - undervisere og pædagoger bør have stor indsigt, kompetence og viden på de områder, hvor de underviser og praktiserer. Dette forsøger vi at opnå ved løbende faglig ajourføring og efteruddannelse. - eleverne skal have mulighed for at tilegne sig kompetencer på de fagområder folkeskolens undervisning omfatter. - skolen inddrager eksperter til at rådgive og løse opgaver på områder, hvor de ansatte ikke besidder den nødvendige faglige kompetence. - i forbindelse med ansættelse af personale har vi både fokus på almene og fag faglige kompetencer. Faglige udviklingsområder: Udarbejdelse af læse-/litteraturplan for fagene Natur/Teknik og kristendomskundskab. For hvert af de to fag nedsættes et fagudvalg, som især skal arbejde med og beskrive hvilke gode bøger, klassesæt, materialer, hjemmesider m.m. det kan anbefales, at anvende i undervisningen. Dvs. hvad arbejder vi med i dag, hvad findes der yderligere og ikke mindst, hvad vi ønsker at arbejde med på det enkelte klassetrin. Hvordan kan vi udmønte læseplanerne i konkrete gode forslag. Materialet, der udarbejdes, skal resultere i, at der kommer en rød tråd i undervisningen på de forskellige årgange, samt at vi opnår en bedre viden om, hvad eleverne kommer igennem på det enkelte klassetrin. Fokus på matematikundervisningen. En af skolens matematiklærere går i dette skoleår i gang med at uddanne sig som matematikvejleder. Den pågældende lærer starter allerede i år med at løse opgaver som Matematikvejleder. Matematikvejlederrollen skal være en pendant til de læsevejledere, som skolen allerede har uddannet. Side 8 af 308

Der nedsættes desuden et matematik fagudvalg med den pågældende lærer som deltager. Ud over almindeligt fagudvalgsarbejde, skal udvalget også interessere sig for begrebet talblindhed. Når matematikvejlederen kommer tilbage (i uge 49) efter de første 6 ugers kursus, skal fagudvalget overveje og igangsætte, et indledende arbejde omkring vejledning indenfor området talblindhed. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur I forbindelse med elevplanerne foregår en løbende evaluering og målfastsættelse for den enkelte elev. I hver klasses årsplan beskrives mål for årets undervisning. Det er fortsat målet, at der i fremtiden formuleres mål hver gang, der planlægges en undervisningsaktivitet, og at der evalueres løbende på de enkelte aktiviteter. Der gennemførers diverse test lokalt og nationalt. Testresultaterne anvendes i planlægningen af den efterfølgende undervisning. På 9. årgang gennemføres folkeskolens afgangsprøver. Kvalitetsrapporten gøres til et dynamisk og aktivt værktøj, som personale, ledelse og skolebestyrelse anvender løbende gennem hele skoleåret. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 7, når vi taler om løbende evaluering. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Den enkelte underviser og pædagog tager i planlægningsfasen udgangspunkt i sin viden om den enkelte elev. I nogle tilfælde inddrages samtalen med eleven inden planlægningen gennemføres. Der er etableret elevråd for 3-6. klasse og 7.- 9. klasse. Der er elever i skolens miljøråd og i sikkerhedsgruppen samt i skolebestyrelsen. Der udarbejdes undervisningsmiljøvurderinger. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 7. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Den specialpædagogiske bistand ydes på to områder - FFS (fag faglig støtte) og AKT (adfærd, kontakt og trivsel.) FFS støtten forestås af uddannede specialundervisningslærere i samarbejde med skolen fire læsevejledere. Der er udpeget to specialundervisningskoordinatorer. FFS-området har fra forvaltningen tilknyttet en læsekonsulent, samt diverse specialister. F,eks. tale-høre lærer, og ergoterapeut. AKT-støtten foretages af uddannede AKT- medarbejdere (pædagoger, bh.klasseledere og lærere). Der er udpeget en AKT-koordinator og skolen har fra forvaltningen tilknyttet en AKT-konsulent. Den specialpædagogiske bistand får støtte fra PPR gennem skolens psykolog. Desuden inddrages skolens sundhedsplejerske i diverse støtteopgaver. Skolens SSP-medarbejder og fritidsvejleder inddrages også i støtteopgaver. Ofte i samarbejde med skolens SSP-betjent. Kommunens gademedarbejder inddrages også i skolens opgaveløsning. Skolens UU-vejleder og det tværfaglige team udgør også en del af skolens specialpædagogiske bistand. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 9. Undervisning i dansk som andetsprog Aakjærskolen har ca. 15% tosprogede elever, hvoraf de fleste kommer fra arabisktalende lande. Der er pt. ingen tosprogede elever på undervisningsstedet i Hvidbjerg. Vi har gennem årene udviklet et godt samarbejde med langt de fleste af vore tosprogede forældre. Vi har kendt familierne i mange år, og vi ser de fleste tosprogede elever som værende inde i en god udvikling. Der er dog stadig et mindre antal elever, som har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i et dansk folkeskolemiljø. Side 9 af 308

Vi har uddannede medarbejdere omkring tosprogsundervisningen, som både handler om direkte fag, faglig støtte og indlæring og om almene og kulturelle færdigheder og kundskaber. Vi arbejder meget på, at få vore tosprogede forældre til at være aktive forældre, som deltager i skolens dagligdag og arrangementer. Det er en stor opgave, og vi har ikke nået målet endnu. Tosprogsundervisningen forestås af fire uddannede lærere. Pædagogerne i SFO er også inddraget i arbejdet. Skolen har udpeget to tosprogskoordinatorer, og vi får god støtte fra den fælles kommunale tosprogskonsulent. Den arabiske skole har til huse her på Aakjærskolen. I vinterhalvåret møder ca. 100 tosprogede elever til arabisk skole lørdag og søndag formiddag. Vi har et godt samarbejde med den arabiske skole. I forbindelse med Skive Kommunes rummelighedsprojekt har vi søgt og fået økonomiske midler til at gennemføre aktiviteter med henblik på at forbedre udbyttet af skolegangen for de ældste af vore tosprogede elever. Der gennemføres blandt andet hjemmebesøg i alle tosprogede hjem. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen ligger på 8. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Der afholdes et forældremøde i alle klasser i august/september måned. Der afholdes to skole-hjem samtaler pr år efterår og forår. Samtalen tager udgangspunkt i den udarbejdede elevplan. Elevplanen udleveres til alle forældre inden samtalen i efteråret. Den elevplan, som er redigeret på efterårssamtalen, danner grundlag for samtalen i foråret. Vi anvender Hvalens skabelon for elevplaner. Elevplaner for 0. + 3. + 7. klasse udleveres først ved forårssamtalen. Der er etableret klasseforældreråd i alle klasser. De enkelte klasser afholder desuden sociale arrangementer for elever og forældre. Der afholdes ekstra forældremøder efter behov. På en skala fra 1 10 vurderer vi selv, at Aakjærskolen fortsat ligger på 5. Det forholdsvis lave niveau skyldes blandt andet personalets fortsat manglende IT-muligheder (bærbar pc er), samt at Hvalens skabelon for elevplaner efter vores mening bør kvalitetsdudvikles. E. Rammebetingelser Aakjærskolen 2008/09 Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 Konst. SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 Lærere 30,8 Fuldtidsstill. 32 Medarb. Bh.kl.lærere 2 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 4 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Pædagogmedhjælpere 4 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 1,8 Andet ex. Flexmedarbejdere (1 lærer + 1 2 pædagogmedhjælper) skånejob 1 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 46 2 1. klasse 38 2 2. klasse 64 3 3. klasse 44 2 Side 10 af 308

4. klasse 48 2 5. klasse 56 2 6. klasse 68 3 7. klasse 49 2 8. klasse 43 2 9. klasse 36 2 10. klasse 0 0 Elever i alt 492 - SFO bh.kl. - 3. kl. 125 SFO procent af antal mulige børn 66% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende lagt Dansk 900 930 540 540 540 540 Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1140 955 1050 1050 1320 1470 1470 Matematik 450 450 360 360 360 360 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 540 690 780 780 325 390 360 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 92 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 22,37 Gennemsnitlig udgift pr. elev 39.300 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (3250 a kr. 230) 747.500 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 451.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) (Åkjærskolen samlet) 13,5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 9,93 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.735,00 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (Åkjærskolen samlet) 41,1% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 8.610 Udearealer 25.314 Andet 0 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 90 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 60000 Side 11 af 308

Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Åkjærskolen samlet) 3,48% Evt. forklaring - Langtidssygemlding af SFO-leder, 2 lærere Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 90 Engelsk 73 Kristendomskundskab 15 Historie 67 Samfundsfag 0 Tysk 100 Idræt 75 Musik 80 Billedkunst 90 Håndarbejde 50 Sløjd 100 Hjemkundskab 60 Matematik 70 Natur/teknik 4 Geografi 100 Biologi 40 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 60 Dansk som andetsprog 45 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Vi har hele tiden opmærksomheden rettet mod, hvorvidt vort personale besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at løse undervisningsopgaven. E. Rammebetingelser Brøndum/Hvidbjerg 2008/09 Personale Skoleinspektør 0 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 Afdelingsleder SFO 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 0 Lærer 3,2 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Bh.kl.lærere 0,85 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger Fuldtidsstill. Medarb. Pædagogmedhjælpere 0 Teknisk serviceleder ½ Rengøringsassistent 0,6 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 3 1 1. klasse 13 1 2. klasse 4 1 3. klasse 12 1 4. klasse 4 1 Elever i alt 36 - Side 12 af 308

SFO bh.kl. - 3. kl. 27 SFO procent af antal mulige børn 84% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse Hvidbjerg skole har kun til og med 4. klasse. Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Plan-lagt Mum ledende lagt mum ledende Dansk 900 900 540 - Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1110 955 1050 - Matematik 450 450 360 - Naturfag 560 570 570 515 540 - (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 450 690 780 - Klassens tid. 70 75 90 70 75 - Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 95 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 7,2 Gennemsnitlig udgift pr. elev 56.800 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (300 timer a kr. 230) 69.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) (åkjærskolen samlet) 13,5 Elevernes fravær Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 2.445 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (Åkjærskolen samlet) 41,1% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 1.232 Udearealer 13.000 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 75 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 10.500 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Åkjærskolen samlet) 3,48% Evt. forklaring langtidssygemelding 1 lærer Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % Side 13 af 308

linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 25 Historie 100 Idræt 75 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Matematik 80 Natur/teknik 50 Specialpædagogik 75 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Vi har hele tiden fokus på om vore medarbejdere besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at løse undervisningsopgaverne. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,22(36) Dansk retstavning 5,17(36) Dansk skr. Fremstilling 5,39(36) Dansk mundtlig 6,97(36) Dansk orden 4,72(36) Matematik færdigheder 6,64(36) Matematik problemløsning 6,17(36) Engelsk mundtlig 7,11(36) Fysik/kemi mundtlig 5,91(35) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,94(17) Biologi skriftlig 7,42(19) Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie 5,88(17) Samfundsfag 6,21(19) Kristendomskundskab Frivillige fag 1. kl. 2. kl. Over landsgennemsnittet Over landsgennemsnittet Læseprøver Samlet vurdering Side 14 af 308

3. kl. Over landsgennemsnittet Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 17 6 11 1 Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vedr. tosprogede: De tosprogede piger klarer sig efterhånden rigtig godt i folkeskolen, og et stigende antal søger optagelse på og gennemfører en ungdomsuddannelse. De tosprogede drenge har fortsat vanskeligt ved at følge med i undervisningen i de ældste klasser. De har også vanskeligt ved at udvise den rette opførsel i skolens daglig. Der er stadig for mange tosprogede drenge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Aakjærskolen har til skoleåret 2009/10 og 2010/11 søgt og fået økonomiske midler til at arbejde med denne problematik. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Ovenstående kvalitetsrapport en forelagt og gennemgået på skolebestyrelsesmøde den 15. juni. En enig skolebestyrelse fremsender kvalitetsrapporten med anbefaling. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Ove Jensen Skolebestyrelsesformand: Jeppe Knudsen Side 15 af 308

Bilag: Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde Maj 2009 Fagfordeling Marts 08 Trivsel Skoleåret 08/09 Sorgpolitik og handleplan Skoleåret 08/09 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skoleåret 08/09 Skolebibliotek Skoleåret 08/09 Lejrskole Skoleåret 08/09 Fritagelse for undervisning Skoleåret 08/09 Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skoleåret 08/09 Skemalægning Skoleåret 08/09 Mobiltelefoner Skoleåret 08/09 Specialpædagogisk bistand Skoleåret 08/09 Familieklasser Skoleåret 08/09 Det forebyggende arbejde Skoleåret 08/09 IT-etik Skoleåret 08/09 Skolepatruljen Skoleåret 08/09 Elevrådsarbejdet Skoleåret 08/09 Kostpolitik Skoleåret 08/09 Voldspolitik Skoleåret 08/09 Side 16 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Balling Skole Side 17 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Balling Skole er centralt placeret i byen tæt på Vestsallings to hovedfærdselsårer, der mødes i byen. Skolen blev bygget og indviet i 1951. Efterfølgende er der foretaget flere udvidelser og ombygninger. Senest i 2005, hvor en 700 m2 stor tilbygning opførtes mellem 2 klassefløje, og nu er indrettet med PLC og fungerer som et fleksibelt læringsmiljø og pauseområde. Gennem en årrække har skolen haft en lektiecafé. Dagligt arbejder de enkelte klasser med stillelæsning og faglig læsning. Balling Skole deltager i årgangsdelte idrætsstævner indenfor lokalområde 5. De er det seneste år etableret en skolemadsordning og en frugtordning. Skolen har fastholdt traditionerne med lejrskoler på mellemtrinnet og skolerejser til udlandet. I udskolingen er undervisningen én dag ugentligt tilrettelagt som en Fagdag. Dette giver store muligheder for faglig fordybelse, ekskursioner, differentiering og holddannelse. Pr. 1. august 2008 øgedes antallet af børn i Balling Skoles Fritidsordning med omkring 80%, idet Tumlegårdens fritidsdel blev nedlagt. Skolen disponerer over store udearealer, som eleverne kan benytte i frikvarterer og i SFOsammenhæng. Der er mangel på egentlige legeredskaber, og det er derfor et stort ønske, at der kan etableres sådanne. Værdigrundlag Trivsel På Balling Skole skal al samvær og samtale tage udgangspunkt i respekt for og anerkendelse af det enkelte individ. Ansvarlighed På Balling Skole indebærer ansvarlighed, at alle parter: Elever, forældre og medarbejdere tager ansvar for egne handlinger og beslutninger. Alle skal udvise ansvar for sig selv og hinanden både socialt og fagligt. Personlig og faglig udvikling På Balling Skole vægtes alsidig og personlig udvikling højt. Dette indebærer, at læringsmiljøet skal være trygt og inspirerende eleverne møder udfordringer, der udvikler såvel faglige som sociale kompetencer undervisningen er afvekslende og giver mulighed for kreativitet og fordybelse undervisningen tager udgangspunkt i positive forventninger og engagement fra både elever og lærere. Fysiske rammer Gode rammer virker inspirerende for undervisning og socialt samvær. Derfor er respekt og medansvar for de fysiske rammer en naturlig del af skolens daglige virke. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Side 18 af 308

Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Mål: At Balling Skole lever op til Skive Kommunes skolepolitik for området. At skolens kostpolitik evalueres. At der udarbejdes en handleplan for skolens udearealer. At eleverne deltager i mange undervisningsaktiviteter med fokus på trivsel, bevægelse og sundhed. At eleverne opnår viden om kost, fysisk udvikling og livsstil, der kan danne grundlag for personlige holdninger og valg. Handleplan: Skolebestyrelsen reviderer skolens kost-/sundhedspolitik, herunder principper for madordning og frugtbod. Fase 2 af beskrevet proces for reetablering af skolens udearealer påbegyndes. Skolen deltager i projektet Aktiv rundt i Danmark (uge 39-41) Skolen afvikler Hjerteløb fredagen før efterårsferien. Skolen arrangerer fælles emneuge for alle klassetrin med fokus på sundhed. Klasse- og klyngeteam gennemfører aktiviteter og undervisningsforløb med relation til temaet. Vi kan ved skoleårets afslutning konstatere: At ovenstående handlinger er gennemført. At der er etableret et madtilbud, der senest er suppleret med en frugtordning på forsøgsbasis. At evalueringen af aktiviteter og undervisningsforløb er positive og der er skabt grobund for faste tilbagevendende tiltag. At der er en forventning om, at kommende UVM-undersøgelser vil vise, at elevernes trivsel vurderes bedre end acceptabelt. Skolens selvvalgte indsatsområde Udvikling af evalueringskultur og elevplaner Mål: At fortsætte og støtte udviklingen af skolens evalueringsplan. At øge sammenhængen mellem årsplanlægningen og evalueringsprocessen, herunder elevplanen. At støtte samarbejdsprocesserne i forhold til planlægning og evaluering af de løbende sociale og tværfaglige aktiviteter. Handleplan: Skoleledelsen udarbejder forslag til Balling Skoles evalueringsplan. Der udsendes elevplaner mindst i henhold til skolens principper. Planerne udfærdiges i HVALmodulet. Den enkelte lærers fag-årsplan indeholder overvejelser om evalueringsmetoder. Klasseteamet på 1. 9. klassetrin udarbejder, som en del af teamsamarbejdet, en årsplan for arbejdet med klassens sociale og tværfaglige aktiviteter. Skoleledelsen deltager i mindst ét klasseteammøde i løbet af skoleåret efter aftale. Skolebestyrelsen evaluerer principperne for elevplaner. Vi kan ved skoleårets afslutning konstatere: Mange men ikke alle - ovenstående handlinger udføres. Lærerne oplever bedre sammenhæng mellem planlægning og evaluering. Lærernes samarbejde om sociale og tværfaglige aktiviteter får bedre vilkår og skaber fælles Side 19 af 308

værdisætning, så der arbejdes i samme retning. Lærerne ønsker det kommende skoleår at fortsætte arbejdet med udviklingen af især elevplaner. Dette kommer til udtryk ved, at det er besluttet at benytte Udfordringsretten mht. udformning af elevplaner. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Se bilag Overgang fra daginstitution til skole Der er foretaget en revision af gældende samarbejdsaftale. Denne er vedlagt som bilag. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At øge elevernes indsigt i og forståelse for klimaets betydning for klodens livsprocesser. Handleplan Der dannes en arbejdsgruppe på 4-5 lærere repræsenterende fagområderne natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Gruppen har opgave dels at afdække undervisningsforløb og mulighederne for at anvende dem lokalt, dels at fremkomme med forslag til undervisningsaktiviteter ki forbindelse med det kommunale indsatsområde. Naturfagslærerne i 7. 9. klasse øger arbejdet med inddragelse af IT i undervisningen gennem projektet Digital Naturvidenskab, hvortil skolen er bevilliget økonomisk støtte. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At alle klasser i løbet af skoleåret i perioder arbejder intensivt med det overordnede emne Klima. At det opleves, at eleverne viser øget interesse i og forståelse for klimaforandringerne. Inklusion og rummelighed Mål At alle elever oplever sig selv som værdsatte af såvel voksne som elever på skolen. At skabe optimale trivsels- og indlæringsmuligheder for enkeltelever såvel som grupper af elever. Handleplan Skoletrætte elever og såkaldt skæve børn gives særlig opmærksomhed. Gennem øget samarbejde mellem klasselærere og AKT-lærere kortlægges elevernes kompetencer og potentialer såvel fagligt som socialt. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Kun få elever har behov for at modtage undervisning udenfor distriktsskolen Side 20 af 308

Alle elever udtrykker glæde over det at gå i skole En lav forsømmelsesprocent. Skolens selvvalgte indsatsområde Individuelle indsatsområder for skolens 3 klynger (afdelinger) Mål En mere rummelig undervisning med øget fokus på det udendørs undervisningsmiljø (lille klynge) Opkvalificering af teamsamarbejdet i klyngen (mellemklynge) Udvikling af fagdage i dansk og matematik på 7. 9. klassetrin (store klynge) Handleplan Lille klynge: Inddragelse af naturen Teoretisk, praktisk og kreativ undervisning både ude og inde Der lægges vægt på klassen som fælles basis Periodisk holddeling på tværs af årgangene Mellem klynge: Strukturering af teammøder gennem mødeplan, dagsorden, referat og tovholderfunktion Fast mødeplan for hele skoleåret Teamet planlægger aktiviteter, der kan fremme samarbejdet på tværs af klassetrin i form af fælles fagdage, ud-afhuset-aktiviteter og emner Store klynge Fleksibel skemastruktur, hvor der skabes mulighed for faglige forløb på tværs af klasser Samme fag samtidigt på alle klassetrin, så der skabes mulighed for differentieret undervisning, herunder faglige kurser. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At klyngernes indsatsområder resulterer i Øget lærersamarbejde Øget anvendelse af holddannelse Flere udendørsaktiviteter i undervisningen Øget lærertilfredshed ved mødeafvikling Øget elevglæde Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Se bilag Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Antal 2 (afslutter) 7 Andet Andet C. Vurdering af det faglige niveau Side 21 af 308

Faglighed - skolens arbejde med faglighed Faglighed er når læseniveauet er højt eksklusion undgås fagene kan anvendes i en tværfaglig sammenhæng Faglige udviklingsområder Faglig læsning Natur-, miljø- og klimaforåelsen Inddragelse af IKT i undervisning D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse Evaluering har i skoleåret 08/09 været et indsatsområde. Der henvises til beskrivelsen tidligere. I øvrigt anvendes samtaler, test, LUS, læseprøver og lignende i forbindelse med den daglige undervisning. Vurdering De anvendte evalueringsformer giver lærerne et godt grundlag for at planlægge undervisningen målrettet den enkelte elevs standpunkt. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen når dette er naturligt og relevant. Det sker bl.a. gennem klassedrøftelser og samtaler med den enkelte elev. Skolens 2 elevråd er i øvrigt aktive medspillere i skolens udvikling. Vurdering Fungerer tilfredsstillende. Mulighed for udvikling. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Skolens specialcenter består at 2 spec. lærere, der har et nært samarbejde med læsevejledere og AKT-lærere Det seneste år er specialcentermøderne blevet tilpasset strukturen. Vurdering Det kommende skoleår vil der på skolen være uddannet eller under uddannelse: Side 22 af 308

2 spec. lærere, 2 læsevejledere og 3 AKT-lærere. Disse personer vil indgå i et tæt samarbejde såvel internt som udadtil med eksterne parter (PPR m.fl.) Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse - Vurdering - Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Omfatter 1. Forældresamtaler, herunder hjemmebesøg på 1. klassetrin. 2. Forældremøder. 3. Klasselærers deltagelse i forældrerådsmøder. 4. Sociale arrangementer. Arrangementerne afvikles som fastsat i skolens principper samt de overordnede kommunale mål. Uddrag af principper: I børnehaveklassen afholdes mindst 2 forældremøder om året. I 1. - 6. klasserne afholdes mindst 1 forældremøde om året og i 7. - 9. klasserne holdes 1 forældremøde årligt. På alle klassetrin holdes mindst 2 forældresamtaler årligt Èn af forældresamtalerne i 1. klasse bør afvikles som hjemmebesøg. Elevplaner uddeles i sammenhæng med forældresamtalen jf. principperne herfor. Vurdering Den valgte organisationsform er resultatet af flere års erfaringer og er senest revideret dette skoleår. Elevplanerne er blevet positivt modtaget af forældrene. Den pædagogiske fremadrettede anvendelse er fortsat under udvikling. Det er således besluttet at benytte Udfordringsretten mht. elevplaner. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 1 Lærere 16,2 Fuldtidsstill. 18 Medarb. Bh.kl.lærere 1,0 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 1,35 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagogmedhjælpere 0,68 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 4 Andet ex. Flexmedarbejdere Side 23 af 308

Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 25 1 1. klasse 21 1 2. klasse 21 1 3. klasse 23 1 4. klasse 27 1 5. klasse 19 1 6. klasse 19 1 7. klasse 22 1 8. klasse 27 1 9. klasse 32 2 10. klasse - Elever i alt 236 SFO bh.kl. - 3. kl. 79 SFO procent af antal mulige børn 88% Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 Naturfag 560 570 515 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 70 75 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,3 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 21,5 Gennemsnitlig udgift pr. elev 43.500 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 176.679 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,3 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 8,62 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.391 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Side 24 af 308

Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,6% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 6.300 Udearealer 34.404 Andet Balling Hallen benyttes til idræt Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 21,7 t. Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1263 kr. Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,78% Evt. forklaring. 2 længerevarende syge. Hvis disse fraregnes så er fraværet som angivet i ( ) Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 100 Historie 100 Samfundsfag 100 Tysk 100 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Matematik 100 Natur/teknik 100 Geografi 100 Biologi 50 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog - Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Nej Side 25 af 308

F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,03(31) Dansk retstavning 4,81(31) Dansk skr. Fremstilling 4,52(31) Dansk mundtlig 6,94(31) Dansk orden 3,52(31) Matematik færdigheder 7,71(31) Matematik problemløsning 7,03(31) Engelsk mundtlig 6,74(31) Fysik/kemi mundtlig 5,97(31) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,38(13) Biologi skriftlig 7,83(18) Engelsk skriftlig 4(1) Tysk/fransk 5,29(17) Historie Samfundsfag 4(1) Kristendomskundskab 5,25(12) Frivillige fag 1. kl. 91% af eleverne Læseprøver Samlet vurdering 2. kl. 82% af eleverne 3. kl. 96% af eleverne De seneste års tidlige indsats med fokus på bogstav/lyd allerede i 0. klasse muliggør effektiv læseundervisning fra første dag i 1. klasse. Ligeledes har der været mulighed for opfølgning og øget fokus på svage elever i 1. og 2. klasse i form af tilbud om ekstra dansk tidlig foregribende indsats fra specialcentret. De tre årgange vurderes at ligge rigtig flot repræsenteret indenfor kategorierne hurtig og sikker / langsom og sikker med de anførte procenter. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet 6 4 4 16 (efterskole) Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Side 26 af 308

- Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Fremlagt på møde den 16. juni 2009 Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Side 27 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se bilag Titel: Overgang fra daginstitution til skole Se bilag (samarbejdsaftalen) Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 04-09-2003 Fagfordeling 19-10-2004 Trivsel 2006 Sorgpolitik og handleplan 09-04-2003 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) 11-05-2009 Skolebibliotek Lejrskole 24-08-2004 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution 05-2006 Skemalægning Mobiltelefoner 2006 Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik 2002 Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Under udarb. Voldspolitik 26-09-2007 19-10-2004 Side 28 af 308

Side 29 af 308

BILAG Det pædagogiske servicecenter. Indsatsområder Balling Skole, 2009-2010 Skolens PSC Bekendtgørelsen Skolebiblioteket skal medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at udvikle deres lære- og læselyst. Status Balling skole har et stort, PSC med mange arbejdspladser og IT-arbejdspladser. Det benyttes i udstrakt grad af elever og lærere, til undervisning, samvær og individuelt arbejde. Der er indrettet områder til oplæsning, fordybelse, gruppearbejde, udlån, undervisning, hyggeligt samvær. Udstillingsmulighederne er blevet forøget med tre store træer, der kan bruges til ophæng af digte, breve, billeder, boganmeldelser, blomster mm. Der er to fuldt uddannede bibliotekarer tilknyttet skolebiblioteket. Derudover en IT-vejleder uden uddannelse. Vision for Læringscentret Vi ønsker, at skolebiblioteket på Balling skole skal fremstå som: Et velfungerende læringscenter, hvor der er mulighed for at hente inspiration, information, råd og vejledning for både elever og lærere Et læringscenter, der er hensigtsmæssigt indrettet, så de forskellige læringsressourcer er tilgængelige for brugerne. Et sted, hvor man kan lide at arbejde og opholde sig, alene og sammen med andre. Hos os betyder det Fysiske rammer: Indretning af læsehule i tidligere kontor. Planlægning: Vi skal i højere grad samarbejde med klasserne og inddrage årsplanerne i bibliotekets årsplanlægning. Udstillinger/synliggørelse: Strammere struktur omkring klassernes udstillinger på biblioteket. Anskaffelse af glasmontre til mere sensible udstillinger Udvikling af egen udstillingskultur: Dagens/ugens/månedens ord/vits/digt/fugl/forfatter mm Information: Vedligeholdelse af bibliotekets hjemmeside: http://hval.dk/web/bruger/anna2034/skolebiblioteket/forside.html. og placering af denne på forsiden af skolens hjemmeside. Anskaffelse af INFOTEK = storskærm med rullende information i form af PowerPoint sløjfe, dagens nyheder/information, billedserier, videosløjfe mm Side 30 af 308

Samarbejde: Vi vil fortsætte det gode arbejde i biblioteksteamet gennem afholdelse af regelmæssige teammøder. To læsevejledere indgår i biblioteksteamet, begge forventes at afslutte læsevejlederuddannelsen indenfor skoleåret 2009-2010. Der udfærdiges dagsorden til møderne, referat lægges i konferencen på skolekom. Der afholdes to årlige møder med deltagelse af ledelsen. Faglig læsning Faglig læsning er indsatsområde i alle fag og på alle klassetrin. I samarbejde med læsevejledere og klasseteams skaffes relevante materialer til læsekursurser. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Fysiske rammer: Indrette læsehule. Aug okt. At skabe et roligt område, Købe puder, sy hvor der kan undervises i mørklægningsgardiner, bibliotekskendskab, ophænge lyskæder præsenteres bøger, læses mm. historier, og hvor elever kan Hvis økonomien sidde eller ligge og læse i tillader det: Fremstilling fred og ro. af podier og montering Planlægning: At styrke samarbejdet mellem biblioteket og klasserne. Udstillinger/synliggørelse At biblioteket viser sit ansigt udadtil. At eleverne informeres, inspireres og delagtiggøres. Information At informere om, hvad der sker på biblioteket, hvad der sker på skolen og andet af vigtighed for skolens liv. Samarbejde: At udbygge samarbejdet indenfor biblioteksteamet af projektor og skærm Information. Udarbejdelse af plan, samarbejde med klasserne om årsplaner. Strukturering: Der udarbejdes stram plan, så alle klasser får en periode, hvor de skal udstille på biblioteket. Anskaffelse af udstillingsmontre. Planlægning af bibliotekets egne udstillinger/benspænd. Løbende opdatering af bibliotekets hjemmeside. Denne skal placeres længere fremme i hierakiet, så den bliver umiddelbart tilgængelig fra skolens hjemmeside. Anskaffelse af INFOskærm og daglig fodring af denne. Udarbejdelse af mødeplaner, dagsordener og Inden sommerferien eller straks efter skoleårets start Fra skoleårets start. Løbende. Fra skoleårets start. Ansvar Biblioteksteamet Biblioteksteamet Bibliote ksteamet. Biblioteksteamet Og ledelse n Biblioteksteamet. Tegn på succes At hulen bruges til stilleaktiviteter og undervisning, der kræver ro. At planen foreligger og følges. Inspirerende udstillinger i biblioteksområdet. At elever, lærere og forældre bruger de nye muligheder for at få informationer. Bl.a. kan hjemmesidens tællefunktion vise, om antallet af besøgende er stigende. At der afholdes møder med dagsorden. Side 31 af 308

gennem tilknytning af læsevejlederne. At styrke samarbejdet med ledelsen, der deltager i to årlige teammøder. referater. Lave arbejdsfordeling i teamet. Ledelse n At teammedarbejderne støtter og inspirerer hinanden. Faglig læsning At støtte og opmuntre alle elever og lærere i deres arbejde med faglig læsning i alle fag. At lave udstillinger, der inspirerer til arbejdet med faglig læsning. I samarbejde med læsevejlederen at være behjælpelige med fremskaffelse af materiale til brug for faglig læsning. Være behjælpelige med udarbejdelser af læsekurser. Fra skoleårets start. Bibliotekarer og læsevejl edere. At eleverne bliver fortrolige med forskellige læsestrategier og lærer at anvende faglitteratur. Evaluering Side 32 af 308

BILAG Skolens Pædagogiske servicecenter. Indsatsområder for Balling Skole, 2008-2009 Skolens PSC Bekendtgørelsen Skolebiblioteket skal medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at udvikle deres lære- og læselyst. Status Balling skole har et stort, PSC med mange arbejdspladser og IT-arbejdspladser. Det benyttes i udstrakt grad af elever og lærere. Indtil nu har Folkebiblioteket haft til huse i det samme lokale, men det ophører med udgangen af dette skoleår. Dette, samt oprettelsen af mange, nye IT-arbejdspladser, bevirker, at der er behov for en omarrangering af de fysiske rammer. Vision for Læringscentret Vi ønsker, at skolebiblioteket på Balling skole skal fremstå som: Hos os betyder det Et velfungerende læringscenter, hvor der er mulighed for at hente inspiration, information, råd og vejledning for både elever og lærere Et læringscenter, der er hensigtsmæssigt indrettet, så de forskellige læringsressourcer er tilgængelige for brugerne. Et sted, hvor man kan lide at arbejde og opholde sig, alene og sammen med andre. Fysiske rammer: Vi skal omarrangere de fysiske rammer: skabe inspirerende læringsmiljøer, der giver muligheder for arbejde, både enkeltvis og i grupper. Vi skal have IT-arbejdspladserne bedre placeret, så de bliver en integreret del af læringsmiljøet. Skabe udstillingsmuligheder, både til bibliotekets egne udstillinger og til klassernes/fagenes udstillinger Planlægning: Vi skal inddrage klassernes årsplaner i læringscentrets årsplan, bl.a. gennem planlægning af udstillinger fra forskellige fag/klasser. Information: Oprettelse af bibliotekets hjemmeside på skolens videndelingsportal. Samarbejde: Vi vil fortsætte det gode arbejde i biblioteksteamet gennem afholdelse af regelmæssige teammøder. En ny bibliotekar skal indgå i teamet og have fornøden hjælp og vejledning. Konvertering til nyt bibliotekssystem: Vi skal konvertere til nyt bibliotekssystem og lære at udnytte dets muligheder. Vi skal vejlede eleverne og lærerne i søgefunktioner og låneprocedurerne. Læsning Læsning er fortsat et indsatsområde på alle klassetrin. Det er bibliotekets opgave at samarbejde med de forskellige klasseteams om fremskaffelse af relevant materiale til arbejdet med læsning i alle fag. Side 33 af 308

Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Fysiske rammer: Flytte om, arrangere, Fra Et læringscenter, der er indrette, skabe skoleårets hensigtsmæssigt indrettet læringsmiljøer start, når mhp undervisning, arbejde folkebibliote og samvær. ket er ude af billedet, og Planlægning: At der foreligger en årsplan for skolebiblioteket, hvor der er taget hensyn til klassernes årsplaner. At der foreligger en plan for udstillinger. Udarbejdelse af plan, samarbejde med klasserne om årsplaner og udstillinger. til jul. Inden sommerferien eller straks efter skoleårets start Ansvar Biblioteksteamet Biblioteksteamet Tegn på succes At læringscenteret fungerer for alle brugere. At planen foreligger og følges. At mange klasser og fag laver inspirerende udstillinger i bibliteksområdet. Information Oprettelse af hjemmeside for læringscenteret Samarbejde: Afholdelse af regelmæssige teammøder, introduktion af ny medarbejder. Ledelsen skal deltage i et antal møder. Konvertering. At udføre de opgaver, der er forbundet med konvertering. At lære at udnytte det nye system og dets muligheder. At kunne vejlede andre i brugen af det nye system. Læsning At støtte og opmuntre alle elever i deres læseudvikling. At være behjælpelige med fremskaffelse af materiale til brug for læsning i alle fag. At lave udstillinger, der inspirerer til arbejdet med Udarbejdelse af hjemmeside Udarbejdelse af mødeplan. Lave arbejdsfordeling i teamet. Deltage i kurser og møder i forb. med konverteringen. Foretage inddatering. Hjælpe og vejlede hinanden og andre i brugen af systemet. Udarbejde kursusmateriale og opgaver til brug i biblioteksundervisninge n. Samarbejde med læsevejlederen omkring indkøb af relevant læsestof. LETTE alle bøgerne til den første læsning. Lave hensigtsmæssig opstilling af bøger. Efteråret 08, færdig til brug inden jul. Skal løbende opdateres, bliver aldrig færdig!!! Fra skoleårets start. Fra ca. 1. Juni 08 Er vi i gang med. Vi fortsætter næste skoleår. Biblioteksteamet Biblioteksteamet. Bibliotekarer Bibliotekarer At hjemmesiden er oprettet og indeholder relevant information i form af links, vejledning i brug af ex. Bibliotekets selvbetjeningssyste m At der afholdes møder med dagsorden. At teammedarbejderne støtter og inspirerer hinanden At vi får det nye system kørt ind fra skoleårets start. At vi kan udnytte systemets muligheder og finesser. At eleverne fortsat har lyst til at læse, at de selv kan finde rundt i biblioteksområdet, at der forefindes relevant materiale. Side 34 af 308

læseudvikling. At lave hensigtsmæssige opstillinger af materialer, der hjælper brugerne til at finde det, de søger. Herunder at bøgerne til den første læsning er opstillet efter LET-tal Evaluering Evaluering af Indsatsområder: Fysiske rammer: Efter at have indhentet forslag og ønsker fra lærere og elever har vi fået omarrangeret vores PLC, så det nu fremtræder mere brugervenlig, både æstetisk og funktionelt. Vi håber, at vi hat fået skabt et godt læringsmiljø, til glæde og gavn for alle brugere. Planlægning: Har ikke været helt optimalt, samarbejdet med kolleger ang. årsplaner og udstillinger har været sporadisk. Der har været en del elevudstillinger, men der har ikke været en plan for det. Fremover skal der strammere struktur på, så hver klasse får pålæg om at udstille i en periode på biblioteket, afvekslende med bibliotekets egne udstillinger. Information: Bibliotekets hjemmeside er udarbejdet, og klar til brug. Kan findes på flg. adresse: http://hval.dk/web/bruger/anna2034/skolebiblioteket/forside.html. Den skal lægges ud på forsiden af skolens hjemmeside, så den bliver mere tilgængelig, springer i øjnene. Der planlægges med udarbejdelse af INFOTEK = storskærm med rullende information i form af PowerPoint sløjfe, dagens nyheder/information, billedserier, videosløjfe mm Samarbejde: Der har været afholdt regelmæssige teammøder efter forudlagt mødeplan, heraf to møder med deltagelse af ledere. Til møderne er udarbejdet dagsorden, og der udarbejdes mødereferat. Fremover planlægges med to årlige møder med deltagelse af lederne, eks.: April og oktober. Næste skoleår tilknyttes læsevejlederne biblioteksteamet. Konvertering: Det nye bibliotekssystem er kørt ind fra skoleårets start og har fungeret upåklageligt. Eleverne er blevet undervist i selvudlån, søgning i biblioteksdatabasen samt reservation. På bibliotekets hjemmeside ligger et kursus i anvendelse af bibliotekssystemet. Eleverne kan hjemmefra søge i basen samt foretage reservationer. Læsning. Biblioteket er behjælpelig med anskaffelse af relevant materiale til elevernes læseudvikling. Bl.a. ved at være behjælpelig med at skaffe læsestof til Stillelæsning. Desuden gennem vejledning i fremskaffelse af relevant materiale til faglig læsning og til elevernes projektopgaver. Vi er ikke kommet så langt med at LETTE bøgerne til den første læsning. Bøgerne er foreløbigt opstillet efter lix-tal i et overskueligt system, og det virker tilfredsstillende for både elever og lærere, så vi overvejer fortsat, om vi skal fortsætte med LIX eller gå over til LET. Side 35 af 308

BILAG Forslag til: Samarbejdsaftale mellem Tumlegården og Balling Skole Formål at etablere et tættere formaliseret samarbejde mellem daginstitution og skole til gavn for alle parter børn såvel som voksne Mål at sikre børnene den bedst mulige overgang til skolen at fremme personalegruppernes indsigt i hinandens arbejdsopgaver omkring børnene at opkvalificere institutionernes samarbejde med forældrene i forbindelse med skolestart Aktiviteter Målene søges nået gennem en række aktiviteter fælles såvel som særskilt for den enkelte institution. December: Forældrene forhåndstilmelder børnene til kommende børnehaveklasse. I forbindelse med skolebestyrelsesvalg sker en egentlig indskrivning. Januar: Der afholdes møde mellem skole, SFO og børnehave med henblik på at drøfte evt. ansøgning til skolestartspuljen. Januar juni: Alle kommende børnehaveklassebørn får tilbud om at følge nogle lektioner i børnehaveklassen. Tumlegårdens personale deler børnene i grupper og deltager sammen med børnene. Februar: Informationsmøde vedr. kommende børnehaveklasse på skolen med forældre, børnehaveklasseleder, skoleleder, SFO-leder. Personale fra Tumlegården indbydes til at deltage, idet der kan være forhold, som forældrene ønsker at drøfte med dem efterfølgende. F.eks. udsættelse af skolestarten. De ældste børnehavebørn overværer generalprøve i forbindelse med skolefest eller lignende arrangement. Marts: Børnehaveklasseleder deltager i forældresamtaler i Tumlegården med udgangspunkt i TRAS-skemaet. Alternativt gennemgås TRAS med børnehaveklasselederen på et andet tidspunkt. April/maj: Indskrivningsarrangement på skolen for forældre og børn. Maj / juni: Ældste børnehavebørn deltager i en ude-lege-dag på skolen, hvor frikvarters-lege og aktiviteter planlægges f.eks. boldlege, fangelege, stafetter. Børnehaveklasseleder besøger Tumlegården. Side 36 af 308

Juni: Balling Skoles Fritidsordning indbyder Tumlegårdens kommende SFO-børn til besøg i SFO. Folder om SFO deles ud til kommende SFO-børn Kommende SFO-børn + personale fra Tumlegården besøger SFO 1-2 gange pr. barn efter behov. Ca. 10 børn pr. gang fra kl. 12.30 15.00. SFO og Tumlegårdens personale holder et møde om bekymringsbørn samt en generel snak om gruppen. Efter behov deltager også børnehaveklasselederen. August: Skolestart Oktober: Ældste børnehavebørn deltager i skolernes motionsløb (fredag i uge 41). November: Evaluerings- og forventningsmøde mellem børnehaveklasseleder, den kommende klasselærer, klasselæreren i 1. klasse og personale fra Tumlegården vedrørende skolestarten. Eventuelle bekymringsbørn drøftes. Andet: Spontane invitationer til små skuespil o. lign sendes til de ældste børnehavebørn. Skolen indkalder til et møde i april måned i ulige år, hvor denne aftale evalueres. Revideret maj/juni 2009 Side 37 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Breum skole Side 38 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skole med overbygning et spor i grundskole 0.-6. klasse og flere spor i 7.-9. klasse. Modtager overbygningselever fra Jebjerg Skole, Thise Friskole og Fursund skole. Gode rammer: PSC, faglokaler og klasselokaler med nye skolemøbler. Gode arealer til legeaktiviteter. Gode muligheder for fleksible læringsmiljøer. Gode udearealer med mulighed for alsidig aktivitet. Samarbejder i klasseteam, afdelinger og faggrupper. God overgang mellem Breum Børnehave og indskolingen har høj prioritet. God overdragelse af ankomne elever fra Jebjerg Skole, Thise Friskole og Fursund skole. Udvidelse af elevernes læringsrum fra klasselokale til PSC, og inddragelse af gangarealer til læringsrum for de yngste elever. Holdundervisning på tværs af årgange. Værdigrundlag Et godt sted at være er et godt sted at lære Der er udviklingsmuligheder for den enkelte og for fællesskabet. Alle skal føle sig værdsat i en tryg og glad atmosfære. De menneskelige kompetencer udnyttes bedst muligt. Elevernes selvstændighed, selvværd og kreativitet vægtes højt. De voksne er interesserede. De lytter, er ærlige og åbne, samt tager den enkelte alvorligt. De voksne er ansvarlige overfor fælles beslutninger, overholder skrevne og uskrevne regler. B. Indsatsområder Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunalt indsatsområde Klima Mål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne får en forståelse for dem selv og verden omkring dem. At de får et indblik i hvordan klimaet har og får betydning for hvordan verden omkring dem ser ud. Handleplan - Emneuge om klima. - Deltagelse i de fælles kommunale tiltag vedr. emnet. - De enkelte klassers arbejde med klima jvf. Årsplaner. - Fælles oplæg med SB om vigtigheden af egne handlinger, egen trivsel. - Fælles dag med Frede Brauner med fokus på den enkeltes klima. Tegn - Større forståelse af verden og hvilken betydning den enkelte spiller. - Bedre trivsel - Ansvar for egen handling Evaluering: Side 39 af 308

Efter endt skoleår vil vi evaluere skolens indsats i forhold til det fælles kommunale indsatsområde. Vi vil i SB gennemgå skolens principper for, hvordan den enkelte har indflydelse på hele skolens klima/trivsel og handle derefter. Skolens selvvalgte indsatsområde Børns trivsel Mål Vi har valgt igen at have ekstra fokus på Børns trivsel. Da vi finder området yderst væsentligt for hele skolens trivsel. Projekt omkring skolebørn 1. Urolige elever (sprog, opførsel og mobning) 2. Manglende trivsel hos mange elever (selvværd, selvtillid) At være opmærksom på det enkelte barns situation. Det enkelte barns trivsel har stor indflydelse på hele klassens situation. Handleplan Kursus for 9 lærere i 2 uger i AKT udfordringen. Videreuddannelse af AKT-lærer. Inddragelse af Kommunens AKT-vejledere til Trivselsprojekt i alle 8. klasserne og 7. klasse. Gøre hyppigt brug af skolens UU-vejleder i forhold til praktikforløb i overbygningen. Ansættelse af en undervisningsassistent i indskolingen. Med fokus på ekstra hænder i undervisningen og frikvarterne. Være anerkendende, skabe tryghed og nærvær for alle børn At give de ressourcekrævende børn frirum fra holdlæsning Inddrage elevråd konfliktløsning ml. elever Følge op på undervisningsmiljøvurderingen Tegn Bedre trivsel blandt alle på skolen. At de svage børn hjælpes mest muligt. At alle børn er glade for at komme i skole. At undervisningsmiljøvurdering og andre undersøgelser viser positive resultater. Evaluering: Vi har også i år haft megen fokus på rummeligheden i klasserne og på hvordan vi integrere alle børn i klassens undervisning. Vi har i løbet af skoleåret foretaget organisationsændringer, for at tilgodese klassen og den enkelte elev mere. Vi oprettede i foråret et x-hold for overbygningen, hvor elever har modtaget undervisning på et mindre hold. Næste skoleår vil vi arbejde mere med samtaler mellem fokuslærer og elev. Vi har afsat tid til et arbejde med et projekt Unge med ondt i livet. En lærer har i indeværende år været på kursus i emnet og står for projektet. Vi vil løbende evaluere vores fælles indsats og vil målrettet arbejde med den enkeltes udfordringer i forhold til AKT- problematikken, med speciel fokus på relationen. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Se bilag Side 40 af 308

Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Mål Skolens arbejde på sundhedsområdet tager afsæt i Skive Kommunes sundhedspolitik og Skive Kommunes skolepolitik. Handleplan Handlinger skoleåret 2009 2010: Bevægelse hver dag i indskolingen. 0. 2. klasse bevæger sig hverdag, både sammen i en stor gruppe og hver for sig. En fælles emneuge for hele skolen i uge 41, med emnerne sundhed og trivsel. Besøg af Frede Brauner og deltagelse i Get Moving kampagnen. Store områder med rigtig god plads til bevægelse. (hockeybane, multibane, volleybaner, indendørs bordtennisrum) Deltagelse i forskellige fælleskommunale aktiviteter. SASU, idrætsdage osv.. Desuden er vi meget opmærksomme på den enkelte elevs fysiske og ikke mindst psykiske tilstand. Handlinger i den forbindelse er samtaler med enkeltelever, samt hjælp fra eksterne konsulenter( AKT, PPR, UU m.m.) Opfølgning på undervisningsmiljøvurderingen i løbet af skoleåret. Vi deltog i Frugtkvarter fra efterårsferien til juleferien. Hvor alle skolens elever fik et stykke frugt hverdag. Skolen har en vandautomat, så børnene altid har mulighed for at få koldt vand. Tegn: Klasselærerkontakt til skolesundhedsplejersken. Opmærksomhed på fravær og fraværets art. (længere perioder, drypvis) Fokus på den enkelte elevs oplagthed til at deltage i skolearbejdet. Herunder fokus på morgenmad, madpakke og bevægelse i hverdagen. Idrætslærerne er opmærksomme på den enkelte elevs fysiske formåen. Fælles kommunalt indsatsområde En rummelig folkeskole Mål Vi vil gerne være bedre til at hjælpe elever med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) problematikker på stedet. Der arbejdes fortsat med implementering af pædagogiske IT-værktøjer. Handleplan Uge 38 og uge 9 lærere af sted på AKT-kursus a. Organisatorisk ændring af kompetencecenteret, således at vi tager udgangspunkt i både specialeundervisningen og AKT-udfordringen. b. Implementering af handleplanen for ordblinde c. Få elever af sted til læsekompetencecenteret i Lem Side 41 af 308

d. Gøre brug af kommunens mobile læsekompetencecenter e. Skolen har pr. 1. maj. en leder, der har en coach uddannelse. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At vi kan handle så snart behovet opstår at vi har mulighed for at være fleksible gennem hele skoleåret. At vi indenfor en måned kan sætte en handlingsplan op for den enkelte elev, som har svært ved den alm. undervisning. At eleverne efter behov, i en periode, kan være med i et andet tilbud. (eks. Praktikforløb, mindre hold ) At vi i kompetencecenteret afholder møder jævnligt og løbende evaluerer vores projekter Samarbejde ml. PPR og sagsbehandlere At specialklasser er den del af den rummelige folkeskole Jo bedre AKT støtte jo mindre faglig støtte At måle effekten af læsetilbuddet i Lem ved testning af eleven før og efter, samt vurdering af elevens brug af IT rygsækken i den daglige undervisning. Pædagogisk Læringscenter bilag Overgang fra daginstitution til skole bilag Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Natur/teknik linjefag Matematik linjefag COK skoleledel se Antal 1 9 1 AKT KRAP- AKT C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed er når Elevens alsidige og personlige udvikling følges med en faglig udvikling Eleverne møder test og prøver med lyst og vilje med et tilfredsstillende resultat Vi undervisningsdifferentierer, så alle elever har mulighed for et optimalt udbytte af undervisningen Vi prioriterer trivsel for den enkelte og for fællesskabet højt Vi ønsker, at de fagligt svagere elever har de fornødne IT pædagogiske hjælpemidler til rådighed Vi ønsker, at elevernes læseniveau er højt Skolens styrkesider Tæt kontakt til alle elever Godt samarbejde ml. ledelsen-personalet, skolen-hjemmene, skolen-skolebestyrelsen med tillid, åbenhed og medinddragelse som udgangspunkt Fagligt og pædagogisk kompetent personale Fine læseresultater over landsgennemsnittet En skole med både traditioner og fornyelse. Pædagogisk udviklingsarbejde på flere områder. Fokus på den enkelte elevs personlige og alsidige udvikling Side 42 af 308

Anvender evalueringsværktøjer som logbog, portfolio og har p.t. erfaringer med elevhandleplaner fra to skoleår Høj faglighed Højt kommunikationsniveau: Internt på skolekom og eksternt på hjemmesiden Områder med behov for udvikling o o o o o o Praktisk begavede drenge i overbygningen Elever med ondt i livet Elever med AKT udfordringer. Skærpet opmærksomhed på mobning. Fokus på klassesammenføring. Børn med negativ social arv. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering Skolens evalueringskultur Beskrivelse: På hvert klassetrin evalueres den skriftsproglige udvikling både med hensyn til læsning og stavning. Fra 0. til og med 4. klasse holdes klassekonference med klasselærer, læsevejleder og ledelse. Her træffes fremadrettede beslutninger med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Klasseteamet orienteres, da læsning indgår i alle skolens fag, og derfor er alle fag inddraget i en god læseudvikling for den enkelte elev. Fra 5. kl. til og med 9. kl. behandles prøverne i klasseteamet, og der planlægges ligeledes videre i klasseteamet med deltagelse af læsevejlederen.. Hele vejen op indplaceres eleverne på læseudviklingstrin LUS. I matematik testes med MG og FG i 4. klasse, 6. eller 7. kl. og i 9.kl. MG 7 og FG 7 tages i starten af 8. klasse, for at vi kan få en viden om niveauet for vores nye elever i overbygningen. Vores holdning er helt klart, at vi tester og evaluerer for at kunne planlægge en bedre undervisning for den enkelte elev. Vurdering: Vi har i flere år testet i læsning og stavning på denne måde og synes det fungerer godt. LÆRERNE er glade for det overblik og den viden de får at planlægge videre på. Vi tester i matematik på 8. årgang(nye elever) og vi har i mange år brugt det evalueringsmateriale, der er indbygget i vores matematiksystem i grundskolen Matematiktak, hvilket vi vil fortsætte med, da det giver et udmærket overblik over, hvad den enkelte har indlært. Den enkelte elevs elevplan udarbejdes på baggrund af både den daglige løbende evaluering og iagttagelse og de sjældnere prøver og tests. Desuden prøver vi så vidt muligt at have elevsamtaler inden, at elevplanen udarbejdes. I alle elevplaner evalueres på den personlige, sociale og faglige udvikling. Elevernes inddragelse Beskrivelse: Skolernes elevråd inddrages i det demokratiske arbejde såvel på skolen som i det kommunale samarbejde. Det fælles elevrådsarbejde i kommunen er blevet intensiveret, og det styrkes gennem fælles Side 43 af 308

arrangementer, fælles kurser o.a. Elevrådene er efter behov - repræsenteret v. skolebestyrelsesmøder. Elevrådsmøder lægges for skoleåret 2009/10 på fast ugedag. Det lille - og Det store elevråds samarbejde struktureres mere skoleåret 2009/10. Fast punkt på hvert eneste elevrådsmøde er Nyt fra klasserne, et punkt der altså forud skal behandles i klasserne, og som elevrådsrepræsentanten efter elevrådsmøderne skal give klassen en tilbagemelding på. Undervisning af elevrådsmedlemmer fra det store elevråd sker i skoleåret 2009/10på lørdag/-e. Elevrådet udpeger fra skoleåret 2009/10 en UVM-repræsentant. Vurdering: Elevernes deltagelse i UVM-arbejdet. At elevrådsarbejde er prestigefuldt. At elevrådet er synligt i dagligdagen. At elevrådenes mål så vidt muligt nås/gennemføres. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Kompetencecenteret er skolens forum for specialpædagogiske initiativer og en integreret del af skolens liv, hvor der er en løbende debat om skolens rummelighed. Kompetencecenterets funktioner: Rådgivning og vejledning af lærere og teams i forhold til elever med særlige undervisningsbehov Udvikling af skolers tilbud til elever med specialpædagogiske behov Prioritering af ressourcerne, planlægning af og koordinering af specialundervisning både i forhold til specifikke elever og i forhold til spørgsmål af overordnet og generel karakter. Kompetenceudvikling, faglig sparring og debatforum. F.eks. i forhold til aktuelle problemstillinger på skolen; diskussion og afgrænsning af rummelighedsbegrebet, samarbejdet mellem normal- og specialundervisning mm. Visitationsforum for alle påtænkte indstillinger til PPR, F.eks. i forbindelse med div. undersøgelser og visitering til specialklasse. Kompetencecenteret består fast af skoleleder, specialundervisningskoordinator, psykolog, og lærere fra både den faglige specialundervisning (støttecenteret) og AKT-teamet. Derudover indkaldes efter behov konsulent, vejledere, SFO og andre lærere. Kompetenceecenteret holder møder en gang hver måned. Hvis man som lærer eller team har en bekymring om et barn eller flere børn i en klasse, kan man komme til et kompetencecentermøde, hvor man vil få hjælp til at finde ud af, hvordan opgaven skal løses. På selve mødet drøfter man sin bekymring med det faste kompetencecenter-team. Inden mødet slutter, aftales det videre forløb, og hvad indsatsen skal være. Vurdering: Vi ønsker, at den specialpædagogisk bistand skal være mere fleksibel, så hjælpen kan gives, når behovet opstår både som faglige vanskeligheder og AKT problemer. Undervisning i dansk som andetsprog Skolens eneste to-sprogs elev er tilknyttet skolens kompetencecenter Beskrivelse: For elever med Dansk som andetsprog udfærdiges selvstændige handleplaner. Eleverne kan tilbydes kurser eller faste ugentlige timer i Dansk som andetsprog jf. bekendtgørelsen. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde mellem kompetencecenteret, klasselæreren og skolens Side 44 af 308

lærer i Dansk som andetsprog. Vurdering: Alle vore hidtidige to-sprogselever er efter endt skolegang på Breum Skole fortsat med en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse af skolens organisering af skole-hjem samarbejdet Alle forældre tilbydes kommende skoleår et forældremøde og én skole-hjem-samtale. Der er ekstra samtaler ved skolestart. Det betyder, at forældre i 1. klasse og 8. klasse får to skole-hjem samtaler. Derudover har alle forældre mulighed for ekstra samtaler ved behov. Forældremøder planlægges af lærerne i samarbejde med forældre og elever ofte klasseforældrerådet. Forældrerådene er meget aktive i klasserne med at arrangere sociale arrangementer også overnatningsture. I skoleåret 09/10 vil forældrerådene være aktive i skolens AKT uger 38 og 9. Skolebestyrelsen har ved flere lejligheder anvendt forældrerådene til feedback på eks. høringssvar. Udover breve fra klasselæreren, orienteres forældrene af skolens infohæfte. Skolens hjemmeside opdateres hver uge med kalender, nyheder og billeder. Vedr. elevplaner: Elevplanen er et af skolens evalueringsredskaber, men i høj grad også en formidlingsopgave, som vi differentierer yderligere under skole-hjem samtalen. Alle lærere har i skoleåret 08/09 anvendt en skabelon for udarbejdelsen af elevplanerne, som lærerne selv har udviklet via et udviklingsarbejde på skolen. Elevplanen indeholder en vurdering af elevens faglige og sociale situation, samt elevens alsidige personlige udvikling. Det er uligt at tilføje aftaler, som indgås til skole-hjem samtalerne. Det er ønskeligt, at elevplanerne styrker dialogen og fastholdet evt. aftaler mellem skole-hjem. Vurdering: Det pædagogiske personale og skolebestyrelsen på Breum Skole evaluerer i fællesskab principperne for elevplaner senest september 2009. E. Rammebetingelser Personale Skoleleder 1 Viceskoleleder 1 pr. 1.aug. 09 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 1 Lærere 17 Fuldtidsstill. Medarb. Bh.kl.lærere 1 Fuldtidsstill. Medarb. Pædagoger 2 Fuldtidsstill. Medarb. Pædagogmedhjælpere 1 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 1 Elevtal Side 45 af 308

Antal elever Antal spor Bh.kl 17 1 1. klasse 13 1 2. klasse 21 1 3. klasse 19 1 4. klasse 13 1 5. klasse 15 1 6. klasse 17 1 7. klasse 16 1 8. klasse 62 3 9. klasse 38 2 Elever i alt 231 SFO bh.kl. - 3. kl. 62 SFO procent af antal mulige børn 88,57% Timetal 2008/2009 0.-2 kl. har haft 26 lektioner om ugen resten af eleverne har vejledende timetal. Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 810 840 840 Humanistiske fag 1000 1050 1050 955 1020 1020 1320 1470 147 0 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 totalt Praktisk/musiske 450 780 390 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 75 70 75 75 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 17,76 Gennemsnitlig udgift pr. elev 42.200 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 192.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 12,6 Elevfravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 9,15 Antal elever/computer 4,81 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.900 Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) - Elevfravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Side 46 af 308

Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) - Elevfravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,6% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 4.424 Udearealer ca. 3 tdr. Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 48.184 Sygefravær Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 1,59% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag % Dansk 50 Engelsk 75 Kristendomskundskab 0 Historie 100 Samfundsfag 50 Tysk 75 Idræt 60 Musik 50 Billedkunst 40 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Matematik 0 Natur/teknik 0 Geografi 0 Biologi 100 Fysik/kemi 50 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog Har liniefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Undervisningen i samtlige fag bliver varetaget af et personale med min. 10 års erfaring indenfor fagområdet, så trods lave procenter omkring linjefagsuddannelserne, har ledelsen absolut ingen faglige bekymringer. Vi skal have flere kompetencer indenfor natur/teknik på sigt hele det naturvidenskabelige område. Har fornyelig ansat en viceskoleleder med kompetencer indenfor området. F. Resultater Side 47 af 308

Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Obligatoriske fag Dansk læsning 4,27(37) Dansk retstavning 5,38(37) Dansk skr. Fremstilling 4,68(37) Dansk mundtlig 5,43(37) Dansk orden 4,86(37) Matematik færdigheder 7,97(37) Matematik problemløsning 7,27(37) Engelsk mundtlig 6,24(37) Fysik/kemi mundtlig 5,62(37) Udtræksfag Geografi 5,85(20) Biologi 6,82(17) Engelsk skriftlig 6,24(37) Tysk/fransk Historie Samfundsfag 5,94(17) Kristendomskundskab 7,95(20) Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. 92 % hurtige og sikre læsere i 1. klasse, 8% langsomme men sikre læsere. 2. kl. I 2. klasse har vi 86% hurtige og sikre læsere og 5%% usikre og/eller langsomme læsere og 9% usikre og langsomme læsere. 3. kl. I 3. klasse var der 92 % hurtige og sikre læsere og 8 % usikre og langsomme læsere. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Andet Efterskole (HG SOSU EUD-TEK) (HTX-STX-HHX-HF) 3 7 6 22 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Flot virksomhedsplan. Side 48 af 308

Afleveringsfrist 19. juni 2009 Skoleleder: Bettina Alberg Skolebestyrelsesformand: Bente Kjær Side 49 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Skolens PSC Bekendtgørelsen Skolebibliotekernes daglige funktioner koncentreres om: At understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved bl.a. at øge deres læse- og lærelyst At medvirke til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder At bidrage til skoleudvikling og nye pædagogiske tiltag i samarbejde med skolens ledelse og lærere At stille alle typer undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og vejlede i brugen heraf At give elever og lærere mulighed for via forskellige medieværkstedsfunktioner og brug af informationsteknologi at foretage informationssøgning, informationsbearbejdning og informationsformidling At fungere som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø At understøtte folkeskolelovens undervisnings- og læringsbegreb Skolebiblioteket medvirker ved undervisning i medier, IT og materiale- og bibliotekskundskab. Skolebiblioteket skal stå til rådighed for skolens elever og pædagogiske personale i hele skoletiden. Status Breum skole har nogle fantastiske rammer omkring skolebiblioteket, som vi hele tiden prøver at få det bedste ud af. Med vores fysiske placering som skolens åbne hjerte er vi meget optaget af også at blive det i såvel børnenes som personalets bevidsthed. Eleverne har indtaget biblioteket på en god måde, der gør, at vi kan være mange uden at forstyrre andre eller lade sig forstyrre. Vi er dog også meget bevidste om, at det er noget, vi skal værne om. Breum skole har som et led i Skive kommunes skolepolitik fortsat haft stor fokus på læsning, og derfor har vi som skolebibliotek forsøgt at medvirke ved øget fokus på indkøb af bøger til indskolings- og mellemtrinnet. Vi oplever en stor låne- og læselyst specielt på disse årgange Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Vi ønsker, at skolebiblioteket skal være et sted, hvor både elever og personale holder af at være og arbejde, og som på bedste måde vil kunne leve op til de faglige krav, der stilles til et godt læringsmiljø både hvad angår materialer, teknisk udstyr og personalesammensætning. Det vil være et mål, at der kan være bemanding på skolebiblioteket i så mange af børnenes timer som muligt. Hos os betyder det Vi ønsker fortsat at arbejde med at gøre vores PSC til et udvidet læringsrum. Et sted hvor elever og lærere i fællesskab trives og lærer. Vi vil gøre mere for at få eleverne(elevrådet) med på råd vedr. PSC udfordringer og muligheder. Vi vil intensivere teamarbejdet på skolebiblioteket. Med de mange nye prøvefag i overbygningen, skal vi have intensiveret samarbejdet med faglærerne med henblik på indkøb af fagbøger. Side 50 af 308

Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Overgang fra daginstitution til skole Mål Trivsel og tryghed for nye skolebørn Handleplan fortsætte de gode takter Første informationsmøde vil foregå i efteråret,. Skolederen besøger børnehaven til et forældremøde, her sker første forventningsafklaring Informationsmøde på skole i februar for kommende forældre. Børnehave og SFO deltager. At Solgruppen anvender SFOén som værested i foråret. Børnehaven indkalder forældre til kommende skolebørn til individuelle samtaler. Børnehaven og O.kl. bytter børn. Kommende skolebørn og 0. kl. tager på fælles ekskursion. Kommende skolebørn og 0. kl. laver fælles emne. Åbent hus arrangement for forældre og kommende børn i juni + besøg i SFO en. Møde ml. skolens, SFOéns og børnehavens personale om overdragelse af børnene i juni. Genvisit i børnehaven for 0. kl. i september. På skrift: Børnehaven har forældrenes samtykke til formidling af oplysninger til skolen. Skolen får indmeldelse til skole og SFO, transportgodkendelse og accept af offentliggørelse af billeder på hjemmesiden. Børnehaveklasselæreren har udarbejdet: Mål for læsning i 0. kl. og hverdag i 0. kl. Børnehave og skole har i fællesskab udarbejdet en kort, men konkret forældreguide med gode råd, så barnet kan blive Klar, parat skoleklar Skolens infofolder og hjemmeside. SFOéns velkomstfolder. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skoleparate børn At børnene fra første skoledag færdes hjemmevant på stedet Skolens principper/retningslinjer/politikker Beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde Juni 2004 Team/Fag/Opgave fordeling April 2006 Medarbejderudviklingssamtale Januar 2006 Sorgpolitik og handleplan Marts 2002 Ordensregler Marts 2006 Bilag til ordensregler Januar 2007 Skolebibliotek / PSC Maj 2008 Samarbejde mellem SFO og skole April 2006 Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Februar 2008 Skemalægning Maj 2008 Modtagelse af nyansatte Februar 2006 Specialpædagogisk bistand Maj 2008 Retningslinier udførelsen af tjenesten Februar 2005 Revisionsdato Side 51 af 308

Retningslinier ved tjenstlig samtale Februar 2005 Kostpolitik Juni 2008 Rygepolitik Januar 2008 Elevrådsarbejdet August 2008 Elevplaner Sept. 2007 Sponsorering Juni 2009 Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Brårup skole Side 52 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup skole ligger i et område, som er i vækst, derfor har skolen et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammensætning. Skolen har sin egen identitet og sjæl. Den brårupske ånd er sammenhold og engagement med plads til alle, som afspejles i såvel medarbejderstaben som i forældrekredsen. Brårup skole tilrettelægger sin hverdag således, at børnene lærer at samarbejde og fungere i et socialt fællesskab, hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. Skolen arbejder fra børnehaveklassen med at etablere et godt fællesskab på årgangene, der er 3 eller 4 sporet. For at skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen er der få voksne omkring børnene. Typisk er et lærerteam på 4-8 personer, som arbejder i selvstyrende team og læser alle deres timer på årgangen. Teamet dækker også vikartimer. Skoleåret er inddelt i 3 semestre med nye skemaer, som giver mulighed for, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og giver mulighed for holddannelse, samling af lektioner i blokke, fagdage, projekter m.v. Idræt og bevægelse er højt prioriteret, alle årgange har 4 ugentlige idrætslektioner, fordi eleverne lærer med hele kroppen og sundhed og motion er med til at skabe trivsel og velvære for den enkelte. Skolen tilrettelægger i år 4 pædagogiske inspirationskurser/foredrag for hele det pædagogiske personale for at være på forkant i teamudvikling og skoleudvikling. Alle er involveret og forpligtet på at tage aktiv del i skolens udvikling. Hvert skoleår har sin egen overskrift, i år er det Klima-år. Værdigrundlag Mål Alle skal kende og respektere skolens værdigrundlag udtrykt ved 5 overordnede værdier Demokrati Engagement Loyalitet Empati Ansvarlighed Hvilke tegn vil vi se? - At alle tager aktiv del i debatten om mål for børnene på Brårup skole i forhold til vore værdier - At der er en sammenhæng mellem den brårupske ånd og værdigrundlaget. - At værdierne er fundamentet, vi bygger på i dagligdagen i samværet med hinanden og eleverne. - At alle medvirker til, at børnene opnår respekt for og accept af, at man har forskellige kvaliteter, evner og holdninger. Side 53 af 308

B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Mål: Skolen tager afsæt i Skive Kommunes sundhedspolitik Børns sundhed og trivsel er emner, som fylder meget hos forældre, politikere og i alle de organisationer, som arbejder med børn. På Brårup skole har vi fokus på børns trivsel, sundhed, kost og motion. For de børn og unge, som ikke trives så godt som de fleste, er der særlig hjælp og støtte at hente, blandt andet hos SSP, sundhedsplejersken og i tværfaglig team. Skolebestyrelsen har vedtaget en kostpolitik, som kort beskriver målsætningen At skabe kostvaner hos eleverne som fremmer sundhed og velvære. At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen herunder de fysiske aktiviteter. At få kendskab til og forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. På skolen er der flere cafeer, der tilbyder et sundt og næringsrigt måltid bl.a. salatbar. Evaluering Kost og sundhed var temaet for fællesskabsugen i uge 41. Frede Brauner holdt foredrag for såvel elever, ansatte som forældre. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At færre elever går på torvet og køber usund mad. Erfaringen er, at vaner grundlægges tidligt og de ældste elever har det ikke været muligt at vænne fra at gå på torvet og handle. Derimod er cafeerne meget benyttet af eleverne på 4. 7. klasse. At flere elever bliver beviste om sammenhæng mellem indlæring, kost og motion. I både indskolingen og på mellemtrinnet har eleverne virkeligt taget udtrykket tabermad til sig, de er meget bevidste om, hvilken mad der giver energi i længere tid og at det har indflydelse på deres koncentration i timerne. At de idrætsusikre børn, der ikke er i foreningsregi kommer med til skolesport.. Skolesport har været en succes på skolen, der har været rigtig mange elever, som har fået en god oplevelse af, at motion også kan være sjovt. Et nyt tiltag har været, at eleverne på Langelinie (skolen spec.kl.) siden januar har startet dagen med et sundt morgenmåltid for at optimere indlæringen. Der ses virkelig en effekt og lærerne bemærker, at eleverne virker mere klare og undervisningsparate. Fremadrettet Idræt og bevægelse vil fortsat være højt prioriteret, alle årgange har 4 ugentlige idrætslektioner, fordi eleverne lærer med hele kroppen og sundhed og motion er med til at skabe trivsel og velvære for den enkelte. Cafeerne og morgenmadsordning i spec.kl. udbygges. Side 54 af 308

Skolens selvvalgte indsatsområde Trivselsår Mål: Trivslen vægtes højt på skolen, plads til alle og forskellighed. Trivsel er fundamentet for læring. Skoleåret byder på flere spændende foredrag, som relaterer til trivsel for alle og er i tråd med vore fællesskabsuger. Handleplan: Brårup skole er en skole, hvor samværet bygger på hensyn til hinanden. I dagligdagen skal flg. gerne kunne ses: At alle elever og medarbejdere oplever at være en betydningsfuld brik i flere forskellige fællesskaber årgangen, afdelingen og hele skolen. At lærerne arbejder sammen med skiftende samarbejdspartnere At elevmedbestemmelse tilgodeses At der lægges vægt på en hensynsfuld omgangstone og et godt arbejdsmiljø At skolens overordnede samværsregler efterleves At alle føler sig forpligtet til at deltage i fællesarrangementer f.eks. fællesskabsuger, skolefest, afslutninger, udstillinger, m.v. At alle arbejder på at skabe den gode arbejdsplads i den brårupske ånd Tegn vi ønsker at se succeskriterier At fællesskabet vægtes og får opmærksomhed. Især fællesskabsugen børn og unges univers fik megen opmærksomhed fra eleverne. De var med i hele planlægningen og gennemførelsen af ugen. Her var et tema, hvor eleverne var eksperterne. At det debatteres i skolens klasser. Mange klasser har lavet regler for samvær og omgangstone. At samværsreglerne efterleves. Det bruges klassens tid til i rigtig mange klasser. At eleverne generelt bliver opmærksomme på omgangstonen der er forskel på deres indbyrdes sprog i frie situationer og den måde vi taler til og om hinanden på skolen. At eleverne følger de anvisninger, de får af voksne. Generelt har vi mange høflige elever, der gør hvad de voksne siger. At man føler sig ansvarlig for ting, sig selv og andre. Der er strammet op f. eks. bliver der nu sendt regninger ud på bøger, der ikke bliver afleveret eller hvis man ødelægger skolens ting. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Side 55 af 308

Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At eleverne tilegner sig en viden om menneskets indflydelse på klodens klima. Både i globale og nationale sammenhænge. At eleverne tilegner sig viden omkring deres egen indflydelse på klimaet. At der i temaugen (uge 41) omkring klima arbejdes tværfagligt og på tværs af årgangene. At skolen deltager i udstillingen i Skive hallerne d. 24. til 26. november og at skolen her udstiller produkter fra årets arbejde med emnet. Handleplan Der er på skolekom oprettet en konference, hvor det vil blive tilstræbt, at der kommer til at ligge færdige undervisningsforløb, som kan bruges på de forskellige årgange. Denne konference ønskes udvidet, så der både hentes og lægges forløb ud Tegn vi ønsker at se succeskriterier At eleverne bliver bevidste om, hvad de selv kan gøre for at forbedre miljøet. Eksempelvis ved at arbejde med skrald og energiforbrug i private hjem. At der gennem arbejdet med emnet, både i den daglige undervisning og i fællesskabsugen bliver udarbejdet nogle produkter, som kan udstilles i Skive hallerne At der evt. laves en udstilling på skolen med forskellige produkter fra årgangene. Inklusion og rummelighed Mål Rummelighed er når: Det enkelte menneske voksen/barn føler sig værdsat Det enkelte menneske voksen/barn respekterer og accepterer, at vi alle har forskellige kvaliteter, evner og holdninger Der er gensidig respekt for hinandens synspunkter. Ingen har ret til at kvæle en andens mening Alle kommer ud af folkeskolen med følelsen af at være en ressource og ikke et problem Der er skabt tillid mellem de voksne og børnene Der er skabt en ramme, som kan rumme vedvarende uenighed Men grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. Skolen oprettede i skoleåret 2008/09 et Pusterum - et alternativt undervisningstilbud som led i den rummelige skole. Pusterummet: Der skal sættes fokus på, hvorledes vi kan hjælpe elever, der går i baglås og af flere grunde får svært ved at rummes i klassen. De skal møde nærværende voksne, som er til rådighed og har tid til at være lyttende og støttende. Det er samtidig en aflastning af lærerne i klassen, som også får et pust og oplever, en kollega kan tage over. Der er kun tale om kortvarige ophold i pusterummet, eleven må IKKE udskilles fra klassen. Pusterummet skal være fleksibelt og kunne dække flere behov indenfor AKT- området. Familieklassens personale kobles naturligt til og der oprettes hold i familieklassen efter behov. Handleplan (skolen har fået midler til 3 projekter fra inklusions- og rummelighedspuljen) Sprogfattige elever på 4. årg. Der laves læsebånd på årgangen med et særligt hold for de sprogsvage elever. Undervisningen går målrettet ind og støtter og hjælper dem til at mestre indholdslæsning, så de får bedre forudsætninger for at forstå det fagspecifikke indhold. Udvikling og samling af flere funktioner i Pusterummet Pusterummet tilbyder observation og trivselsprojekter i klasserne. Familieklasse i perioder af skoleåret samt funktioner indenfor AKT-området. Gejsten for skoletrætte elever I løbet af skoleåret laves nogle oplevelsesdage for at skabe åndehuller for skoletrætte elever i 6.-9. kl., således at de genvinder lysten til at gå i skole. Der er morgenhjælp til at komme i skole evt. afhentning hjemme. Eleverne bliver tilknyttet studiecafeen i overbygningen, hvor man kan få lektiehjælp. Man bliver visiteret til projektet og der Side 56 af 308

udarbejdes en individuel handleplan med henblik på at skabe sejre for eleven. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vende den negative udvikling med skoletrætte elever (flere ind i varmen) Se elever der bevarer lysten til at gå i skole Minimere antallet af ulovlige forsømmelser Kunne spotte udsatte elever tidligere så vi kan sætte ind i forhold til det. På sigt hjælpe udsatte elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse Skolens selvvalgte indsatsområde Udvikling af fremtidens overbygning Mål At udvikle fremtidens fleksible overbygningsskole, der sikrer et godt ungdomsmiljø med udfordringer for alle elever. Overbygningen skal ses som et samlet forløb fra 7. - 9.klasse. Eleverne skal have optimale muligheder for videreuddannelse, såvel boglig som af mere praktisk karakter Handleplan Skolen har nedsat en arbejdsgruppe med alle undervisere fra overbygningen. Der skal beskrives pædagogisk indhold, forventninger til elever, personale og forældre. Den enkelte elevs alsidige udvikling personlige udvikling indbefatter både åndelig, intellektuel, musisk, fysisk og social udvikling. Vi ønsker at skabe rum til fordybelse, kontinuitet i dagligdagen, progressioner i fagene, projekter, fagdage, kursusforløb der bidrager til specifikke færdigheder, eksperimenter med holddannelse og et stort udbud af valgfag. For at sikre alle mulighed for at få hjælp er der oprettet en studiecafe. Lejrskole, introduktionsforløb, fælles temaer for overbygningen revurderes. Der skal udarbejdes plan for modtagelse af elever fra fødeskolerne. Tegn vi ønsker at se succeskriterier (udarbejdes af ned nedsatte arbejdsgruppe) Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet ADHD Antal 3 7 42 22 3 Andet Side 57 af 308

C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Faglighed er, f. ex. når læseniveauet er højt Elevernes generelle læseniveau i indskolingen er meget flot. Der er elever, som har endog meget svært ved det, men som arbejder koncentreret med at blive bedre. På mellemtrinnet viser indsatsen i indskolingen sig nu og opmærksomheden på, hvor vigtig det er at holde fast i den daglige og faglige læsning selv om der er kommet flere fag på skemaet. I overbygningen arbejdes der med at få den faglige læsning med. Vi indfører læsebånd i 2. semester for alle elever. eksklusion undgås Opmærksomheden på fagligt svage elever samt indsatsen for at sætte tidligt ind, gør at der ikke udskilles så mange elever som tidligere. Brårup skole har procentvis ikke flere elever i specialklasserne end andre skoledistrikter, men vi ser en tendens til, at fagligt svage elever søger skolen, fordi der gøres en ekstraordinær indsats for at hjælpe kompensere med f.eks. IT-støtte. Skolens specialcenter har mange elever (ca. 10%), som har brug for hjælp til dansk og matematik. Hjælpen fra specialcentret er en del af den tidlige indsats. En stor del af vore 2- sprogede elever har brug for faglig hjælp ud over 2-sprogsundervisningen. Lektiecafeen er en yderligere hjælp til faglig svage elever og er med til at bryde den sociale arv, da alle kan få hjælp til lektier og små koncentrerede genopfriskningsforløb. For skolens ældste elever er der oprettet en studiecafé. fagene kan anvendes i tværfaglig sammenhæng På mellemtrinnet og i overbygningen arbejdes der i perioder projektorienteret netop for, at eleverne skal opleve, at fagene hænger sammen. Faglige udviklingsområder Det naturfaglige område er et af de områder, som skolen vil sætte fokus på i klimaåret. Sang og musik: Forårskoncerten var et tilløbsstykke med 750 mennesker. Eleverne fra 1.-5. klasse sang og spillede så det var en fryd. Det bliver en tilbagevendende begivenhed. Hvordan kan vi få mere musik ind i dagligdagen? Skolen har netop fået 60.000 kr. fra kloge m2 puljen til en musikalsk legeplads. Leg og musik kommer til at høre sammen i pauserne og i timerne. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Side 58 af 308

Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: SMTTE - modellen anvendes. SMTTE - modellen er med til at give fælles sprog/reference, fokus meget på TEGN. Et tegn kunne være, at vi snakker om tegn på den udvikling, vi ønsker at realisere, altså hvis mening med evaluering er læring Fokus på det fremadrettede Tegn vi ønsker at se - At evaluering medtænkes i planlægningsfasen - At der udvikles forskellige evalueringsmetoder - At eleverne inddrages i evaluering af eget arbejde og undervisningen (portfolio, logbog) - At handleplaner udvikles yderligere I skoleåret 2009/10 evalueres der på handleplaner af eleven og lærerne, inden først forældresamtale. Elevplanen er et dynamisk arbejdsredskab og er omdrejningspunkt ved alle skole-hjemsamtaler Vurdering: Ledelsen har fokus på evaluering af teamsamarbejdet og elevplanernes indhold og tilblivelse blandt andet ved teamsamtalerne. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Skolen har både et lille elevråd (3. 6. klasse) og et stort elevråd (7. 9. klasse). Begge elevråd er aktive og deres ideer inddrages i forbindelse med nye tiltag/ændringer m.m. Det er vigtigt, at eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse samtidig med, at de bør have indflydelse på skolens ordensregler og arbejdsmiljø i de forskellige afsnit. Elevernes inddragelse er afhængig af klassetrin. Eleverne i overbygningen inddrages i valg af emner, planlægning af undervisning og arbejdsformer. Eleverne på mellemtrinnet har fokus på processen, hvor de kreative fag ligger op til, at den enkelte elev selv vælger udtryksform, mens eleverne i indskolingen inddrages meget lidt. Det tilstræbes, at eleverne inddrages i planlægning og evaluering af fællesskabsugerne. Vurdering: Eleverne føler sig medansvarlige for fællesskabsugerne og bidrager med ideer og forslag til f. eks. madplaner i cafeerne. Elevrådene er meget aktive og har taget initiativ til kåring af klassen med det bedste miljø Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Skolens specialcenter er åbent i hele undervisningstiden med fleksibel bemanding af 3 personer. Derudover har centret en It-støtteperson, der har til opgave at støtte elever med kompenserende IT, samt afholde kurser for relevante lærerteam bl.a. omkring elever med IT-rygsæk. Forældre tilbydes ligeledes rådgivning og kurser i læseog skrivestøttende programmer. Målet med holddannelse er at udvikle elevens evner og fremme tilegnelsen af kundskaber og færdigheder bedst muligt og fastholde elevens lyst til at lære. Holddannelse er når: Undervisningen planlægges og udføres af et lærerteam, således at den organiseres i hold i en afgrænset periode indenfor de enkelte klasser eller på tværs af klasser/klassetrin, når det er pædagogisk begrundet. De pædagogiske begrundelser udspringer af et defineret behov og mål og udmønter sig i en organisering i en bestemt form ud fra bevidste valg af faglige og/eller sociale kriterier. Af årsplanerne fremgår det, hvornår og hvordan der arbejdes med holddannelse som pædagogisk princip. Der er tildelt 1 lektion pr. klasse til bl.a. holddannelse. Læsevejlederne 6 i alt er fordelt på skolens afdelinger. Vurdering: Man har set gevinsten ved at arbejde med varierede former for holddannelse. Hvor det tidligere mest var i dansk har det bredt sig til sprogfagene og matematik. Den tidlige indsats fra specialcentret har stor betydning. I vores børnehaveklasser var der usikkerhed om 3 børn Side 59 af 308

kunne begå sig fagligt i 1. klasse. Vi valgte at sætte specialcentret på for at give intensiv lyd- og sprogstøtte. Nu er vi ikke i tvivl om, de 3 børn er parate til 1.kl. udfordringer, fordi de har rykket sig betydeligt. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse: Fem lærere har i indeværende skoleår været tilknyttet skolens sprogcenter, hvor de har varetaget den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog. Brårup Skole er i en overgangsfase, hvor vi er i gang med at lægge undervisningen i Dansk som Andetsprog ud til lærere på de enkelte årgange, så sammenhængen og fleksibiliteten mellem den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisningen i klassen sikres. Den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog foregår ved holddeling, som støtte i klassen ved nærmere specificerede forløb eller uden for almindelig undervisningstid. Der udarbejdes en individuel handleplan for de elever, som modtager supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog, så undervisningen kan afpasses til den enkelte elevs behov. I et fagligt forum er der i dette skoleår blevet arbejdet med Dansk som Andetsprog som en dimension i undervisningen ved hjælp af Cooperative Learning, hvor der via samarbejdsstrukturer er fokus på den sproglige dimension og elevernes kommunikation. Resultatet af arbejdet i det faglige forum skal præsenteres på afsnitsmøder i begyndelsen af næste skoleår. Vi arbejder desuden på at afholde et separat forældremøde for forældre til tosprogede elever, hvor emner, som vedrører netop denne elevgruppe behandles. Vurdering Det er vigtigt, at eleverne oplever sammenhæng mellem den undervisning de får i klassen og den i sprogcentret. Eleverne møder motiveret til tosprogs-undervisningen og oplever de får hjælp. Det er vores hensigt at få flere klasselærere til at løfte opgaven i forhold til dansk som andet sprog Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Undervisning og opdragelse er en fælles opgave for forældre og skolens medarbejdere. Skolen informerer løbende forældrene om skolens, årgangens og elevernes arbejde. I en ligeværdig og åben dialog skal der etableres et samarbejde, der bygger på gensidig tillid, respekt og fælles ansvarlighed. Alle klasser har som udgangspunkt 2 forældremøder, et socialt arrangement og 2 skolehjemsamtaler. Elevplanen skal indgå i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af undervisningen indeholde oplysninger om elevens personlige og/eller sociale forhold i relation til adfærd og trivsel i undervisningen og skolens dagligdag indeholde plads til aftaler om, hvordan forældre og elev kan medvirke til, at eleven får en god skolegang indeholde resultater af den løbende evaluering, der har betydning for elevens, lærerens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre udbyttet af undervisningen i alle fag, opfølgning på resultater af de nationale test angive den opfølgning af den løbende evaluering, lærerne har besluttet og som er drøftes med forældrene være skrevet i et almindeligt og enkelt sprog udleveres til forældrene mindst én gang om året og skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen (klasselærer opgave) Elevplanen Side 60 af 308

forelægges forældrene umiddelbart før de regelmæssige skole-hjem samtaler indeholder plads til noter om forældrenes medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål udarbejdes i en kort og præcis form fungerer som arbejdsredskab skolerne imellem ved, at elevplanen følger eleven ved skoleskift Alle team bruger elevsamtaler til at evaluere den enkelte elevs udbytte af undervisningen og trivsel på årgangen. Der eksperimenteres med organiseringen af elevsamtaler f.eks. cafemodeller, hele dage med samtaler, samtaler med andre lærere end klasselæreren. Der er udarbejdet Guide til elevplaner. Vurdering Vi har et velfungerende skole-hjem samarbejde, som skolebestyrelsen følger nøje. Alle elevplaner udleveres til forældrene, hvilket vi kun har modtaget positiv respons på. På afsnitsmøder debatteres videre- udvikling af elevplaner og der eksperimenteres stadig med nye modeller. Eleverne spiller en aktiv rolle i målfastsættelsen og i handle- og evalueringsdelen. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 1 Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 3 Lærere 68,16 Fuldtidsstill. 72 Medarb. Bh.kl.lærere 3 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagoger 1,83 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagogmedhjælpere Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 3 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Antal elever Antal spor + spec. kl. Bh.kl 60 3 1. klasse 65 3 2. klasse 59 ( 6) 3+ 1 3. klasse 86 (4) 4 + 1 4. klasse 84 (7) 3 + 1 5. klasse 86 3 6. klasse 87 (15) 3 + 2 7. klasse 85 (8) 3 + 1 8. klasse 75 (9) 3 + 1 9. klasse 58 (7) 2 + 1 10. klasse 5 (5) 1 Elever i alt 750 (61) SFO bh.kl. 3. kl. 214 SFO procent af antal mulige børn 79% () heraf specialklasseelever Timetal 2009/2010 Side 61 af 308

Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledend Planlagt e Dansk 900 900 540 600 540 540 Humanistiske Fag 1090 1110 1110 955 1050 1050 1320 1470 1500 Matematik 450 450 360 360 360 360 Naturfag 560 570 600 515 540 540 790 840 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 660 690 780 810 325 390 360 Klassens tid. 70 75 75 70 75 75 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100 % Evt. forklaring: I april er ingen klasser blevet sendt hjem før tiden Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 22,16 Gennemsnitlig udgift pr. elev 38.600 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 1.177.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 469.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 10,7 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,18 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 2.104 9. Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 6,77 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 4,7 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 9,22 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 3.965 Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 42,3 % Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal etage- m 2 15.494 Udearealer 34.230 Andet Side 62 af 308

Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 73,27 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1.245 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,99% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 89 Engelsk 81 Kristendomskundskab 35 Historie 82 Samfundsfag 70 Tysk 100 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 92 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Matematik 93 Natur/teknik 67 Geografi 75 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog 75 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Nej Hvis ja, hvilke? 10. Resultater Side 63 af 308

Folkeskolens afgangsprøve karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 4,67 Dansk retstavning 4,63 Dansk skr. Fremstilling 4,86 Dansk mundtlig 6,02 Dansk orden 6,10 Matematik færdigheder 7,08 Matematik problemløsning 6,53 Engelsk mundtlig 5,96 Fysik/kemi mundtlig 6,73 Udtræksfag Geografi skriftlig 6,63 Biologi skriftlig 6,20 Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie 5,08 Samfundsfag Kristendomskundskab 7,29 Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Vi har pæne læseresultater 75 % af eleverne ligger i A1 og B1. Langt de fleste er godt i gang med læseprocessen. Der er 5 elever med store læse- stavevanskeligheder eller opmærksomhedsproblemer og som har rummelighedstimer. 2. kl. Vi har flotte læseresultater 85 % er i A1 og B1 - ud af 53 elever er der to elever med store læsestavevanskeligheder og 1 der er kommet fra modtagerklasserne. 3. kl. Igen flotte resultater 82 elever, 94 % er i A1 og B1. Der er 5 usikre læsere og 2 elever med store læse- stavevanskeligheder. Af de usikre læsere har vi modtaget 1 fra modtagerklasserne, 2 andre er to-sprogede elever, som ikke snakker dansk hjemme. Skubkursus er gennemført to gange i dette skoleår, hvilket har hjulpet en del. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet 25 8 24 4 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som Side 64 af 308

andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolens specialklasser er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, men indenfor de sidste par år er det blevet en mere blandet gruppe, også en del med specifikke vanskeligheder ADHD eller diagnoser indenfor autismespektret. Vi arbejder ud fra, at eleverne skal kunne klare sig ude i samfundet og at der er mere uddannelse efter folkeskolen. Flere af eleverne i 9. eller 10. klasse går til afgangsprøve eller dele af afgangsprøven indenfor de skriftlige prøver i dansk og matematik og har klaret det flot. De 2-sprogede elever kommer videre i ungdomsuddannelserne, men der er et stort behov for at få hjælp til især de skriftlige opgaver. Skolen vurderer, hvem af de tosprogede, der har mest brug for dansk som andet sprog og der er enkelte, som ikke modtager hjælp. Rigtig mange af skolens tosprogede elever bruger lektiecafeen/studiecafeen og får på den måde hjælp til lektierne. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolen er på forkant med udviklingen og dens størrelse og rummelighed gør, at der kan sættes mange initiativer i gang. Der er et yderst velkvalificeret og engageret personale, som i den grad er parat til at uddanne sig og påtage sig nye opgaver. Skolen har stadig let ved at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere, hvilket helt sikkert skyldes skolens ry som udviklingsminded og det er et faktum at mange praktikanter, efter at have været på skolen i praktik, ønsker at arbejde her. Der er gennem mange år skabt et solidt grundlag for godt skole / hjem samarbejde bl.a. med individuelle elevplaner for alle elever, gennem hjemmebesøg, kontaktforældreråd, forældremøder, forældreklasser, faste sociale arrangementer i årets løb, god kommunikation med ugebreve, skoleblade, samtaleark m.m. Dog ønsker vi i fremtiden at forbedre vores hjemmeside, for at sikre, at vi også derigennem fastholder og styrker det meget vigtige skole/hjem samarbejde. Elever, der går på skolen oplever en overskuelighed og et årgangsfællesskab på tværs af klasserne. De giver udtryk for, at også fællesskabsugerne og skolefesten er et hit hvor det er dejligt at være én blandt mange. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Side 65 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Status: Både elever og lærere er blevet opkvalificeret i brugen af IT, arbejdet med materialevalgs- og søgestrategier. Der er kommet et rigtigt godt samarbejde i gang mellem IT-vejlederne og bibliotekarerne. Skolebibliotekarerne tager større og større ansvar ved at indgå/stå for oprettelse af de faglige fora og relevante småkurser. Evaluering Vi har i indeværende skoleår indfriet vores mål med hensyn til at udvikle elevernes brug af IT. Dette er foregået gennem gennemførelse af kurser på næsten alle årgange. Desuden er der yder support til lærerne både i faglige fora og i det daglige arbejde. Det har ikke været muligt at ændre bibliotekets indretning. Det er stadigt nødvendigt, at computerne bruges til direkte undervisningsbrug, da skolen kun har et større IT-lokale. Vi forventer os meget af den nye opkobling og den foranstående ombygning og udvidelse af det pædagogiske læringscenter. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Mål:Vi finder det vigtigt, at barnet forberedes godt til at starte i skolen. I Brårup området har vi et tæt samarbejde omkring overgangen fra dagsinstitution til skole, som vi kalder Lille bro. Jættebo, Hedemarken, Børnegården og skolen har udarbejdet nogle fælles værdier for overgangen, udgivet i en folder som alle forældre får udleveret. Formålet er: at lette overgangen for det enkelte barn at det enkelte barn får et positivt kendskab til de nye omgivelser at det enkelte barn vil opleve genkendelse fra besøg til skolestart at personalet får gensidig glæde af fælles oplevelser, som der kan bygges videre på. at barnet møder de nye voksne sammen med kendte voksne bliver taget i hånden Handleplan Lille Bro samarbejde 2008/2009. 12.11. 09 Forældremøde på Brårup skole om skoleparathed kl.18.30 20.00 19.02. 09 Indskrivning på Brårup Skole kl.15.00 17.00 05.03.09 Personale fra BFC besøger Børnegården. Kl. 10.00 12.00. 25.03.09 Personale fra BFC besøger Jættebo. Kl.10.00 12.00. 23.04.09 Besøg på BFC af Jættebo, Børnegården, Hedemarken og øvrige 05.05.09 Besøg i børnehaveklassen af Børnegården. 06.05.09 Besøg i børnehaveklassen af Jættebo. Side 66 af 308

19.03.09 Personale fra BFC besøger Hedemarken kl. 10.00 12.00. 27.05.09 Børnehaveklasselærer + personale fra BFC på besøg i Hedemarken kl.9.00 12.00 13.05.09 Børnehaveklasselærer + personale fra BFC på besøg i Jættebo kl. 9.00 12.00. 26.05.09 Børnehaveklasselærer + personale fra BFC på besøg i Børnegården kl. 9.00 12.00 19.05.09 Besøg i børnehaveklassen af Hedemarken og øvrige institutioner 11.06.09 Besøg på BFC af Jættebo, Hedemarken, Børnegården og øvrige inst. 9.30 12.00 11. Forældremøde på skole sammen med BFC kl. 18.30 20.00. Børnehaveklasselærerne kontakter selv Børnegården, Jættebo og Hedemarken om et besøg hos dem i januar eller februar 2009. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: ADHD og beslægtede diagnoser Mål At opkvalificere medarbejderne til at undervise elever med opmærksomhedsforstyrrelser Handleplan Hvad er det vi som medarbejdere skal være opmærksomme på? Hvordan vælger vi en pædagogik, der både er imødekommende, medinddragende og respektfuld. Der kommer foredragsholdere fra Firkløverskolen og giver oplæg. Derefter arbejdes med videre med vores egne konkrete erfaringer. Hvilken adfærd ser vi? Hvordan kan vi forstå den? Hvad har vi af handlemuligheder? Tegn vi ønsker at se succeskriterier At medarbejdernes frustrationstærskel falder og der finder gensidig udveksling af erfaringer sted. Eleverne føler sig bedre forstået og får mere ud af deres undervisning Side 67 af 308

Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 1. maj 2004 Fagfordeling 1. maj 2004 Trivsel 1. april 2007 Sorgpolitik og handleplan 1. april 2008 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Under udarbejdelse Skolebibliotek 1. maj 2007 Lejrskole 1. sept. 2008 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution 1. maj 2008 Skemalægning 1. maj 2004 Mobiltelefoner 1. april 2009 Specialpædagogisk bistand 1. april 2007 Familieklasser 1. aug. 2006 Det forebyggende arbejde 2008 IT-etik 1. feb. 2008 Skolepatruljen 1. maj 2004 Elevrådsarbejdet 1. maj 2004 Kostpolitik 1. nov. 2007 Voldspolitik /trivselspolitik 1. marts 2008 Side 68 af 308

BILAG Skolens PSC Bekendtgørelsen Status: Vi arbejder hen i mod at blive et åbent læringscenter og ønsker at arbejde som et team. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Hos os betyder det Vi vil understøtte indsatsområdet klima med udstillinger og forløb Vi vil udarbejde plan for undervisning i bibliotekskundskab Understøtte læringsmuligheder via ændring af indretning/fysiske rammer Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Biblioteket skal være det naturlige sted at besøge i forbindelse med det kommunale indsatsområde klima Skiftende udstillinger, der inddrager forskellige medier. Bl.a. filmstriben, faktabøger og undervisningsmateriale Skoleåret Ansvar JB er tovholder, men teamet samarbejder Tegn på succes Materialet bliver udlånt og mange klasser starter projektet på biblioteket En koordineret plan for undervisning i bibliotekskundskab med konkrete forløb Biblioteket skal understøtte læring på mange forskellige måder Indsamling af gode ideer. Herunder søgestrategier, faglig læsning mm. Udarbejdelse af konkret plan på de enkelte årgange. Der skal etableres skiftende pædagogiske fælder indenfor forskellige fagområder. Fælderne skal appellere til forskellige sanser og tilgodese, at vi lærer på mange måder Eleverne præsenteres for nye materialer i bred forstand og/eller læses op for i udlånstimerne Skoleåret Biblioteksteamet At alle elever i løbet af skoleåret bliver undervist i bibliotekskundskab Skoleåret JB udarbejder årsplan for fælderne, teamet samarbejder om udførelse At eleverne falder i fælderne. At eleverne efterspørger historier og materialer Side 69 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Durup Skole Side 70 af 308

12. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup er en landsby skole med ca. 180 elever fra bh.kl. til og med 7. kl. Dertil 9 elever med opmærksomhedsproblermer i specialklasserække. SFO med ca. 50 børn. Værdigrundlag Durup Skole er underlagt bestemmelserne i Folkeskoleloven, samt værdigrundlaget for Skive Kommunes Skolevæsen. Desuden ønsker Durup Skole at være kendetegnet af: - at skolens fysiske rammer fremtræder inspirerende med gode muligheder for læring, oplevelse, udfordring og leg - at skolen forholder sig til, og deltager i lokalområdets og samfundets udvikling - daglig morgensamling med sang for alle skolens elever - svømmeundervisning i hver uge for bh.kl. 5.kl. - gratis madordning for elevrne 3 dage om ugen - at lærerne arbejder i selvstyrende teams omkring overskuelige elevgrupper, så der er: Fleksibilitet God vikardækning Mulighed for holddannelse Godt kendskab til den enkelte elev Delt klasselærerfunktion Skoleåret 2008-2009 13. Indsatsområder Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Vi har her arbejdet med motorik-træning i indskolingen. 4 børn er trænet 3 gange om ugen. Vi oplever, at dette tydeligt har fremmet det sansemotoriske fundament hos børnene. Det har øget deres koncentrationsevne og som en sidegevinst har vi oplevet en væsentlig forbedring af sproget. Vi fortsætter med motorik-træningen i 2009/10, hvor vi indretter fast motoriklokale for tildelte midler fra inklusions-puljen. Skolens selvvalgte indsatsområde Elevplaner på Hval.dk Selv om der har været gode intentioner fra begge parter, er det ikke lykkedes at placere skolens elevplaner på Hval.dk. Systemet har ikke den fleksibilitet som er nødvendig det vil være alt for besværligt at arbejde med. Vi har derfor stadig et udbredt ønske om en sikker platform, hvor vi kan have elevplanerne liggende, så vi har sikkerhed mod overskrivning og kan sikre de personfølsomme oplysninger. Vi vil derfor overgå til et andet system, hvor vi også vil oprette vor hjemmeside. Vi har ikke lagt os fast endnu, men det haster lidt. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Se bilag. Side 71 af 308

Overgang fra daginstitution til skole Se bilag. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At gøre eleverne bevidste om, at ændringerne i det globale klima er menneskeskabte. At give dem handlemuligheder, så de selv kan være med til at forhindre øget CO2-udslip. Handleplan Det fælleskommunale indsatsområde klima indebærer, at alle fag på alle klassetrin i et vist omfang arbejder med klimaproblematikken - herunder miljø, genbrug og ressourceforbrug. Den 24.-26. november afholdes Klimadage i KCL, hvilket indebærer, at emnet skal implementeres i årsplanerne i perioden aug-nov. Det forventes, at skolen fremstiller og fremviser en klimabod med periodens arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet. Skolen vil ligeledes arbejde på at nedbringe eget energiforbrug og der undervises i hensigtsmæssig adfærd i forhold til brug af elektricitet, vand og varme. Der foretages løbende registrering og evaluering. Tegn vi ønsker at se succeskriterier - at der bliver undervist tværfagligt på alle årgange - at standen fra Durup Skole kommer på plads i KCL - at eleverne tænker og handler miljørigtigt Inklusion og rummelighed Mål Øget rummelighed. Handleplan Durup Skole er en af de skoler, der i skoleåret 2009/10 får ekstra ressourcer (1,3 i stedet for 1,0) begrundet i forholdsvis mange elever med behov for særlig indsats. Disse ressourcer placeres i en fleksibel pulje til skolens AKT-lærer, der kan anvende dem til: - støtte - observation i klasser - samtale med elever - lektiehjælp Tegn vi ønsker at se succeskriterier Færre oplevelser med elever, der i perioder (kortere eller længere) ikke er i klasserne. Skolens selvvalgte indsatsområde Læseplan for IT, medier og skolebibliotek Mål Hurtig implementering af læseplanen. Handleplan Der afsættes udviklingstid til mandagsmøder, hvor lærerkollegiet sammen med IT-vejleder og PLC-team kan arbejde med planen både fælles og på team-niveau. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At læseplanen i løbet af skoleåret anvendes som værktøj i alle klasser. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Side 72 af 308

Pædagogisk læringscenter Se bilag. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. Itkørekort Antal 7 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Andet 14. Vurdering af det faglige niveau Faglighed skolens arbejde med faglighed Faglighed er når: - kundskaber tilegnes gennem forskellige arbejdsprocesser - eleverne viser accept, respekt, empati, forståelse og hensyn - tingene behandles ordentligt og respektfuldt Generelt opleves fagligheden høj. Den fagfaglige formåen er god eleverne lærer noget, og scorer tilfredsstillende ved tests. Den trivselsmæssige faglighed er også stor. Der er højt til loftet i de fleste af vore klasser rummeligheden er meget stor. Den adfærdsmæssige faglighed er god. Eleverne er gode ved skolen de behandler virkelig tingene med respekt. Vi oplever ikke hærværk og tyveri der er ikke noget, der bliver væk eller ødelagt. Faglige udviklingsområder Arbejdet med det fagfaglige er ofte vanskeligt på mindre skoler, idet fagudvalgene ofte er for små. I kommende skoleår prøver vi at bøde på dette ved at afsætte faste mandage med udviklingstid til arbejde med udvalgte fag. Arbejdet med den trivselsmæssige faglighed er ofte vanskelig. Vi har i indeværende skoleår arbejdet med trivselsprojekter i flere klasser i samarbejde med AKT-konsulenten. Vi vil gerne være endnu bedre til dette, for det er en konstant, fortløbende proces, der stiller store krav. Vi forventer i den sammenhæng god hjælp af de kommende AKT-kurser. 15. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: En del af evalueringskulturen er de test, der løbende foretages i de forskellige fag. En anden del er evalueringen, som foretages i samarbejde med forældrene via elevplaner og samtaler. Endelig har vi tradition for, at ALLE aktiviteter, der har karakter af fællesskab, evalueres i PR og til dels i skolebestyrelsen. Det kan være: Emneuger, studiedage, arrangementer. Vurdering: Formålet er, at vi hele tiden er opmærksomme på at forbedre, hvor det kan gøres. Vi vil gerne have kvalitet i det, vi gør, og vi vil gerne ændre, hvis det kan gøres bedre på en anden måde. Vi er ikke bange for at lave om på tingene. Side 73 af 308

Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Eleverne inddrages i undervisningen i den udstrækning, som de formår alt afhængig af alder. Vi har tradition for at inddrage elevrådet i mange forhold. Vurdering: Det er meget almindeligt, at elevrådet kan afstikke regler for anvendelse af lokaler og andre ting. Det har en god pædagogisk effekt over for de øvrige elever, at det er elevrådet, der har besluttet Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Denne bistand har i flere år været lagt ud i de enkelte lærerteams med god effekt, men den efterhånden knappe ressourcemængde har medført, at vi i skoleåret 07/08 har placeret den overvejende del af timerne på 1 person. Det øger mulighederne for omprioritering af indsatsen i løbet af skoleåret. Rent fysisk er vi ikke gået tilbage til en decideret læseklinik vi har fasthold princippet om, at det er specialundervisningslæreren, der flytter sig enten til klassen eller i umiddelbar nærhed deraf. Undertiden som støtte, andre gange som holdundervisning eller individuelt. Vurdering: Vi tror på, at det p.t. er med denne struktur, at vi opnår mest. Ordningen er fleksibel, og der er gode muligheder for omprioriteringer i løbet af skoleåret. Endelig er dokumentationen enkel og overskuelig. På kort sigt vil vi gerne have uddannet en læsevejleder. Læsevejlederuddannelsen er nu udskudt 2 gange p.g.a. lærers flytning og barselsorlov. Vi har i indeværende skoleår uddannet 1 AKT-lærer. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Vurdering Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Samarbejdet skal bygge på gensidig tillid. Som udgangspunkt holdes samtale om hvert enkelt barn 2 gange årligt, men er der behov, kan der afholdes flere. Elevplan udleveres til forældrene inden samtalerne. Vi bruger egen skabelon til elevplanerne, og laver dem enkle og overskuelige (1-2 A4-ark). Vi har i indeværende skoleår ansøgt om dispensation m.h.t. indholdet i elevplanerne (Udfordringsretten), og har i den sammenhæng lovet at evaluere forældrenes oplevelse. Vurdering: Vi synes de 2 vigtigste punkter på elevplanerne er: 1) Opfølgning på sidste samtale og de aftaler der blev indgået mellem skole og hjem. 2) Fastlæggelse af det vigtigste mål for næste periode, og aftale om, hvad skolen gør og hvad hjemmet gør. Forældrene er glade for elevplanerne, og for os er de et redskab, som vi kan bruge til noget. 16. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1,0 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 1,0 SFO-leder 0,93 USFO-leder 0 Administrativt personale 0,5 Lærere 12,9 Fuldtidsstill. 13 Medarb. Bh.kl.lærere 2,0 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 2,0 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Side 74 af 308

Pædagogmedhjælpere 1,16 Teknisk serviceleder 1,0 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 19 1 1. klasse 20 1 2. klasse 23 1 3. klasse 23 1 4. klasse 28 1 5. klasse 26 1 6. klasse 23 1 7. klasse 17 1 Specialklasse 8 (8) 2 Elever i alt 187 (8) SFO bh.kl. 3. kl. 59 SFO procent af antal mulige børn 69% () heraf specialklasseelever Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende lagt Dansk 900 900 540 540 540 Humanistiske 1110 1020 Fag (inkl. dansk) 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 510 360 390 360 Naturfag 560 570 680 515 540 600 790 840 (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 480 690 780 690 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,9 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 21,25 Gennemsnitlig udgift pr. elev 41.700 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 183.600 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 14,1 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 8,55 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.505 17. Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Side 75 af 308

Antal elever pr. klasse 4 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Ca. 3 Elevernes fravær 5,73 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2.935 Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 41,5% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal etage- m 2 3.804 Udearealer 6.500 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 20 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 445 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 2,76% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 30 Engelsk 60 Kristendomskundskab 0 Historie 40 Samfundsfag - Tysk 100 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Matematik 60 Natur/teknik 0 Geografi 0 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog - Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Side 76 af 308

Vi har 2 lærere som afslutter liniefagsuddannelse i natur/teknik i dette skoleår. Ellers har situationen ikke givet anledning til dispositioner, idet den faglige kompetence er høj uanset formel liniefagsuddannelse eller ej. 18. Resultater Folkeskolens afgangsprøve karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag 1. kl. 2. kl. 3. kl. Læseprøver Samlet vurdering Meget fint læseniveau. Kun 1 elev med virkelige vanskeligheder. 90 % hurtige, sikre læsere, 5% langsomme, sikre læsere, 5% (1 elev) med læseproblemer. Fint læseniveau. Få elever med virkelige vanskeligheder. 65 % hurtige, sikre læsere, 22% langsomme, sikre læsere, 13% med læseproblemer. God udvikling i forhold til 1.kl. Fint læseniveau. Få elever med virkelige vanskeligheder. 87 % hurtige, sikre læsere, 5% langsomme, sikre læsere, 8% (2 elever) med læseproblemer. God udvikling i forhold til 2.kl. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Side 77 af 308

Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Eleverne i vore specialklasser klarer sig meget forskelligt. Nogle elever er fagligt meget svage, mens andre er stort set alderssvarende i nogle fag. En kongstanke i arbejdet er, at alle specialklasseelever i et eller andet omfang er integreret i en normalklasse. I år har kun 1 elev overhovedet ikke været integreret. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen har ingen specielle bemærkning. Planen endeligt behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde den 16/6-2009. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Side 78 af 308

SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Skolen har et centralt beliggende PLC med meget benyttede arbejdspladser og en læsetrappe placeret i aulaen, hvor der læses højt for skolens yngste elever. Idet lokalet ikke længere benyttes af folkebiblioteket har det givet plads til yderligere arbejdspladser samt mulighed for andre kulturelle aktiviteter, foredrag og møder. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) - at få bib-it-planen implementeret - at udarbejde årsplaner i forhold til bib-undervisning og udstillinger. Hos os betyder det - at bib-it-planen skal integreres som en del af årsplanen i alle klasser og de fag, som naturligt kan bidrage hertil - at vi bliver mere opmærksomme på, at udnytte hinandens ressourcer. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At stræbe efter at alle elever stifter bekendtskab med de i bib-itplanen forskellige områder, som svarer til alderstrinnet Ansvar Tegn på succes Alle elever tilegner sig viden om de forskellige handlemuligheder og bruger det til forskellige opgaver. Side 79 af 308

Evaluering Der har som sidste år været afholdt tænd-og-sluk-kursus for 1. klasse. De har fået redskaber til at bruge Word i undervisningen. BILAG Side 80 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Der er som i 2007/08 gennemført mini-kursus for indskolingen med henblik på at eleverne skal kunne bruge Word i undervisningen. Primært er der arbejdet med at eleverne: - gemmer det rigtige sted på harddisken - arbejder i Word - udskriver på forskellige printere - logger på Rådhuset og kan nedskrive id og password - gemmer i egen mappe på harddisken - skriver tekst og ændrer format i Word - sætter billeder ind Resultatet har været rigtig godt. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Vi har fortsat samarbejdet med Børnegården i Durup, som er oparbejdet i løbet af en årrække. Vi lever op til intentionerne i Overgang fra daginstitution til skole. Især de mange besøg på skolen inden skolestart, giver eleverne tryghed og kendskab til skolen rytme. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særligt bilag. Titel: - - Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 18/12-07 Fagfordeling 18/12-07 Trivsel 2006 Sorgpolitik og handleplan 2006 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole 2007 Fritagelse for undervisning Side 81 af 308

Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Voldspolitik x x Side 82 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Fursund Skole Side 83 af 308

19. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af de to skoler Fur og Selde Skole.Der er 290 elever fra børnehaveklassen til 9. klasse fordelt på to undervisningssteder. Begge skoler er forankret i lokalsamfundet, og Fur er tillige en ø skole, hvor der er tilknyttet en U/SFO. Rent fysisk råder skolen over lyse og venlige lokaler. Der lægges vægt på elevernes forskelligartede kompetencer samt evne til at arbejde selvstændigt. Skolen er endvidere kendetegnet ved, at der er et relativt stort antal elever der kræver ekstra resurser i forhold til at få et optimalt udbytte af egen skolegang. Dette er ensbetydende med, at der er et stærkt og tæt samarbejde med bla. PPR og familieafdelingen. Værdigrundlag Fursund Skole er i en fase, hvor det endelige værdigrundlag stadig er under udvikling. Der er enighed om, at skolen skal bygge på værdier som: - Positive relationer mellem eleverne byggende på sammenhold, empati og omsorg for hinanden. - Opøve evnen blandt elever til at udvise tolerance. - Gensidig ansvarlighed mellem voksne og børn, idet børn hver dag skal opleve voksne der gerne vil dem. - Samhørighed mellem alle ansatte byggende på loyalitet, ansvarlighed, ordentlighed og en respekt for hinandens forskellighed. - Positiv og ærlig dialog mellem hjem og skole, hvor de gensidige forventninger udtrykkes åbent. - En ledelse der er åben overfor al personale og signalerer tillid og handlekraft. - En ledelse der giver rum for personlig udvikling og handlinger blandt ansatte. - Et personale der giver rum til ledelse. Skoleåret 2008-2009 20. Indsatsområder Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed På skolen ser vi i dagligdagen generelt meget fysisk aktive børn. Skolen har mange udendørs områder der appellerer til fysisk aktivitet. Dette gør sig gældende for begge undervisnings steder. Skolen har endvidere lavet en undersøgelse blandt samtlige elever, en undersøgelse der påviser, at børnene generelt er særdeles aktive i deres fritid. Skolen har i løbet af året samtidig afviklet forløb i udeskole, en aktivitet der yderligere styrker interessen for udeliv og bevægelse. Skolens selvvalgte indsatsområde Intern og ekstern kommunikation Det overordnede mål var at skabe en ny kultur omkring kommunikation, både internt i organisationen og eksternt i forhold til forældre og lokalområdet. Hvad angår kommunikationen internt er det besluttet, at skolekom er skolens officielle kommunikationsform ansatte imellem. Dette har været en proces der konstant har krævet en vis fokus, men i dag er ved at være en selvfølgelighed. Der er i dag en livlig kommunikation på konferencer, klassesider og temasider. Skolen åbnede desuden en ny hjemmeside i efteråret 2008, en hjemmeside der præsenterer den nye Fursund Skole. Hjemmesiden er den officielle forbindelser til forældre og lokal området med information om skolen samt aktiviteter på skolen. Det er stadig et mål at udvikle siden endnu mere. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Side 84 af 308

Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål: at skolens elever bliver mere beviste om at handle aktivt i forhold til at beskytte vort miljø såvel lokalt som globalt. Handleplan : at der i den daglige undervisning indtænkes forløb der omhandler miljø og klima, samt der i efteråret planlægges en emneuge med klima som tema, en emneuge der skal resultere i en udstilling. At der i elevernes daglig bliver sat fokus på klima og miljø som en naturlig del undervisningen og elevens hverdag. Dette tænkes udført igennem praktiske handlinger /foranstaltninger samt teori. Tegn vi ønsker at se succeskriterier : En udstilling der er produceret med baggrund i efterårets emneuge om temaet. At eleverne i dagligdagen agerer i forhold til den indlæring der er givet i undervisningen om klima og miljø. At eleverne er motiveret for at viderebringe holdninger og værdier omkring klima. Inklusion og rummelighed Mål : At skolen formår at inkluderer den gruppe af børn der har særlige behov. Handleplan : At vi konstant er i stand til at udvikle og udvide samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, herunder PPR og familieafdelingen. At vi fastholder fokus på at uddanne personale til at kunne rumme børn med særlige behov. At udvikle teamsamarbejdet med fokus på arbejdet med klassens socialemål. At vi udvikler skolens kompetence center: Kompasset, til at være en aktiv støtte for såvel elever som personale. Se nærmere beskrivelse under afsnit D: pædagogiske processer. Tegn vi ønsker at se succeskriterier : At den enkelte elev og klasse på sigt udviser større tolerance overfor børn der har et særligt behov. At vi bliver i stand til at inkludere denne gruppe af børn i skolens hverdag, og hermed også de enkelte klasser. At vi med denne gruppe af børn formår at skaber en socialisering samt et fagligt højt niveau. At skolens personale oplever at de kan hente støtte i Kompasset i det daglige arbejde med at inkludere elever med særlige behov og at de oplever tryghed i hverdagen. Skolens selvvalgte indsatsområde Mål : At skabe en tættere og mere konstruktiv kommunikation med forældrekredsen. Handleplan: At vi til stadighed afsøger muligheder for at intensivere kommunikationen med forældrene. Dette kan ske ved at udvikle en elektronisk forældre kommunikationsform, samt sikre en udvikling af den allerede eksisterende kommunikationsform Tegn vi ønsker at se succeskriterier : Forældre der altid er velinformeret om skolens og eget barns dagligdag. Forældre der gennem denne kommunikation er i stand til at involvere sig aktivt i anliggender der har med ens barn eller klasse at gøre. Mål : At afsøge nye læringsstile gennem udeskole. Handleplan : afvikle udeskole som en skemalagt aktivitet i gang om ugen for kommende 4. kl. Uddanne personale igennem kursusvirksomhed i samarbejde med Skive Kommune. Indgå i et forpligtende samarbejde med Glyngøre Skole omkring udvikling af udeskole aktiviteter. Tegn vi ønsker at se succeskriterier. (udeskole) At vi på sigt ser børn der er mere modtagelige for læring. At vi ser børn der bliver aktive i forhold til udendørsaktiviteter. Side 85 af 308

At vi ser børn der modtager en læring der ikke vil have været muligt under alm. forhold. At vi ser børn fra udeskole aktiviteten der bevist også inddrager miljø og klima i de daglige aktiviteter. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter : Udvikling af den daglige videndeling på tværs af to undervisningssteder og større kontakt fra skolens pædagogiske læringscenter til hjemmene. Overgang fra daginstitution til Skole: En tryg overgang fra daginstitution til skole, hvor der gennem en god overdragelsesproces, og med involvering fra PPR s side gives de bedste forudsætninger for det enkelte barn allerede fra skolestart. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibli otekar Praktiklærer Pæd. Itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet udeskole Antal 0 0 0 0 10 3 6 Andet 21. Vurdering af det faglige niveau Faglighed skolens arbejde med faglighed Faglighed er når : - læseniveauet forbedres og eleverne kan bruge denne kompetence i forhold til andre fagområder og på sigt forstår at sammenkoble og anvende viden opnået i flere forskellige sammenhænge. - _ alle elever involveredes i undervisningen og oplever socialt og kulturelt fællesskab. - Elevernes sproglige og sociale kompetencer sætter dem i stand til at kommunikere og navigere i en globaliseret verden. - Der gives plads til børnenes kreativitet i undervisningen, således at alle elever udvikler evner til at tænke og handle innovativt. Faglige udviklingsområder Det er stadig et ønske at priotere uddannelse og kurser indenfor udeskole undervisning, idet dette er et tema vi som skole vil satse på i det kommende skoleår. Endvidere er skolens specialcenter (kompas) et område der stadig skal udvikles samt styrkes. 22. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse :Der udarbejdes elevplaner til samtlige elever hvert år, som bruges i forbindelse med skole-hjem samtaler. Desuden gennemføres obligatoriske læsetest i indskolingen, ligesom alle de nationale test tages på alle de berørte klassetrin. De enkelte faglærer tager derudover opfølgende tests på deres undervisning, for at vurdere elevernes udbytte. Vurdering : Test i indskolingen har vist en markant stigning i antallet af sikre læsere. Elevplanerne har været anvendt i forbindelse med skole-hjem samtalerne, og fremover sendes elevplanerne hjem til forældrene en uge inden samtalerne, så forældrene har mulighed for at forberede sig. Side 86 af 308

Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse :Eleverne inddrages særligt i forbindelse med emne projektuger, men også når der planlægges årets undervisning tages eleverne med på råd. Vurdering : Det er skolens vurdering, at eleverne føler de har mulighed for medbestemmelse hvor det er muligt, praktisk og relevant. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse :Skolens specialpædagogisk bistand er samlet i Kompasset, som blev etableret i august 2008. Her arbejder skolens specialundervisningslærere, læselærere og AKT lærere i et tæt samarbejde med PPR..Målet er at vi gennem et samarbejde i Kompasset kan være med til at udvikle og finde nye veje i det daglige arbejde med at inkludere elever med såvel faglige- som AKT-problematikker. Elever med behov for faglig støtte tildeles specialundervisning i klassen eller på hold i Kompasset. Læselærerne arbejder med faster læselærertimer i 1. kl., og underviser derudover på små hold i klasserne eller i Kompasset. Skolen gør endvidere brug af kompetencecenteret i Lem. Eleverne med AKT problematikker modtager dels støtte i klassen dels støtte i Kompasset. Elever med AKT problematikker undervises bl.a. efter Bent Furmans: Jeg kan model og ved brug af støttende samtaler, narrative forløb og kognitiv trænings forløb. Et arbejde hvor vi løbende skaffer os nye erfaringer og som er under stadig udvikling. Arbejdet i Kompasset er en meget fleksibel proces. Der arbejdes hele tiden med at etablere nye lærings metoder i forhold til de enkelte hold og de enkelte elever. Det er vigtigt for os at medarbejderne til en hver tid kan hente støtte, råd og vejledning i Kompasset. På undervisningssted Fur arbejdes der med holddannelser opdelt i indskoling, mellemtrin og 6 7 klasse og teamene fungerer her som selvstyrende teams. Skolen inddrager endvidere specialkonsulenter fra PPR, hvor det er relevant. Der er et meget tæt og konstruktivt samarbejde imellem PPR og skolen. Vurdering : Skolen vurderer at det tætte samarbejde med PPR, familieafdeling og UU Skive har en positiv effekt på arbejdet med de børn der har et særlig behov. Endvidere er der klare signaler på, at den arbejdsform og professionelle tilgang der arbejdes efter i Kompasset har en positiv effekt. Vi oplever at den erfaringsudveksling vi opnår i Kompasset gennem samarbejdet mellem specialundervisningslærere, læselærere og AKT lærere er med til at kvalificere det specialpædagogiske arbejde på skolen. Vi oplever at medarbejderne på skolen ved at der er mulighed for at få støtte og råd her og nu, hvis man står i en svær situation. Vi oplever at mange af vore elever med AKT problematikker, klarer sig fint i normal klassen i perioder, når bare de har en tilknytning til Kompasset i form af f. eks. Støttende samtaler. Andre elever har behov for en mere målrettet indsats i perioder i Kompasset. Denne meget fleksible tilgang til støtten ønsker vi at videreudvikle i det næste skoleår. Vi ønsker at samle de gode historier og reflektere over disse og finde nye veje i arbejdet med inklusion på skolen. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse : I indeværende skoleår får en elev undervisning i dansk som andetsprog. Vurdering : Undervisningen fungerer efter hensigten. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse :Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, hvor dansk og matematiklæreren er til stede. Derudover er også sproglæreren og en anden faglærer tilstede ved mindst en samtale i overbygningen. Vurdering : Samtalerne fungerer efter hensigten. Side 87 af 308

23. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør Afdelingsledere 2 Souscheflærere SFO-leder USFO-leder 1 Administrativt personale 1 Lærere 20.4 Fuldtidst. 23 Medarb. Bh.kl.lærere 1.8 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 4.6 Fuldtidsstill. 5 Medarb. Pædagogmedhjælpere 3 Teknisk serviceleder 2 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 25 2 1. klasse 28 2 2. klasse 23 2 3. klasse 31 2 4. klasse 31 2 5. klasse 20 2 6. klasse 30 2 7. klasse 43 2 8. klasse 29 2 9. klasse 12 1 10. klasse Elever i alt 272 SFO bh.kl. 3. kl. 82 SFO procent af antal mulige børn 76,6% Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 900 630 570 Humanistiske Fag 1090 1110 1180 955 1050 1080 1320 1470 153 0 Matematik 450 450 450 390 390 Naturfag 560 570 630 515 540 570 790 840 900 Totalt Praktisk/musiske 540 630 360 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99.2% Evt. forklaring Side 88 af 308

Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 14,3 Gennemsnitlig udgift pr. elev 45.700 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 680.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 10,0 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,12 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.440 24. Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 0 Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse 0 Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 44,2% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal etage- m 2 5.788 Udearealer store Andet - Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 19.2 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1212 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 5,22% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 50 Historie 100 Samfundsfag 60 Tysk 100 Idræt 100 Musik 66.6 Billedkunst 100 Side 89 af 308

Håndarbejde 50 Sløjd 50 Hjemkundskab 50 Matematik 100 Natur/teknik 100 Geografi 100 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog 100 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Ingen bem. 25. Resultater Folkeskolens afgangsprøve karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 4,9(10) Dansk retstavning 7,5(10) Dansk skr. Fremstilling 5(10) Dansk mundtlig 6(9) Dansk orden 5,2(10) Matematik færdigheder 8,1(10) Matematik problemløsning 6,9(10) Engelsk mundtlig 7(9) Fysik/kemi mundtlig 5,11(9) Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig 6,4(10) Engelsk skriftlig Tysk/fransk 6,43(7) Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Side 90 af 308

Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. 1. kl. i Selde afdelingen er som helhed uproblematisk, idet alle eleverne er rigtig godt på vej. Stort set alle elever er hurtige og sikre læsere, som alle er meget motiveret, dog behøver et par enkelte elever en målrettet indsats i 2. kl. 1. kl. på Fur er en mere sammensat klasse hvoraf de fleste er hurtige og sikre læsere. Et par elever har dog brug for en målrettet indsats i 2. kl. 2. kl. 2. kl. i Selde afdelingen er som helhed uproblematisk. Alle eleverne er hurtige og sikre læsere. Dog bør der være fokus på et par eleverne, da deres staveprøve viser at de har behov for en målrettet indsats i perioder i 3. kl. 2. kl. på Fur er som helhed uproblematisk. Næsten alle eleverne er hurtige og sikre læsere. Dog bør der være fokus på en enkelt elev, som bør støttes med en målrettet indsats i sin fortsatte læseudvikling i 3. kl. 3. kl. 3. kl. i Selde afdelingen er en meget sammensat klasse med en stor gruppe af elever, som er hurtige og sikre læsere og som vil behøve større udfordringer i 4. kl. En mindre gruppe af elever vil have behov for støtte i den daglige undervisning. To elever vil have behov for en særlig målrettet indsats i 4. kl. 3. kl. på Fur er som helhed uproblematisk. Stort set alle elever er hurtige og sikre læsere, dog vil en enkelt elev have behov for støtte i den daglige undervisning og en enkelt elev vil have behov for en målrettet indsats i 4. kl. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 6 4 1 Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Det er vores opfattelse, at disse elever klarer sig tilfredsstillende i sammenligning med vores samlede elevgruppe. Der er i ofte tale om sociale tilvænnings problematikker frem for faglige, hvorfor der ofte er meget fokus på de sociale spilleregler. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen har på et bestyrelsesmøde drøftet virksomhedsplanen, og er enige i de betragtninger og satsningsområder der er beskrevet i virksomhedsplanen. Skolebestyrelsen havde et særligt ønske om at styrke og udvikle forældresamarbejdet. Endvidere er bestyrelsen meget enige i betragtningerne om at se positivt fremad og forberede sig på den kommende struktur på Fursund Skole. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Gert Slyngborg Side 91 af 308

Skolebestyrelsesformand: Jesper Schrøder Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Visionen om at oprette en konference til fælles intern brug er nået. Konferencen bruges i dag som kommunikationsform blandt bibliotekarer og det pædagogiske personale. Alle medarbejdere har mulighed for at holde sig orienteret omkring hvad der rører sig på læringscentrene i såvel Selde som på Fur. På skolens hjemmeside er der mulighed for, at forældre kan holde sig orienteret om åbningstider, anmeldelser samt nye titler. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Skolen havde et ønske om, at børn der havde behov for speciel pædagogisk bistand var afklaret inden skolestart. Denne satsning er godt på vej, idet der er påbegyndt et intensiveret arbejde med at lette overgangen fra daginstitution til skole. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Overgang fra daginstitution til skole. Mål : At alle elever der starter i o klasse opnår de bedste betingelser for en god skolestart, hvor der på forhånd er taget højde for deres særlige behov. Handleplan : For at sikre at alle o klasseelever får en god overgang fra daginstitution til skole, afholdes overdragelsesmøder mellem daginstitution og skole. Ved overdragelsesmødet drøftes relevante oplysninger vedr. det enkelte barns styrkesider, venskaber og behov for særlige pæd. Støtteforanstaltninger og evt medicinering. Denne overdragelse finder sted med skriftlig accept fra forældrene. Dertil kommer institutionsskift i maj måned, hvor de ældste børnehavebørn kommer og får undervisning i 2 dage, mens skolens nuværende elever er på besøg i deres gamle børnehave. Der nedsættes desuden et udvalg der har til opgave at udforme nye tiltag, der skal fremme samarbejdet mellem skole og institution. Tegn vi ønsker at se succeskriterier : Børn med behov for speciel pædagogisk bistand kan få det fra 1. dag, og ikke vente på skolen først på et senere tidspunkt opdager problemstillingen, samt laver udredninger og iværksætter støtte foranstaltninger. Titel: En fremtidens skole uden overbygning. Mål : Forberede personale og forældrekreds på de ændrede forhold på en sådan måde, at der tænkes i muligheder frem for begrænsninger. Handleplan : At der tales positivt om de nye muligheder At der arbejdes på at nå frem til et værdisæt der passer til de nye rammer og Muligheder. At der tales åbent blandt personalet angående de kommende strukturændringer. At der tales åbent om de kompetencer der fremover vil være behov for blandt Ansatte. Tegn vi ønsker at se succeskriterier : Et personale og en forældrekreds der ser frem til de nye muligheder der ligger i den nye struktur. Side 92 af 308

Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde Maj 09. Fagfordeling Maj 09 Trivsel - Sorgpolitik og handleplan - Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) - Skolebibliotek Maj 09 Lejrskole Maj 09 Fritagelse for undervisning - Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Maj 09 Skemalægning Maj 09 Mobiltelefoner - Specialpædagogisk bistand Maj 09 Familieklasser -- Det forebyggende arbejde - IT-etik - Skolepatruljen Maj 09 Elevrådsarbejdet Maj 09 Kostpolitik - Voldspolitik - Side 93 af 308

Fursund Skoles indsatsområder på skolebiblioteksområdet Skolens PLC Bekendtgørelsen Skoleår 09-10 Status Pr. 1. august 2008 blev Selde og Fur skoler slået sammen til Fursund Skole. Fursund Skole består nu af to afdelinger (Selde og Fur) med hver sit selvstændige PLC. Begge PLC er er fysisk centralt beliggende I skolerne begge har IT-arbejdspladser på eller i forbindelse med PLC. Drivkraften for PLC-arbejdet det kommende år bygger på det faktum, at de to afdelinger fra skoleår 10/11 bliver helt sammenkørt fagligt, pædagogisk samt især økonomisk. Fortsatte vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Elever og lærere i stadig større grad låner materialer på begge afdelinger Alle (bibliotekarer, lærere, forældre og elever) bliver endnu bedre til at bruge DDE Tæt samarbejde mellem bibliotekarerne omkring de to PLC er Pga. meget få åbningstimer skal PLC i så stort omfang som muligt være selvhjulpen og understøtte en høj grad af selvbetjening. Fælles udarbejdelse af undervisningsmateriale for faglige- og skønlitterære læsekurser Fælles materialeudarbejdelse til skolebibliotekskundskabsundervisning Fælles materialesamlinger til brug i de timeløse fag (Færdsels-og sexualundervisning, misbrug osv.) Læsevejlederne tilknyttes PLC-teamet i fornødent omfang. At der afholdes møder mellem PLC og ledelsen mindst 3 gange årligt Hos os betyder det At elever og lærere i endnu højere grad får undervisning i selvudlån At bibliotekarerne arbejder tæt sammen med minimum et månedligt møde, som afholdes umiddelbart før materialevalgsmøderne. At skolebibliotekskundskabsundervisningen i vid udstrækning koordineres At læsevejlederne inddrages i forbindelse med indkøb af materialer At teammøder og møder med ledelsen fastsættes i års/aktivitetsplanen. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Alle elever og Faglige- og Skoleåret lærerer på begge skønlitterære UV-steder kan læsekurser på 3- bruge begge 4 klassetrin PLC er Div. Småkurser og anvisninger Ansvar PLC-team og klasse-teams Tegn på succes Elever/lærere låner begge steder som en naturlig ting i hverdagen. Eleverne læser mere fag- og skøliteratur Side 94 af 308

De to PLC er og deres teams fungerer som èt Jævnlige møder også med ledelsen Skoleåret Teams ene og Ledelse At hverdagen fungerer Side 95 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Glyngøre skole Side 96 af 308

26. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Glyngøre Skole er en afdelingsopdelt skole: - indskolingen: bhkl. 3. kl. - mellemgruppen: 4. 6. kl. - udskolingen: 7. 9. kl. - specialklasse PST for elever i 7. 9. klassetrin Til hver afdeling er knyttet en tovholder, som sørger for dagsorden/ referat bliver udarbejdet. Ligeledes knytter tovholderen kontakten til ledelsen Der afvikles nu på andet år morgenlæsning i tidsrummet kl. 07.45 08.05 Der er i løbet af skoleåret 4 omlagte uger og 5 blokdage. Omlagte uger: der arbejdes tværfagligt og / eller ud af huset aktiviteter. Samarbejde på tværs af årgangene på større eller mindre hold Blokdage: der arbejdes med ét fag i 5 lektioner. Vi ønsker at skolen skal være kendt for: Nul-tolerence overfor mobning Højt fagligt niveau God og ærlig omgangsform Rummelighed Et personale som kan og vil flytte sig Værdigrundlag Skolens hverdag bygger på gensidig respekt mellem elever, forældre og lærere Respekt for børns forskellighed Prioritering af tværfaglige forløb Projektarbejdsformen ses som et middel til at udvide undervisningsbegrebet. Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Psykisk sundhed 27. Indsatsområder Mobbepolitik interviews, klassemøder hver uge i alle klasser Venneklasse bhkl og 5. årgang Emneuge hvert år med grupper på tværs bhkl 8.årgang Fysisk sundhed Idræt Svømning en gang/ md. For bhkl, 1. og 2. årgang samt én gang/uge i et halvt år for 3., 4., 5. og 6. årgang Børnehaveklassen idræt to gange i ugen Udendørs aktivitetsdag i indskolingen hvert år med 5. årgang som levende poster Side 97 af 308

Atletikstævne 4.-7. årgang (SASU) Aktivitetsdag 5.-7. årgang (SASU) Aktivitetsdag for 4. årgang på Salling Ungdomsskole Idrætsdag for 3. årgang i Selde Fodboldstævne 6. årgang (2008) Skolernes motionsdag Skolesport for mellemgruppen Andet Vinterbadning en gang om måneden udskoling Næsten alle klasser mindst en årlig tur til skøjtebanen eller Katmose, når den er frosset til Brug af vores fantastiske udearealer og lokalområde i forbindelse med blokdage, omlagte uger og også integreret i normalundervisning: f.eks. skov, strand, mosen, havnen, cykelture ud af huset, Udeskole-tanken medtænkes i planlægningen af næste skoleår. To lærere skal på kursus i efteråret 2009. Frikvarter Gode udearealer: fodboldbane, naturlegeplads og skov må bruges i frikvartererne Opmalet asfaltbane til forskellige legeaktivteter Alle børn i indskolingen ude hver dag - hele året alle frikvarterer Sfo-børn udetime hver dag Mellemgruppe-børn ude hver dag i sommerhalvåret Mellemgruppe mulighed for brug af gymnastiksal, multibane, boldbane og bordtennis i frikvartererne Udskolingen mulighed for brug af gymnastiksal, multibane og bordfodbold i frikvartererne Mad Vandautomater i mellemgruppe og udskoling Tilbud om køb af sund frokost-ret hver dag (Cafe Arena) Frugtordning for personalet (gratis) og for børn i sfo Skolens selvvalgte indsatsområde 28. evaluering på glimt i øjet aa, FS Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Evaluering af overgang fra børnehave til skole. For at lette overgangen fra børnehave til skole laver vi mange fælles arrangementer. Målet er at børnehavebørnene bliver bekendt med skolens område, indretning, de andre børn og voksne. Side 98 af 308

b) Fælles arrangementer: - børnehaven bliver inviteret i skole for en dag af børnehaveklassen før skolestart - vi har en fælles omlagt uge med børnehaven, børnehaveklassen og 1. klasse, hvor vi arbejder på tværs og blander børn og voksne. - vi er sammen om strandrensning i Glyngøre. a) Børnehaven inviteres til: - generalprøve på 3. klasses cirkusforestilling - højtlæsning af formbøger - ferniseringer - stangdukketeater - o. s. v Desuden har børnehaven biblioteksdag på skolen. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål Målet er at gøre eleverne bevidste om, at ændringerne i det globale klima er menneskeskabte. Ligeledes er det målet at ruste eleverne med handlemuligheder, så de selv kan være med til at forhindre øget CO2-udslip og global opvarmning. Handleplan Målene søges blandt andet nået via: tværfaglig og ikke-årgangsdelt undervisning på blokdage og i omlagte uger. produktion af udstillingsmateriale til stand i Skive Hallen i november. (Afdelingsvis) udstillinger/indsats i pædagogisk læringscenter øget indsats omkring affaldssortering og energibesparende foranstaltninger på skolen Tegn vi ønsker at se succeskriterier Målene er nået når: Der er blevet undervist tværfagligt på alle årgange Når standen fra Glyngøre Skole er på plads i Skive-Hallen Eleverne tænker og handler miljørigtigt Inklusion og rummelighed Rummelighed LL, kv, hk Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens selvvalgte indsatsområde Udeskole Mål I skoleåret 2009/10 afprøves udeskole-ideen på 1. årgang Undervisningen skal foregå både ude og inde, på ekskursioner og i nærmiljøet, så det lærte bliver knyttet til oplevelser og konkrete aktiviteter. Handleplan To lærere fra årgangen deltager i kurser m.h.p. opkvalificering undervisningsforløb tilrettelægges, så mulighederne for ud-af-huset-aktiviteter medtænkes børnene skal bruge deres krop og sanser for bedre at huske det lærte der skal være sammenhæng mellem undervisningen ude og inde Side 99 af 308

Tegn vi ønsker at se succeskriterier Målene er nået når: børnene oplever glæde ved at lære børnene ved at læring foregår både uden for skolens mure og inde i klasseværelset de pædagogiske arbejdsformer spreder sig til skolens øvrige klasser Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. Itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Antal 1 00 0 0 6 0 Andet Andet 9. Vurdering af det faglige niveau Faglighed skolens arbejde med faglighed Faglighed er når Jeg ved hvilken viden, jeg har brug for, for at løse et givent problem Den viden jeg ikke har som paratviden, ved jeg hvordan jeg kan skaffe Jeg kan tilegne med den nye viden og benytter den til løsning af problemet Faglige udviklingsområder For at bibeholde det høje niveau og følge med i nye tiltag indenfor undervisning hvad er godt formidlingsmateriale, undervisningsmetoder m.m. er det vigtigt med øget fokus på efteruddannelse 10. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Den løbende evaluering har mange ansigter: diverse test (interne/ eksterne) terminsprøver årsprøver karakterbog elevsamtaler mobbesamtaler forældremøder og forældresamtaler elevplaner teammøder 2 gange årligt mellem de enkelte teams og ledelsen IT-kørekort Læseudviklingssystem LUS læseteater forårskoncert udstillinger projektopgaven Der er igennem de seneste år udviklet en evalueringskultur som gør, at det nu er legalt at tale om det der virker og ikke mindst det der ikke virker. En kultur som medfører videndeling blandt lærerne. Vurdering Vurdering Min vurdering er, at vi er nået langt. Men ingen tvivl om at vi skal arbejde mere med skriftlighed i forbindelse med evalueringen: hvem gør hvad hvornår Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Side 100 af 308

Beskrivelse: Der bliver lyttet til eleverne inddrages i væsentlige samtaler Eleverne får selvstændige ansvarsområder v. forskellige arrangementer Elevrådet er velfungerende, mange initiativer og arrangementer samt forslag til omlagte uger m.m. Vurdering Der er nogle traditioner der bliver vedligeholdt, lærerne er bevidste Det udvikles bl.a. ved at der blandt lærerne sættes ord på og mål for elevernes inddragelse Meget bygger på Helle Højbys ikke mere mobning bl.a. elevinterviews Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Vi bruger en ressource svarende til 14 ugentlige lektioner fordelt på 2 lærere. Denne ressource bliver anvendt meget forskelligt: læseklinik støtte i den enkelte klasse afholdelse af klassekonferencer indføring af LUS (vil gerne udvikle mulighed for lektiehjælp evt. med hjælp at store elever) Vurdering Vi har en meget høj standard i støttecentret. Som ressourcetildelingen ser ud pt. Har skolen ingen mulighed for holddeling. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse - Vurdering - Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Forældresamtaler forældremøder forældredeltagelse i omlagte uger skolefest med stor forældredeltagelse velkomstaftener for nye forældre og elever fyraftensmøder løbende telefonisk kontakt arr. Med børnehaven før skolestart cirkusarrangement for forældre/ bedsteforældre alkoholaftener - Italiensaften. Vurdering Forældresamarbejdet fungerer rigtig godt og bygger på gensidig tillid parterne i mellem. Forældrene møder stort set altid op når vi kalder. Elevplaner udsendes 1 gang årligt. Lærerteamet afgør sammen med ledelsen, hvornår på året dette sker. Elevplanen drøftes med forældrene på forældresamtalen. 11. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 Lærere 19,4 Fuldtidsstill. 23 Medarb. Bh.kl.lærere 0,98 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 2 Fuldtidsstill. Medarb. Pædagogmedhjælpere 4 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere 1 Elevtal Side 101 af 308

Antal elever Antal spor Bh.kl 19 1 1. klasse 24 1 2. klasse 31 1 3. klasse 21 2 4. klasse 24 1 5. klasse 31 1 6. klasse 19 2 7. klasse 26 1 8. klasse 48 1 9. klasse 31 2 spec. Klasse 5 (5) Elever i alt 279 (5) SFO bh.kl. - 3. kl. 86 SFO procent af antal mulige børn 90,5% () heraf specialklasseelever Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 Naturfag 560 570 515 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 70 75 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,48 % Evt. forklaring: aflyste timer kun i ydertimer hos de ældste Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 21,1 Gennemsnitlig udgift pr. elev 41.700 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 461.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 10,3 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.315 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 5 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 8,8 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 4.410 Nøgletal for modtageklasser Side 102 af 308

Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 41,4% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 5.809 Udearealer Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 25t Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 6,93% Evt. forklaring: 3,5 langtidssygemeldinger. (en, bt, sh, eml) Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 100 Historie 100 Samfundsfag 100 Tysk 100 Idræt 100 Musik 80 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab Matematik 100 Natur/teknik 100 Geografi Biologi Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Side 103 af 308

Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 4,4(30) Dansk retstavning 4,93(30) Dansk skr. Fremstilling 3,93(30) Dansk mundtlig 5,67(30) Dansk orden 4,83(30) Matematik færdigheder 8,26(31) Matematik problemløsning 6,45(31) Engelsk mundtlig 6,62(29) Fysik/kemi mundtlig 5,03(29) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,14(14) Biologi skriftlig 7,06(17) Engelsk skriftlig - Tysk/fransk - Historie 4,83(12) Samfundsfag - Kristendomskundskab 7,18(17) Frivillige fag 1. kl. Læseprøver Samlet vurdering 2. kl. 3. kl. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Side 104 af 308

Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Side 105 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Titel: Overgang fra daginstitution til skole Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skole-hjemsamarbejde Fagfordeling Trivsel Sorgpolitik og handleplan Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Voldspolitik Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Side 106 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan For Hem Skole Side 107 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner : Hem Børnehave og Skole er en Folkeskole med en 1 år gammel USFO, som er dybt forankret i Lokalsamfundet. Hem Børnehave og Skole er præget af engagerede forældre, der tager medansvar for skolens udvikling, ligesom de involverer sig i skolens liv. Vores fælles historie børnehave og skole, betyder at vi er i gang med en proces, hvor vi evaluerer vores traditioner og særlige kendetegn frem mod at skabe et nyt fælles fundament og fælles traditioner. Vi tager stilling til, hvordan vi vil sætte spor. Skolen har særdeles fagligt og menneskeligt kompetente medarbejdere, der medvirker i en fortsat udvikling af skolen. Skolens udvikling er præget af uddannelse, fleksibilitet i såvel struktur som indhold rettet mod både den enkelte elev og fællesskabet. Skolen har opmærksomhed og handling omkring betydningen af innovative processer i relation til skolens udvikling. Skolen arbejder med Værdsættende og anerkendende pædagogik som grundlag for skolens liv og dermed som væsentlig for læringsmiljøet. Herunder hører også, at elevernes ansvarlighed over for fællesskabet og det, der foregår på skolen er væsentlig. Skolen vægter i øvrigt det musiske højt og holder dagligt morgensamling for alle elever. Skolen vægter ligeledes sundhed som en rød tråd gennem hverdagene højt. Værdigrundlag Hem Børnehave og Skole er en del af Folkeskolen i Skive Kommune. Som fælles institution er vi i gang med, at evaluere vores værdigrundlag Hem Skole er en mindre skole. Vi ønsker at udnytte de fordele, dette giver med en overskuelig og tryg dagligdag i skolen. Samtidig har vi de bedste rammer for at skabe en sammenhængende udvikling for det 3 13 årige barn i Lokalområdet. I det følgende tages udgangspunkt i skoledelen, men en del vil være udtryk for det generelle! Et højt gensidigt informationsniveau lærere, elever og forældre imellem er et særkende ved skolen. Eleven skal i skolen møde så alsidige udfordringer som muligt, både intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt, således at det enkelte barns selvværd og livsmod styrkes. Tryghed og udfordringer i dagligdagen prioriteres højt. Eleverne skal opleve, at de er en del af et fællesskab, at de er medansvarlige for egen og andres udvikling, naturen, miljøet og materielle værdier. Eleverne skal gøre erfaringer med samtalen som demokratisk redskab. Skolens dagligdag og virkemåde indrettes, så eleverne kan gøre erfaringer med demokrati i praksis, og herigennem lære at respektere hinandens forskelligheder og retten til at være anderledes. Skolens faglige og tværfaglige undervisning skal være på et højt niveau, og det kreative og musiske i alle fag gives en fremtrædende plads. Indlæring af de grundlæggende kundskaber i dansk og matematik har høj prioritet. Undervisningen tilrettelægges, således at der for den enkelte elev er plads til fordybelse. Skolen er en del af lokalsamfundet og nærmiljøet, hvorfor disse inddrages i skolens undervisning. Det er et mål, at undervisningsdifferentiering anvendes på en måde, der understøtter den enkelte elevs udvikling af et positivt selvværd. Læreren skal virke ved sin personlighed og sit engagement. Skolen skal gennem et højt informationsniveau, videreuddannelse og uddelegering af ansvar skabe grobund for et ansvarligt, engageret og veluddannet personale. Læreres fravær til videreuddannelse er en nødvendig forudsætning for opretholdelse af et højt fagligt niveau. Både forældre og lærere har et medansvar for elevernes undervisning og opdragelse. Alle forældre, elever, lærere og andre, som arbejder inden for skolen har pligt til at samarbejde. Samarbejdet mellem lærere, elever og forældre skal ske gennem en ligeværdig dialog. I samarbejde med Skivehus Skole vil vi give eleverne en god overgang til den fælles overbygning. Skolens fysiske rammer skal løbende vurderes og søges tilpasset kravene i Folkeskoleloven og skolens målsætning. Et sundt og inspirerende undervisningsmiljø/fysisk miljø for såvel elever som lærere og andre ansatte på skolen prioriteres højt. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Side 108 af 308

Sundhed Projektuge med fokus på kost og bevægelse planlagt med eleverne som aktører er gennemført og meget positivt evalueret. Uddannelse til legepatrulje er ikke gennemført, da kurset ikke var placeret på et for os brugbart tidspunkt. Det gennemføres i september 2009. Elever har alligevel påtaget sig i samarbejde med AKT lærer at være legepatrulje. Der har været etableret venskabsklasser, hvor store sætter lege i gang for små i frikvartererne. AKT lærer og elevråd har sat fokus på trivsel og i hverksat forskellige initiaitiver for alle elever. Der har været motionsbånd, d.v.s. fælles morgenmotion 20 min. Dagligt i en del perioder. Vi har set at de waweboard, som elevrådet har indkøbt og administrerer udlån af har skabt rigtig meget aktivitet, bevægelse og fællesskab i frikvartererne. Skolens selvvalgte indsatsområde Innovation via et gunstigt samspil mellem arbejde med rummelighed og it Det var planlagt, at vi skulle arbejde med ICDP modellen. Det stod dog hurtigt klart, at ud over de mange praktiske gøremål ved en sammenlægningsproces var der behov for, at starte et andet sted. Skolens MED-udvalg besluttede derfor efter høring hos de øvrige medarbejdere, at ændre udviklingsplanen. Vi har arbejdet med dannelsen af team, afholdt pædagogiske dage med Steen Clod Poulsen om indholdet af teamsamarbejde og fuldt op på dette i forlængelse af den fælles uddannelse, således at der er team omkring alle børnegrupper fra 3 13 år og med fælles erfaringsudveksling teamsene i mellem.. Desuden har vi fundet det værdifuldt, at etablere et fælles kommunikationssystem, nemlig Skoleintra. Dette har der ligeledes været afholdt kurser i, samt fotoredigering. Det begynder at afspejle sig i det daglige liv. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål: At alle børn og elever bliver bekendt med klimamæssige forhold afpasset efter deres alder At der lægges naturfaglige og samfundsmæssige synsvinkler ind over arbejdet igen afpasset efter alder At der afspejles konkrete og praktiske overvejelser og handlemuligheder ind over, som afspejler sig i dagligdagen Handleplan: At alle børn/elever 3 13 år deltager i et fælles projekt for skolen og fælles kommunalt Tegn vi ønsker at se succeskriterier At der også efter projektets ophør er en aktiv handlende bevidsthed omkring ting, der kan gøres i hverdagen. At børnene/eleverne forholder sig aktivt til klimaproblematikken afpasset efter alder! Inklusion og rummelighed Mål At anvende fælles redskaber, som udgangspunkt for at sikre at det enkelte barns potentiale og udvikling gives de bedste rammer At alle børn oplever en positiv udvikling, hvor der er succesoplevelser Side 109 af 308

Handleplan At anvende fælles redskaber som Børnelinialen og Stafet Log. At udvikle et fælles Børnesyn et helhedssyn ud fra Jan Tønnesvang om barnets rettetheder (se nedenfor) At udarbejde en fælles målsætning omkring inklusion og rummelighed Tegn vi ønsker at se succeskriterier Børn der kender sig selv og tør være sig selv og indgå i et fællesskab med andre som den de er! Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Pædagogisk udviklingsarbejde Hem Skole efterår 2009 Sammenhæng Arbejdet tager udgangspunkt i Hem Skoles værdigrundlag: Værdigrundlag- udvalgte dele: Barnet og eleven skal i børnehave og skole møde så alsidige udfordringer som muligt, både intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt, således at det enkelte barns selvværd og livsmod styrkes. Tryghed og udfordringer i dagligdagen prioriteres højt. Børnene og eleverne skal opleve, at de er en del af et fællesskab, at de er medansvarlige for egen og andres udvikling, naturen, miljøet og materielle værdier. Børnene og eleverne skal gøre erfaringer med samtalen som demokratisk redskab. Skolens dagligdag og virkemåde indrettes, så eleverne kan gøre erfaringer med demokrati i praksis, og herigennem lære at respektere hinandens forskelligheder og retten til at være anderledes. I Leg og pause/fri leg skabes der rammer for og i gruppetid og undervisning tilrettelægges der, således at der for det enkelte barn og for den enkelte elev er plads til fordybelse. Børnehaven og Skolen er en del af lokalsamfundet og nærmiljøet, hvorfor disse inddrages i børnehavens hverdag og skolens undervisning. For skolens elever er det et mål, at undervisningsdifferentiering anvendes på en måde, der understøtter den enkelte elevs udvikling af et positivt selvværd. Pædagogiske medarbejdere skal virke ved sin personlighed og sit engagement. Både forældre og medarbejdere har et medansvar for børnenes og elevernes udvikling, læring og opdragelse. Alle forældre, børn, elever,pædagoger, lærere og andre, som arbejder inden for Hem Børnehave og skole har pligt til at samarbejde. Samarbejdet mellem lærere, elever og forældre skal ske gennem en ligeværdig dialog. I samarbejdet i Hem Børnehave og skole vil vi skabe de bedst mulige rammer og den bedst mulige udvikling for alle børn. Arbejdet tager afsæt i det arbejde, der er gennemført i forhold til temaet teamsamarbejde, hvor Steen Clod Poulsen var involveret. Børnehus og skole er en samlet institution, der i fællesskab skal medvirke til opfyldelse af institutionens værdigrundlag. Mål At skabe en fælles forståelsesramme i forhold til et barnesyn, der generelt kan udtrykkes ved at ethvert barn har krav på det udviklingsrum, der både sikrer barnets integritet og barnets deltagelse i det forpligtende fællesskab. At tænkningen vedrørende barnets udvikling kommer til udtryk i den institutionelle dagligdag i teamets arbejde med planlægning og gennemførelse af undervisning/aktiviteter/gruppetid i teamets arbejde med årsplanlægning Side 110 af 308

i teamets arbejde med elevplaner/læreplaner, der skal opfattes som dynamiske i forhold til barnets læring i teamets samarbejde med forældrene I formuleringer vedr. indhold i teamarbejdet Tiltag Der gennemføres et procesforløb i løbet af efteråret 2009. Forløbet er tænkt som et pædagogisk udviklingsarbejde. Udviklingsarbejder er i de fleste kendetegnet ved, at man på grundlag af indsamlede erfaringer foretager ændringer i organisationen. Dette udviklingsarbejde tager dette afsæt. Ændringer skal her forstås i bred forstand. Nedenstående oversigt skal illustrere dette. Der indledes med fælles pædagogisk dag, hvor det grundlæggede værdimæssige er på dagsorden og til debat og fælles afklaring. På denne baggrund arbejder team med konkret udmøntning i forhold til arbejdet med årsplaner, læreplaner, elevplaner, forældresamarbejde osv. De enkelte team vælger selv fokus. Efterfølgende bringes erfaringer i spil på pædagogisk aftenmøde med henblik på videndeling og forandringer. Dette er centralt i forhold til efterfølgende samtaler mellem pædagoger/forældre og skole- /hjemsamtaler. På baggrund af erfaringer fra samtaler afholdes pædagogisk aftenmøde med henblik på formulering til skolens virksomhedsplan - evaluering af hele forløbet. Aktivitetsoversigt Dato Tidspunkt Aktivitet Indhold 7. aug. 2009 9 14.30 Pædagogisk dag Afklaring af det værdimæssige grundlag Oplæg ved JG / Tønnesvang Litt.: Tønnesvang: Selvet som rettethed (artikel), Selvet i pædagogikken, kap 7 Oplæg samt artikel fremsendes Der veksles mellem oplæg og arbejde i team. Der formuleres arbejdsopgave til det videre konkrete arbejde i team 7. sept. 2009 19 21.30 Pædagogisk aften Erfaringsopsamling på periodens arbejde Teamenes arbejde med de konkrete tiltag og implementering af værdigrundlag i disse fremlægges og gøres til genstand for debat og korrektioner 17. sept. 2009 19 21.30 Stormøde Møde for forældre og ansatte Nov. 2009 Samtaler i Børnehaven og Skole-/hjemsamtaler 30. nov. 2009 19. 21.30 Pædagogisk dag Erfaringsopsamling fra Samtaler med forældre Erfaringsopsamling på teamsamarbejdet Formulering af Dec. 2009 Evaluering af forløb Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Tegn Side 111 af 308

At der på pædagogisk dag den 7. august er etableret fælles fodslaw i forhold til at Tønnesvangs teoriapparat vedr. Rettethed og Kvalificeret selvbestemmelse som noget grundlæggende i forhold til samarbejdet i team og sikring af barnets udviklingsrum At den formulerede arbejdsopgave for teamets arbejde med årsplanlægning/læreplaner/elevplaner/børnehave -skole-/hjemsamtaler afspejler det definerede fælles værdigrundlag At elevplaner optræder som dynamiske redskaber i barnets læreproces At evaluering af forældresamarbejdet og teamsamarbejdet kan danne baggrund for formulering af anbefalinger til kommende indsatser på de to områder med barnets læreproces, som det centrale fokus Evaluering Udarbejdede materialer samt opsamlede erfaringer danner baggrund for evaluering på pædagogisk rådsmøde. Evalueringen foretages i forhold til de opstillede mål/tegn og foregår ved samtale. Der kan evt. laves en kvalitativ tilgang baseret på fokusgruppeinterview. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Den røde tråd: Sprogudvikling for de 3-13 årige Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort Antal 0 0 0 0 6 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Der arbejdes med intern udvikling omkring medier og innovation Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Alle skolens 6. klasses elever har ansvarsområder i skolens daglige virke. Det kan være skolepatrulje, tilsyn med computere, tænde og slukke etc, hjælpe m. frugtordning etc. Skolen etablerer venskabsklasser og projekter, hvor der er fokus på at store børn tager ansvar for og underviser og hjælper mindre elever. Vi tilstræber at der i skolens hverdag skabes rammer, der sikrer børn og elevers arbejdsvaner og tilegnelse af læring gennem en forudsigelig og systematisk hverdag på den ene side og i andre perioder rammer, der udvikler og fordrer fleksibilitet, underfundighed og aktiv medvirken. Faglige udviklingsområder Der lægges i år vægt på historiefaget i et fælles projekt og i forbindelse med jubilæum og fælles kommunalt projekt. Side 112 af 308

D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse Der evalueres på følgende planer Lærer - elev klasselærere klassen fælles evalueringer leder lærer Desuden holdes der 2 LUS samtaler årligt mellem læsevejleder, klasselærer og skoleleder Vurdering: Evalueringskulturen er en implementeret del af skolens liv Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Eleverne inddrages i årsplanlægningen i den daglige undervisning i den enkelte elevs egen udvikling i nogle projektplanlægninger i morgensamlinger i ansvarsområder som tidligere beskrevet i frikvarterer i skolens trivsel i det hele taget elevrådet har en meget central og synlig funktion på skolen Vurdering Eleverne er vant til at have indflydelse på deres egen hverdag og på skolens. Det viser de gennem tillidsfuldt, at deltage, komme med forslag og være medvirkende. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Skolen har en veluddannet læsevejleder og specialvejleder, som dog efter jobskifte er vejleder for en ny specialvejleder! Vi har flere uddannede AKT lærere. Støtteundervisning tilrettelægges efter de enkelte klassers/elevers behov. Der evalueres løbende. Der arbejdes både med små støttegrupper, hold og to lærer timer. Vurdering Den specialpædagogiske støtte fungerer fleksibelt og nuanceret, fordi der er et stærkt samarbejde både i team og sammen med støttecenteret. Fundamentet er en fælles holdning til at forholde sig til, at der skal handles på bekymringer og på at det er vigtigt med forældrene som samarbejdspartnere i en støtteproces. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse De få elever som får støtte til dansk som andetsprog, får det af dansklæreren. Vurdering Tæt og overskuelig opfølgning tilpasset det enkelte barn. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse. Der er udarbejdet principper for skole hjem samarbejdet. Disse er baseret på et ligeværdigt samarbejdet mellem forældre og lærer med udgangspunkt i et skriftlig oplæg til forældrene, så begge parter er forberedt til samtalen Arbejdet med Tønnesvang har medført, at vi selv har udarbejdet en udviklingsplan for det enkelte barn ud fra de 4 rettetheder. Vurdering Ved evaluering er der stor tilfredshed med at arbejde med vores model. Det er vigtigt, at få formidlet vores grundlag til forældrene Side 113 af 308

E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 0 Afdelingsledere Souscheflærere 1 SFO-leder USFO-leder 1 Administrativt personale 2 Lærere 9,73 11 Bh.kl.lærere 1 1 Pædagoger 5,2 6 Pædagogmedhjælpere 1,5 Teknisk serviceleder 0,5 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere 1 undervisningsassistent Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 21 1 1. klasse 10 1 2. klasse 14 1 3. klasse 14 1 4. klasse 19 1 5. klasse 19 1 6. klasse 17 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt 114 SFO bh.kl. - 3. kl. 44 SFO procent af antal mulige børn 75% Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 900 570 Humanistiske Fag 1090 1110 1100 955 1050 1080 1320 1470 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 610 515 540 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 540 690 780 690 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100% Evt. forklaring Side 114 af 308

Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 17 Gennemsnitlig udgift pr. elev 46.600 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 132.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 9,4. Elevernes fravær 6,0 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2.118 Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,2% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 4.034 Udearealer Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 2.600 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid. 8,2% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 % Engelsk 100 % Kristendomskundskab 0 Historie 0 Samfundsfag - Tysk - Idræt 100 % Musik 100 % Billedkunst 100 % Håndarbejde 0 % Sløjd 100 % Hjemkundskab 0 % Side 115 af 308

Matematik 100 % Natur/teknik 100 % Geografi - Biologi - Fysik/kemi - Specialpædagogik 25 % Dansk som andetsprog 0 % Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Da vores specialvejleder har fået en ny jobfunktion kommer vi til at mangle 1 lærer med specialvejlederuddannelse. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag 1. kl. 2. kl. 3. kl. 0 A1 ere 7 B1 ere 2 C1 ere 1 A1 er 12 B1 ere 1 øvrig 5 A1 ere 7 B1 ere 1 øvrig Læseprøver Samlet vurdering Elevers valg efter 9. kl. Side 116 af 308

10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen bakker op om og støtter den udarbejdede virksomhedsplan Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Helle Møller Nielsen Eva Balling Side 117 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Hem skole har et nyt velindrettet bibliotek. I nærheden findes læsehule. De ældste elever på skolen har klasselokaler rundt om, og biblioteket udgør således et naturligt læringsog arbejdsrum for skolens ældste elever. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Biblioteket skal være både et arbejds-, lærings- og værested. Årsplansarbejdet skal koordineres således at IT vejledning, bibliotekets årsplan og klassernes årsplaner tænkes som en treklang. Håndarbejdslokalet med glasdør ind til biblioteket skal skabes om til et medie rum som en del af biblioteksområdet. Der er dog visse udfordringer i disse, da rummet i år også skal anvendes som klasselokale. Biblioteket og IT vejlederen afholder løbende workshops/hands on kurser for skolens pædagogiske medarbejdere. At der laves en hjemmeside til biblioteket, der støtter brug at biblioteket, intranettet, søgeprocesser, og andre relevante emner. Hos os betyder det At biblioteket er åbent hele skoledagen, også selvom der ikke er en skolebibliotekar tilstede. Det betyder, at der i forbindelse med årsplansarbejdet placeres timer med bibliotekar/it vejleder, så der skabes overensstemmelser med de emner/tema der arbejdes med dels på skolen, dels i klasserne og i biblioteket. Side 118 af 308

Det betyder, at rummet skal indrettes med projektor, vogn med bærbare og interaktiv tavle. Det betyder, at det pædagogiske personale løbende klædes på i forhold til den nye læseplan for IT Medie og Biblioteksundervisning. At biblioteksteamet samarbejder om at udfærdige en hjemmesides indhold og opsætning. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Biblioteket Biblioteksteamet Alle klasser støtter de støtter de enkelte hvert skoleår forskellige klassers årsplaner fagområder på relevant vis. Tage initiativ til formulering og strukturering af emner, hvor det giver mening at inddrage de mange delelementer fra de nye læseplaner og de forskellige årsplaner. Supplerer bibliotekets nuværende indretning Forløb bliver lagt i lærernes aktivitetsplaner. Biblioteket har en velfungerende hjemmeside til støtte i søgning, undervisning og information. Evaluering Emnearbejde Medieundervisning Alle klasser hvert skoleår Ansvar Teamlærere, bibliotekarer, it-vejleder Teamlærer Bibliotekar IT vejleder IT vejleder Bibliotekar Undervisningsforløb Løbende IT vejleder Bibliotekar Udarbejde indhold til en hjemmeside. Denne skal løbende udvikles og være en dynamisk ressource- og informationsplatform fra biblioteket. Etablering i dette skoleår 09/10, og ellers løbende vedligeholdes. It-vejleder og bibliotekarer. Tegn på succes At der er fornuftig sammenhæng mellem læringsprocesser på biblioteket og de øvrige steder på skolen. At eleverne kan leve op til kravene i IT kørekortet (læseplanens mål) At hjemmesiden anvendes af brugerne som et værktøj. Biblioteksteamet vil evaluere løbende i forhold til tidsplan, ansvarshavende, tegn og Side 119 af 308

aktiviteter. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Værdsættende og anerkendende pædagogik Mål Handleplan Det var planlagt, at vi skulle arbejde med ICDP modellen. Det stod dog hurtigt klart, at ud over de mange praktiske gøremål ved en sammenlægningsproces var der behov for, at starte et andet sted. Skolens MED-udvalg besluttede derfor efter høring hos de øvrige medarbejdere, at ændre udviklingsplanen. Vi har derfor arbejdet med dannelsen af team, afholdt pædagogiske dage med Steen Clod Poulsen om indholdet af teamsamarbejde og fuldt op på dette i forlængelse af uddannelsen, således at der er team omkring alle børnegrupper fra 3 13 år med fælles erfaringsudveksling. Der har været en positiv evaluering af teamsamarbejdet, og der er skabt rammer for at realisere dette for alle pædagogiske medarbejdere. Der skal arbejdes videre med dette. Ligesom fremtidig pædagogisk udvikling skal foregå i en dynamisk proces omkring det fælles og i teamsamarbejdet. Desuden har vi fundet det værdifuldt, at etablere et fælles kommunikationssystem, nemlig Skoleintra. Dette har der ligeledes været afholdt kurser i, samt fotoredigering. Det begynder at afspejle sig i det daglige liv. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Beslutningsdato Revisions- Dato Skole-hjemsamarbejde Forår 2007 Udviklingsplaner/elevplaner Forår 2007 Side 120 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Højslev Skole Side 121 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Højslev Skole er en afdelingsopdelt skole med selvstyrende team med egen vikardækning. Afdelingerne er opdelt i: - Indskoling bh.kl-3.kl. - Mellemtrin 4.kl-6.kl. - Udskoling 7.kl-9.kl. Hver afdeling har tilknyttet deres egen teamkoordinator. Teamkoordinatorens rolle er at være bindeleddet mellem ledelse og afdelingerne. Skolen modtager hvert år elever fra Nr. Søby og Ørslevkloster til kommende 7.kl. Vi har et udviklet samarbejde mellem de tre skoler også kaldet Den røde tråd. Dette indebærer bl.a. samarbejde mellem 4.kl- 6.kl. med årlige besøg. Højslev Skoles SFO rummer ca. 70 børn Vi har fra skoleåret 2006/07 indført morgenlæsning for indskolingen, og i 2008/09 er mellemtrinnet koblet på. 2-4 gange årligt er skolen samlet om fælles oplevelser. Det kan være musik, fællessang, oplæg m.m. Indskolingen har hver 14. dag samling som klasserne på skift står som arrangør for. 4.kl-9.kl har ca. 5-6 gange om året fællessamling, hvor sange, oplæg, fælles beskeder er i højsædet. 50 øres festen er en årlig tilbagevendende begivenhed. Værdigrundlag Værdigrundlaget bygger på åbenhed, tillid, synlighed, respekt/tolerance, ansvarlighed, kreativitet, trivsel/omsorg, faglighed, elevmedindflydelse for alle skolens parter( se bilag) B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Vi har en igennem en sundhedsuge i alle afdelinger haft fokus på sunde madvaner m.m. Frede Brauner har holdt foredrag for elever om eftermiddagen samt for forældrene om aftenen. Eleverne er blevet bevidstgjorte om sunde madvaner og hvilken betydning kosten har for deres helbred samt deres indlæring. Sundhedsugen er kommet for at blive, og vi fortsætter i det kommende skoleår. Frugtordningen fortsætter som forsøg i vores SFO i næste skoleår. Antallet af solgte enheder i vores madordning har ikke været stigende. Vi håber dog på, at dette vil stige, når forældrene bliver klar over at de nu kan bestille sund mad fra dag til dag og betale over nettet. Udarbejdelse af en sundheds- og trivselspolitik er udskudt til kommende skoleår Skolens selvvalgte indsatsområde Venskabsklasser Ordningen med venskabsklasser har været en succes og er kommet for at blive. Her i opstartsfasen er det bh.kl 5.kl der er med i projektet. Klasserne har igennem skoleåret været sammen x- antal gange. De har læst sammen; de store læser for de små og omvendt. De har over året været på besøg hos hinanden. Vi har endnu ikke kunnet observere hvordan dette virker på frikvartererne og elevernes indbyrdes leg, og dette vil vi gerne videreudvikle det kommende skoleår. Vi har oplevet, at en skole der er afdelingsopdelt godt kan opbygge elevrelationer på tværs af afdelingerne. Venskabsklasserne er sat i system så bestemte årgange følger hinanden. Side 122 af 308

Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål: At få bevidstgjort eleverne om at menneskene selv har et ansvar i forhold til jordens klima Handleplan: Alle klasser vil igennem skoleåret på forskellige måder inddrage klimaet i deres undervisning. Dette sker afdelingsvis. Hovedvægten vil naturligvis ligge omkring klimatopmødet i København. Afdelingerne bruger bl.a. omlagte uger i forbindelse med klimaundervisningen. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Succeskriteriet for os er at eleverne bliver klar over de selv kan gøre en forskel - At øge elevernes indsigt i fremtidige problemstillinger, hvis vi ikke gør noget for klimaet. Inklusion og rummelighed Mål: At give lærerne de bedst mulige kompetencer, så de i endnu højere grad føler de slår til. Der skal være plads til alle men ikke alt. Handleplan: Igennem 14 dages AKT-kursus at give redskaber til at arbejde videre med dette på skoleniveau Tegn vi ønsker at se succeskriterier:- At vi gennem øget indsigt får en fælles forståelse på skoleniveau omkring disse elever og deres problemstillinger. - At bekymringerne om disse elever mindskes ud fra en fælles forståelse. Skolens selvvalgte indsatsområde IT-rygsæk elever. Mål: At øge indsigten om hvordan undervisningen omkring disse elever tilrettelægges. Handleplan:- Igennem fagteam at øge fokus på undervisningens tilrettelæggelse så IT- rygsæk elever får det optimale udbytte ud af deres kompenserende redskaber. - Temadage på skolen. - IT-lektiecafe som en fast hjælp for disse elever. Tegn vi ønsker at se succeskriterier:- At undervisningen af IT-rygsæk elever bliver udbredt til alle lærere, og at vi gennem øget vidensdeling oplever elever, der får et endnu større fagligt udbytte, samtidig med at lærerne udveksler erfaringer gennem større fælles indsigt. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort Antal 1 1 4 17 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Andet Side 123 af 308

C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Lærerne underviser som udgangspunkt i fag hvori de har linjefag. En af konsekvenserne af den øgede fokus på faglighed, har i vores overbygning haft den konsekvens, at vi er gået fra få-lærer-princippet omkring klassen til faglærerprincippet. Det har selvfølgelig den konsekvens, at eleverne møder flere lærere. Derimod føler underviserne en større sikkerhed omkring den platform de underviser ud fra. Igennem de sidste 2 år har vi opnormeret timerne i vores fagteam, fordi vi oplever et større behov for faglig vidensdeling lærerne imellem. I gennem vores teamstruktur er vi opmærksomme på, at faglighed ikke må stå alene, men sker gennem elevens trivsel. Faglige udviklingsområder I forhold til udviklingsområder har skolen et stort behov for at udvikle de fysiske rammer i udskolingen. Vi har ca. 220 elever i vores udskoling og 10 klasseværelser uden grupperumsfaciliteter. Dette betyder i praksis, at det kan være svært at arbejde i grupper og lave holddeling, som de selvstyrende team lægger op til. Et fagligt udviklingsområde er også, hvordan vi fastholder mellemtrinnets og udskolingens elever i at læse både faglitteratur og skønlitteratur. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Der anvendes på Højslev skole forskellige evalueringsværktøjer, såsom portfolie, logbog, elevplaner samt Skive Kommunes fastlagte tests i dansk. Vi prøver generelt, at evaluere på nye projekter der bliver sat i gang. Vurdering: Med de evalueringsværktøjer der er i dag, og den fokus der er på evalueringskulturen igennem hele uddannelsessystemet, har vi en tro på, at det vi gør fungerer godt. Vi prøver at se nye muligheder i forhold til det bestående, med henblik på at finde det der passer Højslev Skole bedst. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Igennem den daglige undervisning tilstræbes, at eleverne oplever medansvar for den daglige undervisning. Dette lægger Højslev Skoles værdigrundlag op til, idet eleverne igennem medindflydelse gøres ansvarlige for egen medlæring. Eleverne inddrages også i beslutninger idet 2 elevrådsrepræsentanter deltager i alle Skolebestyrelsesmøderne. I udskolingen har vi på 7. årg. månedsopgave, 8. årg. prøveprojekt og 9. årg. har projektopgave. Her er der i høj grad tale om medinddragelse af eleverne. Vurdering: De øgede faglige krav i skolen betyder i perioder at elevernes medinddragelse i undervisningen er lav. Side 124 af 308

Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Der er intensive læsekurser for 1.- 4.kl af en varighed på mellem 8-12 uger. Vi har lydkursus for elever i 1.kl. samt sproglig opmærksomhed af kommende dansklærer 3 lektioner om ugen i bh.kl. 6.-og 7.kl. tilbydes læse-stavekurser efter behov af en varighed på 12 uger. Butikken er et sted hvor lærere og pædagoger kan få hjælp og faglig sparring i forhold til elever, der har et fagligt eller socialt problem. Der er lektiecafe i 4 lektioner om ugen, og 2 lektioner om ugen er der lektiecafe for elever der har IT-rygsæk. Det sidste er et nyt tilbud, som skolen startede i januar 2009. Vi oplevede et behov for disse elever, forældre samt deres lærere. I næste skoleår har vi fokus på de urolige elever og hvordan de kan tilgodeses i en faglig skolekultur. Vi oplever at praktikophold for de ældste elever i kortere eller længere perioder har en gavnlig effekt på deres skolegang. Det er typisk elever der er skoletrætte, og som har brug for et pusterum fra skolen eller at skoledagen bliver delt om mellem praktik og skole. Vurdering: Vi prøver hele tiden at minimere antallet af elever der ekskluderes. Al vores specialpædagogiske bistand foregår på hold, hvilket eleverne sætter stor pris på. Vi har støttelærere der er meget fleksible i deres tilgang til den specialpædagogiske bistand, hvilket vi profiterer af når skemaer hele tiden bliver brudt op. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse: Har i dag kun få tosprogede elever. Vores tosprogslærer står for den daglige undervisning, som i perioder forgår på hold og i andre perioder som aleneundervisning. Vurdering: Vi føler at eleverne er meget modtagelige, og har let ved at blive integreret fagligt, socialt og kulturelt. De tosprogede kommer til de arrangementer, som der indbydes til fra skolens side. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Der bliver afholdt skole- hjemsamtaler 2 gange årligt. I 1.kl. foregår den ene af samtalerne som et hjemmebesøg, hvor eleverne får mulighed for at vise deres værelser frem for lærerne. Der bliver fokuseret mere på at opleve barnet i familien, og opleve familien fra en anden side. I forbindelse med skole-hjemsamtalen udformes der en elevplan forud for samtalen, som bliver sendt til forældrene inden samtalen. Dette giver det bedste udgangspunkt for en konstruktiv samtale. Elevplanen indeholder en statusdel og en fremadrettet del, hvor elevens personlige og sociale kompetencer er en vigtig del. Vurdering: Vi prøver ved hjælp af elevplanerne at gøre samtalen mere udviklingsorienteret til gavn for alle parter. Side 125 af 308

E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 0,95 Lærere 35, 03 Fuldtidsstill. 36 medarb. Bh.kl.lærere 2 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 1.81 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagogmedhjælpere 1 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere 0 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 30 2 1. klasse 38 2 2. klasse 29 2 3. klasse 32 2 4. klasse 43 2 5. klasse 34 2 6. klasse 41 2 7. klasse 82 3 8. klasse 83 4 9. klasse 58 3 10. klasse 0 - Elever i alt 470 - SFO bh.kl. - 3. kl. 80 SFO procent af antal mulige børn 62% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende Lagt Dansk 900 900 540 600 540 540 Humanistiske 1080 1080 1470 Fag (inkl. dansk) 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 510 360 360 360 360 Naturfag 560 570 630 515 540 540 790 840 900 (inkl. matematik) Praktisk/musiske 540 690 330 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Side 126 af 308

Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99% Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 19,6 Gennemsnitlig udgift pr. elev 39.000 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 630.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 66.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,0 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 9,0 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.825 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 40,0% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 6.453 Udearealer 53.629 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 39 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1894 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,69% Evt. forklaring: Vi har i dette skoleår haft 3 personer i længere sygeforløb Side 127 af 308

Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 75 Engelsk 100 Kristendomskundskab 25 Historie 50 Samfundsfag 43 Tysk 100 Idræt 58 Musik 75 Billedkunst 100 Håndarbejde 0 Sløjd 100 Hjemkundskab 50 Matematik 75 Natur/teknik 60 Geografi 80 Biologi 80 Fysik/kemi 75 Specialpædagogik 33 Dansk som andetsprog 0 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? 2 lærer er i gang med et ekstra linjefag i henholdsvis biologi og geografi. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,47(58) Dansk retstavning 6,81(58) Dansk skr. Fremstilling 6,82(57) Dansk mundtlig 6,88(58) Dansk orden 6,18(57) Matematik færdigheder 7,72(58) Matematik problemløsning 8,16(58) Engelsk mundtlig 7,75(57) Fysik/kemi mundtlig 6,61(57) Udtræksfag Geografi skriftlig 7,54(37) Biologi skriftlig 8(20) Engelsk skriftlig 7,55(20) Tysk/fransk 7,33(18) Historie Samfundsfag 6,47(19) Kristendomskundskab Læseprøver Side 128 af 308

Samlet vurdering 1. kl. Der er flere hurtige og sikre læsere i 1.kl. set i forhold til landsgennemsnittet fra 2003( det sidst kendte) Vi mener, det bl.a. skyldes til dels morgenlæsningen samt den øgede fokus på lyd og bogstaver i bh.kl. 2. kl. I 2. kl. ligger antallet af hurtige og sikre læsere ligeledes over landsgennemsnittet. De usikre læsere får tilbudt intensive kurser i vores støttecenter. 3. kl. Andelen af hurtige og sikre læsere ligger over landsgennemsnittet. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet 23 11 22 1 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Da antallet af elever er stærkt begrænset, har vi ikke belæg for at sige andet end at eleverne klarer sig på niveau med de andre elever. Skoleinspektør: Michael Schrader Skolebestyrelsesformand: Flemming Klug Side 129 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Overgang fra daginstitution til skole Der har igennem en årrække været et formaliseret samarbejde mellem børnehaverne og skolen. I børnehaven gennemføres samtaler med de kommende skolebørns forældre. Der tales om barnets hverdag i børnehaven, og om barnet kan leve op til alderssvarende krav. Det drøftes med forældrene, om barnet er klar til skolen, og hvad der sammen kan arbejdes videre om. Højslev Skole indbyder til informationsmøde for forældre til kommende børnehaveklassebørn med deltagelse af børnehaven. Forældrene får udleveret folder, som beskriver det samarbejde, der er mellem skole og børnehaver. De kommende børnehaveklassebørn besøger børnehaveklassen. Børnehaverne inviteres til specielle lejligheder. Børnehaveklasselederne besøger børnehaverne. Der er samtaler mellem børnehaver og skole, hvor der kan videregives oplysninger, som forældre ønsker via en underskrevet samtykkeerklæring. Efter hver sommerferie evalueres forløbet. Side 130 af 308

Øvrige indsatsområder 2009-2010 SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Skolens PSC Bekendtgørelsen Vi ønsker at understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved bl.a. at øge deres læse- og lærelyst. Status Vi arbejder og tænker på os selv som et læringscenter og bevæger os stadigvæk mod et åbent læringscenter bl.a. ved yderligere IT- og medievejledning. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Hos os betyder det 1. Hvordan vi fortsat kan understøtte læselysten i forbindelse med læsebånd, samt få en skarpere naturvidenskabelig profil. 2. Udvikling af det fysiske rum med henblik på at understøtte læring på skolebiblioteket herunder de forskellige læringsstile. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At styrke elevernes lære- og læsekompetence. - Læsebånd - Fokus på kanonforfattere. - Inddrage overbygningsel ever i indkøb af skønlitterære bøger. - Implementere undervisningsm aterialer, der understøtter forskellige Ansvar Tegn på succes Skoleåret. Bib. Teamet. Udlån stiger. Flere aktiviteter og udlån på skolebiblioteket. Side 131 af 308

At styrke den naturvidenskabelige profil Evaluering læringsstile. Aktiviteter i forbindelse med de kommende klimadage. Skoleåret. Bib- teamet. Større viden om klimaet. - Vi er kommet rigtig godt i gang med læsebånd på mellemtrinnet, og udlånet er steget, og læselysten er stor. - Vi har indkøbt forskellige materialer, der skal understøtte de forskellige læringsstile. - Det fysiske rum er vi kommet godt i gang med at ændre. Vi har fjernet flere hylder og fået mere lys i rummet. Der er kasseret mange forældede materialer og lavet et lille lærerbibliotek. Derudover har vi fået opsat fladskærm til brug i udlånstimerne og pauserne. - Udlånstimerne bliver i endnu højere grad udnyttet til oplæsning, filmforevisning og præsentation af bøger. BILAG Side 132 af 308

Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutnings- Dato Skole-hjemsamarbejde 29.11. 2005 Dannelse af børnehaveklasser 2007 Ekskursion og lejrskoler 2007 Sorgpolitik og handleplan 2007 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) 2007 Koordination af indskoling af elever fra skolerne i Nr.Søby og Ørslevkloster samt dannelse af 2007 nye 7.klasser. Elevplaner 2007 Retningslinjer for procedurer når ansatte udsættes for vold 2007 Princip for fritagelse for undervisning 2007 Princip om mobning 2007 Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution. 2007 Værdigrundlag for Højslev Skole. Åbenhed. Det betyder at: Alle ansatte, elever, forældre mv. er forpligtet til at være åbne i enhver situation kun derigennem kan Skolen leve op til sit formål, virksomhedsplan og levere den gode undervisning og hverdag for alle skolen parter. Alle skal turde melde klart ud og føre en åben, hurtig og direkte dialog overalt på skolen. Tillid. En forudsætning for skolens trivsel og udvikling er, at alle udviser tillid til hinanden. Det betyder, at: Vi skal tro på hinandens evner og gode vilje. Det er vigtigt, at elever, forældre og ansatte lærer hinanden at kende og allerede fra skolestart opbygger et åbent, ærligt og tillidsfuldt forhold til hinanden. Kun ved gensidig tillid og respekt kan vi sammen skabe en tryg og udfordrende hverdag. Synlighed. Det betyder at: Højslev Skoles ledelse, lærere og pædagoger er synlige og viser vejen frem. Skolen udadtil fremstår som en indbydende skole. Skolen er en synlig del af lokalsamfundet. Side 133 af 308

Respekt/tolerance. Det betyder at: Elever, personale og forældre må vise og forvente gensidig respekt overfor hinanden, både inden for egen gruppe og grupperne imellem forskellighed, mangfoldighed og tolerance er fællesskabets styrke og udviklende element. Hvert enkelt medlem af fællesskabet i sine handlinger og omgangstone må medvirke til at opbygge og udvide den gensidige respekt. Ansvarlighed Det betyder at: Elever, forældre og personale deltager i et forpligtende fællesskab. Vi udvikler evnen til at samarbejde og ansvarlighed i alt, hvad vi gør. Alle tager ansvar for, at skolen er et godt sted at være, at fællesskabet fungerer og, at der er plads til begejstring, smil, latter og spontanitet. Kreativitet Det betyder at: Udvikling og anvendelse af skaberlyst og skaberevne vægtes i skolens daglige undervisning. Eleverne skal møde og deltage i en mangfoldighed af musiske, praktiske og kunstneriske aktiviteter i løbet af deres skoletid. Trivsel/omsorg Det betyder at: Det tilstræbes at give eleverne et udviklende og stimulerende læringsmiljø. Der arbejdes bevidst med konfliktløsning i klassen, både med social accept og plads til forskellighed, samt opbygning af den enkeltes selvværd. Der tages udgangspunkt i børnenes og de voksnes ressourcer. Fysiske aktiviteter tilbydes i overensstemmelse med elevernes behov for fysisk udfoldelse. Faglighed Det betyder at: Der vælges eksempler i undervisningen, som klart og tydeligt repræsenter fagets metode og genstandsområde. Der vælges eksempler i undervisningen, som i den kulturelle og samfundsmæssige situation er betydningsfulde. Elevernes evne til problemløsning, til produktskaben og til at tage initiativer og forfølge dem i handling udvikles. Elevmedindflydelse Side 134 af 308

Det betyder at: Elevernes medindflydelse og dermed inddragelse i undervisnings- og læringsarbejdet indholdsmæssigt må handle om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Medindflydelse må fordre, at eleverne efterhånden gøres ansvarlig for egen læring, dvs. den kan foregå allerede i indskolingen og bør være naturlig i de ældste klasser. Side 135 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Jebjerg Skole Side 136 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Jebjerg Skole har eleverne til og med 7. klasse, og fødselstallene viser et stabilt elevgrundlag Det vigtigste på skolen er børnene og deres undervisning. De voksne på skolen har opmærksomheden rettet mod det enkelte barn, for i samarbejde med forældrene at kunne udvikle børnenes kompetencer bedst mulig. Vi har hvert år to sammenhængende omlagte Tema uger, hvor hele skolen arbejder sammen på tværs af årgangene. Der ud over har vi to omlagte uger, hvor klasserne arbejder med et emne. Den ene er uge 6 (hvor skolefesten for hele skolen afholdes med skuespil af 7. klasse). Den sidste uge er spredt ud over året som løse dage. Værdigrundlag Trivsel: Alle har et ansvar overfor vores skole På skolen skal der være et trygt og imødekommende miljø Vi har opmærksomheden rettet mod den enkeltes behov og udvikling Der skal være plads til alle, men ikke til alt Udvikling: Alle stilles overfor udfordringer og oplevelser som udvikler optimalt Med respekt for skolens traditioner er der plads og rum for nytænkning I samarbejde mellem skolen, eleverne og forældrene udnyttes og udvikles kompetencer Evaluering danner grundlag for forandring, udvikling og forbedring Ordentlighed: Vores måde at drive skole på bygger på faglighed, saglighed og kvalitet. Vores samværsregler bygger på gensidig respekt og ansvar. Dette afspejles i skolens ordensregler og konsekvenspolitik Vi ønsker et aktivt forpligtende samspil mellem skole, forældre og elever. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Mål At eleverne bliver bevidste om, at mad og motion er vigtige medspillere for deres sundhed, velvære og indlæringsevne. At eleverne får lyst til at røre sig. Evaluering Den ene af temaugerne blev brugt til, at alle elever arbejdede med krop, kost og motion. Hver dag startede med opvarmning og løb. Der ud over blev der sunget, danset, orienteret om og produceret mad i skolekøkkenet. Hver dag er alle elever ude i 2 X 20 minutter. De to store frikvarterer er blevet til ude tid for eleverne. Fra Borgmesterpuljen og Byfestkomiteen har skolen modtaget penge, som blev brugt til legeredskaber. Redskaberne bliver brugt til forskellige baner i skolegården. Banerne går på skift imellem klasserne. Side 137 af 308

Frokostbussen tilbød, med start 1. maj, at de ville levere mad til eleverne. Forældrene finder bestillingssedlen på hjemmesiden til Frokostbussen, bestilling og penge afleveres på kontoret i en lukket kuvert. Når maden leveres på skolen afhentes nye bestillinger. Skolen har formuleret en Sundhedspolitik og udarbejdet handleplan for punktet Sundhed i Skive Kommunes Skolepolitik. Skolens selvvalgte indsatsområde Elevplaner Mål: At få lavet en fælles paraply -beskrivelse for de Kreative/Musiske samt andre 1-2 timers fag i overensstemmelse med fagenes Fælles Mål. At elever og forældre er forberedte til samtalen med ønsker til arbejdsområder og mål for elevens fremtidige udviklingsområder. Evaluering: Arbejdet med at lave en fælles beskrivelse for de kreative/musiske fag viste sig at være meget svært. Samtidig arbejdede også Skolebestyrelsen med emnet, Elevplanerne, ud fra resultaterne fra forældrenes svar fra spørgeskemaerne omkring Elevplanerne i foråret 2008. Resultatet blev derfor, at der blev lavet en plan for hvilke fag der skulle evalueres særskilt på de enkelte årgange. Teamet omkring klassen/eleven skulle fortsat medtænke særlige egenskaber/kompetencer i elevplanen til den enkelte elev, hvis der var særlige forhold omkring en enkelt elev. Som noget nyt, har personalet i SFO lavet en elevplan, for de elever der er tilmeldt ordningen. Elevplanen omhandler børnenes sociale, emotionelle, motoriske og sproglige kompetencer. Planen udleveres sammen med skolens Elevplan forud for samtalerne i foråret. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål Undres. Eleverne skal opfordres til at kigge sig omkring og stille spørgsmål, som er relevante for klima/miljø. Det kan f.eks. ske som en del af undervisningen f.eks. ved samtaler eller forsøg. Skolens bibliotek kan have valgt at have et "eksperimentarium" i en periode. Der kan være lavet ekskursioner til eller besøg fra virksomheder som kan fortælle om deres forhold til emnet. Denne fase kan altså opfyldes direkte, som en del af et forløb (lærestyret) eller for flere grupper/hele skolen. Eleverne kan undres over mange ting, men skal til slut vælge at arbejde med én problemstilling. Opstiller teorier. Den valgte problemstilling kan være af forskellige typer, f.eks.: Hvordan virker det? F.eks. forsøg med at lave biogas eller rensning af spildevand. Her kan man vælge at opnå forståelse af selve processerne og/eller viden om hvilke faktorer som kan have indflydelse på processerne. Kan vi spare? Her er start og slut status væsentlig Kan det virke? Opfindelser og kreative løsninger Er der et problem? Et er at få at vide at vi har et problem, noget andet er selv at undersøge og konstatere det Side 138 af 308

Indsamler, analyserer og evaluerer data. Til den valgte problemstilling skal der laves en plan for, hvilke informationer som skal søges og hvordan. Det er vigtigt at der ses på, hvordan der skal evalueres allerede i planlægningen, dvs. hvis der er noget som skal afprøves, hvad er så kriteriet for at det er en succes? I denne fase er faglig læsning en væsentlig del af opgaven. Konkluderer. Konklusionen skal indeholde refleksion over hvorvidt spørgsmålet/problemstillingen er blevet besvaret, om nye spørgsmål er dukket op undervejs, forslag til forbedringer m.m. Formidler. Det lærte skal formidles, det kan være vha. foredrag, udstilling af plancher, produkter som forsøgsopstillinger, smagsprøver "gode/dårlige" husholdningsprodukter, film, teater m.m. Handleplan Deltage i temadagene i november Emnet KLIMA på årsplanerne for relevante fag, så elevernes arbejde kan blive præsenteret i Skive på temadagene. Det fælles TEMA for skolen i foråret 2009 var KLIMA, hvor eleverne arbejdede med emnet Tegn vi ønsker at se succeskriterier Bevidsthed hos eleverne om betydningen af deres valg af forbrug af f. eks. EL og varme. Bevidsthed om vigtigheden af affaldssortering. Erhvervelse af kommunens Miljømærke Inklusion og rummelighed Mål At elever i problemer, men som trives og udvikles på Jebjerg Skole, inkluderes Handleplan Samarbejde med forældrene Samarbejde mellem klasselærer, Specialcenter og PPR Brobygning fra Børnehuset Jebjerg AKT kurser Tværfagligt Team Samarbejde med familieafdelingen Til planlægningen af årsplanerne bruges hæftet fra Fritidsvejlederne Læseplan til forebyggelse. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Trivsel og udvikling blandt eleverne Aktivt medspillende forældre Lavere fravær af elever i problemer Skolens selvvalgte indsatsområde Jebjerg Skole fra år 2010 Mål Skolens personale og forældrene er afklaret om mulighederne og målene for Jebjerg Skole i den fremtidige struktur uden 7. klasse. Handleplan Gennemgang og stillingstagende til traditioner og vi plejer i skoleårets hjul. Et nyt hjul for skoleåret Stillingstagen til Team-struktur og samarbejdspartnere på skolen Gennemgang af principper og politikker Tegn vi ønsker at se succeskriterier Plan for Teamsamarbejdet Plan for skoleårets gang på Jebjerg Skole med beskrivelse af de forskellige traditioner m.m.. Principper og politikker for fremtiden Side 139 af 308

Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Øget åbningstid i Specialcenteret Skolevener Børnehaveklassen og 5. årgang Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Antal 1 1 0 0 6 0 0 Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Læseniveauet er generelt højt på skolen. Faglærerne har et medansvar for læsning i alle fag. Vi har nogle gode forudsætninger for at lave en god og spændende undervisning i Fysik/Kemi og Natur og Teknik, da vores gamle Fysik/Kemi lokale blev renoveret inden kommunesammenlægningen. skolen har nogle lærere ansat, som brænder for området. vi fik etableret en skoleskov for to år siden. Vores Afdelings- og Fag team funger godt, og der er stor ansvarlighed overfor aftaler. Elever og forældre oplever, at der er stor sammenhæng imellem fagene, for inden sommerferien er der lavet og afstemt årsplanerne for klasserne. Meget af lærernes forberedelse foregår på skolen, så der er mulighed for at hente inspiration i samarbejdet med andre. Faglige udviklingsområder Fortsat fokus på læsning i alle fag Hvad er det gode? D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse LUS: laves løbende af Børnehaveklasselederen og lærerne Læse- og Stavetest: 1. 3. klasse laves hvert forår af læsevejlederen, og hun evaluer dem efterfølgende med klassernes dansklærer og skolens leder Læse- og Stavetest: 4. - 7. klasse laves hvert forår af klassernes dansklærer. Skolens leder bliver orienteret om udfaldet. Matematiktest: 1. 7. klasse laves hvert forår inden elevsamtalen. Skolens leder bliver orienteret om resultaterne. Alle elever evaluerer i en samtale med deres klasselærer to gange hvert år inden skole/hjem samtalerne. Alle elever evalueres to gange hvert år lige inden skole/hjem samtalerne. Inden samtalen i foråret evalueres elevernes elevplaner sammen med skolens leder Der afholdes to elevsamtaler hvert år, hvor eleverne bliver evalueret sammen med forældrene. Side 140 af 308

I den ene deltager klasselæreren, i den anden deltager klasselæreren, matematiklæreren og for 7. klassens elever deltager også engelsklæreren Efter TEMA ugerne evalueres der sammen med alle elever. Planlægningsgruppen samler op og giver erfaringerne videre til de kommende år. Alle elever har en mappe, hvor de og deres lærere gemmer forskellige opgaver Vurdering Resultaterne af de forskellige test bliver brugt meget i planlægningen af det kommende arbejde med eleverne og deres faglige og personlige udvikling. Resultater som giver anledning til bekymringer bliver fulgt op enten sammen med klassens øvrige lærer, elevens forældre og evt. eksterne samarbejdspartner Forældre og elever er alle meget glade for mappen, når de får den udleveret i slutningen af 7. klasse. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Elevrådet udtrykker deres ønsker til TEMA ugerne Elevrådet står for boden Elevrådet kommer med ønsker og forslag til skolegården, legepladserne og indendørs arrangementer Formand og næstformand tager sammen med Elevrådskontaktlæreren til de fællekommunale arrangementer for elevrådene. Eleverne er med til at formulere mål for deres eget og/eller klassens arbejde med emner i undervisningen Eleverne er med til at formuler klassens sociale mål Vurdering Elevrådet funger rigtigt godt, og Skolebestyrelsen og lærerne bakker dem meget op i deres ønsker. Elever er meget seriøse i arbejdet med klassernes sociale mål. Forhandlingsrunden i Byrådssalen om Borgmesterpuljen er en rigtig god oplevelse for de to elever der deltager. Internatet for elevrådenes formænd og næstformænd vurderes som givende for de to elever; men skolens elevråd får samlet set ikke så meget ud af internatet, da ikke alle medlemmer er med. Set i forhold til det arrangement vi før havde for hele elevrådet i samarbejde med Sallingssund kommune, er det mange ressourcer vi nu bruger, uden at vi får et bedre elevrådsarbejde. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse I skoleåret 08/09 har Jebjerg Skole modtaget timer fra PPRs rummelighedspulje. Støtten, som blev givet til1. og 2. og 4. klasse, er fortrinsvis anvendt som støtte på klassen. Som foregribende indsats er læsevejlederen tilknyttet 1. klasse 3 timer ugentligt. Som hovedregel er første halvår for hele elevgruppen, mens der som holdundervisning ydes en speciel indsats efter jul for de elever, der har størst behov. På 3. årgang har der været specialundervisning for 4-5 elever i dansk hen over året. For to af eleverne har der i perioder været givet støtte i matematik. Få ældre elever med svære læseproblemer har modtaget hjælp i læseklinikken i faste timer over hele året. En elev fra 6 årgang har her ud over deltaget i kursus på Læsekompetencecenteret i Lem. Rummelighedtimerne bruges dels som støtte på klassen dels som støtte uden for klassen. På mellemtrinet har der i år været givet tilbud om lektiehjælp to dage. Eleverne og forældrene skulle være indstillet på, at man ønskede at modtage tilbuddet i en periode. Skoleåret blev delt i tre perioder. I indskolingen har vi et tilbud om lektiehjælp i SFO. Hjælpen aftales af en pædagog med forældrene Side 141 af 308

og den pågældende klasselærer. Vurdering Vi vurderer det fornuftigt, at skolen bruger flest ressourcer i indskolingen. De elever, som er indstillet til PPR, får timer via specialcenteret, men de læse- og stavekurser og korte skub i gang - forløb, som vi kunne tilbyde tidligere, er nu lagt over til klasselærerne. Skolen har ikke en AKT lærer uddannet, derfor er vores tilbud mest af faglig art. Der er et misforhold i, at de børn, der ligger på grænsen til at burde modtage tilbud om specialklasse, kun kan tilbydes 4 timers støtte her på skolen. Lektiehjælpen har haft en stor betydning for de elever, der har været tilknyttet. Vi fortsætter ordningen næste år. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse De meget få tosprogede elever i indskolingen, der går på Jebjerg Skole, får som hovedregel hjælp på klassen. I SFO har man indrettet et lektiehjørne for alle elever, hvor der gives hjælp til lektierne De tosprogede elever på mellemtrinet får hjælp i støttecenteret, og fra skoleåret 08/09 har vi to gange pr. uge lektiecafé. Vurdering For hovedparten af de tosprogede elever, som er på skolen lige nu, er integrationsprocessen godt i gang både fagligt og socialt. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Alle klasser har forældremøder, klasselærerne har tid til forældreråd og to elevsamtaler. Til forældresamtalen i foråret udleveres der sammen med invitationerne en elevplan Forældrerådene arrangerer forskellige sociale arrangementer for egen klasse hvert år Opstår der problemer med en elev tages der kontakt til forældrene. Det samme gælder den modsatte vej fra hjem til skole. Fire gange hvert år udgives der et skoleblad, hvor Skolebestyrelsen og lederen informerer om forretningen og klasserne skriver om oplevelser de har haft på skolen. Nyhedsbreve fra klasserne sendes jævnligt til forældrene Hvert år afholdes der skolefest hvor alle forældre deltager da 7. årgang har forberedt et skuespil, har mange elever også deres bedsteforældre med. Vurdering For fire år siden tog Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen punktet op til en evaluering på et fælles møde. Resultatet af evalueringen var, at der var stor tilfredshed med den kontakt der var fra skolen til forældrene. Skolebestyrelsen ønskede flere forældremøder; men de prioriterede det ikke højere end timer til eleverne. Opbakningen til arrangementerne på skolen er så godt som 100 %. Dog har det de sidste år vist sig, at ikke alle af de nye forældre kommer til alle arrangementerne. Klasselærerne har derfor forsøgt sig med en direkte kontakt, og for de flestes tilfælde har det ændret på forældrenes prioritering. Skolens hjemmeside bruges; men ikke overvældende. I perioder med sne varsler, problemer med telefonforbindelse eller risiko for strejke, kan vi se, at forældrene benytter sig af hjemmesiden. Der skal arbejdes med at udvide brugen af hjemmesiden til informationen af forældrene. Til skolefesten deltager der ca. 500. I tallet er skolens elever, forældre, gamle elever og familiemedlemmer til eleverne. E. Rammebetingelser Side 142 af 308

Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 Lærere 12 Fuldtidsstill. 12 Medarb. Bh.kl.lærere 1 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 3 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagogmedhjælpere 1 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere 0 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 26 1 1. klasse 22 1 2. klasse 21 1 3. klasse 29 2 4. klasse 20 1 5. klasse 15 1 6. klasse 18 1 7. klasse 32 2 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt 183 SFO bh.kl. - 3. kl. 70 SFO procent af antal mulige børn 71,4% Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 930 Humanistiske 1110 1050 420 Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 270 Totalt Praktisk/musiske 510 770 120 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 30 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,40 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Side 143 af 308

Antal elever pr. klasse 18,3 Gennemsnitlig udgift pr. elev 41.500 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 370.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 12,8 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,7 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.800 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,9% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 3.949 Udearealer 18.000 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 72 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 3.000 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 2,32% Evt. forklaring: Tre medarbejder er noteret for 75% af det samlede fravær Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 100 Historie 100 Samfundsfag Tysk 100 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Side 144 af 308

Hjemkundskab 100 Matematik 100 Natur/teknik 100 Geografi 100 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik Dansk som andetsprog 100 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Mange af skolens lærere har grunduddannelsen fra den gamle læreruddannelse. Det betyder, at de er uddannet til at undervise elever i 1. til og med 7. klasse i fagene: dansk, matematik, kristendom, idræt, billedkunst, håndarbejde og musik. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. 76% sikre og hurtige læsere, 10% langsomme men sikre læsere, 14% i øvrige kategorier. (21 elever) 2. kl. 68% sikre og hurtige læsere, 25% langsomme men sikre læsere, 10% i øvrige kategorier. (22 elever) 3. kl. 73% sikre og hurtige læsere, 17% langsomme men sikre læsere, 10% i øvrige kategorier (30 elever) Side 145 af 308

Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. De to-sprogede elever klarer sig på højde med deres klassekammerater og de er integreret i klassernes sociale liv. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Tilfredse fortsæt i den gode gænge Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Susanne Gravgaard Skolebestyrelsesformand: Sigrid Stougaard Side 146 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se bilag Titel: Overgang fra daginstitution til skole Samarbejdet imellem Jebjerg Børnehus og Jebjerg Skole har i udviklet sig over mange år. Hvert år har vi mindst to fælles møder og Udskolingsgruppen og Børnehaveklassen har en fælles udflugts tur (i år til Naturcenteret Brokholm). Børnehavens udskolingsgruppe er på besøg på skolen i Børnehaveklassen og SFO, og Børnehaveklasselederen er en dag på besøg i Børnehaven for at snakke med hendes kommende elever. (Se bilag) Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Specialcentert øget åbneingstid Mål At få skabt et frirum hvor elever i problemer kan få lov til at koble af og sætte sig for at arbejde i fred og ro, når det bliver for svært for dem at være med i undervisningen på holdene. Handleplan At specialcenteret skal være bemandet i så mange lektioner hver dag, som det er os muligt. Samtaler med elever der kommer på besøg i specialcenteret om problemerne på holdene. Tæt kontakt til forældrene hele tiden, så aftaler justeres. Samarbejde med ressourcepersoner. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At tilbuddet bliver brugt færre gange hen over skoleåret af den enkelte elev. At forældrene udtrykker tilfredshed med vores tilbud til deres barn Titel: Skolevenner Børnehaveklassen og 5. årgang Mål At eleverne i Børnehaveklassen hurtigere end normalt får kontakt til og hjælp af nogle ældre kammerater. At eleverne i 5. årgang lære at hjælpe og sætte nogle lege i gang for og med Børnehaveklassens elever. Handleplan Alle elever bliver kædet sammen, så alle elever i Børnehaveklassen har en ven i 5. årgang. Til morgensang vil de to klasser komme til at stå ved siden af hinanden. Makkerskabet ved morgensang vil fortsætte i årene fremover. Fællestimer i f. eks dansk (elever fra 5. årgang læser højt for Børnehaveklassens elever) og N/T (elever i 5. årgang viser og forklare et naturfagligt emne for eleverne i Børnehaveklassen) I den første måned går 5. årgang over til Børnehaveklassen to gange i ugen i det første frikvarter, for at lege med deres venner. Derefter trappes forpligtigelsen ned. Til vores EVA dag vil 5. årgang blive kædet sammen med Børnehaveklassen og en lærer. Eleverne i 5. årgang er med til at planlægge dagens indhold. Til juleafslutningen vil det blive 5. årgang der går og sidder sammen med Børnehaveklassen. Et socialt arrangement for de to årgange planlægges i løbet af skoleåret. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Eleverne i vores Børnehaveklasser har altid meget hurtig vist sig trygge i skolegården til indskolingen. Børnehaveklasselederen har hvert år valgt at blive i skolegården i alle frikvartererne de første 14 dage af skoleåret. Til august forventer vi, at eleverne i Børnehaveklassen hurtigere vil vove sig på den store legeplads i frikvartererne. At eleverne i Børnehaveklassen vil søge hjælp ved eleverne i 5. årgang, når de føler sig utrygge. Side 147 af 308

At eleverne i 5. årgang bliver bevidste om, hvordan de selv har indflydelse på kammeratskab og dermed kan være aktive medspiller i at undgå mobning. Titel: SFO sprogets betydning Mål At børnene taler pænt til hinanden, de voksne og om hinanden. Handleplan Fokus på sproget i dagligdagen At de voksne har opmærksomhed på børnenes positive kammeratskaber. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At sproget bliver positivt At børnene udvikler gode kammeratskabsrelationer. Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 2004 Fagfordeling 2003 Trivsel Sorgpolitik og handleplan 2000 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel)? Skolebibliotek? Lejrskole 2007 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution 2008 Skemalægning? Mobiltelefoner 2004 Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde? IT-etik? Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik/Sundhedspolitik 2009 Voldspolitik Konsekvenspolitik 2005 Side 148 af 308

Indsatsområder for PSC Jebjerg Skole 09/10 Vi vil understøtte vores ekskursionskanon med udstillinger i forbindelse med temauger, der bygges op omkring ekskursionskanon Vi vil arbejde videre med vores materialevedligeholdelse, hvor vi er i gang med en gennemgribende kassationsrunde Vi vil tilbyde lærerassistance i forbindelse med læseplanerne for Bib It Uddanne nyt bib. personale Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Biblioteket skal være Udstillinger fra Skoleåret stedet, der øger lysten til at ekskursionsstederne besøge de forskellige der inspirerer til de ekskursionssteder. besøg, børnene skal Desuden skal det også vise på. resultater af besøgene. Udstillinger af deres efterbehandlinger. Ansvar TG + KM i samarbejde med temagruppen Tegn på succes Biblioteket vil blive samlingsstedet, hvor man både kan glæde sig til. og glæde sig over. Materialebeholdningen bliver ajourført, så det ikke er kvantitet men kvalitet, der er kodeordet Biblioteket skal understøtte læseplanen for Bib It, så målene nås. TH bevilges skolebibliotekaruddannelse dette år, og skal have to timer i ugen, hvor hun skal Klassesættene gennemgås og vurderes. Faglitteraturhylderne udsættes for samme eftersyn Der skal etableres kurser på de forskellige klassetrin med hjælp af IT medarbejder fra biblioteket Være med til: udlån, indkøb, indretning, daglig brugerbetjening, Biblioteket opfattes af hele skolen som en aktiv medspiller i det der sker lige netop nu. Skoleåret. Biblioteksteamet At alle elever + lærere får lettere ved at finde brugbart materiale på hylderne og giver udtryk for Skoleåret Skoleåret JN udarbejder kurser på de forskellige klassetrin i samarbejde med klassens lærere. det. At eleverne viser / bruger de færdigheder kurserne giver dem. Biblioteksteamet At hun bliver en glad medspiller og inspirator Side 149 af 308

lære at være medspiller i bibliotekets hverdag. bib.møder Evaluering af skoleåret 2008 / 2009. I årets løb har vi lært det nye bib. system at kende rigtig godt. Det fungerer tilfredsstillende. Vi har påbegyndt den gennemgribende oprydning/kassation af bibliotekets materialer. Lærerbiblioteket fremstår nu som ajourført og brugbart hjælpemiddel til lærernes forberedelse. Indskolingens klassesæt og læsekasser er gennemgået, og lydbogshylderne har været udsat for kraftig kassation. Side 150 af 308

Samarbejdet imellem Jebjerg Børnehus og Jebjerg Skole Mål: Det enkelte barn får den bedst mulige skolestart en positiv oplevelse for barnet. Barnet oplever at skoleverdenen er ny og spændende. I overgangen fra børnehave til skole oplever barnet helhed i sit liv via voksne, der møder det ud fra dets personlighed og ressourcer. Forældre oplever sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole. Skolen møder barnet, hvor det er i sin udvikling og give barnet passende udfordringer, der vil bringe barnet vider i dens udvikling. Børn, forældre og personalet har kendskab til hinanden og den nye verden, som børnene skal fungere i efter skolestart. Personalet fra Børnehuset og skolen udvikler fælles sprog om nøglebegreber som læring, skoleparathed, støtte, opmærksomhed Personalet fra Børnehuset og skolen udvikler kendskab til hinandens pædagogiske praksisser. Indhold: Januar Evalueringsmøde for børnehavens personale, børnehaveklasselederen, skoleleder, daginstitutionsleder. Iagttagelser danner basis for evalueringen af om der er sammenhæng mellem mål og tegn. Status på børn, hvor der p.t. er tvivl om skoleparathed til august, og hvor der netop er udarbejdet en handleplan. Status på børn, der eventuelt skal have ekstra støtte i skolen. Planlægning af evt. fælleskursus og andet Februar Skoleindskrivning. Marts April Børnehaveklasselederen besøger 3 gange de ældste børn i børnehaven. Der skabes en tryg relation imellem børnehaveklasselederen og det enkelte barn. Det enkelte barn viser børnehaveklasselederen sin Mappe, og ved at støtte sig visuelt til billederne i mappen, kan barnet skabe sin egen fortælling om sig selv i børnehaven og herved overlevere sig selv. Hvis der er børn, der er tildelt støttetimer, laves der et særligt forløb for disse børn: Støttepædagog og børn tager på flere besøg på skolen og deltager bl.a. i morgensang og andre aktiviteter. Der gives særskilt tilladelse til udveksling af oplysninger. Støttepædagog/stuepædagog og de børn, der er tildelt støttetimer, mødes med støttepædagogen fra skolen, i f.eks. byparken og gymnastiksalen, Forældresamtaler i børnehaven, hvor der tages udgangspunkt i forhold, der er vigtige, for at sikre en god skolestart. Det aftales hvilke oplysninger børnehaven må videregive til skolen Relevante oplysninger kan bl.a. være: Familiemæssige forhold, som kan have betydning for barnets skolestart Barnets venskaber, som kan have betydning for en god skolestart? Hvad skal skolen være opmærksom på i forhold til barnets behov, styrkesider m.v. ved skolestarten? Har barnet modtaget specielle pædagogiske tilbud i Jebjerg Børnehus, herunder støttetimer, sprogtilbud, som kan have indflydelse på barnets skolegang? Specielle hensyn (medicin og andet) Side 151 af 308

Forældre giver tillades til, at børnehaven må videregive informationer til skolen til overleveringsmødet i maj, hvor børnehaven beskriver barnet i gruppen og gruppen som helhed. Forældrene giver ligeledes tilladelse til, at skolen må kontakte børnehaven i løbet af børnehaveklassen, hvis der opstår behov for uddybende oplysninger (forældre orienteres forinden om henvendelsens karakter) Maj Børnehavens ældste børn besøger i løbet af 2 dage børnehaveklassen, for at udvikle kendskab til børnehaveklassen inden skolestart. Børnehaveklassebørn besøger børnehaven i samme tidsrum. Overleveringsmøde, hvor pædagogerne, som er tilknyttet stuen, informerer skolen om relevante oplysninger, for at sikre barnet en god skolestart (jfr. mål) For børn med særlige behov laves der en særlig overlevering hvor forældre deltager. Status på de børn der har haft skoleudsættelse, og hvor der blev udarbejdet en handleplan i august. Juni Fyraftensmøde på skolen. De kommende elever har time med børnehaveklasselederen. Forældrene informeres af skoleleder. Børnehusets leder deltager. Fælles 1-dages udflugt med nuværende og kommende børnehaveklasseelever Børnehaven besøger skolens SFO en formiddag. skoleårets aktiviteter og drøftes og koordineres mellem børnehave og skole. Børnehaven udarbejder i samarbejde med forældrene en handleplan for de børn der får skoleudsættelse. Juli August Den ny børnehaveklasse kommer på besøg i børnehaven. September Oktober November Børnehaven og skolen afholder et fyraftensmøde på skolen for forældre til ældste børn i børnehaven. Børnehaven beskriver rammerne for en daginstitution, og Leg & Læring for et Regnbuebarn. Skolen beskriver forventningerne til børnehaveklassebarn og dets forældre. December Børnehaven tager kontakt til de forældre hvor der p.t. er tvivl om skoleparathed til august. Der udarbejdes en handleplan. Rammer: Dagtilbudsloven, folkeskoleloven Sammenhængende børnepolitik (www.skive.dk) Politik for dagtilbud, politik for skoler. Kommunale retningslinjer vedr. overgangen fra børnehave til skole. Personaleressourcer til afholdelse af møder m.v. Prioriteret plads i årsplanen til besøg, udflugt, møder. Tegn: Børnene kender børnehaveklasselederen ved skolestart kontakter hende og bruger hendes navn. Børnene genkender SFO personalet og henvender sig til dem Børnene kender de nye fysiske rammer. Ved hvor garderoberum, SFO, legeplads, toilettet er Børnene smiler, viser glæde og forventninger. Børnene tager nogle initiativer. Nysgerrig børn, der er klar til erobrer verden. Det billede børnehaveklasselederen fik af det enkelte barn ved overleveringsmødet med børnehaven stemmer overens med det barn hun møder i skolen. Forudsætninger: Side 152 af 308

Samarbejde mellem børnehave, skole og barnets forældre Forældre er de personer, der besidder den største viden omkring deres barn - og er hovedansvarlige for at synliggøre denne viden i overgangen fra børnehave til skole. Børnehaven besidder en viden om barnet i gruppen og i daginstitutionsmiljøet. Børnehaven overleverer børnene til skolen, og opfordrer forældrene til selv at kontakte skolen. Samarbejdet mellem børnehave og skole inddrager børnehaveklasseleder, stuepædagoger/medhjælpere, evt. støttepædagoger, SFO leder, skoleleder, dagnstitutionsleder.. Fælles kursusvirksomhed mellem daginstitution og skolen. Arbejdsformer og læringsrum: Børnehaven skal nærme sig skolens praksis og skolen skal nærme sig børnehavens praksis. Der skal ske en afklaring hos personalet af forventninger til børnene i de 2 kulturer. Mødet imellem de to kultur er baseret på en anerkendende tilgang til samarbejdet. Børnene skal igennem leg og aktiviteter i børnehaven stifte bekendtskab til skrivegreb, bogstaver og børneskrivning. Børnene skal i relation med betydningsfulde voksne i børnehaven lære evnen til fælles opmærksomhed Børn, forældre og personale skal erhverve viden om, hvad det vil sige, at komme i børnehaveklasse. Skolen skal erhverve sig viden om børnehavens pædagogiske indhold. Evaluering: Udbygge samarbejdet fra synsninger til reflekterede tiltag og herved styrke en fælles kompetence udvikling. Tage børneperspektivet. Lave dataindsamling ved hjælp af 1. Børnehaven kan forinden skolestart lave enkelte børneinterview for at høre børnenes forventninger til overgangen 2. Skolen kan nogle måneder efter skolestart, lave børneinterview med de samme børn og høre om hvordan de oplevede overgangen fra børnehaven til skole. Evalueringsmøde i januar måned hvor børnehavens personale og børnehaveklasselederens iagttagelser danner basis for evalueringen af om der er sammenhæng mellem mål og tegn. Side 153 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole Side 154 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag for såvel elever, personale som forældre. En skole, hvor undervisning og barnets SFO- tid, både i forening og hver for sig, er ligeværdige dele af barnets skoledag. Dette understøttes af, at vi tilbyder eleverne i 0. 6. klasse 28 ugentlige lektioner med en skoledag fra 08.00 14.00 med undtagelse af fredag, hvor skoledagen slutter kl. 11.45. På Nr. Søby Skole præges dagligdagen af den ikke fagopdelte undervisning og to længere pauser. Skolen arbejder i to team - yngste- og ældsteteam. Det er emnetimer og basistimer, der kendetegner elevernes skemaer. Emnetimerne indeholder foruden dansk også n/t, kristendom og historie. Basistimerne fungerer som kursustimer, der skal indlæres kundskaber, som senere bruges i emneforløbene. I ca. 20 uger om året arbejdes der med fælles emner for alle klasser. Såvel i som uden for disse emneperioder prioriteres samarbejde på tværs af klasserne højt. Skolen er Grøn Skole, og det er emner i relation til dette projekt, der præger ét af emnerne hvert år. Forældre er altid velkomne til at deltage i skolens hverdag. Den måde vi omgås hinanden på, og den pædagogik vi bygger vores undervisning og hele dagligdag på, tager afsæt i Den enkelte i det forpligtende fællesskab Værdigrundlag For os er det værdifuldt at: den enkelte elev udnytter sine faglige potentialer optimalt udvikle den enkelte elev som en del af et fællesskab skabe helhed, sammenhæng og mulighed for fordybelse i hverdagen for den enkelte elev eleverne opnår selvværd og selvtillid alle påtager sig et ansvar i forhold til sig selv og fællesskabet B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed - Trivsel Vores mål var at skærpe opmærksomheden på det enkelte barns trivsel igennem videreudvikle af vores Handleplan ved elevs manglende trivsel, at arbejde med Trin for Trin i klasserne og at etablere en Stor Lille vens ordning Tegn vi ønskede at se succeskriterier: At det gennemføres i skoleåret 2008-2009, at en trivselsundersøgelse viser, at < 5 % oplever ikke at trives Sådan gik det: Der er arbejdet med Handleplan ved elevs manglende trivsel i personalegruppen og i skolebestyrelsen. Vi har afholdt pædagogisk weekend under overskriften Anerkendende Relationer med oplægsholder psykolog Peter Westmark, lektor ved University College, Nordjylland. Elevrådet har etableret legepatrulje. Dette i stedet for Stor Lille vens ordning, da man fandt, at behovet herfor var større. Side 155 af 308

Ved en trivselsundersøgelse d. 10. juni 2009 kunne vi konstatere, at 9 % af eleverne ikke trives optimalt. Der er dog i alle tilfælde taget initiativ til at forbedre disse børns trivsel. Skolens selvvalgte indsatsområde Interaktive tavler Vores mål var at implementere brugen af interaktive tavler i undervisningen ved gennemførelse af kurser for personalet Tegn vi ønsker at se succeskriterier: at alle lærere deltager i kursusgangene, at undervisere i lokaler med interaktive tavler anvender dem i undervisningen mere end to gange om måneden. Sådan gik det: Ikke så godt. Dvs. vi blev anbefalet at få Programdatateket til at arrangere kurserne, da erfaringer viser, at kurserne som udbydes af firmaet, hvor tavlerne er købt, ikke direkte kvalificerer deltagerne til at anvende tavlerne i undervisningen. Kort tid efter, at vi havde kontaktet Programdatateket, der i øvrigt mente, at der skulle bruges nogle flere timer på kursus, end der var afsat til personalet, kontaktedes vi af kommunens it-konsulent, der havde taget initiativ til kommunale kurser på området. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter se bilag Overgang fra daginstitution til skole se bilag Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Grøn Skole Mål: At nedbringe forbruget af el og vand Handleplan: Miljørådet sætter en kampagne i gang i efteråret. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Forbruget af el og vand nedsættes med mindst 5 % i november måned sammenlignet med november 2008 Inklusion og rummelighed Mål: Fortsat udvikling af rummelighed og trivsel på skolen Handleplan: fortsat arbejde med anerkendende relationer i personalet. Dobbelt personaledækning ved behov. Deltagelse i AKT kurser. Inddragelse af socialpædagog, AKT konsulent og Tværfagligt team. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: at al pædagogisk personale deltager i pædagogisk dag ang. Anerkende relationer, at 2/3 af personalet gennemfører AKT- kursus i kommende skoleår. Skolens selvvalgte indsatsområde Interaktive tavler Mål: at implementere brugen af interaktive tavler i undervisningen Handleplan: gennemførelse af kurser for personalet Tegn vi ønsker at se succeskriterier: at alle lærere, der underviser på mellemtrinnet, deltager i kursusgangene, at undervisere i lokaler med interaktive tavler anvender dem i undervisningen mindst end to gange om måneden. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter se bilag Side 156 af 308

Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Antal 10 2 8 Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Elevens alsidige udvikling: Skolen har opstillet mål for elvens alsidige udvikling, der kan ses på skolens hjemmeside. Skolens elevplan er meget omfattende, hvad angår elevens alsidige udvikling. Skolen har en plan for, hvordan der gribes ind ved elevs manglende trivsel. Der afsættes hvert år timer til, at en pædagog kan arbejde med enkelte elever, elevgrupper eller en klasse, hvis vi oplever, at elever ikke udvikler sig positivt. I skoleåret 2008-2009 har vi haft gode erfaringer med inddragelse af kommunens tværfaglige team. Faglige udviklingsområder Skolen har fortsat brug for udvikling af it i undervisningen D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Overordnet anvendes SMTTE modellen som evalueringsværktøj. Dette i forbindelse med evaluering af undervisningen. Vurdering: Der er stadig brug for, at vi minder hinanden om, at det skal gøres. Det er ikke blevet en naturlig del af planlægning og evaluering. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Jo ældre eleverne bliver des mere inddrages de i undervisningens tilrettelæggelse dette speciel i forbindelse med vore emneperioder, hvor der arbejdes meget projektorienteret. Vurdering: Vi oplever dette som positivt i forhold til langt de fleste elever, som både kan håndtere og profitere af denne selvstændige arbejdsform. For andre elever må vi organisere undervisningen mere struktureret. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Specialteamet består af en specialvejleder (ikke uddannet), en læsevejleder og en socialpædagog. Læsevejlederen LUS er børnene i indskolingen og forestår prøvetagning i foråret. Socialpædagogen underviser i Trin for Trin og yder specialpædagogisk bistand til enkelte elever eller grupper af elever efter behov. Der afholdes møde i specialcentret en gang i måneden, hvor også skolens psykolog, læsekonsulent og skoleleder deltager, ad hoc indkaldes AKT konsulent, tale-høre konsulent, klasselærere og forældre. Der bruges mange timer her på skolen til specialpædagogisk bistand. Forstået på den måde, at der fra skoleårets start afsættes en del timer, der ikke er øremærkede bestemte elever, men som vi i løbet af Side 157 af 308

skoleåret kan sætte ind med, når behovet opstår. Vurdering: Specialcentret fungerer godt. Der er stor opmærksomhed på elever med særlige behov det være sig faglige eller specialpædagogiske. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Vurdering Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Der afholdes årligt to skole-hjem samtaler. Inden samtalen i foråret afholder klasselæreren elevsamtaler og udfylder efterfølgende de enkelte elevers elevplan. Elevplanen sendes til hjemmet inden samtalen og danner udgangspunkt for snakken på skolen med hjemmet. Vurdering: Der er generel tilfredshed med elevplanen blandt forældre og lærere. Den er overskuelig og visuelt god. Den kan fortsat forbedres. De to team kommer med forslag til, hvordan mål for elevens alsidige udvikling forenkles senest d. 1. oktober. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 1 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 (0,43 stilling) Lærere 8,61 Fuldtidsstill. 9 Medarb. Bh.kl.lærere 1 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 1,54 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagogmedhjælpere 1 Teknisk serviceleder 1 (0,41 stilling) Servicemedarbejdere 3 Andet ex. Flexmedarbejdere 1 timelærer, der læser 8 musiktimer om ugen Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 23 1 1. klasse 15 1 2. klasse 25 1 3. klasse 24 1 4. klasse 17 1 5. klasse 12 1 6. klasse 14 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt 130 SFO bh.kl. - 3. kl. 57 SFO procent af antal mulige børn 65,5% Side 158 af 308

Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 930 Humanistiske Fag 1090 1110 1140 955 1050 1110 1320 1470 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 720 690 780 780 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100 % Evt. forklaring vi giver aldrig elever fri Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 18,57 Gennemsnitlig udgift pr. elev 40.700 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 360.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 8,0 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 792 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 40,8 Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 2.127 Udearealer Ca. 10.000 Andet Side 159 af 308

Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 685 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 2.424,18 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 2,78% Evt. forklaring en langtidssygemelding Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab 100 Historie 100 Samfundsfag Tysk Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 100 Håndarbejde 100 Sløjd 0 Hjemkundskab 0 Matematik 100 Natur/teknik 100 Geografi Biologi Fysik/kemi Specialpædagogik 66 Dansk som andetsprog Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? For at få dækket musikundervisningen læses timerne af en timelærer. De lærere, der ikke har linjefag i det fag, de underviser i, har alle stor erfaring i undervisning i faget og har gennemgået uddannelse i form af kurser. Vi søger kursus for sløjdlærer og specialvejleder. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Side 160 af 308

Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Meget fint resultat, der ikke giver anledning til nogen bekymring. 2. kl. En klasse, hvor der er 72 % dygtige læsere, 12 % sikre, men langsomme læsere og 16% øvrige. En klasse vi har OBS på og hvor der efter non ords diktaten i august 2009, sættes ind med en særlig indsats. 3. kl. Et forventet resultat. 71 % dygtige læsere, men 16 % der fortsat har det svært med hastighed og sikkerhed. Der er sat ind med specialundervisning i forhold til enkelte elever. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen synes, at det er nogle spændende indsatsområder, der skal arbejdes med i næste skoleår. Vi glæder os til at følge arbejdet. I bestyrelsen vil vi arbejde videre med etablering af legeplads, et projekt der færdiggøres i næste skoleår, og som, vi ved, vil blive til stor gavn for børnene i Nr. Søby. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Dorte Jalk Skolebestyrelsesformand: Connie Justesen Side 161 af 308

Side 162 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se bilag Titel: Overgang fra daginstitution til skole Se bilag Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se bilag Titel: Mål: Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 23.03.04 Fagfordeling 09.03.05 Trivsel 28.04.09 Sorgpolitik og handleplan 05.09.05 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole 29.11.04 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik 15.09.08 Voldspolitik 19.12.05 Side 163 af 308

Nr. Søby Skoles indsatsområder 09/10 Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Der ydes elever og lærere vejledning i forbindelse med opnåelse af Junior PC kørekort. Der stilles undervisningsmidler til rådighed for undervisning og ydes vejledning i brugen deraf. Folkeskolens formål undrestøttes og medvirker til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære- og læselyst. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) At skolebiblioteket er et roligt sted, hvor man arbejder og opholder sig alene eller sammen med andre. Et sted hvor man i forbindelse med emne kan hente inspiration og se elevproduktioner i udstilling. Hos os betyder det Skolebiblioteket er indrettet således, at det giver mulighed for gruppearbejde, arbejde ved PC og hyggekroge for læsning. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Læselyst Højtlæsning, Skoleåret præsentation af 09/10 nye bøger, boganmeldelser Inspiration forud for emneforløb Anskaffelse af materialer, udstilling på skolebiblioteket Skoleåret 09/10 Ansvar Biblioteksteam samt klasselærere Biblioteksteamet Tegn på succes Større udlån Positive tilkendegivelser ved evaluering af emnerne. Side 164 af 308

Evaluering af skoleåret 08/09. Fokus på Junior PC kørekort: Alle elever i 6.kl. modtager Junior PC kørekort. Udstilling af elevprodukter: Vi har haft stor succes med at etablere nye udstillingssteder i og omkring biblioteket. SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER BILAG Side 165 af 308

Bilag Folder for skolens arbejde med overgang fra daginstitution til skole Side 166 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Oddense skole Side 167 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Oddense skole har elever i 0.-7. klasse med 13-23 elever i hver klasse, samt 10 elever i specialklasser kaldet OK1 og OK2. Der er en velfungerende, spændende SFO som en del af skolen. Der er rigtig gode fysiske rammer både ude og inde, hvilket giver grundlag for en spændende og varieret undervisning. Der er sø, skov, idrætslegeplads, multibaner og udeklasselokale. Indenfor er der store, lyse klasse- og faglokaler, der er rigtig godt indrettet og giver basis for at arbejde på store/ små hold, individuelt osv. Der er overskuelige, arbejdsvenlige rammer. Områder med lys og luft, der er rart at være, plads til udstilling mm. Vi prioriterer højt, at have nye og tidssvarende undervisningsmaterialer. Fagligt vægter vi et fleksibelt læringsmiljø. Børnene skal have mulighed for at udvikle og anvende alle sanser og intelligenser. Ud over arbejdet med de faglige områder er det vigtigt at udvikle og støtte de personlige kompetencer: selvværd, handlekompetence, ansvarlighed og samarbejdsevner. Fællesskabet omkring skolen er også vigtigt. Vi har engagerede forældre, som bakker op om skolen og personalet, og som har visioner for og forventninger til skolen. Dette giver basis for et solidt pædagogisk arbejde. Dagen indledes med 20 min morgenlæsning (eller motion/perioder), og der er morgensang og morgensamling hver dag. Der er også emneuger og emner på tværs, venskabsklasser mm, der styrker skolens fællesskab. Vision: Værdigrundlag: Der er to værdier, du kan give dit barn med i tilværelsen. Den ene er rødder den anden er vinger. Leg er børns livtag med kaos. Side 168 af 308

Vi ønsker, at børn og voksne i fællesskab skaber en skole: - der har trygge rammer og samtidig er i stadig udvikling - der har rod i lokalsamfundet og samtidig er orienteret mod såvel det omgivende samfund som det internationale samfund - hvor børn tilegner sig viden og færdigheder og udvikler sig menneskeligt, socialt og fagligt - hvor lærere/pædagoger er fagligt dygtige og forstår at komme det enkelte barn og hinanden i møde med gensidig respekt - hvor børn og voksne trives i et godt arbejdsfællesskab, og hvor forskellige meninger og synspunkter kan komme til orde B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Sundhed var allerede selvvalgt indsats-område på skolen i forrige skoleår, hvor indsatsen var rettet meget mod mad / madpakker mm. I dette skoleår, skulle indsatsen rettes mere mod det fysiske, og derfor var vi med i Aktiv rundt i Danmark 2008, der hos os var udformet som en emneuge, hvor vi forsøgte at lave få motion og bevægelse med i alle fag. F.eks. var også morgenlæsningen erstattet af morgen-motion i 20 min. Det var ikke alt, der lykkedes lige godt, men det var godt at få fokus på, hvor svært det er. Det kan vi bruge til at komme videre med. Morgenmotionen var dog et hit, og efterfølgende har børnene/elevrådet ønsket, at få nogle dages morgenlæsninger afløst af morgen-motion. Det forventer vi at få indarbejdet i det kommende skoleår. I forhold til at arbejde videre med sund mad, så vil den lokale borgegruppe/visionsgruppe komme med idéer til at få gang i en lokal madordning. Som en del af det fysiske er ude-områderne vigtige, så skolebestyrelsen og elevrådet har arbejdet meget med henholdsvis legeplads og ude-klasselokale. Se herunder. Skolens selvvalgte indsatsområde Arbejde med visioner for Oddense skole. Skolebestyrelsen og personalet har sammen arbejdet omkring visioner for Oddense skole, bl.a. for at vi kan markere os kraftigere og for at målrette indsatsen. Vi nåede frem til den vision som ses under punkt A, da vi mener, den hører sammen med vores værdigrundlag. Som en del af strategien for at arbejde mod visionen, er skolen gået med på LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Se senere.) Mange andre tiltag hører med under strategien, f.eks. skolebestyrelsens arbejde med legepladsen. Det er ved at være tilendebragt, og det praktiske arbejde igangsættes formodentlig i sommerferien 2009. Sammen med legepladsen laves et ude-værksted, der kan bruges af både skole og SFO. Samtidig har elevrådet i dette skoleår arbejde med indretning af fælles-området/torvet, der støder op til udeklasselokalet, så der bl.a. er en naturfaglig afdeling. Indretningen blev igangsat via en arkitektkomnurrence, hvor både elever og lærere deltog. Efter arbejdet var igangsat blev lokalet indviet af borgmester Flemming Eskildsen ved en festlig sammenkomst, som elevrådet var vært for. Igen i år fik vi gennem elevrådspuljen penge til vejrstation, krukker mm, så ude-området kan færdiggøres. (Det bliver aldrig færdigt, men udvikles løbende). Side 169 af 308

En del af visionen er, som det ses, de nutidige rammer, og her mangler vi at få arbejde med både hjemkundskabslokale til undervisningen (og til fremstilling af skolemad?) samt med ordentlige forberedelsesfaciliteter for personalet. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål Sætte fokus på klimaets betydning. Gøre børnene til samfundsbevidste borgere Handleplan Inddrage klimaet i undervisningen mest muligt. Arbejde på praktisk og teoretisk plan med emnet. Der fokuseres på strømbesparende og vandbesparende aktiviteter samt affaldssortering. Aktiviteterne skal bl.a. pege frem mod en fælles præsentationsdage for hele kommunen i november. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At børnene udtrykker bevidsthed om klima-emner. At børnene viser ansvarlighed: At de/vi sparer på vand og strøm, hvor det er muligt. At de/vi sorterer affaldet så vidt muligt. Inklusion og rummelighed Mål At både børn, forældre og lærere forstår og accepterer, at vi alle er forskellige, og netop derfor ikke har de samme behov. At forskellige børns udvikling foregår på forskellig vis. At alle børn kommer glade i skole og går glade hjem, fordi den enkelte har haft en skoledag med passende udfordringer. At vi som voksne arbejder ud fra tanken om, at alle netop udvikles i relation med andre. At vi husker på, at der ikke findes problembørn, men færdigheder de endnu ikke har lært. Handleplan Alle deltager i det kommunale AKT-kursus i løbet at de kommende 2 skoleår. Arbejde efter LP-modellen. Her skabes rum for at arbejde med udfordringerne, så vi i fællesskab kan løse dem. Intensiveret samarbejde med SFO, dvs. månedlige møder i indskoling, LP-grupper og pauserums-funktion i SFO. Forældreinddragelse, herunder afklaring af gensidige forventninger. Fortsat inddrage eleverne fra skolens specialklasser, så de i størst mulig omfang er en del af hverdagen. (Dette fællesskab er med til at skabe gensidig forståelse.) Opbygge skolens special-ccenter, så de forskellige ressource-personers styrker udnyttes bedst muligt. Herunder bedst mulig udnyttelse af støtte-timer og 2-lærer-ordninger. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Børn og voksne, der udviser forståelse og accept af forskellighed. Børn og voksne der trives og udvikler sig. Forældre som føler og tager ansvar. Færre konflikter mellem eleverne. Skolens selvvalgte indsatsområde LP-modellen Mål Side 170 af 308

At vi opnår viden om læringsmiljø og pædagogisk analyse / systemisk teori, og bl.a. bruger det i arbejdet med inklusion/rummelig. At vi får et arbejdsredskab, der understøtter skolens udvikling jvf. vores vision. At den enkelte lærers kvalifikationer udvikles og udnyttes positivt i det interne samarbejde. Handleplan At vi opnår teoretisk viden om læringsmiljøet og fx de faktorer, der opretholder adfærds- og læringsproblemer. At vi lærer at bruge LP-modellens analyse-metode, altså bl.a. at vi udvikler vores evaluering. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Velfungerende lærer- og forældresamarbejde. At størstedelen af vore handleplaner har en positiv effekt. At vi understøtter skolens udvikling gennem udviklingen af evalueringskulturen. Samt alle de tegn vi ser under inklusion og rummelighed, da LP-modellen også skal understøte dette. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Antal 1 3 9 1 Pæd. itkørekort Speciallærer-udd. Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed er -når der er klare faglige pejlemærker for børnene. -når der er evaluerbare mål. -når der er et læringsmiljø med flere forskellige læringsstrategier. Faglige udviklingsområder Arbejdet med evaluering udvikles via arbejdet med LP-modellen. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Der er faste faglige evalueringer i dansk på alle klassetrin. Resultaterne indgår i forældresamtalerne, der finder sted 2 gange årligt. Til den ene samtale laves desuden en elevplan, hvor i hvert fald dansk og matematik indgår og hvor der er særlig vægt på elevernes sociale kompetencer. Vurdering: Vi har især arbejdet på at udvikle elevplanerne, som vi betragter som meget vigtige i forhold til forældresamarbejdet. Vi glæder os til at se, hvordan de nye skabeloner bruges i praksis. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Vi arbejder især på at gøre eleverne bevidste i forhold hvilke mål og forventninger vi har til dem. I forbindelse med elevsamtaler, forsøger vi at få eleverne til selv at sætte mål for faglige eller sociale færdigheder. Vurdering: Der er ikke faste rutiner omkring elevinddragelse generelt i undervisningen. Det er op til den enkelte Side 171 af 308

lærers vurdering. Men i forhold til elevinddragelsen via elevrådet, så har eleverne et meget højt aktivitetsniveau, og størsteparten af deres planer og ønsker gennemføres i et eller andet omfang. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Vi har vore specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det er psykologer, der visiterer elever hertil, og det beskrives ikke nærmere her. Men for de almindelige klasser special-indsats: Vi skal i år opbygge special-centeret med nye folk. Der afsættes tid og energi for at få samarbejdet med speciallærer, læse-vejledere og AKT-lærer til at fungere og skabe optimale forhold omkring børn med specielle behov. Indsatsen skal koordineres med og understøtte indsatsen vedr. inklusion og rummelighed, som tidligere er beskrevet. For al special-pædagogisk bistand er forældre-samarbejde et nøgleord. Vurdering: Der findes de rette forudsætninger hos personalet, (og der er endda mere uddannelse i løbet af året). Vi arbejder på at skabe det samarbejde og den indsats, der virker for det enkelte barn. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse. PT ikke dansk som andet sprog. Vurdering Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: For elevplaner er der en ny skabelon/model fælles for alle klassetrin. Det vil blive evalueret ved årets slutning. Der er faste rutiner i forhold til forældresamtaler, hjemmebesøg, åbent hus. Dertil oplever vi et højt forældreengagement, så det er nemt at få fat i forældre, og få dem i tale. Vi tror også, de oplever vi lytter til dem i et respektfuldt samarbejde. Via LP-modellen forventes endda en øget forældreinddragelse. Vurdering: Skal evalueres i slutningen af skoleåret. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 1 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 0,25 Lærere 13 Fuldtidsstill. 13 Medarb. Bh.kl.lærere 1 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 2,8 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagogmedhjælpere 3 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 2 Andet ex. Flexmedarbejdere 0 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 16 1 1. klasse 22 1 2. klasse 17 1 3. klasse 25 1 4. klasse 14 1 5. klasse 15 1 Side 172 af 308

6. klasse 21 1 7. klasse 15 1 Specialklasse 13 (13) 3 Elever i alt 158 (13) SFO bh.kl. - 3. kl. 77 SFO procent af antal mulige børn 82% () heraf specialklasseelever Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 Naturfag 560 570 515 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 70 75 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,9 % Evt. forklaring : det kan ske ganske få gange i løbet af året, at elever i 6.-7. kl. sendes hjem. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 18 Gennemsnitlig udgift pr. elev 41.400 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 500.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 11,0 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 6,9 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 3.000 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 4,5 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 3 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 10,2 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 3.500 Nøgletal for modtageklasser (har ikke) Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Side 173 af 308

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 41% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 2.749 Udearealer 11.200 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 65 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 6,3% Evt. forklaring Der har været 2 langtids-sygemeldinger, hvor der stadig er deltids sygemeldinger. Der er pt ikke meget kort-tids-sygdom. Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 86 Engelsk 60 Kristendomskundskab 15 Historie 30 Samfundsfag - Tysk 100 Idræt 100 Musik 85 Billedkunst 100 Håndarbejde 50 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Matematik 85 Natur/teknik 85 Geografi - Biologi - Fysik/kemi - Specialpædagogik 67 Dansk som andetsprog - Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Det indgår i planlægningen af skoleåret og ved nyansættelser. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Side 174 af 308

Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. 71 % af eleverne er rigtig godt i gang med læseprocessen (d.v.s. er A eller B-læsere). Det er et godt lokomotiv for hele klassen. Der er nogle, der er tæt på, men desværre også en lille gruppe i den anden ende, der har det svært med læsningen. Der er lavet en handleplan, med bl.a. holddeling, lydtræning mm. Desværre er nogle læseproblemer svære at arbejde med, fordi der også er andre problemer end læseproblemer. Så her er det en anden indsats, der kræves. 2. kl. Gode læseresultater. Der er fremgang, og der er en endnu større gruppe af sikre læsere end sidste år. Der er også nogle langsomme, men sikre læsere, der skal skubbes på, og ganske få, der har brug for ekstra støtte. 3. kl. Der har været stor fremgang, de er nærmest hoppet 2 år i læsning. Der er en stor top af sikre læsere, men også en større gruppe, der har brug for støtte. Men alle i klassen har udviklet sig, så det arbejder vi på, at de fortsætter med. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vi er rigtig glade for vores elever i specialklassen, og synes de bidrager positivt til kulturen på skolen. Men de har det jo svært på hver sin måde, og har ofte svært ved at forlade skolens tryghed og forudsigelighed. De to elever, der har forladt skolen det sidste år, har dog besøgt skolen, og siger selv, de har det godt. Men der er ikke viden nok om de få elever, der forlader skolen, til at sige noget om, hvordan de generelt klarer sig. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Rapportens indhold er gennemgået og diskuteret indgående og uddybet af lærer-repræsentanter og skoleleder. Skolebestyrelsen ser det som et arbejdsredskab og status-rapport for det pædagogiske personale. Skolebestyrelsen arbejder samtidig med byudvikling, hvor skolen indgår som en vigtig del. Side 175 af 308

Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Helle Lundsby Skolebestyrelsesformand: Jørgen B. Pedersen. Side 176 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Titel: Overgang fra daginstitution til skole Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde Febr. 2009 Fagfordeling - Trivsel Nov 2008 Sorgpolitik og handleplan - Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) - Skolebibliotek - Lejrskole Sept 2009 Fritagelse for undervisning - Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Juni 2009 Skemalægning - Mobiltelefoner Sept 2009 Specialpædagogisk bistand - Familieklasser - Det forebyggende arbejde - IT-etik Sept 2009 Skolepatruljen - Elevrådsarbejdet - Kostpolitik Sept 2009 Voldspolitik - Side 177 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Resen Skole Side 178 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner En glad og positiv skole, med høje ambitioner til elevernes læring, og store forventninger til alle samarbejdsparter. Et engageret og fagligt ambitiøst personale, der møder udfordringer med humor og engagement, og som til stadighed søger at udvikle undervisnings- og læringsfomer til gavn for elevernes læring. En ledelse, som matcher medarbejderne med udfordring og støtte. En engageret, medspillende skolebestyrelse. Elever, som med guidning fra tydelige, rodfæstede voksne, har et stort udviklingspotientiale. En del hjem, som skal have hjælp fra skolen til at være kærlige, rammesættende voksne. En forældrekreds med mange potentialer, og som på klasseplan i samarbejde med klasselærer og ledelse laver aftaler til klassens og fællesskabets bedste. Elevernes læring og faglige udvikling ligger på et højt niveau. Trivslen blandt børn og voksne er i top. Vi søger hele tiden at kunne matche de forventninger, man bør kunne stille i forbindelse med børn og unges trivsel og udvikling. Værdigrundlag På Resen Skole står personale og forældre sammen om at udfordre og opstille klare mål for det enkelte barn at opmuntre børn til at handle og kunne selv at være venlige og tydelige voksne, der lytter og er nærværende at alle udviser respekt og tolerance overfor hinanden at der føres en ligeværdig dialog med børnene og mellem de voksne at alle viser ansvar og konsekvens i aftaler at styrke et forpligtende og dynamisk fællesskab i og omkring skolen B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Vores mål var og er fortsat at fokusere på det brede sundhedsbegreb og bevidstgøre eleverne om sund levevis, så de i endnu højere grad kan træffe sunde valg. Det er en vedvarende proces, og resultatet kan være svært at dokumentere. Skolebestyrelsesmedlemmerne har på klasseplan bragt sund kost og den sunde madpakke i fokus på forældremøder, frugtordninger vinder frem i klasserne, og fra skolestart til jul har der i skolens madbod været tilbudt salat som tilbehør til det øvrige, lødige tilbud. Desværre har eleverne slet ikke valgt dette tilbud. Slik, kager og sodavand har været forbudt på skolen i godt et år, og vi kan konstatere, at skolens drikkevandsautomater benyttes flittigt, samt den gode madpakke generelt fastholdes i hele skoleforløbet. Vi afviklede en Sundhedsuge i uge 11, hvor sundhed blev behandlet og prøvet på talrige måder. Vore elever er generelt storforbrugere af idrætstilbud i fritiden, og vi vil fastholde fokus på det brede sundhedsbegreb. I undervisningen sker det blandt andet ved fortsat fokus på bevægelse i skoledagen, ved oprettelse af valgfagene Idræt og Udeliv i udskolingen, samt fastholdelse den sunde madpakke i samarbejde med forældrene. Desuden vil der også i det kommende skoleår være tilbud om idræt efter skoletid, Skolesport, som har været afviklet med stor succes i år, med deltagelse af den tiltænkte målgruppe. Samlet set håber vi fortsat at kunne se elever, der har lyst og energi til at deltage engageret i hele skoledagen, som baggrund for øget læring. Side 179 af 308

Skolens selvvalgte indsatsområde Opbygning af en konstruktiv feedback-kultur Vores formulerede mål har siden november 2007 været, at alle parter på skolen i alle sammenhænge agerer åbent, anerkendende og konfronterende i forhold til aftaler, således fokus i størst muligt omfang holdes på kerneydelsen elevernes trivsel og deres personlige og faglige udvikling På pædagogisk dag den 6/8 2008 arbejdede vi under ledelse af psykolog Jens Andersen med anerkendende kommunikation som input til den fortsatte udvikling. Ledelsen forventer, at alle ansatte bestræber sig på at medvirke til at udvikle kulturen. For at fremme denne udvikling har Den gode historie været anvendt på pædagogisk råds møder og afdelingsmøder - og ledelsen har kontinuerligt gjort opmærksom på dette indsatsområde og spurgt ind til praksis på møder i pædagogisk udvalg, MED-udvalget m.m. Det er en lang og vanskelig proces - for vores samfundskultur er meget præget af en fejlfinderpraksis. Vi kan spore, at feedback-principperne anvendes i stigende omfang, og vi vil fortsat i det daglige samarbejde fremme denne udvikling Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter - se bilag Overgang fra daginstitution til skole - se bilag Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål Vi vil bidrage til opfyldelse af den kommunale målsætning: At alle elever bliver bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. Vi vil konkret arbejde på at fremme bevidstheden hos den enkelte: Jeg kan / er nødt til at gøre noget ( Mange bække små.), og også i lyset af Skive som Energiby, at tænke globalt og handle lokalt, i vores daglige ressourceanvendelse. Handleplan Et udvalg har fra marts arbejdet med at planlægge en Klimauge i uge 46, som alle på skolen deltager i. Eleverne deltager i den kommunale udstilling i uge 48. Eleverne skal på mange måder arbejde teoretisk og praktisk med problemstillingen, på skolen og i hjemmene. Klimaugen er startskuddet til en langvarig og vedvarende proces - med holdningsbearbejdning og handling. Vi vil løbende offentliggøre energiforbruget på skolen for at motivere konkret. Vi vil undersøge mulighederne hos EnergiMidt for, om det er muligt at følge energiforbruget i vores skoledistrikt - for at motivere i det enkelte hjem. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At eleverne går aktivt ind i problemstillingen og handler - ud fra en større ressourcebevidsthed - udmøntet i ændrede forbrugsvaner i bred forstand (energi, forbrug af varer og emballage m.m.). Kommentarer fra forældre, da det er i det enkelte hjem, reduktionen skal foregå. Inklusion og rummelighed Mål Fra krykker til stylter Når det drejer sig om børn med særlige behov, er det særligt vigtigt at have fokus på følgende forudsætninger for et godt skoleforløb - at der løbende foretages grundige undersøgelser af og indbyrdes afstemning mellem disse tre forhold: 1. Elevens færdigheder 2. Læseplanen 3. Undervisningen/handleplanen Ud over dette er der, i særdeleshed ved elever med særlige behov, nogle flere områder, der er vigtige at Side 180 af 308

samarbejde om: 4. Forældrene - at sætte dem i stand til at bidrage mest muligt til deres barns udvikling 5. Elevens oplevelse af sin situation, sin livskvalitet Målet er derfor i kommende skoleår at sætte særlig fokus på de to sidstnævnte områder, hvilket er en nødvendighed, da en stadig stigende del af vores elever oplever ventetider i forbindelse med psykologisk/psykiatrisk udredning i offentligt eller privat regi. Handleplan Samarbejdet mellem skole og hjem skal udbygges og styrkes ved hjælp af rådgivning, vejledning og handleplaner i Butikken/det konsultative team (skolepsykolog og specialcentervejleder), det tværfaglige team samt i Familieklassen. Der skal samarbejdes anerkendende, og retten til at fortolke og opleve skal ligge hos både lærere, børn og forældre. AKT-lærer skal hjælpe til med at igangsætte trivselsgrupper fra og med børnehaveklassen. Der skal etableres mentorordninger for de større elever med særlige behov. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vi forestiller os at ovenstående vil lykkes, når dialogen mellem skole og hjem bliver endnu mere tydelig, ligeværdig og handlekraftig. Ligeledes vil der være tale om succes, når de voksne får bedre blik for relationer, for at det samme kan opleves forskelligt og for små forbedringer. Skolens selvvalgte indsatsområde Professions-faglighed / Klasseledelse Mål At sætte den enkelte medarbejder bedre i stand til at mestre ledelse af sin klasse og forældregruppe, i samarbejde med sit team. Handleplan Vi vil arbejde bredt for at styrke den enkelte medarbejders professions-faglighed som basis for at kunne lede en klasse (arbejde med dannelse og faglig og social udvikling hos børnene), samt for at kunne lede forældregruppen. Vigtige kompetencer heri er o at være kompetent i klasserummet - menneskeligt, pædagogisk og fagligt o at være engageret, at have noget på hjerte, at være i balance o at mestre klasseledelse - bevidsthed, tydelighed, situationsbestemt ledelse o at være en engageret teamkollega o at anvende konstruktiv feedback o at kommunikere tydeligt, til tiden Tegn vi ønsker at se succeskriterier Klasser og medarbejdere som trives endnu bedre. Den røde tråd i overgangene Mål At vi i vores afdelingsopdelte skole fastholder sammenhængen i elevernes læring og trivsel, når eleverne skifter fra en fase til den næste, ved at systematisere en vedtaget procedure. Handleplan Organisering af overdragelsen er besluttet således: 1. Ultimo maj: Afleverende klasselærer giver kommende klasselærer status (anvendt pædagogik, aktivitetsplan, elevbeskrivelser, elevstatus osv.) 2. Medio juni: Klassen præsenterer understøttet af afleverende klasselærer - sig overfor den kommende lærergruppe ved anvendelse af forskellige fremstillingsformer (fortælling, drama, collage, digt osv.) 3. Senest i uge 41: Afleverende og modtagende klasselærer evaluerer den gennemførte overgang Tegn vi ønsker at se succeskriterier At eleverne trives gennem hele skoleforløbet. At der handles ensartet og konsekvent i forhold til elever. Side 181 af 308

At den faglige sammenhæng og progression bliver mærkbar og tydelig for alle parter. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Se bilag Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Antal 1 0 0 4? 20 25 Andet Eget kursusforl øb i specialkla sserne Konfliktløsning Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Som beskrevet sidste år betragter vi faglighed meget bredt. Eksempelvis arbejder vi i overbygningen bevidst på, at elever i stadig større grad skal være bevidste om deres egen andel i og betydning for, at de udvikler sig personligt, socialt og fagligt. Teamene omkring klasserne laver i fællesskab meget omfattende orienteringsmateriale til elever og forældre om mål, forventninger, krav og tilbud. På møder informeres og inddrages forældrene i arbejdet - eksempelvis ved at deltage i korte praktikforløb. Målet med hele arbejdet er at gøre eleverne til selvstændige studerende med mod og appetit på livet, og som tillige er klar til ungdomsuddannelserne. Faglige udviklingsområder Vi vil forsætte arbejdet med udvikling af fag-fagligheden hos medarbejderne for at kunne øge fagligheden hos eleverne, og vi vil arbejde på en øget integration af edb i fagene D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse Evaluering sker på mange områder og mange plan: Eleverne lærer allerede fra skolestarten at sætte mål for sig selv og evaluere sit arbejde i logbog og i forskellige slags portfolio. Der evalueres med eleverne klassevis og ved elevsamtalen med klasselæreren samt med forældrene til samtalen bl.a. med udgangspunkt i elevplanen. Vi professionelle i skolen evaluerer på team- og årgangsmøder - og med ledelsen mindst en gang om året, samt på afdelingsmøder, i Pædagogisk Udvalg og i skolebestyrelsen. Alle sten vendes jævnligt. Vurdering Evaluering har altid fundet sted i skolen, men med den øgede fokus og bevidsthed på området, udvikles evalueringsformerne nu mere målrettet med fokus på elevens trivsel, udvikling og læring - på baggrund af elevens potentialer. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Læreren og pædagogen er ansvarlige for planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Eleverne inddrages i tilrettelæggelse af den daglige undervisning klassen i forhold til deres kompetencer og formålet med inddragelsen - hvor det er hensigtsmæssigt. Også i klassens tid og i elevsamtaletimerne kan der Side 182 af 308

fremsættes elevønsker og forslag til det kommende arbejde. Aspekter fra elevplanerne inddrages i planlægning af undervisningen. På skoleplan holder vores velfungerende elevråd månedlige møder med kontaktlærerne. Rådet har opbygget en god praksis med udarbejdelse af handleplaner som er blevet realiseret i stor udstrækning. På de månedlige fællessamlinger for alle på skolen orienterer rådet om deres arbejde. Rådets repræsentanter deltager desuden i skolebestyrelsens arbejde, herunder i ad hoc arbejdsgrupper. Vurdering Eleverne inddrages generelt i skolens hverdag på mange plan og er med til at sætte nye retninger og spor og det er vigtigt til stadighed at være bevidste om nytten af og forpligtelsen på denne inddragelse. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Fundamentet for denne indsats kan bl.a. ses under Særlige kendetegn og Værdigrundlag ovenfor. I en hyggelig bygning midt i skolen, med navnet Ka Hytten, har vi fra starten af skoleåret 2007-08 samlet flere af skolens særlige tilbud, herunder specialundervisning, kompenserende it-kurser, undervisning af to-sprogede elever, familieklassen, Butikken et samtaleforum for hjem, skole og PPR, samt time-out-sted for elever, som skal have hjælp til at regulere sig selv. Vi tillægger området megen bevågenhed og mange ressourcer. Vi anvender holddannelse på årgange i alle tre faser. Særligt udsatte elever og deres hele situation følges på månedlige møder, hvori ledelsen, lederen af specialcenteret, lederen af SFO samt skolepsykologen deltager. Vurdering Denne bredspektrede indsats og vores klare holdning til inklusion, sammenkædet med en kort responstid, bevirker, at forventningerne, ansvarsfordelingen og støtten omkring det enkelte barn hurtigere kommer på plads til gavn for barnets udvikling og for familien. Holddannelse har så gode effekter, at vi vil udnytte muligheden det kommende skoleår. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Tilbud om to-sprogsundervisning gives ved skoleårets start. I tæt samarbejde med klasselærere udarbejdes en individuel handleplan, som indeholder ansvarsfordeling, tidsramme, beskrivelse af behov, undervisning og materialer og evaluering. Undervisningen gives som supplerende støtte i klassen eller som særlig tilrettelagt undervisning i Ka Hytten. Skole-hjem-samarbejde: Forældrekontakten er primært klasselærerens opgave, og to-sprogslæreren har sideløbende skole-hjem-samarbejde. Vurdering Generelt trives, integreres og udvikles vore få to-sprogselever godt. Samarbejdet og resultatet er meget afhængigt af forældrenes baggrund og indstilling. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Dette arbejde er krumtappen i at drive god skole, og vi tillægger derfor området både stor bevågenhed og mange ressourcer. Hidtil har hver klasse kunnet tillægges tid til 2 samtalerunder med deltagelse af klasselærer, matematiklærer og pædagog i 1. 2. klasse, samt til 2 3 lærere i resten af forløbet. I 1. klasse er pædagogen og klasselæreren tillige på hjemmebesøg. Desuden afholdes to forældremøder i hver klasse pr. år, og ved skoleårets start afholder ledelsen afdelingsvise infomøder med alle forældre og medarbejdere. På grund af ressourcesituationen kan der kun afholdes 1 samtalerunde i hver klasse - samt evt. behovssamtaler. Ledelsen er meget involveret i skole-hjem-samarbejdet og deltager i sager om særligt svære elev-/familiesager, i møder i klasser og årgange samt i familieklasse-arbejdet. Desuden følger ledelsen i samarbejde med UU-vejlederen vores elever efter afgang fra skolen. Vurdering Skole-hjem-arbejdet har et højt niveau med god kommunikation, tydelighed, afstemning af forventninger og indgåelse af aftaler. På denne måde understøttes det enkelte barns udvikling bedst muligt. E. Rammebetingelser Side 183 af 308

Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 2 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1,75 Lærere 48 Fuldtidsstill. 48 Medarb. Bh.kl.lærere 3 Fuldtidsstill. 3 Medarb. Pædagoger 13 Fuldtidsstill. 16 Medarb. Pædagogmedhjælpere 3 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 0 Andet ex. Flexmedarbejdere 3 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 50 2 1. klasse 55 3 2. klasse 61 3 3. klasse 63 3 4. klasse 48 2 5. klasse 55 2 6. klasse 74 3 7. klasse 49 2 8. klasse 53 2 9. klasse 37 2 Specialklasse incl. Dalbygaard 47 (47) 6 Elever i alt 592 (47) SFO bh.kl. - 3. kl. 157 SFO procent af antal mulige børn 68,6% () heraf specialklasseelever Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 930 Humanistiske 1140 1140 1470 Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 Totalt Praktisk/musiske 450 750 360 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 99,99% Evt. forklaring: 2 timer blev aflyst på mellemtrinnet. Nøgletal for normalklasser Side 184 af 308

Antal elever pr. klasse 22,7 Gennemsnitlig udgift pr. elev 40.600 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand. 614.160 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 66.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 11,2 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 4,7 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.636 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse / hold 7,5 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 3,0 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 2,7 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2.400 Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 41,2 % Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 13.172 Udearealer ca.10.240 Andet - kældre og garager 529 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 1.600 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 130.000 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,38% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 81 Kristendomskundskab 45 Historie 38 Samfundsfag 100 Tysk 100 Idræt 86 Musik 100 Billedkunst 77 Håndarbejde 78 Sløjd 100 Hjemkundskab 11 Matematik 72 Natur/teknik 44 Geografi 67 Biologi 33 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog 100 Side 185 af 308

Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Ved alle ansættelser søger vi at dække vores linjefagsbehov. Alle lærere, som underviser i fag uden at være uddannet i linjefaget, er kvalificerede gennem kurser og erfaring - og kan på den baggrund levere kvalitativ undervisning - båret af stort engagement. Lærerne har en høj frekvens i forhold til deltagelse i opkvalificerende kurser / uddannelse. Side 186 af 308

F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,11(36) Dansk retstavning 5,44(36) Dansk skr. Fremstilling 5,39(36) Dansk mundtlig 9,03(36) Dansk orden 4,61(36) Matematik færdigheder 7,94(36) Matematik problemløsning 8,36(36) Engelsk mundtlig 7,39(36) Fysik/kemi mundtlig 5,60(35) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,85(20) Biologi skriftlig 6,76(17) Engelsk skriftlig - Tysk 6,11(19) Historie 7,06(17) Samfundsfag 7,0(1) Kristendomskundskab - 1. kl. 2. kl. 3. kl. Læseprøver Samlet vurdering Læseresultaterne i indskolingen er flotte og bærer tydeligt præg af at den tidlige indsigt og indsats har båret frugt. Der har været afholdt læseskub-kurser for hele klasser og særligt udvalgte elever på små hold. Undervisningsplanerne er udarbejdet i klassernes team i samarbejde med læsevejledere og specialcentret og handleplanerne er lavet i samarbejde med forældrene. Klassetest, individuelle test og elevplaner har udgjort en vigtig del af den løbende evaluering. Erfaringen viser klart, at når de gensidige forventninger og ansvarsområder afstemmes og præciseres, finder vi læsningens gyldne øjeblikke. De kommende år skal der være mere fokus på læseforståelsen i indskolingen for at imødekomme de stadigt stigende krav i resten af skoleforløbet. Samarbejdet og dialogen mellem læsevejledere, faglærere, specialundervisningslærere skal styrkes. Se bilag med resultaterne af læseprøverne bagest i rapporten. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser Gymnasiale Andet (HG SOSU EUD-TEK) uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 17 3 14 1 (sportscollege) Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Elever i specialklasser: Vore egne erfaringer og tilbagemeldinger fra forældre og elever gennem flere år, peger på at elever i vore specialklasser, styrker eller bevarer deres selvværd og læringslyst, i højere grad end enkeltintegrerede elever med tilsvarende indlæringsmæssige vanskeligheder i ordinære folkeskoleklasser. Eleverne får venner, og de oplever sig som en del af et fællesskab. I flere fag vil elevernes faglige niveau være præget af deres vanskeligheder ved at fastholde opmærksomhed - over tid. Side 187 af 308

Elever som integreres i enkelte fag, synes at opnå mere status, og flere af dem giver udtryk for at det er en krævende udfordring at skulle håndtere en mere uforudsigelig sammenhæng. Elever, der modtager dansk som andetsprog: Når forældre til to-sprogselever sætter sig ind i dansk kultur, historie og skoleforhold og indgår åbent og positivt i skole-hjem-samarbejdet, skabes der de bedste forudsætninger for, at deres barn udnytter sine potentialer. Vi holder evalueringsmøder om indsatsen på to-sprogsområdet, hvor hver enkelt elev bliver evalueret. I disse møder deltager følgende: Dansk- og matematiklæreren, to-sprogslæreren, lederen af specialcenteret og skoleleder. På denne baggrund kan det konstateres, at to-sprogseleverne klarer sig generelt godt i vores regi. Også til disse elever har vi forventninger og stiller krav, samtidig med at vi viser respekt og giver accept. Det giver gode resultater. Det er vigtigt med et godt forældresamarbejde her som alle andre steder, og her går det generelt tilfredsstillende. Over de sidste år har kun én elev ikke opnået de resultater, som han havde potentiale til, hvilket i først række skyldes kulturelle barrierer, som det på trods af en stor indsats ikke lykkedes at overvinde. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skoleinspektør: Uffe Rasmussen Skolebestyrelsesformand: Charlotte Jensen Side 188 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Der har i det forløbne skoleår været læsebånd i sammenhængende perioder i såvel mellemtrins- som udskolingsafdelingen, hvilket har øget interessen for biblioteketsbogsamling. Vi har i det forløbne år haft en grundig gennemgang af vores materialesamling med efterfølgende kassation, hvilket har øget overblikket over bibliotekets samlinger. Vi har fortsat arbejdet med biblioteket som læringscenter og medvirket til udvikling af læringsmiljøet andre stedet på skolen. På it-siden har vi haft mange frustrationer. Behovet er hele tiden stigende, men det kniber alvorligt at holde såvel hardware som software opdateret, ligesom forbindelsen til Internettet er blevet utilstrækkelig. Det øvrige multimedie-område er også under gennemgribende udvikling, hvilket betyder, at vi i større grad skal kunne implementere elevernes egne medier i skolens hverdag. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Vores mål er til stadighed at skabe sammenhæng og helhed for barnet og familien i overgangen fra daginstitution til skole, således der er en rød tråd i barnets trivsel og udvikling, således alle børn får en harmonisk overgang til skolens anderledes krævende verden, og at alle forældre gives indsigt og redskaber til at kunne støtte op om barnet på en hensigtsmæssig måde. Vi har haft især ved overlevering af udsatte børn og deres familier haft et konstruktivt samarbejde med Daginstitution Resen, hvor erfaringerne fra den hidtidige indsats er lagt åbent frem, så skolen har fået de bedste forudsætninger for at kunne videreføre arbejdet omkring barnet og familien. For bedst muligt i fremtiden at kunne sikre en hensigtsmæssig udvikling hos især de udsatte børn, er vi enige om, at den rettidige, vedholdende indsat er altafgørende - i samarbejde med den nødvendige ekspertise. Der bliver en stadig større andel af børn, der har vanskeligheder på forskellige områder, og derfor skal vi samarbejde endnu mere omkring forståelsen af skoleparathed, og hvordan den sidste tid i daginstitutionen mest hensigtsmæssigt organiseres, af hensyn til barnet. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Status Mål Tiltag Tegn Evaluering - der bliver ikke undervist i bibliotekskundskab - se årsplan for bibliotekskundskab - der evalueres dec. 2009 og juni 2010 - der forekommer ind imellem pædagogiske benspænd på biblioteket - at der bliver undervist i bibliotekskundskab for hver klasse, der har bibliotekstime - at der forekommer hyppige pædagogiske benspænd på biblioteket - der bliver ophængt ordsprog, billeder, oplysninger, ting og hændelser til forundring som har til hensigt at vække brugernes nysgerrighed - det er godt, når eleverne får større kendskab til biblioteket - det er godt, når eleverne er mere selvhjulpne - det er godt, når brugerne stopper op og undres - der evalueres efter hver tema på teammøder ca. hver 3 mdr. - Skolens whiteboards bliver ikke brugt - at skolens whiteboards kommer i brug - PUC/IT udvalget tager initiativ til småkurser og oplæg, der inddrager whiteboards som formidling - det er godt når whiteboards integreres i undervisningen - der evalueres dec. 2009 og juni 2010 Side 189 af 308

- eleverne er aktive i hvad angår udstillinger og få happenings - at eleverne bliver gjort mere aktive i deres færden på biblioteket (videndeling) - eleverne holder oplæg, anmelder bøger, udstiller, laver forsøg, videndeler osv. - det er godt, når eleverne er motiverede, aktive og selv tager initiativ til at deltage - der evalueres løbende efter hvert tiltag - der bliver videndelt på årgange og i faglige relationer, men ikke i bredden - at der bliver videndelt mere systematisk og hyppigere blandt skolens pæd. personale således flere får viden - videndelingen bliver et fast punkt f.eks. på afdelingsmøder og som indsatsområde på pæd. råd møder - det er godt, når videndeling bliver udført - der evalueres på teammøde efter hvert afd. møde Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 2008 Trivsel 2006 Sorgpolitik og handleplan 2008 Skolebibliotek 2008 Lejrskole 2007 Fritagelse for undervisning 2007 Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution 2008 Mobiltelefoner 2008 Specialpædagogisk bistand 2008 Familieklasser 2008 Det forebyggende arbejde 2009 IT-etik 2008 Skolepatruljen 2008 Elevrådsarbejdet 2008 Kostpolitik 2008 Elevplaner 2008 Side 190 af 308

Læseresultater juni 2009 2003-2009 1. klasse 100 80 60 40 20 A1/B1 C1 Ø 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2. klasse 100 80 60 40 20 A1/B1 C1 Ø 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 3. klasse 100 80 60 40 20 A/B C Ø 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 A og B kategorierne består af hurtige og sikre læsere C kategorien er en blandet gruppe af langsomme og sikre/usikre læsere Ø kategorien står for øvrige læsere, som kræver særlig opmærksomhed Side 191 af 308

Specialklasserne, Resen Skole Specialklasserne på Resen Skole er et tilbud til børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Alle børn i specialklasserne har tilknytning til Resen Skoles 0.-9. klasser, hvor vi engagerer os i fællessamlinger, større arrangementer, mærkedage og i emneuger hvert år. Det er vigtigt for os, at de børn, som kan følge undervisning i enkelte fag får mulighed for at blive punktintegreret, dvs. følge undervisningen i disse fag, i en af Resen Skoles klasser. En sådan integration sker i et tæt samarbejde mellem barnets forældre, kontaktperson og læreren i den modtagende klasse. Vi ved hvor meget det betyder for børnene, at skolen og hjemmet arbejder sammen. Derfor lægger vi vægt på et positivt skole-hjemsamarbejde, hvor alle engagerer sig i børnenes skolegang. I specialklasserne styrker vi børnenes selvværd, og lærer dem betydningen af at være sammen. Vi styrker deres oplevelser af at kunne mestre de udfordringer de møder i skolen. Vores opgave i specialklasserne er at hjælpe børnene, således at de kan opleve glæden ved at gå i skole og ved at lære. Det betyder, at vores personale skal kunne tilpasse undervisningen til det enkelte barn. Alt dette betyder, at børnene oplever et trygt og forudsigeligt miljø og en sammenhængende skoledag, hvor de møder de samme faste voksne Vi véd, at når udfordringer og anerkendelse går hånd i hånd, er der de bedste muligheder for at gøre en positiv forskel i børnenes udvikling. Derfor er det vort mål, at vi med vores indsigt, erfaring og engagement i hver enkelt barns udvikling bidrager til, at barnet trives og lærer, og derved styrker sit selvværd. Derfor er alle medarbejdere i specialklasserne på Resen Skole forpligtede til at sikre at børnene: møder anerkendelse møder engagerede voksne oplever ligeværd møder udfordringer Fokusområder skoleåret 09/10 - Opstart af familieklasse for børnene i specialklasserne. En udvidelse af det positive skolehjemsamarbejde, hvor vi kan støtte yderligere op om forældrene i håndteringen af de forskellige vanskeligheder deres børn har. - Konflikthåndterings- og konfliktløsningskursus for alle ansatte. I specialklasserne oplever vi, at flere børn får hæftet en adfærdsforstyrrelse på deres ADHD-diagnose, hvilket betyder flere og mere voldsomme konflikter i afdelingen. Vi har derfor brug for redskaber til at mindske antallet og omfanget af disse konflikter til gavn for personalet og ikke mindst børnene selv. - Udvidet samarbejde med Dalbygaard, hvor vi kan drage nytte af afdelingernes forskellige pædagogiske ressourcer. Dalbygaard Side 192 af 308

Dalbygaard er et heldagsskoletilbud til skive kommunes skoleelever og deres familier. Målgruppen er elever med sociale og emotionelle vanskeligheder. Det overordnede mål er, at levere skoleparathed, dvs. at eleverne bliver gode skoleelever. For at nå dette mål indebærer det at samarbejdspartnere (skole, lærere, skoleledere) er indforstået med at samarbejdet med Dalbygaard bygger på en fælles forståelse af der arbejdes mod inklusion og ikke eksklusion. Den pædagogiske indsats sker ud fra et helhedssyn og sigter på at udvikle sociale, emotionelle og faglige kompetencer. Vores udgangspunkt er, at eleverne har brug for engagerede og stabile voksne, der kan skabe et trygt og forudsigeligt miljø. Dette skaber mulighed for at udvikle brugbare og positive relationer mellem voksne og børn. Vi arbejder på at skabe en tydelig ydre ramme, der kan afhjælpe det indre kaos, som mange af vores elever oplever. Vi arbejder efter en relationsorienteret pædagogik tænkning. Vi arbejder ud fra den grundlæggende tanke, at eleverne afspejler deres erfaringer og oplevelser i opvæksten i deres væremåde over for voksne og samfundet generelt. Vi arbejder på fremme forældrenes indflydelse gennem åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til deres børn, som skal være med til at forandre måden hvorpå børnene går i skole. Som en del af børnenes trivsel tilbyder skolen morgenmad og senere en frokost hver dag. Vores holdning er, at en sund og varieret kost er en vigtigt faktor i forhold til læring og social udvikling. Side 193 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Roslev/Hjerk-Harre Skole Side 194 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Værdigrundlag Værdigrundlag for Roslev Hjerk-Harre Skole Alle viser hensyn overfor hinanden, så alle befinder sig godt. Roslev Hjerk-Harre Skole er en kommunal folkeskole, der i sin virksomhed lægger vægt på: At dagligdagen for børn og voksne er præget af tryghed, ansvarlighed og gensidig respekt. At den enkelte elev møder udfordring både på det faglige og det menneskelige niveau. At den faglige undervisning kombineret med fysiske og kreative aktiviteter prioriteres højt. At eleverne får mange positive fællesoplevelser. At forældre og lærere indgår i et positivt samarbejde, præget af gensidig tillid og forståelse. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Der er etableret en frugtordning for alle elever. Madordningen på Roslev afdelingen er skiftet ud med en med betydelig sundere mad. Der er genetableret drikkeautomat. Det er blevet besluttet, at 8. og 9. kl. s bygang bliver inddraget fra og med næste år for at modvirke et uforholdsmæssigt stort indtag af sukkerprodukter. Skolens selvvalgte indsatsområde Udvikle samarbejdet i storteam. Der er i hvert team udarbejdet et indsatsområde som teamet har arbejdet med i løbet af året. Indskoling: Tværfaglighed, samt udarbejdelse af et fælleslokale. Mellemtrin: Tværfaglighed Overbygningen: Fælles holdninger og konsekvens. Hvert team har ud fra de gældende rammer udarbejdet en proces med eleverne, der har resulteret i en undervisningsmiljøvurdering. Dette har været en spændende proces hvor det er lykkedes os at få en meget reel og spændende tilbagemelding fra eleverne. Eksempelvis har eleverne i indskolingen skrevet breve til en usynlig ven hvor de har fortalt om deres skole, klasse og lærere. De har også været på fotojagt på skolen hvor de har fotograferet det sjove, det pæne, det grimme, osv. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter I forbindelse med at folkebiblioteket er lukket har biblioteket udarbejdet et visionsoplæg som har været til høring i lærergruppen. Overgang fra daginstitution til skole I samarbejde med børnehaven er der udarbejdet et årshjul samt en beskrivelse af vores samarbejde. Jvnfr politikken på området. Side 195 af 308

Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At bevidstgøre eleverne om sammenhængen mellem handlinger og konsekvens for klima og miljø. Handleplan Vi vil deltage i det kommunale tiltag. Vi har afsat uge 39 til at arbejde med projektet Dansk naturvidenskabsfestival Med temaet Byggesten. Vores fokus vil i ugen være at bevidstgøre eleverne om sammenhængen mellem handlinger og konsekvens for klima og miljø. Vi har valgt, at ugen skal foregå udendørs i klimaet så Brokholm og Harrevig vil danne rammerne om ugen. Klima vil desuden været et tema, der vil være gennemgående i blandt andet N/T, biologi, samfundsfag og fysik. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At eleverne kan se og formulere sammenhænge imellem handlinger, klima og miljø. Inklusion og rummelighed Mål At skabe et godt undervisningsmiljø hvor man både udviser og oplever, at der er plads til forskellighed. Handleplan Vi skal have fastlagt en fast politik for, hvordan vi arbejder med trivsel på skolen. Det vil blandt andet indebære at der fremover fast skal være trivselsprojekter i 3 og 5 kl. I disse projekter arbejdes der med elevernes kommunikation både verbalt og kropsligt. Eleverne dygtiggøres i, hvordan man sætter grænser for sig selv, samt ser og erkender andres. Forældrene inddrages via dialogmøder, hvor man i grupper arbejder med en lang række spørgsmål om, hvordan man som forældre kan støtte op om trivslen og hvilken betydning dette har. Trivsels/mobbesamtalerne fortsætter. Skolebestyrelsen udarbejder politik for, hvordan vi møder og tackler udsatte elever. (arbejdet er startet i dette skoleår). Vores akt-lærere skal, via deltagelse i trivselsprojekterne, dygtiggøres sig til selv at forsætte projekterne alene. Indtil videre har det været i samarbejde med PPR. Vi vil i vores udviklingstid samle op på akt-kurset, så de lærte arbejdsmetoder bliver implementeret i dagligdagen. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At vi i 3. og 5. klasserne oplever, at eleverne bliver bedre til at sætte egne grænser og respektere andres. At forældrene i højere grad deltager i arbejdet om klassernes trivsel. At det pædagogiske personale bliver endnu bedre til, at udnytte den enkelte elevs resurser samt, at den pædagogiske samtale bliver fokuseret på brugbare handlemuligheder. At eleverne i trivselssamtalerne giver udtryk for, at de føler sig godt tilpas på skolen. Skolens selvvalgte indsatsområde Mål A) At Roslev Hjerk Harre skole forsætter med at integrere sig som en skole. B) Fysisk og psykisk trivsel. Roslev Hjerk-Harre Skole skal satse på sundhed og motion samt være en rummelig og imødekommende skole. C) Fælles overbygning. Handleplan A) Der planlægges med fælles lejrskole, emneuge i uge 39 samt en udbygget mødeaktivitet imellem personalet. Ligeledes skal der være en fælles forældre-elevfest. B) Vi skal udbygge vores madordning. D. 26. august skal der være fælles madpakkedag, hvor Sebastian Klein kommer og arbejder med 0 til 3. kl. Vi får sponsoreret 50 cykelhjelme og ditto veste. Det vil ikke længere være muligt for de store elever, at gå i byen og købe usund mad. Side 196 af 308

De udvendige områder på Roslevafdelingen skal udnyttes bedre, blandt andet ved fjernelse af barakken ( gl. SFO), samt inddragelse af uudnyttede arealer og renovering af de områder der er i brug. Der skal blandt andet etableres fliser og bænke udenfor overbygningens klasseværelser. Roslevafdelingen skal fremtræde lys og imødekommende. Varmen på Hjerk-Harre afdelingen skal sikres, ligesom der skal etableres et personaletoilet. Skolebestyrelsen udarbejder en fælles politik for udsatte/svage elever. C) Vi skal udarbejde samarbejdsaftaler med alle nuværende og kommende fødeskoler om overlevering. Vi vil lægge principper for hvordan vi bedst udnytter en større overbygning til en bred vifte af valgfag. Vi skal revidere vores politik for lejrskoler. Tegn vi ønsker at se succeskriterier A) 6. klasses lejrskole til Bornholm, samt emneugen bliver en succes hvor kriterierne blandt andet er, at eleverne lærer hinanden bedre at kende, lærersamarbejdet fungerer godt og både lejrskole og emneuge giver et godt fagligt udbytte. B) Vores madordning skal have mindst 50% større tilslutning. Udearealerne skal benyttes bedre. Temperaturen skal være mindst 20 gr. i arbejdsrum for både lærere og elever på Hjerk-Harre. Der er etableret et personaletoilet i Hjerk-Harre. Skolebestyrelsen skal udarbejde en politik for svage /udsatte elever der bliver kendt og brugt af både personale og forældre. Der skal være aftaler med fødeskoler om overlevering og fællesdage. Der skal være en revideret politik for lejrskoler. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort Antal 0 0 0 0 10 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed På Hjerk-Harre afdelingen har jeg i indeværende år oplevet et stærk fagligt miljø omkring de demokratiske værdier og processeer. Elevrådet står for administration af legeredskaber og indkøb af samme. Dette foregår i en åben dialog med resten af skolen til morgensamling. Jeg oplever dette som en meget fin og demokratisk uddannende proces hvor både elevrådet og de øvrige elever bliver ansvarliggjort på en god måde. På Roslev afdelingen har jeg i indeværende år konstateret en stærk faglig udvikling i brugen af IT og ITrelaterede undervisningsmaterialer. Der er opsat Whiteboard i hele indskolingen og alle lærere benytter sig af tavlerne, hvilket har medvirket til en mere dynamik og alsidig undervisning. I samfundsfagene har vi benyttet os meget af DR-skole samt Film-striben. For brugen af begge programmer gælder, at det har været med til at undervisningen i samfundsfag er blevet meget vedkommende og konkret samtidigt med, at man har benyttet sig af medier som eleverne er vant til at bruge. Faglige udviklingsområder Holddannelse og tværfaglighed er stadig noget vi meget gerne vil være bedre til. Dette betyder også at vi også de kommende år fokuserer på vores teamarbejde. Særligt i forhold til, hvordan vi arbejder sammen på tværs af Side 197 af 308

klasser og fag. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Evaluering foregår mundtligt, via elevsamtaler. I skriftlige test og via tilbagemeldinger af skriftlige opgaver. Ved fremlæggelser og opsamling og repetition. Ligeledes er der i teamene elev konferencer. Socialt bliver der evalueret med mobbesamtaler, trivselssamtaler, samt rundkredse hvor man på skift roser hinandens styrkesider. Vurdering: Der er en bred og velfungerende evalueringskultur hvor vi følger elevernes udbytte, ligesom eleven selv er medvidende om sin egen indsats og udbyttet heraf. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: I de personlige samtaler, samt ved klassemøder er eleverne med til at præge undervisningen. Ligeledes er der meget ofte selvvalgte forløb, hvor eleverne vælger emne og form på undervisningen inden for en given ramme. Vurdering. Vi er blevet bedre til at planlægge og udføre undervisning hvor eleverne arbejder selvstændigt og differentieret hvilket har betydet, at inddragelse og indflydelse på undervisningen er øget. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Omdrejningspunktet for vores specialpædagogiske indsats er vores specialcentermøder. Her deltager En psykolog og en akt-lærer fra PPR, samt en støttelærer og de relevante (akt) lærere. Beskrivelse: 2 personer er ansat i støttecenteret i Roslev og 1 i Hjerk-Harre. Derudover er der 2 akt-lærere i Roslev. Vi er i øjeblikket ved at indføre trivselsprojekt i 3 og 5. kl. Dette uddanner vi en af vores akt-lærere til i samarbejde med PPR. Vi gennemfører trivlsels/mobbesamtaler med deltagelse af en for eleverne ny lærer. Referatet bliver derefter gennemgået af mig. Jeg sikre de nødvendige tiltag bliver gjort, samt afholder en statussamtale med klassens lærere. Vi har oprettet et lektiehjælpshold. Vi skal i starten af det nye år have besøg af det mobile kompetencecenter. I den forbindelse skal der etableres 4 IT-Rygsække. Vi har ligeledes en elev, der modtager støtte i forhold til samtaler, lektiehjælp etc. af elevens klasselærer, samt en medarbejder fra Skive. Vurdering. Vi har sidste år fået oparbejdet et godt og stabilt samarbejde med PPR. Dette har højnet vores specialpædagogiske indsats. Vi bruger de relativt få timer der er afsat meget effektivt. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Vurdering Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Vi afholder to forældremøder i hver klasse. Derudover er der introduktionsmøder i Bh.kl. 7. og 8. klasse. Vi har også afholdt et fællesforældremøde i forbindelse med udarbejdelse af vores sammenlagte skolestruktur. Ligeledes er der to forældresamtaler om året. I forbindelse med trivelsprojekterne afholdes der temamøder om forældrerollen. Vi udarbejder elevplaner i Hval. Der udarbejdes planer i alle klasser for Dansk, matematik, samt engelsk og tysk, hvor de fag er relevante. Andre fag inddrages, hvis det er relevant. Derudover inddrages elevernes sociale kompetencer. Der er afsat 14 min. til hver elevplan udover den tid, som lærerne bruger i deres teamakkord. Side 198 af 308

Vurdering. Vi har et godt forældresamarbejde, hvor vi oplever en god opbakning fra forældrene. Elevplanerne bliver modtaget med varierende tilfredshed. Nogle mener, de er for statiske i sproget, andre oplever dem som et godt værktøj. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 0 Souscheflærere 1 SFO-leder 1 USFO-leder 0 Administrativt personale 1 Lærere Fuldtidsstill. Medarb. 20 Bh.kl.lærere Fuldtidsstill. Medarb. 2 Pædagoger Fuldtidsstill. Medarb. 3 Pædagogmedhjælpere 4 Teknisk serviceleder 2 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 3 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 25 2 1. klasse 32 2 2. klasse 25 2 3. klasse 32 2 4. klasse 42 3 5. klasse 30 2 6. klasse 29 2 7. klasse 42 2 8. klasse 50 2 9. klasse 28 2 10. klasse Elever i alt 335 SFO bh.kl. - 3. kl. 87 SFO procent af antal mulige børn 76% Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Dansk 900 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 1110 955 1050 1050 1320 1470 147 0 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 Totalt Praktisk/musiske 450 780 390 fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 75 70 75 75 85 90 90 Side 199 af 308

Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 98 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 15,95 Gennemsnitlig udgift pr. elev 44.700 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 188.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,7 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 6,1 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 3.448 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 40,1% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 7640* Udearealer 13301* Andet: * tallene er gældende for i år, men vil naturligvis ændre sig, hvis der bliver oprettet et børnehus i Hjerk-Harre. Side 200 af 308

Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 6,49% Evt. forklaring: Vi har i perioden haft 3 langtidssygemeldinger. Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 46 Engelsk 27 Kristendomskundskab 0 Historie 45 Samfundsfag 0 Tysk 100 Idræt 92 Musik 83 Billedkunst 17 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 0 Matematik 55 Natur/teknik 43 Geografi 50 Biologi 34 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik Dansk som andetsprog Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Vi har fået uddannet ekstra matematik og N/T lærere. Ligeledes har vi søgt og fået både musik og fysiklærere. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,18(28) Dansk retstavning 7,21(28) Dansk skr. Fremstilling 4,18(28) Dansk mundtlig 7,04(28) Dansk orden 3,36(28) Matematik færdigheder 8,43(28) Matematik problemløsning 7,82(28) Engelsk mundtlig 6,96(28) Fysik/kemi mundtlig 5,43(28) Side 201 af 308

Udtræksfag Geografi skriftlig 7(12) Biologi skriftlig 5,56(16) Engelsk skriftlig 6,44(16) Tysk/fransk Historie Samfundsfag 7,25(12) Kristendomskundskab Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Prøveresultat fra maj 2009 viser, at 1. kl. er kommet rigtigt godt fra start. En stor del af eleverne er hurtige og sikre læsere. Mens en lille gruppe opnår et sikkert resultat, men tidsforbruget tyder på en mangelfuld, eller omstændelig angrebsmetode. 2. kl. Prøveresultatet fra maj 2009 viser, at 2. kl. har en stor gruppe af sikre og hurtige læsere. En lille gruppe et sikkert resultat, men tidsforbruget tyder på en mangelfuld eller omstændelig angrebsmetode. En lille gruppe af elever er opmærksomhedskrævende, og der er sat ind med en særlig tilrettelagt undervisning. 3. kl. Prøveresultatet fra maj 2009 viser en meget stor gruppe af sikre og hurtige læsere og prøveresultatet er uproblematisk. For ganske få er resultat opmærksomhedskrævende og der er sat ind med en særligt tilrettelagt undervisning. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 74 % 15 % 11 % Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen har sammen med pædagogisk råd udarbejdet næste års indsatsområder. Dette var en god proces som vil blive gentaget til næste år. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Stefan Frøkjær-Jensen Skolebestyrelsesformand: Jaap Boes Side 202 af 308

Side 203 af 308

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Titel: Overgang fra daginstitution til skole Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skole-hjemsamarbejde Fagfordeling Trivsel Sorgpolitik og handleplan Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Voldspolitik Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Side 204 af 308

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Skivehus Skole Side 205 af 308

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn og traditioner Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling: Bh. kl. 3. kl. Mellemtrin: 4. kl. 6. kl. Overbygning: 7. kl. 9. kl. Modtageklasser Skolen modtager elever fra Hem Skole fra og med 7. kl. Traditioner: Første og sidste skoledag markeres fælles for hele skolen med fast invitation til forældre og naboer til fællesarrangement i hallen. Luciaoptog i december på skolen, på Skovbakkehjemmet og på daginstitutionen Rosenbakken. Sidste skoledag før juleferien er der julegudstjeneste for alle elever i Resen Kirke. Fastelavnsfest for elever i indskoling og på mellemtrinnet. Morskabsdag for alle elever på afgangselevernes sidste skoledag. Fælles emneuge hvert år aftenarrangement for forældre. Morgensang i Bh.kl. 6. kl. Bedsteforældredag og fælles juletræsfest i klynge 1. Lejrskole/skolerejse 4 gange i den enkelte elevs skoleforløb. Skolens fysiske placering tæt på skoven, stranden og byen udnyttes i stor udstrækning i undervisningen. Værdigrundlag og formål Lad dem lege i livstræets krone, lad dem føle, at livet er stort. Lad dem skue de blå horisonter, og himmelhvælvingens port. Skivehus Skole har som sit formål: I samarbejde med forældrene og med rod i børnenes nysgerrighed at udvikle eleverne til at møde verden med livsmod, social kompetence, ansvarlighed og faglig indsigt At understøtte fællesskabet og et læringsmiljø, o der danner en positiv og tryg ramme om personlig og social udvikling og faglig fordybelse o der sikrer balancen mellem tradition og fornyelse, mellem sikker grund og dybt vand o der i respekt for forskellighed, ligeværd og fællesskab møder barnet, hvor det er: personligt, socialt, kulturelt og fagligt o der retter særlig opmærksomhed på legen, fortællingen og det levende ord, de skabende, kunstneriske udtryksformer og den faglige analyse At udvikle fysiske rammer, der giver børn tidssvarende udfoldelsesmuligheder Side 206 af 308

B. Indsatsområder (Skoleåret 2008-2009) Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed I maj 2009 er der, med stor succes, gennemført en SMIL-uge (sundhed, motion, idræt og leg) for hele skolen. Emneugen blev afsluttet lørdag med en fælles aktivitetsdag for både forældre og børn. De fleste årgange har gennemført tværfaglige forløb med fokus på fysisk og psykisk sundhed og idræt bl.a. med udgangspunkt i temaet En sund sjæl i et sundt legeme Indskolingen har morgenmotion 3 dage om ugen På forældremøder, bl.a. i indskolingen, aftales eller udarbejdes retningslinjer om sundhed og børnenes kostvaner. På mellemtrinet er der etableret frugtordninger i stedet for kageordninger. En ny legeplads er bestilt og forventes opsat i efteråret 2009 Tilbuddet om skolesport fungerer godt. 25-30 børn deltager Der er udarbejdet en overordnet sundhedspolitik på skolen Overbygningen benytter flittigt sportshallen i frikvartererne Skolen deltager desuden i forskellige kampagner eks. Aktiv rundt i Danmark. Vi opfordrer både mundtligt og skriftligt forældrene til, at deres børn cykler i skole. På skolen er der opsat koldtvandsautomater. Personalet er med i et kommunalt sundhedstilbud (fysioterapeut, massør, kiropraktor, motionstilbud) Skolens sundhedspolitik fungerer. Ingen børn nyder slik, chips og sodavand på skolen, og flere elever køber fornuftig mad i skoleboden. I indskolingen drikker 95 % af børnene vand til madpakkerne. Skolens udeareal bliver brugt til alle former for boldspil og lege, samt til forskellige morgenmotionsaktiviteter, som børnene ofte fortsætter med i frikvartererne. I skole-hjemsamtalerne debatteres barnets trivsel både fysisk og psykisk. SMIL-ugen har medført, at flere børn har fået øje på nye sportsaktiviteter (linedance, kampsport, folkedans atletik, golf m.m.) og vist stor interesse for disse. Skolens selvvalgte indsatsområde Faglig læsning Der er blevet gennemført pædagogisk arr. om faglig læsning Elisabeth Arnbaks bog Faglig læsning er indkøbt til alle. Der er arbejdet med læsning i alle fag. Der er blevet debatteret læsning med forældrene ved skole-hjemsamtaler og på forældremøder. LUS fortages af dansklærerne, men ikke af faglærerne. Flere anvender forskellige læsestrategier. Årgangsvis er der blevet udarbejdet årsplaner med fokus på faglig læsning. Alle årgange har arbejdet med forskellige faglige læseforløb. Der er øget bevidsthed om elevernes ordkendskab og forforståelse. Nogle team har lavet aftaler om hvem og hvornår, der er fokus på faglig læsning. En del elever har opnået større faglig forståelse af faglige tekster. Alle lærere er med til at udvikle elevernes læseforståelse. Det pædagogiske personale har generelt øget fokus på faglig læsning Side 207 af 308

Øvrige indsatsområder Overgang fra daginstitution til skole Overgangen fra børnehave til skole har været uproblematisk. Aftalerne med Daginstitution Rosenbakken og Børnehaven Lærkereden er gennemført med succes. Børnene fra Daginstitution Rosenbakken besøger skolen flittigt og deltager i mange arrangementer og traditioner på skolen. Der er afholdt flere møder i brobygningsgruppen Rosenbakken - Skivehus Skole, hvor forskellige temaer er debatteret og udmundet i fælles fodslag. Personalet fra Rosenbakken har deltaget i bl.a. info-aften for kommende børnehaveklasseforældre og et pædagogisk arrangement i indskolingen. Børnehaveklasselederne har ligeledes deltaget i et pædagogisk arrangement i Daginstitution Rosenbakken. Brobygningsgruppen Rosenbakken-Skivehus Skole fortsætter samarbejdet. På første møde aftales hvilke temaer og tiltag, gruppen i det kommende skoleår vil arbejde med. De eksisterende samarbejdsaftaler og aktivitetsaftaler med Børnehaven Lærkereden og Daginstitution Rosenbakken fortsætter uændret. Pædagogisk Læringscenter : SE BILAG 1 Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At eleverne bliver bevidste om klimaet og egen indflydelse på samme At alle klasser modtager undervisning om emnet klima/miljø og at denne undervisning resulterer i produkter, som er egnede til udstilling. Alle elever erhverver sig kendskab til miljømærket Handleplan Alle elever deltager i fremstilling af produkter til en fælles udstilling for forældre. Deltagelse i fælles kommunale temadage. I overbygningen vil 7. årgang have 3 fagdage med fagene biologi, geografi og fysik/kemi, for derefter at arbejde selvstændigt med et selvvalgt produkt. På 8. og 9. årgang vil der klassevis blive arbejdet med emnerne og produkterne. Indskoling og mellemtrin planlægger og gennemfører emnuger om klima. Arbejde med faglige tekster fra klimakonferencen Tegn vi ønsker at se succeskriterier Øget miljøbevidsthed eks. besparelser på el, vand og varme Fælles sprog/forståelse i forhold til klimaproblematikker Side 208 af 308

Inklusion og rummelighed Mål At der er plads til alle, men ikke til alt At handleplan for Den røde tråd implementeres: At undervisningens mål og formål formidles til eleverne forud for hvert undervisningsforløb At der er en genkendelig og tydelig struktur i mødet mellem underviser og elev, med en naturlig fortløbende progression gennem skoleforløbet og med særligt fokus på sammenhængen ved afdelingsskift At der etableres og vedligeholdes en viden om den enkelte elevs måde at lære og være på og at disse forskelligheder tilgodeses med speciel fokus ved afdelingsskift At det fysiske undervisningsmiljø er indbydende, fleksibelt og inspirerende samt at det understøtter den naturlige fortløbende progression og forbinder afdelingerne gennem skoleforløbet At der er klare, afstemte og udtalte forventninger Handleplan Implementering af Den røde Tråd Uddannelse af kontaktlærere (Rummelighedspulje) AKT-kurser for det pædagogiske personale Alle afdelinger arbejder med udvikling af organisationsformer og strukturering af undervisning, som tilgodeser elevernes behov for differentiering Optimering af ressourceanvendelse i specialcentret Tegn vi ønsker at se succeskriterier Alle elever oplever at de faglige krav er opnåelige Plads og rum til at løse undervisningsopgaven Fagligt løft Alle handler i forhold til fælles og respekterede adfærdsnormer Skolens selvvalgte indsatsområde Pædagogisk Læringscenter : SE BILAG 2 Den røde tråde: SE BILAG 3 Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebib -liotekar Praktiklærer Pæd. Itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Antal 1 0 0 0 15 0 0 Andet Side 209 af 308

C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed skolens arbejde med faglighed Indsatsområdet Faglig læsning Fokus på holddannelse Fagudvalg i dansk, matematik og sprog hvert år Fagudvalg i øvrige fag i turnusordning Fokus på tidlig læseindsats og kompencerende IT Pædagogisk læringscenter understøtter faglige initiativer og tiltag Efter-videreuddannelse af personalet Faglige udviklingsområder Yderligere udvikling af AKT-området Elevplaner Intranet D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Alle fag på alle årgange anvender hvert deres evalueringssystem. En del af evalueringerne gennemføres med tværfagligt udbytte. Ud over de standardiserede tests anvendes der i indskolingen i særlig grad elevsamtaler, elevplaner, elev dokumenter, klassesamtale, SMTTEmodellen, evalueringsark, LUS og muren. Mellemtrinnet anvender faglige test i matematik og dansk, og i alle fag evalueres der under og efter emner/forløb med forskellige modeller (udstillinger, elevsamtaler, fremlæggelser, skriftlige opgaver, koncerter, spørgeskemaer). I overbygningen har afdelingen de sidste år haft fokus på at skabe optimale rammer for den faglige indlæring. Dette foregår ved hjælp af lærer elev samtaler, skole hjem samtaler med for og eftermøder samt elevplaner og standpunktskarakterer. Den løbende evaluering af det sociale miljø og kompetencer i overbygningen foregår ved hjælp af regelmæssige drøftelser på afdelingsmøder, teammøder og klassemøder og samtalerne lærer elev og skole hjem. Vurdering: Skolen er velfungerede på langt de fleste årgange og fag i forhold til evaluering af undervisningens udbytte, mens der flere steder fortsat skal udvikles på evalueringen af selve læreprocessen og den enkelte lærers funktion. Der evalueres løbende på lærerprocessen som en integreret del af den daglige undervisning dels individuelt, men også som en naturlig del af teamsamarbejdet, men kun i et vist omfang systematisk. Side 210 af 308

Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Generelt er der en stigende progression i elevernes inddragelse fra de yngste klasser til de ældste. En udvikling fra medindflydelse til egentlig medbestemmelse og medansvar. På alle klassetrin dannes eleverne til medansvar for egen læring ved at lade dem have indflydelse/ medbestemmelse i en zone for nærmeste udvikling. Eleverne har medindflydelse indenfor de rammer som gives af trinmål, materialevalg, timetal, samt deres eget kompetenceniveau og medbestemmelse i form af emnevalg, materialevalg, fremlæggelsesformer. Der evalueres løbende på lærerprocessen som en integreret del af den daglige undervisning dels individuel, men også som en naturlig del af teamsamarbejdet. Der arbejdes på, at eleverne føler en sammenhæng mellem ansvarsfølelse og medbestemmelse. Eleven skal opleve at de har medindflydelse på deres skoleliv og deraf føler sig ansvarlig overfor hinanden, lærerne og skolens fysiske rammer. Dannelsesprocessen varierer meget fra team til team og fra person til person, men beskrives årligt i årgangenes overordnede årsplaner. Vurdering: Der er en høj grad af elevinddragelse på langt de fleste fagområder og årgange. Inddragelsen er dog afhængig af faktorer som elevernes alder og fag/ emne. De konkrete tiltag er meget situationsbestemte og personafhængige og lader sig derfor vanskeligt beskrive i generelle termer. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Specialcenteret/støttecenteret indsatsområder retter sig primært mod indskoling og mellemtrinselever med særligt behov (tidlig indsats). Overbygningseleverne henvises primært til lektiecafé og holdundervisning i brug af ITkompenserende værktøjer. Læsevejlederen afholder klasse-læsekonference 1. - 7. klassetrin på baggrund af standartiserede læseprøver. Der gennemføres læse/stavekurser for mellemtrinselever på små hold. Der tilbydes forløb for enkelt-elever med skolens kontaktlærere. Der tilbydes skolens personale og forældre rådgivning/ vejledning i Butikken på skolen med deltagelse af specialvejleder, skolepsykolog og AKT-konsulent. Vurdering: Der opnås det bedste udbytte for eleverne, når undervisningen varetages af kompetente og uddannede medarbejdere. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse: De elever, der ikke har dansk som modersmål, tilbydes undervisning i dansk som andetsprog i løbet af skoleåret. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med elevernes dansklærer og tager så vidt muligt udgangspunkt i noget, som klassen arbejder med i dansk. Side 211 af 308

Elever undervises enkeltvis eller i mindre hold, og undervisningen finder sted i eller uden for normal undervisningstid. I indskolingen fokuseres på sproglig forståelse og læseudvikling. På mellemtrinnet arbejdes der desuden med forforståelse til litterære tekster, skriftlig formulering, grammatik og ordforråd. I overbygningen udvides indsatsen med bl.a. hjælp til disponering og forståelse af stileemner og projektopgaver. Vurdering: Der er et lavt antal tosprogede i klasserne, og alle er velintegrerede, den enkeltes personlige situation taget i betragtning. Eleverne indgår i skolens hverdag på lige fod med andre elever. Faktorer som alder ved ankomst til Danmark og familiens integrationsniveau har en stor betydning for de tosprogede elevers skolegang. Det er skolens opfattelse, at elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig tilfredsstillende i forhold til deres individuelle forudsætninger. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Der udarbejdes gensidige forventningspapirer gennem hele skoleforløbet, dog med størst vægt på processen i indskolingen og ved afdelingsskifte. I indskolingen skrives der nyhedsbreve, som hovedregel ugentligt, til forældrene. På mellemtrinnet skrives nyhedsbrevene månedligt og i overbygningen modtager forældrene nyt kvartalsvis op til hver af de store ferier. Derudover kontaktes forældrene efter behov. Der gennemføres ét forældremøde på hver årgang, ét hjemmebesøg og én samtale på 1. årgang og to skole-hjemsamtaler på hver af de øvrige årgange. Eleverne deltager i skole-hjemsamtalerne så snart de vurderes at være modne til det. På forældremøderne laves aftaler, eksempelvis laves der alkoholaftale for hele 7. årgang i slutningen af 6. klasse. Alle skolehjemsamtaler kvalificeres ved lærer-elevsamtaler og ved udarbejdelse af elevplanerne. Elevplanernes sociale og trivselsmæssige del udfyldes af klassens lærere i fællesskab. Fagligt udfyldes der fuld elevplan for dansk, matematik, naturfag og sprog, mens de øvrige fag bidrager til elevplanerne. Forældre er velkommen til at komme og deltage i undervisningen på skolen, og der inviteres til fællesarrangementer, hvor forældrene har mulighed for at få et indblik i en bid af elevernes læring. Vurdering: Arbejdet med forventningspapirerne er omfattende, men også meget udbytterigt og anvendeligt i det daglige arbejde. Frekvensen af information til hjemmene skønnes at være på et passende leje. Den fremtidige digitalisering af informationerne forventes at tage sit udgangspunkt i nyhedsbreve. Antallet af forældremøder er passende og der udvikles til stadighed på form og indhold i de enkelte team. Sammenhængen mellem lærer-elev samtale, skole-hjemsamtale og elevplan er endnu under udvikling og forventes at ændre sig sammen med, at formen på elevplanen tilpasses behov og ønsker. Side 212 af 308

E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 (ABP) Viceinspektør 1 (SBJ) Afdelingsledere 0 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 (HØ) USFO-leder 0 Administrativt personale 1 (MBM) Lærere 34, 26 Fuldtidsstill. 36 Medarb. Bh.kl.lærere 2,00 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 3,78 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Pædagogmedhjælpere 3,03 Fuldtidsstill. 5 Medarb. Teknisk serviceleder 1 (AL) Servicemedarbejdere 5 (1 Pedel medhj. + 4 Rengøringsass.) Andet ex. Flexmedarbejdere 1 Elevtal Antal elever Bh. Kl. 37 2 1. klasse 39 2 2. klasse 35 2 3. klasse 43 2 4. klasse 39 2 5. klasse 41 2 6. klasse 39 2 7. klasse 64 2 8. klasse 61 3 9. klasse 48 3 Modtageklasse 27 (27) Elever i alt 473 SFO Bh. Kl. - 3. kl. 116 SFO procent af antal mulige børn 75% () heraf modtageklasseelever Antal spor Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende lagt Dansk 900 900 540 540 Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1110 955 1050 1050 1320 1470 1470 Matematik 450 450 360 360 Naturfag 560 570 570 515 540 540 790 840 840 (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 575 690 780 750 325 390 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Side 213 af 308

Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev > 99 % gennemført? Evt. forklaring Der aflyses normalt aldrig lektioner i indskoling og mellemtrin. Lektioner der ikke kan læses på det planlagte tidspunkt omlægges til andre tidspunkter (en anden dag forlænges) eller undervisningen gennemføres af en anden underviser i et andet fag. I overbygningen kan dette oftest også lade sig gøre, men i enkelte tilfælde kan elever blive bedt om, at arbejde alene på skolen under punktvis tilsyn. Kun i helt særlige tilfælde sendes elever hjem uden at timerne kompenseres. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 20,05 Gennemsnitlig udgift pr. elev 40.300 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 540.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 132.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 12,4 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,4 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.608 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse (MK1 : 11 elever; MK2 : 8 elever; MK3 8 elever) 9,0 Gennemsnitlig udgift pr. elev 67.200 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger): 7,2 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,6 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.608 Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 50,2 Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 8.878 Udearealer 85.000 Andet 1.490 Side 214 af 308

Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 39,96 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1.609 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 2,82% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende % til linjefagsuddannelse (1. 9. kl.). Dansk (9 / 20) 45 Engelsk (11 / 16) 69 Kristendomskundskab (8 / 18) 44 Historie (7 / 16) 44 Samfundsfag (0 / 6) 0 Tysk (4 / 8) 50 Idræt (11 / 20) 55 Musik (4 / 12) 33 Billedkunst (/8 / 10) 80 Håndarbejde (4 / 4) 100 Sløjd (1 / 1) 100 Hjemkundskab (0 / 6) 0 Matematik (8 / 20) 40 Natur/teknik (5 / 12) 42 Geografi (1 / 8) 13 Biologi (7 / 8) 88 Fysik/kemi (6 / 8) 75 Specialpædagogik - Dansk som andetsprog - Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Skolens ledelse ser også på andre kvalifikationer og vægter i flere tilfælde erfaring, efteruddannelse eller andre særlige forudsætninger højere end den oprindelige linjefagsuddannelse. Gennem efter- og videreuddannlese, rekruttering, teamsammensætning og justeringer af fagfordeling, arbejdes der for at sikre den bedst mulige faglige, pædagogiske og didaktiske dækning af alle fag. Side 215 af 308

F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 5,33(49) Dansk retstavning 5,71(49) Dansk skr. Fremstilling 6,53(49) Dansk mundtlig 6,88(49) Dansk orden 5,84(49) Matematik færdigheder 8,59(49) Matematik problemløsning 7,57(49) Engelsk mundtlig 7,45(49) Fysik/kemi mundtlig 6,88(49) Udtræksfag Geografi skriftlig 6,65(26) Biologi skriftlig 6,04(23) Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie 6,88(26) Samfundsfag Kristendomskundskab 8,09(22) Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Den standardiserede læseprøve OS64 er taget på 1. klasserne i slutningen af april måned. OS64 er en ordstillelæseprøve med 64 opgaver. Det maksimale tidsforbrug er 10 minutter. Opgaverne består af skrevne ord efterfulgt af fire tegninger, hvoraf den ene tegning svarer til ordet. På grundlag af rigtighedsprocent og læsetid kan elevernes læseresultat placeres i et kategorisystem. Det samlede læseresultat: 92 % af elevernes prøveresultat er uproblematisk. 8 % af elevernes prøveresultat er meget opmærksomhedskrævende. 2. kl. Den standardiserede læseprøve OS120 er taget på 2. klasserne i slutningen af april måned. OS120 er en ordstillelæseprøve med 120 opgaver. Det maksimale tidsforbrug er 15 minutter. Opgaverne består af skrevne ord efterfulgt af fire tegninger, hvoraf den ene tegning svarer til ordet. På grundlag af rigtighedsprocent og læsetid kan elevernes læseresultat placeres i et kategorisystem. Det samlede læseresultat: 68 % af elevernes prøveresultat er uproblematisk. 15 % af elevernes prøveresultat er minde opmærksomhedskrævende. 17 % af elevernes prøveresultat er meget opmærksomhedskrævende. Side 216 af 308

3. kl. Den standardiserede læseprøve SL60 er taget på 3. klasserne i starten af maj måned. SL60 er en læseprøve med 60 sætningslæseopgaver. Det maksimale tidsforbrug er 15 minutter. Hver opgave består af en sætning og fem tegninger. Eleven skal vælge den korrekte tegning til sætningen. På grundlag af rigtighedsprocent og læsetid kan elevernes læseresultat placeres i et kategorisystem. Det samlede læseresultat: 90 % af elevernes prøveresultat er uproblematisk. 3 % af elevernes prøveresultat er minde opmærksomhedskrævende. 7 % af elevernes prøveresultat er meget opmærksomhedskrævende. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD- TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet 27 4 17 1 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolen har modtageklasser og integrerede elever. Der er et lavt antal tosprogede på skolen og alle er velintegrerede, den enkeltes personlige omstændigheder taget i betragtning. Generelt betragtes og behandles de tosprogede elever som alle andre elever, i det deres resultater er sammenhængende med de samme faktorer som gælder for dansktalende børn. Faktorer som alder ved ankomst til Danmark og familiens øvrige integrationsniveau har også en stor betydning, og ligeledes har elevens kulturelle opfattelse og forståelse af skole og læring en indvirkning. Set under et, er det skolens opfattelse at elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig fuldt tilfredsstillende i forhold til deres individuelle forudsætninger. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen ved Skivehus Skole har været løbende inddraget i processen med virksomhedsplanen/ kvalitetsrapporten både dette - og de foregående år. Bestyrelsen er enig i rapportens formuleringer og kan tiltræde dens indhold. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Annette Bak-Pedersen Skoleinspektør Henrik Aavild Skolebestyrelsesformand: Side 217 af 308

Virksomhedsplaner 2009

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2000 Titel: Pædagogisk Læringscenter (Bilag 1) Skolens selvvalgte indsatsområde Titel: Pædagogisk Læringscenter (Bilag 2) Titel: Den røde tråd (Bilag 3) Skolens principper/retningslinjer/politikker Beslutningsdato Revisionsdato Principper Lejrskoler og skolerejser - 25.09.07 Elevplaner - 15.03.07 Teamdannelse - 25.09.07 Tilsyn med eleverne - 25.09.07 Skemalægning - 25.09.07 Skolearbejde under eleveres ekstraordinære frihed - 25.09.07 Brug af mobiltelefoner på skolen - 25.09.07 Slik, chips og sodavand på skolen - 19.06.07 Skemalægning - 25.09.07 Retningslinjer mv. Mærkedage for medarbejdere mv. - 21.04.08 Prioritering af kursus og efteruddannelsesmidler - 08.01.08 Ulovligt elevfravær - 07.08.08 Arbejdsmiljøarbejdet - 09.10.06 Spilleregler for MED udvalget - 04.06 Ansættelser - 18.08.03 Retningslinjer for skolebibliotekets indkøb - 26.02.08 Retningslinjer for skoleårets planlægning - 11.07 Grundlag og værdier for samarbejde - 21.04.08 Organisations, samarbejds- og opgavebeskrivelser - 06.07 Politikker Rygepolitik - 07.01.08 - - Virksomhedsplaner 2009

SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Indsatsområde Skivehus Skole 2008-2009 Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Skolebiblioteket skal medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at udvikle deres lære- og læselyst. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Vi ønsker, at skolebiblioteket på Skivehus Skole skal medvirke til: At udvide og optimere materialesamlingen med særligt fokus på den differentierede faglige læsning. At understøtte elevernes og kollegaernes materialebehov. At medvirke til at stimulere elevernes generelle læselyst. Hos os betyder det Faglig læsning Faglig læsning er indsatsområde i alle fag og på alle klassetrin. I samarbejde med læsevejledere og klasseteams skaffes relevante materialer. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At udvide og Tydelig præsentation af Løbende samt optimere de relevante materialer ved skoleårets materialesamlingen vi har eller anskaffer. afslutning med særligt fokus på den Biblioteksundervisning i differentierede søgningen af faglige læsning. faglitteraturen/websider. At understøtte elevernes og kollegaernes materialebehov. At medvirke til at stimulere elevernes generelle læselyst. En skolebibliotekar bliver uddannet til læsevejleder. Etablere et samarbejde med læsevejlederne. Faglitterær læsequiz. Elever laver anmeldelser af faglitteratur/websider. Tematiske udstillinger Ansvar Teamet på skolebiblioteket samt alle skolens lærere. Tegn på succes Et fælles sprog for formål og teknikker. Større lyst til at anvende læsning som kilde til information og ny viden i alle fag. En generelt bedre faglig forståelse hos alle elever efter læsning af fagtekster. Tættere samarbejde mellem faglærere og Virksomhedsplaner 2009

af fagbøger. skolebiblioteket. Evaluering: Elevkonference på Skolekom videndeling. Kortlægge hvordan vi kan tilgodese overbygningens akutte behov for specifikke faglige tekster. I samarbejdet med kollegaerne har vi klart fornemmet en anden interesse for skolebibliotekets materialesamling og muligheder. Fokusset på den faglige læsning er øget, tilsvarende lærerbibliotekets samling. Indkøbet af Elisabeth Arnbaks bog Faglig læsning til alle lærere understøtter tiltaget. Det kan kun anbefales, at alle læser den, den sidste 2/3 del er direkte praksisrelateret. Generelt har vi dog skudt over målet, i det vi ikke har taget højde for personaledækningen i dette skoleår. Derfor er alle aktiviteter ikke blevet iværksat. Vi håber alligevel, at vi over tid kan få de gode tiltag implementeret samarbejde med læsevejlederne, læsequiz, videndeling (Intranet/Skolekom), fortsat udbygning af materialesamlingen etc. Virksomhedsplaner 2009

SKOLENS PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER Indsatsområde - Skivehus Skole 2009-2010 Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Skolebiblioteket skal medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at udvikle deres lære- og læselyst. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Vi ønsker, at skolebiblioteket på Skivehus Skole skal medvirke til: At eleverne er interesseret i og kan søge viden om klima. At biblioteket er en aktiv sparringspartner for elever og kollegaer. At biblioteket formidler bredt og anderledes Hos os betyder det: At skolebiblioteket understøtter klassernes faglige indsats At klimaproblematikken visualiseres på skolebiblioteket Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At eleverne er Der udarbejdes Løbende samt interesseret i at relevante udstillinger, ved skoleårets søge viden om herunder også afslutning. klima. elevprodukter. At biblioteket er en aktiv sparringspartner for elever og kollegaer. I samarbejde med skolens klimakoordinator etableres forskellige fælles tiltag. Ansvar Teamet på skolebiblioteket i samarbejde med kollegaer og koordinatorere. Tegn på succes Fokus på den relevante faglige litteratur. Undreoplevelser for eleverne. Nysgerrighed og engagement hos eleverne. At biblioteket formidler bredt og anderledes Udstillinger på skolebiblioteket: Undrekasse Klimasøjle Faktavæg Statistikmand Boghylde Fladskærm?! Evaluering Virksomhedsplaner 2009

Den røde Tråd Overordnet målsætning (revideret og vedtaget på pæd. møde 10.11-08): 1 At der er en rød tråd i skolens kultur og dermed i elevernes samlede skoleforløb i form af: o Tryghed o Trivsel o Struktur o Disciplin/ selvdiciplin. Definition og begrebsafklaring: Oplevelsen af skolens kultur, set fra elevernes side, skal opleves som sammenhængende i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet fra indskoling til udskoling, og der skal arbejdes for et undervisnings- og arbejdsmiljø der fremmer såvel elevernes som medarbejdernes muligheder for at yde det maksimale. Delmål: 1. At undervisningens mål og formål formidles for eleverne forud for hvert undervisningsforløb. Tiltag: Eleverne skal gøres bekendt med målet for undervisningen inden et forløb påbegyndes. Inden lektionen/modulet påbegyndes synliggøres dagens program/lektionens indhold herunder også arbejdsform. 2. At der er en genkendelig og tydelig struktur i mødet mellem underviser og elev, med en naturlig fortløbende progression gennem skoleforløbet - og med særligt fokus på sammenhængen ved afdelingsskifte. Tiltag: At der gennem skoleforløbet er en fælles overordnet tilgang til klasserumsledelse. 1) ved overgange tages udgangspunkt i - for børnene - kendte klasserumsledelsesmetoder 2) alle elever sidder på deres pladser, når timen begynder 3) undervisningen begynder, når der er helt ro 4) eleverne skal række hånden op, når de vil sige noget 5) læreren har ansvaret for, at klasselokalet efterlades ryddeligt 6) læreren er den sidste, der forlader undervisningslokalet 7) håndtering af mobiltelefoner o. lign skal følge skolebestyrelsens principper 8) ved valg af arbejdsform skal der tages hensyn til, at urolige og svagt fungerende grupper arbejder i klasselokalet og tæt på læreren. 3. At der etableres og vedligeholdes en viden om den enkelte elevs måde at lære og være på - og at disse forskelligheder tilgodeses med speciel fokus ved afdelingsskift Tiltag: Undervisningen skal tilrettelægges, så den giver eleverne mulighed for at lære på forskellige måder. Organisering af undervisningen skal tage højde for, at eleverne har brug for forskellige former for struktur I teamsamarbejdet og ved overgange skal der løbende videndeles og informeres om den enkelte elevs optimale læringssituation både på det personlige og faglige plan Opdatering af tjekliste til brug ved overleveringsmøderne 1. kl., 4. kl. og 7. kl. Det kommende team deltager i undervisningen i den klasse, teamet skal overtage Etablere en rotationsdag, hvor personalet bytter klasse/afdeling Gamle elever fortæller kommende elever om afdelingens kultur/samværsaftaler Virksomhedsplaner 2009

4. At det fysiske undervisningsmiljø er indbydende, fleksibelt og inspirerende - samt at det understøtter den naturlige fortløbende progression og forbinder afdelingerne gennem skoleforløbet. Tiltag: Personalet udarbejder et fælles regelsæt for Den gode praksis for 1) undervisningslokaler 2) klyngen/fællesarealer 3) udearealer 5. At der er klare, afstemte og udtalte forventninger Tiltag: Skole-hjem 1) Fælles skabelon til brug ved udarbejdelse af gensidige forventningspapirer, som anvendes ved forældremøder i 1. kl., 4. kl. og 7. kl. Forældrerådet sammenskriver forventningspapirerne, og disse revideres ved afdelingsskift Medarbejder elev 1) Udarbejdelse af ordensregler for hver afdeling 2) Medarbejderne skal være gode rollemodeller Elev elev 1) Udarbejdelse af samværsregler i hver klasse 2) Indførelse af en legepatruljeordning. Et antal elever fra mellemtrinnet har ansvaret for leg med de små i frikvartererne 3) Etablere venskabsklasser Medarbejder medarbejder 1) Udarbejdelse af gensidige forventningspapirer kollegerne i mellem både mht. det faglige og det sociale samspil. Nye kolleger informeres om papirerne 2) Der udarbejdes spilleregler for, hvordan vi fastholder hinanden på fælles beslutninger Virksomhedsplaner 2009

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Vestsalling skole og Dagtilbud - VSD Virksomhedsplaner 2009

A. Beskrivelse af skolen Indledning Vestsalling skole og dagtilbud blev 1. august 2008 en ny institution som rummer 4 tidligere selvstændige folkeskoler i Lem, Lihme, Ramsing og Rødding. Den udvidede SFO Fjordbo i Lihme og den udvidede SFO i Ramsing Troldebo, samt børnehaven Birkely i Lem. Institutionen ledes af én øverste leder samt 9 afdelingsledere. Denne virksomhedsplan omfatter fælles indsatsområder for skole- og SFO del for skoleåret 2009/2010 Fakta delen er opdelt på hvert undervisningssted. I bilag 1 findes særskilt plan for VSD udskolingen. I bilag 2 findes særskilt plan for PLC. For afsnit E og F gælder, at vi har sammenfattet oplysningerne fra de lokale afdelinger af VSD til ét afsnit om rammebetingelser og ét afsnit om resultater. Særlige kendetegn/traditioner I Vestsalling Skole og Dagtilbud ønsker vi at fastholde nærheden i opgaveløsningen via opretholdelse af de små enheder i de eksisterende lokalsamfund, kombineret med kvalitativ helhedsorienteret ledelse af distriktet som helhed. Vestsalling Skole og Dagtilbud vil i kraft af sin kvalitet og nærhedsprincip give børn og unge det bedst mulige fundament for personlig udvikling, socialisering og livslang læringslyst. Vestsalling Skole og Dagtilbud vil udvikle et kompetencecenter med en alternativ organisering, som løser såvel faglighedsudfordringer som rummelighedsudfordringer tværfagligt, værdigt og økonomisk forsvarligt. Gennem samarbejde vil vi udbygge et eksisterende velfungerende tilbud til børn og unge, som kan sikre en væsentlig del af rammerne for det gode og hele barneliv og for det lærings- og livslystne ungdomsliv. Vestsalling Skole og Dagtilbud vil: At der skabes en organisation med udgangspunkt i nuværende medarbejderkreds, hvor ansøgerfeltet er stort, når der skal besættes ledige stillinger. At der skabes en stærk tværfagligt funderet ledelse og en effektiv administration. At alle organisationens parter inddrages i relevante ejerskabsskabende processer. At der skabes en model, hvor rummelighed og faglighed er forenelige størrelser. At kvalitativ personlig udvikling, socialisering og faglig vækst forenes for organisationens målgruppe. Fastholde og udvikle et kvalitativt og tidssvarende udskolingstilbud i VSD regi. Fastholde og udvikle den internationale indsats gennem årlige Work Camps. Virksomhedsplaner 2009

B. Indsatsområder VSD. Skoleåret 2008-2009. Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed: Evaluering: Den samlede organisation har haft stærkt fokus på sundhed for børn/elever og medarbejdere. Der har været fokus på Trivsel sundhed for sjælen. Bevægelse - fysik aktive mennesker er sunde mennesker Sunde madordninger i dagtilbud, SFO og skoledel der skal det rigtige brændstof til. Handleplanens indsatser beskrevet i kvalitetsrapport 08 er alle gennemført med succes. Indsatserne implementeres i den fortsatte praksis i VSD. Næste års indsats rettes mod fjerne forhindringer som aktuelt blokerer for etablering af en egentlig skolekantine, hvor der hver dag under elevmedvirken fremstilles sund nærende billig mad, som kan indtages med appetit af vore aktive børn/elever. Næste år vil endvidere bære præg af at VSD samlet arbejder med et kombineret læse- og bevægelsesbånd der inddrager den fysiske dimensions betydning for koncentrationen. Skolens selvvalgte indsatsområde Etablering af én fælles organisation Roller i en fusioneret organisation. Evaluering: Skoleåret 2008/09 har været et særdeles krævende år for alle med tilknytning til VSD. Tunge beslutninger vedrørende fremtidig placering af udskolingselever, ansættelse af øverste leder og omfattende reformarbejde, såvel pædagogisk som organisatorisk. Få af dette indsatsområdes overordnede mål er nået, men der står fortsat mange personalemæssige processer for døren i kommende skoleår, med henblik på at skabe ejerskab til den overordnede målsætning om én fælles organisation med veldefinerede roller til alle. Arbejdet fortsættes i kommende år under uforandrede overskrifter. Ledelsen vil i samarbejde med forældrekreds, medarbejdere og organisationens fælles organer gennemarbejde processer med henblik på at skabe klare rolledomæner for alle. I dette arbejde involveres alle formelle fora i organisationen. Det er således et mål i sig selv at opnå veldefinerede roller for alle i VSD med henblik på at styrke betingelserne fo,r at alle aktører i VSD dagligdag har de bedste forudsætninger for at arbejde med det overordnede mål i VSD en skole til tiden, hvor det er rart at lære og være. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Der er nået fine resultater i det interne samarbejde mellem de fire afdelinger af VSD men målene fra sidste virksomhedsplan er ikke til fulde nået, hvorfor der arbejdes videre med dette iht. bilag 2. Overgang fra daginstitution til skole Dagplejen har været inviteret til og deltaget i pædagogisk aften og samarbejdet generelt mellem skole og dagtilbud har nået fine resultaler vi vil fortsat arbejde videre med dette indsatsområde. Bilag 3 er et eksempel på en samarbejdsaftale i VSD. Skoleåret 2009-2010 - VSD Fælles kommunalt indsatsområde Virksomhedsplaner 2009

Klima. Vi vil være grønnere ikke af misundelse men i tanke og handling. Mål: At styrke børnenes/elevernes og forældrenes viden og bevidsthed om lokale og globale klimamæssige udfordringer og muligheder. At afholde et miniklimatopmøde med international deltagelse. Work Camp 09. At have klima som tværfaglig overskrift for alle børne/elevgrupper i VSD i det kommende år. At integrere alle klimaaspekter også det interne psykiske klima i hverdagen i organisationen. At børn/elever møder klimaudfordringen på et niveau de forstår men samtidig skal møde mulige udfordringer der kan medvirke til at øge denne forståelse. Handleplan: Den planlagte internationale Work camp 09 - Environmental callanges seen from a young perspectice gennemføres fra 16.august 30 august 2009. Alle skolebørn og førskolebørn arbejder i et eller flere tværfaglige temaer med klima som overskrift. Det udarbejdes en grøn politik for VSD som organisation. Det nære klima/miljø gennemgår et servicetjeck i samarbejde med det tekniske servicepersonale. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Der skal være grønne spirer ude som inde. Vi skal alle glædes over de klare vand, vi kan drikke lige fra hanen. Den mad vi indtager i dagligdagen i VSD skal være grønnere og grovere. Lysten til selv at ville vide mere. Inklusion og rummelighed: Kompetencecenter VSD nøglen til faglighed og rummelighed. (2-årig indsatsområde.) Mål: At implementerer så mange elementer af VSD s kompetencecentertanke som muligt jf. indsendte projektansøgninger til rummelighedspuljen. At der i det kommende skoleår etableres et fælles videns, sparrings-, og rådgivningscenter (VSD kompetencecenter) med det mål at skabe øget rummelighed i VSD børne- elevgruppe. at nedbringe selekterende specialundervisning, hvor børnene ekskluderes fra normalskolen til specialskolen. at løse opgaven med de resterende elever, kvalificeret, værdigt, veldokumenteret og inkluderende med fokus på barnets forcer og potentialer og i et tæt samarbejde med PPR familieafdelingen og de tværfaglige rådgivere i Skive Kommune. At udvikle og oparbejde en fælles tænkning i forhold til AKT-området. At sikre det enkelte barn den rette indsats efter princippet Pengene følger barnet Denne beslutning er ikke udelukkende lokal den skal ligeledes afspejles i Skive Kommunes specialundervisningsvistiation. At VSD s projekt vedrørende AKT indsats 0 år til 6. klasse tildeles eksterne eller kommunale projektmidler. At fastholde og udvikle på eksisterende brobygningstiltag mellem overgange fra børnehave/usfo til skole/sfo og fra afdeling til afdeling. Virksomhedsplaner 2009

Handleplan: Der etableres i det kommende år fast mødestruktur for kompetencecentrets personale med tre ugers interval. Ledelsen udarbejder præcise funktionsbeskrivelser i samarbejde med alle vejledere/koordinatorer, som skal understøtte den brede rummelighedsindsats på institutionsog distriktsniveau. At iværksættes en udviklingsindsats gennem interne redskabskurser for alle medarbejdere, i itbaserede værktøjer der medvirker positivt til at skabe øget rummelighed. Videndeling og koordinering mhp. udarbejdelse af funktionelle handlingsplaner, som indeholder mål, delmål og handlemuligheder indenfor specialundervisnings-, læsevejleder-, og AKT området. Der er i det kommende skoleår afsat tid til pædagogiske møder i lærergruppen. Ligeledes er der afsat tid til møder med det øvrige pædagogiske personale. I en del af denne tidsramme er kompetencecentret tovholder for initiativer, der skal bibringe den samlede personalegruppe viden om (og dermed basis for en fælles tænkning) relationskompetence og anerkendende pædagogik. Der arbejdes målrettet på at fastlægge klare mål og indholdsbeskrivelser for arbejdet med udviklingsperspektivet om den rummelige skole og videreudvikle brugen af skolens specialundervisningsressourcer. Der er i det kommende skoleår afsat tid til brobygningsarbejdet i indskolingsteam og mellemtrinsteam. Skolens selvvalgte indsatsområde 2009/10 Etablering af én fælles organisation Nye roller i en fusioneret organisation Mål At udvikle de 9 enheders styrkesider til gavn for den fælles organisation. At sikre veldefinerede elev-, forældre-, bestyrelses-, FU-, PU, Lokal MED udvalgs-, Kompetencecenter-, TR-, lærer- og lederroller i den nye komplekse organisation. Handleplan: Elever arbejder i elevråd og i afdelinger med temaet det gode elevliv Lærere arbejder på pædagogiske dage med temaet det gode lærerliv Ledelsen arbejder i ledelsesteamet med temaet det gode lederliv MED udvalg færdiggør arbejdet med retningslinjer for den samlede organisation. Pædagogisk udvalg arbejder med formulering af nye pædagogiske tiltag FU færdiggør arbejdet principper for den samlede organisation Det undersøges om der er basis for en samlet VSD personaleforening. Det undersøges og der er basis for en forældredrevet støtteforening for VSD. Kontaktforældreråd arbejder med at understøtte børnenes sociale liv efter skoletid i landsbyerne og i det åbne land. Der udarbejdes lokale politikker i alle VSD s afdelinger, som kvalitets- og indholdsmæssigt samordnes. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Høj trivsel hos børn, medarbejdere og ledere i organisationens hverdag Kvalificeret rolleudfyldelse af alle Øget fællesskabsfølelse i den samlede organisation Evaluering: Trivselsundersøgelse hos elever og ansatte i efteråret 2009. Igen i juni 2010. Tilfredshedsundersøgelse i forældrekredsen i foråret 2010. Virksomhedsplaner 2009

Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Se bilag 2 Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læse- Skolebibliotekalærer Praktik- Natur/teknik Matematik Pæd. it- Andet Andet vejleder linjefag linjefag kørekort Antal 0 0 1 0 0 0 0 23 AKT udd. C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed skolens arbejde med faglighed Faglighed er når læseniveauet er højt eksklusion undgås fagene kan anvendes i tværfaglig sammenhæng VSD s styrkesider: VSD har engagerede, meget fleksible, flittige og omstillingsparate medarbejdere. VSD har endvidere et meget tæt og udviklende samarbejde med skolebestyrelse og forældre, hvilket afspejler sig i stort fremmøde ved aktivitetsdage, åbent hus arrangementer, skolefester og forældresamarbejdet i det hele taget. Faglige udviklingsområder Med valget af bl.a. kompetence center som indsatsområder, skal der arbejdes på begrebet rummelighed. Det første år i VSD skal bruges på afklaring af de enkelte undervisningssteders forskellige styrke sider, for at de herefter bliver til fælles gavn i en videndelingsproces forestået primært af VSD kompetencecenter.. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevens udbytte Skolens evalueringskultur Som ny institution skal vi have etableret et system for evaluering. Nærværende virksomhedsplan vil bl.a. blive anvendt i forhold til indsatsområderne. Vi ønsker evaluering på alle niveauer. Børnemøder i dagtilbuds- og SFO delen, elevinvolvering, de forskellige personalegrupper og forældrene indrages primært via forretningsudvalget og de fire lokalbestyrelser der pr. 1. april 2009 vil udgøre en VSD bestyrelse. Alle mødefora i VSD har ultimative formål at styrke børn og elevers trivsel og læring gennem et stærkt samarbejde med klare definerede mål. Opleves samarbejde mellem skole/sfo og hjem værdifuldt af alle parter vil dette naturligt danne grundlag for elevernes samarbejde indbyrdes og med skolen. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse I det første år skal der etableres en ny elevrådsstruktur. Denne skal hjælpe til i forhold til afklaring af elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - og i det hele taget elevers inddragelse. Kvaliteten af arbejdet i elevrådet vil kunne resulterer i et styrket skoletilbud, der lever op til nutidens Virksomhedsplaner 2009

ungdom forventninger til et tidssvarende skole, hvor demokratisk ansvarlig indflydelse prioriteres højt. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Der henvises til beskrivelsen af VSD kompetencecenter som indsatsområder. Der arbejdes i VSD på nye og alternative undervisningsrammer/læringsrum bl.a. i sammensætning af hold, kontaktlærerprincip og det demografiske samarbejde. Der henvises til beskrivelsen af VSD kompetencecenter som indsatsområder og forventede resultater. Nye rammer for undervisningsrammer/læringsrum og samarbejde med personalet i VSD, skulle gerne styrke barnets/elevens evne til at kunne navigere i et multikulturelt samfund under stadig forandring og tilbyde det enkelte barn/elev indsigten i at der i VSD er mennesker der vil noget med det ud fra allerede erhvervede kompetencer og forudsætninger mhp. at udfordre og skabe udviklingsbetingelser der er relevante og nærværende for barnet/eleven. Undervisning i dansk som andetsprog Andelen af tosprogede er lille blandt VSD s elever. Den nødvendige hjælp tilbydes som en integreret del af den generelle støtte/specialundervisning. Elever med dansk som andetsprog vil gennem den løbende indsats blive vurderet ikke alene på faglighed men også socialkompetencer hvorpå indsatsen kontinuerligt kan tilrettes den aktuelle status. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner De fire afdelinger har hver især sine principper. Nedenstående beskriver i hovedtræk de fælles træk. Skole-hjemsamtaler Der afvikles samtaler mellem skole og hjem to gange årligt. Ved samtalen opstilles mål og indgås aftaler for den kommende periode. Ved den efterfølgende samtale følges op på de opsatte mål. I første årgang tilbydes hjemmebesøg. Forud for hver samtale afholdes et formøde mellem alle klassens lærere samt andet tilknyttet personale. Eleverne kan inviteres med igennem hele skoleforløbet. Forud for samtalerne afholdes klassekonferencer, hvor hver elev drøftes i lærerteamet. Elevsamtaler Klasselærere/kontaktlærere afvikler elevsamtalerne efter nærmere aftale og samarbejde med de øvrige lærere i teamet om bl.a. indhold og form. Enhver samtale skal tilstræbes at have en passende alsidig vurdering af elevens situation og indeholde elementer af både faglig og social art. Elev og lærer formulerer i samarbejde enkle og nære mål for elevens situation frem mod næste samtale. Elevplaner Alle elever skal to gange årligt, som optakt til skolehjemsamtalerne have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal være en dynamisk udviklingsplan på et etisk grundlag. Elevplanen er et redskab til at kvalificere samarbejde mellem elev, forældre og personale. Resultater af test og prøver skal indgå med beskrivelse af hvordan der følges op derpå. Sociale og personlige statusbeskrivelser og mål, der understøtter den faglige udvikling Virksomhedsplaner 2009

medtages. Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Udgangspunktet er elevens styrkesider og potentialer Eleven skal i forhold til egen udviklingszone inddrages aktivt. Der indgås aftaler mellem elev, forældre og lærere med mål og indsats, disse indskrives i planen. Vurdering Med udgangspunkt i ovenstående vil forretningsudvalget vedtage nye principper som vil gælde fra 2009/10 for alle undervisningssteder. E. Rammebetingelser 08/09 - VSD Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 0 Afdelingsledere 4 Souscheflærere 0 SFO-ledere 2 USFO-ledere 2 Børnehaveledere 1 Administrativt personale 2 Lærere 44,51 Fuldtidsstill. 47 Medarb. Bh.kl.lærere 4 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Pædagoger Fuldtidsstill. 10 Medarb. Pædagogmedhjælpere 12 Teknisk serviceleder 3 Servicemedarbejdere 9 Andet ex. Flexmedarbejdere 0 Elevtal 1/10-08 Antal elever Antal spor Bh.kl 44 4 1. klasse 52 4 2. klasse 54 4 3. klasse 46 4 4. klasse 65 4 5. klasse 58 4 6. klasse 60 3 7. klasse 63 3 8. klasse 60 3 9. klasse 37 2 Elever i alt 539 0 SFO bh.kl. - 3. kl. 178 SFO procent af antal mulige børn 90,8 % Virksomhedsplaner 2009

Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledend e Planlagt Dansk 810 840 880 Humanistiske fag 1000 1050 1090 955 1020 990 1320 1470 1470 Matematik 450 450 490 Naturfag 560 570 625 515 540 540 790 840 840 totalt Praktisk/musiske fag 430 450 535 690 780 740 325 390 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 70 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 98 % Evt. forklaring Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 15,4 Gennemsnitlig udgift pr. elev 47.160 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 752.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 153.000 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 12,83 Elevfravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,2 Antal elever/computer 2,26 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.488 Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) - Elevfravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) - Elevfravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,9 % Virksomhedsplaner 2009

Fysiske rammer M 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 13.561 Udearealer 53.953 Andet 0 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 24,50 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1.954 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 5,51% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag % Dansk 80 Engelsk 90 Kristendomskundskab 40 Historie 50 Samfundsfag 50 Tysk 80 Idræt 80 Musik 100 Billedkunst 90 Håndarbejde 50 Sløjd 100 Hjemkundskab 50 Matematik 90 Natur/teknik 70 Geografi 20 Biologi 60 Fysik/kemi 80 Specialpædagogik 70 Dansk som andetsprog 50 Har liniefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Mange læreres linjefagsuddannelse ligger så mange år tilbage, at meget er uaktuelt. Lærerne sendes i stort omfang på opkvalificerende kurser. Ved nyansættelser vægtes de rigtige linjefag højt. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 4,15(34) Dansk retstavning 4,09(34) Virksomhedsplaner 2009

Dansk skr. Fremstilling 3,74(34) Dansk - mundtlig 6,47(34) Dansk orden 3,09(34) Matematik færdigheder 7,03(34) Matematik - problemløsning 6,59(34) Engelsk - mundtlig 6,32(34) Fysik/kemi mundtlig 5,32(34) Udtræksfag Geografi 7,35(17) Biologi 5,69(16) Engelsk skriftlig 7,06(17) Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab 4,69(16) Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Overvejende sikre læsere 2. kl. Generelt sikre læsere enkelte meget usikre læsere 3. kl. Overvejende sikre læsere Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser Gymnasiale Andet (HG SOSU EUD-TEK) uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 18 7 8 2 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Generelt har elever med særlige udfordringer oplevet stor succes med det tilbud der har været dem tilbudt i indeværende skoleår. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Den udarbejdede kvalitetsrapport er et flot resultat af en lang lærerig og givende proces mellem 4 landdistriktskoler med tilknyttede institutioner. Samlet set vil dette samarbejde i VSD kunne præstere meget store resultater i de kommende år. Medarbejdergruppen, som jo reelt skaber de daglige resultater, er i sin sammensætning meget stærkt Virksomhedsplaner 2009

repræsenteret mht. kompetencer og faglighed. Dette giver mulighed for, at flere medarbejdere vil kunne koncentrere sig indenfor de områder de brænder for. Ligeledes vil kompetente medarbejder på tværs af de enkelte undervisningssteder, kunne supportere og hjælpe kolleger i relevante situationer. Med VSD modellen, vil selv små/mindre undervisningssteder og institutioner kunne tilbyde høj kvalitet, stor faglighed, hurtig/kompetent indsats og et godt indlæringsmiljø i et stort fællesskab, samtidig med at tilhørsforholdet til nærmiljøet fastholdes. Vi vil med vor VSD model bevise, at store samlede enheder ikke er nogen sikker garanti for maksimal indlæring. Gennem indhold/visioner og engagementet vil vi kunne nå meget længere hvad kvalitet og faglighed angår. Som folkevalgt udtrykker vi stor respekt for det flotte stykke arbejde medarbejderne har ydet, og for det engagement der er vist. 15. juni 2009 Skoleleder: Pia Weedfald Hansen Skolebestyrelsesformand (formand VSD forretningsudvalget): Karsten Wagner Virksomhedsplaner 2009

Bilag 0 Skolens principper/retningslinjer/politikker De enkelte undervisningssteder har hver især en række Beslutningsprincipper og retningslinjer. Forretningsudvalget og ledelsen dato vil lave en prioritering af nedenstående, for indenfor en givet tidsramme at have lavet fælles principper for hele VSD. Revisionsdato Skole-hjemsamarbejde Maj 2009 Fagfordeling Trivsel Maj 2009 Sorgpolitik og handleplan Maj 2009 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole April 2009 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner forbud i skoletiden Maj 2009 Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Klassedannelse April 2009 Virksomhedsplaner 2009

Bilag 1 Udskoling i lokalområde 5/VSD Mission 2015 Udskoling til tiden i VSD med stigende elevtal Baggrund - lidt historik: Status sammenhæng pr. august 2008. Delbeslutning: I november 2007 traf byrådet på sit ordinære møde den første delbeslutning vedrørende strukturen på skole og dagpasningsområdet. Resultatet fulgte den politiske vision om en decentralt organiseret skolestruktur, hvor ingen undervisningssteder blev nedlagt. Parterne omkring Vestsalling skole og dagtilbud (VSD) hilser denne beslutning velkommen, da beslutningen udviser respekt for den kommunale demografi, og respekt for mangfoldigheden i et kvalitativt skoletilbud. Det blev ligeledes besluttet, at det var nødvendigt med en proces vedrørende udskoling og specialundervisning forud for endelige beslutninger på dette felt. Beslutninger som ifølge plan skal træffes i juni 08. Nedenstående beskrivelse skal ses som et bud på at fastholde mangfoldigheden i undervisningens organisering i Skive Kommune, i erkendelsen af, at der er mange veje til at nå kvalitative mål som afstikkes central, kommunalt og lokalt. Forretningsudvalget omkring VSD erkender, at der skal findes nye veje hvad angår udskolingsundervisning og specialundervisning, hvilket fremgår af den samlede projektbeskrivelse for VSD. Forretningsudvalget ønsker, som nævnt i det fremsendte høringssvar oktober 07, at fastholde en skole fra 0. 9. klasse i VSD. Såfremt det politisk vurderes at en kvalitativ udskoling og kvalitativ specialundervisning kræver et større elevgrundlag end det aktuelle i VSD, inddrager VSD gerne med flere parter herunder Balling Skole. I den fremadrettede proces, som beskrives nedenfor er det ikke afgørende for forretningsudvalget i VSD, at der kun er 4 skoler omfattet af projektet, men det er åbenlyst, at det store arbejde der er pågået i de seneste 18. måneder, vedrørende værdier, mål, ledelsesorganisering, læringssyn, samarbejdsvilje, processtyring m.v. er udgangspunktet i en eventuel inkludering af flere parter. Projektet skal naturligvis rettes til, men udgangspunktet er, at skoleorganiseringer løbende tilrettes med udgangspunkt i indholdsbeskrivelse, elevtal og bygningsmasse. Udskoling hvordan i 2008 skrev vi. I det efterfølgende tages der udgangspunkt i, at Vestsalling skole og dagtilbud udgør de 4 skoler, som på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig projektbeskrivelsens visioner, værdier og mål. Der tages ligeledes udgangspunkt i den røde tråd for det enkelte barn 0 18 år, som er helt afgørende for de 4 oprindelige skolers ønske om at fusionere. Se powerpointpræsentation bilag. ( Det sammenhængende barne- og ungdomsliv i VSD) Virksomhedsplaner 2009

Udskolingen omfatter elever i 7. 9. årgang, som i dag går på Rødding og Lem skole. Det aktuelle elevgrundlag set i et 10 årigt perspektiv udgør mellem 41 og 79 elever pr årgang med et gennemsnit på ca. 60 elever. Dette svarer til en tresporet udskoling med ca. 20 elever pr klasse. I skoleåret 2008/09 forventes der på de 4 undervisningssteder som omfatter Vestsalling skole og dagtilbud følgende elevtal Kolonnerne lodret og tværs benævner samlæsning/holddannelse. Interne oplysninger pr 12/2 2008. Skole 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt kvot. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Rødding uv. 26 1 16 1 23 1 15 1 23 1 21 1 15 1 36 2 18 1 27 1 219 11 19,9 Ramsing uv. 10-9 1 12-8 1 15-6 1 12 1 72 7 10,3 Lihme uv. 7-11 1 5-7 1 9-6 1 9-54 6 9,0 Lem uv. 9-13 1,5 17 0,5 13 1 18 1 23 1 20 1 24 1 39 2 26 1 203 11 18,5 Klasse lodret 52 1 49 4,5 57 1,5 43 4 65 2 56 4 56 3 60 3 57 3 53 2 548 28,0 19,6 Klasse tværs 2 2 3 2 3 3 3 3 3 2 25 21,9 Som det fremgår, kan der etableres bæredygtige klassekvotienter som matcher elevflyt/skolenedlæggelser Dette gøres ved at tænke lodret i alder. Retten til frit skolevalg respekteres. Det frie skolevalg bevirker, at detailstyring af elevtallene under alle omstændigheder vanskeliggøres. Der er derfor regnet med en ekstra klasse på tværs, hvor elevtallet nærmer sig et mulitiplum af 28. Den vandrette gevinst kommer gennem fælles læringsprojekter (se vedlagte projekt for udskoling som gennemføres august 2008) fælles bestyrelse, fælles ledelse, fælles personalegruppe. Læringskvaliteten består/vokser lodret som vandret. Landsbyidentiteten består egnsidentiteten vokser. Dynamik og stordrift går hånd i hånd Økonomisk forsvarlige løsninger skabes.. Man kan kalde det en winn winn situation For at understrege, at der i et 15 årigt perspektiv er basis for 2 bæredygtige udskolingsspor med udgangspunkt i den nuværende befolkning har vi medtaget antallet af førskolebørn. Vi skal understrege at pojektets mål er at øge tilflytningen af børnefamilier til området. Førskoleårgang 2007 2006 2005 2004 2003 Rødding 11 21 16 22 14 Ramsing 10 15 10 8 7 Lihme 5 3 10 6 7 Lem 17 18 10 12 10 I alt 43 57 46 48 38 Proces udskoling skoleåret 2008/09. Hovedpunkter i tidsplan forår 2008. Der udarbejdes mødeplan for forretningsudvalg. Skoleåret 2008/09 planlægges af nuværende ledergruppe i samarbejde med medarbejderne, som alle har fået tildelt 20 timer fælles processer vedrørende år 1 i VSD. Der udarbejdes detailplan for forårets anvendelse af de 20 timer i samarbejde mellem ledere og TR. Der aftales minimum eet fælles lærings/trivselsprojekt for alle aldersgrupper af et vist omfang. Virksomhedsplaner 2009

Forretningsudvalget har i januar 08 sammen med ledergruppen fastlagt overskriften og rammerne for udskolingsprojektet, som tilrettelægges i samarbejde mellem MS og VSD. International interaction and understanding Fælles projekter for børnehavebørn, indskolingsbørn, og mellemtrinsbørn som, hvad indhold og omfang angår, fastlægges af medarbejdergrupperne. Juni byrådets beslutning vedrørende fremtidig struktur for udskoling og specialundervisning. Skive vi gør det Købstaden ved Limfjorden med offentlig service helt ud til strandkanten. Hvordan vi har arbejdet med udskolingsspørgsmålet i skoleåret 2008/09: 7. - 21. august 2008. International Interaction and Understanding. Oktober: 2008 Evaluering af Work Camp 08 sendes til forvaltningen. Konklusion blev at vi gør det igen i 2009. November: 2008 Det besluttes at samle udskolingseleverne i afdelingen i Lem med virkning fra august 2010 1. december: Pia Weedfald Hansen (herefter PWH) tiltræder som Skole og Dagtilbudsleder i VSD. 4. december: Proces God læringskultur kræver god kulturstyring af lærere som ledere af det delvist åbne læringsrum Skriftligt og mundtligt oplæg ved afdelingsleder med deltagelse af alle personalegrupper og PWH. Hvordan fastholder og udbygger vi en kvalificeret rollefordeling elever, forældre, medarbejdere, ledelse, bestyrelse i kulturstyringen med en forandret skole pr. 1.august 2009? Lød spørgsmålet til parterne. Januar 2009: Visionsproces den fede udskoling efter kaospilotmetoden gennemføres med kommende udskolingselever sekunderet af tidligere udskolingselever fra VSD, medarbejdere og ledelse. Januar juni 2009: Indholdsbeskrivelsen af konkrete tiltag for skoleåret 2009 udarbejdes af kommende udskolingsteam i åben proces rammesat af afdelingsleder og PWH. I samme periode fagligt samarbejde med udskolingslærere på Balling Skole. Januar juni 2009: Elevproces med stort elevråd som elevernes demokratiske samlingsorgan organ. Hvad vil eleverne gøre i/ønske sig af en fed udskoling /udskoling til tiden. 13. 14. juni 2009: internat for kommende udskolingsteam, hvor årshjulet for VSD udskoling 2009 2010 gøres endeligt færdig. Deltagelse af nuværende som kommende medarbejdere, Marts-April 2009: knap 150 elever tilmeldes kommende udskoling afgang primært til efterskoler og Rødding Friskole, som forståeligt nok udnytter en periodisk usikkerhed hvad fremtid angår. VSD s strategi er i hele foråret at beskrive egne kvaliteter og udviklingsønsker. Vi har respekt for det frie skolevalg, trods de planlægningsdilemmaer valget giver. Virksomhedsplaner 2009

16. 30. august 2009: Work Camp 09: International interaction and understanding Environmental Callanges seen from a young perspective i samarbejde med Uddannelsescenter Hilltop og Læreruddannelsen Skive. Mission 2015: - Hvordan vil vi arbejde med udskolingsudfordringen frem til december 2010 og i årene der følger? Vision: At kvalitetssikre og fastholde et udskolingstilbud i Vestsalling Skole og Dagtilbuds regi. At udvikle et udskolingskoncept o som i kraft af kvalitet og indhold tiltrækker familier med børn i alle aldre. o som tror på de unge og stiller krav til dem. o som opleves innovativt og tidssvarende. o som skaber et godt ungdomsmiljø gennem kvalitative lærings- og samværsformer. Mål: Byrådet beslutter december 2010, at udskolingen fastholdes i VSD regi. Handleplan: Udskoling til tiden i en befordrende læringskultur Præcisering af: Det gode udskolingselevliv - den gode elevrolle. o Aktører: Stort elevråd medarbejdere, kontaktforældre, bestyrelse, afdelingsleder og leder. (Ungdomsskole/klub inddrages). Præcisering af: Det gode medarbejderliv - den gode lærerrolle under overskriften Læreren som leder af det delvist åbne læringsrum. o Aktører: Personalet i Lem undervisningsafdelingen. Præcisering af: Det gode bestyrelsesliv - den gode bestyrelsesrolle under overskriften Fra forretningsudvalg til VSD bestyrelse fra lokalbestyrelser til kontaktforældreråd. o Aktører: 4 lokalbestyrelser, FU medarbejdere og leder. Præcisering af: Det gode lederliv - den gode lederrolle under overskriften Teamledelse med veldefinerede roller og veldefinerede kompetencebeskrivelser o Aktører: ledelsesbåndet evt. ekstern samarbejdspart. Forsøg med alternativ temabaseret og indholdsorganiseret styring af årshjul med øget elevindflydelse i dagligdagen (integration af valgfag på nye måder) Forsøg med varieret dagsorganisering. Forsøg med holddannelse ud fra forskelligartede kriterier. Forsøg med sund elevkantine, hvor elever tilbydes sund billig nærende kost mod egenbetaling. Forsøg med lektiecafe på ugens 4 første dage. (Bibliotekspuljen ansøgt for kr. 80.000,- fordelt med kr. 30.000,- i år 1/kr. 50.000,- i år 2) Nært samspil med ungdomsskole/klub vedrørende lokaler og aktiviteter. Virksomhedsplaner 2009

Etablering af toårigt rummelighedsforsøg (Rummelighedspulje ansøgt - midler tildelt). Kvalificeret teamledelse afdelingsleder er teamleder med coachfunktion. Afdelingskoordinator har styr på fleksibel anvendelse af undervisningstiden, som optimeres i en fælles forståelse af den ressourceramme udskoling er tildelt. (delvist selvstyrende team). Tegn (de vil vi gerne se i året der kommer) Positive trivselstilbagemeldinger i undervisningsmiljøvurderinger fra eleverne. Positive trivsels tilbagemeldinger i medarbejder APV. Faldende korttidsfravær hos elever og medarbejdere Positiv udvikling i elevernes faglige resultater. Evaluering: Undervisningsmiljøvurdering. Medarbejder APV Bestyrelsesvalg. Elevplaner. Fornyede udskolingspolitikker baseret på dialog, ejerskab og forståelse. Vision: At understøtte Skive Kommunes visioner for kvalitativ udskoling. Mission: Vestsalling Skole og Dagtilbud (VSD) vil: Det gode barne- og ungdomsliv fra 0 18 år. Et svar på landdistriktsudfordringen for børn og unge i Skive Kommune. Kvalitativ offentlig service i hele Skive Kommune. Én hel skole fra 0. 9. årgang med lokaldynamik på 4 lokaliteter og med én egnsidentitet i Vestsalling. Kvalitative decentrale dagtilbud i lokalsamfundet. Én ledelse, én bestyrelse, én medarbejdergruppe, én udskoling, ét mellemtrin, én indskoling, ét kompetencecenter, ét dagtilbud Plads til lokale variationer, når kvaliteten er i top. Innovation, kvalitet, livsglæde. Dagtilbud og skole med plads til alle men ikke til alt. Lokale rummelighedsløsninger for næsten alle børn. Voksne som tage ansvar for relationen barn/ung voksen. At kvalitetssikre og fastholde et udskolingstilbud i Vestsalling skole og dagtilbuds regi. At udvikle et udskolingskoncept o som i kraft af kvalitet og indhold tiltrækker familier med børn i alle aldre. o som tror på de unge og stiller krav til dem. Virksomhedsplaner 2009

o o som opleves innovativt og tidssvarende. som skaber et godt ungdomsmiljø gennem kvalitative lærings- og samværsformer. Mål: Ledelse, medarbejdere, bestyrelse og elevråd skaber rammerne for en udskolingsafdeling som: understøtter Skive Kommunes skolepolitiske målsætninger. skaber trivsel, personligt ansvar og innovation i læringsmiljøet. skaber gode faglige resultater. har kreative læringsmiljøer med IT højt prioriteret. Bygger på sund livsstil ungdommen i bevægelse sunde spisevaner(skolemad) udskydelse af alkoholdebut. har mange stjernestunder for deltagerne som individer Hvor vi har respekt for hinanden og for skolens rammer og vilkår. Handleplan - eksempler: Forretningsudvalget giver udskolingsdelen særlig opmærksomhed ved opstarten af VSD med hensyn til indhold og rammer. Såfremt det er et politisk krav at udskolingseleverne samles på én lokalitet vil VSD finde løsninger for dette. (Ikke et vilkår VSD i udgangspunktet ønsker men vil respekterer om nødvendigt.) Forpligtende elevprocesser rettet mod elevernes selvstændighed og ansvarlighed i forhold til egen faglig og personlig udvikling, Teamprocesser og netværksdannelse i det samlede udskolingsteam. Afvekslende organisatorisk årsplanlægning projektlæring, forelæsning, digitale netværk blandt elever Øget vekselvirkning med det omgivende samfundsliv gæstelærere/forelæsere fra erhvervsliv ekskursioner. Fast ugentlig morgenforsamling Tæt vekselvirkning med det rige lokale foreningsliv. Udvikling af lønnede og ulønnede arbejdsopgaver, hvor store elever er rollemodeller for yngre elever (Skolesport, lektiecafe, frittermedhjælpere, ungdomsråd, gårdkulturplejere..) Sprogsamarbejde med elever i engelsk- og tysktalende lande venskabsklasser m.v. Øget samarbejde med ungdomsskole og klub omkring udskolingseleverne (ungdomsråd) Særligt fokus på inddragelse af moderne teknologi blandt udskolingselever. Særligt fokus på de ældste elevers personlige dannelsesproces som positive rollemodeller for de yngre elever Evaluering: Stort elevråd, afdelingsteam, PR og ledelse kommer løbende med konstruktive ideer og input til udskolingsundervisningens og læringsrummets udvikling. Bestyrelsen følger de faglige resultater og undervisningsmiljøvurderingerne fra de store elever. Virksomhedsplaner 2009

Bilag 2 Læringscentret Skolebiblioteket på Vestsalling Skole og Sagtilbud Skoleåret 2009-2010 Indholdsfortegnelse Indledning Virksomhedsbeskrivelse Statusbeskrivelse Målbeskrivelse Handleplan Aktivitetsplan Evaluering Visioner Lene Fisker og Anny Andersen Indledning I Skive Kommune er der udarbejdet en fælles rammeplan, som er gældende for samtlige Læringscentre/Servicecentre. I denne rammeplan er beskrevet lovstof, pædagogiske overvejelser, skolebibliotekarprofil, fælles handleplan og visioner. Der henvises derfor til denne rammeplan. Virksomhedsbeskrivelse VSD består af 4 undervisningsafdelinger med hver sit læringscenter. Disse læringscentre fungerer i et tæt samarbejde jvnf. afsatte timer til samarbejde. Læringscentret udgør på det enkelte undervisningssted en vigtig inspirationskilde for såvel elever som lærere. Dette betyder, at der også følges op på såvel lokale initiativer som VSD-initiativer Udlånet er computerstyret med programmet DDE Libra. Som udlånsprogram og søgeprogram anvendes det tilsvarende modul. Virksomhedsplaner 2009

Åbningstiden er ligeligt fordelt på ugens dage. Der er mulighed for at benytte læringscentret udover den bemandede åbningstid. Statusbeskrivelse Hvad gør vi Hvordan gør vi Hvor langt er vi Skolebiblioteket er overgået til et nyt EDB- program og den største del af teknisk klargøring af materialer foregår i Skive. Skolebiblioteket samarbejder med resursepersoner indenfor medier, IKT, og læsning. Desuden samarbejdes med CFU og ledelsen. Udlån Frikvartersåbent Bibliotekskundskab Kulturelle aktiviteter Læsning Fokuspunkter Der udlånes ca. 90 % i de timer, der er betjent af en bibliotekar. Klasserne benytter et tilbud om en time ugentligt med bibliotekar. Man er altid velkommen. Der er åbent i middagspausen. Desuden mulighed for bare at være der. Elever må i pausen benytte internet. Lidt afhængig af alder og årstid Der henvises til særskilt BIB-IT plan Der hænges plakater op og gøres opmærksom på diverse eksterne aktiviteter. Der tilbydes brug af fælles kommunale læsekasser. Se særskilt.liste Evaluering I maj foretages evaluering af såvel lokale som fælles indsatsområder. Virksomhedsplaner 2009

Skoleåret 2009-10 Skolens PLC Bekendtgørelsen Skolen har et velfungerende skolebibliotek som fungerer som et læringscenter. Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) At omforandre Læringscentrets fysiske rum. At indarbejde nye arbejdsvaner i forbindelse med nyt EDB-program. At læringscentret medvirker til samarbejde med de øvrige VDS afdelinger At læringscentret medvirker til videndeling på skolen At sætte fokus på sundhed og klima jvnf. kommunens indsatsområder Hos os betyder det 1. Flytning af diverse materialer og elevarbejdspladser 2. At undervise både elever og kolleger i forbindelse med BIB-IT planen 3. At deltage og medvirke aktivt i at skabe ens muligheder for alle elever i VSD 4. At afholde fælles skolebiblioteksdag for nogle af mellemtrinselever i VSD 5. At fastholde udarbejdelse af hjemmeside 6. At lave udstillinger og indkøbe materialer som kan bidrage til disse 2 områder. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan Ad 1. Drøftelse af I næste Flytning af diverse hvordan og skoleår materialer og hvorledes med elevarbejdspladser pedel, kolleger og Ad 2 At undervise både elever og kolleger i forbindelse med BIB-IT planen. Ad 3 At deltage og medvirke aktivt i at skabe ens muligheder for alle elever i VSD Ad 4 At afholde arrangement for nogle mellemtrinselever 1 dag i uge 13 Ad 5 At læringscentret medvirker til videndeling på skolen via hjemmeside leder Undervisning i praksis - Kom og se her At deltage i møder F.eks. Læseteater Forfatterbesøg???? Optage videoklip? Fortsat at følge med i, hvad der rører sig og sætte nye aktuelle link og begivenheder på I næste skoleår I næste skoleår Ansvar Tegn på succes Skolebibliotekerne Er vi tilfredse? Skolebibliotekerne At alle fra 4. klasse og op er selvhjulpne Skolebibliotekerne Vi finder fælles fodslag 1 dag i uge 13 Skolebibliotekerne Kunne eleverne lide det? Hvad lærte de? I næste skoleår Skolebibliotekerne Er den up to date? Virksomhedsplaner 2009

Ad 6 At sætte fokus på sundhed og klima jvnf. kommunens indsatsområder At understøtte kollegers årsplan og selv lave udstillinger og købe materialer I næste skoleår Skolebiblioteket Inspiration af både elever og kolleger Virksomhedsplaner 2009

Bilag 3 Når dit barn er på vej i skole - overgang mellem børnehave og skole Når dit barn skal i skole forventes det at være skoleparat. Det kan, som forældre, være svært at vide, hvad det menes med skoleparat. I Børnehaven Birkely og på Lem skole og SFO har vi i samarbejde med vores fælles bestyrelse lavet en folder om dette emne. Det er den du sidder med lige nu. Her beskriver vi, hvad vi forventer af jer som forældre, og hvad vi forventer, at dit barn kan eller er på vej til at kunne. Når du sidder med folderen og læser de mange stikord under hvert område, så skal dit barn ikke kunne honorere dem alle, men være på vej til at kunne de fleste. I politik for dagtilbud og skole i Skive Kommune vægtes forældreindflydelse og ansvar højt. Det lægges vægt på, at forældre inddrages og har medansvar for deres børns hverdag i både børnehave og skole. Det er dig, der som forælder træffer beslutningerne omkring dit barn. Det er dig, der kender dit barn bedst, men vi vil råde og vejlede dig i situationer, hvor vi finder at en særlig indsats kan gøre en forskel. Det kan være ekstra opmærksomhed omkring dit barns motorik, at indstille til talepædagog eller anden støtte af eksterne fagpersoner, eller vi råder jer til at lade barnet vente et år med skolestart. Når der er tale om børn med særlige behov, som kan være børn, der af forskellige årsager ikke er skole-parate (umodenhed, sproglige vanskeligheder, osv ), så holder vi ofte flere samtaler med forældrene, og det beskrives hvilke problemstillinger, vi skal være opmærksomme på, samt hvordan udviklingen går. Der udformes handleplaner, hvor konkrete handlemetoder for forældre og børnehave beskrives. Disse følges der løbende op på. Når et barn får skoleudsættelse, er det jeres beslutning, som forældre, men børnehaven har ofte haft samtaler med jer, og der har været iværksat forskellige foranstaltninger inden. Til disse samtaler beskrives ligeledes vore iagttagelser, som ligger til grund for vores problemstillinger. Samt hvilke konkrete handlinger der iværksættes, for at barnet støttes mest muligt det ekstra år i børnehaven. Børn, der modtager støtte i børnehaven er tilknyttet PPR, for disse børn vil her være specifikke overleveringer, hvor forældre og PPR deltager. Vi forventer at du som forælder: - støtter dit barn i selv at kunne/ turde gå i gang med en udfordring. (et barn, som gerne vil have støttehjulene af sin cykel, mødes med troen på at det kan; et barn, som optræder Virksomhedsplaner 2009

mødes af interesserede voksne). Og at du motiverer dit barn til at færdiggøre opgaver, spil o.a. - viser med dine holdninger og tror på, at dit barn kan klare opgaven, selv kan formulere sig omkring sådanne (- at du omtaler dit barn og dets formåen positivt) - udviser en positiv tilgang til dit barns hverdag i børnehaven, skolen og SFO en. Det er her barnet opholder sig mange af sine vågne timer og din eventuelle utilfredshed kan skabe mange loyalitetsproblemer for barnet. Er du utilfreds, så snak med personalet. - kan adskille hvad, der er børneviden og voksenviden (at børn ikke kan forholde sig til snakke om kammeraters familiemæssige baggrunde, at skulle forholde sig til viden om naturkatastrofe, børnemishandlinger, m.m.) I samarbejdet med os omkring dit barn er du ansvarlig for at dit barn er udhvilet, har fået mad/madpakke med, og er klædt på til de opgaver barnet skal møde den pågældende dag. Samtidig forventer vi, at du sammen med os hjælper dit barn med at lære at holde styr på sine ejendele i overgangen mellem børnehave og skole. Vi regner også med at du støtter barnet i at udfordre sig selv, at kunne lidt mere næste gang. Det følgende afsnit handler om hvilke kompetencer dit barn skal kunne mestre eller være på vej til at mestre for at være klar til skolen. Såfremt dit barn ikke skal bruge tid på at lære disse ting, så kan tiden bruges på at udforske den formelle læring som også sker i skolen, her forstås eksempelvis bogstavkendskab, talforståelse og at omsætte teori til praksis/ eksperimentering. personlige kompetencer/ det følelsesmæssige plan - at afpasse indtryk med sindsstemning - at turde tage en opgave/udfordring - ikke give op på forhånd, evt. vide hvor man kan hente hjælp - at kunne udholde at gøre en opgave færdig, selv om det kan tage lang tid - at kunne skabe sig rum for at kunne komme til orde på en positiv facon* - at turde sige noget i en forsamling - at have noget at byde ind med (vide noget om et emne, gerne af almen interesse) - at være i besiddelse af alderssvarende basis viden (eks.. kendskab til familiens navne, tilhørsforhold, ugedage, årstider, overbegreber) - at kende og kunne relatere sig til sit bagland (kender sin familiesituation, hvem bor man i nærheden af, m.m.) - at kunne gå i gang med en opgave, som ikke er selvvalgt (noget man skal/ bliver bedt om) sociale kompetencer - at kunne indgå i større grupper, enten selvvalgte eller voksenstyrede - at kunne indgå i og fastholde kammeratskabsgruppe - at forstå og udføre en kollektiv besked (eks. alle børn skal tage jakker på ) - at vente på tur, og kunne skiftes til en aktivitet Virksomhedsplaner 2009

- at kunne hjælpe hinanden med, eks. med opgaveløsning (dække bord, rydde op i legetøj, finde ) - at vise omsorg for hinanden ved at kunne mærke og have begyndende forståelse for egne følelser, samt at kunne aflæse andres (jeg er vred, men kan se at det er du også, og have en fornemmelse for grunden til vreden) - at besidde flere handlemuligheder, eks. i konfliktløsning - at have begyndende forståellse for at alle ikke altid kan få lov til det samme - at respektere et "nej"; at det er den voksne, der bestemmer sproglige kompetencer - at kende almene hilsner - at kunne gøre sig forståelig i en samtale, deltage i en samtale med egne ord - gerne kende flere ord for samme begreb (eks. vejret, sindsstemninger, tillægsord.) - kendskab til bøger, rim og remser - kunne forskellige sange - kende nogle bogstaver, gerne kunne skrive sit eget navn motoriske kompetencer - være overvejende selvhjulpen med hensyn til at kunne tage tøj på, lukke lynlåse.. - hoppe på et ben - holde ud til at gå en længere strækning, kunne løbe - at kunne gribe og kaste en tennisbold - kan tåle at snurre rundt, trille, gynge, slå koldbøtter uden at blive meget svimmel på det praktiske plan - at kende og kunne udføre almindelig toilethygiejne: vaske hænder, tørre sig selv efter toiletbesøg, skylle ud i toilettet, m.m. - begyndende at kunne overskue og samle sine ejendele på eget rum (at stille fodtøj ved garderoben, hænge jakken op, samle vanter, tasker o. a. sammen) Sådan planlægger vi overgang mellem børnehave og skole Virksomhedsplaner 2009

i november måned afholdes forældremøde for kommendes skolebørn i børnehaven, vi taler om hvad det 5-6 årige barn forventes at kunne på det sociale plan, det personlige/ følelsesmæssige plan, hvordan barnet takler konflikter, er udholdende m.m., i januar er der samtaler med forældre om, hvorvidt vi oplever, at jeres barn er skoleparat eller om der skal sættes ind med særlig opmærksomhed. Vi tager bl.a. udgangspunkt i trasskemaet (tidlig registrering af sprog). i februar indskrives børnene af forældrene i skolen i marts er der opstart på førskolegruppe, kaldet udbryderne. Denne gruppe arbejder især med sociale kompetencer, at være del af en gruppe, at kunne tage hensyn, selv at kunne løse opgaver, ligeledes at kunne acceptere at ikke selvvalgte opgaver også skal løses, at kunne komme med løsningsforslag både i konflikter og når der skal løses andre opgaver, og at øve turtagning. undervejs er der aftalt fælles møder og aktiviteter med børnehaveklasselederen, som deltager i udbrydergruppen 2-3 gange, her kommer børnene også på besøg i skolen. Vi taler generelt om den kommende klasse, - er der specifikke ting indskolingen skal vær opmærksomme på. I den periode er børnene på skift på besøg i SFO en, så alle er af sted mindst tre gange. i maj laver vi den sidste tras (tidlig registrering af sprog) på de børn, som har haft brug for ekstra opmærksomhed og der afholdes evt. samtaler med forældrene. Selve overleveringen til skolen er et formelt møde hvor hvor børnehaven, børnehaveklasselederen/indskolingsteamet, SFO og læsevejleder og forældre deltager. På dette møde afklares om der skal være særlig opmærksomhed på specifikke problemstillinger o.a. Dette møde forventes at vare 25 min. Børnehaven indkalder. i juni indskrives børnene i skolen, hvor de møder skoleinspektøren og kommer på besøg i klassen med forældrene for børnene er det den dag de er optaget i skolen nu bliver det konkret. Samtidig indkaldes forældre til et forældremøde, hvor indskolingsteamet introducerer forældre til skoleverdnen. Bilag samtykkeerklæring handleplan for børn der er skoleudsættere eller måske skoleudsættere hensigtserklæring mellem børnehaven og skolen Virksomhedsplaner 2009

OVERGANG FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE samtykkeerklæring Vi vil gerne være med til at sikre jeres barn de bedste betingelser i forbindelse med skolestart. Jeres barn har været i skolegruppen Udbryderne, haft besøg af børnehaveklasselederen og været på forbesøg på skolen. Vi vil gerne fortælle skolen, om de ting jeres barn mestrer ved skolestart, ligesom vi også vil fortælle om de ting jeres barn er på vej til at kunne. Derfor har vi brug for jeres tilladelse til en sådan samtale. I henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, skal I som forældre ved underskrift give tilladelse til, at oplysninger om jeres barn må gives fra børnehave til skole. Samtykkeerklæring Vi giver hermed tilladelse til at personalet i Børnehaven Birkely drøfter mit/vort barns udvikling med personalet i indskolingen på Lem Skole Barnets navn Cpr.nr. Forældreunderskrift Dato HANDLEPLAN FOR BØRN, DER ER IKKE ER SKOLEPARATE. Stue / afdeling: Barnets navn: Cpr. nr.: Handleplanen tages op på forældresamtaler i god tid inden mødet med skolen Forældrene orienteres om handleplanen af stuens personale. Dato: Stue-kontaktpædagogens underskrift: Virksomhedsplaner 2009

om klassedannelse. Dato: Forældre underskrift: Hvilke pædagogiske opgaver skal stuen arbejde med omkring barnet inden evt. skolestart. Hvilke praktiske opgaver skal stuen arbejde med omkring barnet inden evt. skolestart. Hvilke konkrete opgaver skal forældrene arbejde med omkring barnet inden evt. skolestart. Stuens personale har ansvar for handleplanen, som revurderes, hvis der ikke sker den forventede udvikling med barnet. Skole og PPR kan i fornødent omfang inddrages til supervision af stuen. * Kopi af handleplanen afleveres til forældrene og lederen. ** Handleplanen makuleres efter at barnet er udmeldt af børnehaven. HANDLEPLAN FOR BØRN, DER HAR FÅET SKOLEUDSÆTTELSE.. Stue / afdeling: Barnets navn: Cpr. nr.: Handleplanen tages op på forældresamtaler i forbindelse med skolestart. Forældrene orienteres om handleplanen af stuens personale. Dato: Stue-kontaktpædagogens underskrift: Hvilke pædagogiske opgaver skal stuen arbejde med omkring barnet inden skolestart. Dato: Forældre underskrift: Hvilke praktiske opgaver Hvilke konkrete opgaver skal stuen arbejde med skal forældrene arbejde omkring barnet inden med omkring barnet skolestart. inden evt. skolestart. Beskriv kort, hvorfor barnet har fået skoleudsættelse. Stuens personale har ansvar for handleplanen, som revurderes hvis der ikke sker den forventede udvikling med barnet. Skole og PPR kan i fornødent omfang inddrages til supervision af stuen. Bro mellem øer-gruppen er med til at koordinere arbejdet mellem stuerne omkring børn med skoleudsættelse. * Kopi af handleplanen afleveres til forældrene og lederen. ** Handleplanen makuleres efter at barnet er udmeldt af børnehaven. Virksomhedsplaner 2009

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole Virksomhedsplaner 2009

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen har bibeholdt traditionen med morgensang, hvor hele skolen dagligt synger en kendt sang samt et vers fra en sang, som vi ønsker alle børn skal lære. Der bliver læst Fader Vor. Vi arbejder efter LP-modellen, som lægger vægt på pædagogisk analyse og arbejde med de faktorer som fastholder elever og klasser i en uhensigtsmæssig adfærd. 4 gange årligt laves der et skoleblad, hvor skolebestyrelse, personale, elever og forældre har mulighed for at komme til orde. Skolen har tradition for inddragelse af IT og medier i så godt som alle fag, og vi har en handleplan for IT og medier, samt er registreret som junior-pc-kørekort skole. Skolen afholder hvert år en skolefest som afslutning på et tværgående projektemne. Skolen er en væsentlig del af lokalsamfundet og bruges meget af foreninger og kredse til arrangementer og træning hen over vinteren. Samarbejdet i lokalsamfundet fungerer tilfredsstillende. Der hersker generelt stor interesse, opmærksomhed og opbakning om skolen. Værdigrundlag Ud over det fælles værdigrundlag, som Skive kommune har vedtaget for kommunen og for folkeskolerne i Skive kommune har vi følgende tilføjelse for Ørslevkloster skole: Vi synes det er værdifuldt at: Vi er en lille skole, hvor alle kender hinanden ved navn både voksne og børn. Det betyder at alle er trygge og de store tager sig af de små. Børnene behandler skolen som et hjem og værner om det. Have morgensang, fordi vi her mødes og opbygger et fællesskab. Holde skolefest, fordi alle børn og forældre på tværs af klasser kan være sammen. Lave fælles emneuger på tværs af klasser, fordi det styrker børnenes samhørighed store og små imellem og giver mulighed for at eleverne hjælper og lærer af hinanden på tværs af klasserne. Inddrage forældrene i undervisningen og i de sociale arrangementer, fordi det skaber et forpligtende fællesskab og styrker samarbejdet forældrene imellem og mellem skole og hjem. Lave tidlig indsats for børn som ikke udvikler sig som forventet, fordi en tidlig indsats gør det muligt at ændre en udvikling. Børn og voksne respekterer hinanden, fordi det skaber tryghed for alle og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vi vil gerne se et lavt sygefravær blandt elever og personale. Arbejdsglæde og trivsel for børn og voksne. Evaluering Vi har fortsat fokus på sundhed, desværre har vi i dette skoleår været ramt af usædvanlig megen sygdom blandt personalet. Størsteparten af sygdomstilfældene kan ikke tilskrives forholdene på skolen. Det store sygefravær har imidlertid påvirket os alle, da der har været mange skemaændringer og udefra kommende vikarer. Vi håber at vende tilbage til vore lave sygefravær i næste skoleår. Der har været fælles drøftelser om det psykiske arbejdsmiljø og emnet har været på dagsordenen ved personalesamtalerne. Der er ved samtalerne givet udtryk for tilfredshed med det kollegiale samarbejde og samarbejdet med ledelse og eksterne samarbejdspartnere, men også en vis erkendelse af at et godt arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv, men skal være i fokus hele tiden. Virksomhedsplaner 2009

Skolens selvvalgte indsatsområde LP-modellen Tegn Vi vil gennem denne treårige periode se at teamene i deres arbejde med undervisning og læring vil blive dygtigere til at analysere pædagogiske situationer og inddrage erfaringer fra andres arbejde/forskning. Vi vil se at handleplaner vil bygge på metoder, som har vist sig virkningsfulde andre steder. Vi vil se resultater af vores indsats, så vi ikke bliver ved med at bruge tid på de samme elever og de samme problemstillinger. Evaluering. Vi arbejder stadig med at forbedre vores evne til at gennemskue pædagogiske problemstillinger. Vi har etableret et nært samarbejde med vores skolepsykolog og AKT- konsulent, som vejledere og tovholdere på projektet. Vi har erfaret, at vi på så lille en skole, som Ørslevkloster skole, har haft svært ved som tovholdere selv at være objektive, da ingen problemstillinger er ukendte for personalet i det andet team. Alle i personalegruppen har haft stort kendskab til begge team og er dermed for involverede til at stille de rigtige spørgsmål. Vores samarbejde med PPR har derfor været en stor hjælp i vores videre arbejde. I næste skoleår er der planlagt specielle LP-møder i stedet for at møderne indgår som en del af de almindelige teammøder. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At øge elevernes indsigt i klimatiske problemstillinger og skabe forståelse for hvad, vi selv kan gøre for at forhindre forurening, skabe vedvarende energikilder og spare på de ressourcer vi har til rådighed. Handleplan I foråret 2009 arbejdede hele skolen på tværs af klasserne med et naturfagligt tema. Det hele mundede ud i udstillinger og drama til vores årlige skolefest. Temaerne var bl.a. affald, vandkredsløb og klima. I forbindelse med klimaarrangementet for alle elever i Skive kommune i Kulturcenteret i november, vil vi arbejde med et tema for indskolingen og et tema for 3.-5. klasse. Det vil hovedsagelig være i natur teknik timerne arbejdet vil ligge, men også i de temadage vi har lagt på skolen inden klimaarrangementet. Temaerne er endnu ikke besluttet. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vi vil gerne se at eleverne fx lærer at slukke lyset, når de forlader klassen, Ikke smider affald i naturen og rundt om på skolen. At de ikke fråser med papir og andre materialer. Inklusion og rummelighed Mål At vi bliver bedre til at takle børn, som har brug for en anderledes pædagogik, så de ikke udskiller sig fra de øvrige elever og kan bibeholdes i vores lokale skole. Handleplan Vi vil fortsat udbygge vores kendskab og færdigheder i brugen af LP-modellen. Vi vil give tilbud til elever som har brug for et skub for at sætte fart i læseindlæringen i vores læsebånd, som ligger hver dag fra morgenstunden. Vi håber at kunne komme med i forsøget med undervisningsassistenter i indskolingen. Virksomhedsplaner 2009

Fire lærere og pædagoger deltager i AKT- kurser i dette skoleår og yderligere 4-6 skal deltage i skoleåret 2010-2011. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at se færre elever med adfærds- og trivselsproblemer, samt at elever, som har behov for støtte til læseindlæring i løbet af få år hovedsagelig kan begrænses til indskolingen. Skolens selvvalgte indsatsområde Læseforståelse. Mål At læsning ikke alene bliver en afkodning af teksten, men også bliver til en informationskilde og en kilde til oplevelse at fortællinger og beskrivelser af vores liv. Handleplan Læseforståelse vil være et fokusområde i det kommende skoleår. Samtidig med indførelse af læsebånd, vil vi have fokus på læseforståelsen. Det er vigtigt at alle børn udvikler sig fra funktionslæsere til indholdslæsere. Der skal/bør være fokus på, at både faglig og skønlitterær læsning bliver tilgodeset, og at forskellige læsestrategier bliver anvendt. Samarbejdet mellem dansklærerne, læsevejlederen og skolebibliotekaren udvikles.. Ved at læse meget udvides elevernes ordforråd. Hos de elever, der endnu ikke selv kan læse bliver det gennem oplæsning og for de elever, der selv kan læse, bliver det ved selvstændig læsning. Et godt ordforråd er med til at give en god læseforståelse. Kendskab til mange tekster er med til at eleverne kan sammenligne tekster og give dem større genrekendskab. I dansktimerne på mellemtrinnet vil der være større mulighed for at arbejde med tekstanalyse, når træningen af læsningen ligger i morgenlæsningen og læsningen hjemme. Læseprøverne på de enkelte klassetrin er først og fremmest brugbare til at evaluere elevernes afkodning af ord Udover læseprøverne vil dansklærerne på de enkelte klassetrin evaluere med LUS (Læse Udviklings Skema), hvor elevens læseforståelse vil være i centrum. Når der LUS`es evaluerer læreren med den enkelte elev, og har dermed mulighed for også at bedømme elevens forståelse af det læste - dette vil fx kunne foregå i timerne, der er afsat til elevsamtaler. Ved valg/ brug af materialer i 3.-4.-5. kl. vil læseforståelse være i centrum for undervisningen. Vi vil i en periode arbejde med holddeling på tværs af 3.-4. og 5. klasse og lave forløb efter elevernes LUS niveau med henblik på større læseforståelse. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At eleverne øger deres læselyst At eleverne udvikler deres læsehastighed. At de udvider deres ordforråd og evne til at forstå de bagvedliggende budskaber i litterære tekster. At de kan tilegne sig faglig viden gennem læsning af faglitteratur. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Antal 1 lærer 3.modul Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) 4 lærere/pæd agoger Andet Andet Virksomhedsplaner 2009

C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Elevrådsarbejdet opdragelse til demokrati og medansvar for beslutninger. Vi har i nogle år arbejdet med at gøre deltagelse i elevrådsarbejdet til noget attraktivt og involverende for alle elever. Vi har således valg til elevrådet med opstilling af elever (3-6kl) til valget. Eleverne får lov at holde valgtale til morgensang, hvis de ønsker det. Der udfærdiges stemmeseddel med billeder på, så også børnehaveklasseelever kan læse hvem der er opstillet og afstemningen foregår i gymnastiksalen med stemmboks og stemmeurne. Alle elever kan således stemme på alle opstillede. Der vælges mindst 1 elev fra 3.-6 klasse (den med flest stemmer fra klassen) de sidste 4 elever tildeles pladser efter stemmetal. Der arrangeres en planlægningsdag for hele elevrådet, med mødefortæring og elevrådet deltager i den fælles biograftur. Vores elevrådsformand plus et medlem mere deltager i elevrådsinternatet. Hele elevrådet deltager desuden i et særligt bestyrelsesmøde, hvor eleverne fremlægger synspunkter og ønsker for skolens dagligdag, samt orienterer bestyrelsen om deres planlagte aktiviteter. Alle medlemmer af elevrådet har noget de har forberedt og fremlægger for bestyrelsen. Elevrådet laver flere gange årligt interview i klasserne om emner, de finder vigtige at have bredere baggrundsviden om. Deputationer fra elevrådet forelægger, efter deres møder, ideer og ønsker til aktiviteter for skolelederen, herunder også ønsker til den økonomiske ramme for deres aktiviteter Elevrådet laver hvert år flere arrangementer eller konkurrencer for hele skolen. Fx hockeyturnering, Stjerne for en fredag Vi har de sidste år haft ca. 24 opstillede elever fra 3.-6 klasse til 8 pladser Faglige udviklingsområder Vi arbejder i alle klasser med at udvikle elevernes empatiske forståelse som baggrund for accept af anderledes fungerende elever og forebyggelse af drillerier/mobning. Dette arbejde bliver et fortsat projekt, som skal knyttes sammen med et tæt forældresamarbejde om at skabe gode sociale relationer mellem eleverne i klassen og klasserne imellem. Vi vil også arbejde på at skabe respekt for vores materielle værdier, så vores skole er ryddelig, pæn og velholdt. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Vi har elevsamtaler 2gange årligt i indskolingen, hvor eleverne er med til at vurdere egen indsats og færdigheder og sætte mål for den kommende periode. På mellemtrinnet har vi løbende elevsamtaler idet hver klasselærer har 30 timer til samtaler hen over året. Vi laver målbeskrivelser af emneforløb og evaluerer med elever og i skolebestyrelsen. Lærerne evaluerer egen undervisning og elevernes udbytte ved egne og lærebogssystemernes tests samt drøftelser med eleverne. Vi følger handleplan for læsnings testprogram med læse- og staveprøver. Vi har i forbindelse med overlevering til Højslev skole en testning af eleverne i matematik og dansk. Dertil kommer de nationale tests, når de ellers fungerer. Hvert år afholder vi et møde mellem elevråd og skolebestyrelse, hvor eleverne kan komme med ønsker og gode ideer til undervisnings emner og sociale arrangementer samt komme med kritik af bestående praksis. Vurdering Vi synes vi har en god fornemmelse for hvad der sker på skolen og at vi er godt orienteret med hensyn til standpunkter og elevernes udbytte af undervisningen samt deres alsidige og personlige udvikling gennem vores evalueringspraksis. Virksomhedsplaner 2009

Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Eleverne inddrages i arbejdet på skolen gennem elevrådet. Vi afholder hvert år et fællesmøde mellem skolebestyrelsen og hele elevrådet, hvor vi drøfter alt vedrørende skolens undervisning og undervisningsmiljø. Eleverne kommer med ønsker til og kritik af den bestående praksis. Lærerne inddrager elever i valg af emner og arbejdsmetoder samt organisering af undervisningen i klassen tid. Klasselærerne drøfter udervisningsmiljøet med inddragelse af de fysiske forhold og trivselsproblematikker. Elevrådet har en årlig planlægningsdag, hvor de planlægger forskellige arrangementer for skolens elever. Indskolingens klasser har elevsamtaler to gange om året. På mellemtrinnet 3.-6 klasse har klasselæreren 30 timer til at lave løbende evaluering med eleverne og til arbejdet med elevhandleplaner. Der kan således laves elevsamtaler efter behov, dog således at alle elever får mindst to samtaler om året. Vurdering Vi vurderer at vores elever har stor indflydelse på deres egen dagligdag og at de bliver inddraget i de ting, som de har en rimelig chance for at kunne tage stilling til. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse Vores specialundervisning er inddelt i fire områder. Skolestarttimer, timer til elev med dansk som andet sprog, rummelighedstimer og specialundervisning med henblik på læse-/skivevanskeligheder og vanskeligheder i matematik. Alt efter kategori organiseres undervisningen som støtte på klasse, eneundervisning afvekslende med støtte i klassen eller holdundervisning i perioder, løbende læsning og tilbud om fx stavekurser for hele klasse. Der tilbydes også støtte til læseindlæring som tidlig indsat ved for eksempel træning at bogstaver og lyde m.m. Skolen anvender 10 morgelæsnings lektioner ugentlig samt 5 almindelige lektioner til den almindelige specialundervisnning. Morgenlæsningsmodulerne bruges til Skub kurser og evt til bogstavkurser. Der vil også blive mulighed for tilbud om faglig læsekurser. AKT-pædagogen tilbyder hjælp til elever med adfærdsmæssige problemstillinger samtaler med elever når der er behov og bistand i klassen i det omfang, som vi fra skoleårets start har fastsat. Vurdering Vi vurderer at vi anvender mange timer til støtte for elever med forskellige vanskeligheder, men også at vi for de fleste elevernes vedkommende opnår gode resultater og på den måde har været i stand til at fastholde elever i nærmiljøet. Vi må dog konstatere at rummeligheden kræver mange ressourcer og at det er en hårfin balance, som skal findes, for hvornår rummeligheder kommer til at betyde forringelser for de øvrige elever. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Vi har i skoleåret 2008-09 haft en elev med polsk som modersmål. Eleven taler et godt og flydende dansk og har klaret læsetesten som en af de bedste i klassen. Der har været støtte på klassen i både dansk og matematik i alt 5 lektioner ugentlig. Timerne er blevet brugt til at udvide elevens begrebsverden og ordforråd, samt yde støtte i forbindelse med læseindlæring og skriftlig fremstilling samt til forståelse af matematiske opgaver. Vurdering Eleven klarer sig fint, men løber af og til ind i forståelsesmæssige problemer, hvilket kan opstå i forbindelse med brug af ord og vendinger som er dobbelttydige eller ved brug af ironi. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Vi har hvert år to forældremøder i alle klasser, hvoraf det sidste møde er et temamøde, som klasseforældrerådet sætter dagsordenen for. Vi har forældre samtaler to gange årligt. Den sidste gang udleveres elevplaner inden mødet. Vi benytter hvalens elevplaner til 3.-6 klasse og handleblomsten i indskolingen. Elevplanerne udarbejdes som beskrevet ovenfor med mulighed for at eleverne kan sætte deres præg på dem. Der arrangeres sociale arrangementer i alle klasser for elever, elever og forældre eller hele skolen. Skolebestyrelsen har som indsatsområde - forpligtende fællesskaber og inviterer hvert år børnehaveklassens forældre til et fællesarrangement med spisning, så de nye forældre kan lære hinanden at kende. Vi forsøger at Virksomhedsplaner 2009

formidle den holdning at forældrene har stor betydning for hele klassen ve og vel og at de ikke kun skal se på deres eget barn, men hjælpe hinanden med at skabe et godt socialt miljø i klassen. Skolebestyrelsen indkalder hvert år til stormøde gerne med en foredragsholder udefra - til at formidle et budskab af betydning for forældre til skolesøgende børn i den aldersgruppe, som vi har på Ørslevkloster skole. Forældreråd findes i alle klasser og de tager aktivt del i forskellige arrangementer i klassen og nogle gange også i undervisningen. Vurdering Vi synes vi har et godt og frugtbart skole-hjemsamarbejde og stor opbakning fra forældrekredsen, som gerne bidrager med hjælp til det vi beder om. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere 1 SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 0,40 Lærere 6,74 Fuldtidsstill. 7 Medarb. Bh.kl.lærere 1 Fuldtidsstill. 1 Medarb. Pædagoger 1,35 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagogmedhjælpere Teknisk serviceleder 0,67 Servicemedarbejdere 3 medarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 14 1 1. klasse 21 1 2. klasse 18 1 3. klasse 20 1 4. klasse 23 1 5. klasse 7 1 6. klasse 19 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt 122 SFO bh.kl. - 3. kl. 50 SFO procent af antal mulige børn 68,5% Timetal 2008/2009 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt Mini- Vej- Plan- Mum ledende lagt mum ledende mum ledende lagt Dansk 900 840 540 540 Humanistiske Fag (inkl. dansk) 1090 1110 1000 955 1050 1020 1320 1470 Matematik 450 450 360 360 Virksomhedsplaner 2009

Naturfag 560 570 590 515 540 595 790 840 (inkl. matematik) Praktisk/musiske fag 430 450 560 690 780 754 325 390 Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100 % Evt. forklaring Da alle elever er busberettiget sendes elever ikke hjem. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse ( uden bh.kl 19,8) 17,4 Gennemsnitlig udgift pr. elev 45.000 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 130.600 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 54.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 13,5 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 7,5 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 1.473,00 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 36,3% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 3.788 Udearealer 65.478 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 83,46 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 19.275 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 5,11% Evt. forklaring Vi har haft 2 langtidssyge med henholdsvis 132 dage og 74 dage Virksomhedsplaner 2009

Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 60% Engelsk 50% Kristendomskundskab 0% Historie 100% Samfundsfag Tysk Idræt 100% Musik 100% Billedkunst 100% Håndarbejde 100% Sløjd 0% Hjemkundskab 100% Matematik 0% Natur/teknik 100% Geografi Biologi Fysik/kemi Specialpædagogik 100% Dansk som andetsprog 0% Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Nej F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Virksomhedsplaner 2009

Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. 71% af elever er sikre og hurtige læsere ved OS64. Et resultat som er rigtig flot og over landsgennemsnittet. 2. kl. 83% af elever er hurtige og sikre læsere ved OS120. 11 % er sikre men langsomme læsere. De resterende elever modtager specialundervisning. Et rigtig flot resultat. 3. kl. 80 % af eleverne er sikre og hurtige læsere ved SL60. 14% er langsomme, men sikre. De sidste elever modtager specialundervisning. Et flot resultat som ligger lidt over landsgennemsnittet. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen godkender virksomhedsplanen og støtter indsatsen på de udvalgte indsatsområder. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Ivy Løkke Skolebestyrelsesformand: Maria Strange Virksomhedsplaner 2009

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Titel: Overgang fra daginstitution til skole Tegn vi ønsker at se succeskriterier At børnene glæder sig til at starte i skolen og at vi kun ser trygge og glade børn og at de hurtigt vil finde ud af rytmen i skolens hverdag. Evaluering Vores besøgsdage fungerer godt og overlevering fra daginstitution til skole giver nyttige oplysninger. Vi kan nok ikke helt undgå at enkelte elever er meget forsigtige og i begyndelsen gerne vil have far eller mor med, men da skolens bygninger og mange af eleverne er kendte på grund af naboskab eller familie varer denne utryghed kun kort. Elevrådet har i år etableret en store lille ven ordning, som har været god for de mest forsigtige. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 25/11-04 Trivsel 6/6-05 Sorgpolitik og handleplan 10/9-06 Pædagogisk servicecenter 28/5-02 Mobiltelefoner forbud i skoletiden 1/12-06 Specialpædagogisk bistand 12/12-02 Elevrådsarbejdet 30/8-04 Kostpolitik 24/10-07 teamsamarbejde 7/8-02 Dannelse af 7.klasser på Højslev skole 8/4-05 Elevhandleplaner 1/10-07 Emneuger 30/8-04 Sponsorering 3/9-02 Ud-af huset aktiviteter 26/9-03 Samarbejde med Børnehaven 24/2-09 Pædagogisk grundlag og målsætning 24/2-09 Virksomhedsplaner 2009

Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Vi indfører læsebånd 20 minutter hver morgen i skoleåret 09/10. PLC skal bistå med passende bøger til alle elever fra 0 5 kl. Hos os betyder det, at vi i 09/10 vil have fokus på: 1) Hvordan vi ved hjælp af bl.a. lus af alle børn bedre og hurtigere kan hjælpe børnene med at finde bøger af passende sværhedsgrad. 2) At vi vedvarende udbygger samarbejdet mellem dansklærerne, læsevejleder og skolebibliotekar med henblik på, at læseforståelse får en central plads i læseindlæringen. 3) At faglig læsning ligeledes opprioriteres, samt at eleverne bliver bevidstgjorte om brugen af forskellige læsestrategier. Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At styrke elevernes læsekompetencer, både hastighed og indholdforståelse. Læsebånd. Fokus på udvalgte forfattere på hvert klassetrin. Udstillinger og aktiviteter, der understøtter faglig læsning. Ansvar Tegn på succes Skoleåret Bib. teamet Udlån stiger, eleverne bliver mere bevidste om, hvilke bøger, de vil læse, samt hurtigere til at finde dem. Virksomhedsplaner 2009

Evaluering af skoleåret 08/09 Vi er meget omhyggelige med at holde os ajour med nye læringsmidler. Der er i det forgange skoleår blevet kasseret mange gamle utidssvarende materialer, og der vil fortsat blive holdt fokus på den del af biblioteksarbejdet. Det har været svært at indgå så aktivt i emneugerne, som vi gerne ville, da PLC ikke er bemandet i emneugerne. Det har været svært, at forpligte eleverne på at holde orden og overholde givne regler. Påtale har flere gange været nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at den nye bh. kl. fra start får lært adfærdsreglerne på PLC og at de andre klasser får dem indskærpet. Virksomhedsplaner 2009

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Ådalskolen Virksomhedsplaner 2009

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner: Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et fælles værdigrundlag for Ådalskolen. Der er en arbejdsgruppe, hvis mål er at lave et oplæg til, hvad vi vil med Ådalskolen med to undervisningssteder, hvor der er to grundskoler. Denne gruppe arbejder fint med vekslen mellem oplæg til personalet og udarbejdelse af konkrete forslag til handlinger. Det er gennem handlinger, vi skal finde det, der skal være kendetegnet for Ådalskolen. For hele skolen er der i indeværende skoleår gennemført trivselsundersøgelse. Centerklasserne og Oasen profiterer fortsat af de gode fysiske rammer i deres samarbejde. Dette samarbejde fungerer i perioder med stort interval andre gang med mindre afhængigt af aktuelle behov. Beskrivelserne herunder gælder for Rønbjergafdelingen og Dalgasafdelingen. Rønbjergafdelingen: Rønbjergafdelingen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en times pause til spisning og leg midt på dagen. På skolen lærer vi med hinanden og af hinanden. Der lægges vægt på at arbejde både årgangsopdelt og på tværs af årgangene. Tilmed er der tradition for at arbejde tværfagligt med vægt på det praktiskmusiske. Informationsteknologien (IT) bruges som et naturligt værktøj i alle fag med ca. en pc for hver 3 elever. Skolens bygninger er harmoniske og velholdte, og der findes et moderne lærerarbejdsrum. Til skolen hører en idrætshal, og der er fri adgang til grønne områder, herunder en veludbygget "skoleskov", som bruges i mange fag og projekter. Skolen råder over et udendørs klasseværelse med plads til undervisning i det fri. Skolebladet udgives ikke som et selvstændigt blad, men indgår som fast rubrik i lokalområdets blad, Rønbjerg Xpressen, som udsendes 4 gange om året. Dalgasafdelingen: Dalgasskolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine værdier, både menneskelige og fysiske. Skolen er opmærksom på sin rolle, både som skole og som samlingssted for aktiviteter i lokalområdet. Skolen varetager et betydeligt undervisnings- og integrationsarbejde. Vi er på skolen overbeviste om, at rummelighed og faglighed er samspilspartnere i skolens daglige arbejde. Det er Dalgasskolens målsætning, at eleverne tilegner sig: anvendelig faglig viden, dels indenfor fagområderne, men også viden om medmennesker og deres samspil i et foranderligt samfund. Således vil vores elever opnå de bedste betingelser for at udvikle sig til at blive aktive og konstruktive deltagere i udviklingen af fremtidens samfund og i håndteringen af deres eget liv. På Dalgasskolen er det værdifuldt at: både elever og ansatte er glade for deres arbejde på skolen (det er også et arbejde at være elev) arbejde seriøst og aktivt med alle fag være en god kammerat kunne udtrykke og vise følelser konstruktivt engagere sig og tage initiativ alle føler sig værdsat alle oplever succes tilegne sig relevant viden Virksomhedsplaner 2009

Værdigrundlag: Dalgasskolen en skole med ambitioner. Det betyder, at vi satser på faglighed og kreativitet at vi er nysgerrige, har forventninger og tager ansvar at forskellighed er en ressource at vi børn og voksne udvikler os Dalgasskolen et godt sted at lære. Det betyder, at vi møder velforberedte og til tiden at vi er engagerede i skolearbejdet at miljøet er rummeligt og inspirerende at læreren er klassens naturlige autoritet Dalgasskolen et godt sted at være. Det betyder, at dialogen er åben at vi ikke accepterer mobning, men skaber tryghed og respekt at vi passer godt på skolen og hinanden at vi bygger på vore traditioner Dalgasskolen en skole med aktive forældre, der danner netværk. Det betyder, at samarbejdet mellem personale og forældre er åbent og forpligtende at forældrene indbyrdes indgår forpligtende aftaler at aftaler skal holdes at forældre skal deltage i møder og arrangementer Rønbjerg skole herunder SFO og Rønbjerg Børnehave arbejder ud fra et fælles værdigrundlag udtrykt i fem værdier: SELVVÆRD TRYGHED ANSVARLIGHED FORDYBELSE FÆLLESSKAB Virksomhedsplaner 2009

B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Hele skolen: Sundhed 09 afdelingen har afholdt en omlagt uge, hvor sundhed var omdrejningspunktet. Vi har madordning for eleverne med levering fra Stoholm fritidscenter. Det er en begrænset succes, da der ikke er mange elever, der benytter sig af ordningen. Legepatruljen virker to gange om ugen med stor deltagelse og med dygtige engagerede instruktører fra 6. klasse. For personalet i alle afdelinger på skolen stilles hver dag frisk frugt til rådighed igennem vores nyindførte frugtordning Afdeling Rønbjerg har deltaget i Aktiv Danmark rundt. Her har skolen sammen med eleverne og forældrene haft ekstra fokus på kost og motion i tre uger. I forbindelse med forløbet blev eleverne præsenteret og introduceret i bl.a. gamle og nye skolegårdslege. Eleverne har også efterfølgende haft meget glæde ved de nye spil og lege specielt i vores 50 minutters frikvarter. I Centerklasserne har alle elever gennemført et øget motion og aktivitetsprogram. I alle storgrupper er der periodevist arbejdet med krop og kost. Emnet inddrages under frugtpausen i relevant omfang. Pædagogisk Udvalg arbejder pt. med en beskrivelse af Centerklassernes syn på sundhed (kostpolitik) efter SMTTEmodellen. En studiegruppe har arbejdet med emnet sundhed og fremlagt refleksioner og tanker vedr. undervisningen over for hele personalegruppen. I forbindelse hermed er der udfærdiget undervisningsmaterialer til brug i alle storgrupper. Skolens selvvalgte indsatsområde Hele skolen: Anerkendelse Skolen er i en proces kendetegnet af opbrydning og opbygning af ny struktur i forbindelse med den foranstående flytning af overbygningen. Indsatsområdet er derfor udsat og i stedet bruges tiden og kræfterne på at opbygge en attraktiv fælles grundskole med 2 undervisningssteder på hhv. landet og i byen. Centerklasserne og Oasen har gennemført et projektforløb med to fremmøder og studiegruppeforløb med konsulent Jens Andersen i forbindelse med indsatsområdet anerkendelse. Særlige studiegrupper har arbejdet med emnet og givet oplæg med henblik på yderligere dialog om begrebet anerkendelse. Flere Marte Meo projekter med fokus på lærer elevforholdet er gennemført med konsulenter udefra. Der er ikke udarbejdet særlige handleplaner for eleverne i forbindelse med dette indsatsområde, idet elevplaner er et konstant fokuspunkt. Begge steder fortsættes indsatsområdet næste skoleår. Virksomhedsplaner 2009

SFO 09 Idræt og bevægelse Vi har igen i år haft en masse idrætstilbud i vores SFO. : Vi har nu været i gennem et 3 årigt pilot, hvor vi er kommet til at arbejde med et bredere tilbud i idræt. Vi er i løbet af året kommet rundt om mange tilbud til børnene. Børnene har været positive over for forløbet, og vi har fået mange positive henvendelser fra forældrene vedr. aktiviteterne. Dog er der fortsat brug for en indsats for, at vi får alle børnene til at tage med til idrætsaktiviteterne. Sund mad i SFO Vi har lavet et forløb over 10 uger, hvor børnene på skift var nede i hjemkundskab og lave sund mad til sig selv og alle andre børn i SFO. Børnene har generelt set været glade for at komme med, og de har sammen med de voksne haft mange hyggelige timer sammen i hjemkundskabslokalet. Samarbejdet mellem Dalgas og Rønbjerg Vi har fået et tættere samarbejde mellem afdelingerne i Dalgas og Rønbjerg af flere årsager. Vi har hver 14 dag haft et fælles personalemøde. Vi har været på 3 fælles ture sammen, så både børn og personale har lært hinanden bedre at kende. Rollemodeller Vi har i forbindelse med afvikling af et gymnastikforløb haft 2 dygtige piger ansat, som var meget dygtige til gymnastik. De var sammen med SFO-lederen og en medarbejder fra fritidsklubben med til, at der blev lavet gymnastik på forskellige baner og air-track. Det var en succes, og vi vil også næste år lade større elever indgå som rollemodeller. Centerklasserne Klima I Centerklasserne er der etableret en klimastation, som er anvendt- og kan anvendes i undervisningen fremover. Planperioden med fokus på klima er gennemført i Ungdomsgruppen. Temaundervisningen er fremlagt på forældremøde af eleverne. Der er ligeledes arbejdet med klima gennem natur og oplevelser på lejrskole I indskolingen på udedage. Juniorgruppen har desuden arbejdet med emnet Liv i Limfjorden. Arbejdsmapper er udfærdiget i forskelligt omfang. I forbindelse hermed er der udarbejdet forældremateriale som orientering om lejrskolen og udedage. Oasen Udarbejdelse af børnenes individuelle handleplaner De udarbejdede handleplaner fungerer som et godt arbejdsredskab. Det er positivt, at planen er åben til redigering. Vi har blandt andet ført nyt punkt på og revideret et andet punkt. Det er positivt, at alle handleplaner tages op på personalemøde hver 3. måned, fordi det giver en sikkerhed for, at handleplanerne bliver evalueret, og man kan sparre med kollegaerne. Vi skriver på vores årsplaner i hvilke måneder handleplanerne skal tages op på personalemøder, så alle kan se, hvornår handleplanerne skal være ajourført. Det psykiske arbejdsmiljø Det er positivt at mødes uden for arbejdstid til sociale arrangementer. Vi holder fast i vores ugentlige punkt: Har jeg det godt. Det er godt, at vi har fået sagt, hvordan vi har det med at komme på arbejde, og om der er noget, der spiller ind på vores arbejdssituation. Dette giver en forståelse for hinanden. Virksomhedsplaner 2009

Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder 09 og Rønbjerg: Mål: Handleplan: Vi følger oplægget til Klimadagene den 24. 25. og 26. november Tegn vi ønsker at se succeskriterier Centerklasserne: Klima Mål: At videreføre arbejdet fra skoleåret 08/09. At eleverne får en viden og fornemmelse for årets opbygning såvel i naturen som vejrmæssige forhold. Handleplan: Gruppeopdelt arbejde på elevniveau. Gruppernes arbejde består i at arbejde med udvalgte dele i økosystemet ved hjælp af temperaturmålinger, nedbørsmåling, fornemmelse for påklædning i forhold til vejret, beskrivelse af fugle- dyreliv og fauna. Formidling finder sted via plancher og fortælling. Deltage i kommunens klimadage den 24. og 25. november. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At de planlagte plancher om månedens opmålinger og naturoplevelser bliver færdiggjort og ophængt, så alle har mulighed for at følge processen. At det planlagte månedsmøde bruges af grupperne til at beskrive resultater og oplevelser fra månedens opgave. At eleverne udviser interesse for at arbejde med opgaven. 09 afdelingen og Rønbjerg: Inklusion og rummelighed Mål Ådalskolen er kendetegnet ved at der plads til alle, men ikke til alt Handleplan: Vi har organiseret vores specialcenter med et fælles kompetence center, hvor der erfaringsudveksles, og der bliver lavet fælles målsætninger. Der sker løbende en forventningsafklaring mellem de involverede personer. I Dalgas afdeling er der lavet mulighed for et pusterum, som laves efter behov med vekselvirkning mellem at være i klassen og i pusterummet. Det er på skolen en naturlig og selvfølgelig ting, at forældre straks inddrages og bidrager med det, de har mulighed for. Der er søgt om midler til et praktisk/musisk værksted, og de er bevilget. Dette betyder, at vi kan danne et sted for eleverne, hvor deres behov for andet en det boglige kan opfyldes. Vi har tilsvarende fået mulighed for at støtte de unge med ondt il livet, som har behov for støtte og vejledning i deres hverdag. At møde en betydende voksen. Skolen er opmærksom på personalets trivsel. I år har der været gennemført trivselsundersøgelse i alle Virksomhedsplaner 2009

afdelinger med tilhørende handleplan for den kommende tid. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At flest muligt bliver inkluderet. At vi har elever, som vi kan se trives. At vores personale og forældre oplever, at der bliver gjort noget, for de elever der kan have det svært. Centerklasserne: Inklusion og rummelighed Mål: At øge fokus på netværksarbejdet i et kvalificeret forældresamarbejde. At øge fokus på implicerede samarbejdsparter i netværksarbejdet om den enkelte elev. Handleplan: Afholde forældreaftener med et fagligt indhold: F.eks. Tegn til Tale, Cerebral parese, Epilepsi. Oplægsholdere inviteres. Afklare den enkelte families behov i samarbejdet. Forventningsafklaring blandt netværket (sagsbehandlere, psykologer, skole). Drøftelser blandt personalet om forældresamarbejdet. Oasen inddrages i relevant omfang. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Øget fremmøde ved fælles forældrearrangementer. Øget fælles faglig viden blandt personale og forældre. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort Antal 1 24 AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Andet C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Læseniveauet er højt. Evnen til at differentiere undervisningen medfører, at eksklusion undgås. Lærerne er dygtige til de fag, de underviser i. Fagene kan anvendes i tværfaglig sammenhæng. Eleverne trives og udvikler sig både fagligt og socialt. Eleverne mestrer at arbejde sammen med andre (også på tværs af klasser og årgange). Generelt vurderes det faglige niveau over middel. Læseniveauet har været stigende som resultat af arbejdet med læsning som fokusområde. Eleverne er gode til at arbejde sammen i grupper, både på tværs af klasser og alderstrin. Virksomhedsplaner 2009

Elevernes evne til samarbejde kan ses af de projektopgaver, der er et flot resultat. Endvidere giver det eleverne et godt selvværd, som ses af statistikkerne for, hvad de er beskæftiget med, efter de har forladt skolen. Sidste år var alle elever på nær 1 i gang med en ungdomsuddannelse. Faglige udviklingsområder: En mere målrettet hjælp fra biblioteksteamet til undervisningsforløb i klasserne. Biblioteksteamet afprøver derfor i det kommende skoleår en bestillingsliste til undervisere. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse: Der er arbejdet med at SMTTE-modellen bliver en naturligt måde at arbejde på. Vurdering: Der er behov for større systematik hos den enkelte, således at hverdagsevalueringen opkvalificeres. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse: Der sker en stor grad af inddragelse, specielt i de større klasser, hvor de har større mulighed for at bidrage konstruktivt med forslag til undervisningens indhold. Vurdering: Elevernes inddragelse har et godt omfang, som hænger sammen med, hvad elever i deres forskellige udviklingstrin magter. Eleverne er generelt glade, som er et udtryk for trygge rammer med en passende mængde indflydelse. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse: Den specialpædagogiske bistand tager udgangspunkt i elevernes ressourcer. Sammenhængen i mål og indhold mellem specialundervisningen til den enkelte elev og klassens undervisning skal så vidt muligt bevares. Specialpædagogisk bistand ydes både i klassen og som individuelle samt gruppeforløb. Specialpædagogisk bistand gives typisk i dansk, men kan også gives i andre fag. Specialpædagogisk bistand tilbydes på alle klassetrin dog med fokus og tyngde i indskolingsårene i henhold til kommunens fokus på tidlig indsats. Vurdering: Igennem kompetencecenteret, hvor de enkelte afdelingers ressourcepersoner mødes, sker en øget erfaringsudveksling, som gør den specialpædagogiske bistand endnu bedre, samtidig med at man i de enkelte afdelinger er opmærksom på at tilrettelægge individuelle og gruppeforløb, som er målrettet den enkelte elevs behov for specialpædagogisk bistand. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse: Med udgangspunkt i førskoleklassens sprogvurderinger arbejdes der videre med sprog, begrebsforståelse m.m. Undervisningen i dansk som andet sprog tilbydes alle to-sprogede elever. Den enkelte elevs behov drøftes med klasselærer/team. Vurdering: Det har vist sig at være svært, at få de ældste elever til at forstå nødvendigheden af at deltage i DK2, men behovet er der og kommer til udtryk i indholdslæsning, faglig læsning, hvor der er brug for forforståelse til teksterne. DK 2 undervisningens indhold er derfor ofte den samme som, som der arbejdes med på klassen. Undervisningen foregår i eller uden for klassen afhængig af emnet. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse: Forældrerådet gøres ansvarlig for forældremøder. Læseplan for forebyggelse anvendes til Virksomhedsplaner 2009

at give indhold i møderne. Skole-hjem-samarbejdet består bl.a. i to årlige elev-forældre-lærersamtaler og 2 forældremøder pr. klasse. På efterårets forældremøde fremlægges mål og årsplaner for skoleåret, og på forårets forældremøde evalueres klassens arbejde. Elevplanerne bruges hér som et mere systematiseret evalueringsmiddel til efterårets forældresamtaler. Vurdering: I forbindelse med elevplaner har vi ikke fundet den rette beskrivelse endnu. Der bliver forsøgt andre modeller E. Rammebetingelser for normalklasser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 1 Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 1 fuldtids/ 2 medarbejdere Lærere 24,3 Fuldtidsstill. 25 Medarb. Bh.kl.lærere 2 Fuldtidsstill. 2 Medarb. Pædagoger 1,31 Fuldtidsstill. 4 Medarb. Pædagogmedhjælpere 0 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 1 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 28 2 1. klasse 23 2 2. klasse 34 2 3. klasse 34 2 4. klasse 16 1 5. klasse 25 2 6. klasse 36 2 7. klasse 39 2 8. klasse 32 2 9. klasse 31 1 Specialklasser 42 (42) Elever i alt 340 (42) SFO bh.kl. - 3. kl. 86 SFO procent af antal mulige børn 72% () heraf specialklasseelever Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Plan- Lagt Dansk 900 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 1080 955 1050 1320 1470 1470 Matematik 450 450 450 Naturfag 560 570 630 515 540 540 790 840 870 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 540 690 780 720 325 390 360 Virksomhedsplaner 2009

Klassens tid. 70 75 90 70 75 90 85 90 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 97 % Evt. forklaring: Sygdom blandt personalet. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 16,6 Gennemsnitlig udgift pr. elev 52.100 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand 372.500 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 409.000 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) 10,6 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 8,14 Antal elever/computer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * 3.137 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 4,7 Gennemsnitlig udgift pr. elev 272.200 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 2,17 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 12,0 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 11.900 Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse - Gennemsnitlig udgift pr. elev - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) - Elevernes fravær - Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,6% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 14.106 Udearealer 43.000 Andet 100 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 20 timer Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 1870 Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 5,92% Evt. forklaring: 1 langtidssygdom på 243 dage. 1 sygdom på 88 dage Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Virksomhedsplaner 2009

Kristendomskundskab 75 Historie 50 Samfundsfag 50 Tysk 100 Idræt 100 Musik 100 Billedkunst 50 Håndarbejde 100 Sløjd 0 Hjemkundskab 100 Matematik 75 Natur/teknik 100 Geografi 60 Biologi 50 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik 100 Dansk som andetsprog 50 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Har i skoleåret uddannet en N/T lærer til linjefag. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 4,48(31) Dansk retstavning 4,1(31) Dansk skr. Fremstilling 4,29(31) Dansk mundtlig 6,39(31) Dansk orden 4,06(31) Matematik færdigheder 6,8(30) Matematik problemløsning 6,77(30) Engelsk mundtlig 6,65(31) Fysik/kemi mundtlig 5(31) Virksomhedsplaner 2009

Udtræksfag Geografi skriftlig 5,93(30) Biologi skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag Læseprøver Samlet vurdering 1. kl. Læseprøverne viser et fint resultat dog med enkelte bekymrende udfald. Der arbejdes, som sidste år, kontinuerligt med at styrke elevernes læsefærdigheder i både 1. og 2. klasse 2. kl. Dalgas: 2. og 3. klasse har relativt mange i den bekymrende gruppe. Derfor iværksættes en intensiv og grundig indsats for at styrke, ikke bare disse elevers, men alle elevers læsestandpunkter. Dette sker blandt andet via indførelse af læsebånd hver morgen i tidsrummet 8.10 til 8.30. I dette tidsrum skal alle skolens elever, uanset hvilken årgang eleverne går på, arbejde med læsning eller læsestyrkende aktiviteter. I samarbejde med læsevejlederen vil et fast team af lærere følge læsningen hver morgen og dermed også tilgodese den gruppe af elever, som har behov for ekstra støtte for at kunne udvikle gode læsefærdigheder. Desuden ydes der ekstra støtte til de svage læsere målrettet deres vanskeligheder (eksempelvis systematisk arbejde med lyd og bogstaver eller ordforråd). Rønbjerg: Prøverne viser et bedre resultat end året før i klassen dog med lidt bekymrende resultater ved enkelte elever. Omstændighederne vedr. klassen har været turbulent. Der er blevet brugt store ressourcer på at bedre trivslen i klassen efterfulgt af en øget faglig indsats. 3. kl. Rønbjerg: Læseprøverne viser et fint resultat og ingen tegn til bekymring. Elevers valg efter 9. kl. 10. kl. Erhvervsuddannelser (HG SOSU EUD-TEK) Gymnasiale uddannelser (HTX-STX-HHX-HF) 21 2 8 Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Eleverne i Centerklasserne klarer sig forventeligt i forhold til deres udviklingstrin. Undervisningen målsættes gennem individuelle handleplaner, som jævnligt evalueres. Centerklassernes målgruppe Virksomhedsplaner 2009

adskiller sig markant med hensyn til kognitiv og fysisk kunnen i forhold til andre elever. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Henning Pedersen Skolebestyrelsesformand: John Lundgaard Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Dalgas På grund af længerevarende sygemelding, personaleudskiftning og manglende pædagogisk it-ansvarlig er flytningen af bog depotet endnu ikke færdiggjort. En del tid er desuden gået med at få samarbejdet og de mange praktiske og administrative ting mellem de to afdelinger til at fungere, hvilket endnu ikke er helt perfekt. Det er blevet besluttet at udvide biblioteksteamet med en læsevejleder til næste skoleår, og der er udarbejdet emneskemaer til brug ved samarbejdet ml. lærere og bibliotekets personale. Elevtallet på Dalgas er faldet, det har udløst det mindste antal timer til biblioteket nogensinde I Rønbjerg er bibliotekstimerne blevet afholdt i dansktimerne i tæt samarbejde med den enkelte dansklærer og bibliotekaren. Den planlagte turnusordning for bibliotekstid for eleverne har ikke fungeret, hvilket har bevirket, at det har været svært at indgå i et tæt samarbejde dansklærere og bibliotekar imellem. Alligevel er udlånet stort og læselysten generelt god. Titel: Overgang fra daginstitution til skole Brobygning, hvor børn og personale fra daginst. kommer på besøg på skolen (4 5 gange) i løbet af foråret skaber stor tryghed både blandt børn, forældre og personale. Dette gør skolestarten lettere for alle parter. Vi vil fremover evaluere skolestarten med daginstitutionernes personale, samt i fællesskab lave plan for indhold af besøgsdagene. For Rønbjerg afdelingen gælder at tiltagene har været rigtig gode og giver en god tryghed blandt kommende skolebørn, deres forældre og blandt personalet. Overleveringsformen vil derfor også bestå i den form til næste skoleår. Øvrige indsatsområder 2009-2010 Skolens selvvalgte indsatsområde Ådalskolen som en skole Mål Ådalskolen får et værdigrundlag og beskrivelse af, hvad skolen skal være kendetegnet ved. Handleplan: Virksomhedsplaner 2009

Arbejdsgruppen udarbejder forslag til værdigrundlag, som godkendes i bestyrelsen og af personalet. At der gennem praktiske forløb mellem de to undervisningssteder dannes en praksis så man oplever det som en skole. At personalet oplever at have fået en kollega på samme klassetrin. At elever i løbet af deres skolegang flere gange besøger parallelklassens undervisningssted. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At Ådalskolen opleves som én skole. At medarbejderne udveksler erfaringer og drager nytte af hinandens kompetencer i et givtigt samarbejde på tværs af afdelingerne. At eleverne lærer sammen med parallelklassen selvom man fysisk er adskilt. At eleverne får et større netværk i kammerater. SFO Idræt og bevægelse Mål: I de sidste 3 år har Ådalskolens SFO arbejdet med det pilotprojekt, som har været medvirkende til, at idræt og bevægelse er blevet en integreret del af dagligdagen i SFO. Dette er bl.a. sket ved at indføre Det brede idrætsbegreb i Dalgas SFO. Det betyder, at der er blevet lavet et kvalitativt tilbud, hvor en del af børnene får bevæget sig, har arbejdet med deres grundmotorik, har fået viden om sund mad, fået naturoplevelser, fået oplevet en masse forskellige idrætstilbud samtidig med, at der også har været plads til børnenes egen leg og til forskellige kreative værksteder, ture ud af huset osv. I år skal idræt og bevægelse implementeres, så det bliver en integreret del af indholdet i SFO. Alle børn skal gerne have deltaget i flere af tilbuddene, når året er omme. Desuden skal der fortsat indgå store elever som rollemodeller i forbindelse med idrætsaktiviteterne. Handleplan: Vi skal have implementeret idræt i SFO, så det bliver en integreret del af tilbuddet. Vi laver aftaler med nogle af de store elever om, at de deltager i forskellige idrætstilbud som rollemodeller. Tegn vi ønsker at se: At årsplanerne bliver fulgt. At børnene fortsat er positive over for at deltage i tilbuddene. At vi får positiv respons fra forældrene. At vi får alle børn med, også dem der ikke er idrætsinteresserede. At der fortsat er blevet brugt flere af vores store elever som rollemodeller i forbindelse med vores idrætstilbud. Fysiske rammer Mål: At vi får lavet en plan for indretning af lokalerne på grøn gang, som de skal se ud fra august 2010. Handleplan: På personalemøderne i årets løb vil vi arbejde på, at vi får lavet en plan for lokalernes indretning. Når det er muligt, vil vi løbende få indrettet et lokale. Tegn vi ønsker at se: At planen er færdig og arbejdet er begyndt inden sommerferien 2010. Musik i fritidsordningen Mål: Formålet med guitarskolen er at stimulere børnene til at føle glæde ved at udtrykke sig musikalsk. Endvidere vægter vi evnen til at turde stå frem og synge og spille for hinanden. Sang og musik aktiverer og udvikler hele sanseapparatet og påvirker barnets personlighed både på det kognitive, emotionelle, æstetiske, kreative, sociale, sproglige og motoriske område. Handleplan: I årsplanen er der tilbud om guitarundervisning til alle interesserede børn. Der vil 3-6 gange blive afholdt arrangementer for forældrene, hvor børnene spiller og synger til. Tegn vi ønsker at se succeskriterier: At mange af vores børn deltager i guitarværksted og optræden for forældrene. Virksomhedsplaner 2009

Samarbejdet Rønbjergafdelingen og Dalgasafdelingen Mål: At vi fortsætter med at udbygge samarbejdet mellem børn og personale i de 2 afdelinger. At begge afdelinger lærer af, hvad man gør i den anden afdeling. Handleplan: I løbet af skoleåret fortsætter vi med at lave forskellige arrangementer, hvor begge afdelinger deltager. Desuden vil vi i årets løb et par gange bytte arbejdsplads, så en medarbejder fra Rønbjerg er i Dalgas afd. en uge, samtidig med at en medarbejder fra Dalgas afd. er i Rønbjerg. Tegn vi ønsker at se: At der mindst har været 3 fællesarrangementer/ture i løbet af året. At der har været en udveksling af medarbejdere i løbet af året. Oasen Mål: En øget implementering af anerkendende pædagogik Handleplaner: Vi vil i dagligdagen være lyttende, forstående, accepterende, tolererende og bekræftende. Vi vil tage udgangspunkt i det positive i børnene. Vi vil køre forløb med anerkendende pædagogik. Vi vil løbende på personalemøde evaluere ud fra SMTTE modellen. Tegn vi vil se: Positive børn i udvikling Positive voksne der arbejder ud fra anerkendende pædagogik. Børn der afspejler den anerkendende adfærd. Oasen: Faglig personaleudvikling Mål: øget fokus på personaleudvikling gennem faglig viden Handleplan: Vi vil diskutere fagligt litteratur som punkt på personalemøderne hver anden måned. Vi vil have kurser inden for vores fagområde. Tegn vi ønsker at se: At det er ført på årsplanen i hvilke måneder vi vil diskutere fagligt litteratur. Større kendskab og viden omkring bl.a. diagnoser, der implementeres i det daglige pædagogiske arbejde. At personalegruppen får en bredere viden inden for fagområdet. Centerklasserne: Anerkendelse Mål: at udvide fokus på begrebet anerkendelse i forhold til en meget mangfoldig elevgruppe. Arbejdet skal ses i forhold til eleven på en sådan måde, at relationen i forældresamarbejdet og kollegasamarbejdet inddrages. Handleplan: Der arbejdes med at definere begrebet anerkendelse med henblik på en fælles referenceramme. Der arbejdes med kunsten at være uenig og den synergieffekt, der kan ligge i dette i forhold til samarbejde og fælles fodslag. Der inddrages konsulent udefra. Virksomhedsplaner 2009

Tegn vi ønsker at se succeskriterier: Forældresamarbejdet opleves som et samspil, der giver udbytte for begge parter. Øget trivsel for eleverne og respekt for individuelle forskelle. Kollegasamarbejdet forbedres gennem udnyttelse af hinandens stærke sider. Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 2007 Fagfordeling Trivsel 2009 Sorgpolitik og handleplan 2007 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole 2007 Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution 2005 Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand 2007 Familieklasser 2007 Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Voldspolitik 2007 Virksomhedsplaner 2009

Skolens PSC Bekendtgørelsen Status Ådalskolen har et velfungerende skolebibliotek fordelt på to afdelinger afdeling Dalgas og afdeling Rønbjerg, en god materialesamling og IT arbejdspladser. Det benyttes både af lærere og elever. Dalgas bibliotek tilbyder faste ugentlige bibliotekstimer med betjening for 0. 6. klasse. Indholdet er bibliotekskundskab, IT, oplæsning, litteratursamtaler. Overbygningen tilbydes i mindre omfang kurser af 1 2 timers varighed. Indhold: Bibliotekskundskab, projektarbejde, IT. Rønbjergs bibliotek tilbyder bemandet åbningstid tre timer om ugen og et bibliotek, som er åbent for eleverne (læsning, It, og forskellige aktiviteter såsom teater og optræden af elever). Vision for Læringscentret (se bilag til styrelsesvedtægten) Vi vil gerne have teamet omkring skolebiblioteket til at have et mere formaliseret samarbejde med skolens ledelse, således at biblioteksteamet har mulighed for at bidrage til arbejdet omkring skolens udvikling, og således at ledelsens pædagogiske visioner kan afspejles i bibliotekets virksomhed. Skolebiblioteket vil gerne konvertere nogle af de faste bibliotekstimer med betjening til mere kursusprægede aktiviteter for alle skolens årgange. Kursernes indhold skal være relevant i forhold til klassernes årsplaner/ trinmål, de skal være relevant i forhold til JPC kørekort og overordnede mål for skolebibliotekets virke. Skolebiblioteket vil gerne medvirke til fastholdelse af den faglige debat i forbindelse med arbejdet i fagudvalgene ved at præsentere lærere for relevante materialer. Skolebiblioteket vil gerne understøtte de kommunale indsatsområder: Klima og sundhed, samt skolens indsats på samarbejde mellem de to afdelinger via læsning og anerkendelse. Hos os betyder det At der udarbejdes en mødeplan for biblioteksteamet + ledelse, og at der foreligger dagsordener og tages referater. At vores lokale læseplan for bibliotekskundskab 0. 6. klasse revideres. At der i samarbejde med lærerne udarbejdes oversigt til hver enkelt klasse over biblioteks- og kursustimer og indhold. At arbejde på at IT/ medievejlederen bliver en del af kursusudbyderne. At skolebibliotekarerne så vidt muligt deltager i alle fagudvalg. At skolebiblioteket får et formaliseret samarbejde med læsevejlederen. Læsevejlederen inviteres med til to biblioteksteammøder om året. Der indføres læsebånd i begge afdelinger. At skolebiblioteket på Dalgas har åbent i 10- frikvarteret, så eleverne har mulighed for altid at forsyne sig med bøger til læsebånd. At skolebiblioteket på Rønbjerg som rum fortsat er åbent for elever hele skoledagen. At biblioteket er opmærksom på tiltag og tilbud i forbindelse med de kommunale indsatsområder og fokuserer på mulige indkøb af materialer (indenfor nævnte områder). Virksomhedsplaner 2009

Mål Aktiviteter Resultater/ tidsplan At elevernes bibliotekstimer giver oplevelser, som er medvirkende til at øge og fastholde elevernes læselyst. Bibliotekstimer afholdes i dansktimerne. DA læreren deltager ikke i bibl. timer (Rønbjerg). I løbet af skoleåret Ansvar Bibliotekarer og dansklærere Tegn på succes Elever låner bøger med passende sværhedsgrad. At elevernes bibliotekstimer afholdes i tæt samarbejde mellem bibliotekar og dansklærer. At skabe sammenhæng mellem lærerens årsplaner og bibliotekets arbejde/ service. At optimere og afbureaukratisere samarbejdet mellem de to biblioteksafdelinger 7. klasse (Rønbjerg) får mulighed for at låne alderssvarende bøger, den dag om ugen, hvor de kommer på Dalgasafdelingen. Der er udarbejdet emneskema, som hver klasses lærere udfylder ved skolestart som orientering til bibl. Biblioteket får derved mulighed for at støtte op om specifikke uv. forkøb. Flere administrative timer til bibliotekaren. Etablering af et formaliseret samarbejde mellem bibliotekar, IT vejleder, læsevejleder og ledelse. I løbet af skoleåret I løbet af skoleåret I løbet af skoleåret Bibliotekarer og dansklærere Lærere og bibliotekarer Bibliotekarer IT vejleder læsevejleder ledelse Klasser og lærere får lettere ved at benytte bibliotekets ressourcer og kompetencer. Eleverne er nysgerrige og vil låne emnerelaterede bøger At det i højere grad bliver muligt at låne bøger de to afdelinger imellem (f.eks. ved hjælp af yderligere mærkning af bøger). Evaluering Finder sted på aftalte møder mellem ledelse og biblioteksteam. Andre kan inddrages. BILAG Virksomhedsplaner 2009

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Ungdomsskolen-Skive Virksomhedsplaner 2009

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ungdomsskolen Skive er kendetegnet ved at være skole med undervisningstilbud og fritidstilbud for unge mellem 13 og 18 år. Der er 3 former for dagundervisning: Ti eren, Ungdomsklassen og EGU. Desuden tilbyder ungdomsskolen: Fritidsundervisningen som spænder over meget forskellige tilbud, disse præsenteres gennem vores hjemmeside og et program, som udsendes til aldersgruppen hvert år i august. Ungdomsklubberne der er 16 ungdomsklubber, som ligger spredt ud i kommunen. De fleste klubber har åbent fra midten af september til marts/april. Klubberne har åbent fra 2-3 aftener pr. uge. Ungdomsklubberne skal betragtes som et fristed, hvor de unge kan møde op og være medbestemmende på aktiviteterne, og møde tydelige voksne som rollemodeller. Ungdomsskolen løser desuden forskellige rekvirerede/entreprenør opgaver: Privatisteksamen, hvor elever som ikke går i traditionel folkeskole kan gå til eksamen pt. Bustrup Hovedgård Pædagogisk tilsyn af undervisningen på Bustrup Hovedgård Skoletilsyn på Bustrup Hovedgård. Alkoholfrie fester. Der afholdes omkring 5 store årlige alkoholfrie fester. Festerne afholdes i Aakjærhallen Projekt Skolesport Projektmageruddannelsen Diverse ad hoc projekter Ungdomsskolen står for driften af Skive Lejrskole i Vester Vandet. Værdigrundlag Udvikling Ungdomsskolen skal til enhver tid være i udvikling det er grundlaget for de unges accept af skoleformen Vi ønsker at Ungdomsskolen skal fremstå som et attraktivt, dynamisk og rummeligt ungdomsmiljø. Ungdomsskolen skal fremstå som en troværdig og respekteret samarbejdspartner blandt ungeaktører i Skive Kommune. Det er desuden målet at udvikle alternativer til de traditionelle ungdomsuddannelser. Trivsel Såfremt ungdomsskolen skal være i fremdrift kræves trivsel. Trivsel er et grundlæggende element i ungdomsskolekulturen. Ordentlighed Vi ønsker at tilbyde uddannelse, kurser og aktiviteter af høj kvalitet. I mødet med de unge ønsker vi at fremstå som tydelige og imødekommende voksne. Vi sætter faglighed og kompetence i højsædet. Ungdomsskolen vil også: Ungdomsskolen er til for ALLE unge i Skive Kommune. Virksomhedsplaner 2009

Vi fokuserer på det gode ungdomsliv. B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Sund mad og aktiv fritid Ungdomsskolen har i det forløbende skoleår haft en frugtordning som supplement til den eksisterende madordning i heltidsundervisning med pt. 29 elever. Eleverne får frugt 2 gange om dagen ifm. pauser. Det har vist sig særdeles vellykket projekt, som har haft en gavnlig effekt på elevgruppen og vi fornemmer en ændring i elevernes madvaner. Eleverne har desuden deltaget i et projekt omkring aktiv fritid. I begyndelsen af skoleåret arbejdedes med fokus på elevernes kondition og rygevaner. Efterfølgende har de besøgt en række idrætsforeninger, som de har haft mulighed for at blive medlem af. TI EREN: Skolen har i det forgangne år haft fokus på bevægelse gennem deltagelse i Aktiv Rundt i Danmark hele skolen var involveret i et 3 ugers fokus projekt hvor alle elever noterede den daglige fysiske udfoldelse ned. Det øgede bevidstheden for hvornår de var fysisk aktive, skabte optimistiske elever med lyst til bevægelse. Skolen har opstillet koldtvandsautomat for at tilbyde et sundt alternativ til sodavand, der er tydelig effekt at spore, samtidig har der været sat fokus på sundhed/ gå sukkerkold ved at tilbyde eleverne muligheden for at frugt og drikke vand kan nydes i undervisningstimerne. Skolens selvvalgte indsatsområde OCN (Open College Network) Der har været arbejdet med OCN på 2 fronter i dette skoleår; i fritidsundervisningen og heltidsundervisningen. OCN handler om at validere den uformelle læring, som i høj grad findes i ungdomsskolens verden. Projektet har ført til at flere fag i fritidsundervisningen har indført principperne omkring OCN. I heltidsundervisningen er det besluttet at indføre OCN i værkstedsundervisningen. TIEREN: IT til faglig styrkelse. Skolen har skiftet kridttavler ud med elektroniske tavler (IWB), således at der nu er IWB i alle undervisningslokaler samt lærerværelset. Personalet har været involveret i et kursusforløb hvor dels leverandør dels programdatateket har stået for undervisningen. Personalet har der ud over i deres fagteams taget initiativ til videndeling og udviklingsprojekter. Således har de fået kommunal støtte i IT-Udviklingspuljen til udviklingen af en Repetitionsplatform i matematik senere dansk, engelsk og tysk. I løbet af året er der endvidere etableret en moderne og tidssvarende web-site som konstant udbygges, samtidig er der monteret InfoBoards i huset som understøtter den digitale kommunikationsform som skolen har til hensigt at udbygge. Skolekom som fælles kommunikationsplatform mellem unge og lærere kan stadig udbygges, Virksomhedsplaner 2009

der er dog tilsyneladende mere energi i at skabe kommunikation via websitet. Ved at fokusere på IWB og web har vi skabt et stærkt teknologisk grundlag for en faglig styrkelse. Det er allerede nu tydeligt at lærernes oplever at kunne skabe langt mere lækre, fagligt tunge og spændende undervisningsforløb ved IWB tavlen end kridttavlen. Der er allerede erfaringer med at det har en gavnlig effekt på unge med særlige vanskeligheder at anvende denne platform hvorfor vi i det kommende år vil udvikle nærmere på det. Kontaktlærer personlig plan Kontaktlærerordningen er ved at finde sit leje. Der skabes konstant nye erfaringer som indarbejdes i modellen som evalueres flere gange årligt. Lærerne er i høj grad medskabere af ordningen og da ungegruppen varierer fra år til år, må og skal ordningen kunne være fleksibel. Hver lærer tildeles en klasselærerakkord der dækker arbejdsopgaverne. Kontaktlærerordningen kan betragtes som en sum af klasselærer, mentor, uddannelses- og personligvejleder og den kan være altafgørende for at den unge får gennemført sit skoleår. Personlig plan evalueres et par gange årligt. Den fungerer ikke efter hensigten hvilket skyldes to væsentlige ting. 1. Dens spørgsmål er indholdstomme og skal redefineres ud fra en langt mere bevidst spørgestrategi f.eks. at arbejde med refleksive spørgsmål. 2. Kommunikationsformen gennem Skolekom var ikke så smidig som først antages, hvorfor en ny metode er under udarbejdelse. De unge brugte den simpelthen ikke. Øvrige indsatsområder (Bilag til virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk Læringscenter Der er blevet ryddet op, sorteret og organiseret en bedre arbejdsgang på skolen. De praktiske rammer har nu fundet sit leje, bestanden er gået igennem, der er kasseret og mærket op. PLC teamet har været samlet efter bibliotekarens tilbagevenden efter barsel. Da der ikke er nogle i teamet som har efteruddannelse på området står teamet handlingssvagt i forhold til dets omverden. Indadtil har de taget hul på den stil vi vil lægge på skolen; at PLC er (at være og skabe) et pædagogisk innovativt udviklings- og læringsmiljø, især for underviserne, men også for de unge. Derfor kommer det i langt højere grad til at handle om pædagogiske forstyrrelser end materialeadministration. Teamets næste opgave er at være tovholdere på det næste skridt visionsarbejde på PLC10 som skal løbe over næste skoleår og udmønte sig i en konkret plan til implementering. Visionsarbejdet introduceres og styres af lederen, dernæst PLC-teamet som inddrager hele medarbejderstaben og de unge i delprocesserne. Det er et ønske at få uddannet en skolebibliotekar, da et skridt i den retning vi vil, kræver kompetenceudvikling og et fagligt fyrtårn. Overgang fra daginstitution til skole Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål At bevidstgøre eleverne i heltidsundervisningen om klima som fokusområde nu og i fremtiden, bl.a. ved affaldssortering. TI EREN: At bevidstgøre de unge i klimaudfordringens kompleksitet og muligheder nu og fremover. Handleplan Virksomhedsplaner 2009

Undervisningsforløb og ekskursioner med meget konkret indhold om klima og konsekvenserne af menneskeskabt co2-udledning m.m. TI EREN: Tværgående undervisningsprojekt som krydser faggrænser, lærerkompentencer og holdfordelinger. Det vil kulminere på samme tid som det fælles kommunale projekt og det vil have fokus på den enkeltes muligheder i det store spil. Medindflydelse, verdensborger og ret/pligt vil være centrale nøgleord i læringspotentialet. Tegn vi ønsker at se succeskriterier At vi ikke kun indadtil, men også udadtil får skabt opmærksomhed på problemstillingen. Inklusion og rummelighed Mål Gennem vores samarbejde med PPR vedr. visitering til heltidsundervisningen at sikre en grundig udredning af vore kommende elever, så de får en god og værdig skolegang. TI EREN: Skolen har i dette år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø og ud af det er sprunget et udviklingsområde som skolen vil arbejde med under inklusion/rummelighed. Udgangspunktet er at relationen er central for den unges udvikling. Vi vil udfordre os selv på lærer og elev rollerne. Vi vil undersøge hvilke forandringsmuligheder der ligger i det felt når rollerne bringes i spil og sættes på hovedet. Der kommer fokus på italesættelse, mønsterbrydning og udviklingen af en kultur som bærer alle ind i et endnu bedre forløb. De pædagogiske værdiformuleringer på TI eren skal afspejles i hverdagen og underviserne skal have redskaber som letter og fastholder udviklingen. Det forventes pt., at vi vil anvende LP-modellen som ramme og værktøj i samarbejde med PPR. TI ERENS samarbejde med PPR, familieafdelingen, ungeteam, PH, Jobstart, Fokus, gademedarbejdere, fødeskoler, ungdomsuddannelserne og vejlederne i UU, er alt sammen med til at understøtte inklusion/rummeligheds tanken idet videregivelse af vigtig viden, hurtighed, øjenhøjde og handling er den unges tryghed som skaber muligheder for rummelighed. Forudsætningen for rummelighed er (også) at man tør rummes den linje vil vi fortsætte. Handleplan Der afholdes faste jævnlige møder med PPR. Modtagelsen af eleverne optimeres med bl.a. elevmentorfunktion og samtaler med kontaktlærere og ledere. TI EREN: Der afholdes pædagogiske dage med fokus på området. Inddragelse af PPR og LP-modellen som kursus forløb. Websitet opdateres løbende med procesresultater. Skolen har allerede en møderamme som understøtter såvel LP som inddragelse af samarbejdspartnere. Fokus på kontaktlærerfunktionen fortsat. Fokus på den unges autonomi at de oplever styrket selvværd gennem egne handlinger. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens selvvalgte indsatsområde IT & PLC Mål Virksomhedsplaner 2009

IT til faglig styrkelse Handleplan IT opgraderes så der i større grad bruges computer-hjælpeprogrammer i undervisningen. TI eren: IT: At IT anvendes praktisk i alle fag på alle niveauer for at optimere den faglige udvikling hos den enkelte unge samt for at undersøge og udvikle pædagogiske metoder til at understøtte denne udvikling. Vi vil forholde os nysgerrige og innovativt til de enkelte IT mediers muligheder i forhold til den ungdomsgruppe vi underviser. Vi vil udnytte de teknologiske hjælpemidler vi har adgang til - både som vi kender dem og på nye måder. Konkret vil IWBens muligheder blive udbygget, undersøgt og evalueret. Alle fagteam arbejder på anvendelse i forhold til målgruppen. Der sættes fokus på medies mangfoldighed og i særlig grad på hvordan IT understøtter elever med særlige vanskeligheder. Der er søgt og tildelt udviklingsmidler til at udvikle en repetitionsplatform på IWB. Tegn vi ønsker at se succeskriterier Vi vil se at lærernes arbejdsglæde styrkes og at man oplever nyt potentiale hos sig selv. Vi vil se at de unge oplever fagene åbner nye muligheder hos dem selv. Vi vil se at de unge føler vi er en moderne skole med nye og eksperimenterende undervisningsmetoder for at imødekomme deres specifikke behov. Øvrige indsatsområder (Bilag til Virksomhedsplan/kvalitetsrapport) Pædagogisk læringscenter PLC vision PLC: At PLC teamet i samarbejde med leder udarbejder og gennemfører en visionsproces med medarbejdere og brugere for fremtidens PLC på TI EREN, således at det kan implementeres fra 2010. Vi vil se at lærernes arbejdsglæde styrkes og at man oplever nyt potentiale hos sig selv. Vi vil se at de unge oplever fagene åbner nye muligheder hos dem selv. Vi vil se at de unge føler vi er en moderne skole med nye og eksperimenterende undervisningsmetoder for at imødekomme deres specifikke behov. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktiklærer Pæd. itkørekort AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Andet Antal 1 Ønsket 1 2 10 Måske: LP model kurser internt på TI EREN Andet Virksomhedsplaner 2009

C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Skolen formulerer min. 3 definitioner som viser, hvad skolen forstår ved faglighed Faglighed er når Eleven oplever sammenhæng mellem teori og praksis som et læringspotentiale for mere ny viden. Lærernes gensidige faglige udvikling, oplevelse af potentialer og innovative forløb. At rammerne rummer mulighed for ordentlighed, trivsel og udvikling for såvel elever som lærere. Faglige udviklingsområder Ungdomsklassen: Øget fokus på personalets inddragelse og implementering af IT i undervisningen og den pædagogiske planlægning. Relevante uddannelses- og kursusforløb målrettet med ungdomsklassens elevgruppe- og typer. Fritidsundervisningen: Fritidsundervisningen vil i dette skoleår arbejde målrettet på fastholdelse af eleverne ved at kigge nøje på fag- og kursustilbud, sikring af et bredt tilbud for alle ungetyper samt en tæt kontakt til eleverne. Der vil være øget fokus på den elektroniske information til de unge, som i højere grad foregår via hjemmeside og interaktive skærme på skolerne. Ungdomsklubberne: Ungdomsskolen har ansat en afdelingsleder til varetagelse af klubområdet i 2008/9. Afdelingslederen har arbejdet med samhørighed og fælles værdier klubberne imellem. I skoleåret 2009/10 vil der blive fokuseret på flere fælles arrangementer og en udbygning af samarbejdet generelt. TI eren: Der er løbende optag på TI eren, som er hele kommunens 10. klassecenter. De unge spreder sig meget fagligt og ca. halvdelen har valgt støttetimer i enkelte fag. Vi forventer at 90% af eleverne går til FS10 og 10% går til FSA prøve i dansk, og at de i de øvrige fag vil fordele sig med 60 % til FS10-eksamen og resten til FSA- eksamen. Det er vores klare mål at komme så tæt på 100% prøve deltagelse som muligt. Faglighed hænger sammen med forberedelse til ungdomsuddannelse, små hold, intensive fagperioder, forventninger og krav til de unge efter niveau og dialog med lærerne. I det kommende år vil der fortsat være fokus på individuelle skræddersyede forløb til de unge, men der vil blive arbejdet med fællesskab og sammenhold, idet vi anser det for gavnligt i inklusionsstrategien. Vi har fokus på fastholdelse og kan i indeværende skoleår konstatere at % af unge der forlader os inden skoleåret er slut er væsentligt nedbragt. Lærerne har egne udviklingsprojekter på fagene, fælles pædagogiske projekter og de har stærkt fokus på videndeling og kompetenceudvikling. De anser udviklingsmuligheder som en kvalitet der fastholder dem i jobbet og som er med til at skabe arbejdsglæde. Virksomhedsplaner 2009

D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse TI eren/ungdomsklassen: Blandt det pædagogiske personale evalueres der ugentligt på fællesmøde samtidig evalueres der på pædagogiske dage. Alle evalueringer er dynamiske og tager udgangspunkt i fortællingerne fra hverdagen. Der reflekteres og diskuteres åbent ud fra termer som: Hvad gik godt, hvad vil vi se mere af, hvilke muligheder har vi nu osv. Det pædagogiske personale har dermed ikke en formel dokumenterbar evalueringsform, men en fast indarbejdet evalueringskultur. Vurdering TI eren: Denne kultur fungerer godt i den meget forandringsprægede og komplekse hverdag vi på TI EREN befinder os i. Samtidig åbner den for en fælles historiefortælling og en øget ejerskabsfølelse til de daglige rutiner, projekter og beslutninger. Den bidrager til åbenhed. Personlig Plan (se tidligere omtalt) forventes at være en formel evalueringsform mellem elev skole hjem som skal bidrage til at øge sammenhængen i den unges hverdag. Personlig Plan bliver et dynamisk værktøj der løbende anvendes i samtaler og forventes at forandre sig over året. Ungdomsklassen: Det virker fint at tage evalueringen på de ugentlige møder, da der ofte er behov for en evaluering af konfliktløsninger, faglig udvikling m.m. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse TI eren: De unge inddrages i det omfang det er muligt i forhold til fælles mål og den daglige undervisning. De inddrages oftest i en dialog om undervisningen primært med henblik på respons på undervisningsmetoder og ønsker til og valg af emner, litteratur, arrangementer projekter o.lign. Skolen har et elevråd som tager sig af ad hoc opgaver, men ellers ikke deltager i demokratiske processer af formel karakter. Formanden deltager efter behov ved lærermøder. Elevrådet ahr faste opgaver over året som de helt selv står for. Ungdomsklassen: Eleverne inddrages i planlægning af undervisningen ved hjælp af samtaler med kontaktlæreren, så der tages udgangspunkt i den enkelte elev. Vurdering TI eren: Niveauet for inddragelse fungerer godt. Ungdomsklassen: Der gøres forsøg med elevråd i Ungdomsklassen. Specialpædagogisk bistand, holddannelse m.m. Beskrivelse TI eren: Da vi er starten på en ungdomsuddannelse er hensigten at skærpe den unges bevidsthed om egne muligheder og styrkesider samt at udvikle værktøjer og strategier til at gennemføre et uddannelsesforløb med de specifikke vanskeligheder den unge må have. Små hold, særlige hold inddelt efter forudgående vurdering af fagligt niveau, særlige valghold med undervisning i f.eks. dansk samt tolærerordning, på nogle hold i op til 50% af Virksomhedsplaner 2009

undervisningstiden, er de rammer vi skaber omkring unge i denne kategori. De unge er selv med til at sammensætte deres skema således at de får et specialsyet års forløb fagligt. Der foretages læse/matematik test af elever af skolens læsevejleder efter henvisning fra faglærerne til vejledning af lærere, PPR godkendelse til eksamen og faglig vejledning af den unge i året på TI eren. Dette år uddannes en læsevejleder, IT hjælpemidler anvendes og egentlige læsekursusforløb udbydes. Ungdomsklassen: Al undervisning i Ungdomsklassen planlægges med en socialpædagogisk vinkel. Den daglige undervisning foregår på små hold a 5-6 elever. I visse tilfælde mindre og der er også tilfælde af ene-undervisning. Elever er selv med til at planlægge undervisningen og sætte mål for deres skolegang. Vurdering TI eren: Indsatsen skærpes og vi får hele tiden justeret tilbuddet så det matcher brugerne. De unge kan få deres IT rygsæk med fra grundskolen til det 10. skoleår således at der kan bygges videre på den platform de har arbejdet på inden ungdomsuddannelserne tager over. Samtlige pc ere på skolen indeholder støtteværktøjerne. Læsevejlederen bliver en kollegial kilde til faglig sparring omkring unge i denne gruppe. Ungdomsklassen: IT opgraderes så der i større grad bruges computer-hjælpeprogrammer i undervisningen. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse TI eren: Specifik: Dansk undervisning for tosprogede på et særligt ekstra dansk hold samt Café tilbud med særligt fokus på lektier. Undervisningen tager afsæt i den enkeltes selvformulerede vanskeligheder, der arbejdes med at øge opmærksomhed på egne muligheder og på at forberede til det ønskede ungdomsuddannelsesniveaus krav. Generelt: De unge tosprogede tilbydes og opfordres til at deltage på vores små støtte hold i fagene engelsk, matematik og tysk. Se specialpædagogisk bistand. Hver elev på TI'EREN har en kontaktperson som giver personlig, faglig og uddannelsesmæssig vejledning i løbet af skoleåret. Vejledning af de tosprogede elever samt kontakten til hjemmet er ofte ret omfattende. Ungdomsklassen: Der arbejdes på en plan for undervisningen af to-sprogede, da vi oplever en stigende tilgang af denne type elever. Vurdering TI eren: De tosprogede som har god dansk skolegang klarer sig fint. Sent ankomne unge har et massivt behov for en målrettet indsats. Her er det specialsyede skoleskema ofte en lettelse for dem, og vi oplever at de unge, som får lov at gå her to år, udvikler sig meget både fagligt og personligt. Der er udviklingspotentiale i at få skole og fritid til at hænge sammen ligesom der i uddannelsesvejledningen er behov for at nå forældrene mere tydeligt. I dette skoleår vil kontaktlæreren holde modtagelsessamtaler i august/september for svagt integrede familier mhp. At skabe sammenhæng mellem forældrenes viden om skolens hverdag og den unges handlemuligheder. Kort sagt : det skal være sværere at binde sine forældre en historie på ærmet om skolen! Ungdomsklassen: Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse Virksomhedsplaner 2009

TI eren: Vi har et forældreråd hvert år som giver kvalificeret feedback på den hverdag de unge deltager i her. Rådet mødes 2-3 gange på et år. Der afholdes skole-hjem samtaler, 2 gange årligt, der er forældremøde 2 gange årligt og kontaktlæreren har den daglige kontakt med hjemmet og den unge. Som udgangspunkt henvender vi os først til den unge, dernæst til hjemmet. Hjemmet inddrages f.eks. ved særligt bekymrende fravær, adfærd eller andre vanskelige situationer ligesom hjemmet inddrages i beslutninger som vedrører fremtidig uddannelsesvalg så som karakterer, eksamensniveau, individuelle målsætninger (Personlig Plan) m.m.. Der er på 10. skoleår ikke elevplaner men en uddybning af uddannelsesplanerne er i fokus. Vores egen PersonligPlan evalueres netop nu og det vurderes om den skal fortsætte i samme form. Ungdomsklassen: Vi afholder hvert år to forældremøder og to forældresamtaler med hjemmet. Vi prioriterer, at alle lærere er til stede til såvel forældremøder som samtaler. Vurdering TI eren: Vi har et godt og direkte samarbejde med hjemmene og de unge. Det er en læring at den unge som udgangspunkt selv skal bringe sine forhold i orden, Det opleves som meget let for de unge at få forældrenes accept af at blive fritaget for prøve. Det er et område vi vil have intensivt fokus på i kommende skoleår. Ungdomsklassen: Det fungerer godt at hele lærergruppen deltager i forældrearrangementer, da det skaber helhed og sammenhæng. E. Rammebetingelser Personale Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 3 Souscheflærere Fritidsundervisere 100 Klubmedarbejdere 35 Administrativt personale 2 Lærere Fuldtidsstill. 14 Medarb. Bh.kl.lærere Fuldtidsstill. Medarb. Pædagoger Fuldtidsstill. Medarb. Pædagogmedhjælpere Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 3 Andet ex. Flexmedarbejdere 2 Elevtal Antal elever Antal spor Heltidsundervisning 25 4 Modtageklasse 6 1 10. klasse 81 4 Elever i alt 112 Fritidsundervisning 1.950 cpr. elever Timetal 2009/2010 Klassetrin 1. 3. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse Timetal Mini- Mum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Minimum Vejledende Planlagt Virksomhedsplaner 2009

Dansk 900 900 Humanistiske Fag 1090 1110 955 1050 1320 1470 Matematik 450 450 Naturfag 560 570 515 540 790 840 Totalt Praktisk/musiske fag 430 450 690 780 325 390 Klassens tid. 70 75 70 75 85 90 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Ca.98 % Evt. forklaring de sidste 2 procent er timer hvor hverken vikar eller lærertilsyn var en mulighed og timerne derfor blev aflyst. Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse 20 Gennemsnitlig udgift pr. elev 49.500 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (særligt hold personlig vejledning) 20.000 Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (særligt hold for tosprogede) 0 Antal elever pr. lærer (fuldstidsstillinger) (på TI EREN) 11,7 Elevernes fravær (genn. antal fraværsdage pr. elev) 12,1 Antal elever/computer (på TI EREN) Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev * (på TI EREN) 2.600 * Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 25 Gennemsnitlig udgift pr. elev 155.700 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 5 Elevernes fravær 1,7 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 4.000 Nøgletal for modtageklasser Antal elever pr. klasse 6 Gennemsnitlig udgift pr. elev 67.200 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 6 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2.600 Rammebetingelser i øvrigt TI EREN Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 43,7% Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 6.862 Udearealer 47.911 Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer 150 Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 10.000,- Virksomhedsplaner 2009

Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,22% Evt. forklaring Vi har haft en flexjobber med et meget højt sygefravær (90 %) Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til % linjefagsuddannelse Dansk 100 Engelsk 100 Kristendomskundskab - Historie - Samfundsfag 66 Tysk 100 Idræt 100 Musik - Billedkunst - Håndarbejde - Sløjd - Hjemkundskab - Matematik 100 Natur/teknik - Geografi - Biologi 100 Fysik/kemi 100 Specialpædagogik - Dansk som andetsprog 100 Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Hvis ja, hvilke? Ja, det vil fremover være et krav, for at blive ansat, at man er linjefagsuddannet til 10. klasse (eller har dokumenterede tilsvarende kompetencer). Det er et stærkt ønske at kvalifikationerne er i top med denne særlige elevgruppe i tankerne. F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning 1,71(7) Dansk retstavning 3,71(7) Dansk skr. Fremstilling 4,33(6) Dansk mundtlig 2,83(6) Dansk orden 3,67(6) Matematik færdigheder 0,5(4) Matematik problemløsning 0,25(4) Engelsk mundtlig 6,71(7) Fysik/kemi mundtlig Virksomhedsplaner 2009

Udtræksfag Geografi skriftlig Biologi skriftlig 4(1) Engelsk skriftlig 4,71(7) Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Frivillige fag 1. kl. Læseprøver Samlet vurdering 2. kl. 3. kl. Elevers valg efter 10. kl. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser (HG SOSU EUD-TEK) (HTX-STX-HHX-HF) 43 48 7 Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. De klarer sig godt. Elever fra specialklasser/specialskoler oplever generelt at indgå i et normalforløb på lige fod med kammerater fra alm klasser. De ser ikke sig selv som special elever længere, mange får sociale relationer som holder videre og en del af dem oplever stor tryghed i deres brobygningsforløb. Det er IKKE specialeleverne som vælger andet end uddannelse efter 10.klasse! Elever som modtager dansk som andetsprog de oplever typisk ikke at have brug for undervisningen indtil forløbet er i gang. Herefter anerkender de værdien af det. De unge vi har som er svagest har generelt sværest ved at forstå skolesystemet, forstå det at være næsten voksen samt at administrere deres frihed udenfor familien. Generelt fortsætter de over i et uddannelsesforløb, enkelte er så svage eller sent ankomne at der er tale om et behov for at forlænge deres start på en ungdomsuddannelse. Nogle gange ved at tage 10. klasse to gange, og/eller VUC eller PH, herefter erhvervsskole med forlænget grundforløb og særlig mentorstøtte. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 15. juni 2009 Virksomhedsplaner 2009

Skoleinspektør: Kent Sørensen Skolebestyrelsesformand: Ole Priess Virksomhedsplaner 2009

Bilag Øvrige indsatsområder 2008-2009 Titel: Pædagogisk Læringscenter Titel: Overgang fra daginstitution til skole Øvrige indsatsområder 2009-2010 Titel: Pædagogisk Læringscenter Se særskilt bilag Titel: Mål TI EREN: se foregående års plan den fortsætter ind i det nye år uforandret. Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Titel: Mål Handleplan Tegn vi ønsker at se succeskriterier Skolens principper/retningslinjer/politikker Seneste beslutningsdato Skole-hjemsamarbejde 29.05.09 Fagfordeling 29.05.09 Trivsel Oktober 2008 Sorgpolitik og handleplan 2007 Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Ultimo Juni 2009 Skolebibliotek Juni 2009 Lejrskole April 2009 Fritagelse for undervisning Løbende hele året Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution - Skemalægning 29.05.09 Mobiltelefoner Oktober 2008 Specialpædagogisk bistand - Familieklasser - Det forebyggende arbejde 29.05.09 IT-etik Primo april 2009 Skolepatruljen - Elevrådsarbejdet Juni 2009 Kostpolitik April 2009 Voldspolitik 2007 Virksomhedsplaner 2009

Kvalitetsrapport 2009 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Virksomhedsplaner 2009

A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Skolen er en del af den danske folkeskole og derfor som udgangspunkt underlagt folkeskoleloven. På Krabbeshus Heldagsskole opfattes undervisning dog ikke blot som traditionelle skolefag. Elevernes dagligdag på skolen med den integrerede SFO veksler mellem individuelt tilrettelagt undervisning, praktiske aktiviteter, træning i kommunikation, sociale regler osv. Helheden er sat i højsædet. Skolen er inspireret af det amerikanske TEACCH program, som bygger på en forståelse af autisme og Aspergers syndrom som et biologisk (livslangt) handicap. Den pædagogiske praksis på skolen har nogle særlige indsatsområder: 1. at skabe mening for eleverne 2. at udvikle kommunikation 3. at udvikle personlige strategier, regelsæt og støttesystemer med henblik på optimal grad af selvstændighed Et af midlerne til at opnå disse mål er anvendelsen af struktur og visualisering. Strukturen tydeliggøres visuelt f.eks. i indretningen af lokalet, ved brug af skemaer og nedskrivning af sociale regler. Det er ikke i sig selv nok at strukturere - strukturen skal også kunne SES af eleverne. Krabbeshus Heldagsskole tilstræber at give eleverne en række brugbare kompetencer - både faglige og sociale. Elevernes oplevelse af selvværd har ligeledes topprioritet. Værdigrundlag Handicapforståelse Autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, som kendetegnes ved, at barnet og senere den voksne har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. Autisme og Aspergers syndrom er overvejende biologisk betingede. Børnenes basale handicap menes at være nedsat forståelse for, at andre mennesker har andre tanker og følelser, end de selv har, og især manglende evne til at leve sig ind i, hvilke tanker og følelser der rører sig i andre. Individuel tilgang På Krabbeshus Heldagsskole ønsker vi at give eleverne en så tryg, meningsfuld og sammenhængende hverdag som muligt. Med fokus på struktur, organisering, differentiering og forudsigelighed i det daglige pædagogiske arbejde bidrages der til en positiv udvikling, øget selvtillid og øget livskvalitet hos vores elever. Undervisningen er tilpasset den enkelte elevs særlige behov for konkretisering og visualisering. Respekten for den enkelte elev er afgørende og personalet handler ud fra faglige vurderinger til elevens eget bedste. Den enkelte elev ses i et helhedssyn. Læring af skolemæssige og sociale færdigheder sideordnes. Der arbejdes i hele skoleforløbet med, at eleverne får lært redskaber, der gør det muligt for dem at indgå i sociale sammenhænge. Aktiviteterne gennem skoleforløbet tilrettelægges med henblik på forberedelsen til et aktivt ungdoms- og voksenliv. Skole-hjem samarbejde Samarbejdet mellem forældre, personale og elever vægtes højt. Et samarbejde hvor et højt informationsniveau, åbenhed, gensidig forståelse og udnyttelse af hinandens ressourcer er vigtige bestanddele. Forældres viden om deres barns særlige forudsætninger og behov er unik, og det er derfor vigtigt, at forældrene inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen omkring barnet. Alle forældre tilbydes derudover forældreuddannelse ved skoleforløbets start. For at gøre Krabbeshus Heldagsskole til en dynamisk og udviklende arbejdsplads prioriteres uddannelse af personalet højt. Virksomhedsplaner 2009

B. Indsatsområder Skoleåret 2008-2009 Fælles kommunalt indsatsområde Sundhed Der er helt klart kommet fokus på madvaner, sund/usund kost i mange klasser. Skolen var så heldig at få bevilget gratis frugt i to måneder i efteråret 2008. Her blev der grundlagt nogle gode vaner i klasserne og de fleste klasser har i samråd med forældrene valgt at fortsætte frugtordningen. Eleverne spiser mere frugt, når den anrettes og indtages sammen med kammeraterne. Skolens selvvalgte indsatsområde Studio III - konflikthåndtering 28 medarbejdere på skolen har i dette skoleår gennemført konflikthåndteringskurset. I det kommende skoleår skal yderligere 16 medarbejdere gennemgå kurset. Det er svært på kort sigt at måle effekten af kurset. Der forekommer stadig magtanvendelser på skolen. Magtanvendelserne er koncentreret omkring nogle få elever, og der ses en tendens til, at det ofte er vikarer eller nye medarbejdere, der er involveret i konflikterne. Skoleåret 2009-2010 Fælles kommunale indsatsområder Klima Mål Vi forsøger at indgå i dette fælleskommunale indsatsområde. En del elever vil kunne få en forståelse for menneskets indflydelse på klimaets udvikling. Handleplan Der kan arbejdes med klima på mange niveauer, så klasserne opfordres til at tænke det ind i forskellige emner. Inklusion og rummelighed Mål Vi arbejder ikke specifikt med dette indsatsområde. Vi bestræber os dog til enhver tid på at kunne rumme de elever, vi har og skabe en meningsfuld hverdag for alle. Skolens selvvalgte indsatsområde Musik og sang Mål At kommunikere er svært for de fleste børn og unge med autisme. At udtrykke sig gennem sang og musik er en stor udfordring ja grænseoverskridende for nogen. Vi har imidlertid set eksempler på, at det har været meget befordrende både for den kommunikative og den sociale udvikling. Vi ønsker at flere elever får mulighed for at opleve glæden og fællesskabet ved at synge sammen med andre at flere elever får mulighed for at lære at spille på et instrument at flere elever får lyst og mod til at optræde med sang/musik for andre Handleplan Alle elever får musik på skemaet i næste skoleår. Virksomhedsplaner 2009

Der arrangeres fælles samlinger i salen, hvor hele skolen - eller dele af den - synger sammen. Der arrangeres fælles koncerter i salen, hvor nogle af eleverne synger/spiller for andre. Nogle børn undgår helst at være i store forsamlinger, men for en del kan det læres. Sang-/musikarrangementerne er derfor også social træning. Uddannelsesplanlægning 2009-2010 Læsevejleder Skolebibliotekar Praktikvejleder Pæd. itkørekort TEACCH kursus Studio III Sanseintegration Antal 2 pæd. 5 7 16 16 C. Vurdering af det faglige niveau Faglighed - skolens arbejde med faglighed Der arbejdes til stadighed med at udvikle skolens faglighed. Der ansættes løbende nye medarbejdere, som skal klædes på til at varetage arbejdet med børn og unge med autisme. Det kan nævnes, at der ansættes 11 nye lærere og 2 barselsvikarer, 8 nye pædagoger og 1 barselsvikar pr. 1. august 2009. Skolens pædagogiske vejledere og psykolog laver ved skoleårets begyndelse et intro-kursus for alle nye medarbejdere. Intro-kurset er et grundkursus, som giver de nye medarbejdere basal viden om autisme spektrum forstyrrelser og den pædagogiske tilgang til eleverne. Efterfølgende i løbet af de næste par år sendes de nye lærere og pædagoger på et intensivt ugetræningskursus, hvor man får en grundigere indføring i TEACCH pædagogikken. Skolens største udfordring i disse år, hvor der er stor tilgang af elever og mange nyansættelser, er nok at bevare fagligheden hele vejen rundt i organisationen. Faglige udviklingsområder Vi har et ønske om at mindske antallet af magtanvendelser yderligere. Som omtalt andetsteds skal alle medarbejdere gennemgå et konflikthåndteringskursus. Derudover har vi sat os for, at der skal udarbejdes en håndteringsprofil på alle elever. Håndteringsprofilen skal dels sikre, at man i teamet er enige om tilgangen til den enkelte elev. Derudover vil den være en god hjælp for vikarer og evt. nye medarbejdere i teamet. Det tværfaglige teamsamarbejde vil også få mere opmærksomhed i det kommende skoleår. D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Løbende evaluering af elevernes udbytte Skolens evalueringskultur Beskrivelse Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende i klasseteamet. Undervisning og aktiviteter, der ikke fungerer efter hensigten, drøftes og justeres eller erstattes af andre tiltag, hvis de ikke har den ønskede effekt. Det enkelte klasseteam holder ugentlige møder. Ved slutningen af skoleåret evalueres målene i den individuelle elevplan sammen med forældrene (og evt. eleven). Samtidig formuleres kommende indsatsområder/mål for eleven. Virksomhedsplaner 2009

Elevens samlede situation er én gang årligt genstand for en drøftelse. Ved denne lejlighed deltager elevens forældre, kontaktpersoner fra skole, fritidsordning og evt. aflastning, sagsbehandler og en psykolog fra hjemkommunen. Hos de ældste elever deltager desuden UU-vejlederen mhp. at planlægge elevens uddannelse/beskæftigelse efter grundskoleforløbet. Vurdering Det er vort indtryk, at såvel forældre som medarbejdere og myndigheder er tilfredse med denne form. Elevernes inddragelse herunder i undervisningens tilrettelæggelse Beskrivelse Eleverne deltager kun i få tilfælde aktivt i udformningen af den individuelle elevplan. Den udarbejdes af elevens kontaktpersoner og forældre med udgangspunkt i deres kendskab til eleven/barnet. Al undervisning tager dog afsæt i elevernes individuelle forudsætninger og særlige interesser. Derudover må der i mange tilfælde tages hensyn til den enkelte elevs dagsform. I mange klasser er klassens time fast på skemaet. Her har eleverne mulighed for at rejse aktuelle problemstillinger. Derudover er der på skolen blevet oprettet et elevforum på tværs af skolens klasser. Vurdering På en skole som vores med stor funktionsmæssig spredning i elevgruppen må der nødvendigvis være stor forskel på, i hvor høj grad eleverne kan inddrages i beslutninger. Vi synes, de inddrages i det omfang, det er muligt. Skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelse af elevplaner Beskrivelse August August/september elevplan med forældrene Forældremøde for nye forældre Klasseforældremøde. Præsentation af personale mm. Elevernes kontaktpersoner drøfter evt. ved hjemmebesøg udkast til individuel Start forældreuddannelse for nye forældre Oktober November/december April April/maj Pårørendedag Opfølgningsmøde med deltagelse af kontaktpersoner fra skole og SFO, sagsbehandler, aflastning m.fl. På dette møde aftales evt. ændringer/justeringer i forhold til elevens nuværende tilbud. Forældremøder i alle klasser. Samme aften mødes skolebestyrelsen med den samlede forældrekreds og formanden afgiver bestyrelsens årlige beretning. Forældresamtaler (evt. hjemmebesøg): ½-års elevkonference om elevens udvikling. Evaluering af den individuelle elevplan. Evt. revision af elevbeskrivelsen. Drøftelse af nye mål og aktiviteter. Hertil kommer: Løbende kontakt mellem kontaktpersoner og forældre via kontaktbog, klassenyhedsbreve, telefonsamtaler mv. Virksomhedsplaner 2009

Individuelle forældremøder/hjemmebesøg efter behov Skoleblad 3 gange årligt Nyheder på skolens hjemmeside Skrivelser fra skolen Ved skoleårets begyndelse udarbejdes en individuel elevplan. Personalet i skole og SFO udarbejder et udkast, som forelægges forældrene. Ved en samtale når man frem til, hvilke mål, der skal arbejdes hen imod i løbet af skoleåret. Kontaktbogen er i det daglige et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Især for de elever, der ikke er i stand til selv at fortælle om indholdet i skoledagen. I nogle tilfælde suppleres kontaktbogen af faste telefonsamtaler mellem skole og hjem. Vurdering Det er vort indtryk, at skole-hjem samarbejdet i de allerfleste tilfælde fungerer rigtig godt. Vi håber, at skolens hjemmeside i fremtiden vil komme til at spille en større rolle i kommunikationen mellem skole og hjem, end den har gjort hidtil. E. Rammebetingelser Personale pr. 01.06.09 Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere (udviklingskonsulent) 1 Souscheflærere SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 2 Lærere 29,8 Fuldtidsstill. 30 Medarb. Bh.kl.lærere 0 Fuldtidsstill. 0 Medarb. Pædagoger 19,8 Fuldtidsstill. 20 Medarb. Pædagogmedhjælpere 10 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 3 Andet ex. Flexmedarbejdere 1 psyk, 1 ergo (30 t), 2 pæd. vejl., 2 pæd.stud, 3 jobtr. Elevtal pr. 01.06.09 Antal elever Bh.kl 8 1. klasse 5 2. klasse 4 3. klasse 4 4. klasse 7 5. klasse 6 6. klasse 9 7. klasse 7 8. klasse 10 9. klasse 6 10. klasse 11 11. klasse 1 12. klasse 1 Elever i alt 79 Virksomhedsplaner 2009

SFO pr. 01.06.09 Integreret SFO 79 SFO II (7 8 på skoledage) 12 SFO III (7 8 på skolefridage) 12 SFO IV (8 15.30 på skolefridage) 68 SFO V (15.30 21 onsdage) 21 SFO en er et tilbud til alle elever fra 0. 12. klasse. SFO V (klubben) er kun for 14 18 årige Timetal 2008/2009 0. 2. kl.: 23 lektioner 3. 6. kl.: 25 lektioner 7. 12. kl.: 28 lektioner Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 100 % Evt. forklaring: Undervisningen gennemføres altid (evt. med vikar). Eleverne sendes aldrig hjem. Nøgletal for specialklasser Antal elever pr. klasse 79 / 16 (13 klasser +3 solobørn) 4,94 Gennemsnitlig udgift pr. elev (udfyldes af forvaltningen) 375.900 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) 79 / 29,8 2,65 Elevernes fravær (udfyldes af forvaltningen) 14,2 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (klassekonti, fagkonti, svømning, depotmaterialer og fotokopier) 4.723 kr Der tages forbehold for sammenligning mellem de enkelte skoler, da konteringen varierer Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 20175,1 / 50688,4 x 100 39,8 % Fysiske rammer m 2 Skolebygningernes areal - etage- m 2 3.016 Udearealer Ej opmålt særskilt Andet Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer: PD, IT-kørekort, TEACCH, Skive-konference, studio III, sanseintegration og små-kurser 2850/60 47,5 t. Kursusafgift, deltagerbetaling, honorar m.v. 213620 / 60 3.560 kr Sygefravær 01.06.08 31.05.09 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid 3,4% Evt. forklaring Undervisning varetaget af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Det er vanskeligt at beregne. Der undervises ofte tværfagligt og det tilstræbes, at en klasses lærere så vidt muligt dækker undervisningen i alle fag i klassen. Undervisningen i fag på FSA-niveau varetages så vidt muligt af linjefagsuddannede lærere. % Virksomhedsplaner 2009

Har linjefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Nej F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2009 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig 4(1) 10. kl. 6 elever Elevers valg efter 9. kl. 11. kl. Gymnasiale uddannelser 7 elever 0 elever Andet Uddannelsescenter Hilltop 3 elever Idavang, Skive 1 elev Uafklaret 2 elever Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Det er ambitionen, at Krabbeshus Heldagsskole udbygger sin position som en af landets bedste specialskoler med højt fagligt niveau til glæde for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Samtidig skal skolen være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. Skolebestyrelsen arbejder med at udarbejde politikker og principper, der sikrer Krabbeshus Heldagsskoles fortsatte drift og udvikling således, at elever og ansatte trives. Der lægges især vægt på den individuelle tilgang til den enkelte elev, skole-hjem samarbejdet og læring af sociale færdigheder. Afleveringsfrist 15. juni 2009 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Kaj Kristiansen Thorsten Dam Jespersen Virksomhedsplaner 2009

Bilag Skolens principper/retningslinjer/politikker Beslutningsdato Revisionsdato Skole-hjemsamarbejde Apr. 2008 2009 Undervisningens organisering (klassedannelse) Apr. 2008 2009 Opgavefordeling mellem personalet Apr. 2008 2009 Lejrskole, hytteture og ekskursioner Apr. 2008 2009 Retningslinjer for nyansættelser Okt. 2007 2009 Sorgpolitik og handleplan Dec. 2008 2010 Trivselspolitik Mar. 2008 Sygdomspolitik Sep. 2008 2010 Rygepolitik Dec. 2006 Misbrugspolitik Maj 2008 2010 Stresspolitik Maj 2008 2010 Kostpolitik Jan. 2008 Elevrådsarbejdet Maj 2007 Voldspolitik Mar. 2009 2011 Virksomhedsplaner 2009