Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 1
Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Indledning Svendborg Kommune har et politisk vedtaget overordnet formål for arbejdet i skoler og dagtilbud Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014. Her er barnesyn, dannelsessyn og læringssyn formuleret og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af dette formål i dagtilbudsområdet er formuleret i en mission med en række overbevisninger og er nedfældet i en fælles referenceramme, der er gældende for det pædagogiske arbejde med børn fra 0 til 6 år. Det er denne ramme, som alle kommunale dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Det er vigtigt, at der stilles skarpt på det pædagogiske arbejde i praksis, så den pædagogiske læreplan er med til at styrke og vise praksis. Det er så ledelsesteamets opgave at forholde sig til og handle på det beskrevne. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, der beskriver forståelser af de seks læreplanstemaer og det syvende tema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Ud fra disse forståelser, er det dagtilbuddets opgave at formulere mål for børnenes læring, beskrive relevante pædagogiske aktiviteter og metoder, der iværksættes, for at nå målene samt hvordan læreplanen evalueres/vurderes. Dette udarbejdes via en SMTTE (se bilag 1), for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige, indenfor hvert af de syv temaer (se skabelon i bilag 2). Disposition til den pædagogiske læreplan, der indsendes til Skole og Dagtilbud er: Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission og overbevisninger Den fælles pædagogiske referenceramme De syv temaer med angivelse af mål, pædagogiske aktiviteter og metoder samt evaluering/vurdering via SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige indenfor det enkelte læreplantema, inklusiv børnemiljø, samt for temaet børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslederen og de pædagogiske teamledere udarbejder en SMTTE for dagtilbuddet med Mål, Tiltag og Tegn indenfor de syv temaer og sætter rammen for, hvordan børnehusene og dagplejegrupperne skal arbejde med evaluering/vurdering. Det er af væsentlig betydning, at der indenfor temaerne beskrives vigtige historier, og hvilken læring, der er draget af dem. Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan i form af syv SMTTE r til Skole og Dagtilbud inden udgangen af april måned i lige år. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for udførelsen af tilsynsforpligtelsen i kommunen. I forbindelse med udførelsen af tilsynet, udarbejdes en samlet kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, der efterfølgende godkendes af Byrådet og offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. September 2011. Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 2
Den fælles pædagogiske læreplan Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 definerer barnesyn, dannelsessyn og læringssyn: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 3
Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Dagtilbudsloven, Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014, dagtilbudsområdets mission, overbevisninger og fælles referenceramme samt de efterfølgende beskrivelser af de 7 temaer udgør Sammenhængen i SMTTE n. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 4
De syv temaer: Nedenstående forståelser af seks af den pædagogiske læreplans temaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Det syvende tema er hentet fra Svendborg Kommunes udarbejdede grundlag for Tidlig indsats i dagtilbud. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kulturog samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 5
Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 8 bestemmer, at der i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan. Denne skal i forhold til seks givne temaer beskrive mål, pædagogiske aktiviteter samt evaluering af målene for det pædagogiske arbejde. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med børnemiljøet integreres i det pædagogiske arbejde. Der skal ligeledes redegøres for metoder og aktiviteter der anvendes i arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 9 stk. 2 bestemmer, at det er dagtilbudslederen der er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål indenfor temaerne. Lederen skal angive, hvordan der følges op på resultaterne. Det er ledelsens ansvar, at der udarbejdes en pædagogisk læreplan for en toårig periode. Dagtilbudslovens 9 stk. 3 vedrørende forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske læreplan bestemmer at Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan Dagtilbudslovens 10 stk. 1 bestemmer at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 10 stk. 2 bestemmer at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal drøfte evalueringerne og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 6
Bilag 1 SMTTE-model: Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 7
Bilag 2 Skabelon Dagtilbuddets SMTTE Dagtilbud X s Pædagogisk læreplan i perioden 2011 og 2012 SMTTE på: Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Dato: Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Mål for de 0-2 årige børns læring: Mål for de 3-6 årige børns læring: For 0-2 årige: For 3-6 årige: For 0-2 årige: For 3-6 årige: Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 8
Bilag 3 Eksempel på evaluering/vurdering 1. Hvem skal inddrages i evalueringen? (E i smtte overvejes) Ledelsen Hele det pæd. Personale Valg af tovholder / tovholders opgaver forældrebestyrelsens rolle er af overordnet karakter. 2. Målsætninger identificeres og evalueringsspørgsmålet formuleres og præciseres. (problemformulering!) (S i smtte afdækkes, M i smtte udvælges) Fokusområdet er: eks. sprog. Set i forhold til værdigrundlag og læreplanstema. Delmål / evalueringssætninger. De enkelte huse udarbejder delmål som igen omsættes til en evalueringssætning: Eks. Hvordan tilegner og bruger 0-3-årige børn sprog på forskellige måder? 3. Tidsperspektivet for indsats og evaluering (E i smtte - overvejelser) I hvilken periode agter vi at indsamle data. Opsamling foregår på p-møder. Værdigrundlag og målingen er langsigtet over to år, men udarbejdes og opsamles løbende. Vi forholder os til delmål og evalueringssætninger i forbindelse med evalueringen. 4. Operationalisering af mål (tiltag i smtte identificeres) I den pædagogiske læreplan har vi oplistet tegn og tiltag i forhold til at gå i retning af målet. Dem vil vi forholde os til. Mål og evalueringssætninger er i overensstemmelse med værdierne i børnehuset. 5. Prioritering Valg og konkretisering af spørgsmål i forhold til delmål: Eks. Vuggestuen vælger 3-4 børn og ser på hvordan de tilegner og bruger sproget i hverdagen. Opgaven fordeles mellem pædagogerne. Ledelsen udarbejder refleksionsspørgsmål til medarbejderne til slut i evalueringsperioden med henblik på. Hvad har vi så lært? Hvad skal vi bevare og hvad skal vi ændre på? (obs. adskil børns læring og medarbejdernes læring) 6. Valg af metode (Med hvilke metoder måler vi T i smtte) Eks. Smtte og praksisfortællinger. Praksisfortællinger gennemgås hver måned på husmøderne og føres til referat. 7. Analyse og fortolkning (Hvad ser vi om tiltag i forhold til mål i smtte?) Opsamling løbende på P-møder de første x måneder af året med henblik på refleksion og tilretning. Opsummeres på Pædagogisk dag d. x år x 8. Afrapportering (Fastholdelse og udbredelse af ny S i smtte) Alle bidrager til evalueringsrapporten. Ledelsen sammenskriver resultaterne. Rapporten forelægges bestyrelsen i oktober måned. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 9
Bilag 4 Praksisfortællinger en refleksionsmetode. Praksisfortælling: Her beskrives en konkret hverdagssituation, som den opleves af fokuspersonen. - Hvor var det? - Hvem var med? - Hvad gik det ud på hvad ville jeg gerne opnå? - Hvad skete helt konkret? - Hvad tænkte, følte og hvad gjorde jeg? Analyse: Den voksnes perspektiv: Hvad er der på spil for den voksne? Hvordan oplever den voksne barnet/situationen? Barnets perspektiv: - Hvordan ser situationen ud set med barnets øjne? - Tænk på det konkrete barn: Hvordan så han ud, hvordan agerede han, hvad sagde han hvad udtrykte han i den konkrete situation? - Hvilke hypoteser kan vi, på baggrund af hans udtryk, have om hans oplevelse af situationen? Hvad var mon hans intension? - Hvilke gode grunde har netop dette barn til at handle som det gjorde i den situation? (livshistorie, temperament, overlevelsesstrategi) - Andre perspektiver undersøges. Hvis situationen har flere involverede, undersøges deres perspektiver på samme måde som barnets. Eksemplet i forhold til den pædagogiske læreplan: - Hvordan kan vi forstå det konkrete eksempel i forhold til vores værdigrundlag og læreplan? - Hvilke pædagogiske temaer er på spil i det konkrete eksempel? Nye handlemuligheder: - Hvordan kan vi nu forstå og beskrive kompleksiteten i den konkrete situation? - Hvordan kan vi håndtere lignende situationer fremover? - Har vi brug for nye iagttagelser, for at kunne kvalificere handlemuligheder i lignende situationer? - Ny dato for at evaluere situation/tema/barn. Kilde: Kirsten Skøtt, Udviklingskonsulent, Kragsbjergvej 19, 5000 Odense C. tlf. 20 33 36 70 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 10