Den pædagogiske læreplan for Dagplejen Nord/Vest 2014

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Dagplejen Nord/Vest 2014 Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 1

2 Indhold: Indledning... side 3 Rammer for den pædagogiske læreplan.. side 5 Mission og fælles referenceramme.. side 7 De 6 læreplanstemaer.. side 9 SMTTE model.. side 10 Alsidig personlig udvikling.. side 11 Sociale kompetencer.. side 13 Sproglig udvikling. side 15 Krop og bevægelse side 17 Natur og naturfænomener.. side 19 Kulturelle udtryksformer og værdier. side 21 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 2

3 Den pædagogiske læreplan for Dagplejen Nord/vest Indledning Dagplejen Nord/Vest er et dagtilbud med ca. 250 indskreven børn i 0-2 års alderen. Der er ansat ca. 70 dagplejere i følgende geografiske områder: Hesselager, Gudbjerg, Gudme, Tved, Nordre Bydel, Kirkeby, Stenstrup, Ollerup og Vester Skerninge. Der er ansat 4 pædagogiske teamledere og en dagtilbudsleder. På Børneintra kan du se den enkelte dagplejers profil og hvilke områder de pædagogiske teamledere er tilknyttet. Værdier Dagplejen er grobund for et godt barneliv, i et hjemligt miljø og en lille børnegruppe. Dagplejen kendes på, at der er et positivt menneskesyn med en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og medarbejdere. Børnene møder dagplejere, der har øje for barnets potentialer og kompetencer. Det er dagplejerens ansvar, at der er gode relationskompetencer, hvilket vil sige: Evnen til at etablere en følelsesmæssig kontakt og ud fra den, at skabe et lærende og opdragende samspil (citat Anne Linder). Arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Den Pædagogiske læreplan for 2014 er uarbejdet med afsæt i vores evaluering af den pædagogiske læreplan fra Evaluering af læreplanen fra 2012 Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan fra 2012 opstillede vi forskellige evalueringsstrategier for temaerne. Evalueringsstrategierne er primært gennemført i perioden januar til april 2014 ved inddragelse af alle dagplejegrupper. Vedr. temaerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer har 20 dagplejere skrevet en praksisfortælling i forhold til egne tiltag som beskriver hvorfor, hvordan, hvornår og hvilke succeskriterier de har for tiltagene. Hvordan er børnemiljøet tænkt ind i tiltagene? Efterfølgende har den pædagogiske teamleder og dagplejeren reflekteret over den voksnes og barnets perspektiv i fortællingen og opstillet nye handlemuligheder. De 20 praksisfortællinger og vurderinger danner grundlag for dagtilbuddets metafortælling om temaet. Vurderingen af de samlede fortællinger indeholder beskrivelse af den læring der er sket i dagtilbuddet og danner grundlag for at udarbejde nye mål for det pædagogiske arbejde. Vedr. temaet Sproglig udvikling har en dagplejer fra hver dagplejegruppe udarbejdet SMTTE med baggrund i understøttende sprogstrategier. En beskrivelse af hvordan vedkommende arbejder systematisk frem mod målet. Der lægges videoklip på børneintra som illustrerer hverdagssituationer med dagplejernes arbejde med sproglig udvikling. Vedr. temaet Krop og bevægelse har 25 tilfældigt udvalgte dagplejere udfyldt spørgeskema vedr. tiltag omkring læringsmiljøet i forhold til børns motoriske udfoldelsesmuligheder og tiltag i forhold til Mad- og måltidspolitikken. Spørgeskemaerne bearbejdes af lederteamet, som uddrager læringen, der danner grundlag for en ny SMTTE på temaet Krop og bevægelse. Vedr. temaet Naturen og naturfænomener har lederteamet lavet et spørgeskema i forhold til, om dagplejeren har organiseret hverdagen, så børnene kommer ud at lege 3 ud af 5 dage, 4 ud af 5 dage eller 5 ud af 5 dage. Undersøgelsen sammenfattes af Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 3

4 lederteamet og læring og vurdering danner grundlag for nye mål og tiltag. Vedr. temaet Kulturelle udtryksformer og værdier Dagplejegrupperne laver aktivitetsplaner for deres legestuer. Hvilke aktiviteter skal foregå, hvorfor, hvem er ansvarlig? Der optages små videofrekvenser fra legestuen, som lægges på børneintra. Der dokumenteres ved, at dagplejerne tager billeder af børnefællesskaber i legestuen. Ledergruppen vurderer læringen af tiltagene og fastsætter nye mål og tiltag. Vedr. temaet Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Spørgeskema udsendes til en dagplejer i hver gruppe, som beskriver refleksion over egen praksis. Hvor er der sket en ændring i tilgang og forholdemåde til børn i udsatte positioner og børn med særlig behov. Hvad gøres anderledes og hvilken betydning har det for barnet? Denne beskrivelse reflekteres sammen med en kollega for at opkvalificere efterfølgende handling. Besvarelserne er sammenskrevet af de pædagogiske teamledere og dagtilbudslederen. Vurderingen af de samlede beskrivelse indeholder den læring der er sket i dagtilbuddet og danner grundlag for at udarbejde nye mål og tiltag for det pædagogiske arbejde. Disse nye mål indarbejdes i de kommende SMTTE skemaer for temaerne. Evaluering af temaerne har været til behandling i forældrebestyrelsen. Evalueringen er lagt på børneintra til orientering for nuværende og kommende forældre. Evalueringen har givet nye erkendelser, som er skrevet ind i rubrikken Sammenhæng ved de 6 temaer i de Pædagogiske læreplaner for Læringsmiljøvurdering I efteråret 2013 blev der gennemført en Læringsmiljøvurdering i alle dagtilbud i Svendborg Kommune. Med udgangspunkt i resultatet fra spørgeskemaerne og praksisfortællingerne i Læringsmiljøvurderingen, har hver dagplejegruppe udarbejdet SMTTE på 1 til 3 læringsmål. I Dagplejen Nord/Vest har vi, med baggrund i Læringsmiljøvurdering, udarbejdet SMTTE på to temaer, hvor der er plads til forbedringer. Disse to temaer er gældende for alle medarbejdere: Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: For at skabe aldersrelaterede læringsmiljøer læser dagplejerne faglitteratur som er med til at opkvalificere inden for læreplanstemaerne: Krop og bevægelse og Natur og naturfænomener. Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: Med baggrund i de pædagogiske læreplaner tilrettelægger dagplejerne inspirerende og motiverende læringsmiljøer for børnene både inde og ude i legestuen og på legepladsen. Kvalitetsrapporten I den fælles Kvalitetsrapport er opstillet 6 anbefalinger for alle dagtilbud frem mod 2016: 1. Opkvalificering af to temaer i de pædagogiske læreplaner 2. Fortsat udvikling af didaktiske kompetencer 3.Fortsat professionel og tydelig ledelse på alle niveauer 4. Digitaliseringens læringsmuligheder optimeres 5. Sparring og feedback i hverdagen 6. Forbedring af dagplejernes fysiske forhold Disse 6 anbefalinger indarbejder vi i temaerne i den nye Pædagogiske læreplan. Lederteamet har opstillet Mål og Tegn og dagplejegrupperne har besluttet Tiltag. Vi ønsker god fornøjelse, indsigt og læring ved at læse vores Pædagogiske læreplan. Venlig hilsen Bodil Schjøtt Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 4

5 Dagtilbudsleder Dagplejen Nord/Vest Rammer for den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Dagtilbudsområdet i Svendborg kommune har fokus på at matche de nationale krav og forventninger, der er stillet til dagtilbud: Dagtilbudsloven Fremtidens Dagtilbud Mål for Ny Nordisk Skole 0-18 år Kl s Det gode Børneliv I Svendborg kommune har Byrådet udmøntet de nationale krav i Vision for Læring og Dannelse - for de 0-18 årige i Svendborg Kommune. Her er læringssyn og dannelsessyn formuleret, og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af Vision for Læring og Dannelse i dagtilbudsområdet vil blive en tilretning af Mission og fælles referenceramme, som ledelsen vil foretage. I den pædagogiske læreplan 2014 er lærings- og dannelsessynet fra Visionen taget ind. Det er den ramme, som alle kommunale og selvejende dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i nationale og kommunale krav og forventninger, og er med til at styrke og dokumentere praksis. Ifølge Dagtilbudsloven skal der sættes mål for børns læring indenfor seks læreplanstemaer. Med afsæt i det værdimæssige grundlag i Mission og fælles referenceramme, er det vores valg, at sætte mål for kvaliteten af de læringsmiljøer, der skal være til stede, for at børn kan udvikle sig indenfor læreplanstemaerne. Det er så opgaven, via SMTTE, at følge op på børnenes læring. Det er lederteamets opgave at udarbejde den pædagogiske læreplan, og dermed sætte standarden for kvaliteten af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles model for udformningen af den pædagogiske læreplan. Ud fra den fælles beskrevne ramme, er det det enkelte dagtilbuds opgave, at udarbejde en pædagogisk læreplan indeholdende en SMTTE for hvert af de seks læreplanstemaer Sammenhæng bekendtgørelsens tekst plus nye erkendelser fra evalueringen Mål for læringsmiljøerne Tegn på børnenes læring Tiltag de beskriver relevante pædagogiske aktiviteter og metoder til at nå målene Evalueringsstrategi. Der udarbejdes en SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige, indenfor hvert af de seks temaer Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan til Dagtilbudsafdelingen. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for gennemførelsen af det administrative tilsyn i lige år i kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg kommune. I ulige år gennemføres en Læringsmiljøvurdering. Det administrative tilsyn og Læringsmiljøvurderingen samles i en kvalitetsrapport, der efterfølgende behandles i fagudvalg og godkendes i Byrådet. Kvalitetsrapporten offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. April Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 5

6 Rammer og retning nationalt: Ud over at leve op til Dagtilbudsloven, er det vores ambition, at dagtilbud i Svendborg kommune, matcher de krav og forventninger, der er stillet på nationalt plan, fra Ministeriet for Børn og Undervisning og KL: Fremtidens Dagtilbud: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Målene for Ny Nordisk Skole (0-18 år): Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. KL s udspil Det gode børneliv : Rammerne for børneindsatsen er i utakt 1. Aktive forældre gør en forskel 2. Positive forventninger styrker børn 3. Sunde børn har bedre livsbetingelser 4. Børn skal lære i dagtilbud 5. Nyt læringsmiljø gør elever dygtigere 6. Nedbryd silotænkningen Rammer og retning kommunalt: Vision for læring og dannelse Byrådet har vedtaget Vision for læring og dannelse. Visionen definerer læringssyn og dannelsessyn, som medarbejderne arbejder ud fra. Medarbejdernes læringssyn tager udgangspunkt i: at alle børn bliver født med evner, anlæg og potentialer at vi respekterer børn/og de unge for det, de er og det de kan at relationer til både forældre, børn/de unge styrker muligheden for læring at være en del af fællesskabet, styrker børns og unges mulighed for læring at børn/de unge lærer gennem respons fra kompetente voksne og mangfoldige venskaber at børn/de unge lærer ved at udfordres og motiveres på deres individuelle niveau at barnet/den unge tilegner sig ny viden gennem leg, undervisning, fordybelse, træning og eksperimentering, alene og sammen med andre, i anerkendende miljøer Medarbejdernes dannelsessyn tager udgangspunkt i, at barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 6

7 Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Visionens nøgleord er Mod Mening Muligheder, og fremhæver tre kompetencer, der afspejler ønsket om at skabe generationer, der kan gøre en forskel i en konstant foranderlig verden: Kreativitet Innovation Digitale kompetencer Mission og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Vision for læring og dannelse, udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes selvejende og kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 7

8 For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i KIM-møder Småbørnsforum, med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Kvalitetsrapporten Konklusionerne fra det administrative tilsyn med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner 2012, og læringsmiljøvurderingen 2013, er samlet i Kvalitetsrapport Rapporten har en række overordnede konklusioner og følgende seks anbefalinger, der er besluttet af Udvalget for Børn og Unge og Byrådet: Opkvalificering af to temaer i den pædagogiske læreplan Fortsat udvikling af didaktiske kompetencer Fortsat professionel og tydelig ledelse på alle niveauer Digitaliseringens læringsmuligheder optimeres Sparring og feedback i hverdagen Forbedring af dagplejegruppernes fysiske forhold Om tidlig indsats og alle børns deltagelse i børnefællesskaber Jævnfør Mission og fælles referenceramme, anses arbejdet ud fra det grundlag, som den tidlige indsats for børn i dagtilbud. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis, arbejdes med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i børnefællesskaberne. Det er denne pædagogiske praksis der anses for, at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Det betyder at vi som professionelle skal møde barnet der hvor det er i sin udvikling, læring og dannelse. Udgangspunktet er, at børn lærer forskelligt, skal derfor udfordres, ud fra deres forskellige forudsætninger. Som professionelle skal vi går foran bagved og ved siden af i forhold til at skabe deltagelsesbaner for alle børn. Inklusion i praksis handler om, at alle børn er inde i børnefællesskaber og at de differentierede fællesskaber tilrettelægges og justeres, så der er deltagelsesbaner til alle i den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddet skal derfor bestræbe sig på, at finde og skabe differentierede læringsmiljøer og fællesskaber, der udgør et samlet hele i alle hverdagens aktiviteter. SMTTE for de seks temaer: Sammenhæng Bekendtgørelsens tekst Udarbejdes af lederteamene Mål Mål for læringsmiljøerne hvad skal de læringsmiljøer som minimum bestå af, når de skal udfordrer børnenes læring, og tilgodese differentieringen 0-2 år og 3-5 år Udarbejdes af lederteamene Tegn Hvilke konkrete tegn på børnenes læring vil vi gerne se indenfor temaet Udarbejdes af lederteamene Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 8

9 Tiltag Beslutning om metoder og aktiviteter ud fra didaktiske overvejelser og skabelse af læringsmiljøerne. Udarbejdes af PTL og medarbejdere. Evaluering Læringsmiljøvurderingerne De seks læreplanstemaer: Nedenstående forståelser af de seks læreplanstemaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kultur- og samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 9

10 Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. SMTTE model: Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 10

11 Dagtilbuddets SMTTE Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Dagplejen Nord/Vest Dato: Juni 2014 Nedenstående forståelse er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven: Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Efter vi har evalueret vores læreplan fra 2012 har vi reflekteret over følgende erkendelser: De pædagogiske metoder, der er valgt i forhold til læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, understøtter fint børns læring og udvikling indenfor temaerne. Disse pædagogiske metoder er med udgangspunkt i den anerkendende tilgang, som vi har i vores Mission og fælles referenceramme, samt Faglighedsblomsten. Dette har givet en fælles viden og forståelse i arbejdet med små børn. Det er dog vigtigt fortsat at udvikle på læringsmiljøerne i det enkelte dagplejehjem og i legestuegrupperne. Vi skal ligeledes fortsat udvikle på den faglige refleksion, både hos den enkelte dagplejer og dagplejerne imellem. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for 0-2 årige børns læringsmiljø Nærværende og anerkendende voksne, både i den planlagte, strukturerede praksis, i leg og i det daglige samvær med børnene. Gode sociale fællesskaber, hvor der er læring, sjov, forundring og spænding - med fokus på inklusion, da al udvikling sker i relationen mellem mennesker. Barnet møder en omsorgsfuld og nærværende voksen, der ser hvad det har behov for og støtter det i at blive inkluderet i børnefællesskabet. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Barnet oplever sig set, forstået, mødt, værdsat og inkluderet. Barnet er medinddraget, guidet og viser handlinger. Barnet har kompetencer til at indgå i sociale fællesskaber i fx leg, turtagning, når de spiser og i konflikter. Barnet er en aktiv del af fællesskabet Barnet kommer godt igennem en konflikt. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 11

12 Tiltag Handlinger I legestuegruppen vil vi udarbejde en aktivitetsplan med tiltag, som tilgodeser både de store og små bøn. I fællesaktiviteterne vil vi arbejde med at lære turtagning, have socialt fællesskab og at børnene føler sig inkluderet. Vi vil sørge for gentagelser for at understøtte læring. I det enkelte dagplejehjem: Børnene får lov til at udfolde sig og vi anerkender dem for det de er og det de kan (Kirkeby) Alle dagplejere i gruppen er motiverede og engagerede for at lave aktiviteter for alle børnene i legestuegruppen. Alle dagplejere kender målet med aktiviteten for alle aldersgrupper i børnegruppen. Eks. i legestuen: Morgensang hvor alle børns navne bliver nævnt, så det enkelte barn føler sig set og inkluderet. Eks. I dagplejehjemmet: Dagplejeren synger f.eks. bager bro hvor dagplejeren bruger farven på hver enkelt barns kop eller tøj, så alle børn bliver set og inkluderet (Gudbjerg) Vi guider barnet, når der er brug for det og barnet inkluderes i fællesskabet (Ollerup/vester Skerninge) Vi er tilstede, så børnene ser os være deltagende og observerende. Husk at benævne børnene og være anerkendende. Når vi er på legepladsen og i legestue skal vi have fokus på alle børnene vi hjælper hinandens børn og ser efter en kollegas børn. Alle børn kender gæsteplejen og har gode relationer til gæstedagplejeren. Vi deltager i gruppens fælles aktiviteter (Gudme) Vi ser børnene på det niveau de er og vækker deres interesse til opgaver, hvor børnene opdeles i alderssvarende gruppe (Nordre1) Da børnene er nye for hinanden guider vi dem til at indgå i legen, så der er plads til hver af deres personligheder. Vi deler os i små grupper, hvor børnene er på lige niveau eller fungerer godt sammen så legen og fællesskabet bliver en succes. (Gæstehuset) Vi er rollemodeller for børnene og sætter ord på handlinger. Vi inkluderer alle børn i fællesskabet på en anerkendende måde (Tved) Vi laver en store gruppe hvor de ældste børn f.eks. hjælper med at hente legetøj fra garagen og bære det over til legepladsen, hvor de kan hjælpe med at dele legetøjet ud til de små (Hesselager) Vores gruppe deles i 2 legestuegrupper. Vi laver et årshjul med pædagogiske aktiviteter og praktiske gøremål (Stenstrup) I legestuen har vi sang aktiviteter. Børnene skiftes til at vælge en sang ud fra sangkort og dyr. Vi har obs. på at alle børn bliver set og hørt. Den enkelte dagplejer sætter struktur på besøg hos alle i den nye legestuegruppe, så alle vores børn bliver inkluderet i den nye gruppe (Nordre 2) Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 12

13 Evaluering 1. De pædagogiske læreplaner er et dynamisk værktøj. Derfor udarbejder hver dagplejegruppe praksisfortællinger i november 2014 og februar/marts 2015 over deres tiltag. Praksisfortællingerne reflekteres sammen med den pædagogiske teamleder på fyraftensmøde/i heldagslegestue. Hvordan har vi arbejdet med tiltaget, hvilken betydning har det for læringsmiljøet og hvilke didaktiske overvejelser giver det i forhold til vores fremtidige arbejde? 2.Læringsmiljøvurderingen fortages i efteråret 2015 Dagtilbuddets SMTTE Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Sociale kompetencer Udarbejdet af: Dagplejen Nord/Vest Dato: Juni 2014 Nedenstående forståelse er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Efter vi har evalueret vores læreplan fra 2012 har vi reflekteret over følgende erkendelser: De pædagogiske metoder, der er valgt i forhold til læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, understøtter fint børns læring og udvikling indenfor temaerne. Disse pædagogiske metoder er med udgangspunkt i den anerkendende tilgang, som vi har i vores Mission og fælles reference ramme, samt faglighedsblomsten. Dette har givet en fælles viden og forståelse i arbejdet med små børn. Det er dog vigtigt fortsat at udvikle på læringsmiljøerne i det enkelte dagplejehjem og i legestuegrupperne. Vi skal ligeledes fortsat udvikle på den faglige refleksion, både hos den enkelte dagplejer og dagplejerne imellem. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for 0-2 årige børns læringsmiljø Gode inspirerende og udfordrende rammer for læringsmiljøet, hvor barnet i samvær med andre kan få afprøvet forskellige roller og kompetencer. Barnet omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig måde således, at det bliver i stand til at skabe positive relationer til andre. Målet er nærværende og anerkendende voksne, både i den planlagte, strukturerede praksis, i leg og i det daglige samvær med børnene. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af Barnet leger, samarbejder og viser glæde ved at være i et fællesskab. Barnet har indflydelse på sit hverdagsliv, herunder at foretage valg og give udtryk for sine meninger. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 13

14 målene Barnet oplever en bevidsthed om egen påvirkning af andre og andres påvirkning af en selv. Barnet udstråler en indre harmoni. Barnet har adgang, indflydelse og position i fællesskabet Barnet får erfaring i selv at løse konflikter, og gerne med en voksen på sidelinjen. Barnet får kompetencer til at indgå i sociale fællesskaber i fx leg, turtagning, når de spiser og i konflikter. Tiltag Handlinger I legestuen: I vores aktivitetsplan tilrettelægger vi aktiviteter, så børnene får afprøvet deres kunnen og får et socialt fællesskab. De store får mulighed for at hjælpe de små og både stor og små får anerkendelse for deres sociale kompetencer og deres kunnen. I det enkelte dagplejehjem: Børnene får lov til at udfolde sig og vi anerkender dem for det de er og det de kan (Kirkeby) Alle dagplejere anerkender forskellighederne i børnenes reaktioner på at være i legestuen. Alle børnene får relationer til gæsteplejer og øvrige dagplejere i gruppen. Eks fra legestuen: alle dagplejere hjælper hinanden med vores børn på kryds og tværs af gruppen. Eks fra dagplejehjemmet: Børnene hjælper med at dække bord og alle indgår i fællesskabet (Gudbjerg) Vi er nærværende og anerkendende dagplejere, der lærer børnene at skabe positive relationer til hinanden (Ollerup/Vester Skerninge) Vi har fokus på hver enkelt barn får lov til at komme til og prøve at være først f.eks. når de skal vaske hænder, rutsjer, når lågen skal åbnes, når vi skal have tøj på og af. Alle børn får lov at vælge sang i legestuen. Vi husker de små og stille børn og lærer de store at tage hensyn. (Gudme) Vi hjælper med at sætte ord på følelser og handlinger og invitere til, at alle bliver en del af fællesskabet. (Nordre 1) Vi er opmærksomme på de stille børn og hjælper dem ind i legen og fællesskabet. Vi har en rutsjebane både inde og ude, hvor vi dagligt øver turtagning. (Gæstehuset) Vi giver børnene plads til at være dem de er Vi støtter og vejleder børnene Vi lærer børnene at tage hensyn til hinanden ved f. eks. turtagning (Tved) Vi griber ikke for hurtig ind ved små konflikter (Hesselager) Vi er opmærksomme på, at inkludere alle børn i gruppens fællesskab både i det enkelte hjem og i legestuen (Stenstrup) I legestuen er vi opmærksomme på, at det er vores børn. Alle dagplejere har kontakt og skaber relationer til alle børn. I det enkelte dagplejehjem skabes struktur for besøg i hinandens haver med Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 14

15 henblik på at højne gæsteplejen. Vi er opmærksomme på, at inkludere alle i den nye sammenlagte gruppe (Nordre 2) Evaluering 1. De pædagogiske læreplaner er et dynamisk værktøj. Derfor udarbejder hver dagplejegruppe praksisfortællinger i november 2014 og februar/marts 2015 over deres tiltag. Praksisfortællingerne reflekteres sammen med den pædagogiske teamleder på fyraftensmøde/i heldagslegestue. Hvordan har vi arbejdet med tiltaget, hvilken betydning har det for læringsmiljøet og hvilke didaktiske overvejelser giver det i forhold til vores fremtidige arbejde? 2.Læringsmiljøvurderingen fortages i efteråret 2015 Dagtilbuddets SMTTE Sproglig udvikling Udarbejdet af: Nord/Vest Dato: juni 2014 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Dagtilbudslov, Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014, Mission, overbevisninger og fælles referenceramme, Fælles pædagogisk Læreplan: Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Efter vi har evalueret vores læreplan for 2012 har vi reflekteret over følgende nye erkendelser: At vi skal have mere fokus på de yngste børns sproglige læringsmiljø. At vi skal opstille nye mål for at tilgodese Svendborg kommunes digitaliseringsstrategi. At vi skal skærpe fokus på dialogisk læsning Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljø: At dagplejerne aktiverer de yngste børns sproglige - og relationelle læringsmiljø ved brug af berøring, øjenkontakt, mimik og pludren. Alle børn udvikler et varieret sprog, der øger deres mulighed for at blive Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 15

16 forstået og forstå andre. At barnet oplever voksne, der er nærværende, har øjenkontakt og en levende mimik. At dagplejerne øger deres opmærksomhed på betydningen af at visualisere aktiviteter f.eks. ved brug af digitale medier. At barnet udtrykker egne tanker og følelser. At barnet sætter ord på egne handlinger, hvilket styrker barnets samarbejdskompetencer. At barnet, som supplement til anden sproglig stimulering får begyndende interesse for alderssvarende spil og leg via tablet, computer og digitale billeder. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Barnet har selvværd og er tryg i samvær med andre mennesker. Barnet viser glæde ved succes og søger hjælp til udfordringer, både ved dets egen aktivitet og i relationer. Barnet er opmærksomt og koncentreret i forhold til leg og aktiviteter. Barnet viser alle sine følelser stadig mere hensigtsmæssigt Vi har øget fokus på små børns begyndende sprog. Vi har erfaringer og viden om digitale læringsmuligheder for børn. Børnene er aktive deltagere i fællesskabet, fordi vi visualiserer aktiviteter. Tiltag Handlinger I legestuen vil vi i aktivitetsplanen have sprogkuffert med fokus på sproglig udvikling. F.eks. med dyr og ting - hvor vi kan snakke om farver, sanglege - hvor vi arbejder med fagter, rim og remser. I det enkelte dagplejehjem vil vi øve sanglege, lære sange til højtider og læse bøger. (Kirkeby) Alle dagplejere benævner og sætter ord på det der sker for det enkelte barn eller for hele gruppen i den enkelte situation. Eks. Det lille barn pludrer og vi pludrer med. Et barn spørger: A` de` og vi fortæller hvad det er. Eks. I legestuen skal vi ud at lege og der siges højt: vi skal ud at lege, mange børn siger: ha` tøj på. (Gudbjerg) Vi sætter ord på barnets handlinger og styrker barnets samarbejdskompetencer (Ollerup/Vester Skerninge) Vi fortsætter med at have fokus på at benævne børnenes handlinger. Vi fastholder sang i legestuen med brug af sangkuffert (Stenstrup) Vi sætter ord på barnets handlinger, gentager ord og sætninger tydeligt. Vi synger sange, rim og remser (Hesselager) Vi sætter ord på vores handlinger og de aktiviteter vi skal have. Vi forbereder børnene på at spise, sove, synge, lege og gå ture. Vi bruger mange gentagelser (Tved) Vi laver plancher med billeder af forskellige hverdagsting og taler med børnene om det. Vi er opmærksomme på, at hjælpe børnene ved at sætte ord på deres handlinger (Gæstehuset) Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 16

17 Vi synger, laver rim og remser og læser/kikker i bøger (Nordre 1) Vi styrker børnenes sprog ved sanglege, f.eks. bruger få sange i en længere periode. Vi laver rim og remser. Vi bruger hånddukker og læsekort. Vi bruger lydbånd med fugle og andre dyr, som børnene kender/genkender i naturen. Vi benævner de praktiske gøremål i hverdagen (Gudme) Vi har sang og musik både hjemme og i legestuen. Vi laver sproglege og rim og remser (Nordre 2) Evaluering 1. De pædagogiske læreplaner er et dynamisk værktøj. Derfor udarbejder hver dagplejegruppe praksisfortællinger i november 2014 og februar/marts 2015 over deres tiltag. Praksisfortællingerne reflekteres sammen med den pædagogiske teamleder på fyraftensmøde/i heldagslegestue. Hvordan har vi arbejdet med tiltaget, hvilken betydning har det for læringsmiljøet og hvilke didaktiske overvejelser giver det i forhold til vores fremtidige arbejde? 2.Læringsmiljøvurderingen fortages i efteråret 2015 Dagtilbuddets SMTTE Krop og bevægelse Udarbejdet af: Nord/Vest Dato: Juni 2014 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Fra evalueringen af læreplanen for 2012 har vi følgende nye erkendelser: Vi kan med fordel arbejde med at sætte den teoretiske del af grundmotorikken i spil i vores refleksive kultur og gøre hinanden stærkere i didaktikken omkring krop og bevægelse fra teori til praksis. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for 0-2 årige børns læringsmiljø At alle dagplejere har kendskab til teorien omkring de primære sanser labyrint-, taktil- og kinæstesisansen, og via denne viden understøtter børnene i deres nærmeste udviklingszone. At vi respekterer børnene for det de er og det de kan og understøtter dem i børnefællesskabet. Stimulere børnenes sanser ved at vi dagligt synger og dramatiserer sammen med børnene. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 17

18 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene At måltidet understøtter barnets udvikling i forhold til sanser, krop og bevægelse. Barnet møder voksne, som understøtter det kropslige læringsmiljø i forhold til alle børn både små og store. Barnet har en hverdag, hvor anerkendende voksne skaber øverum, så barnet udvikler nye kompetencer. Barnet udviser begejstring og kropslige kompetencer gennem sanglege og drama. Barnet er aktivt deltagende i måltidet, når det øver sig. Tiltag Handlinger Når vi er i legestue i hallen har vi fokus på aktiviteter der udfordrer og hjælper børnenes motoriske udvikling. Vi har ture i skoven hvor børnene får styrket deres motorik på det ujævne underlag, balance på sten og træstammer. Vi laver sanglege med fagter og sangkufferter. I det enkelte dagplejehjem bruger børnene bl.a. sansegynge og gymnastikbold (Kirkeby) Vi har fokus på børnenes primære sanser i forhold til barnets alder og udvikling. Børnene lærer at spise selv både med fingre og bestik. Eks. både i legestuen og i det enkelte hjem: vi laver motorikbaner så både store og små børn kan deltage i aktiviteten. Vi lader børnene spise både med fingre og med bestik (Gudbjerg) Vi møder børnene hvor de er i deres udvikling. Ser hvad de udviklingsmæssigt kan og understøtter dem i samspillet med andre børn og voksne (Ollerup/Vester Skerninge) Vi vil i en periode målrettet arbejde med motorik og sanser i legestuen (Stenstrup) Vi vil have fokus på at motorikbanen i legestuen er tilpasset alle aldre. Vi vil arbejde med hop, løb, trille, kravle, slalom og gå på line. Vi vil arbejde med sanglege med fagter (Hesselager) Vi vil gå til gymnastik, vi leger i haven, vi går på legepladsen og i skoven for at styrke børnenes motorik og balance (Tved) Vi har en tallerkenrække så hvert barn selv kan tage en tallerken og glas og sætte på bordet Vi har fokus på, at børnene bruger deres krop. Derfor har vi trappestige ved puslebordet, stiger ved krybberne og børnene kravler selv op på højstolene (Gæstehuset) Vi tilbyder børnene massage. Vi laver forhindringsbaner såvel ude som inde (Nordre 1) Vi laver lege i haven. F.eks. starter ved flagstangen og taler om den, derefter går og løber videre til trampolin og andre ting. Vi bruger naturen løber op og ned af bakker og triller, balance på store Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 18

19 sten. I legestuen bruger vi motorikrummet og laver motorikbaner (Gudme) I legestuen laver vi forhindringsbaner/klatrebaner både inde og ude. Vi synger og laver sanglege med fagter (Nordre 2) Evaluering 1. De pædagogiske læreplaner er et dynamisk værktøj. Derfor udarbejder hver dagplejegruppe praksisfortællinger i november 2014 og februar/marts 2015 over deres tiltag. Praksisfortællingerne reflekteres sammen med den pædagogiske teamleder på fyraftensmøde/i heldagslegestue. Hvordan har vi arbejdet med tiltaget, hvilken betydning har det for læringsmiljøet og hvilke didaktiske overvejelser giver det i forhold til vores fremtidige arbejde? 2.Læringsmiljøvurderingen fortages i efteråret 2015 Dagtilbuddets SMTTE Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Dagplejen Nord/Vest Dato: Juni 2014 Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Efter vi har evalueret vores læreplaner for 2012 har vi reflekteret over følgende nye erkendelser: Fremadrettet vil vi arbejde med at give børnene en større forståelse for miljøet og dets indvirkning på klimaet. Omsætte det sete til noget forståeligt, undre os over naturen, samt stille skarpt på, hvorfor og hvordan vi skal passe på vores natur. Børnene kan aktivt være med til at passe på naturen. At skabe et læringsmiljø, hvor der er plads til at børnene udforsker og eksperimenterer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: At børnene opnår en varig interesse og respekt for naturen, så de fremover i livet er ansvarlige for vores natur og miljø. At uderummet anvendes som et læringsmiljø, hvor dagplejeren giver børnene plads og mulighed for at udfolde deres nysgerrighed. At naturen bringes ind i børnenes bevidsthed, og giver dem kendskab til årstiderne med skiftende vejr, samt planter og dyr. At børnene mærker, prøver og udforsker tingene ude i naturen, og der arbejdes med materialer før og efter naturoplevelser. At naturen visualiseres ved foto, video og bøger. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 19

20 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Dagplejerne er velforberedte, og der reflekteres over aktiviteterne i det udendørs læringsmiljø i dagplejehjemmet og i legestuen. Der er både planlagte og spontane aktiviteter i naturen. I legestuen er der aktiviteter hvor børnene er aldersinddelte, så der er mulighed for fordybelse og erfaringer. Dagplejerne afstemmer sig efter børnenes alder, og griber deres initiativer, så børnene altid er aktive medspillere i uderummet. Børnene mærker, undersøger og eksperimenterer i naturen sol/skygge, vind/læ, begejstres over en sommerfugl, hopper i vandpytterne og bygger høje sandslotte. Dagplejere og børn kobler naturoplevelser på indendørsaktiviteter Tiltag Handlinger Vi går i skoven og ser på alt hvad vi finder: grankogler, nødder, svampe, blade, brombær og hindbær. Vi følger årstidernes skiften og hvad det betyder. Vi lader børnene samle i en spand/pose af det de synes er spændende at tage med hjem, se hvad de har samlet og lave noget ud af de ting de har samlet (Kirkeby) Vi giver børnene mulighed for at mærke, se, høre og føle naturen og vejret. Eks. i legestuen og hjemme: vi taler om vejret i dag, finder insekter, biller og bænkebidere på vores vej, ser på dyrene vi møder og hopper i vandpytter (Gudbjerg) Vi giver tid til fordybelse og vi udfordrer børnenes nysgerrighed (Ollerup/Vester Skerninge) Vi har bestilt og får naturvognen i uge 34 og 35. Vi tager på tur til stranden og skoven (Stenstrup) Vi vil på ture i naturen være opmærksomme på affald. Vi skal samle op og snakke om hvad der er rigtigt og forkert at smide i naturen. Vi finder et træ ved legepladsen, som vi vil følge året rundt hvad sker der og hvornår? (Hesselager) Vi går tur i skoven, hvor vi samler små dyr og blade f.eks. i glas. Vi tager det med hjem og snakker om vores tur og fund. Vi sår frø i haven, passer det og høster til eget bord (Tved) Vi laver tema om natur, og i den forbindelse har vi billeder af de forskellige dyr vi møder i naturen og de 4 årstiders vejr billederne bruges i samtale med børnene for at skabe læring Vi går tur i skoven hvor hvert barn har en spand med, så de kan samle ting de møder på deres vej (Gæstehuset) Vi vil gå i skoven og se på og samle insekter for at studere dem nærmere. Vi har fokus på at værne om naturen vi vil ikke bidrage til skovsvineri (Nordre1) Vi går ture i skoven på genkendelige steder uden at have legeredskaber med. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 20

21 Vi kigger på snegle, tager dem med hjem og lærer børnene at sætte dem tilbage i naturen, så vi lærer børnene at passe på dyrene. Vi samler affald op, så vi passer på miljøet. Vi lærer børnene at vi kan være ude i alt slags vejr (Gudme) Vi vil lave en naturbane i legestuens område. Vi vil lave bålmad. Vi vil lave årstidsplancher. Vi vil låne naturvognen (Nordre 2) Evaluering 1. De pædagogiske læreplaner er et dynamisk værktøj. Derfor udarbejder hver dagplejegruppe praksisfortællinger i november 2014 og februar/marts 2015 over deres tiltag. Praksisfortællingerne reflekteres sammen med den pædagogiske teamleder på fyraftensmøde/i heldagslegestue. Hvordan har vi arbejdet med tiltaget, hvilken betydning har det for læringsmiljøet og hvilke didaktiske overvejelser giver det i forhold til vores fremtidige arbejde? 2.Læringsmiljøvurderingen fortages i efteråret 2015 Dagtilbuddets SMTTE Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Kulturelle udtryksformer og værdier Udarbejdet af: Dagplejen Nord/Vest Dato: Juni 2014 Vejledningens beskrivelse af temaet Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Efter vi har evalueret vores læreplaner fra 2012 har vi reflekteret over følgende nye erkendelser: Vi kan med fordel have fokus på at definere temaet: Kulturelle udtryksformer og værdier, så kulturbegrebet bredes ud til også at omfatte kunst, kultur og levemåder. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Mål for de 0-2 årige børns læringsmiljøer: At skabe kulturelle traditioner hjemme og i legestuen, når vi fejrer fødselsdage, synger, laver teater og afvikler arrangementer sammen med børn og forældre. At læringsmiljøet hjemme og i legestuen er tilrettelagt så det understøtter barnets lyst og muligheder til kreativitet og eksperimenter inden for kunst og kultur. At opleve begyndende forståelse for, at verden er mangfoldig og at sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 21

22 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Børnelitteratur, faglitteratur, musik, billeder og rekvisitter anvendes som oplevelser og inspiration i barnets hverdagsliv. Barnet deltager aktivt i og viser glæde for traditioner og kunstneriske tilbud, f.eks. teater, musik, dans, biblioteksbesøg og udstillinger. Begyndende kendskab til danske traditioner Aktiviteter i legestuen afspejler kommende højtider/traditioner Tiltag Handlinger I legestuens aktiviteter og ved fællesspisning afspejler vores læringsmiljø den kultur vi har for hvordan vi omgås og taler med hinanden. Vi tager på tur til kirken til højtider. Vi fejrer jul, fastelavn og fødselsdage og øver højtidssange (Kirkeby) Vi skaber genkendelig ved at holde jul, fastelavn, heldagslegestue. Eks. Vi holder juletræsfest i legestuen med juletræ, julemand, æbleskiver og forældrekaffe. Eks. Vi holder fødselsdag for hver enkelt barn i vores dagplejegruppe med flag, sang og god mad (Gudbjerg) Vi har fokus på danske traditionelle traditioner, både via højtider og kunstneriske tilbud i lokalsamfundet (Ollerup/Vester Skerninge) Vi har jule- og fastelavnstraditioner i legestuen. Vi går f.eks. til julegudstjeneste. Vi spiser sammen og synger. Vi fejrer barnets fødselsdag i dagplejehjemmet/privat (Stenstrup) Vi har fokus på de forskellige højtider. Til Sankt Hans laver vi heks og bål og synger Sankt Hans sange Til høsttid vi høster, smager og får besøg af en rigtig traktor Til jul laver vi dekorationer af de ting vi samler i naturen, synger julesange og laver julegaver (Hesselager) Vi holder juleafslutning i legestuen med juletræ, julesange og julemand. Vi holder fastelavn med tøndeslagning og udklædning Vi besøger barnet hjemme til fødselsdag (Tved) I juletiden hører vi julemusik, tænder lys, laver dekoration med kalenderlys i. Fremover vil vi spise risengrød hver fredag i december. (Gæstehuset) Vi vil gøre mere ud af årets traditioner (Nordre 1) Vi følger årstidens højtider og vejrskift. Vi bruger biblioteket Vi besøger kirken og synger sange og salmer. Til Dagplejens dag har vi et tema (Gudme) Vi har i legestuen bedsteforældredag, julefest, fastelavnsfest og laver årstidspynt. I det enkelte dagplejehjem holder vi fødselsdage og forældrekaffe (Nordre 2) Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 22