Pædagogisk læreplan i egebjerg

Transkript

1 Pædagogisk læreplan i Indholdsfortegnelse: Side 1 Indledning Side 2 Side 3 Side 17 Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission, overbevisninger og fælles referenceramme 7 SMTTEr Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov 2 Udvidede SMTTEr fra hvert børnehus Frokostmåltid (samme aktivitet i alle børnehuse) selvvalgt aktivitet (individuelt fra børnehus til børnehus) 30. juni 2012 Indledning: I Svendborg kommune er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan. Denne findes på børneintra: Denne definere hvorledes der skal udarbejdes pædagogiske læreplan i hvert dagtilbud. I EGEBJERG er processen med udarbejdelse af pædagogisk læreplan sket som følger: Ledelsesteam udfylder de 7 SMTTErne på nær, - disse udfyldes i børnehusene, da det pædagogiske personale derved fastsætter metoder/aktiviteter lokalt, socialt og konkret. MED-udvalg kvalificerer ledelsesteamets arbejde den 29. februar Forældrebestyrelse kvalificerer den 8. maj På personalemøder i maj og juni 2012 udfylder hvert børnehus i de 7 SMTTEr samt senest i august de 2 udvidede SMTTEr. Denne pædagogiske læreplan for afspejler ikke hele den pædagogiske praksis, men et lille udsnit af denne, som der er fokus på i den 2 årige periode. Vi er nøje bevidste om at det der målsættes træder frem og lader noget andet træde i baggrunden. Det der målsættes, gøres til genstand for måling, og det der vanskeligt lader sig måle, får måske ikke det fokus som det fortjener. Børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø indarbejdes i den pædagogiske læreplan via de 2 udvidede SMTTEr samt eventuelt i saktiviteterne under læreplanstemaet: Sociale kompetencer. (saktiviteterne kan være forskellig fra læreplanstema til læreplanstema). I har vi valgt årligt at udarbejde 2 udvidede SMTTEr i hvert børnehus, dels for at gøre SMTTErne mere konkrete og målbare, dels for at tydeligere at inddrage børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt barneperspektivet. Emnet til den ene vælges i børnehuset. Emnet til den anden vælges af ledelsen denne gang og af forældrebestyrelsen næste gang og er fælles for alle børnehuse. I 2012 er emnet til den fælles: Frokostmåltid. SMTTE består af: Udvidet SMTTE består af: Dokumentation Emnets sammenhæng med de 6 læreplanstemaer Emnets sammenhæng med børnemiljø. Side 1 af 14

2 Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn - defineret i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet. Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Side 2 af 14

3 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli april 2014 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistiske, Relevante, Forståelige, Vurderbare. Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. for de 0-6 årige børns læring: At børnene identificerer og giver udtryk for deres følelser og behov At børnene eksperimenterer og afprøver nyt for at danne egne erfaringer For 0-6 årige i Troldehøj: Børnene skal have valgmuligheder; f.eks. når de vælger sange til samling, vælger hvilken artist de vil være til Cirkus (Troldefest) o.l. Børnene skal have udfordringer; f.eks. afprøve nye lege og aktiviteter Gribe børnenes egne behov/initiativer og omsætte dem til pædagogisk praksis Deltage i de praktiske gøremål Arbejde med børnene i mindre grupper, forskellige konstellationer med små, store og voksne For 0-6 årige: At børnene deltager i forskellige børnefællesskaber At børnene kommunikerer deres følelser og behov At børnene deltager og bidrager i aktiviteter Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) - hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke, at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Pædagogisk teamleder indsamler 2 praksishistorier fra hvert børnehus, og ud fra disse konstruerer lederteamet en Metafortælling. Side 3 af 14

4 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Sociale kompetencer Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. for de 0-6 årige børns læring: At børnene erfarer samarbejdets mangfoldighed og agere i forskellige former for fællesskaber. For at børnene indgår i børnefællesskaber, danner relationer og inkluderer hinanden får en begyndende forståelse for demokrati. For 0-6 årige i Troldehøj: De voksne igangsætte lege; f.eks. lave mad, dukkelege, hvor de ser hvad de andre gøre, og langsomt inddrages. De voksne deltager aktivt, kan måske trække sig i løbet af legen og være observerende Konstruerende lege, rollelege, aktivitetslege, hvor alle kan deltage og opleve sig som værdifulde aktører, der har en betydning for fællesskabet. Store og små går sammen, passer på hinanden, guider hinanden For 0-2 årige: Begyndende initiativer til børnefællesskaber Øvelse i at udsætte behov (vente på tur) For 3-6 årige: Kendskab til forskellige menneskelige samværsnormer Alle børn inkluderer og inkluderes i sunde børnefællesskaber At børn viser forståelse for og accept af forskellighed Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) / evt. børneinterview ift. børnemiljø - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Side 4 af 14

5 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Sproglig udvikling Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. for de 0-2 årige børns læring: At udtrykke ønsker og behov At udtrykke egne meninger Kendskab til/erfare forskellige udtryksformer for de 3-6 årige børns læring: At udtrykke ønsker og behov At udtrykke egne meninger At kommunikere og indgå i konstruktive samtaler For 0-2 årige i Troldehøj: Snakke, snakke sætte ord på alt, gentage, tale alm. sprog ikke babysprog Synge, Læse, se og tale (om) bøger Fortælle historier, brug af bibliotek (åbent 1. tirsdag i måneden) IPad, som pædagogisk hjælpemiddel For 3-6 årige i Troldehøj: Snakke, snakke sætte ord på alt, gentage, bruge begreber Rim og remser, synge Dialogisk læsning, højt læsning, brug af bibliotek (åbent 1 gang månedlig!) ipad, som pædagogisk hjælpemiddel For 0-2 årige: At børnene sætter sprog på følelser og behov At børnene kommunikerer verbalt og nonverbalt (ord, lyde, krop, mimik) For 3-6 årige: At børnene handler på forskellige udtryksformer/symboler At børnene lytter og er nysgerrig på omverden At børnene bruger sprog til konflikthåndtering Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Pædagogisk teamleder indsamler 2 praksishistorier fra hvert børnehus, og ud fra disse konstruerer lederteamet en Metafortælling. Side 5 af 14

6 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Krop og bevægelse Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. for de 0-6 årige børns læring: Eksperimenterer med kroppens muligheder og begrænsninger Øge bevidsthed om krop og sanser Udvikle selvhjulpenhed For 0-2 årige i Troldehøj: Sætte navn på de forskellige kropsdele sammen med børnene Give tiden til at øve/være selvhjulpen omkring påklædning Gymnastik og rytmik som aktivitet(er) Have fokus på dagligdagens motoriske udfordringer både inde og ude Mulighed for at lære at køre på 3-hjulet cykel For 3-6 årige i Troldehøj: Benævne de forskellige kropsdele sammen med børnene Give tiden til at øve/være selvhjulpen omkring påklædning og toilet Gymnastik og rytmik som aktivitet(er) Have fokus på dagligdagens motoriske udfordringer både inde og ude Mulighed for at lære at køre på 2 hjul For 0-2 årige: At børnene kender og kan pege på kroppens dele At børnene er i fysisk aktivitet At børnene udtrykker at det mærker kroppens reaktioner At børnene kan tage tøj af og på For 3-6 årige: At børnene kender og benævner kroppens dele At børn tager initiativer til fysiske lege At barnet udfordrer sig selv At barnet udtrykker at det mærker kroppens reaktioner At barnet udviser selvstændig/kreativ tænkning i problemløsning ift. selvhjulpenhed. Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Pædagogisk teamleder indsamler 2 praksishistorier fra hvert børnehus, og ud fra disse konstruerer lederteamet en Metafortælling. Side 6 af 14

7 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. for de 0-6 årige børns læring: At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever naturen som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden året igennem At børnene har kendskab til/oplevelser med de 4 elementer: jord, luft, ild og vand. For 0-6 årige i Troldehøj: Ude i al slags vejr og året rundt Årlig landsdækkende affaldsindsamling Skærpe barnets opmærksomhed omkring naturen: - behandle dyrene pænt - respekt for naturen træer og buske er levende - snakke om og mærke de forskellige årstider Mostfremstilling Besøg på 4H-gården Vandlege og lege med luften dragebygning og vindmøller Naturens dag de 3-6 årige For 0-2 årige: At børnene er nysgerrige/ spørger, har og ønsker viden om forskellige dyr og planter. At børnene sanser naturen (lugter, smager, ser, hører, mærker, føler) At børnene søger udelivet. For 3-6 årige: At børnene er nysgerrige/stiller spørgsmål, har og ønsker viden om forskellige dyr og planter. At børnene efterspørger udelivet, - ex. ture til skov, strand og bålplads. Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Pædagogisk teamleder indsamler 2 praksishistorier fra hvert børnehus, og ud fra disse konstruerer lederteamet en Metafortælling. Side 7 af 14

8 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. for de 0-2 årige børns læring: At børnene udvikler fantasien og oplevelsen af eventyr At børnene får begyndende erfaring i brugen af forskellige udtryksformer (musik, farver, papmache.) for de 3-6 årige børns læring: At børnene har et kendskab til traditioner (eks. fastelavn, jul, børnehusets traditioner) At børnene tilegner sig forståelse for hinandens forskelligheder og kulturer At børnene møder og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene får bredere erfaring i brugen af forskellige udtryksformer For 0-6 årige i Troldehøj: Deltagelse i Naturamas årlige kunstudstilling Biblioteksbesøg Årlig Egeskovtur Troldefest Hjemmelavede kunstproduktioner Italesætte og synliggøre vores forskellige baggrunde For 0-2 årige: At børnene udvikler deres leg Genkendelsens glæde udtrykkes Viser de kender arbejdsgangene i brugen af materialer, synger, danser. For 3-6 årige: Udtrykker sig ved at tegne, synge, danse, klæde sig ud, fortælle om deres oplevelser Ønsker at få læst bøger/historier/eventyr Nysgerrighed overfor andre, vi er forskellige At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktiviteter Praksisfortællinger (i forhold til tegnene) - Hvad ser vi børnene gøre, der får os til at tænke at vi har nået målene - hvor lykkedes det - hvad gjorde, at det lykkedes - hvad skal evt. til af justeringer i vores tiltag Pædagogisk teamleder indsamler 2 praksishistorier fra hvert børnehus, og ud fra disse konstruerer lederteamet en Metafortælling. Side 8 af 14

9 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 SMTTE på: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Ledelsesteam & Personale i Dagtilbud: Dato: forår 2012 Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Hvad gør vi? Hvilke læringsmiljøer skabes? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. for de 0-6 årige børns læring: At det enkelte barn, med afsæt i den enkeltes ressourcer er inkluderet i fællesskabet Betyder at: jeg bliver inviteret ind i fællesskabet jeg har en god ven jeg respekteres som den jeg er, og det jeg bidrager med. jeg udfordres og støttes med afsæt i mine ressourcer. For 0-6 årige i Troldehøj: Tage udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer, tage barnets perspektiv Arbejde med børn i mindre grupper, så alle børnene oplever sig set og hørt Hjælpe børnene med at sætte ord på følelser, ex. du blev ked af det (0-2), jeg tror du blev ked af det fordi (3-6) være tolk Tilpasse aktiviteter til den aktuelle børnegruppe, så alle kan være deltagere og opleve succes Inddrage forældrene i et samarbejde omkring deres barn Undgå at lave for mange regler Bruge SIP -modellen til at analysere og reflektere over praksis For 0-6 årige: børnene indgår legefællesskaber og deltager i hverdagslivets praksis Betyder at: Det enkelte barn inviteres til at være med Det enkelte barn tager initiativ til at være aktiv deltager i fællesskaber. Det enkelte barn udvikler sig hen imod nærmeste udviklingszone. en foregår løbende - der laves en SMTTE på det enkelte barn med særligt behov, denne SMTTE evalueres og udvikles løbende på møder. Afsluttes, når barnet er i trivsel. Side 9 af 14

10 Børnehus: TROLDEHØJ Dato: maj/juni 2012 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 Udvidet SMTTE på: tider Baggrund, forudsætninger Svendborg Kommune har overordnet kost- og måltidpolitik. Formålet med mad- og måltidspolitikken er, at børn og unge i Svendborg Kommune spiser sundt og trives, og at de vokser op med en måltidskultur, som skaber gode og sunde vaner, der kan vare hele livet børn, forældre og ansatte i kommunen får en fælles ramme at handle ud fra. Det skal være en fælles sag for kommunen og forældrene at støtte børnene i at få sunde vaner personalet er bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. Troldehøj har ikke køkkenfaciliteter til at kunne have en madordning, vi vil kun kunne godkendes til modtagekøkken, hvilket betyder at det skal være færdiglavet mad, der evt. serveres i Troldehøj. Forældrene har besluttet, at vi ikke skal have en madordning. Det er vigtigt for os, at børnene får gode oplevelser, når vi sidder omkring bordet og spiser. De skal føle, det er et frirum til at snakke og fortælle i, hvor de samtidig bliver set og hørt. Det er også et læringsrum for børnene, hvor vi som pædagoger har mulighed for at lære dem nogle gode vaner og værdier i forbindelse med et måltid. Troldehøj's måltider: Morgenmad: Der er morgenmad i køkkenalrummet mellem kl og 7.30, hvor vi tilbyder havregryn, corn flakes, knæk- og grovbrød, ost og mælk Formiddagsmad: Mange børn har brug for lidt om formiddagen, så vi foreslår at der medbringes et stykke frugt til formiddagsmad. Dette skærer vi ud og serverer på et fælles fad ved 9.15-tiden i køkken-alrummet. Der er selvfølgelig en voksen der hjælper til, så alle får del i formiddagsmåltidet. Frokost: Hver gruppe spiser madpakker sammen ca. kl Eftermiddagsmad: Er der børn der er sultne om eftermiddagen, tager de deres ekstra medbragte mad. Hvad vil vi gerne opnå? Vores mål med måltidet er: at børnene får en god oplevelse med læring under måltidet; bordskik, selvhjulpenhed og om sund/usund mad at børnene oplever, at det er et frirum til at fortælle, blive lyttet til og selv at lytte til de andre ved bordet Deltage i borddækningen og oprydningen Vaske hænder før et måltid Børnene spiser i mindre grupper Børnene prøver at vælge bedste mad først med hjælp Være gode rollemodeller ved at lære børnene at bede pænt om tingene ved bordet, vente på hinanden, snakke roligt og pænt til hinanden Lære børnene at ens egen madpakke er privat, andre skal ikke pille i madpakke voksne må gerne hjælpe Snakke med børnene om, hvad madpakken indeholder, sætte ord på også her være gode rollemodeller for børnene med sundemadpakker Lære børnene at spise pænt, ex. ikke pille pålægget af rugbrødet og spise en mad færdig ad gangen Små vandkander til vand, så alle kan lære at hælde op og hjælpe andre med at hælde op Fortsættes.. Side 10 af 14

11 Konkretisering af målene At børnene er med i arbejdsgangene omkring borddækning og oprydning At vi kan se at de gerne vil lytte til, hvad de andre omkring bordet siger At de selv bringer emner op, der er spændende at snakke om At vi kan se, at de bliver bedre til at hjælpe hinanden At de selv tager initiativ til, at der bliver holdt bordskik At de bliver mere selvhjulpne i forbindelse med måltidet, ex. selv hælde vand op, selv vælger næste mad Dokumentation På hvilken måde? Hvordan, hvornår, hvem? Praksisfortællinger om måltidet De enkelte grupper evaluerer v.h.a. SMTTE-evalueringsskema efter afholdelse af bedsteforældredagen Sparring på teammøder og personalemøder Fortsættes.. Side 11 af 14

12 Børnenes læring indenfor læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling At få en erfaring af, at hvad kan jeg lide, hvornår jeg er mæt, det ser lækkert ud At jeg gerne selv vil/kan spise og/eller jeg prøver Sociale kompetencer At vi hjælper hinanden under måltidet At jeg er kender de andre børn i min spisegruppe, hvor vi snakker og hygger Sproglig udvikling Vi taler om vores mad, hvad vi har lavet, hvad vi gerne vil lege.. lige om lidt Jeg kan udtrykke/sige at nu er jeg mæt Krop og bevægelse Jeg kan spise selv og hælde vand op! Jeg er med til at dække bord, tælle madpakker, finde glas mm Naturen og naturfænomener At der er noget jeg kan spiser, som gror i naturen At vi kan lave mad udenfor på ex bål Kulturelle udtryksformer At nogle børn spiser noget andet end mig, måske fordi de kommer fra et sted At en madpakke kan se forskellig ud Børnemiljø: Fysisk: Psykisk: Æstetisk: Jeg har min egen stol, som passer til bordet Vi sidder i mindre grupper, så alle kan tale sammen og høre hinanden Jeg synes, det er rart at sidde sammen med de andre børn At der er roligt og rart, når vi spiser At jeg kan få hjælp og hjælpe andre At der er rent og ryddeligt, så madpakker og glas og vand mm, kan være der Børneperspektiv: En gang om året afholdes børneinterview, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske inddrages Side 12 af 14

13 Børnehus: TROLDEHØJ Dato: maj/juni 2012 Dagtilbud s Pædagogisk læreplan i perioden juli 2012 og april 2014 Udvidet SMTTE på: Bedsteforældredag Baggrund, forudsætninger Bedsteforældredagen er en tradition, der har udviklet sig gennem tid. Vi begyndte med at invitere bedsteforældrene til en kaffedag ved juletid, senere kom der juleklip på programmet. Og for et par år siden blev det til at børnene inviterer deres bedsteforældre til en hel dag, den sidste fredag i november. Børnene dekorerer invitationen til deres bedsteforældre og bedsteforældrene medbringer madpakke til deres barnebarn og dem selv. Hver gruppe holder det for deres bedsteforældre; vuggestuen sammen med deres bedsteforældre, småbørnsgruppen sammen med deres bedsteforældre, børnehavegruppen sammen med deres bedsteforældre i deres basis/spisegrupper og skovgruppen med deres bedsteforældre i skoven. Hvad vil vi gerne opnå? At barnet er den, der inviterer sine bedsteforældre Samvær i børnehuset med andre end mor og far (kan også være en moster el. lign, hvis der ikke er mulighed for bedsteforældrene) Vise min børnehave frem Børnene dekorerer deres indbydelse til deres bedsteforældre Indsamler materialer til at lave juledekorationer Laver juledekoration sammen med bedsteforældrene Laver julepynt til Troldehøjs juletræ Bedsteforældrene medbringer fælles madkurv til dem og barnebarnet Konkretisering af målene Oplever en glæde i at bedsteforældrene kommer i min børnehave Har en juledekoration med hjem, barnet eller bedsteforældrene Der bliver laver julepynt til det fælles juletræ Fællesskab med bedsteforældrene Spiser frokost med bedsteforældrene Dokumentation På hvilken måde? Hvordan, hvornår, hvem? Billeder af barnet og bedsteforældrene til bl.a. barnets bog Plancher over dagen til ophængning De enkelte grupper evaluerer v.h.a. SMTTE-evalueringsskema efter afholdelse af bedsteforældredagen Fortsættes.. Side 13 af 14

14 Børnenes læring indenfor læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling Deltage i de praktiske gøremål op til dagen Medansvarlig for aktiviteterne Sociale kompetencer Samvær med bedsteforældrene Kendskab/genkendelse af hinandens bedsteforældre Sproglig udvikling Samtale om materialerne der indsamles Samtaler med gæsterne Krop og bevægelse Indsamling materialer i naturen Lave juledekorationer og julepynt Naturen og naturfænomener Udvælge og indsamle materialer til dekorationerne Kulturelle udtryksformer Dekoration af indbydelserne Indblik i traditioner Børnemiljø: Fysisk: Psykisk: Æstetisk: Alt efter om det er i skoven eller i huset, udnyttes lokalerne og uderummet Hver gruppe har sit rum til arrangementet Der skal være mulighed for siddepladser, stole, taburetter, bænke m.m. Alle har én med, hvis det ikke er mulighed for at det er en bedsteforælder, så et andet familiemedlem Plancher til ophængning med billeder fra dagen Juletræet er færdigpyntet til den 1. december De færdige juledekorationer, der er lavet i fællesskab Børneperspektiv: Efter bedsteforældredagen afholdes børneinterview, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske inddrages Hvert barn fotograferes sammen med deres gæst Side 14 af 14