1.1 Skal have et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var der et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen 1.1 Skal have et merfald på 200 borgere på offentlig forsørgelse (eksklusiv efterløn, førtidspension og fleksjob) end landsudviklingen I 2014 var målet at, der skal være et merfald på 150 borgere på offentlig forsørgelse i forhold til landsgennemsnittet. Måltallet er blevet opgjort i jobparate borgere. Resultatet for 2014 viser, at der har været et merfald på 141 borgere på offentlig forsørgelse set i forhold til landsudviklingen. Resultatmålet er derfor tæt på at være opnået. Resultatmålet for 2015 er blevet udvidet til også at omfatte aktivitetsparate borgere, dvs. de ledige borgere, der har brug for en indsats for at være klar til at komme i beskæftigelse. Måltallet er derfor udvidet til 200, hvoraf det forventes at 150 kommer fra målgruppen jobparate og 50 fra målgruppen aktivitetsparate. HORSENS ALLIANCENs mål er fortsat et merfald på 150. Samlet set er ambitionsniveauet for målet øget, da det er blevet tilføjet 50 aktivitetsparate borgere. For de jobparate er ambitionsniveauet isoleret set uændret. 1.2 Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 165 personer ultimo 2014. Frem til 2019 må tallet kun stige i henhold til befolkningstilvæksten I 2014 fik 115 borgere tilkendt førtidspension i Horsens Kommune 1.2 Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 165 personer ultimo 2015. Frem til 2019 må tallet kun stige i henhold til befolkningstilvæksten Alle borgere, der har ret til at få tilkendt førtidspension får tilkendt førtidspension. Når det sættes et resultatmål for antal førtidspensioner er formålet at sætte fokus på den forebyggende indsats for at undgå at ledige kommer på førtidspension. 1
I 2014 blev resultatmålet opnået, eftersom 115 borgere fik tilkendt førtidspension. Når måltallet for 2015 foreslås fastholdt på 165 skyldes det, at den første gruppe af borgere, der som en del af reform af førtidspension, kom i ressourceforløb i 2014 er færdige med at være på ressourceforløb i løbet af 2015. Et af formålene med at være på ressourceforløb er at afklare, om borgeren skal indstilles til at modtage førtidspension. Det er derfor forventningen, at en del af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i 2015 bliver afklaret til førtidspension, hvorfor der forventes en større tilgang i 2015 end resultatet for 2014 viste. 2.1 Mindske antallet af langtidsledige jobparate og uddannelsesparate til 610 personer ultimo 2014 Ultimo 2014 var der 426 langtidsledige job- og uddannelsesparate. Heraf var 413 jobparate og 13 uddannelsesparate. 2.1 Mindske antallet af langtidsledige jobparate til 370 personer ultimo 2015 Resultatmålet havde i 2014 fokus på at reducere antallet af langtidsledige jobparate og uddannelsesparate til samlet set 610 borgere, fordelt på 550 jobparate og 60 uddannelsesparate ved udgangen af 2014. Langtidsledige defineres som ledige, der har været ledige i mere end 80 % et år. Resultatet for 2014 var, at der var 426 langtidsledige job- og uddannelsesparate (413 jobparate og 13 uddannelsesparate). Resultatmålet er derfor opfyldt. Resultatmålet for 2015 ændres til kun at omfatte langtidsledige jobparate. Det skyldes, at uddannelsesparate med kontanthjælpsreformen får et uddannelsespålæg, Det betyder at de har pligt til at starte på en uddannelse så hurtigt som muligt. Der fokuseres derfor separat på unge på uddannelseshjælp i mere end 12 måneder i resultatmål 4.2. Resultatmålet vedrørende langtidsledige jobparate for 2015 tager udgangspunkt i resultaterne fra 2014, hvor der 1.1.15 var 413 langtidsledige jobparate. Målet for 2015 er at reducere antallet til 370. Selvom der har været en meget positiv udvikling for langtidsledige i 2014 med et fald på i alt 172 (fra 585 til 413) forventes samme udvikling ikke for 2015. Det skyldes, at opgaven bliver sværere jo færre jobparate der er, idet de udgør den del af målgruppen der rummer de mest komplekse og sammensatte problemstillinger. 2
2.2 Mindske antallet af sygemeldte, der har fået sygedagpenge i mere end 12 måneder til 170 Ved udgangen af 2014 var der 213 borgere, der havde været på sygedagpenge i mere end 12 måneder. 2.2 Antallet af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb i mere end 12 måneder må ikke overstige 420 antal personer ultimo 2015 Resultatmålet for 2014 har fokus på mindsket antallet af borgere, der har modtaget sygedagpenge i mere end 12 måneder til 170 personer. I starten af 2014 var der 204 borgere, der har været på sygedagpenge i mere end 12 måneder. Ved udgangen af 2014 var der 213 borgere, der havde modtaget sygedagpenge i mere end 12 måneder og dermed 43 flere en forudsat. Resultatmålet blev dermed ikke opnået. Med sygedagpengereformen, der trådte i kraft hhv. 1. juli 2014 og 1. januar 2015, er reglerne ændret således, at perioden, hvor sygemeldte kan være på sygedagpenge reduceres til fem måneder. Der er samtidig indført flere muligheder for forlængelse af sygedagpengeperioden. Opfylder den sygemeldte ikke kravene til at få forlænget sygedagpengeperioden og er den sygemeldte ikke i stand til at vende tilbage til arbejdet overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb. Mens borgeren er i jobafklaringsforløb modtager borgeren en jobafklaringsydelse, der svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængighed. Når der er flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge og sygemeldte kommer i jobafklaringsforløb frem for at overgå til kontanthjælp betyder det, at der forventes en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb i 2015. 2.3 Mindske antallet af personer på ledighedsydelse i mere end 18 måneder fra 210 personer til Ved udgangen af 2014 havde 169 personer været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder. 2.3 Mindske antallet af personer på ledighedsydelse i mere end 18 måneder fra 169 personer til 120 ultimo 2015 og 75 personer ultimo 2018 3
183 ultimo 2014 og 75 personer ultimo 2018 Resultatmålet for 2014 var at reducere antallet af borgere, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder fra 210 personer til 183, svarende til et fald på 27. I 2018 skal antallet være reduceret til 75. Ved udgangen af 2014 var antallet reduceret til 169, svarende til et fald på 41 personer, og resultatmålet er dermed opfyldt. Det meget positive resultat skyldes blandt andet, at der i 2014 har været iværksat en række initiativer, der har haft til formål at få ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob. HORSENS ALLIANCEN har iværksat en fleksjobkampagne, der skal udbredefleksjob-kendskabet til virksomhederne i Horsens Kommune. Fleksjobambassadørerne fra Jobcenter Horsens har ligeledes lavet opsøgende arbejde hos virksomhederne med henblik på at informere og bistå virksomhederne med hjælp til det administrative arbejde i forbindelse med oprettelsen af et fleksjob. Endelig har muligheden for oprettelse af mikrofleksjob betydet, at borgere på ledighedsydelse kan komme i et fleksjob, selv om det kun er få timer om ugen. Med det positive resultat for 2014 er ambitionsniveauet for 2015 øget i forhold til 2014. Forventning i 2014 var at reducere antallet med 27 personer. Med en reduktion på 41 i 2014 øges dette til 49 i 2015, således at antallet skal reduceres fra 169 til 120 personer ved udgangen af 2015. 2.4 Aktivitetsparate borgere med mere end to år på kontanthjælp skal udgøre en faldende andel af landstotalen og ligge på højest 1,56 % ultimo 2014 og højest 1,35 % ultimo 2018. I november 2014 udgjorde aktivitetsparate borgere 1,75 % af landstotalen. 2.4 Aktivitetsparate borgere med mere end to år på kontanthjælp skal udgøre en faldende andel af landstotalen og ligge på højest 1,65 % ultimo 2015 og 1,35 % ultimo 2018. Resultatmålet for 2014 var at aktivitetsparate borgere fra Horsens Kommune med mere end to år på kontanthjælp skulle reduceres fra at udgøre 1,61 % af landstotalen til at udgøre højest 1,56 % af landstotalen ved udgangen af 2014. Resultatet ultimo november 2014 (data for december er endnu 4
ikke tilgængelige) viser, at aktivitetsparate borgere fra Horsens Kommune med mere end to år på kontanthjælp udgjorde 1,75 % af landstotalen. Resultatmålet er dermed ikke opfyldt. Det forventes ikke at resultatet ændres væsentligt når data fra december foreligger. Resultatmålet for 2015 er derfor nedjusteret i forhold til ambitionsniveauet for 2014. Resultatmålet for 2015 har som ambition at reducere andelen fra 1,75 % til 1,65 % af landstotalen. Når der forventes en reduktion i resultatmålet i 2015 trods en stigning i 2014 skyldes det, at en stor gruppe af aktivitetsparate borgere er på vej igennem rehabiliteringsteamet og dermed på vej i ressourceforløb med henblik på afklaring af borgerens muligheder for at forlade kontanthjælpssystemet. Langtidsledige aktivitetsparate borgere er en målgruppe, som kræver en længerevarende og målrettet indsats for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. 3.1 Jobparate og uddannelsesparate ledige fra Horsens Kommune skal udgøre en faldende andel af de jobparate og uddannelsesparate ledige i Beskæftigelsesregion Midtjylland, korrigeret for befolkningstilvækst frem til ultimo 2018 I starten af 2014 udgjorde de job- og uddannelsesparate ledige fra Horsens 6,99 % i forhold til samtlige job- og uddannelsesparate i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Ultimo 2014 udgjorde gruppen 7,16 % af den samlede gruppe. 3.1 Jobparate og uddannelsesparate ledige fra Horsens Kommune skal udgøre en faldende andel af de jobparate og uddannelsesparate ledige i Region Østjylland, korrigeret for befolkningstilvækst frem til ultimo 2018. Resultatmålet fokuserer på, at Horsens Kommune skal klare sig bedre end de andre kommuner i Beskæftigelsesregion Midtjylland i forhold til målgrupperne jobparate og uddannelsesparate. Jobparate og uddannelsesparate fra Horsens Kommune skal udgøre en mindre del af samtlige jobparate og uddannelsesparate i Beskæftigelsesregion Midtjylland ved udgangen af 2014 sammenlignet med starten af 2014. Samlet set udgjorde de 5
jobparate og uddannelsesparate borgere fra Horsens Kommune 6,99 % af samtlige jobparate og uddannelsesparate i Beskæftigelsesregion Midtjylland i starten af 2014. Ved udgangen af 2014 udgjorde de to målgrupper 7,16 %. Resultatmålet blev dermed ikke opnået i 2014. Som en del af beskæftigelsesreformen er beskæftigelsesregionerne nedlagt. I stedet er der oprettet regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), hvor Horsens Kommune er kommet i klyngen RAR Østjylland. Gruppen af kommuner, som Horsens sammenligner sig med er derfor reduceret i 2015 sammenlignet med 2014. Ambitionen om at de jobparate og uddannelsesparate skal udgøre en faldende andel fastholdes. I 2015 er det blot i forhold til det samlede antal jobparate og uddannelsesparate i RAR Østjylland frem for den tidligere Beskæftigelsesregion Midtjylland. De jobparate og uddannelsesparate fra Horsens Kommune udgjorde primo 2015 10,3 % af det samlede antal jobparate og uddannelsesparate i RAR Østjylland. 4.1 Tilgangen til uddannelseshjælp skal falde fra 1172 til 1055 personer i 2014 (svarer til et fald på 10 %). I årene 2015-2018 skal faldet være 20 % årligt. Ultimo 2014 var der 1020 unge, der har fået tilkendt uddannelseshjælp (svarende til et fald på 13 %). 4.1 Tilgangen til uddannelseshjælp skal falde fra 1020 til 918 personer i 2015 (svarer til et fald på 10 %). Ifølge resultatmålet for 2014 skal antallet af unge, der starter på uddannelseshjælp reduceres med 10 % sammenlignet med 2013 1. I 2013 fik 1172 unge tilkendt kontanthjælp, der fra 2014 er blevet erstattet med uddannelseshjælp. Ultimo 2014 var der samlet set 1020 unge, der havde fået tilkendt uddannelseshjælp, svarende til et fald på 13 %. Resultatmålet for 2014 er dermed opnået. I resultatmålet for 2014 forudsættes det at der i årene 2015-2018 skal være et årligt fald på 20 %. Dette tal nedjusteres, så målet for 2015 og årene frem svarer til niveauet for 2014 på 10 %. Med reform af erhvervsuddannelserne er der indført karakterkrav på minimum 2 i gennemsnit i fagene dansk og matematik. Det forventes som konsekvens heraf, at der vil være en gruppe af unge, der er i risiko for at komme på uddannelseshjælp fordi 1 I 2013 kunne unge under 30 år få kontanthjælp, da uddannelseshjælpen først blev indført 1. januar 2014 med kontanthjælpsreformen. Sammenligningen med 2013 bygger på en vurdering af, at 90 % af de unge, der i 2013 fik tilkendt kontanthjælp svarer til de unge, der fik tilkendt uddannelseshjælp i 2014. 6
de ikke opfylder kravene for at starte på en erhvervsuddannelse. Der er iværksat en række indsatser med henblik på at forebygge en øget tilgang til uddannelseshjælp blandt disse unge, blandt andet EUD 10, Kombineret Ungdomsuddannelse og folkeskolereformen. 4.2 Øge afgangen fra uddannelseshjælp med 10 % i 2014 og derefter 20 % årligt fra 2015-2018. Det svarer til, at der som minimum skal være en afgang på 1211 personer. I 2014 var afgangen 1031 personer (svarende til et fald på 6 %). 4.2 Reducere antallet af unge på uddannelseshjælp i mere end 12 måneder til 360 personer ultimo 2015 (svarer til et fald på 10 %). For opnåelse af resultatmålet for 2014 skal der ske en øgning på 10 % i antallet af unge der forlader uddannelseshjælp sammenlignet med 2013 2. Resultatet for 2014 viser, at der i 2013 var en afgang på 1101, mens afgangen i 2014 var på 1031 personer. For opnåelse af resultatmålet skulle afgangen være på 1211 personer. I stedet for en stigning på 10 % har der være et fald på 6 %. Resultatmålet er dermed ikke opnået for 2014. Den manglende målopfyldelse giver anledning til at analysere nærmere på, om der er den rette indsatsstrategi for resultatmålet. Ligeledes nedjusteres ambitionen for 2015 fra en afgang fra uddannelseshjælp på 10 % i stedet for 20 %. Endelig foreslås en ændring i forhold til resultatmålet for 2015, således at målet fremover fokuserer på de unge, der har været på uddannelseshjælp i mere end 12 måneder. En del unge på uddannelseshjælp har en naturlig afgang inden for de første måneder. Det betyder at mange unge kun er på uddannelseshjælp i en kort periode, eksempelvis indtil de starter på en uddannelse. Indsatserne skal derfor koncentreres om de unge, der er i risiko for at ende på langvarig offentlig forsørgelse. 2 2 I 2013 kunne unge under 30 år få kontanthjælp, da uddannelseshjælpen først blev indført 1. januar 2014 med kontanthjælpsreformen. Sammenligningen med 2013 bygger på en vurdering af, at 90 % af de unge, der i 2013 stoppede med at modtage kontanthjælp svarer til de unge, der stoppede med at modtage uddannelseshjælp i 2014. 7
4.3 Mindske frafaldet til under 64 unge mellem 15-30 år, som kommer fra uddannelse til uddannelseshjælp. I 2014 var der 141 unge, der frafaldte en uddannelse og kom på uddannelseshjælp. 4.3 Mindske frafaldet til under 141 unge mellem 15-30 år, som kommer fra uddannelse til uddannelseshjælp. Målet for 2014 var at mindske antallet af unge, der stopper på en uddannelse og kommer på uddannelseshjælp i forhold til 2013. I 2013 var der registreret 64 tilfælde af unge, der stoppede på en uddannelse og startede på kontanthjælp. Ultimo 2014 var 141 unge frafaldet en uddannelse og i stedet kommet på udannelseshjælp. Resultatmålet er dermed ikke opnået. Grundet den manglende resultatopnåelse er der iværksat en analyse af de 141 frafaldne unge. Analysen har til formål at skabe klarhed over, hvilke karakteristika der gør sig gældende i forhold til frafald. Analysen skal blandt andet give svar på, hvilke uddannelser, de unge frafalder og om de unge tidligere har frafaldet en anden uddannelse. I forhold til resultatet fra 2013, hvor der var registreret 64 unge, der er gået fra uddannelse til kontanthjælp er der usikkerhed om datagrundlaget. Der er usikkerhed i forhold til, om samtlige unge, der er gået fra uddannelse til uddannelseshjælp er registreret. Derfor formodes antallet i 2013 at være højere end 64. Der blev 1. januar 2015 iværksat en ny registreringspraksis, således at de registrerede tilfælde i 2014 er fuldt dækkende. Resultatmålet for 2015 er derfor at reducere antallet i forhold til 2014. 8
5.1 Andel af arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse skal øges med 1 procentpoint om året frem til ultimo 2021. Det svarer til en stigning fra 61,5 % til 62,5 % ultimo 2014. Ved udgangen af 2014 havde 61,8 % af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forslag til resultatmål fremlægges på udvalgsmøde d. 19. maj 2015. Resultatmålet for 2014 fokuserer på at øge andelen af arbejdsstyrken i Horsens Kommune med en erhvervskompetencegivende uddannelse. For opnåelse af målet for 2014 skal der ske en stigning på 1 procentpoint. Ved udgangen af 2014 var der sket en stigning fra 61,5 % til 61,8 %. Trods en positiv udvikling er resultatmålet ikke opnået. For 2015 foreslås en udvidelse af det strategiske mål til også at omfatte et fagligt løft af ufaglærte. Det er eksempelvis et løft af rengøringspersonale til rengøringsassistenter og pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, osv. Det faglige løft foregår i stor udstrækning i AMU-regi og er dermed ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Formuleringen af resultatmålet for 2015 kræver en afdækning af området, og forslag til resultatmål fremlægges for Beskæftigelsesudvalget på udvalgsmødet d. 19. maj 2015. 9