Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1
FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering kompetencer og ro-skabende pædagogik Faglig udvikling med fokus på nye handlemuligheder i egen praksis Vidensdeling med fokus på at udvikle fælles sprog, refleksion og fremadrettede aftaler
Arbejdstilsynets definition af vold Vold anses som enhver fysisk eller psykisk kontakt eller handling, som den enkelte oplever krænker hans eller hendes psykiske og fysiske grænser. Fysisk vold: aktivt påført vold som ex: slag, spark, knivstik, kvælningsforsøg og bid. Psykisk vold: aggression over længere tid i forhold psykisk overbelastning i form af skub, verbale trusler, truende adfærd, ydmygelser og mobning.
Hvad er vold? Vold kan opfattes som en uhensigtsmæssigt aggressionsforvaltning der både kan have sin baggrund i biologisk, psykologisk, (neuropsykologisk) socialt og sociologiske faktorer De fire risikofaktorer for vold: Sociologisk Sociale Biologisk Psykologisk
Low arousal = Rogivende pædagogik Tre pædagogiske principper: Ansvarsprincippet Princippet om affektsmitte Kontrolprincippet 5
Ansvarsprincippet Ved at fokusere på, hvordan man kan løse situationen, kan man mindske magtesløshed, som kan fører til magtanvendelse. Følelse af magteløshed kan fører til yderligere brug af magt og en negativ spiral. Ved at være opmærk på sit ansvar kan man mindske tvang og selvskade. Ved at tage ansvar bliver man mere kreativ, aktivt deltagende og kan tilpasse sig beboers behov.
Princippet om affektsmitte Vi har tendens til at få samme følelse som dem, vi er sammen med. Det betyder, at vi som personale skal være opmærksomme på egne følelser. Fra neuropsykologi ved vi, at man får samme aktivitet i hjernen som dem man er sammen med. Mennesker med nedsats funktionsevne overtager i høj grad andres følelser helt ureflekteret. Det er godt at forholde sig roligt og afslappet i højstress situationer for ikke at eskalere volden.
Affekt-regulering Affektinten sitet Affekt-udløser Kaos, vold Høj stress Selv-kontrol Moderat stress Lav stress Tid Bo Hejlskov Elvén
KONTROL-princippet som fokus i tilspidsede situationer Et mål: At alle kan beholde deres selv-kontrol i så vidt omfang som muligt. Eller hurtigst muligt genvinde selv-kontrollen, hvis de taber den. Bo Hejlskov Elvén 9
Forudsætninger for bevarelse af selvkontrol i det ulige magtforhold Hvis den anden skal overlade kontrol og styring til mig, må jeg gøre det mindst muligt truende og ubehageligt og sikre at personen oplever at have nogen kontrol eller genvinde kontrol. Hvis jeg skal kunne overlade noget af kontrollen over situationen til den anden, skal jeg have en god selv-kontrol (herunder tryghed, sikkerhed, indre/ydre)
1. gruppedialog Med afsæt i affektreguleringsmodel: Find eksempler på højstress situationer fra egen praksis Hvad kendetegner disse situationer? Hvad gjorde du og hvordan virkede det? Kunne du have gjort noget bedre?
Konfliktskabende adfærd KAOTISK ADFÆRD Raseri og tab af besindelse Vold Selvskade Skrigen og råben Hærværk STRATEGISK ADFÆRD Strategier der har som mål at bevare kontrollen, undgå kaos,fx: At nægte og lyve At skabe afstand eller flygte Selvskadende adfærd for at undgå det som er svært. Social uacceptabel adfærd er tit et ønske om kontakt. Trusler håndteres ved at forstå at brugeren ikke er tryg. frit efter Bo Hejlskov Elvén
Low arousal forebyggelse og håndtering ved vold eller potentiel vold. Konflikt uden konfrontation, F.eks: Trække sig, skabe afstand Bevare roen, undgå at markere magt Evt. sætte sig ned Undgå lang øjenkontakt Undgå fastholdelse/fastlåsning Undgå spændte muskler ved berøring Gå med den andens bevægelse frit efter Bo Hejlskov Elvén
At møde konfliktskabende adfærd At sætte krav så det fungerer: Vurdere rigtigt/forkert Kravtilpasning så man gøre realiteter håndgribelige i situationer. Markere acceptabel og uacceptabel adfærd Sætte grænser med respekt Undgå at gå ind i destruktiv og aggressiv kontakt/kommunikation At håndtere og vise empati Anerkende at den anden gør det vedkommende kan, - det er relevant ud fra vedkommendes her-og-nu forudsætninger. Undgå at nogen mister kontrollen over sig selv, undgå kaos og voldsomme hændelser Hvis muligt: Etablere kontakt, relation, alliance
åbne kontakten At undersøge, tjekke. At vise ægte interesse. At holde sig til problem og løsning At holde sig til kendsgerninger. At fokusere på problemet: Hvad kan vi gøre? At udtrykke sig selv og lytte til den anden. At give udtryk for, at man lytter. At være oprigtig. At berolige i forhold til den fremtidige relation. blokere kontakten At reagere automatisk og negativt. At negligere den anden. At afbryde. At bebrejde. At overdrive / generalisere / ignorere den andens kendsgerninger. At angribe den anden: Din skyld! At forsvare sig selv og angribe den anden. Lukket mimik og kropssprog. sarkasme. trusler
Gruppedialog 2: åbne og lukke kontakt Fortæl hinanden om en vanskelig samtale med en elev eller kollega Hvad var svært, hvad gik galt? Hvad sagde du til personen? Hvad gjorde du? Hvad kunne du gøre og sige i stedet for? Hjælp hinanden med at finde en alternativ måde at kommunikere med personen i en svær situation
Empatisk kommunikation Fakta: objektiv beskrivelse af hændelse Fortolkning: Hvad er dine vurderinger og domme? Følelser: Hvordan oplevede du situationen? Behov: Hvad har du brug for? Handling: Udfra din indsigt hvad kan der gøres nu?
FAKTA Hvad skete helt konkret, faktuelt. (Hvor var vi, hvad sagde vi, hvad gjorde vi, hvad skete) 18
FORTOLKNING (dom) Hvad tænkte vi om det der skete? (Hvad var min umiddelbare vurdering, dom eller reaktion? Og hvis jeg skal gætte på den andens?) 19
FØLELSER Hvad gjorde situationen ved os? (Hvilke følelser fik jeg i situationen og hvilken intensitet? Og hvis jeg skal gætte på den andens?) 20
Interesser og BEHOV Hvad havde vi brug for i situationen? (Hvad ville jeg gerne opnå i situationen, og hvad var mine dybere behov? Og hvis jeg skal gætte på den andens interesser og behov?) 21
HANDLING Hvilke handlinger kunne imødekomme de behov der var i situationen? (Med den indsigt jeg har nu ville jeg have handlet anderledes? Kunne jeg have støttet den anden til at handle anderledes?) 22
Den afklarende samtale Instruktion til øvelse
Fra afgrund til fælles grund Reaktion/Standpunkt Følelser Interesser Behov Udtrykke sig, lytte fortælle historien Afklare, spejle, forstå den anden, sig selv Anerkende, genkende, finde fælles grund Reaktion/Standpunkt Følelser Interesser Behov Basale behov bl.a.: Tryghed, sikkerhed, anerkendelse, identitet, social inklusion, respekt for integritet, indflydelse på eget liv At finde fælles grund: At se den anden som et menneske som jeg selv - og samtidig forskellig. At finde engagement i en løsning til begges bedste.
Organisatoriske interventioner i fht forebyggelse af vold Voldspolitikker Dokumentation for hændelser med trusler og vold Defusion lige efter en voldsepisode Debriefing, planlagt indenfor 24 timer Supervision og faglig sparring
Et konflikthåndterende arbejdsmiljø Er der os der griber konflikterne eller er det konflikterne som griber os?
Hvordan udvikler I et konflikthåndterende arbejdsmiljø? Konfliktsyn et vilkår Strategisk fokus: at udarbejde og implementere politikker, der omhandler konflikthåndtering i et organisatorisk perspektiv Kompetenceudvikling: På alle niveauer i organisationen hvor hverdagen er med til at udvikle en konflikthåndterende kultur med fokus på mangfoldigheder og faglige handlingspotentialer
Opfølgning: konflikthåndterende kultur og voldsforebyggelse på din arbejdsplads: Hvad fungerer godt? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi gøre bedre fremadrettet?