Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Relaterede dokumenter
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Lange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde

Samarbejde PÅ TVÆRS om inklusion i den danske folkeskole

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

CASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

INKLUSION OG EKSKLUSION

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Situeret Kollaborativ Læring

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Allerslev Skole uddannelsesplan

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Høng Skoles uddannelsesplan

Favrskov læring for alle

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Fremtidens læringsmiljøer for børn og unge. Ungdomsringen 1. oktober 2013

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT

INDLEDNING INDLEDNING

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Den studerendes plan for 1. praktik, inkl. udtalelse Rev

Inklusionsstrategi

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Skoleledelse og læringsmiljø

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Vision for folkeskolerne i Aalborg

EN SKOLE I FORANDRING

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Afslutningskonference

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

- en effektundersøgelse

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Skolereform har tre overordnede formål:

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Hastrupskolens uddannelsesplan

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Guldberg Skole

Vi vil være bedre Skolepolitik

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Mindre, moderne skole med 360 elever Børneparat skole Stort samarbejde på tværs af faggrupper Afdelingsopdelt Klassekvotienten er tilpas Blandt de

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Transkript:

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC

oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion Pædagogen i skolen på vej mod en social didaktik? - Udfordringer og muligheder

Hvorfor har skolen brug for pædagogen? Skolereform overskud af forventninger at elever bliver så dygtige som de kan hvorfra stilles spørgsmålet? Skolen som lærings- OG DANNELSESarena væsentligt den socialdidaktiske tænkning Skolen skaber medborgere, arbejdskraft, samfundsdeltagere myndige borgere i et demokratisk samfund Hvilken skole vil vi have?

Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole Samarbejde med skole i Sydhavn ca. 45 medarbejdere Projektforløb 2014-2015 afsluttes 1. september Formålet: Hvilke forandringsudkast knyttet til den gode skole formulerer professionerne selv som meningsfulde og udviklende for samarbejdet omkring inklusionspraksis og læringsmiljøer? Nysgerrighed på det tværprofessionelle og professionernes samarbejde herunder pædagogen i skolen

Aktiviteter i projektet Opstarts og idefasen Dilemma seminar Fremtidsværksted: kritik, utopi og eksperimenter Eksperimentel udviklingsperiode Projekter i årgangsteam Undersøgelser interne/eksterne Vejledning Evaluering og fastholdelse Evalueringsseminar Afslutningskonference Arbejde med model for fastholdelse I alt 8 store samlinger, en time om ugen til projektarbejde, samt alt det ind i mellem.

Aktionsforskning som et svar på praksisforskning Grundlæggende for aktionsforskningen; Participation fælles forskningsprocesser kooperation mellem praktikkere og forskere omkring udviklingen af ny praksis (omvendt participation) Demokrati fælles videnskabelse privilegere nye former for viden Forandring at skabe forandring udgør en del af forskningsprocessen

Omvendt deltagelse et radikalt deltagerperspektiv Myndigheder Initiativ initiativ Udførelse Planlægning Borgere inviteres til dialog Hvem har initiativet definitionsmagten? udførelse Planlægning Bladt og Tofteng 2016 frit efter Nielsen & Nielsen

Trivsel i skolen 2 kl. årgangsteam Projektgruppe: To lærere og en pædagog. Spørgsmålet: Hvordan kan vi lære børnene at gå I skole? De finder det vanskeligt at være en del af et klassefællesskab Undervisningsdifferentiering er svært mange afbrydelser Vi vil undervise ikke opdrage Aktiviteter Trivselssamtaler på klasseniveau Samarbejdsøvelser Individuelle trivselssamtaler

Konklusioner Pædagogerne blev deltagere i skolens ramme oversætter inklusion til trivsel Lærerne blev deltagere i børnenes social liv får blik for uro som et trivselsspørgsmål - noget man kan inddrage børnene i Lærerne og pædagogerne fik kendskab til og blev inspireret af hinanden deres professionelle tilgang og forståelse de blev et team MEN De havde svært ved at finde tid til at mødes De er bekymrede vil der være tid til at samle op og fortsætte projektet Er skolen I stand til at bakke denne type tværprofessionelt samarbejde op? samarbejde er ofte understøttet eller forhindret af team- og organisatoriske faktorer så som vilje, teamstørrelser, teamsammensætninger og ledelsesmæssig opbakning (Reeves, 2014, p. 104 vores oversættelse)

Udfordringerne At pædagogerne bliver en faggruppe på skolen fremfor individualiserede At få en rolle, blive en autoritet at få eller tage de opgaver, der gør at man kan italesætte sig selv (en det pædagogen eller pædagogikken?) Ledelsen skal skabe organisatoriske rammer lige nu gode viljer. Med meget mere Væsenligt! At lære hinanden at kende at kunne bygge fælles viden i det tværprofessionelle måske en fælles opgave for uddannelserne, ledelserne og forskningsafdelingen og BUPL? At udvikle en socialdidaktik inden i skolen ikke parallelt med

På vej mod en social didaktik? Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning, læring og (Hiim og Hippe 1997, s. 14). Trivsel Samarbejde Kammeratskab Demokrati Deltagelse Livssammenhæg.. Eller undervisningsparate børn?

En social didaktik En didaktik, der ikke står i et additivt udvendigt forhold til børnenes livssituation og livssammenhæng - En didaktik, der tager udgangspunkt i og forbinder sig til børnenes livssammenhæng, erfaringer og interesser og bringer børnene med som deltagere i deres skoleliv - En didaktik hvor de professionelle begynder at erkende verden i forsøget på at forandre den heri orientere man sig ud fra både teoretisk kritik af de praktiske (objektive) forhold og udviklingstendenser i skolen - En didaktik, der sammen med og måske overfor fagdidaktikken må udvikle det hele børneliv - En didaktik der forholder sig til formål (samfundsmæssigt) ikke kun mål

Spørgsmål til videre arbejde Er skolen klar til pædagogerne (organisatorisk? Pædagogisk?) og er pædagogerne klar til skolen? Kritikken af pædagogen, der ikke kan italesætte sin faglighed stil os en opgave vi forstår og hvordan forstår skolen opgave? Hvad er pædagogikkens rolle i skolen og skolens rolle i samfundet? Individualiseringen hvordan bliver pædagogerne som faggruppe en del af skolen hvordan bliver pædagogikken det? At det sociale, pædagogiske får fylde og ikke underlægges den faglige målstyrings forrang kan didaktik hjælpe os her? Projektet: pædagogen i skolen status og udsyn kommer 2016 efterår

Tak for opmærksomheden