At skabe et seniorbofællesskab. Processen bag et bofællesskab

At skabe et seniorbofællesskab Processen bag et bofællesskab 1

Indhold At skabe et bofællesskab... 3 Hvad er et seniorbofællesskab?... 4 Afdæk behovet for interessen... 4 Frafald og ildsjæle... 6 Valg af ejer-form... 6 Bofællesskabet som almene lejeboliger... 7 Bofællesskabet som andelsboliger eller ejerboliger... 7 Processen i etableringen af et seniorbofællesskab... 8 Fase 1 Folk samles og interessegruppen/foreningen dannes... 9 Fase 2 Planlægning, Professionelle rådgivere... 11 Fase 3 Projekt og aftaler... 14 Fase 4 Byggeri... 15 Fase 5 Indflytning... 15 Tidsplan... 16 Inspiration fra andre... 16 Kilder... 17 2

At skabe et bofællesskab Antallet af seniorer i Danmark er hastigt stigende. Der er tale om en broget aldersgruppe, hvor grænsen for hvornår vi er ældre hele tiden rykkes. Det betyder også, at billedet af vores seniorer hele tiden er i udvikling. Det samme gælder efterspørgslen efter boliger til den 3. alder. Flere og flere ønsker og vælger at bo længere i egen bolig, men der er også en stor gruppe, som ønsker at bo i et fællesskab. Kilde: Danmarks Statistik Et fællesskab kan være med blandede aldersgrupper og familier, det kan være bundet omkring et interessefællesskab eller det kan være et seniorbofællesskab, hvor beboerne alle typisk er +50 år. Hovedtanken bag et bofællesskab er lysten til at bo tæt på andre og trygheden ved at bo med ligesindede og i et godt naboskab. 3

Hvad er et seniorbofællesskab? Seniorbofællesskabets mest iøjnefaldende karakteristika er, at der er tale om en boform for ældre og til en vis grad midaldrende mennesker. Det kommer meget tydeligt til udtryk i vedtægterne, der for de fleste bebyggelsers vedkommende kræver, at beboerne er mindst 50 år på indflytningstidspunktet. For ægtepar gælder der som regel, at kun den ene skal opfylde alderskravet. Der er også bebyggelser, der har sat grænsen ved 55 år, mens ganske få opererer med en grænse på 60 år. Citat: Det store eksperiment side 14 Det kendertegner endvidere stort set alle seniorbofællesskaber, at vedtægterne ikke tillader beboerne at have hjemmeboende børn. Beboerne har deres egen individuelle bolig med eget bad, køkken og toilet. Såfremt man deler en af disse faciliteter med andre, er der tale om et kollektiv og ikke et bofællesskab. Afgørende kendetegn ved et seniorbofællesskab er, at det har et fælleshus eller fælleslokaler, samt at der er tale om en social boform. Hvad disse sociale karakteristika præcist består af, er svært at definere, da der kan være meget stor forskel på naboskabets art og omgang fra bebyggelse til bebyggelse. Man ser bofællesskaber med mange sociale fællesaktiviteter der har udviklet samværsformer, til bofælleskaber med få fællesaktiviteter og en samværsform, der ligger tæt op af naboskabet i traditionelle boligområder. Langt de fleste bofællesskaber placerer sig et sted herimellem. Når man taler om bofælleskaber, taler man altså om udvidet naboskab, hvor det for mange handler om at mindske risikoen for ensomhed, utryghed og kedsomhed i alderdommen. Man ønsker at indgå i et socialt samvær med naboerne, og danne rammerne for et mere aktivt og udadvendt alderdom, end hvad de traditionelle boligmiljøer kan tilbyde. Ifølge Ældresagen er der den samme interesse efter bofællesskaber i dag, som der var for 10 år siden. Afdæk behovet for interessen Det første skridt i processen består i at samle en gruppe interesserede mennesker, der gerne ville flytte i seniorbofællesskab. Erfaringen viser, at gruppen kan samles på flere måder. Initiativtagerne (privatpersoner, fonde, boligselskab, bygherre, privat investor m.fl.) kan annoncere i lokalavisen og på de sociale medier til et uforpligtende dialogmøde. Eller kommunen kan afdække det indledende behov ved at holde en slags høringsmøde for interesserede borgere. 4

procent Hvem er typisk er interesseret i seniorbofællesskaber? Undersøgelser viser, at der i de fleste seniorbofællesskaber er en mindre overvægt af kvinder. Af de mænd der bor i bofællesskaber, er omkring 80% gift eller samboende, hvor det for kvinder kun er 50%, der er gift eller sammenlevende. 10% af mændene var enlige, da de flyttede ind i et bofællesskab, hvor det var 40% af kvinderne, der var enlige. Det er som ofte kvinderne, der er drivkræften bag, at ægtepar flytter i seniorbofællesskab. Lidt over 50% af beboerne i et seniorbofællesskab var 60-69 år, da de flyttede i et seniorbofællesskab, hvor 30% var over 70 år, og 16% var under 60 år. Over årene ses der en tendens til, at gennemsnitsalderen for hvornår man flytter i et seniorbofællesskab falder. 11% af dem der flytter i et bofælleskab kommer fra en almen lejebolig. 77% kommer fra en ejerbolig. Markedsføringen af bofællesskabet skal derfor i høj grad ske til ejerboligfolket, som er nået deres tredje alder og står for at skulle sælge hus. Grundene til at flytte i et seniorbofællesskab er meget individuelle, men af gennemgående karakter er: 60 Hvorfor flytte i et seniorbofællesskab? 50 40 30 20 10 0 5

Selvom et bofællesskab adskiller sig fra andre boformer ved de sociale kvaliteter, er det alligevel boligens kvaliteter, der scorer højt. Seniorerne giver særligt udtryk for frygten om at sidde alene i et alt for stort hus med stor og uoverkommelig have. Dog ser vi som forventet også, at de sociale kvaliteter scorer højt og er af afgørende for mange. Der findes ingen undersøgelser af gruppernes succesrate eller af, hvorvidt det er nemt eller svært at danne en bofællesskabsgruppe. De tilgængelige erfaringer tyder på, at det ikke er så svært at samle en interessegruppe. Derimod kan det være vanskeligt at realisere bofællesskabet. Frafald og ildsjæle Efter dannelsen af en interessegruppe, vil man med stor sandsynlighed opleve, at der er deltagere, der melder sig ud undervejs. Nogle grupper har haft en meget stor udskiftning i medlemskredsen og er alligevel kommet i mål. Det kan være frustrerende, når medlemmer forlader gruppen, men sagen har også en positiv side. Først og fremmest fungerer gruppen som en slags udskilningsløb, hvor medlemmerne har mulighed for at springe fra, hvis de får kolde fødder eller ikke kan holde deres kommende naboer ud. Det er i alles interesse, at denne udskilning finder sted, før man flytter sammen. Erfaringen fra de fleste bofællesskabsgrupper er, at de har haft en eller et par ildsjæle, der har trukket det store læs. Det vil sige, at ildsjælene har rendt politikere, boligselskaber og entreprenører på dørene med deres idéer. Det er svært at realisere sit projekt uden ildsjæle, der er villige til at bruge meget tid og energi på sagen. Valg af ejer-form Et af de mest centrale spørgsmål, som enhver interessegruppe skal tage stilling til er, såfremt det ikke er givet på forhånd: Hvilken ejer-form skal vores bofællesskab have? Skal det være ejerboliger, almene lejeboliger, private lejeboliger, støttede eller private andelsboliger eller en kombination? Der er mulighed for at få støtte, både i forbindelse med etableringen og til boligstøtte, hvis kommunen og et alment boligselskab står for byggeriet. Der kan også i visse tilfælde være mulighed for at få støtte til at opføre private andelsboliger for ældre. Man kan kun få boligstøtte, hvis man bor i en lejebolig, men ikke i 6

ejer- og andelsboliger. Omvendt er fordelen ved andelsboliger og især ejerboliger, at beboerne får del i værdistigningen, hvis boligen bliver dyrere. Det er vanskeligt at rådgive om dette valg, da meget afhænger af gruppemedlemmernes privatøkonomi og personlige holdninger. Erfaringen viser, at mange ældre foretrækker at bo i en lejebolig, men det er ikke ensbetydende med, at seniorbofællesskaber per definition fungerer bedst, hvis de er lejeboliger. Bofællesskabet som almene lejeboliger Såfremt interessegruppen beslutter sig for eller andre forhold gør gældende, at seniorbofællesskabet skal opføres som almene lejeboliger, indledes et samarbejde med kommunen. Kommunen skal godkende al almen nybyggeri, herunder godkende offentligt tilskud i form af en kommunal grundkapital i % af opførelsessummen. Opføres boligerne på kommunalt jord vil salget af areal til boligselskabet give en indtægt, der kan indgå i finansieringen af den kommunale grundkapital. Almenboligloven har desuden et maksimalt rammebeløb for opførelse af almene lejeboliger. Da kommunen er økonomisk involveret i opførelsen af almene boliger er der en særlig procedure for godkendelsen. Den har følgende 3 faser: Skema A: Boligselskabet ansøger om tilsagn om støtte til byggeriet (afsætte den kommunale grundkapital). Forudsætning for godkendelse af skema A er at det pågældende areal er lokalplanlagt. Skema B: Efter byggeriet er projekteret og har været i licitation indsender boligselskabet resultatet. Med godkendelse af skema B skal kommunen indbetale den kommunale grundkapital (til Landbyggefonden der administrerer de indbetalte beløb). Herefter kan byggeriet gå i gang. Skema C indsendes i forbindelse med ibrugtagning af boligerne og udgør regnskabet for byggeriet. Bofællesskabet som andelsboliger eller ejerboliger Grupper, der ønsker at etablere deres bofællesskab som ejer- eller andelsboliger, er ikke afhængige af kommunernes og boligselskabernes samarbejde. Derimod er man afhængige af, at gruppen kan blive enig 7

om, hvad man skal bygge, og hvad byggeriet må koste. Det siger næsten sig selv, at afklaringen af de to spørgsmål ikke altid er så simpel. Selv om gruppen hurtigt finder fælles fodslag, så er der mange andre udfordringer. Flere grupper har eksempelvis haft en forventning om at kunne købe en billig og velbeliggende byggegrund af deres kommune. Men kommunerne forærer sjældent deres byggegrunde væk. Uanset kommunernes indstilling så er det ofte en stor udfordring at finde en egnet byggegrund. De fleste selvejende bofællesskabsgrupper har på et tidligt tidspunkt indledt et samarbejde med en arkitekt, der har lavet et skitseprojekt, som har dannet grundlag for det videre forløb. Nogle bofællesskabsgrupper har valgt selv at føre opsyn med byggeriet og byggebudgettet, når opførslen af boligerne gik i gang. Typisk er opgaven blevet varetaget af en eller flere af de kommende beboere, der har haft erfaring med byggeri. De fleste grupper har dog ansat en professionel byggeadministrator. Blandt andet for at undgå, at et par af gruppens egne medlemmer kunne holdes ansvarlige, hvis noget gik galt. Flere af grupperne har også søgt professionel rådgivning, når det gjaldt om udformningen af bebyggelsens vedtægter. Det er selv sagt altid vigtigt, at vedtægterne er gennemtænkte. Det gælder ikke mindst i forhold til spørgsmålet om videresalg af boligerne. Processen i etableringen af et seniorbofællesskab Velvidende at ikke to forløb er ens, giver følgende 5 faser en introduktion til procesforløbet i etableringen af et seniorbofællesskab. 8

Kilde: http://roskilde.dk/sites/default/files/fem_faser_vejledning.pdf Fase 1 Folk samles og interessegruppen/foreningen dannes Fællesskabets art kan variere en del. I nogle bofællesskaber er der mange fællesaktiviteter og relativt stærke bånd, i andre knap så meget. Typisk vil den fællesskabsform der besluttes indledningsvist få betydning for boligens fysiske udformning, da forskellige fællesskabsarter vil stille forskellige krav til byggeriets form og funktion. Derfor skal de kommende beboere definere deres egne ønsker til fællesskabet egenart, vision og værdigrundlag. En af de vigtigste, men også mest komplicerede, er diskussionen om naboskabet eller det sociale fællesskab. Diskussionen har ofte taget udgangspunkt i spørgsmål som disse: 9

- Hvor tit skal vi spise sammen og have kaffesammenkomster i fælleshuset/fælleslokalerne? - Hvilke fællesaktiviteter ønsker vi at dyrke? - Hvilke traditioner ønsker vi at skabe? - Hvordan skal vi organisere os med bestyrelse, udvalg og lignende? - Hvordan skal vores husorden se ud? - Hvordan skal vores vedtægter se ud? - Hvor meget praktisk arbejde skal vi selv udføre? - Hvor meget hjælp kan vi forvente af hinanden i hverdagen? - Hvor går grænsen for hjælp? - Har vi de samme forventninger til naboskabet? Det betyder også, at det er vigtigt forholdsvis tidligt i processen at arrangere en studiekreds eller på anden måde en række fastlagte møder, hvor interesserede kan snakke sammen om planerne. Diskutér bl.a. hvad fællesskabet skal indeholde, hvor meget fællesskab der skal være, hvad der er økonomisk muligt, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få en bolig, hvor mange boliger, beliggenhed og hvilke regler der skal være. Erfaringen viser meget tydeligt, at seniorbofællesskabernes beboere ofte har forskellige svar på disse spørgsmål. Hermed også sagt, at der ikke findes nogen facitliste, der kan fortælle en interessegruppe, hvilke værdier og vaner, samværet i beboergruppen skal bygge på. Langt de fleste interessegrupper vil have en professionel facilitator tilknyttet til at håndtere denne indledende proces. I denne fase vil det også være fordelagtigt at besøge andre bofællesskaber og høre om deres erfaringer både gode og dårlige, få kopi af deres vedtægter og måske referater fra deres møder. Ældresagen har en database over eksisterende seniorbofællesskaber i Danmark, hvor det er muligt at søge inspiration. Kommunen stiller som oftest ikke krav til antallet af medlemmer i foreningen (bofællesskabet), men erfaringen viser, at den ideelle størrelse er på ca. 20-25 hustande. Størrelsen har betydning for de stordriftsfordele der følger foreningen. Typisk bliver driften af boligerne billigere, jo flere der opføres, ligesom andre aftaler med håndværkere, leverandører m.v. bliver billigere, jo større ordren er. Antallet af medlemmer har også betydning for de sociale forhold. Bliver der for mange familier kan det betyde, at det bliver svært at bevare følingen med fællesskabet og nogle kan blive isoleret gennem klikedannelse. For få kan betyde manglende variation, og at fællesskabet bliver sårbart overfor ændringer i gruppen. 10

Erfaringerne viser, at der skal sættes god tid af til at samles og drøfte, hvad det er for et fællesskab, der skal etableres. Fællesskabets art skal helst være på plads, inden den mere planlægningsmæssige del påbegyndes, hvor der tilknyttes en arkitekt/entreprenør for at indlede egentlig skitsering af hhv. de individuelle boliger, bebyggelsesstruktur, fælleshuse og øvrige fællesarealer. En periode på op til 2 år fra det første møde til endelig bosætning i eget fællesskab er et realistisk bud. Det kan være fordelagtigt, at interessegruppen tidligt danner en decideret forening efter de sædvanlige forhold, der gør sig gældende i Danmark. Det vil sige, at der skal kunne fremlægges vedtægter for foreningen, og der skal være valgt en bestyrelse, som kan tegne foreningen over for kommunen. Opføres boligerne som almene boliger, vil det typisk være boligselskabet med udvalgte repræsentanter fra interessegruppen, der udgør styregruppen og dermed tegner bofællesskaber udadtil. Fase 2 Planlægning, Professionelle rådgivere I denne fase tilknyttes professionelle rådgivere i form af advokat, arkitekt, ingeniør, landskabsarkitekt m.fl. Rådgiveren repræsenterer foreningen over for kommunen i samarbejde med boligselskabet, såfremt der er tale om almene boliger. I forbindelse med drøftelser om, hvordan fællesskabet skal være, vil der typisk være opstået ideer, som har afsmittende virkning på den fysiske udformning. Det er vigtigt, at disse kommer frem allerede i de første diskussioner med en arkitekt. Det betyder bl.a., at der skal være taget stilling til boligernes ca. prisleje (huslejeniveau), areal og placering af boligområde. Dette kan være med til at danne udgangspunkt for en beslutning om, hvilken type bolig der skal arbejdes videre med. Det er også i denne fase, at de mange indledende tanker begynder at visualisere sig i konkrete tegninger og planer over bofællesskabet. Både i forhold til indretningen af den enkelte bolig, men også placeringen af boligerne i forhold til hinanden og indretningen af fællesarealerne: En arkitektur der giver individuelt råderum samtidig med oplevelsen af at være del af et fællesskab Gode adgangs- og tilkørselsforhold Parkeringspladser tæt ved boligen Fleksible boliger som indretningsmæssigt kan ændres med skillevægge/rumdelere Let adgang til affaldsordning Boliger i forskellige størrelser med individuel have/altan Fuld tilgængelighed (også for kørestole, niveaufri adgang, brede døre) 11

Indbydende udearealer Fællesarealer og hyggekroge Elevator hvis byggeriet er i flere plan Central placering ved indkøb, kulturfaciliteter, ældrepleje og genoptræning Langt de fleste seniorbofællesskaber opføres som rækkehuse eller klyngehuse i ét-plan. I henhold til bogen Det store eksperiment er følgende karakteristisk for bofællesskaber: - Boligerne er placeret langs byggegrundens rand, hvilket efterlader et stort fællesareal i bebyggelsens midte. - På de kvadratiske grunde har fællesarealet karakter af en slags torveplads, hvor det på de rektangulære grunde minder om en landsbygade. - Boligernes hoveddør vender altid ud mod den åbne plads mellem husene. Dette gør, at beboerne skal bruge gangstierne mellem bygningerne til at komme frem til deres bolig. Netop denne konstellation er med til at skabe gode forbindelser og uforpligtende møder mellem naboerne. - Mange af boligerne har et glasparti eller en glasknap, der vender ud mod fællesarealet. Dette giver beboerne et ekstra overblik og er en kilde til at styrke fællesskabet og trygheden. - Vedtægterne forbyder som oftest beboerne i at bygge hæk og højt hegn på den side af boligen, der vender ud mod fællesarealerne. - Der bliver også taget hensyn til, at beboerne har brug for at være sig selv ved at spisestue og opholdsrum udgør private zoner inderst i boligen. Også de små baghaver, der hører til række- og klyngehusene udgør private zoner. Baghaverne støder som oftest op til hinanden, men som regel tillader vedtægterne højere hæk og hegn end i forhaverne, hvormed der bliver bedre mulighed for at skærme sig af fra omverden. Fælleshuset ligger som oftest i midten af bebyggelser, og der bliver lagt vægt på, at fælleshuset er synligt for så mange boliger som muligt. Fælleslokalet/fælleshus har som oftest en størrelse på mellem 124-132 m 2. Er fælleshuset mindre end 124 m 2 indskrænkes dets anvendelsesmuligheder og dermed også fællesskabets udfoldelsesmuligheder. Alle fælleslokaler/fælleshuse har et køkken og et spiselokale, der er stort nok til at rumme samtlige beboere til fællesspisning og stormøder. Spiselokalet fungerer som regel som opholdslokale. Langt de fleste fælleshuse har 1 eller 2 gæsteværelser og som oftest med et ekstra bad 12

procent og toilet til de overnattende. Stort set alle fælleslokaler har handicap indrettet toilet. Det er forskelligt, om fælleshusene har et ekstra rum, men de der har benytter det til hobbyrum, værksted, motionsrum, depot, vaskeri o.lign. Mange af fællesskaberne har udendørs terrasse, hvor beboerne kan grille sammen og hænge ud en solskinsdag. Nogle steder har man valgt at placere parkeringspladser uden for selve boligområdet. I en del seniorbofællesskaber er gangstierne mellem husene dog så brede, at det er muligt at køre i en bil, så beboerne slipper for at slæbe kufferter og tunge indkøbsposer frem og tilbage mellem boligen og parkeringspladsen. Dette gør det også muligt for sygetransport og ambulance at komme frem til boligen. Hvad angår størrelsen af selve boligerne, viser nedenstående statistik størrelsen på bofællesskabsboligerne, som de typisk er i dag. 40 35 30 25 20 15 10 5 Boligstørrelse i de almene seniorbofællesskaber 0 50-65 kvm 66-80 kvm 91-95 kvm 95-110 kvm Det skal lige oplyses, at mere end hvert tredje boligselskab oplever, at boligsøgende afviser boliger i bofællesskaber, fordi de er for små. (Det store eksperiment). Udover størrelsen bør indretningen af boligerne foretages med tanke på, at kravene til boligen ændres, når man bliver ældre. Derfor bør boligerne være forberedt med: Niveaufri adgang i hele boligen Brede døre så der er forberedt for kørestole Større badeværelser med plads til hjælpere 13

Skridthæmmende gulve Fleksible rum med mulighed for skillevægge, rumdelere mv. Forberedt for lifte og plads til hospitalsseng(e) Forberedt for personlig pleje Forberedt for praktisk hjælp Brug af velfærdsteknologi Mulighed for nødkald og tryghedskald Det er dog vigtigt, at boligerne ikke får institutionspræg. Nutidens og fremtidens seniorer ser ikke sig selv som institutionsbeboere, men som borgere i eget hjem, hvor de får mulighed for at sætte sit eget særpræg på boligen og indrette den efter egen smag. Derfor skal forberedelserne til mulig fremtidig pleje tænkes ind på en måde, der ikke reducerer følelsen af at bo i egen bolig. Det kan med fordel ske ved på forhånd at indtænke en vis fleksibilitet fra starten af, så beboerne selv har mulighed for at ændre rumstørrelser, udvide haveanlæg o.lign efter eget ønske, efterhånden som graden af selvhjælp daler. En Seniorbolig anses for at være ældreegnet, såfremt min. 60 % af nedenstående tilgængelighedskrav er opfyldt. Udvendige forhold: Boligen ligger højst 500 m fra dagligvarebutik Boligen ligger højst 500 m fra busholdeplads Elevator såfremt det er etagebyggeri Boligen har trappefri adgangsveje Fordørens åbning skal være min. 90 cm Adgangsvejene er oplyste Adgangsvejene har fast belægning (fliser, asfalt o.l.) Indvendige forhold: Boligen er trappefri Døråbninger skal være mindst 78 cm Boligen er uden dørtrin Soveværelset er på min. 12 m 2 Badeværelset er på min. 6 m 2 Fase 3 Projekt og aftaler I denne fase byder foreningen på det areal, man ønsker at erhverve sig til etablering af boligerne. De områder, kommunen har reserveret til formålet, vil blive udbudt til salg, og udbudsperioden vil strække sig over tre måneder. Kommunens krav til foreningen, bebyggelsen og byggeri vil fremgå af udbudsmaterialet. 14

Det skal typisk fremgå af købstilbuddet: - Hvad der er netop jeres særkende - Hvordan I vil forholde jer til øvrige bebyggelser i området Når kommunen er sælger, kan de frit vælge mellem de afgivne tilbud ud fra en række forhåndsgivne kriterier. Kommunen vælger ud fra en samlet vurdering af både pris og projekt. Der må påregnes en projekttilpasning i samarbejde med kommunen for at sikre en sammenhæng med de øvrige bebyggelser på storparcellen, en fælles vejadgang til hele storparcellen samt en landskabsmæssig helhed. Der afgives bud ved at fremsende et projektforslag, som også indeholder et økonomisk bud på det areal, der ønskes. Ved almene lejeboliger er boligselskabet bygherre, og det er bygherres ansvar at ansøgningsmaterialet lever op til lovens bogstav. Kommunen kontrollerer, om reglerne i byggeloven og lokalplanen er overholdt. Fase 4 Byggeri Denne fase indledes, når foreningen eller boligselskabet har købt grunden, og når den egentlige projektering begynder. Centralt for byggesagen er valget af, hvordan udførelsen samt evt. planlægningen organiseres. Det vil i denne sammenhæng bl.a. sige valg af entrepriseform. Der er tre entrepriseformer, som er de mest anvendelige: fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Der er afgørende forskelle på entrepriseformerne, og de er i vid udstrækning afgørende for sagsgangen i byggeforløbet. - Ved fagentreprise udbydes tømrer-, maler-, murer- og VVS-entreprise m.fl. hver for sig. - Ved hovedentreprise udbydes alle fagentrepriser samlet, og entreprenøren er hovedentreprenør på alle opgaver. - Ved totalentreprise står et firma for både rådgivning (f.eks. arkitekt og ingeniør) og for selve byggeriets udførelse, som ved hovedentreprisen. Fase 5 Indflytning I denne fase begynder indflytning i de første huse eller lejligheder. Typisk vil indflytning ske over en længere periode, idet ikke alle boliger bliver færdige på samme tid. I denne periode skal der både være tid og plads til, at beboerne finder sig til rette i sit nye hjem og til at påbegynde hverdagen med hinanden. Sociale aktiviteter vil typisk opstå ud af det blå, fordi foreningens 15

medlemmer på dette tidspunkt har kendt hinanden gennem en længere periode og arbejdet efter det samme mål, som nu er nået. Tidsplan Der findes ingen tommelfingerregler for, hvor lang tid det tager for en interessegruppe at etablere deres eget seniorbofællesskab. Alt afhænger af gruppens sammenhængskraft og en lang række ydre faktorer som lokalplaner og samarbejdsviljen hos evt. samarbejdspartnere. Et af de hurtigste projekter blev gennemført af en gruppe på Vestsjælland. Fra gruppen mødtes første gang til beboerne flyttede ind, gik der ikke meget mere end halvandet år. Bofællesskabet blev opført som andelsboliger og gruppen stod selv for byggeprojektet. Det vil sige køb af byggegrund, valg af arkitekt, byggerådgiver og entreprenør. Rekorden i langsommelighed har et bofællesskab i København. Her gik der 12 år fra gruppen blev dannet til indflytningen. Gruppen blev oprindeligt stiftet af en flok elever, der havde gået på samme højskole. I årenes løb gennemgik gruppen mange udskiftninger. Bofællesskabet blev opført som almene lejeboliger. Inspiration fra andre Roskilde Kommune er en kommune, der skiller sig ud fra andre kommuner pga. deres mange velfungerende bofællesskaber i mange forskellige afskygninger. De har gamle og veletablerede bofællesskaber (Ibsgården og Jernstøberiet) og nyere bofællesskaber (som Absalons Have eller Bakkefaldet). De har bofællesskaber bygget op omkring særlige værdier eller idéer som f.eks. Munksøgård, og de har bofællesskaber der retter sig mod særlige aldersgrupper, som f.eks. Herfra til evigheden. Inden for Boligkontoret Danmark eksisterer der i dag flere velfungerende seniorbofællesskaber. På Fyn kan nævnes Ved Skoven i Ejby, Fredensgade i Gelsted, Vandværksvej i Bogense og Kollektivhuset Kragsbjerghave i Odense. Som før nævnt kan der søges inspiration i Ældresagens database over eksisterende seniorbofællesskaber. 16

Kilder Danmarks Statistik Pedersen, Max: Det store eksperiment hverdagsliv i seniorbofællesskaberne. 2013. Udgiver: Statens Byggeforskningsinstitut. http://roskilde.dk/sites/default/files/fem_faser_vejledning.pdf) http://seniorboligen.dk/2013/11/14/gor-det-selv/ https://www.bolius.dk/seniorbofaellesskab-10-gode-raad-foer-du-starter-5716/) Ældre-rapport:http://kommune.viborg.dk/acadre/Dagsorden/Files_489_4921379/4921379-20-08-2014%20-%20Bilag%2021.01%20Rapport%20-%20kapacitets- %20og%20behovsanalyse%20af%20%C3%A6ldre-%20og%20pl%E2%80%A6.pdf 17