Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Hedeager d. 14.5.14 Tidlig skrift i Æblehaven v. Annika Wiwe Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring
Program: Præsentation Den teoretiske ramme Projektet Del 1 Del 2 Afdækninger Opsamling og evaluering Projektet som sprogarbejde
Præsentation: Lektor v. pædagoguddannelsen i Holstebro Undervisning på grunduddannelse og efteruddannelsesforløb for pædagoger Kurser, oplæg, temadage o.l. Koordinator og programmedarbejder v. Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, læsning og læring. Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse (2010-2011) Tidlig skrift i daginstitutioner (2012-2013) Tidlig skrift i Æblehaven (2012-2013) Sprogpædagogisk arbejde i daginstitutioner (2014-2015) Forsknings- og udviklingscenter for Sprog, Læsning og Læring
Projekt Tidlig skrift i Æblehaven Projektet er et udviklingsprojekt finansieret af BUPL og FoUcenter for Sprog, Læsning og Læring i VIA forløbet fra marts 2012-maj 2013 Samarbejdsparterne: Æblehaven (vuggestue og børnehave i Holstebro) 2 FoU-centermedarbejdere: Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe Mål: At udvikle, undersøge og afprøve en dansk måde at arbejde med Tidlig skrift i institutionen, både i vuggestuen og børnehaven
Afsluttes med en udgivelse: Fysisk + på: www.viauc.dk/tidlig-skrift-aeblehaven
Den teoretiske ramme
Hvorfor overhovedet arbejde med skriftsprog i dagtilbud? Skrift indgår naturligt i børns liv allerede mens, de går i dagtilbud. Beskæftigelse med skriftsprog giver et øget sprogligt fokus generelt Tilegnelse af talesprog og skriftsprog kan gensidigt støtte hinanden. Arbejdet med tidlig skrift i dagtilbud kan måske lette overgangen til skolen. Bekendtgørelsen til læreplanstemaet om sprog indeholder den skriftsproglige verden Ca. 15 % af eleverne forlader Folkeskolen uden funktionelle læseevner, hvilket betyder, de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare et arbejde (jf. Pisaundersøgelse).
Emergent Literacy Vores arbejde bygger på Emergent Literacy- traditionen (Marie Clay, 1966). Traditionen hviler på en forestilling om, at børn tilegner sig skriftsproglige kompetencer: løbende og meget tidligere end skolestarten. i hverdagslivets uformelle møder med det og i samspil med andre børn og voksne, som ikke behøver være læsesagkyndige som fx. lærere.
Vores skriftsprogspædagogik Vores fokus i skriftsprogspædagogikken har været at den skal foregå på barnets præmisser, og tage udgangspunkt i barnets: Erfaringer og interesser ( det nære og det kære, populærkultur, jeg-forankret skrift) Udviklingstrin (NUZ, Hagtvets udviklingstrin) Måde at lære på (sanseligt, bro-bygnings-samtaler til konkrete ting og oplevelser) samt at Hverdag (skriftsprogsarbejdet skal integreres meningsfuldt i hverdagen, skriften skal bære kommunikation)
PROJEKTETS PRAKTISKE UDFØRELSE
Projektets 2 dele: 1. Hvordan kan vi bringe skriften ind i børnenes hverdag på en meningsfuld måde? 2. Hvordan kan vi sikre at alle børn i daginstitutionen får skriftsproglige erfaringer? (Forebyggelsesperspektiv)
PROJEKTETS 1. DEL: SKRIFTEN IND I BØRNENES HVERDAG
Projektets del 1: Vi arbejdede ud fra 3 konkrete tiltag med at inddrage skriften meningsfuldt i børnenes hverdag: Tiltag 1: Børn skal have erfaringer med skrift Tiltag 2: Børn skal have øje for skrift Tiltag 3: Børn skal have lov til at lege med og sanse skrift
Tiltag 1: At se skriftens betydning Børn skal have erfaringer med skrift
Skriftsproglige rollemodeller Voksne der viser skrift - vuggestuen
Voksne der taler om skrift Observation: Der kommer en pakke til Æblehaven. En pædagog noterer sig at afsenderen/posten har glemt Æ et og der derfor står Ble-haven på pakken. Det viser og fortæller hun børnene. De griner og morer sig over det. (Børnehaven)
- Inddragelse af børnene i dagligdagens skriftlige situationer
Komme og gå-tavlen vuggestue og børnehave
Totte bager - vuggestue
Dække rulleborde børnehave
Den daglige dokumentation - børnehave
- Skriftsproglige aktiviteter
Temaer i børnehave
Kobling af konkret/sansning skrift- og talesprog vuggestue
Tiltag 2: At få øje på skrift
Synlig skrift i børnehøjde + skrift der kommunikerer
Adgang til skrift og skriftsprogsmaterialer, fx bøger og skriveredskaber
Tiltag 3:At gøre skriften sanselig Børn skal have lov til at lege med og sanse skrift
Sanselig skrift: Små børns liv tager afsæt i sansning! Hvordan kan vi give skriften materialitet? Gøre den sanselig, tilgængelig - tilpasset vuggestueog børnehavebarnets interesse og udvikling?
Sansning
Sansning
Leg med skrift: Ved at man opfordrer børnene til at inddrage skriften i de lege, de leger Ved at lege og eksperimentere med skriften Ved at arbejde æstetisk med skrift Ved at lege med lyden
Inddrage skrift i leg - vuggestue
Inddrage skrift i leg - børnehave
PROJEKTETS 2. DEL: FOREBYGGELSEN
Projektets mål 2 Det forebyggende skriftsprogsarbejde Hvordan kan vi sikre at alle børn i daginstitutionen får skriftsproglige erfaringer?
Forebyggende skriftsprogsarbejde Relevans (jf. tidligere): Ca. 15 % af eleverne forlader Folkeskolen uden funktionelle læseevner, hvilket betyder, de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde. Forskningsundersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem børns tale- og skriftsproglige kompetencer før skolestart og deres senere læsefærdigheder i skolen (jf. kap. 5 i Elbro 2006).
Forebyggende skriftsprogsarbejde I denne sammenhæng spiller børnenes tidlige kendskab til bogstaver og deres lydlige opmærksomhed den største rolle. Lydlig opmærksomhed: Evnen til at identificere lyde generelt og til at identificere lyde i ord (og koble dem til de rette bogstaver). Evnen er afhængig af barnets alder og udviklingstrin.
Forebyggelses-arbejde i Æblehaven Forebyggelsesdelen rummer: Systematik: - Viden om alle børns tilgang til skriften: Afdækning af børnenes lyst og kompetencer - Skriftsproget ind i alle børns hverdag Opfølgende handling: - Fokuseret opmærksomhed og indsats overfor nogle børn
Afdækning af børnenes skriftlige interesser og kompetencer (NUZ) Aktiviteter (ordjuletræ, årstidstræ) Observationer (ca. hver 3. måned) afkrydsningsskema (kan barnet finde sin skammel med navn (vuggestue), genkender barnet bogstaver, er barnet motiveret for skrift, dvs. både interesse og kompetence (børnehave))
Skriften forekommer systematisk i dagligdagen for alle børn Komme/gå-skilte (vuggestue og børnehave) Sangkuffert (vuggestue) Forskellige skriftsprogsaktiviteter ved frugtmåltidet fx forbogstav i navn, rim og ordkort (børnehave)
Opfølgende indsats - vuggestue: Den fokuserede indsats som opfølgning på afdækningen: Vuggestuen: Gør barnet opmærksom på skriften (fx på barnevognen og kassen med tøj) Inddrager skriften i lege med barnet
Opfølgende indsats - børnehave: Børnehaven: Spille spil der omfatter tal, bogstaver, mængder og rim. Tegne flotte bogstaver, der ligner dyr. Hænge dem op ved barnets plads og snakke om dem jævnligt. Inddrage bogstavernes lyde i snakken.
Forebyggende skriftsprogsarbejde Vigtig pointe: Det fokuserede skriftsprogsarbejde skal være meningsfuldt for barnet og indgå naturligt i dets hverdag.
OPSAMLING OG EVALUERING
Afdækninger og evaluering Vi afdækkede udvalgte børn før og efter projektet (april 2012 og april 2013). Vores afdækningsmetoder forsøger at indfange både børnenes viden om skrift i social praksis og deres skriftsproglige kompetencer
Opsamling: Børnegruppen samlet set udvikler sig meget gennem projekt-året, skriftsproget fylder naturlig meget i børnenes liv. Mange børn udvikler specifikke skriftsproglige kompetencer, særlig bogstavkendskab, men med forskellige tilgange til skriftsproget. Der må tænkes i supplerende tiltag for nogle børn systematisk arbejde.
Evaluering: At arbejde med skriftsprog i hverdagen (som i dette udviklingsprojekt) giver en større skriftsproglig viden og generel større sproglig opmærksomhed i den samlede børnegruppe. At alle børnene har lyst til at inddrage skriften. De kan selv og vil selv hvis de får lov. Skriftsprogs- og talesprogsudvikling følges ikke nødvendigvis ad: Vi ser børn der er meget skriftsprogligt stærke uden et særligt veludviklet talesprog.
Institutionens evaluering: Det er let at integrere skrift i de aktiviteter der i forvejen er. Det er ikke ressourcetungt, hverken i tid eller materialer. Vigtigt at udvikle egne materialer, så det giver mening ind i institutionens praksis, for både børn og voksne. Børnene har udvist et stort engagement og har udviklet deres skriftsprogskompetencer gennem projektet. Alle børn har lyst til at arbejde med skrift, men med forskellige indgangsvinkler.
Opmærksomhedspunkter: Vigtigt at finde en balance i lydarbejdet så det altid bliver meningsfuldt for barnet Vigtigt at tænke i forskellige læringsrum: også gå ved siden af og bagved børnene, ikke kun foran. Vigtigt at være bevidst om det enkelte barns interesse og indgang til skriften samt barnets Nærmeste UdviklingsZone inden for den skriftsproglige udvikling Vigtigt både at arbejde med børnenes lyst og motivation og deres skriftlige kompetencer.
Evaluering af projektets metode : Introduktion af skriftsprog er særdeles meningsfuldt for børn og pædagoger i pædagogisk praksis 1-6 år. De 3 tiltag fungerer og kan forholdsvis nemt integreres i en daglig praksis i hverdagen. Pædagogerne er glade for tiltagene og er glade for selv at kunne give tiltagene liv og udfoldelse i den specifikke institutions hverdag og kontekst.
NYT? Teoretisk og forskningsmæssig baseret og operationaliseret Skriftsprog i vuggestuen Større inddragelse af sansning/æstetik i skriftsprogarbejde Hverdagen anvendes (skriftsprog i social praksis, meningsfuldhed) Systematisk og fokuseret arbejde Systematiske afdækninger og evalueringer Ikke ressourcetungt
PROJEKTET SOM SPROGARBEJDE
Projektet arbejder med skrift i hele barnets sproglige miljø: Det fysiske rum Rutinesituationer Professionelle voksne Spontane og planlagte aktiviteter Kilde: Kristensen og Wiwe, Pædagogisk Ekstrakt, 2013.
Teoretisk inspiration: Emergent Literacy-begrebet (Marie Clay) Skriftens meningsfulde og naturlige sammenhæng (Kjeld Kjertmann) Den synlige skrift, de nære og kære ord (Ragnhild Söderbergh) Populær-kulturens rolle (Carina Fast) Jeg-forankringen, skriftsprogudviklingens faser (Bente Eriksen Hagvet) Barnets nærmeste udviklingszone (Lev Vygotsky) Førskole-barnets sanselige tilgang til verden (Hansjörg Hohr)
Litteratur Bennyé Austring m.fl. (2006): Æstetik og læring. København: Hans Reitzels Forlag Bekendtgørelse 764 af 26. august 2003 om temaer og mål i pædagogiske læreplaner Line Møller Daugaard m.fl.: Må jeg tegne et bogstav når børnehaveklassebørn skriver lige, hvad de vil og Arabisk er en båd, kinesisk er musik når børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog begge fra: Helle Pia Laursen (red.): Tegn på sprog, Forlaget UCC, 2010 Carsten Elbro (2006): Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Carina Fast (2009): Literacy i familie, børnehave og skole. Århus: Klim. Bente Eriksen Hagvet (2004): Sprogstimulering Tale og skrift i førskolealderen. København: Alinea. Anders Skriver Jensen og Stig Broström (2012): Sproghistorier. Frederikshavn: Dafolo Kjeld Kjertmann (2002): Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. København: Alinea. Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe (2013): Skriftsprog i børnehøjde, Fra: Vera no. 62, marts. Irene Salling Kristensen og Annika Wiwe (2013): Hvad er et godt sprogmiljø? I: Pædagogisk Extrakt nr. 4, 2013. www.sprogpakken.dk www.uvm.dk
Skolens opgave: At lære børn at skrive og læse. Vuggestuens opgave: At gøre børnene fortrolige med skriften i deres omgivelser, lade skriften understøtte talesproget og børnenes konkrete/sanselige erfaringer samt vise dem at skriften har en funktion. Børnehavens opgave: At fortsætte vuggestuens arbejde samt at motivere børnene til selv at bruge skriften aktivt og at vise dem, hvad skrift kan tilbyde i forhold til talesproget. Kilde: Kristensen og Wiwe: VERA nr. 62, marts 2013.
Tidlig skrift Tidlig skrift (vores eget begreb): Begrebet udspringer af Emergent Literacy-traditionen og rummer de skriftsprogskompetencer, der ligger forud for konventionel skrift. Tidlig skrift inkluderer ikke kun børns skriftsproglige færdigheder såsom at kunne skrive navn på en tegning, kunne alfabetet eller kunne koble lyd og bogstav. Begrebet indeholder i lige så høj grad børnenes forståelse af, hvad skrift kan og deres lyst til at beskæftige sig med skriftsprog på mange forskellige måder og niveauer, som fx. ved at lytte til højtlæsning, lege med rim og remser eller ved at tegne historier. Dette brede skriftsprogssyn er inspireret af Anders Skriver Jensens arbejde med sproghistorier og skriftsprogsindikatorer i børnehave og børnehaveklasse (Jensen og Broström 2012).
De 4 skriftsprogsfaser 1. Præfonetisk skrivning/legeskrivning: Barnet skriver noget der ligner eller ikke ligner bogstaver, kobler ikke lyd og bogstav 2. Semifonetisk skrivning: Barnet skriver bogstaver med begyndende men ufuldkommen kobling af lyd og bogstav 3. Fonetisk skrivning: Barnet skriver bogstaver og kobler lyd med bogstav, skriver lydret 4. Konventionel skrivning: Barnet skriver og staver korrekt Hagtvet, 2004.
Barnets nærmeste udviklingszone (NUZ) Kan = Barnets aktuelle niveau Kan ikke = Barnets potentielle niveau Kan næsten/nuz= Det barnet kan med støtte fra en mere kompetent person/en voksen. Barnet kan gøre det alene i morgen, som det i dag kan gøre i samarbejde med andre.