3. december 2015 Mobilitet og ændring i løn En analyse af beskæftigede der mistede deres arbejde under den økonomiske krise Af Michael Drescher Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde. Analysens hovedkonklusioner Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp. Det var i højere grad mænd, beskæftiget i industrien og bygge og anlæg samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i offentlig administration, undervisning og sundhed samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job. Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder. Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 havde derimod fundet arbejde i en ny branche. Det var i højere grad inden for landbruget samt bygge og anlæg, hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. Finansiering og forsikring, information og Kontakt: Michael Drescher mid@dst.dk 39 17 32 28
kommunikation samt industrien var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche. Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job. Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job. Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune. Der var således relativt mange personer, som var skiftet til en ny branche, ligesom en del personer arbejdede på et nyt færdighedsniveau. Det vidner om en betydelig faglig mobilitet blandt personerne, der er kommet i arbejde igen. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er mobilitet blandt beskæftigede og ledige en positiv ting, da det bidrager til, at de ledige ressourcer kan bruges der, hvor der er mest brug for dem. Men for den enkelte person kan der være en bagside af medajlen. Denne analyse viser således, at for personer som mistede deres arbejde, men efterfølgende kom i beskæftigelse igen var lønnen i det nye job i gennemsnit 4 lavere sammenlignet med lønnen i deres tidligere job. Det skal ses i sammenhæng med, at beskæftigede generelt har haft en lønfremgang. Nedgangen i lønnen var størst for de personer, som fandt arbejde i en ny branche eller på et andet færdighedsniveau, mens lønnedgangen var mindst for de personer, der kom i arbejde i samme branche eller på samme niveau som i deres forrige job. Det skal bemærkes, at resultaterne i denne analyse skal tolkes med en vis forsigtighed. Det skyldes, at der er en række forbehold og usikkerheder, hvilket er forklaret nærmere i de enkelte kapitler. Analyse baseret på nyudviklet arbejdsmarkedsregnskab Analyserne er baseret på Danmarks Statistiks nyudviklede arbejdsmarkedsregnskab, som er et omfattende forløbsregister med meget detaljerede oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens status på arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Det gør det bl.a. muligt at udarbejde en lang række analyser. Hidtil har det i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) kun været muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år. Denne analyse er et eksempel på nogle af de muligheder, arbejdsmarkedsregnskabet giver. Danmarks Statistik vil også bruge arbejdsmarkedsregnskabet til at udarbejde en række andre analyser. Samtidigt er det vores håb, at analysen kan være inspiration for andre analyser, hvor arbejdsmarkedsregnskabet anvendes. Forskere og analysemiljøer kan få adgang til data fra arbejdsmarkedsregnskabet gennem Danmarks Statistiks forskningsservice. Følgegruppe til analyse Der har været tilknyttet en følgegruppe til analysen bestående af senioranalytiker Jes Vilhelmsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, fuldmægtig Cathrine Marie Gruno fra Beskæftigelsesministeriet, chefkonsulent Lotte Katrine Ravn fra Dansk Arbejdsgiverforening, afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik og kontorchef Sven Egmose, også fra Danmarks Statistik. Følgegruppen takkes for gode kommentarer og input til analysen. 2
Indholdsfortegnelse 1. Beskæftigede som mistede deres arbejde... 4 1.1 Udvikling i beskæftigelsen... 4 1.2 Beskæftigede som mistede deres arbejde... 4 1.3 Efterfølgende forsørgelsesgrundlag... 7 1.4 Hvor mange er kommet i arbejde igen?... 9 2. Mobilitet på arbejdsmarkedet... 11 2.1 Arbejde i samme branche som tidligere?... 11 2.2 Arbejde på samme færdighedsniveau som tidligere?... 13 2.3 Fået ny uddannelse?... 16 2.4 Pendler til en anden kommune?... 18 3. Ændring i løn... 20 3.1 Kort beskrivelse af fremgangsmåde... 20 3.2 Er lønnen i det nye job højere eller lavere?... 22 3.3 Ændring i løn for udvalgte grupper... 25 3.4 Ændring i lønnen når der kontrolleres for personkarakteristika... 26 4. English summary... 28 5. Bilag... 30 5.1 Kort om arbejdsmarkedsregnskabet... 30 5.2 Brancheskift opgjort ved anden branchegruppering... 31 5.3 Forbehold i analysen af ændringen i lønnen... 32 6. Referencer... 34 3
1. Beskæftigede som mistede deres arbejde I dette kapitel undersøges det hvor mange personer, som mistede deres arbejde, da den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I forlængelse af det beskrives det også hvilke grupper, der mistede deres arbejde, og hvem der var særligt ramt. Herefter kigges der på personernes efterfølgende forsørgelsesgrundlag for bl.a. at belyse, hvor mange personer der valgte at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse efter, at de mistede deres arbejde. Sidst i kapitlet analyseres det, hvor mange personer, der er kommet i arbejde igen, ligesom det også undersøges, hvor hurtigt personerne har fundet beskæftigelse. 1.1 Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen faldt med 5 Dansk økonomi blev for alvor ramt af den internationale økonomiske krise i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor både den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen faldt. Krisen var på sit højeste i 2. halvdel af 2008 og i 2009, og i denne periode faldt beskæftigelsen med 145.000 personer til at være på lidt over 2.730.000 personer i 4. kvt. 2009. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 5 Fra 2010 til 2012 var beskæftigelsen stort set uændret, dog med en svag faldende tendens. De seneste par år har beskæftigelsen været stigende i takt med den generelle forbedring af dansk økonomi, men niveauet er stadig væsentligt lavere end i 1. halvår 2008. Figur 1.1 Udvikling i beskæftigelsen, sæsonkorrigeret. 2008 til 2015 2.900 Tusinde personer 2.850 2.800 2.750 2.700 2.650 2.600 2.550 1. kvt. 2008 3. kvt. 2008 1. kvt. 2009 3. kvt. 2009 1. kvt. 2010 3. kvt. 2010 1. kvt. 2011 3. kvt. 2011 1. kvt. 2012 3. kvt. 2012 1. kvt. 2013 3. kvt. 2013 1. kvt. 2014 3. kvt. 2014 1. kvt. 2015 Anm.: Udviklingen i beskæftigelsen er fra Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab. Det var således hovedsageligt i 2. halvår 2008 og i 2009, at beskæftigelsen faldt under den økonomiske krise, og derfor tages der udgangspunkt i denne periode i forbindelse med analyserne i denne analyse. 1.2 Beskæftigede som mistede deres arbejde 159.000 mistede deres arbejde I løbet af 2. halvår 2008 og i 2009 var der lidt under 750.000 personer, som var i arbejde, men måneden efter ikke længere var det. Dette tal dækker over, at nogle personer frivilligt har valgt at stoppe med at arbejde, for eksempelvis at starte på en uddannelse eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller pension. 4
Men tallet omfatter også personer, som er blevet afskediget fra deres arbejde. Der findes imidlertid ikke (register-) oplysninger om, hvorvidt personerne uden arbejde er blevet afskediget eller selv har valgt at stoppe med at arbejde. For at sandsynliggøre at personerne er blevet afskediget fra deres arbejde, gælder det i denne analyse, at personerne efterfølgende skal være registreret som arbejdsløse, jf. boks 1.1 på side 7. 1 Ud af de ovenfor omtalte 750.000 personer var der 159.000, som i løbet af 2. halvdel af 2008 og 2009 ikke længere var i beskæftigelse og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp som jobparat. Disse personer defineres som at have mistet deres arbejde. Antallet af personer, som med denne afgrænsning mistede deres arbejde, var i både 4. kvt. 2008 samt 1. og 4. kvt. 2009 over 30.000 personer pr. kvartal. Med næsten 33.000 personer var antallet højest i 1. kvt. 2009. I 3. kvt. 2008, hvor krisen startede, var der ca. 14.000 personer, der mistede deres arbejde. Figur 1.2 Personer som mistede deres arbejde. 2. halvår 2008 og 2009 35.000 Antal 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 3. kvt. 2008 4. kvt. 2008 1. kvt. 2009 2. kvt. 2009 3. kvt. 2009 4. kvt. 2009 Flere mænd end kvinder har mistet arbejdet Mænd udgjorde 63 af personerne, som mistede deres arbejde, mens kvinder udgjorde 37 Til sammenligning udgjorde mænd 52 af samtlige beskæftigede, mens 48 af samtlige beskæftigede var kvinder. Det var således i højere grad mænd end kvinder, som mistede deres arbejde i denne periode. 2 Lidt under 4 ud af 10 personer, som mistede deres arbejde, var 25-39 år, hvorimod lidt over 3 ud af 10 af samtlige beskæftigede var 25-39 år. De 25-39-årige var således overrepræsenteret blandt de personer, som mistede deres arbejde. Omvendt var der relativt færre personer over 60 år eller under 25 år, som mistede arbejdet. Disse to aldersgrupper udgjorde 15 af personerne med mistet arbejde, mod 23 af samtlige beskæftigede. 3 Hovedparten af personerne, som mistede deres arbejde, var af dansk oprindelse. Således var næsten 9 ud af 10 personer af dansk oprindelse, mens indvandrere og efterkommere udgjorde 11 af de personer, der mistede deres arbejde. Indvandrere og efterkommere havde dog en større sandsynlighed end personer med dansk oprindelse for at miste deres job. Således udgjorde indvandrere og efterkommere kun 8 af samtlige beskæftigede. 1 Personer, som mister deres arbejde, men ikke overgår til arbejdsløshed, er således ikke med i den population, der analyseres. 2 Samtlige beskæftigede er opgjort d. 1. april 2009, hvilket er midt i analyseperioden 2. halvår 2008 til 2009. Der er kun udvalgt personer, som på dette tidspunkt har haft tre måneders sammenhængende beskæftigelse. Det skyldes, at der i forbindelse med udvælgelsen af personer, som mistede deres arbejde, ligeledes er indlagt en betingelse om, at de skal have været i beskæftigelse i tre sammenhængende måneder. Alle baggrundsoplysninger for de beskæftigede er opgjort 1. april 2009. 3 Forskellene i aldersfordelingen for samtlige beskæftigede og personerne, som mistede deres arbejde, kan være påvirket af, at alderen er opgjort på forskellige tidspunkter. Således er alderen for samtlige beskæftigede opgjort d. 1. april 2009, mens alderen for personer med mistet arbejde er opgjort den sidste dag i arbejdet. 5
Ca. 13 af de personer, som mistede deres job, boede i Nordjylland. Hermed er personer fra Nordjylland overrepræsenteret blandt personerne med mistet arbejde, da nordjyder udgjorde 10 af samtlige beskæftigede. Til gengæld er der relativt færre personer fra Københavns by, Københavns omegn og Nordsjælland, der mistede deres arbejde. Således udgjorde personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland 25 af personerne, som mistede deres arbejde mod 30 af samtlige beskæftigede. Tabel 1.1 Alle beskæftigede og personer der mistede deres arbejde. Procentvis fordelt på grupper Alle beskæftigede Mistet arbejde Kvinde 48 37 Mand 52 63 Under 25 år 14 12 25-29 år 8 12 30-39 år 23 27 40-49 år 25 25 50-59 år 21 21 Over 60 år 9 3 Dansk oprindelse 92 89 Indvandrere 7 10 Efterkommere 1 1 Byen København 13 12 Københavns omegn 9 7 Nordsjælland 8 6 Østsjælland 4 4 Vest- og Sydsjælland 10 12 Fyn 8 10 Sydjylland 13 13 Østjylland 15 15 Vestjylland 8 8 Nordjylland 10 13 Bornholm 1 1 Landbrug mv. 3 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 13 23 Bygge og anlæg 6 17 Handel og transport mv. 24 25 Information og kommunikation 4 3 Finansiering og forsikring 3 1 Ejendomshandel og udlejning 1 1 Erhvervsservice 10 12 Off. admin., undervisning og sundhed 31 13 Kultur, fritid og anden service 4 3 Uoplyst aktivitet 0 0 Det var i højere grad personer ansat i industrien samt bygge- og anlæg, som mistede deres arbejde. Personer ansat i disse to brancher udgjorde 4 ud af 10 personer, der mistede deres beskæftigelse, mens kun 2 ud af 10 af samtlige beskæftigede var ansat i industrien samt byggeog anlæg. Personer ansat i offentlig administration, undervisning og sundhed var omvendt i mindre grad påvirket af den økonomiske krise i 2. halvår 2008 og 2009. Således udgjorde beskæftigede i denne branche ca. 31 af samtlige beskæftigede, hvorimod de kun udgjorde 13 af personerne, som mistede deres job. Årsagen til at ansatte i offentlig administration, undervisning og sundhed er underrepræsenteret blandt personerne med mistet arbejde, er bl.a., at den offentlige beskæftigelse var stigende 6
frem til midten af 2010, og først herefter begyndte beskæftigelsen at falde i denne branchegruppe. I boks 1.1 er det nærmere beskrevet, hvordan personer, der mistede deres arbejde, er opgjort. Boks 1.1 Opgørelse af personer som mistede deres arbejde Opgørelsen af personer, der mistede deres arbejde, tager udgangspunkt i personer, som i løbet af 2. halvår 2008 og 2009 havde været uden ordinær beskæftigelse (inkl. midlertidigt fravær fra beskæftigelse) i minimum en måned, men umiddelbart forinden havde været i ordinær beskæftigelse (inkl. midlertidigt fravær fra beskæftigelse) i tre sammenhængende måneder. Midlertidigt fravær er bl.a. syge- eller barselsfravær fra beskæftigelse. Der kigges kun på første gang personen overgår til at være uden beskæftigelse. Desuden kigges der kun på personer, der bor i Danmark, ligesom kun personernes primære status (dvs. primære tilknytning til arbejdsmarkedet) tages i betragtning. Der findes ikke oplysninger om, hvorvidt personerne er blevet afskediget fra sit arbejde eller frivilligt har valgt at stoppe for eksempelvis at starte på en uddannelse eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet mv. For at sandsynliggøre at personerne har mistet deres arbejde, indlægges derfor en betingelse om, at personerne skal være overgået til arbejdsløshed. Arbejdsløshed dækker her over både passive og aktiverede dagpengemodtagere eller jobparate kontanthjælpsmodtagere, dog ekskl. personer i løntilskud. Desuden er det en betingelse, at personerne i minimum 16 ud af 30 dage efter ophøret af beskæftigelse har været arbejdsløs. Det skal bemærkes, at denne fremgangsmåde betyder, at personer, der selv har valgt at stoppe med at arbejde og herefter overgået til dagpenge eller kontanthjælp, også er med i opgørelsen. Eftersom der ikke haves oplysninger om, hvorvidt personerne er blevet afskediget eller selv har valgt at stoppe med at arbejde, kan der imidlertid ikke tages højde for dette. 1.3 Efterfølgende forsørgelsesgrundlag Mange fortsat arbejdsløse efter tre måneder Som nævnt ovenfor, var der 159.000 personer, som i løbet af 2. halvår 2008 og i 2009 mistede deres arbejde og overgik til dagpenge og kontanthjælp (som jobparate). Kigger man på deres forsørgelsesgrundlag 3 måneder efter, at de mistede deres arbejde, var 6 ud af 10 personer arbejdsløse, mens lidt over hver fjerde var kommet i arbejde. 4 Under 1 var i støttet beskæftigelse, hvilket bl.a. omfatter ansættelse med løntilskud og fleksjob. Omkring 2 var i gang med en uddannelse, mens under 1 af de beskæftigede, som mistede deres arbejde, havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning omfatter her førtidspension, efterløn, fleksydelse, folkepension og anden pension. Ca. 9 var overgået til kategorien Øvrig, som bl.a. omfatter ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, personer i vejledning og opkvalificering, ledighedsydelse samt såkaldte øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken er personer, der hverken er i beskæftigelse, modtager offentlig forsørgelse eller er under uddannelse. Tabel 1.2 Forsørgelsesgrundlag efter 3 måneder for personer, som mistede deres arbejde Beskæftigede 27 Støttet beskæftigelse <1 Arbejdsløse (bruttoledige) 60 Personer under uddannelse 2 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrke <1 Øvrige 9 I alt 100 4 I denne opgørelse kigges der på personernes forsørgelsesgrundlag 3 måneder efter, at de mistede deres arbejde. I opgørelsen er der således ikke taget højde for, hvor lang tid personerne er i beskæftigelse mv. 7
Jo længere tid der går efter, at personerne mistede deres arbejde, jo flere personer finder arbejde igen. Som nævnt, var lidt over hver fjerde svarende til 43.000 personer i arbejde tre måneder efter, at de mistede deres arbejde. Efter seks måneder var 43 i arbejde. Det tal stiger støt, og efter fire år var 97.000 personer eller 61 af personerne, der mistede deres arbejde, i beskæftigelse. 5 Derudover var også ca. 2 i støttet beskæftigelse fire år efter, at de mistede deres arbejde. Omvendt falder antallet af personer, som var ledige, med tiden. Tre måneder efter personerne mistede deres arbejde, var 6 ud af 10 arbejdsløse, mens 3 ud af 10 var ledige et år efter, at de mistede deres arbejde. Efter 4 år var 22.000 personer svarende til 14 arbejdsløse. Det skal bemærkes, at udviklingen dækker over, at personerne kan gå ind og ud af arbejdsløshed. En person kan eksempelvis have forladt ledighedskøen efter et år, men tre år senere igen blive ledig. Det er således ikke et udtryk for, at 14 af personerne, som mistede deres arbejde, har været ledige i fire sammenhængende år. Andelen af personer, som vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, stiger med tiden. Sådan vil det altid være, og for dem, der mistede deres job i 2. halvår 2008 og i 2009, var det 700 personer, svarende til mindre end 1, der havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre måneder efter, at de mistede deres job. Dette var steget til næsten 13.000 personer eller 8 efter fire år. Omkring 1 ud af 13 personer, som mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde således fire år senere trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Omkring 3.500 personer eller 2 var i gang med en uddannelse tre måneder efter, at de mistede deres arbejde. Denne andel har ligget stabilt i årene efter, at personerne mistede arbejdet. Andelen af personer, som var overgået til kategorien Øvrig, steg lidt i årene efter personerne mistede deres arbejde, således at 13 eller 21.000 personer fire år senere var overgået til denne kategori, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Efterfølgende forsørgelsesgrundlag for personer, som mistede deres arbejde 100 Pct. Beskæftigede Støttet beskæftigelse Arbejdsløse Personer under uddannelse Tilbagetrækning fra arbejdsstyrke Øvrige 80 60 40 20 0 3 mdr. 6 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år I figuren ovenfor ses der på hvor mange personer, som eksempelvis er i beskæftigelse på en bestemt dag f.eks. 1, 2 eller 3 år efter de mistede deres arbejde. Denne opgørelse tager imidlertid ikke højde for, at nogle personer kan være i arbejde efter 2½ år eller 3½ år, men ikke efter 3 år. For at tage højde for dette, kan man i stedet opgøre fra det tidspunkt, hvor personerne mistede deres arbejde, og indtil personerne finder arbejde igen. 6 Med denne opgørelse, som foretages i næste afsnit, vil der være flere beskæftigede, da der ikke kigges på nogle bestemte dage. 5 Arbejdsmarkedsregnskabet har oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden 2008 til 2013. For personer, som mistede deres arbejde i slutningen af 2009, er det således ikke muligt at belyse det efterfølgende forsørgelsesgrundlag længere end 4 år senere. 6 Der kan dog maksimalt kigges frem til slutningen af 2013, da arbejdsmarkedsregnskab kun dækker perioden 2008 til 2013. 8
1.4 Hvor mange er kommet i arbejde igen? De fleste i arbejde igen, men nogle kun kortvarigt i beskæftigelse Ud af de 159.000 personer, som mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet arbejde i kortere eller længere tid inden udgangen af 2013. Det svarer til ca. 93 af samtlige personer med mistet arbejde. En stor del af personerne, som mistede deres arbejde, fandt relativt hurtigt arbejde igen. Ud af de 148.000 personer havde 36 fundet arbejde inden for 2-3 måneder, mens yderligere 25 havde gjort det inden for 3-6 måneder. 7 Det svarer til, at 6 ud af 10 personer havde fundet et nyt job inden for et halvt år. Ca. 19 af personerne havde fundet arbejde inden for ½-1 år, mens det for 20 af de personer, der fandt et job igen, tog over et år at finde arbejde igen, jf. figur 1.4. Der er ikke forskel på, hvornår i kriseperioden personerne mistede deres arbejde og hvor hurtigt de fandt arbejde igen. Således fandt personer, der mistede deres job i 3. kvt. 2008 til 1. kvt. 2009, i gennemsnit arbejde lige så hurtigt som personer, der mistede deres job i 2. kvt. 2009 til 4. kvt. 2009. Figur 1.4 Tid indtil nyt arbejde for personer, som mistede deres arbejde, men fandt arbejde igen 40 Pct. 35 30 25 20 15 10 5 0 2-3 mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr. 9-12 mdr. 1-1½ år 1½ til 2 år Over 2 år Næsten alle personerne, der mistede deres arbejde, havde således fundet arbejde igen inden udgangen af 2013, men nogle var kun i beskæftigelse i kort tid. Således varede det første job for 3 ud af 10 personer, der var kommet i beskæftigelse, kun op til en måned. Og omkring 14 havde fundet et arbejde, der varede mellem 2-3 måneder. 56 svarende til knap 83.000 personer havde været i beskæftigelse i mere end 3 måneder, jf. figur 1.5. 7 Eftersom der er indlagt en betingelse om, at personer i en måned efter, at de mistede deres arbejde, ikke må være i beskæftigelse (se boks 1.1 for yderligere herom), er det tidligst tidspunkt, hvor personerne kan finde beskæftigelse, efter en måned. Tid indtil nyt arbejde regnes fra første dag efter, at personerne mistede deres arbejde og frem til første dag i det nye arbejde, som således er med i denne opgørelse. 9
Figur 1.5 Varighed af det første nye beskæftigelsesforløb for personer, der er kommet i arbejde igen 1 måned 2 måneder 3 måneder Over 3 måneder Det skal bemærkes, at der i forbindelse med ovenstående opgørelse kun kigges på første gang personerne finder ordinær beskæftigelse, jf. boks 1.2. Det kan således være, at personerne, som i første omgang kun fandt kortvarigt beskæftigelse, i et eventuelt senere job var beskæftiget i længere tid. Boks 1.2. Opgørelse af personer som havde fundet arbejde igen Opgørelsen af personer, der havde fundet arbejde igen, tager udgangspunkt i de 159.000 personer, som mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, jf. boks 1.1 på side 7. Blandt disse personer udvælges alle personer, som efterfølgende havde fundet arbejde og hvor det første job varede mere end tre måneder. Det svarer til 83.000 personer. Arbejdsmarkedsregnskabet, som er datagrundlaget for denne analyse, går frem til udgangen af 2013. Det betyder, at personer, der fandt beskæftigelse i 4. kvt. 2013, ikke vil kunne nå at have tre måneders beskæftigelse, og således ikke kan inddrages i analysen. Dette drejer sig om godt 100 personer. Der kigges kun på første gang personerne finder ordinær beskæftigelse, ligesom der kun kigges på personer, der bor i Danmark, samt personernes primære status på arbejdsmarkedet. I resten af denne analyse tages der udgangspunkt i de 83.000 personer, som var i kommet arbejde i mere end 3 måneder. 10
2. Mobilitet på arbejdsmarkedet Hvor mange personer har fundet arbejde i en ny branche, og hvor mange personer arbejder på samme færdighedsniveau, som de gjorde tidligere? Det er nogle af de spørgsmål, der besvares i dette kapitel. Kapitlet analyserer således mobiliteten på arbejdsmarkedet blandt de personer, som mistede deres arbejde, men fandt beskæftigelse igen. Og i den forbindelse kigges der også på, om personerne har opkvalificeret sig, samt om pendlingsmønstret har ændret sig. Det undersøges desuden hvilke grupper, der er skiftet til en ny branche, ligesom det belyses, om der er sammenhæng mellem brancheskift og det færdighedsniveau, man arbejder på i det nye job. 2.1 Arbejde i samme branche som tidligere? 38 vendt tilbage til samme branche I dette afsnit analyseres det om de personer, der mistede deres job, men efterfølgende kom i beskæftigelse igen, har fået arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, eller om de har skiftet branche. Ud af de 159.000 personer, som mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, var der 83.ooo personer, som havde fundet arbejde i form af et ordinært job (dvs. ekskl. støttet beskæftigelse), der varede mere end tre måneder. I resten af denne analyse tages der udgangspunkt i disse 83.000 personer. Blandt de 83.000 personer havde godt 31.000 personer, svarende til 38, fundet beskæftigelse i samme branche som deres tidligere job. Godt 51.000 personer eller 62 havde derimod fundet arbejde i en ny branche, jf. figur 2.1. 8 Om personerne er vendt tilbage til samme branche, som de tidligere arbejdede i, er opgjort på baggrund af en 127-branchegruppering, hvilket er en relativ detaljeret brancheinddeling. 9 Figur 2.1 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på om de arbejder i samme branche som tidligere Arbejde i ny branche Arbejde i samme branche 8 Personernes branche er opgjort den sidste dag i det tidligere arbejde og første dag i det nye arbejde. Personer, hvor branchen er uoplyst i det tidligere og/eller nye job, er ikke med i opgørelsen i dette afsnit. 9 I stedet for 127-branchegrupperingen kan brancheskift også opgøres ud fra en 36-gruppering. Med 36-gruppering er der 52, der har fundet arbejde i en ny branche, mens 48 er vendt tilbage til samme branche som tidligere, jf. bilag 5.2. 11
Mange vender tilbage til landbruget og byggeriet Tabel 2.1 viser, om personerne har skiftet branche eller ej fordelt på en 9-branchegruppering. Det skal bemærkes, at selvom tallene er vist på en 9-gruppering, er opgørelsen, om personerne er vendt tilbage til samme branche, som de tidligere arbejdede i, foretaget på baggrund af en 127-gruppering. 10 Det er særligt inden for landbrug, skovbrug og fiskeri samt bygge og anlæg, hvor relativt mange har fået arbejde i samme branche. Således var der hhv. 62 og 58, der igen fik arbejde i disse to brancher. Til sammenligning var det i gennemsnit 38, der vendte tilbage til den branche, de tidligere var beskæftiget i. Med 49 var der inden for kultur, fritid og anden service også mange personer, som vendte tilbage til denne branche. Finansiering og forsikring samt information og kommunikation var de to brancher, hvor relativt færrest vendte tilbage til samme branche, som de tidligere var beskæftiget i. Disse to brancher havde derimod den største andel af personer, som skiftede til en ny branche. Ca. 81 og 75 af personerne, som tidligere arbejdede inden for hhv. finansiering og forsikring eller information og kommunikation, fandt arbejde i en ny branche. Inden for industri, handel og transport mv. samt ejendomshandel og udlejning var der ligeledes mange personer, som fandt arbejde i en ny branche, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på den branche (9-grp) de tidligere arbejdede i og efter om det nye arbejde var i en ny eller samme branche Arbejde i ny branche Arbejde i samme branche Landbrug, skovbrug og fiskeri 38 62 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 74 26 Bygge og anlæg 42 58 Handel og transport mv. 69 31 Information og kommunikation 75 25 Finansiering og forsikring 81 19 Ejendomshandel og udlejning 69 31 Erhvervsservice 63 37 Offentlig administration, undervisning og sundhed 58 42 Kultur, fritid og anden service 51 49 I alt 62 38 Mænd vender i højere grad tilbage til deres tidligere branche Hvis man kigger på personernes demografiske baggrund, ses det, at mænd i lidt højere grad end kvinder vendte tilbage til samme branche, som de tidligere arbejdede i. 41 af mændene mod 33 af kvinderne fik således arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Med hhv. 52 og 44 var der relativt flere 60+årige samt 50-59-årige, der vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. Derimod var der relativt flere unge under 25 år, som var skiftet til en ny branche. Indvandrere er med 41 i lidt større omfang end gennemsnittet vendt tilbage til deres tidligere branche, mens efterkommere i højere grad end gennemsnittet har fundet et job i en ny branche. Efterkommere i Danmark er stadig forholdsvist unge, og derfor skal dette også ses i sammenhæng med, at unge i højere grad skiftede til en ny branche. 10 Det skal bemærkes, at der er forskel på, hvor detaljeret brancheinddelingen er inden for de 9 hovedbrancher. Eksempelvis er industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed underopdelt i 45 127-brancher, mens offentlig administration, undervisning og sundhed er underopdelt i 10 127-brancher. Disse forskelle kan påvirke resultaterne, og derfor skal sammenligningen på tværs af brancher tolkes med forsigtighed. 12
I forhold til landsgennemsnittet på 38 vendte personer, som boede på Bornholm, i Nordjylland, Vestjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland i lidt højere grad tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. Derimod var der relativt flere i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Østsjælland, Sydjylland og Østjylland, der skiftede til en ny branche. Forskellene på tværs af køn, alder, etnicitet og landsdele kan bl.a. skyldes, at nogle grupper arbejder i bestemte brancher, således at forskellene afspejler forskelle i branchesammensætningen. F.eks. arbejder forholdsvis mange mænd i bygge og anlæg. Bygge og anlæg er en af de brancher, hvor relativt mange personer er vendt tilbage til samme branche som de tidligere arbejdede i. Så når eksempelvis mænd i højere grad end kvinder er vendt tilbage til deres tidligere branche, skal det ses i sammenhæng med hvilke brancher mænd arbejder i. Tabel 2.2 Personer, som havde fundet beskæftigelse igen, fordelt på køn, alder, etnicitet, område og efter om det nye arbejde var i en ny eller samme branche Arbejde i ny branche Arbejde i samme branche Kvinde 67 33 Mand 59 41 Under 25 år 66 34 25-29 år 64 36 30-39 år 64 36 40-49 år 62 38 50-59 år 56 44 Over 60 år 48 52 Dansk oprindelse 62 38 Indvandrere 59 41 Efterkommere 67 33 Byen København 64 36 Københavns omegn 68 32 Nordsjælland 65 35 Østsjælland 66 34 Vest- og Sydsjælland 58 42 Fyn 60 40 Sydjylland 64 36 Østjylland 64 36 Vestjylland 61 39 Nordjylland 56 44 Bornholm 48 52 I alt 62 38 2.2 Arbejde på samme færdighedsniveau som tidligere? 77 arbejder på samme færdighedsniveau I det følgende analyseres det om personerne, der mistede deres arbejde, men efterfølgende er kommet i beskæftigelse igen, fortsat arbejder på samme færdighedsniveau, som de gjorde i deres tidligere arbejde. Blandt de personer, som mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, men efterfølgende havde fundet arbejde, der varede mere end 3 måneder, arbejdede 77 på samme færdighedsniveau som de gjorde i deres tidligere job, mens ca. 23 arbejdede på et andet færdighedsniveau, end de gjorde i deres forrige job, jf. figur 2.2. 11 11 Personernes færdighedsniveau er opgjort den sidste dag i det gamle arbejde og første dag i det nye arbejde. 13
I boks 2.1 på side 15 er det beskrevet, hvordan det er opgjort om personerne arbejder på samme færdighedsniveau som tidligere. Det skal bemærkes, at opgørelsen er behæftet med ekstra usikkerhed som følge af ændret fagklassifikation. Figur 2.2 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på om de arbejder på samme færdig hedsniveau som tidligere Arbejder ikke på samme færdighedsniveau Arbejder på samme færdighedsniveau Det er særligt personer, som tidligere arbejdede på grundniveau, der arbejder på samme færdighedsniveau som tidligere. 12 Blandt personer med arbejde, der forudsætter viden på grundniveau, var der 83, som i både deres tidligere og nye job arbejdede på dette niveau. Personer, der tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job. Ca. 54 og 35 af personerne, som tidligere arbejdede med hhv. ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, havde fået arbejde på et nyt færdighedsniveau. Gennemsnittet var på 23, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på det færdighedsniveau de tidligere arbejdede i Arbejder ikke på samme færdighedsniveau Arbejder på samme færdighedsniveau Ledelsesarbejde 54 46 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 25 75 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 35 65 Arbejde, der forudsætter viden på grundniveau 17 83 Andet arbejde 25 75 Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 53 47 I alt 23 77 Personer, der tidligere havde ledelsesarbejde eller arbejdede på mellemniveau, var således nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt færdighedsniveau. I tabel 2.4 ses hvilket færdighedsniveau personer, som ikke længere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejdede på mellemniveau, arbejdede på i deres nye job. Det ses bl.a., at disse personer i overvejende grad arbejdede på et lavere niveau end tidligere. Lidt over halvdelen af de personer, som tidligere havde ledelsesarbejde, arbejdede i stedet på højeste eller mellemniveau. Desuden var omkring hver tredje beskæftiget på grundniveau, mens 16 arbejdede med andet arbejde (dvs. f.eks. rengøringsarbejde), som selvstændige eller som medarbejdende ægtefæller. 12 Grundniveau er her defineret som almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, service- og salgsarbejde, arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, håndværkspræget arbejde samt operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. 14
Blandt de personer, der tidligere arbejdede på mellemniveau, havde næsten 3 ud af 10 fundet arbejde på ledelses- eller højeste niveau, mens lidt over 7 ud af 10 havde fundet arbejde på grundniveau, andet arbejde, som selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Tabel 2.4 Nyt færdighedsniveau for personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde på mellemniveau, men ikke længere arbejdede på disse færdighedsniveauer Ledelsesarbejde Tidligere arbejde Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Nyt arbejde: Ledelsesarbejde 6 Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 21 22 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 30 Arbejde, der forudsætter viden på grundniveau 33 55 Andet arbejde 8 10 Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 8 7 I alt 100 100 Samme branche og samme færdighedsniveau Personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejder i højere grad på samme færdighedsniveau som tidligere end personer, der var skiftet til en ny branche. Således arbejder 91 af de personer, der fandt beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i, på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job. Blandt de personer, der var skiftet til en ny branche, er det derimod kun 68, der arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere arbejde. 32 arbejder på et andet færdighedsniveau i forhold til, hvad de gjorde i deres forrige job, hvilket er højere end gennemsnittet, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på om de arbejder i samme branche og på samme færdighedsniveau som tidligere Arbejder ikke på samme færdighedsniveau Arbejder på samme færdighedsniveau Arbejde i ny branche 32 68 Arbejde i samme branche 9 91 I alt 23 77 Boks 2.1 Opgørelse af færdighedsniveau på baggrund af DISCO-koder Personernes færdighedsniveau er opgjort på baggrund af såkaldte DISCO-koder. DISCO er den danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations (ISCO), som udarbejdes af International Labour Organisation (ILO). DISCO-koderne blev senest revideret i 2011. I forhold til arbejdsmarkedsregnskabet, som er datagrundlaget til denne analyse, betyder det, at DISCO-koderne for 2008 og 2009 følger ISCO-88, mens DISCO-koderne fra 2010 og frem følger ISCO-08. De 10 hovedgrupper på højeste niveau i ISCO-08-strukturen er i store træk de samme, som blev anvendt i ISCO-88. Dog er navnene på nogle af hovedgrupperne ændret en smule, så de tydeligere beskriver gruppernes indhold, og nogle faggrupper er flyttet fra en hovedgruppe til en anden. Overgangen til ISCO-08 betød bl.a., at antallet af lønmodtagere på højeste niveau steg, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau faldt. Af større personalegrupper, som skifter fra mellemniveau til højeste niveau, kan nævnes alt pædagogiske arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor, jf. Danmarks Statistik (2013). For at sikre en vis sammenlighed mellem 2008-2009 og 2010-2013 bliver disse personalegrupper i denne analyse dog placeret blandt lønmodtagere på mellemniveau i 2010-2013. 15
Personernes færdighedsniveau inddeles i 7 kategorier på baggrund af deres DISCO-hovedgruppe og/eller socioøkonomiske status: 1. Ledelsesarbejde (hovedgruppe 1) 2. Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau (hovedgruppe 2) 3. Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau (hovedgruppe 3) 4. Arbejde, der forudsætter viden på grundniveau (hovedgruppe 4-8) 5. Andet arbejde (hovedgruppe 9) 6. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller (på baggrund af socioøkonomisk status) 7. Uoplyst færdighedsniveau Personer, som arbejder med militært arbejde (hovedgruppe 0), bliver inddelt i ovennævnte kategorier på baggrund af deres socioøkonomiske status. Om personerne har skiftet færdighedsniveau, vurderes ud fra ovenstående kategorier. Personer, hvor færdighedsniveauet er uoplyst i det tidligere job og/eller det nye job, er ikke med i opgørelsen i dette afsnit. Selvom hovedgrupperne i høj grad er de samme, samt at der foretages en konvertering af større personalegrupper, skal sammenligningerne og resultaterne i dette afsnit tolkes med forsigtighed, da resultaterne er behæftet med usikkerhed som følge af ændringer i fagklassifikationen. Hertil kommer, at DISCO-koderne generelt er behæftet med usikkerhed, bl.a. som følge af at DISCO-koderne kan vedrøre et tidligere job og således ikke det analyserede job. 2.3 Fået ny uddannelse? 500 personer med en højere uddannelse Nogle af de personer, som mistede deres arbejde, kan have valgt at opkvalificere sig for at øge deres chancer for at finde arbejde igen. I dette afsnit undersøges det derfor, om personerne, der mistede deres arbejde, men efterfølgende havde fundet beskæftigelse, har fået en ny, højere uddannelse inden de kom i arbejde igen. Ud af de 83.000 personer, som mistede deres arbejde, men efterfølgende havde fundet arbejde, der varede mere end 3 måneder, var der kun omkring 550 personer, der havde fået en ny højest fuldført uddannelse inden de startede i deres nye job. 13 Blandt de 550 personer med en ny uddannelse, havde 500 personer fået en uddannelse på et højere niveau. De resterende personer havde fået en ny uddannelse, men på samme niveau. De 500 personer med en højere uddannelse udgør 0,6 af personerne, som mistede deres arbejde, men efterfølgende kom i beskæftigelse igen. Det er således relativt få personer, som har fået en ny, højere uddannelse, jf. tabel 2.6. 14 Tabel 2.6 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på om de har eller ikke fået en højere uddannelse personer Ikke fået højere uddannelse 82.200 99,4 Fået højere uddannelse 500 0,6 I alt 82.700 100 Det tager noget tid at få en ny uddannelse, og derfor har personer med en ny, højere uddannelse også været uden arbejde i længere tid. 13 Til at opgøre om personerne har fået en ny uddannelse anvendes en 8-cifret uddannelseskode. 14 Selvom relativt få personer har fået en højere uddannelse gennem det ordinære uddannelsessystem, kan en del personer også have gennemført en række vejlednings- og opkvalificeringskurser mv. i beskæftigelsessystemet. Disse kurser mv. er ikke medtaget i analysen, som kun kigger på uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. 16
Personer, der har fået en højere uddannelse, har i gennemsnit været uden arbejde i lidt over 19 måneder, mens personer, der ikke har fået en højere uddannelse, i gennemsnit var uden arbejde i 7 måneder, jf. figur 2.3. Det lave antal personer med en ny, højere uddannelse skal bl.a. ses i sammenhæng med, at personerne, der ikke havde fået en højere uddannelse, i gennemsnit havde været uden arbejde i en forholdsvis kort periode på 7 måneder. Eftersom personerne relativt hurtigt fandt arbejde igen, kan det have betydet, at personerne ikke i samme grad havde overvejet andre alternativer til jobsøgning såsom at starte på en uddannelse. Figur 2.3 Tid indtil nyt arbejde for personer, som ikke har eller har fået en højere uddannelse 25 Måneder 20 15 10 5 0 Ikke fået højere uddannelse Fået højere uddannelse Personer, der tidligere havde en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, udgør med 23 den største andel blandt personerne, der har opnået en højere uddannelse. Herefter følger personer med en grundskole eller bachelor uddannelse med 20 hhv. 19 Personer, der havde en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, er dog underrepræsenteret blandt personerne, der havde fået en ny, højere uddannelse. Således udgør personer med en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse 75 af personerne, som ikke har fået en højere uddannelse, mens de udgør 43 af personerne med en højere uddannelse. Personer med en bachelor uddannelse er derimod overrepræsenteret blandt personerne, der fik en ny, højere uddannelse. Det samme er bl.a. personer med en lang videregående uddannelse også. Tilsammen udgjorde disse to grupper 30 af personerne med en ny, højere uddannelse, mens de kun udgjorde 7 af personerne, som ikke har fået en højere uddannelse, jf. tabel 2.7. 15 Tabel 2.7 Personer, som ikke har eller har fået en højere uddannelse, fordelt på deres tidligere uddannelse Ikke fået højere uddannelse Fået højere uddannelse Grundskole 26 20 Alm. gymnasiale uddannelser 3 9 Erh. gymnasiale uddannelser 2 4 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 48 23 Korte videregående uddannelser 5 7 Mellemlange videregående uddannelser 8 6 Bachelor 1 19 Lange videregående uddannelser 6 11 Forskeruddannelser <1 I alt 100 100 15 Personer med uoplyst uddannelse er ikke med i opgørelsen. 17
2.4 Pendler til en anden kommune? Lidt over halvdelen bor og arbejder i samme kommune Den økonomiske krise kan have betydet, at nogle personer var mere villige til at pendle længere til arbejde, hvis et eventuelt nyt arbejde krævede det. For at analysere dette kan der bl.a. kigges på, hvor mange personer som pendler til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Hvis flere personer i det nye job pendler til en anden kommune end i deres tidligere job, indikerer det, at pendlingsmønstret er ændret. Kigger man på de 83.000 personer som mistede deres arbejde, men efterfølgende fandt et nyt arbejde var det i det nye job lidt over halvdelen, som boede og arbejdede i samme kommune. Omvendt var det lidt under halvdelen, der pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job altså at en anelse mere end halvdelen boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt mindre end halvdelen boede og arbejdede i to forskellige kommuner, jf. figur 2.4. 16 Figur 2.4 Personer, som havde fundet arbejde igen, fordelt på om de i deres tidligere og nye arbejde boede og arbejdede i samme kommune 60 Pct. Bor og arbejder i samme kommune Bor og arbejder ikke i samme kommune 50 40 30 20 10 0 Tidligere arbejde Nyt arbejde Også når man kigger på hvor mange personer, der bor og arbejder i to forskellige landsdele, er det nogenlunde samme andel i det nye job som i det tidligere arbejde. Både i personernes tidligere job og nye job var det således godt 3 ud af 4, som boede og arbejdede i samme landsdel, mens knap 1 ud af 4 pendlede til en anden landsdel, end den landsdel de boede i, for at arbejde. jf. figur 2.5. 16 Personernes bopæls- og arbejdsstedskommune er opgjort den sidste dag i det tidligere arbejde og første dag i det nye arbejde. 18
Figur 2.5 Personer, som havde fundet beskæftigelse igen, fordelt på om de i deres tidligere og nye arbejde boede og arbejdede i samme landsdel 80 Pct. Bor og arbejder i samme landsdel Bor og arbejder ikke i samme landsdel 70 60 50 40 30 20 10 0 Tidligere arbejde Nyt arbejde Uændret pendlingsmønster Ovenstående gennemgang indikerer, at pendlingsmønstret i det nye og tidligere job er stort set uændret. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at personerne, som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen, i højere grad end tidligere har været nødt til at pendle til en anden kommune eller landsdel for at arbejde. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at det uændrede pendlingsmønster bl.a. kan skyldes, at nogle personer har valgt at flytte til den kommune eller landsdel, hvor de har fundet et nyt arbejde. Således var ca. 4 svarende til 3.400 ud af de 83.000 personer, der mistede deres job, men efterfølgende fandt beskæftigelse igen, flyttet til en anden kommune sammenlignet med den kommune, som de boede i, da de havde deres tidligere job. 19
3. Ændring i løn I dette kapitel analyseres det om personer, som mistede deres arbejde, men efterfølgende fandt beskæftigelse igen, har fået en højere eller lavere løn i deres nye job end i deres tidligere arbejde. Det undersøges også om der er en sammenhæng mellem en eventuel ændring i lønnen samt mobiliteten på arbejdsmarkedet. Er det eksempelvis sådan, at personer, som er skiftet til en ny branche, har fået en højere eller lavere løn end tidligere? Samtidigt analyseres det også, hvordan en række andre forhold påvirker lønnen i det nye job i forhold til lønnen i det gamle job. 3.1 Kort beskrivelse af fremgangsmåde Analyserne omfatter kun lønmodtagere I det følgende beskrives den fremgangsmåde, der anvendes til at analysere om lønnen i det nye job for personer der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 eller 2009, men efterfølgende fandt beskæftigelse igen er lavere eller højere end lønnen i deres tidligere arbejde. Der tages udgangspunkt i de 83.000 personer, som havde fundet arbejde, der varede mere end tre måneder. Blandt disse personer frasorteres selvstændige og medarbejdende ægtefæller, hvilket skyldes, at arbejdsmarkedsregnskabet, som er datagrundlaget for denne analyse, ikke har indkomstoplysninger for denne gruppe. 17 Analyserne i dette kapitel omfatter således kun lønmodtagere, hvilket dog udgør langt hovedparten af personerne. Til analyserne anvendes det såkaldte brede lønbegreb, som indeholder al arbejdsmarkedsbidragspligtig løn, ATP og øvrige personalegoder. Genetillæg mv., fravær-, ferie- og søgnehelligdagsbetaling er således med i dette lønbegreb. Derimod er pensionsindbetalinger med undtagelse af ATP ikke med i opgørelsen. Til brug for analyserne i dette kapitel sættes det brede lønbegreb i forhold til betalte timer. Denne beregnede løn pr. time kaldes i det følgende for timebetaling. Dette lønbegreb afviger fra de lønbegreber, der anvendes i lønstatistikken, men datamaterialet til analyserne i dette kapitel giver ikke mulighed for at beregne de lønbegreber, der bruges i lønstatistikken (dvs. løn pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste). Timebetaling er ikke et ideelt lønbegreb at anvende, bl.a. fordi betalte timer opgøres forskelligt for forskellige grupper af lønmodtagere. Fraværstimer (f.eks. ferie) tæller med som betalte timer for funktionærer, mens fraværstimer ikke tæller med som betalte timer for timelønnede. Hvis årslønnen er den samme, vil en funktionær således have en lavere timebetaling end en timelønnet. En overgang fra en timelønnet stilling til en funktionærstilling vil derfor alt andet lige betyde, at timebetalingen falder. Omvendt vil timebetalingen alt andet lige stige ved en overgang fra en funktionærstilling til en timelønnet stilling. I denne analyse har det ikke været muligt at tage højde for skift mellem funktionæransættelse og ansættelse som timelønnet. Systematisk skift den ene eller den anden vej kan derfor have påvirket resultaterne. Højere løn den sidste måned Når man analyserer udviklingen i lønnen fra et gammelt til nyt job, skal man være opmærksom på, at lønnen den sidste måned i jobbet typisk vil være højere end lønnen i de forudgående 17 Personer/tilstande, hvor jobbet er imputeret ved midlertidigt fravær, frasorteres også, da der ikke udbetales løn og personen ikke arbejder i fraværsperioden. Ifølge internationale retningslinjer fra ILO betragtes beskæftigede personer, som er kortvarigt fraværende fra jobbet, fortsat som beskæftiget. 20