Ved karaktergivning for besvarelserne vil spørgsmål 1 vægte med 20 %, spørgsmål 2 og 3 hver med 15 %, spørgsmål 4 med 30 % og spørgsmål 5 med 20 %

BA ØKONOMI HA (JUR.) / HA (JUR.) I SKAT, 1. DEL Sommereksamen 2012 Reeksamen Skriftlig prøve: 4620910035 Formueret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Ved karaktergivning for besvarelserne vil spørgsmål 1 vægte med 20 %, spørgsmål 2 og 3 hver med 15 %, spørgsmål 4 med 30 % og spørgsmål 5 med 20 % Belinda Blomsterberg (BB) driver sammen med fem fastansatte medarbejdere et af hende personligt ejet gartneri ved byen Stege på Møn. I oktober måned 2010 modtog Belinda en e mail fra direktør Carsten Cold (CC) fra Eventgruppen, København. Carsten skrev, at Eventgruppen netop havde fået til opgave at arrangere bespisning, underholdning, overnatning og sightseeing for en større gruppe embedsmænd fra Thailand. I e mailen stod, at de thailandske embedsmænd skulle besøge København den første uge af juli 2011. Carsten skrev endvidere, at Eventgruppen A/S ledte efter en særlig lille gul blomst, der er Thailands nationalblomst. Eventgruppen havde tidligere fået meget ros for deres gode kulturforståelse, og de havde derfor besluttet, at alt personale der skulle betjene embedsmændene skulle bære nationalblomsten på tøjet under besøget. Derfor skulle Eventgruppen bruge 1.500 styk af den lille blomst af højeste kvalitet, leveret i kølebokse 1 dag før embedsmændenes ankomst i Københavns Lufthavn den første mandag i juli måned 2011. Belinda svarede i en e mail tilbage, at hun gerne ville påtage sig opgaven, da hun som den eneste leverandør i Danmark havde specialiseret sig i at dyrke netop denne blomst. Blomsten blev dyrket i et kontrolleret miljø i et stort drivhus. Af den grund mente Belinda, at hun kunne sikre sig, at blomstringen foregik lige inden det officielle besøg. Belinda skrev, at prisen på 1.500 styk thailandsk nationalblomst af klasse A+ ville koste i alt kr. 75.000, inklusive levering i kølekasser foretaget af Belinda selv på adressen i København. Betalingen skulle ske 30 dage efter leveringen. En jublende glad Carsten svarede straks tilbage på Belindas e mail, at Eventgruppen accepterede vilkårene, og at man glædede sig til at se de mange blomster. 1

Det næste Carsten hørte fra Belinda var i en e mail, der blev modtaget 5 dage før embedsmændene skulle ankomme. I e mailen skrev Belinda, at høsten af den thailandske nationalblomst havde slået fejl, til trods for, at dyrkningen og blomstringen var foregået i et kontrolleret miljø. Det var kun lykkedes at dyrke 500 stk. blomster af klasse B, men ingen blomster af klasse A+. Det var et kendt fænomen i gartneri branchen, at den pågældende type blomst var særlig plaget af pludselige svampeangreb, og netop derfor dyrkede ingen andre gartnerier i Danmark den pågældende blomst. Carsten skrev straks samme dag tilbage, at Eventgruppen forlangte levering af 1.500 stk. blomster samt dækning af de udgifter der måtte følge, hvis ikke Belindas gartneri leverede 1.500 stk. blomster som aftalt. Carsten stolede ikke på, at Belinda kunne finde 1.500 stk. blomster på bare få dage. Derfor gik Carsten straks selv i gang med at finde andre alternativer, men fandt trods grundige undersøgelser kun én leverandør, der var i stand til at levere inden embedsmændenes ankomst. Leverandøren var en stor thailandsk producent, som lovede at levere 1.500 stk. blomster med fly til Københavns lufthavn 1 dag før det officielle besøg skulle starte. Prisen på leverancen fra den thailandske producent beløb sig til kr. 97.500 for blomsterne, 52.500 for ekspres toldbehandling samt 15.000 i transportomkostninger. Det hele beløb sig til kr. 165.000. Da Belinda ankom på Eventgruppens adresse i København, 1 dag før det officielle besøg skulle starte, havde hun de 500 stk. klasse B blomster med. Carsten Cold afviste at tage imod de 500 blomster. Carsten Cold udleverede i stedet en opgørelse til Belinda over udgifterne på kr. 165.000. Sammen med opgørelsen lå et brev, hvor Eventgruppen forlangte erstatning for kr. 165.000, og at man ophævede aftalen angående de 1.500 stk. blomster. Spørgsmål 1: Giv en begrundet redegørelse for, om Eventgruppens ophævelse og krav på erstatning er berettigede. Som umiddelbar nabo til Belinda Blomsterbergs (BB) gartneri lå virksomheden Rustfrie Rør A/S (RR), der beskæftigede sig med fabrikation af metalrør til brug for bl.a. VVS og ventilationsindustrien. Rustfrie Rør A/S var i 2009 flyttet ind i et helt nyt byggeri på en aldrig tidligere bebygget grund en tidligere brakmark idet området, hvor også gartneriet var placeret, i 2008 var blevet udlagt til erhverv. 2

I maj 2011 konstaterede Belinda Blomsterberg i forbindelse med forberedelserne til en udgravning til en ny drivhusbygning, at jorden i området omkring det kommende byggeri så temmelig mørk ud, og lugtede grimt. Hun foretog derfor øjeblikkelig anmeldelse af mulig forurening til Vordingborg Kommune (VK), der foranledigede de fornødne undersøgelser iværksat. Herefter viste det sig, at forureningen stammede fra en af Rustfrie Rør A/S olietanke. Olien var trængt ud grundet en læk i materialet. Årsagen kunne ikke fastslås, men måtte anses for hændelig. Kommunens tekniske forvaltning afgav som den relevante miljømyndighed den 17. juni 2011 påbud til Rustfrie Rør A/S om at genoprette situationen. Rustfrie Rør A/S iværksatte den 1. juli 2011 under protest oprydningsarbejdet, og samtidig udtog virksomhedens advokat stævning mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle anerkende at være forpligtet til at friholde Rustfrie Rør A/S for dennes omkostninger ved oprensning foretaget udenfor virksomhedens egen grund. Kommunen påstod heroverfor frifindelse. Til at udføre opgaven antog Rustfrie Rør A/S den lille lokale virksomhed MiljøEntreprenøren ApS (ME), der besad stor erfaring fra lignende opgaver. I forbindelse med oprydning af forureningen på Belinda Blomsterbergs matrikel skulle der foretages et omfattende gravearbejde ved hjælp af flere store entreprenørmaskiner. Materiellet kunne imidlertid på grund af de eksisterende drivhuse og en mindre fiskedam alene komme ind til arbejdsstedet ved hjælp af en kran. Eftersom MiljøEntreprenøren ApS ikke selv rådede over en passende kran, rettede selskabets direktør Gotfred Grøn (GG) henvendelse til sin bridgemakker Harald Højmand (HH), der var direktør for virksomheden Lift & Kran A/S (LK). Efter at have evalueret deres seneste bridgeaften, tilbød Harald Højmand, at Lift & Kran A/S kunne stille en kran inklusiv fører til rådighed i de 14 dage, hvor oprensningen på Belinda Blomsterbergs matrikel skulle foregå. Der blev ikke indgået en aftale om de nærmere vilkår, herunder om eventuelt vederlag, men det var mundtligt aftalt, at kranføreren Uffe Ulrich (UU) på timebasis skulle aflønnes direkte af MiljøEntreprenøren ApS. 3

Da kranfører Uffe Ulrich den 1. august 2011 skulle flytte en container med forurenet jord, fik han ved en fejl ikke fastgjort denne tilstrækkeligt, idet han havde overset en rem, der skulle efterspændes. Remmen var i første omgang blevet spændt korrekt, men efter at han havde foretaget en justering i containerens placering, var remmen ikke blevet efterspændt i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne. Under kranens efterfølgende løft løsnede containeren sig derfor en smule i den ene side, således at den derved blev trukket direkte igennem taget på et af Belindas Blomsterbergs drivhuse. Oprydning og genetablering af taget blev opgjort til kr. 60.000. Belinda Blomsterberg, der ved larmen fra det knuste glastag blev afbrudt i sin læsning af fagbogen Sådan får du succes med dyrkning i kontrollerede miljøer, gjorde straks sit krav gældende overfor Rustfrie Rør A/S, Lift & Kran A/S samt MiljøEntreprenøren ApS. Spørgsmål 2: Giv en begrundet redegørelse for løsningen af de erstatningsretlige problemstillinger for så vidt angår Rustfrie Rør ApS mulighed for at få medhold i sagen mod Vordingborg Kommune. Spørgsmål 3: Giv en begrundet redegørelse for løsningen af de erstatningsretlige problemstillinger for så vidt angår om Belinda Blomsterberg er berettiget til erstatning fra Rustfrie Rør A/S, Lift & Kran A/S og/eller MiljøEntreprenøren ApS. Der skal således ikke tages stilling til mulige regreskrav eller indbyrdes fordeling mellem eventuelt flere erstatningsansvarlige. Rustfrie Rør A/S havde oplevet en markant omsætningsnedgang siden 2007 som konsekvens af afmatningen i byggebranchen. Selskabets eneaktionær Mikkel Poulsen (MP) havde i marts 2008 arvet virksomheden fra sin barnløse onkel. MP var tandlæge, og havde ikke forstand på virksomhedsdrift, hvorfor han havde overladt det driftsmæssige ansvar til selskabets direktør Børge Nielsen (BN). Rustfrie Rør A/S havde i juli 2011 behov for en kapitaltilførsel for at kunne betale advokatregningen for miljøsagen mod Vordingborg Kommune og udføre oprydningsarbejdet. 4

Rustfrie Rør A/S havde ikke adgang til yderligere finansiering fra selskabets bankforbindelse. MP anmodede derfor sin bank Aalborg Bank A/S (AAB) om at oprette en privat kassekredit med en trækningsret på kr. 2.000.000. AAB indvilgede i dette mod at få sikkerhed i et ejerpantebrev på kr. 2.000.000 i MP s private ejendom. Ejerpantebrevet oprettedes og tinglystes den 14. juli 2011 på ejendommen som sidste prioritet efter et ordinært pantebrev på kr. 4.000.000 tinglyst af AG Finans A/S (AGF), ligesom der samtidig skete tinglysning af underpantsætningen af ejerpantebrevet til AAB. Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for ethvert nuværende og fremtidigt tilgodehavende, som AAB måtte få mod MP. MP trak herefter straks et beløb på kr. 800.000 på kassekreditten, hvilket beløb han den 15. juli 2011 ydede som et ansvarligt lån til Rustfrie Rør A/S. MP var trods et begrænset eget talent meget fodboldinteresseret. I modsætning til de fleste af sine mandlige venner havde han ikke en søn at dele interessen med. Til gengæld havde han to piger, der på deres fars opfordring spillede fodbold, selv om de helst ville gå til ponyridning. Da pigernes fodboldhold i juli 2011 pludselig stod uden en sponsor til årets store udlandstur, indvilgede MP i at bidrage med et beløb på kr. 200.000 af sine private midler i håbet om samtidig at kunne imponere holdets andre forældre. MP optog den 18. juli 2011 et kviklån på kr. 200.000 hos Randers Finance Center ApS (RFC) mod, at RFC fik pant i MP s faste ejendom. RFC oprettede og tinglyste derfor den 20. juli 2011 et ordinært pantebrev i ejendommen, der angav at respektere pantebrevet til AGF og den fulde tinglyste ramme af det ejerpantebrev, der var underpantsat til AAB. Efter tinglysningen af pantebrevet blev det fulde lånebeløb på kr. 200.000 udbetalt til MP. SKAT (SK) foretog den 2. august 2011 udlæg i MP s faste ejendom for en gammel skattegæld på kr. 1.000.000. SK tinglyste samme dag udlægget i den faste ejendom. MP trak den 12. august 2011 yderligere kr. 400.000 på kassekreditten i AAB, hvorefter kassekreditten havde en negativ saldo på kr. 1.200.000. AAB blev den 15. august 2011 bekendt med pantsætningen til RFC og udlægget fra SK i forbindelse med et gennemsyn af tingbogen, men tillod alligevel MP at trække yderligere kr. 800.000 på kassekreditten den 16. august 2011. 5

SK protesterede mod den yderligere kreditgivning, som AAB havde ydet, efter at SK havde foretaget sit udlæg, mens AAB henviste til, at banken havde sikkerhed for kreditgivningen i ejerpantebrevet og ikke skulle respektere udlægget fra SK. Ejendommen vil på en tvangsauktion indbringe en kontantpris på kr. 6.200.000. Spørgsmål 4: Giv en begrundet redegørelse for prioritetsstillingen i Mikkel Poulsens ejendom, herunder om SKAT skal respektere kreditudvidelsen foretaget af Aalborg Bank A/S efter, at SKAT har foretaget udlægget. Rustfrie Rør A/S blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 2. september 2011 og med samme dag som fristdag på begæring af MP, da selskabets væsentligste kunde var gået konkurs midt i august 2011, og havde påført selskabet et tab på kr. 5.000.000. MP havde på dette tidspunkt et tilgodehavende mod Rustfrie Rør A/S på kr. 800.000 i ansvarlige lån ydet til selskabet den 15. juli 2011. Advokat Jesper Isak ( JI ) blev udpeget som kurator, og blev straks kontaktet af udlejeren Poul Madsen ( PM ), der havde udlejet et lagerlokale i Albertslund til selskabet. PM forlangte, dels at JI tog stilling til, om boet ønskede at fortsætte lejemålet, dels at boet påtog sig som massekrav at betale huslejen, indtil boet kunne tage stilling til spørgsmålet om fortsættelse af lejemålet. JI var ikke klar over, om virksomheden kunne sælges, hvorfor han udbad sig betænkningstid over for PM i forhold til spørgsmålet om at fortsætte lejemålet, hvilket sidstnævnte accepterede. JI konstaterede den 28. september 2011, at det ikke var muligt at sælge virksomheden. JI meddelte derfor samme dag PM, at boet ikke ønskede at fortsætte lejemålet, og at lejemålet ville være ryddet og klar til genudlejning 14 dage senere. Den månedlige husleje udgjorde kr. 10.000, og der var aftalt 3 måneders opsigelse fra lejers side. Som følge af det vanskelige marked for udlejning af lagerlokaler, lykkedes det først PM trods 6

massiv annoncering at genudleje lejemålet fra den 1. januar 2012. Der bestod ingen huslejerestance for tiden før konkursen. Udover problemstillingen vedrørende lejemålet skulle JI også forholde sig til, at det umiddelbart efter konkursen viste sig, at der fra april til juli 2011 var sket udbetaling af en månedsløn på kr. 75.000 til MP s hustru Jonna Poulsen (JP), der var deltidsansat som sekretær for BN, og umiddelbart kun burde have modtaget en månedsløn på kr. 20.000. Da JI foreholdt dette for BN erkendte han, at han havde haft et amourøst forhold til JP, og derfor havde understøttet hende økonomisk med lønudbetalingerne, da JP havde hang til dyre tasker og modetøj, som MP ikke ville finansiere. JP var fratrådt pr. 1. august 2011, da affæren med BN var ophørt. Spørgsmål 5: Giv en begrundet redegørelse for løsningen af de konkursretlige problemstillinger vedrørende lejemålet og lønudbetalingerne til Jonna Poulsen samt for, hvordan det ansvarlige lån fra Mikkel Poulsen skal håndteres i forbindelse med konkursen. 7