Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik
Mål med dagen I kan yde støtte til lærere i overgangen til læringsmålstyret undervisning på grundlag af de nye Fælles Mål i grundskolen og ministeriets vejledninger I opnår viden om de vanskeligheder lærere typisk har med at praktisere en sådan læringsmålstyret undervisning, så I bedre kan støtte dem
Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål Mange lærere har i årevis undervist ud fra indholdsemner, pensum og aktiviteter Nu skal de undervise på grundlag af mål for elevernes læringsudbytte Skolereformens vigtigste element: Overalt og i alle fag og emner skal undervises læringsmålstyret Nogle lærere vil uden videre kunne arbejde læringsmålstyret, men mange lærere vil være stærkt udfordret
Undervisning og læring Undervisning er lærerens formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af aktiviteter og processer feedback til eleverne tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet Læring er indre psykiske tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven
Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op til kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback til eleverne på deres læring set i forhold til læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbytte
Læringsmål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyttet F. eks. for samfundsfag efter 9. klasse Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger F. eks. for historie i 5. 6. klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger
Og hvad læringsmål ikke er Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelser af de aktiviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer
Indholdsstyret og aktivitetsstyret Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i pensum Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af pensum Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter
Læringsmålstyret Mål Miljø Aktiviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som aktiviteter rettet mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte der opnås set i forhold til læringsmål
Kort overvejelse: Først individuelt 5 minutter Derefter udveksling i gruppen Hvor mener I, at jeres lærerkollegaer er i denne proces med overgang til læringsmålstyret undervisning? Hvilke udfordringer rejser denne overgang?
Gode læringsresultater opstår, hvis der er: tydelige læringsmål forstået som målsætninger for udvikling af elevernes forståelse og beherskelse, som er formidlet klart til eleverne forpligtethed på læringsmålene hos lærere og elever fokus på nøglebegreber, teorier og metoder og elevernes forståelse/beherskelse af dem snarere end på at nå stoffet omhyggelig feedback fra læreren på elevernes læringsresultater vilje hos læreren til at lytte til eleverne og se undervisningsmiljøet og læringsudfordringerne fra deres perspektiv
Klare læringsmål der er tydelige for eleverne giver mulighed for læringsledelse og evaluering er et redskab for underviserne til at prioritere og fokusere giver underviserne mulighed for at tilrettelægge undervisningsforløb, der er hensigtsmæssige i forhold til at eleverne opnår et læringsudbytte, der korresponderer med læringsmålene inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås, og i evalueringen af om målene er nået
giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferentiere, idet de giver mulighed for formulering af flere niveauer af målopfydelse fra det minimalt acceptable til det udtømmende giver underviserne mulighed for at give tydelig feedback til eleverne om deres læringsresultater undervejs understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring
Kategorierne i de nye Fælles Mål - Kompetenceområde Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetencemål Eleven kan Færdighedsmål Eleven kan Vidensmål Eleven har viden om Max. 4 kompetencemål for hvert kompetenceområde Fase 1 Fase 1 Fase 2 Fase 2 9. september 2014 Emnenavn
Kategorierne i de nye fælles læringsmål Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetencemål Eleven kan Færdighedsmål Eleven kan Vidensmål Eleven har viden om Max 6 par færdigheds-/vidensmål Max 3 faser Fase 1 Fase 1 kompetencemål Fase 2 Fase 2 Fase 3 Fase 3 9. september 2014 Emnenavn
Alle Fælles Mål er læringsmål dvs. mål for elevernes læringsudbytte Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb
Fælles Mål skal omsættes didaktisk - sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne og er tydelige for dem læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring og klare kriterier for målopfyldelse eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal lære Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg om fortællertyper og eksempler på fortællerpositioner i fiktive tekster Læse Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus Gå sammen i grupper Omskrive fortællerpositionen Eleven understreger steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jegfortælling og en 3. personfortælling Eleven omskriver korrekt fortælleren Elevudsagn i klassesamtale der gør rede for fortælleren
Vigtig erfaring Når der skal formuleres læringsmål hjælper det meget hvis sætningen begynder med Eleven kan
Tag et eksempel på et læringsmål fra Fælles Mål Færdigheds- og Vidensmål i par Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
Indholdskategori Faktaviden Færdighedskategori Eleven kan redegøre for beskrive genkende skelne modellere afgøre Eksempler på kombination af vidensindhold og give mellem organisere påvise færdighed eksempel i læringsmål i dansk opstille plan definere Eleven kan anvende karakterisere Eleven kan strukturere klassificere for, kriterier for Eleven kan analysere undersøge Eleven kan vurdere diskutere Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 9. september 2014 Emnenavn
Færdighedskategori Ex. samfundsfag Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan redegøre Eleven kan identificere Eleven kan diskutere Eleven kan analysere demokratiformer og andre styreformer x demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet x for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune x den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering x opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper x
Færdighedskategori Ex. historie Indholdskategori Eleven kan forklare Eleven kan sammenligne Eleven kan beskrive Eleven kan identificere Eleven kan analysere hvorledes de og andre er historieskabte og skaber historie x tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv x ændringer i magtforhold og samfundsstrukturer over tid x brud og kontinuitet i historien x konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte x
Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle til det komplekse delt på niveau minimalt acceptabelt niveau godt niveau udtømmende niveau
Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleverne kan identificere forskellige former for demokrati Kan gøre rede for direkte demokrati Kan gøre rede for repræsentativt demokrati Kan gøre rede for parlamentarisme
Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan gøre rede for de demokratiformer der findes i DK s grundlov
Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati
Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Målet på det udtømmende niveau Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien til at få et historisk overblik Eleven kan anvende principper for inddeling af historien til at få overblik Målet på det niveau de fleste når Eleven kan give eksempler på at brud og kontinuitet anvendes til inddeling Målet på det minimalt acceptable niveau
Læringsmålet på det udtømmende niveau Læringsmålet på det minimalt acceptable niveau
De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7-trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstation, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis. http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/udvikling-af-undervisning-oglaering/maalstyret-undervisning-og-laering/faelles-maal/faellesmaal-i-alle-fag set 24. august 2014
Skriv forskellige niveauer af målopfyldelse frem i jeres eksempel Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Konklusion fra Evalueringsinstituttets undersøgelse i 2012 Mange lærere planlægger et års undervisning ud fra, hvilke emner eleverne skal arbejde med I planlægningen lægger de vægt på aktiviteter og materialer, som de har erfaring for motiverer eleverne De formulerer, hvad eleverne skal have om, og hvad de skal gøre - men ikke hvilke mål der er for, hvad de skal lære
Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres Vanskeligt at skelne mellem formulering af læringsmål valg af emner/aktivitet Svært at styre ud fra mål i stedet for emner og/eller aktiviteter Vanskeligt ved at skelne mellem læringsmål og tegn på læring Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse
Tegn på læring Vi kan skelne mellem Angivelse af mål det som eleverne skal lære Angivelse af tegn på læring det som eleverne kan vise, de har lært Tegn er noget vi kan iagttage, noget eleverne kan vise at de kan gennem deres aktiviteter, kommunikation og produkter Tegn forbinder mål med vurdering af læringsudbytte
Læringsmålene skal operationaliseres Læringsmålene i Fælles Mål skal omsættes operationaliseres: læreren skal afklare, hvordan der kan iagttages tegn på, at læring er opnået Omformet færdighedsmål: Eleven kan pege på, hvordan en konkret historisk fremstilling inddeler tiden og forklare inddelingsprincippet i fremstillingen. Tegn på læring for eleven: Du kan forklare mig, hvilket princip teksten bruger til inddeling af tiden Du kan understrege i teksten de steder, hvor inddelingen er tydelig Du kan understrege hovedperioder med forskellige farver.
Tegn er forudsætning for evaluering Nogle læringsmål er vanskeligere at sætte tegn på end andre komplekse forståelser analytiske kompetencer praktiske færdigheder Læreren må være opmærksom på, at der også for vigtige, men komplekse læringsmål, sættes tegn Hvis ikke læreren har overvejet tegn, kan læreren ikke evaluere og ikke give eleverne feedback Hvis eleverne ikke ved, hvordan de kan vide, hvad de har lært, kan de ikke være med i evalueringen
tegn på læring - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøtte læringen via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Det er en kvalitet, hvis læreren bruger forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater Metoder har begrænsninger, og kombination af metoder giver mere velbegrundet viden (triangulering)
Fokus på tegn på læring Tegn ud fra lyttende og spørgende metoder Læreren har løbende dialog med elever lytter til elevernes dialog stiller spørgsmål til elever og får svar Eleverne bliver også opmærksomme på, hvad de selv og andre kan gøre rede for, beskrive, tolke og forklare
Fokus på tegn på læring Tegn ud fra observerende metoder Læreren observerer direkte, hvilke færdigheder eleverne demonstrerer i praksis Eleverne bliver opmærksomme på at observere, hvilke færdigheder de selv og andre har opnået
Fokus på tegn på læring Tegn ud fra analyse af produkter, eleverne har skabt Læreren analyserer de produkter, eleverne har skabt foretager slutning fra, hvad eleverne har skabt til, hvad de har lært Eleverne bliver opmærksomme på at se efter, hvordan de produkter, de selv og andre har skabt, er udtryk for, hvad de har lært
Angive tegn på læring i elevaktiviteten i jeres eksempel Fælles Mål Dansk Efter 6. klasse Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om debatroller
Den didaktiske refleksion over læringsmålstyrede undervisningsforløb finder sted i tre faser: Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen I hver fase overvejes
De tre faser:
Tegn på læring - målopfyldelse Hvordan indhentes løbende viden om elevernes læringsudbytte? Hvilke tegn på læring/målopfyldelse viser eleven? Gennemførelsesfasen Læringsmål tydelige læringsmål Hvordan kommer de valgte læringsmål i spil i forhold til elevgruppen? Hvordan får vi eleverne til aktivt at medvirke til at nå læringsmålene? Evaluering Hvordan gives feedback til eleverne undervejs? Hvordan anvendes data om elevens læringsudbytte fremadrettet? Undervisningsaktiviteter Hvordan iscenesættes aktiviteten? Hvordan stilladseres elevens læring? Hvordan op/nedjusteres læringsmålene? Hvordan varieres læringsformerne? Hvordan fællesgøres det lærte?
Evaluering Elevernes læringsudbytte - selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback
Evaluering i planlægningsfasen Vurdering af elevforudsætninger Summative vurderinger fra hidtidige forløb anvendes nu formativt Kvalificerede antagelser indhente viden om elevforudsætning gennem undervisningsaktiviteter Svar på: Hvad kan eleverne allerede - set i forhold til at nå læringsmålene? Hvad vil være nyt for dem? Hvilke læringsressourcer og -vanskeligheder opstår typisk?
Elevforudsætninger Forudsætninger vedrører ikke kun målenes faglige kompleksitet Eleverne har forskellige læringskompetencer og forudsætninger for at strukturere arbejde målrettet samarbejde sproglig beherskelse
Formativ evaluering i gennemførelsesfasen Læreren er løbende opmærksom på, at alle elever får passende læringsudfordringer og opnår læringsudbytte i relation til læringsmålene hvor befinder eleverne sig i deres læring? hvor skal eleverne videre hen i deres læring? hvordan når eleverne når frem til de opstillede læringsmål? Læreren giver løbende eleverne feedback herpå Eleverne giver læreren feedback på, hvor de får læringsmuligheder og hvor der opstår læringsvanskeligheder for dem
Viden om elevforudsætninger Ved planlægning af et målstyret forløb må læreren have viden om og/eller kvalificerede antagelser om elevernes forudsætninger for at nå målene På det grundlag kan læreren give passende læringsudfordringer til alle elever Vel at mærke passende læringsudfordringer på vej mod de Fælles Mål Undervisningsdifferentiering består i at give alle elever deltagelsesmuligheder i de fælles læringsaktiviteter, der fører frem mod de fælles mål
Viden om elevforudsætninger Den viden kan være mere eller mindre velbegrundet Den kan være opnået i tidligere forløb Hvis læreren er usikker på elevernes eller nogle elevers forudsætninger kan der igangsættes mindre opgaver/aktiviteter som kort kan give læreren viden Undgå stigmatiserende diagnosticering af elevforudsætninger Skabe flere muligheder for læring, som eleverne kan gribe
Passende læringsudfordringer for alle elever alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt
Selvom uddannelsesforskningen kan pege overbevisende på betydningen af tydelige læringsmål for elevernes læringsudbytte, så er der også nogle omstændigheder, som er vigtigt at være opmærksom på
Opmærksomhedspunkt: læringsmål skaber fokusering, men også en reduktion Det er ikke muligt at formulere og specificere alle relevante læringsmål Derfor: Læringsmål udpeges og andre udelukkes Det er ikke muligt rent logisk at deducere sig frem til konkrete læringsmål ud fra læreplanen overordnede mål Derfor: Læringsmål omsættes til konkrete forløb og aktiviteter og ud fra elevernes forudsætninger i forhold til det konkrete forløb, og her omsættes læringsmålene på en fortolket måde hvor alternativ fortolkning er mulig
Læringsmål, der ikke kan samles data om, kan ikke evalueres Derfor: Læringsmål formuleres i en form, der kan samles data om (operationalisering) og læringsmål, der vanskeligt kan gives denne form men alligevel er vigtigt, er i risiko for at forsvinde ud af fokus Som lærere er vi tilbøjelige til at have fokus på elevernes præstationer, der hvor de klart korresponderer med læringsmålene med risiko for at overse læringsresultater, der er mindre eksakte og ikke korresponderer med læringsmålene, men alligevel er vigtige og relevante i forhold til læreplanen
De læringsmål, der forekom relevante i formuleringssituationen er med men ikke alle relevante læringsmuligheder kan overskues på det tidspunkt - risiko for at overse læringsmuligheder, der opstår senere. Åbenhed overfor de læringsmuligheder skal opretholdes Læreprocesser er dynamiske og komplekse processer de kan derfor ikke fuldt målstyres Fokus på de forhåndsopstillede læringsmål rummer risiko for at overse andre vigtige læringsresultater, som opstår i forløbet
Forhåndsopstillede læringsmål har tendens til at fastfryse hvilke læringsresultater, der er fokus på forandring af fokus kan ofte være relevant