Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune

212 Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING-SKJERN... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING-SKJERN... 4 BESKÆFTIGELSEN I RINGKØBING-SKJERN STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG 213... 7 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE FALDER AKTUELT... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE... 11 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB... 12 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE... 13 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 14 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION... 15 DET ER IKKE LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 15 ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET... 17 DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN... 18 AKTIVERINGSGRADEN FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER PÅ NIVEAU MED GENNEMSNITTET FOR KLYNGEN OG MIDTJYLLAND... 19 DEN AKTIVE INDSATS FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES... 22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I RINGKØBING-SKJERN FALDER ISÆR BLANDT MÆND... 22 MANGE LANGTIDSLEDIGE ER UFAGLÆRTE VOKSNE, FAGLÆRTE KVINDER ELLER SENIORER... 23 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE... 24 HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB... 24 LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET... 26 DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER... 27 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 28 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER... 29 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET... 29 DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 32 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk

Sammenfatning SAMMENFATNING Udviklingen på arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern er i bedring. Antallet af beskæftigede falder fortsat i de fleste brancher, men faldet er aftaget i flere brancher sammenlignet med starten af krisen. Inden for industrien er beskæftigelsen steget i det seneste år Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Ringkøbing-Skjern er faldet med 21 pct. fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 34 pct., mens den har været stort set uændret for kvinder Ringkøbing-Skjern står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er faldet 3 pct. det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 1 pct. af de unge i Ringkøbing-Skjern på offentlig forsørgelse, hvilket er på niveau med klyngegennemsnittet Ringkøbing-Skjern har relativt flere unge dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere end klyngen 444 af de 579 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern har ikke en uddannelse. De ca. 14 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 15 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Ringkøbing-Skjern er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 41 pct. af tiden. Det er på niveau med gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i 21 pct. og 38 pct. af tiden, hvilket hhv. er over og under klyngegennemsnittet Over de seneste 5 år har 6,3 pct. af de unge i Ringkøbing-Skjern modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 49 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,3 pct. af befolkningen i Ringkøbing-Skjern på førtidspension. Det er over klyngegennemsnittet I Ringkøbing-Skjern er den årlige tilgang til førtidspension steget fra 15 i 28 til 163 i 211. Afgangen er på 89 personer i 211, så det er ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Sammenfatning Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern er steget med 2 pct. i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 44 pct. I løbet af det seneste år er 112 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens kun 28 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 38 pct. i Ringkøbing-Skjern. Det ligger under niveauet for klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. en tredjedel af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der 42 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern. Det er et fald på 25 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 16 pct. De langtidsledige udgør 1,4 pct. af arbejdsstyrken i Ringkøbing-Skjern, sammenlignet med 1,5 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Ringkøbing-Skjern er der et stort antal seniorer, faglærte og ufaglærte kvinder samt ufaglærte mænd 73 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Ringkøbing-Skjern har fået job i en ny branche. 3 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Ringkøbing-Skjern finder især nyt job i industrien og i privat service I Ringkøbing-Skjern aktiveres langtidsledige 44 pct. af tiden. Det er under niveauet for klyngen på 52 pct. Det er især de ufaglærte unge, uddannede unge og faglærte voksne, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var 183 personer i virksomhedsrettet aktivering i Ringkøbing-Skjern, er dette tal steget til 69 i januar 212 Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget Omkring en femtedel af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 23 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Ringkøbing-Skjern Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 24 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 11 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden over klyngegennemsnittet I Ringkøbing-Skjern samarbejdes især med den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING-SKJERN Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar 212 1 91-3% 3.788-7% Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 212 1,5% -,3 pct.point 1,6% -1 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 26-21 6% - 9% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 49% - 44% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 444-2.58 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 135-611 - Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september 211 3 15% - 17% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 211 41% 6,1 pct.point 42% 1,6 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 211 45% 18,4 pct.point 43% -3,2 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv. 211 37% 2,7 pct.point 44% -,5 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar 212 2.593 2,9% 9.623-1,5% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 7,3%,28 pct.point 5,4% -,5 pct.point Tilgang til førtidspension i 211 4 163 5% 447-18% Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar 212 398 2% 2.85 2% Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar 212 138 44% 882 33% Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 5% pct.point 8% pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 21% 5 pct.point 16% -3 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 211 38% 11 pct.point 42% pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar 212 42-25% 2.58-16% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,4% -,5 pct.point 1,5% -,3 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 211 44% - 52% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal 211 6 32% - 36% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar 212 69 12,4% 2.885 13,% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal 211 7 13% 2,5 pct.point 14% 2,6 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt. 21-3. kvt. 211 24% 7 pct.point 24% 7 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt. 21-3. kvt. 211 11% 4 pct.point 14% 5 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) 28.779-2,1% 143.462 -,3% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) 27.93-1,7% 136.823-1,% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) 6.452 2,9% 16.724 2,8% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) 1.597-6,8% 9.584 1,6% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) 4.979-1,7% 31.195,7% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) 4.161-2,3% 27.629 3,% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) 8.572-3,8% 49.684-5,6% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar 212 57.892 -,3% 29.24,2% Befolkning 16-64 år januar 212 35.294-1,% 177.19 -,6% Befolkning 16-29 år januar 212 8.598 -,7% 35.819 1,9% Arbejdsstyrken (16-64 år) 211 27.517-2,9% 138.933-1,2% Ledighed Ledighed januar 212 4,9% -1,1 pct.point 5,% -,5 pct.point Andel ledige kvinder januar 212 8 5,3% -,1 pct.point 5,2%,2 pct.point Andel ledige mænd januar 212 8 4,4% -2,2 pct.point 4,8% -1,3 pct.point Offentligt forsørgede RINGKØBING-SKJERN KLYNGE * Offentligt forsørgede i alt januar 212 9 6.726-3,3% 28.968-4,8% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 19,1% -,5 pct.point 16,3% -,7 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Ringkøbing- Skjern,Tårnby/Dragør,Favrskov, Gribskov, Hedensted, Odder, Skanderborg, Stevns. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Ringkøbing-Skjern indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3

jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING-SKJERN Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked Beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Ringkøbing-Skjern. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Ringkøbing-Skjern faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 1.967 stillinger (7 pct.), og faldet var således kraftigere end i regionen som helhed. Antallet af lønmodtagere er fortsat med at falde i 21 og 211, dog i mindre grad end i 29, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I RINGKØBING-SKJERN Personer 31. 3. 29. 28. 27. 26. 25. 24. 23. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Ringkøbing- Skjern. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige. I 21 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher, mens antallet af ansatte i det offentlige faldt. I 211 fortsatte antallet af offentligt ansatte med at falde, mens der eksempelvis var fremgang inden for industrien, jf. tabel 1. I Ringkøbing-Skjern er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 16 pct. Faldet aftog til 6 pct. i 21, og i 211 er beskæftigel- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4

sen som sagt steget med 3 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af 211 1.466 færre lønmodtagere i Ringkøbing-Skjern beskæftiget i industrien end ved udgangen af 28. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 29, men der har til gengæld været et fald på 4 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 534 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I RINGKØBING-SKJERN FORDELT EFTER BRANCHE. 29-212 Antal Udvikling Antal Branche december 28 29 21 211 I alt december 211 Landbrug 1.386-1,1% -1,% -1,8% -3,9% 1.332 Industri 7.918-15,7% -6,1% 2,9% -18,5% 6.452 Byggeri 1.853-6,4% -1,2% -6,8% -13,8% 1.597 Handel/transport 5.398-7,1% 1,% -1,7% -7,8% 4.979 Øvrig privat service 4.445-7,6% 3,7% -2,3% -6,4% 4.161 Offentlige brancher 9.16 1,5% -3,6% -3,8% -5,9% 8.572 I alt 3.16-6,5% -2,% -1,7% -1,% 27.93 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Handels- og transportområdet oplevede i lighed med øvrig privat service stigende beskæftigelse i 21. Stigningen er dog ikke fortsat i 211. Byggeriet og landbruget i Ringkøbing-Skjern har som de eneste to brancher oplevet et fald igennem hele perioden, jf. tabel 1. Men der er grund til at tro, at udviklingen i byggeriet kan vende i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Ringkøbing-Skjern nåede et historisk lavpunkt i 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 21. Siden da er ledigheden i Ringkøbing-Skjern igen faldet og udgør i januar 212 4,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 34 pct. Kvindernes ledighed er 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5

Ledighedsprocent januar 212 faldet en anelse i løbet af det seneste år. De ældre kvinder har dog haft stigende ledighed, jf. figur 2. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især udslag i job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I RINGKØBING-SKJERN, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Procent 7 6,5 6 Højere ledighed Faldende ledighed Kvinder 16-29 år Højere ledighed Stigende ledighed 5,5 5 Mænd 5-64 år Gennemsnit Kvinder i alt Kvinder 3-49 år 4,5 4 Mænd 16-29 år Mænd i alt Mænd 3-49 år Kvinder 5-64 år 3,5 Lavere ledighed Lavere ledighed 3 Faldende ledighed Stigende ledighed -4-3 -2-1 1 2 3 4 Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6

FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: http://www.brmidtjylland.dk/viden-om-arbejdsmarkedet/analyser/bygge-anlaeg.aspx Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Ringkøbing-Skjern står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Ringkøbing-Skjern er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 19,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til 6.726 borgere i Ringkøbing-Skjern, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7

Tårnby/Dragør Skanderborg Favrskov Gribskov Hedensted Odder Stevns Ringkøbing- Skjern Klynge Midtjylland FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 212 Procent 25 Førtidspension 2 18 19 19 19 16 17 17 17 Fleksjob/led.yd. 15 15 6,1 6,2 7,3 7,1 Revalidering 15 4,1 5,3 5,9 6, 5,5 5,7 Sygedagpenge 1,5 2,5 2,5 1,8 3, 2,9 2,5 3, 2,6 1 2,4 Kontanthjælp match 3 2,5 2,5 2,4 2,4 2,6 2,7 2,7 2,5 1,8 2,8 2,6 Kontanthjælp match 2 5 1, 1,4 1,3,9 1,5 1,2,9 1,6 1,1 1,2 1,5 Kontanthjælp match 1 3,1 3, 3,6 3,1 3,4 3,7 3,6 3,4 3,3 3,8 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. 16-64-årige. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Dette kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen De kommende års beskæftigelsesindsats i Ringkøbing-Skjern og Midtjylland vil således i bred forstand skulle understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at flest muligt unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge falder aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Ringkøbing-Skjern er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra ca. 5 i juli 28 til ca. 9 i januar 212, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge dog faldet med 3 pct. Det er antallet af unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er faldet, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I RINGKØBING-SKJERN FORDELT EFTER YDELSE Personer 1.2 1. 8 6 4 2 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Øvrige ydelser Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen 16-29 år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 1 pct. af de unge i Ringkøbing-Skjern offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er stort set på niveau med både klyngegennemsnittet og hele Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Gribskov Skanderborg Tårnby/Dragør Favrskov Ringkøbing- Skjern Odder Hedensted Stevns Klynge Midtjylland Sammenlignet med hele Midtjylland har Ringkøbing-Skjern relativt færre unge kontanthjælpsmodtagere i match 2. Ringkøbing-Skjern har derimod flere unge på sygedagpenge og på førtidspension, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 16-29-ÅRIGE UNGE I JANUAR 212 Procent 16 14 14 Førtidspension 1,2 12 1, 1 1 1 1 1 11 11 11 11 Fleksjob/Led.yd. 1 1,5,9 1,4 1,5 1,9 1,4 1,5 1,3 Revalidering 1,9,9,6 1,,6 8 5,2 1,1 1,1 1,2,8 1,4 1,1 1,2 1,1 1,1 1,5,7,7 1,2,7,7,8 Sygedagpenge 6 2,6 2,5 3,3 2,2 2,6 2,9 2,7 2,7 Kontanthjælp match 3 4 3, 3,1 2,2 1,1 1,,8,7,5 1,5 1,1 Kontanthjælp match 2 2 1,8 2,1 2,4 2,8 2,8 2,5 2,9 2,6 2,5 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I RINGKØBING-SKJERN I JANUAR 212 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer 3 25 272 61 2 15 1 5 47 127 37 45 41 172 69 32 52 19 9 74 9 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte 16-24-årige (272 personer) 2 Gruppen er den største af ungegrupperne og består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Der er dog også en betydelig gruppe af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Uddannede 16-24-årige (45 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Langt størstedelen af gruppen er dagpengemodtagere. Ufaglærte 25-29-årige (172 personer) Gruppen er meget blandet og indeholder især mange jobklare. Uddannede 25-29-årige (9 personer) En gruppe, hvor langt størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktuelt er 15 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Ringkøbing-Skjern under uddannelse 3, jf. figur 8. Det er under niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB Procent 8 7 6 5 4 3 2 1 53 45 8 Ringkøbing-Skjern 59 29 3 14 4 1 4 25 58 44 15 14 Midtjylland 68 29 39 19 6 13 44 21 23 Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 2 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 3 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 11

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Ringkøbing-Skjern er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de øvrige grupper, jf. figur 8. Især de unge dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 8 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211. Der er dermed både en generel udfordring i Ringkøbing-Skjern med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern i 41 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er over niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 45 pct. af tiden. Det er ligeledes over niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern i 37 pct. af tiden, hvilket er på niveau med regionen som helhed (37 pct.), jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I RINGKØBING-SKJERN I 3. KVARTAL 211 Procent Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 7 6 5 48 42 4 43 41 4 5 35 2 1 3 26 11 22 2 24 2 8 7 5 6 1 13 1 15 15 14 58 45 24 1 38 37 16 7 31 1 29 1 2 3 5 13 21 34 28 3 15 26 Privat løntilskud Off.løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge inden for de enkelte ydelsesgrupper i Ringkøbing-Skjern. Dog er de helt unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveret i mindre grad end de 25-29-årige jobklare kontanthjælpsmodtagere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 12

Ringkøbing- Skjern Midtjylland Ringkøbing- Skjern Midtjylland Mere end to tredjedele af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere er virksomhedsrettet i Ringkøbing-Skjern. Det modsatte gør sig gældende for de jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern, hvor ca. to tredjedele af aktiveringsindsatsen er vejledning/opkvalificering, jf. figur 9. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har 272 unge i Ringkøbing-Skjern modtaget kontanthjælp som 18- årige. Det svarer til 6,3 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i klyngen (8,9 pct.) og Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge i Ringkøbing-Skjern, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 37 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 14 pct. er under uddannelse. De resterende 49 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse - primært kontanthjælp, mens 1 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER 26 Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Startede på kontanthjælp 37 32 14 21 5 4 23 27 1 1 1 7 Startede ikke på kontanthjælp 53 38 46 43 5 5 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 13

Anbefalinger Blandt de unge i Ringkøbing-Skjern, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er mere end halvdelen selvforsørgende og yderligere 38 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 9 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 14

Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er ikke lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension Siden 28 har Ringkøbing-Skjern haft en stigende, årlig nytilgang til førtidspension, som toppede med 163 4 nye personer på førtidspension i 211. I 211 er 89 personer er afgået fra førtidspension, jf. figur 11. Det er således en udfordring for Ringkøbing-Skjern, at dels tilgangen til førtidspension er steget, og dels at tilgangen er højere end afgangen. Det er derfor vigtigt med et fokus på at begrænse tilgangen. 4 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 15

Andelen af befolkningen på førtidspension 28 29 21 211 FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I RINGKØBING-SKJERN Personer 18 16 14 144 139 155 163 12 15 11 1 89 8 75 6 4 2 Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 7,3 pct. af den 16-64-årige befolkning i Ringkøbing-Skjern modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger betydeligt over gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. Procent 9 Flere førtidspensionister Faldende antal 8 7 6 5 Stevns Gribskov Skanderborg Klynge Ringkøbing-Skjern Favrskov Hedensted Midtjylland Flere førtidspensionister Stigende antal Odder 4 Tårnby/Dragør 3 2 1 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Ringkøbing-Skjern er som nævnt kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister har været stigende fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor der har været et lille fald i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der været en stigning i antallet, som dog er mindre end i Ringkøbing- Skjern. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 16

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Ringkøbing-Skjern er steget siden 28. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 155 personer i januar 28 til 45 i juni 211. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog bremset, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet til 398 personer i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år steget kraftigt fra 96 personer i januar 211 til 138 personer i januar 212. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Personer 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen, idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland har Ringkøbing-Skjern omtrent den samme fordeling af kontanthjælpsmodtagere i de forskellige matchkategorier, jf. figur 14. Andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) er dog faldet i Ringkøbing-Skjern fra januar 211 til januar 212, mens andelen af indsatsklare (match 2) og midlertidigt passive (match 3) er steget. Samlet set er der blevet flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern over det seneste år. I januar 212 er 57 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Ringkøbing-Skjern i match 2, hvilket svarer til 398 personer, jf. figur 14. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 17

Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 Procent 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 96 331 243 138 662 398 166 882 4.549 6.81 2.38 2.85 12.584 12.418 1.369 1.264 5.268 5.59 Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal bremses, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Ringkøbing-Skjern, at halvdelen (5 pct. eller 27 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid. Der er 112 personer, der er blevet nedmatchet, og 28 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. Det samme mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I 211 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Ringkøbing-Skjern 79 71 5 5 39 7 262 59 14 1 91 524 18 168 164 57 35 478 153 5 Klynge 1.126 351 276 1.699 313 47 298 2.56 876 1.5 839 233 Midtjylland 6.787 2.315 2.196 Selvforsørgende Opmatch jobklar Opmatch indsatsklar Stationær Nedmatch indsatsklar Nedmatch midl.passiv Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 18

16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit I Ringkøbing-Skjern var der kun 4 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 1 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 21 pct. svarende til 57 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. 14 pct. blev selvforsørgende, mens 61 pct. svarende til 164 personer - forblev indsatsklare. Over halvdelen af de midlertidigt passive i Ringkøbing-Skjern er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 35 personer. 3 pct. svarende til 18 personer er opmatchet til indsatsklare. 12 pct. svarende til 7 personer er blevet selvforsørgende, hvilket er relativt flere end gennemsnittet for både klyngen og Midtjylland, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er på niveau med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Ringkøbing-Skjern er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 38 pct., jf. figur 16. Det er på niveau med gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 211 Procent Ringkøbing-Skjern 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 45 2 11 33 29 47 2 38 14 12 15 13 15 33 31 2 25 Klynge 42 3 34 2 27 12 11 2 8 25 21 17 Midtjylland 28 11 11 4 1 35 11 3 1 2 11 28 22 17 15 Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede Det er især de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der har en høj aktiveringsgrad. Det gælder i alle 3 områder, jf. figur 16. Aktiveringsgraden falder med alderen, så de over 5- årige får mindst aktivering. For aldersgrupperne 16-29 år og 3-5 år udgør vejledning og opkvalificering en større andel end den virksomhedsrettede aktivering i Ringkøbing-Skjern, mens fordelingen for de over 5 år er nogenlunde ligelig, jf. figur 16. I klyngen og Midtjylland udgør vejledning og opkvalificering en større andel end den virksomhedsrettede aktivering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 19

Ringkøbing- Skjern Midtjylland Ringkøbing- Skjern Midtjylland Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. Den aktive indsats for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Ringkøbing-Skjern, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har godt en tredjedel af dem efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er under niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 2 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger til gengæld over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 28 36 3 4 4 26 29 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 28 2 15 17 13 7 6 1 Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

Anbefalinger Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 21

jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Ringkøbing-Skjern falder især blandt mænd Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. I Ringkøbing-Skjern steg langtidsledigheden fra 67 personer i februar 29 til 534 personer i januar 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 25 pct., så der i januar 212 er 42 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern. De langtidsledige i Ringkøbing- Skjern udgør 1,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end i Midtjylland som helhed (1,7 pct.). FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I RINGKØBING-SKJERN FORDELT EFTER KØN Personer 6 5 4 3 2 1 Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 211 var flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der stort set lige mange i januar 212. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 22