SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 1 Ledige i udsatte boligområder hvordan kan vi samskabe os til nye veje?
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 Hvor står I når I tænker samskabelse? Find jeres standpunkt i et af de fire felter! De røde: Gode erfaringer med samskabelse men vi vil gerne have mere inspiration! De grønne: Vi er nysgerrige, men tænker lidt er det ikke gammel vin på ny flaske?! De blå: Vi har prøvet uden overbevisende resultater! De sorte: Samskabelse, det er spændende men passer det ikke bedst i forhold til de stærke borgere?!
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 Hvor står I når I tænker samskabelse? Fang en deltager fra en anden firkant. Hvis der er nok røde, så fang en rød, hvis du er blå, grøn eller sort Vær nysgerrig eller giv noget af din viden videre til en anden deltager. Kan vi gøre noget anderledes? Hvad vil vi gerne have mere inspiration til eller om? Har I et fælles spørgsmål til Nadia, Bo eller resten af forsamlingen om det i har talt om, så gem det og brug det senere I får 10 minutter
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 Navne på oplægsholdere Seniorkonsulent Nadia El-Gendi, Cabi Programchef Bo Mouritzen, Slagelse Kommune
Borgerinddragelse i beskæftigelse Nadia El-Gendi, Seniorkonsulent KL 9. Marts 2016
Dagsorden Hvorfor borgerinddragelse? Hvad er samskabelse? Samskabelse sæt sagen i centrum Hvornår skal vi tænke samskabelse? Forandring og risikovillighed Erfaringer fra andre kommuner? Side 6
Hvorfor borgerinddragelse i samskabelsesprocesser? 7
Side 8
Side 9
Hvornår skal vi begynde at samskabe? - Det skal vi, når vi: ikke løser det, vi gerne vil løse undrer os over, hvorfor vi ikke løser det! For eksempel: Vi har en gruppe borgere det ikke lykkes for Borgere pendler mellem tilbud, uden der sker progression Vi har en indsats/tilbud, der ikke viser sig med effekt Borgerne møder ikke op til tilbuddet Side 10
Hvad er samskabelse? 11
Side 12 Fælled-skabet
Side 13 Andelstanken One man one Vote
Side 14 Vi dyrker kun vores egen fælled
Teori om samskabelse Brugerperspektiv Tværorganisatorisk Ligeværdighed Nedbrydning Opbygning Brugerperspektiv Tværorganisatorisk Ligeværdighed Nedbrydning Opbygning Side 15
Samskabelse Sæt sagen i centrum 16
Tema skal indsættes her Samskabelse på to niveauer: 1. Samskabelse på individniveau, fx i samtalen, hvor den professionelle og borgeren sammen tilrettelægger indsatsen. 2. Samskabelse på kollektivt niveau, hvor kommunen, borgere og andre aktører sammen drøfter indholdet af en given velfærdsydelse. Fokus i dag
Side 18 Vi sætter ikke længere borgeren i centrum, men derimod sagen. Det handler om at tænke i løsninger på et problem, fx hvordan vi sammen kan finde et job til borgeren.
Fremtidens Plejehjem
Forandringer og risikovillighed ved samskabelse
Nye udfordringer Borgerne skal være med til at samskabe om de udfordringer, vi ikke løser Vi skal turde slippe kontrollen: resultatet af processen kan blive anderledes, end VI havde forestillet os Vi skal turde at forestille os, at loven kan udmøntes på flere måder Vi skal turde at give slip på, at vores vej til at opnå målet er den rigtige og bedste måde Vi skal ændre position fra at handle til at lytte Vi skal facilitere rammer, som giver plads til at inddrage borgeren Side 21
Det kan medføre Nye hierarkier Nye spilleregler Nye rum Nye organiseringer Nye samarbejdsformer Nye relationer Side 22
Side 23 Den svære forandring
Malebogstænkning Ideen om det perfekte produkt Side 24
Side 25
Invitér borgerne til bordet: Værktøjerne 26
Hvad har man gjort i andre kommuner Holbæk Sager der samler Se mere på cabiweb.dk/borgerinddragelse Side 27
Side 28
KL Samskabelse 1. Marts 2016
Det svære samarbejde Hindringer og problematikker på vej til en selvhjulpen beskæftigelse Leder vi efter borgerens styrker eller svagheder og hvordan samarbejder vi med borgeren om at finde ressourcerne
Med borgeren i centrum Manglende lyst Manglende overblik over eget liv tunge borgere Kan ikke finde gennem det kommunale system Sprede den gode historie Fastholdelse borgeren Hjælp til langsom opbygning Rydde op i baglandet
Den boligsociale styrke Kan tænke ud af boksen Kan tænke tydeligt tværfagligt Den enkelte borger som indgang til hele familien Er ufarlige ikke en offentlig myndighed - Ingen sanktionsmuligheder Kan arbejde tæt på borgeren, med alternative / fleksible indgange. Rekrutteringen foregår i nærmiljøet bl.a. mund til mund, Daginstitution Skole
Den boligsociale svaghed Kan være ustruktureret og tilfældig Kan skjule borgeren for systemet Er utroligt forskelligartet afhængig af hvem og hvor Manglende kendskab til tilbud Advokat for borgeren eller samarbejdspartner for systemet For lokal rekruttering Projektmetoden / skiftende medarbejdere
Den kommunale styrke Har mange forskellige tilbud Kan fastholde borgeren Kan arbejde langsigtet Kan sanktionerer Kan skabe formelle netværk omkring borgeren
Den Kommunale svaghed Et mangehovedet uhyre Systemet virker uoverskueligt for borgeren Mange sagsbehandler skift Borgeren som sagsbærer Manglende koordination i indsatsen Cykler rundt i systemet
Helhedsorienteret indsats Forudsætter samskabelse og nytænkning; De samme familier på alle indsatsområder Familier med multidimensionale problemer som f.eks. Medicinmisbrug Kan i fællesskab løfte de der er motiveret for at komme ud på arbejdsmarkedet men har svage forudsætninger Kan oplyse om arbejdsmarkedets krav Kan sammen skabe nye rammer. Trygge praktikker Social økonomiske virksomheder
SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN INDSÆT TITEL 15.45 PAUSE Vi begynder igen i plenum klokken 16 til Hvordan man får gnist i tændrøret og fart i fødderne? v/ Adjungeret professor Kjeld Fredens, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet