Praktikstedsbeskrivelse Afsnit E1 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Gl. Vardevej 100, 6715 Esbjerg N Tlf. 7918 2945
Målsætning / værdigrundlag Grundlæggende værdier Respekt At respektere den sindslidende vil sige at se og behandle patienten som et menneske med samme grundlæggende behov, ønsker, drømme og værdier og rettigheder som alle andre. Det betyder eksempelvis at den sindslidende har grænser som skal respekteres, at den sindslidendes tid er lige så vigtig som andres. Det betyder også at den enkelte sindslidende er forskellig fra alle andre mennesker og har sine egne behov, ønsker, drømme og værdier som skal tilgodeses så vidt det er muligt. Derudover er en sindslidende et menneske som i perioder er meget sårbart og skrøbeligt og derfor har brug for ekstra omsorg, tryghed og tolerance. Omsorg og tryghed At vise omsorg for den sindslidende betyder at medarbejderen tager ansvaret for, at den personlige kontakt til den sindslidende opstår og vedligeholdes, - når behovet for kontakt er størst, kan det være svært for den sindslidende at have overskuddet til selv at opsøge den. at medarbejderen er nærværende. Både er fysisk tilstede og er lyttende. at man har hjertet med når man møder den sindslidende: Tilliden til medarbejderen og følelsen af at blive beskyttet, taget hånd om, afhænger af at den sindslidende kan mærke personalet vil vedkommende. at medarbejderen tager ansvaret og beskytter og hjælper når den sindslidendes egenomsorg svigter. Tolerance At være tolerant, når man møder den sindslidende, vil sige at give vedkommende plads til at være skrøbelig og sårbar i en periode, hvor det går dårligt. at have forståelse for den sindslidende ikke til alle tider kan klare lige meget. Kort sagt, at samværet med patienten er rummelig set fra den sindslidendes perspektiv.
Overordnede mål for udviklingen Vi tager udgangspunkt i den overordnede målsætning for patientbehandlingen i Region Syddanmark: Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, mens kommunerne har overtaget det formelle ansvar for de fleste socialpsykiatriske tilbud med regionen som en aktiv og synlig partner. Og vi vil løfte opgaven med at samle trådene mellem sygehusene og kommunerne for at give borgerne det bedst mulige forløb, hvis de skal i behandling. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i Region Syddanmark er at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold til de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidige mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: Er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. Skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering. Skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlægges med henblik på diagnosticering og behandling Skal de psykiatriske tilbud fungere tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud Skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats
Skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: Skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. Skal der arbejdes hen imod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventionsteam/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende blive bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse bliver mindre. Skal ventetiden på børne- og ungdomspsykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. Skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. Skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til mat forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed. 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: Skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering Skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder, der behandler og støtter de psykisk syge, evalueres systematisk Skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen Skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejdes med psykisk syge. Derfor: Er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer Skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere Skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen Skal der sikres opdateres viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at ny viden og medicin bruges konstruktivt i det samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt.
Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: Skal der udarbejdes en patient og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen Skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. Skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed Skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne Skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: Skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum regionens universitetsafdeling og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. Skal der være fokus på det socialpsykiatriske område opprioriteres Skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet. 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation af disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften, Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen Skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. Skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. Skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. Skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.
Kilde: Psykiatriplanen Psykiatrien i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Ledelse og organisering Agnete Philipsen Psykiatri direktør Anders Meinert Lægefaglig direktør Peter Henriksen Admin. Sygehus direktør Ole Rütow Sygeplejefaglig direktør
Voksenpsykiatrien i Region Syddanmark Esbjerg og Ribe Afdelingsledelsen Ledende overlæge Anne Marie Hvidt Oversygeplejerske Anni Sørensen Afsnit E1 Afsnit R1 Afsnit E2 Afsnit R2 Afsnit E3 Afsnit R4 Psykiatrisk Skadestue Klinik for Skizofreni Mobilteam Distriktspsykia tri Grindsted Affektivtteam Distriktspsykia tri Brørup Klinik for Skizofreni EPT Distriktspsykia tri Ribe Geronto- Neurops. klinik Distriktspsykia tri Esbjerg Distriktspsykia tri Varde
Social- og sundhedsassistentens ansvars og kompetence områder Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Organisatorisk placering Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. Social- og sundhedsassistenten arbejder under dennes ansvar. Nærmeste samarbejdspartnere Sygeplejepersonalet på afsnittet samt tværfaglige samarbejdspartnere (læger, socialrådgiver, psykolog m.fl.) Kvalifikationer - uddannelse som social- og sundhedsassistent - gode samarbejdsevner - evne til at rumme psykotisk adfærd - vilje og evne til at oparbejde psykiatrisk faglig ekspertise - helhedsorienteret menneskesyn Ansvars- og kompetenceområder Social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for; altså har selvstændig kompetence til: - at udføre individuel grundlæggende sygepleje afstemt efter patientens aktuelle tilstand - anvendelsen af faktorer i miljøet, der skaber vækstbetingelser og udviklingsmuligheder for patienten - observation, identifikation og videregivelse af relevante sygeplejeproblemer / - sygdomssymptomer herunder virkning og bivirkninger af medicin og anden behandling - vurdering af egen kompetence i forhold til sygeplejeopgaven ved den enkelte patient - at motivere patienten i videst mulig omfang til at deltage i beslutningsprocessen - anvendelse af målrettet kommunikation i forhold til den enkelte patient - at tilrettelægge sit arbejde i henhold til målene for afsnittet samt udførelse af afsnittets praktiske gøremål - at udvikle og ajourføre egen viden bl.a. ved deltagelse i personalemøder og planlagte undervisningsforløb. Social- og sundhedsassistenten er medansvarlig for: De kliniske opgaver:
- at indgå aktiv i en vurdering af løsningsforslag i forhold til sygeplejeproblemer / sygdomssymptomer - som kontaktperson at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle plejeforløb - at arbejde problem- og konfliktløsende - at udvikle kvaliteten af sygeplejen i afsnittet - medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient - at medinddrage pårørende under hensyntagen til patientens behov/ønsker - at arbejde for et godt og trygt arbejdsklima i afsnittet De pædagogiske opgaver: - introduktion af elever, studerende og nyansat personale - uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og medvirken til uddannelse af sygeplejestuderende - at undervise/vejlede patienter og pårørende om grundlæggende undersøgelser og sygeplejeopgaver - i samråd med afdelingssygeplejersken formidles nyerhvervet viden De administrative opgaver: - dokumentation af sygeplejen i afsnittet herunder indlæggelser, udskrivninger i Harmoni - bestilling af relevante artikler til afsnittet - at personaleressourcer anvendes optimalt - at medvirke til udarbejdelsen af sygeplejerapporter, personbeskrivelser m.m. - kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende det enkelte plejeforløb - aktiv deltagelse i afsnittets pleje- og behandlingsmøder - herunder konference, patientkontakt med en læge m.m. Revideret 1997 Læringsmiljø for social- og sundhedsassistenter i Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe I planlægningen af praktikperioden i psykiatrien har vi taget udgangspunkt i de 15 faglige mål fra Uddannelsesordningen side 73. Samtidig med arbejdet med de faglige mål, arbejdes der med elevens personlige og faglige kompetencer.
Formålet med uddannelsen i psykiatrisk praktik er at opnå en erhvervsfaglig kompetence på rutineret niveau. Vi tilbyder en praktik, hvor der er rig lejlighed til at arbejde med og videreudvikle både de faglige og personlige kompetencer. Vi har samlet indholdet af nogle af målene i nogle overordnede temaer og anbefaler, at der arbejdes med disse temaer i en bestemt rækkefølge. Andre, mere velafgrænsede mål står for sig selv. Til støtte for arbejdet med målene, har vi udarbejdet et udvalg af forskellige papirer, som kan inspirere, udfordre og fordybe social- og sundhedsassistenteleven i arbejdet med målene og som samtidig kan skabe en sammenhæng til elevens deltagelse i plejen. Præsentation af afsnit E1 Afsnit E1 er et åbent afsnit for voksenpsykiatriske patienter. Der er plads til 18 døgnindlagte patienter. Alderen fordeler sig fra 18 til 100 år. Alle patienter har enestue med eget bad og toilet. Visitationen sker via Psykiatrisk Skadestue, Distriktspsykiatri Esbjerg og Varde, Geronto-/ Neuropsykiatrisk klinik, Mobilteamet og klinik for Skizofreni. Afsnit E1 modtager patienter fra Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Vi møder en bred vifte af diagnoser: F30 39 Affektive sindslidelser F20 29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. F60 69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. F40 49 Herunder specielt angsttilstande. F50 59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer, herunder spiseforstyrrelser. F10 19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Rækkefølgen angiver hyppigheden. Det ledelsesmæssige ansvar i afsnit E1 varetages af afdelingsledelsen, der består af afdelingssygeplejersken og overlægen. Det sygeplejefaglige ansvar i afsnit E1 varetages af afdelingssygeplejersken i samarbejde med souschefen.
Sundheds- og sygeplejen i afsnittet er tilrettelagt ud fra miljøterapeutiske principper med vægt på relationen og det sociale samspil og dette bærer døgnrytmen og ugeplanen præg af. Vi arbejder på at fastholde en god og hensigtsmæssig døgnrytme og på at markere forskel på dag og nat, og på hverdag og weekend. Sygeplejen er integreret i behandlingen og udføres i et terapeutisk miljø, hvor den enkeltes behov, ressourcer og aktuelle psykiske tilstand tilgodeses. Kommunikation er et vigtigt redskab, som bruges terapeutisk. Mellemmenneskelige og sociale processer udnyttes som led i plejen og behandlingen. Sygeplejen er tilrettelagt således, at hver patient ved indlæggelsen får tildelt en plejeansvarlig sygeplejerske (PAS) og en kontaktperson. I relationen indgår elementerne teori, erfaring, følelsesnærvær, sproglig samkvem og bevidstheden om, at overføring og modoverføring er vigtige drivkræfter i forståelsen af patienten. Vi udviser kombination af faglig dygtighed, personlig engagement og intuitiv forståelse i udførelsen af sundheds- og sygeplejen. Vi udøver jeg-styrkende sygepleje integreret med skærmning. Desuden dokumenteres og evalueres den udførte pleje på en systematisk måde i Psyk-VIPS Harmoni. Vi bruger bevidst de etiske, juridiske og økonomiske aspekter i vores daglige arbejde. Vi har et godt tværfagligt og tvær sektorielt samarbejde for at skabe kontinuitet omkring den enkelte patient. Personalesammensætning / normering Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Tværfaglige samarbejdspartnere er læger, portører, ergoterapeuter, socialrådgivere, sekretærer, andre afsnit, Distriktspsykiatri, socialpsykiatrien og primærsektoren. Plejepersonalets normering svarer til 2-3 sygeplejersker og 1-2 social- og sundhedsassistenter i dagvagt, 1 sygeplejerske og 2 social- og sundhedsassistenter i aftenvagt, 1 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent i nattevagt. I weekend 3 sygeplejersker / social- og sundhedsassistenter i dagvagt. Kategorier af studerende, elever m.v.: 2 social og sundhedsassistent elever i 15 uger, 3 sygeplejestuderende i 8 uger, 1 ergoterapeutstuderende i 10 uger. Fokus i sygeplejen Af nuværende udviklingstiltag kan nævnes det fortsatte arbejde med at forbedre dokumentationen af sygeplejen. Vi anvender Psyk VIPS modellen, som bygger på komponenterne i sygeplejeprocessen. Desuden arbejdes med en kontinuerlig kvalitetsudvikling af den psykiatriske sygepleje på sengeafsnittene bl.a. med den fortsatte implementering af skærmning. Herudover organiserer vi sygeplejen udfra PAS funktionen, det vil sige som plejeansvarlig sygeplejerske for en gruppe patienter.
Personalets kvalifikationsniveau Generelt kan personalets kvalifikationsniveau samlet set beskrives som den nyansatte, den erfarne og den kompetente medarbejder. Læringsmiljø for social- og sundhedsassistentelever på afsnit E1 Generelt er der et åbent og læringsstimulerende miljø i Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe. Læringsmiljøet er noget, som både eleven og praktikvejlederen (og hele afsnittet) er ansvarlige for. Normering På afsnit E1 går eleven ikke med i normeringen. Arbejdsplanen Tilrettelægges i samråd mellem praktikvejlederen og eleven udfra et læringssyn, hvor vi tilstræber at eleven følger praktikvejlederens arbejdsplan i videst mulig omfang, hvilket betyder at eleven også deltager i aften og weekend vagter. Refleksion Vi tilstræber at afholde ugentlige vejlednings / refleksionssamtaler Samarbejde til det øvrige personale Ergoterapeuter, læger, socialrådgivere, sygeplejersker, portører, husassistenter, lægesekretærer, præst og øvrige afsnit Forventninger til social- og sundhedsassistenteleven Gennemgang af introduktionsprogram. Introduktionsperiode / oplæring i tæt følgeskab med praktikvejlederen eller anden personale Vi forventer eleven er - ansvarlig i forhold til egen læring og uddannelse - villig til at samarbejde og er opsøgende - lyst til at være sammen med mennesker - engageret og har vilje, gå-på-mod og evnen til at arbejde disiplineret - åben
En typisk hverdag på afsnit E1 som social- og sundhedsassistentelev, baseret på udsagn fra eleven. Jeg, en SSA- elev, møder ind lidt i syv og starter med en kop kaffe. I løbet af kort tid er alle, der skal møde ind nu, ankommet, og nattevagten giver rapport. Jeg er specielt opmærksom på rapporten om den depressive kvinde Lise, som jeg er kontaktperson for. Hun er vågnet tidligt igen til morgen, men ligger stadig i sin seng. Så efter rapporten går jeg ind og hjælper hende med personlig hygiejne. I dag kan hun hjælpe lidt mere til, men er fortsat meget trist. Jeg skifter den fyldte tøjpose, inden jeg går ned og spiser morgenmad sammen med patienterne. Vi taler bl.a. om en film, de så i går aftes. Der er blandede meninger om den. Så er det ved at være tid for morgenmødet. I dag deltager de fleste patienter, der er en god stemning. På eftermødet blandt personalet taler vi om det der er sket på morgenmødet og får planlagt resten af dagen. Min medstuderende har gangvagt i dag under eftermødet. I morgen er det min tur. I dag skal jeg lave ugeplan sammen med Lise ved vores planlagte kontaktpersonsamtale. Jeg taler med den SSA, der er medkontaktperson for Lise om, hvilke mål jeg har, da min vejleder har fri idag. Hun synes, de lyder realistiske. Selve samtalen med Lise gik bedre end sidste gang. Vi fik lavet en overskuelig ugeplan, hvilket jeg dokumenterer i Harmoni. Bagefter går jeg ned i nichen. Jeg tænker på, hvor frustreret jeg var den første tid på afsnittet, over bare at skulle sidde i nicherne. Jeg følte ikke, jeg lavede noget og var meget nervøs for at tale med patienterne, for tænk hvis jeg sagde noget forkert. I dag kan jeg godt se, hvor vigtigt det er for patienterne og afsnittets miljøterapi, at der er personale til stede i nichen. Lise sidder også i opholdsstuen. Jeg observerer, at hun følger med i, hvad der bliver talt om i opholdsstuen. I sidste uge lukkede hun helt af. Det er snart middag. Jeg holder middagspause sammen med personalet i kantinen. I går var jeg den ene af de to, der spiser sammen med patienterne. Kl. 13.00 har vi sygeplejekonference. Der fremlægges patienterne og problemstillinger drøftes. Jeg deltager aktivt, for jeg føler, jeg lærer en masse ved disse diskussioner, og jeg har mulighed for, at komme med mine synspunkter samt få svar på mine spørgsmål. Efter sygeplejekonferencen har jeg aftalt med Lise, at vi går en tur i skoven. Hun taler mere spontan under gåturen og virker knap så trist som i morges. Måske er det aftenlysningen, der er begyndt. Jeg skriver mine observationer i Harmoni, da vi kommer tilbage. Bagefter sætter jeg mig ind på elev-studerende kontoret for, at skrive i min uddannelsesbog, men jeg når ikke, at blive helt færdig. Der er en ny patient på vej, og jeg skal gøre en stue klar og redde sengen op. Derefter kan jeg lige nå at lave kaffe til aftenvagterne, inden klokken er femten, og jeg har fri.
På vejen hjem tænker jeg over min dag, som jeg synes, har været lærerig, samt på det hjemmearbejde, der venter mig. jeg skal have læst noget mere omkring depression samt skrive færdig i min uddannelsesbog, så min vejleder og jeg kan gennemgå det i morgen. Så jeg må hellere komme i gang med det samme, når jeg kommer hjem, hvis jeg skal nå i biografen med min kæreste i aften.
Litteratur liste Psykiatri en grundbog, Munksgaard 2004, 2. udgave 3. oplag. Redigeret af Poulsen, Henrik Day, Munk-Jørgensen, Povl og Bolwig, Tom G. Psykiatri sygepleje og sygdomslære, Munksgaard 1998. Hansen, Marin (redaktør), Andersen, Birgitte og Kragerup, Jeanet. Patient Sygeplejerske. Om den mellemmenneskelige proces i sygeplejen, Munksgaard 1990. Friis, Bodil Aagaard. Personlige kompetencer, Munksgaard 2004. Hansen, Lissi (red.) Idehen, Mille, Vissing, Tine, Aagerup, Lars, Schmidt, Ingrid og Rugh, Charlotte Nøgle til psykiatrien. Grundbog for social- og sundhedsassistenter. Dafolo forlag 1992,. Berdal, Hanne, Risager, Anette D. WHO ICD 10. Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien, Psykoterapeutisk Forlag. Thorgaard, Lars & Valbak, Kristian (red.) Obligatorisk litteratur til social- og sundhedsuddannelsen: Medicinske fag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) Lieth, Vibeke von der m.fl. Sundheds- og sygeplejefag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) m.fl. Psykiatri, Munksgaard. Hansen, Marin (red.) Bech, Søren, Kragerup, Jeanett og Olsen Inge. Social- og samfundsfag, Munksgaard. Vagtborg, Hans, m.fl. Kultur og aktivitetsfag, Munksgaard. Rugh, Charlotte (red.), Bruun, Mette Elisabeth, Sejerøe-Szatkowski, Kirsten og Søndergaard, Bente. Pædagogik med psykologi (Incl. arbejdsplanlægning), Munksgaard. Aagerup, Lars og Rasmussen, Helle Brander. Personlige Kompetencer, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.), Idehen, Mille, m.fl. Naturfag, Social- og sundhedsassistenter, Munksgaard. Andersen, Henrik, Jensen, Lene Schade og Larsen, Ulla.