Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Februar 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Hjertemedicinsk afsnit, M 27 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjertemedicinsk afsnit, er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Se hjemmeside for yderligere oplysninger: http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling/hjertemedicinsk+afsnit+m13-3 Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu-elever. Elever og behandlere fra Falck. Hjertemedicinsk afsnit samarbejder med hjertemedicinsk ambulatorium på 6. etage, hvor der foregår en række undersøgelser og behandlinger. Desuden samarbejder afsnittet med biokemisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, henvisende afdelinger andre steder i regionen, samt hjertemedicinsk og thoraxkirurgiske afdelinger på Skejby og Ålborg sygehus. For yderligere oplysninger Se hjemmesiden: Tværfagligt samarbejde og Samarbejdspartnere. Patient/borger kategorier 80-90% af patienterne indlægges akut til observation, udredning og behandling for hjertesygdom. Desuden modtages indkaldte patienter til observation, pleje og behandling af kronisk hjertesygdom. HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 8
Hovedkategorierne er: Patienter med Akut Koronart Syndrom (AMI akut myocardie infarkt og angina pectoris), der indlægges direkte på afsnittet med brystsmerter og behov for akut behandling og evt. overflytning til Ålborg med henblik på PCI (ballonudvidelse). Patienter med arytmier (atrieflimren/flagren, syg sinusknude, AV-blok, bradycardi, takykardi) indlægges både akut og planlagt til medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker eller DC-konvertering. Patienter med hjerteinsufficiens, til afvanding og medicinjustering. Patienter før og efter By-pass operation (CABG), klapoperation eller ballonudvidelse fra Skejby eller Ålborg. Patienter til Koronar Arteriografi (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne), som led i udredning af akut koronar syndrom af både indlagte og indkaldte patienter. Patienter med pericardit, endocardit og myocardit smertebehandling og antibiotisk behandling. Patienter med lungeemboli til udredning og behandling. Patienter med alment medicinske sygdomme. Se i øvrigt hjemmesiden: Præsentation af afsnittet. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i afsnittet er alsidig i forhold til de meget forskellige patientkategorier. Nogle af de centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter i forhold til: at udføre grundlæggende sundheds- og sygepleje i forhold til f.eks. personlig hygiejne, respiration og kredsløb, ernæring, udskillelse, smerter, kvalme og opkastning, mobilisering/immobilitet, søvn og hvile, feber samt forestående død at yde omsorgsfuld pleje for den enkelte patient at forberede patienten til diagnosticerende undersøgelser at informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til at leve med en hjertesygdom og forebygge evt. forværring eller ny indlæggelse at informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til livsstilsændringer, rygeophør, kostomlægning, motionsvaner m.m. at tage stilling til og argumentere sygeplejefagligt i forhold til etiske spørgsmål, der opstår under pleje eller behandling af patienten at give patienten og pårørende støtte ved til- eller fravalg af evt. behandling, ved ønske om omlægning af livsstil, ved erkendelse af at skulle leve med en hjertesygdom eller ved angst i forbindelse med livstruende sygdom at yde omsorgsfuld pleje til den terminalt syge og døende patient samt de pårørende, og sikre patienten en værdig afslutning på livet Se hjemmesiden: Beskrivelse af specialet Tværfaglige og tværsektorielle forhold Udredning, behandling og pleje af hjertepatienter kræver samarbejde mellem faggrupper og afdelinger/afsnit. I afsnittet kan opleves tværfagligt samarbejde omkring: Sundheds og sygepleje som udføres af plejepersonalet: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent elever og sygeplejestuderende. HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 8
Mobilisering samarbejde mellem patient, fysioterapeut, ergoterapeut, portør og plejepersonale. Udredning og behandling sker i samarbejde mellem patient, læge og plejepersonale ved samling af kliniske observationer og symptomer. Patienten henvises eventuelt til videre undersøgelse og behandling, der varetages eksempelvis på hjertemedicinsk ambulatorium, klinisk fysiologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling og klinisk biokemisk afdeling. Sekretærerne varetager journal skrivning og booking. Ved udskrivelse til eget hjem samarbejder plejepersonalet og patienten med sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter fra primær sektor. I plejeforløb kan der være behov for specialistviden fra eksempelvis sårsygeplejerske, diætist, farmakonomer etc. til vejledning af pleje eller behandling. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Vores patientforløb er Akutte patientforløb: Patienter indlægges akut med f.eks. pludselig indsættende brystsmerter til observation for Akut Koronar Syndrom. I tilfælde af AMI tilbydes patienten enten behandling med PCI ballonudvidelse i Ålborg eller behandling med antikoagulerende medicin (AK-behandling) i afsnittet. Patienter med AMI er indlagt i gennemsnit 5 dage. En akut indlæggelse opleves ofte voldsomt for patienten og de pårørende på grund af mistanke om en livstruende tilstand. Under indlæggelsen drøftes muligheder for evt. livsstilsændringer og dette følges op i efterfølgende ambulante forløb i hjertemedicinsk amb. Kroniske patientforløb: Kroniske hjertepatienter indlægges på grund af forværring af deres tilstand eller til optimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, forebyggende og rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvor patientens mestring af sin sygdom vægtes højt, hvor information, medicinering og selvbehandling er vigtige faktorer. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende følges med en klinisk vejleder/sygeplejerske (evt. andet plejepersonale) i udvalgte arbejdssituationer. Observere og reflektere over sygeplejerskens arbejdsområde Patientkontakt Grundlæggende sygeplejehandlinger, observationer ved normale tilstande samt ved afvigelser og indsamling af fysiologiske data, herunder måling af f.eks. BT, puls, temperatur, urinstiks, saturation mv Indlæggelsessamtale, udskrivelse, sygeplejerapport, diverse møder, konferencer, undersøgelser, samtaler, samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, stuegang, medicinadministration mm Udføre korrekt håndhygiejne, udvise korrekt uniformsetikette og have kendskab til retningslinjer herfor på e-dok HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 8
Indlede en patientkontakt og foretage en dataindsamling af patientens oplevelse af egen krop og det at være patient Indlede en patientkontakt Patientens oplevelse af egen krop og det at være patient, f.eks.: o at have behov for hjælp til f.eks. kropspleje o hvilken betydning påklædning har for patienten Tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, vaner, ønsker og blufærdighed i forbindelse med plejen Udviklings- og forskningsområder og tiltag Med udgangspunkt i Vision for sygeplejen på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup er der igangsat følgende udviklingstiltag på afsnittet: Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende, for at sikre et informations- og vidensniveau for patienten at handle ud fra Implementering af kontaktsygepleje, for at sikre kontinuitet for patienten i behandlings- og plejeforløb Udarbejdelse af procedurer og sygeplejefaglige retningslinjer i e-dok, som forefindes via EPJ og/eller på hospitalets intranet Udarbejdelse af instrukser i elektronisk patientjournal (EPJ) for at optimere pleje og behandling Implementering af elektronisk medicinhåndtering til udvikling af patientsikkerheden. Center for sygeplejeforskning og Regionshospitalet Viborg har igangværende forskning omkring mænd og kvinders indlæggelsesforløb i forbindelse med akut koronar syndrom Der foregår jævnligt undervisning i afsnittet af både sygeplejefaglige og lægefaglige emner Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejersken anvender forskellige metoder i sin sygepleje for at kunne vurdere og intervenere. Eksempelvis observationer, instrukser og retningslinjer. Men ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden og reflekterer. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen bruges som et grundlæggende redskab til at strukturere samt dokumentere pleje og behandling af patienten. Sygeplejeprocessen er en integreret del af EPJ Kliniske observationer - sanser, kliniske kompetencer Objektive observationer BT-måling, tp-måling etc. Standardplejeplaner, Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer og instrukser bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder som er integreret i EPJ. Indlæggelsessamtale gennemføres, for at afdække patientens behov og mål under indlæggelse samt sikre forståelse for den planlagte behandling Udskrivelsessamtale gennemføres, for at sikre forståelse for den forsatte behandling eller ambulante udredning HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 8
Ernæringsrisikovurdering foretages vha. ernæringsscreening i EPJ, for at vurdere patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og identificere evt. risiko for fejlernæring Nip national indikator projekt en kategorisering og registrering af patienter i en national database for at sikre en ensartet behandling på et højt niveau VAS score anvendes til at vurdere smerteintensitet Braden scala anvendes til at vurdere og forbygge risiko for udvikling af decubitus Patientvejledninger anvendes til at forberede patienten på forestående undersøgelser eller behandling Under gruppekonference/morgenrapport planlægges og uddelegeres sygeplejen. Her sker der også sygeplejefaglig refleksion og diskussion af emner relateret til patienterne Udviklingsmetoder Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning og opkvalificering af personale Specialeansvarlige sygeplejersker Systematiseret introduktion af nyt personale med mentorordning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tre kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresser findes her: http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kliniske+vejledere/klinisk+vejledere +i+afdelingerne/hjertemedicinsk+afsnit+m13-3?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske Klinisk undervisning i afsnittet er organiseret således, at de studerende er samlet i en gruppe med en klinisk vejleder samt to gruppeledere. Denne plejegruppe varetager sygeplejen til en gruppe patienter. Der er mulighed for vejledning, før- under- og eftervejledning, bedside undervisning og mulighed for at se sygepleje, selv udføre sygepleje og reflektere over sygepleje. Dette foregår individuelt eller i grupper i samarbejde med den kliniske vejleder eller den sygeplejerske, der er til stede i gruppen. Det tilstræbes at der altid er en klinisk vejleder tilstede i gruppen. Alle studerende, der skal starte klinisk undervisning på hjertemedicinsk afsnit, får tilsendt et velkomstbrev ca. 14 dage før starten på den kliniske undervisning. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder den første dag. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale. HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 8
Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes forventninger og forudsætninger, vore forventninger og læringsudbyttet for modulet. Der foretages løbende evaluering og justeringer af klinisk undervisning. Læringsmiljø /Studiemiljø Hjertemedicinsk afsnit har et plejepersonale med meget varierende erfaring og kompetence samt meget forskellige interesseområder. Afsnittet råder dermed over en stor vidensbank indenfor sygepleje. Enhver undring eller ethvert spørgsmål tages derfor positivt op. Den studerende har mulighed for at deltage i relevant undervisning, som afholdes i afsnittet. Afsnittet kan tilbyde, at de studerende kommer med til diverse undersøgelser på hjertemedicinsk ambulatorium (KAG, Ecco, arbejdsekg, pacemakerimplantation m.m.) Afsnittets forventninger til den studerende: Viser engagement, tager ansvar for egen læring og aktiv søger vejledning Sætter sig ind i afsnittets generelle kliniske studieplan samt læringsudbyttet for det enkelte modul Møder velforberedt d.v.s. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den individuelle kliniske studieplan Bruger e-portfolio som studieredskab og dokumentation for egen læring, så den på den måde kommer til at fungere som kommunikationsredskab mellem klinisk vejleder, medvejleder og den studerende Indgår positivt i samarbejdet og praksisfællesskabet i afsnittet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale, hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Den studerende tilbydes så vidt muligt daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der ca. en gang om ugen afsættes min. 1 time til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 8
Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 1 er 45 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Hjertebogen. (2005) Hjerteforeningen. Afsnit: Det sunde hjerte og kredsløb (4 sider) Sygdomme i hjerte og kredsløb (6 sider) Houmark, Pia (2007) Hvordan værne om patienters integritet ved kropspleje. Sygeplejersken (Nr. 24) (4 sider) Klinisk retningslinie for håndhygiejne i e-dok (2 sider) Madsen, Birgit m.fl. (red) (2002) Så længe mit hjerte slår. Hjerteforeningen. Kroghs Forlag A/S. S. 26-32 og 76-89 og (18 sider) Nordjyllands Amts Sundhedsvæsen (1999) Emmas hvide verden. Rabøl A/S, Farsø. Første møde med et fremmed menneske - s. 26-35 (9 sider) Tellervo, Jorit (2003) Jocelyn Lawlers regler om at overkomme forlegenhed. Sygeplejersken (Nr. 12) (2 sider) Tellervo, Jorit (2003) Det snavsede dilemma. Sygeplejersken (Nr. 12) (4 sider) Patientens bog En guide til et sikkert patient forløb. (2006) Dansk selskab for patientsikkerhed, Trygfonden, Aschehoug Dansk forlag (10 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagt studieaktivitet: HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 8
Indlede patientkontakt og foretage dataindsamling. Dokumenteres i eportfolio Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 28.02.11 Skolens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 8