Simple udtryk og ligninger

Relaterede dokumenter
Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Simple udtryk og ligninger

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 5. Parenteser

Variabel- sammenhænge

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Eksponentielle sammenhænge

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul

for matematik på C-niveau i stx og hf

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf Karsten Juul

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Start pä matematik. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

Differential- regning

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Oprids over grundforløbet i matematik

GrundlÄggende variabelsammenhänge

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Løsning af simple Ligninger

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Vektorer i planen. Et oplæg Karsten Juul

Funktioner. 1. del Karsten Juul

formler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Ligningsløsning som det at løse gåder

Regneoperationerne plus og minus er hinandens omvendte regneoperation og at gange og dividere er hinandens omvendte regneoperation.

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Grundlæggende færdigheder

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.

Integralregning. med Ävelser. for B-niveau i gymnasiet og hf Karsten Juul

Variabel- sammenhænge

Trekants- beregning for hf

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Sammensætning af regnearterne

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Bogstavregning. Formler Reduktion Ligninger Bogstavregning Side 45

4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

Forløb om undervisnings- differentiering. Elevark

Mattip om. Ligninger 1. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. Hvad en ligning er. Hvordan du kan genkende en ligning

Integralregning. 1. del Karsten Juul. M l

BEVISER TIL KAPITEL 3

TAL OM - '" EKSEMPEL EKSEMPEL. a c. - x =.2 -f.)(

Differential- ligninger

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx Karsten Juul

ALGEBRA OG LIGNINGER. Opgave 11

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger F+E+D preben bernitt

Differential- regning

FlexMatematik B. Introduktion

Omskrivningsgymnastik

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Procent og rente Karsten Juul

Grundlæggende matematik

Sandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Grundliggende regning og talforståelse

De rigtige reelle tal

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematikkens sprog INTRO

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

Brug af Word til matematik

sammenhänge 2008 Karsten Juul

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Funktioner. 2. del Karsten Juul

Sammensætning af regnearterne

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 11. juli 2011

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis+g preben bernitt

Årsplan 5. Årgang

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET ALGEBRA OG LIGNINGER

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

Årsplan 5. Årgang

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & ALMENT GYMNASIUM)

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel by bernitt-matematik.dk

Matricer og lineære ligningssystemer

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Ligninger og funktioner. Koordinatsystemet Rumfang Procent

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

Tal, funktioner og grænseværdi

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

Kapitel 5 Renter og potenser

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?

for gymnasiet og hf 2017 Karsten Juul

Transkript:

Simple udtryk og ligninger 009 Karsten Juul

Til eleven Brug blyant og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt at slå op i under dit videre arbejde med de andre emner. Indhold Rækkefølge af + og... 1 Samle led af samme type... Gange ind i parentes 1. del... 4 Rækkefølge af og samt af + og... 5 Gange ind i parentes. del... 8 Hæve parentes... 9 Brøk (division)... 1 Ligninger... 15 Isolere... 0... 3 Simple udtryk og ligninger 1. udgave 009 009 Karsten Juul Dette hæfte kan downloades fra www.mat1.dk Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren med det samme sender en e-mail til kj@mat1.dk som dels oplyser at dette hæfte benyttes, dels oplyser om klasse/hold, lærer og skole/kursus.

Rækkefølge af + og Teori 1 Udtryk i parentes skal vi regne ud først. Når et tal står mellem + og så skal vi udregne gange før plus. Når et tal står mellem to +'er, så kan vi selv vælge hvilket af de to tegn vi vil udregne først. Dette betyder: Vi kan omskrive 3 + 4 til 3 + 8 Vi kan ikke omskrive 3 + 4 til 5 4 Vi kan ikke omskrive Vi kan ikke omskrive Vi kan omskrive 3 + til 5 3 + til 5 4 + 3 + til 7 + Hvis + skal udregnes før, så skal vi skrive en parentes: Vi kan omskrive ( 3+ ) 4 til 5 4 Dette har man bestemt. Så skal man ikke skrive så mange parenteser. Her skal læseren forestille sig at der står gangetegn. Her skal udregnes først, så vi kan ikke udregne noget før vi kender tallet. Øvelse (a) Kan vi omskrive 5 3 + 4 til 15 + 4? Svar:. (b) Kan vi omskrive 5 3 + 4 til 5 7? Svar:. (c) Kan vi omskrive 4 + 1 til 5? Svar:. (d) Kan vi omskrive + 4 3 til + 1? Svar:. (e) Kan vi omskrive ( 5 + 3) til 8? Svar:. (f) Kan vi omskrive 6 + 3 til 6 5? Svar:. (g) Kan vi omskrive 6 + 3 til 1 + 3? Svar:. (h) Kan vi omskrive 4 3 + + 5 til 4 5 + 5? Svar:. (i) Kan vi omskrive 4 3 + + 5 til 4 3 + 7? Svar:. (j) Kan vi omskrive 3 (4 + ) til 1 +? Svar:. (k) Kan vi omskrive ( 5 + 6) 3 til 5 + 18? Svar:. Simple udtryk og ligninger Side 1 009 Karsten Juul

Øvelse 3 I nogle spil kan vi udregne antal point når vi kender antal krydser. Vi lader stå for antal krydser. (a) I et spil kan vi udregne antal point sådan: Læg antal krydser til 10. Gang resultatet med 4. Hvilke(t) af regneudtrykkene (1) og () angiver disse udregninger? (1) 10 + 4 () ( 10 + ) 4 Svar:. (b) I et spil kan vi udregne antal point sådan: A: Gang 3 med antal krydser. B: Læg A-resultatet til 5. Angiv disse udregninger ved at skrive et regneudtryk med : Antal point. Hvis 6 er dette regneudtryk. (c) I et spil kan vi udregne antal point sådan: A: Læg 4 til antal krydser. B: Gang med A-resultatet. Angiv disse udregninger ved at skrive et regneudtryk med : Antal point. Hvis 5 er dette regneudtryk. Samle led af samme type Øvelse 4 står for et tal. På hver pakke står antal mønter den indeholder: 3 (a) Hvilke(t) af regneudtrykkene (1)-(3) angiver antal mønter i disse pakker? (1) 3 + + () 3 + (3) 5 Svar:. (b) Hvis 4 er 3 + +. (c) Hvis 4 er 3 +. (d) Hvis 4 er 5. Simple udtryk og ligninger Side 009 Karsten Juul

Øvelse 5 står for et tal. På hver pakke står antal mønter den indeholder: 8 6 (a) Hvilke(t) af regneudtrykkene (1)-(7) angiver antal mønter i disse pakker? (1) + + 8 + + + + 6 () + 8 + 3 + 6 (3) + 8 + 3 + 6 (4) 14 + 5 (5) 19 (6) 19 + (7) 5 + 14 Svar:. (b) Hvis er + + 8 + + + + 6. (c) Hvis er + 8 + 3 + 6. Teori 6 I udtrykket + 5 + 3 har vi først en gang og derefter tre gange, dvs. vi har fire gange, så + 5 + 3 4 + 5. Ved at bruge samme tankegang får vi b + 7 + 3 + 4a + 6a + 5b + 1 11+ 7b + 10a. Øvelse 7 I hvert af regneudtrykkene (1)-(4) skal du samle led der er af samme type. Se Teori 6. (1) + + 4. () + 5 + + 4 + 3. (3) a + 4 b + a + 3b. (4) 5 + 5 + 5k + 11k. Simple udtryk og ligninger Side 3 009 Karsten Juul

Gange ind i parentes 1. del Øvelse 8 m og n står for to tal. På hver pakke står antal mønter den indeholder. Nedenfor er vist hvor mange mønter hver af personerne A, B, C og D har. A: m n B: m n C: m n D: m n m n m n m n m n (a) m + n er antal mønter som har. (b) 3 m + n er antal mønter som har. (c) 3 ( m + n) er antal mønter som har. (d) 3 m + 3 n er antal mønter som har. (e) m + 3 n er antal mønter som har. (f) Hvis m og n 4, så er 3 ( m + n) og 3 m + 3 n. (g) Hvilke tal kan m og n være hvis udtrykkene 3 ( m + n) og 3 m + 3 n skal være samme tal? Svar:. Teori 9 Et udtryk a + b + c med flere led kan vi gange med et tal k ved at gange hvert led i udtrykket med k, dvs. k ( a + b + c) k a + k b + k c Det er + og der skiller led, så Dette betyder: k ( a b c) k a b c Vi kan omskrive 4 ( + ) til 8 + 4 Vi kan ikke omskrive 4 ( + ) til 8 + Vi kan ikke omskrive 4 ( ) til 8 4 Vi kan omskrive 4 ( ) til 8 Vi kan ofte reducere et udtryk sådan: b + ( a + 3b) + 4a a b c indeholder kun ét led: b + a + 6b + 4a Først ganger vi ind i parentesen. 6 a + 7b Så samler vi led af samme type. Simple udtryk og ligninger Side 4 009 Karsten Juul

Øvelse 10 Reducer: (a) 3 + 5( + ) + + 1 (c) ( + y) + 3() + 3y (b) ( 1+ a )3 + ( a + ) (d) (4 a + 3 b) + 4 + (5 b) Øvelse 11 Først køber vi 4 bøger, og derefter køber vi 7 bøger til. For hver bog betaler vi n mønter. For de første 4 bøger betaler vi mønter, og for de næste 7 bøger betaler vi mønter, så vi betaler i alt + mønter for bøgerne. Vi har i alt købt + bøger, og for hver af dem betaler vi mønter, så vi betaler i alt ( + ) mønter for bøgerne. Rækkefølge af og samt af + og Øvelse 1 (a) På hver af de tomme pladser skal du skrive et af følgende udtryk: 4 + 4 10 4 + 10 4 10 + 4 10 + 4 + Hvis vi ser at vi har 10 mønter, derefter bruger 4 mønter og derefter får mønter, så har vi mønter. Hvis vi ser at vi har 10 mønter, derefter bruger 4 mønter og derefter bruger mønter, så har vi brugt mønter og har mønter tilbage. (b) På hver af de tomme pladser skal du skrive et af følgende udtryk: b + c b c a b + c a b c a + b c a + b + c Hvis vi ser at vi har a mønter, derefter bruger b mønter og derefter får c mønter, så har vi mønter. Hvis vi ser at vi har a mønter, derefter bruger b mønter og derefter bruger c mønter, så har vi brugt mønter og har mønter tilbage. Simple udtryk og ligninger Side 5 009 Karsten Juul

Teori 13 Når der før et tal står + og efter står + eller, så kan vi selv vælge hvilket af de to tegn vi vil udregne først. Når der før et tal står og efter står + eller, så er det minusset før vi skal udregne først. Når et tal står mellem og, så skal vi udregne gange før minus. Dette betyder: Vi kan omskrive 7 + 5 3 til 1 3 Vi kan omskrive 7 + 5 3 til 7 + Vi kan omskrive 7 5 + 3 til + 3 Vi kan ikke omskrive 7 5 + 3 til 7 8 Vi kan ikke omskrive Vi kan ikke omskrive a a til 0 5 til 3 Hvis skal udregnes før, så skal vi skrive en parentes: Vi kan omskrive ( 5 ) til 3 Øvelse 14 (a) Kan vi omskrive 3 + til 3 0 +? Svar:. (b) Kan vi omskrive 3 + til 6 +? Svar:. (c) Kan vi omskrive 3 + til 3? Svar:. (d) Kan vi omskrive 3 + til 3 4? Svar:. (e) Kan vi omskrive 3 + til 3 + 0? Svar:. (f) Kan vi omskrive 6 + 4 til 10? Svar:. (g) Kan vi omskrive 6 + 4 til 6 +? Svar:. (h) Kan vi omskrive 5 3 til? Svar:. Øvelse 15 På hver af de tomme pladser skal du skrive et af følgende udtryk: 14 6 ( 14 ) 6 14 + 6 14 6 For en vare er prisen pr. stk. 14 mønter, men vi får en rabat på mønter. For 6 stk. skal vi betale. For en vare er prisen pr. stk. mønter. Hvis vi ser at vi har 14 mønter, og derefter køber 6 stk. af varen, så har vi mønter tilbage. Hvis vi ser at vi har 14 mønter, og derefter køber en vare til mønter og en vare til 6 mønter, så har vi mønter tilbage. Simple udtryk og ligninger Side 6 009 Karsten Juul

Teori 16 I udtrykket 8 + 5 7 har vi først otte gange, og derefter fjerner vi syv gange, dvs. vi har én gang tilbage, så 8 + 5 7 + 5. Ved at bruge samme tankegang får vi 6 5a 3b + 4b + 8 a + b 14 7a + b. Øvelse 17 I hvert af regneudtrykkene (1)-(5) skal du samle led der er af samme type. Se Teori 16 og Teori 6. (1) 5 + 4. () 5 + + 6. (3) 3 a 4b + 3a + 9b. (4) 6 4 k + 11k. (5) 5 y + 3y 4. Øvelse 18 Reducér: (a) 3(4 + ) 5 10 (c) 5 + 3 (5 ) 15 (b) (6) 1 + 3( + 4) (d) ( + a + b) 4 + a 7b Simple udtryk og ligninger Side 7 009 Karsten Juul

Gange ind i parentes. del Øvelse 19 står for et bestemt tal. I alle klasser er der 0 elever, og af dem er piger. På hver af de tomme pladser i (a)-(e) skal du skrive en af følgende sætninger: piger i én klasse drenge i én klasse elever i én klasse piger i fire klasser drenge i fire klasser elever i fire klasser (a) 0 er antal. (b) 4 (0 ) er antal. (c) 4 0 er antal. (d) 4 er antal. (e) 4 0 4 er antal. (f) Når 8 er 4 (0 ) og 4 0 4. (g) Hvilke tal kan være hvis udtrykkene 4 (0 ) og 4 0 4 skal være samme tal? Svar:. Teori 0 Et udtryk a b + c med flere led kan vi gange med et tal k ved at gange hvert led i udtrykket med k, dvs. k ( a b + c) k a k b + k c Det er + og der skiller led, så Dette betyder: k ( a b c) k a b c Vi kan omskrive 4 ( ) til 8 4 Vi kan ikke omskrive 4 ( ) til 8 Vi kan ikke omskrive 4 ( ) til 8 4 Vi kan omskrive 4 ( ) til 8 Vi kan ofte reducere et udtryk sådan: b + ( a 3b) + 5b a b c indeholder kun ét led: b + a 6b + 5b Først ganger vi ind i parentesen. a + b Så samler vi led af samme type. Simple udtryk og ligninger Side 8 009 Karsten Juul

Øvelse 1 Reducér: (a) 4 + 3( ) + + 10 (c) 3( + y) 5 3y (b) ( 3 a )3 + 8( a + 1) (d) ( a 4 b) a + 4 + 10 b Øvelse Først køber vi bøger som hver koster 19 mønter. Derefter leverer vi 7 bøger tilbage og får pengene igen. (a) For de bøger betalte vi mønter, og for de 7 bøger får vi mønter tilbage, så for de bøger vi beholder, har vi betalt mønter. (b) Antallet af bøger vi beholder er, og vi betalte mønter for hver bog, så for de bøger vi beholder, har vi betalt ( ) mønter. Hæve parentes Øvelse 3 (a) Vi ser at vi har 15 mønter. Derefter køber vi en vare til 8 mønter, og derefter en vare til 3 mønter. På hver af de tomme pladser skal du skrive en af følgende: betalt for de to varer tilbage når vi har købt den første vare tilbage når vi har købt begge varer 15 8 er antal mønter vi har. 15 8 3 er antal mønter vi har. 8 + 3 er antal mønter vi har. 15 (8 + 3) er antal mønter vi har. Øvelsen fortsætter på næste side! Simple udtryk og ligninger Side 9 009 Karsten Juul

(b) Vi ser at vi har a mønter. Derefter køber vi en vare til b mønter, og derefter en vare til c mønter. På hver af de tomme pladser skal du skrive en af følgende: betalt for de to varer tilbage når vi har købt den første vare tilbage når vi har købt begge varer a b er antal mønter vi har. a b c er antal mønter vi har. b + c er antal mønter vi har. a ( b + c) er antal mønter vi har. (c) Hvis a 50, b 0 og c 10 er a b c og a ( b + c). (d) Hvilke tal kan a, b og c være hvis de to udtryk a ( b + c) og a b c skal være samme tal? Svar:. Teori 4 Når der foran parentesen er, og efter parentesen er +, eller ingenting så kan vi fjerne parentesen og minusset foran hvis vi samtidig ændrer fortegnet for hvert led i parentesen. Når vi gør dette, siger vi at vi hæver minusparentesen. Når der foran parentesen er +, og efter parentesen er +, eller ingenting så kan vi fjerne parentesen og plusset foran. Når vi gør dette, siger vi at vi hæver plusparentesen. Dette betyder: 14 ( + 5 3 y) 14 5 + 3 y 8 ( 3) + (5 ) 8 ( + 3) + ( + 5 ) 8 + 3 + 5 Disse tegn skal fjernes. Disse tegn skal ændres. Denne linje skriver vi normalt ikke. ( a + b) ( c + d e) + ( a + b) ( c + d e) a + b + c d + e Denne linje skriver vi normalt ikke. ( 4 ) 4 og 5 + ( ) 5 Simple udtryk og ligninger Side 10 009 Karsten Juul

Øvelse 5 Reducér: (a) ( 4) + ( + 3) (b) ( 5 ) ( + ) (d) ( a + b 5) ( b + 5) (e) 1 ( y ) ( + y) (c) 3 a (7 a + b) + b (f) + ( 5) ( 1+ 3) Øvelse 6 Vi har 65 mønter. Først betaler vi mønter for en vare, men vi får 10 mønter tilbage fordi der en mangel ved varen. (a) Lige da vi havde betalt de mønter havde vi mønter. Da vi havde fået mønter tilbage, havde vi + mønter. (b) Da vi havde fået mønter tilbage, havde vi betalt mønter for varen, så vi havde ( ) mønter. Teori 7 Vi kan ofte reducere et udtryk sådan: 3(4 ) (1 6) Først ganger vi ind i parentesen. 1 + 6 Så hæver vi minusparentesen. 8 1 Så samler vi led af samme type. Simple udtryk og ligninger Side 11 009 Karsten Juul

Øvelse 8 Reducér: (a) 3(4 ) ( ) (b) 3 4 4( ) (c) 3 + 5(3 + 4) ( ) (d) 3( + 1) (3 4) (e) a( 4 + b) ab + ( 3a) (f) 4(1 + b ) (a 3) b Brøk (division) Teori 9 Vi vil skrive division som en brøk. At 1 divideret med 4 er 3 skriver vi sådan 1 3. 4 Teori 30 Halvdelen af 6 er 3 dvs. 6 3 Da der står mellem 6 og, må vi dividere op i 6. Simple udtryk og ligninger Side 1 009 Karsten Juul

Teori 31 Halvdelen af er ikke 6 + 1 1 1 1 1 1 3 + 1 1 1 dvs. 6 + kan vi ikke omskrive til 3 +. Da der står + mellem 6 og, må vi ikke dividere op i 6. Hvis der står minus må vi heller ikke dividere op i 6: 6 Der gælder altså: 15 8 5 7 +10 5 kan vi ikke omskrive til 3. kan vi ikke omskrive til 3 8 kan vi ikke omskrive til 7 +. Øvelse 3 (a) Kan vi omskrive (b) Kan vi omskrive (c) Kan vi omskrive (d) Kan vi omskrive 1 0 4 1 0 4 1 0 4 1 +1 4 til 3 5? Svar:. til 3 0? Svar:. til 1 5? Svar:. til 3 + 1? Svar:. Øvelse 33 Reducér: 8 + 9a 7 (a) 3 1 1 (b) 4 6 3 + 11 (c) 7 6 + 5( 4) (d) 3 Simple udtryk og ligninger Side 13 009 Karsten Juul

Teori 34 Der gælder: a a 1 a a og a a a og a a a 4 ( 4) og 4 4 4 og ( 4) 4 4 + a a a + a a a kan vi ikke omskrive til kan vi ikke omskrive til kan vi ikke omskrive til Øvelse 35 Reducér: (a) 1 + 4 + 3 5 (b) a + 3a + a 6 (c) 8 k + 8 k (d) ( 3 4) 4 (e) 3 7 3 7 (f) k k k + k k (g) (h) a a + ( 6) 6 Simple udtryk og ligninger Side 14 009 Karsten Juul

Ligninger Teori 36 Tænk på en vægt når du løser ligninger. står for et tal. På hver pakke står hvor mange lodder den indeholder. Vi har anbragt nogle pakker på hver af vægtens skåle: 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Vi ser at der er ligevægt. Dette kan vi skrive som en ligning: 5 3+ + 9 Vi omskriver den ene side i ligningen, dvs. flytter rundt på pakkerne på den ene vægtskål. Der må stadig være ligevægt: 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 + 1 Vi trækker fra begge ligningens sider, dvs. fjerner fra begge vægtskåle. Der må stadig være ligevægt: 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 + 1 3 Vi dividerer begge ligningens sider med 3. På hver af vægtskålene er der nu en tredjedel af det der var før. Der må stadig være ligevægt: : 1 1 1 1 1 3 3 1 3 4 Pakken med lodder vejer det samme som fire lodder, dvs. 4. Simple udtryk og ligninger Side 15 009 Karsten Juul

Teori 37 Regler vi kan bruge til at løse ligninger: Vi må lægge det samme tal til begge sider af lighedstegnet. Vi må trække det samme tal fra begge sider af lighedstegnet. Vi må gange begge sider af lighedstegnet med det samme tal hvis det tal vi ganger med, ikke er nul. Vi må dividere begge sider af lighedstegnet med det samme tal hvis det tal vi dividerer med, ikke er nul. Vi kan også omskrive en af ligningens sider ved hjælp af de regler der står i de foregående afsnit. Øvelse 38 Hvad gør vi ved begge sider i +14 5 for at få ligningen 11? Svar:. Hvad gør vi ved begge sider i 8 13 for at få ligningen 1? Svar:. Hvad gør vi ved begge sider i 8 40 for at få ligningen 5? Svar:. Hvad gør vi ved begge sider i 9 5 Svar:. for at få ligningen 45? Øvelse 39 Skriv mellemregning der viser hvad vi har gjort ved begge sider i ligningen: (a) Af 19 4 + får vi (c) Af 11 0 får vi så 15 så 11 (b) Af 1 5 får vi så 60 (d) Af 7 1 får vi så 3 Simple udtryk og ligninger Side 16 009 Karsten Juul

Øvelse 40 Løs ligningerne. (1) 14 + 8 () 3 8 (3) 1 3 (4) 1 9 (5) 1 + 3 (6) 7 Øvelse 41 Løs ligningerne. (1) 8 18 6 () 8 18 6 (3) 8 7 6 (4) 14 3 + 5 (5) 1 3 + 5 (6) 8 5 Øvelse 4 Løs ligningerne. (1) 3 + 4 16 3 () 3 + 4 4 3 (3) 13 + 1 Simple udtryk og ligninger Side 17 009 Karsten Juul

Øvelse 43 Løs ligningerne. (1) + 5 + 11 () 3 4 + 6 (3) 6 + 4 3 + 4 Øvelse 44 Løs ligningerne. (1) 5 (3 + 6) + 9 () 6 3( + ) + 1 (3) 1 4 4 3( + 5) Øvelse 45 Løs ligningerne. (1) ( 4) + (1 3) () 5( + ) 3(4 3) Simple udtryk og ligninger Side 18 009 Karsten Juul

Øvelse 46 (a) Følgende er oplyst: Når vi lægger 6 til antal drenge, så får vi det samme som hvis vi ganger antal drenge med 4. Skriv denne oplysning som en ligning hvor d står for antal drenge, og bestem antal drenge. Ligning: (b) Følgende er oplyst: Når vi ganger antal piger med 3 og lægger 8 til, så får vi det samme som når vi ganger antal piger med 5. Skriv denne oplysning som en ligning hvor p står for antal piger, og bestem antal piger. Ligning: Øvelse 47 (a) Følgende er oplyst: Når vi lægger 7 til antal drenge og ganger resultatet med 8, så får vi 96. Skriv denne oplysning som en ligning hvor d står for antal drenge, og bestem antal drenge. Ligning: (b) Følgende er oplyst: Når vi trækker antal piger fra 3 og trækker resultatet fra 4, så får vi 13. Skriv denne oplysning som en ligning hvor p står for antal piger, og bestem antal piger. Ligning: Simple udtryk og ligninger Side 19 009 Karsten Juul

Isolere Teori 48 I en opgave står at vi skal isolere m i ligningen n m 1. Dette betyder: Vi skal omforme ligningen så m står alene på den ene side. For at isolere m starter vi med at lægge 1 til begge ligningens sider. Så får vi n+ 1 m. Nu dividerer vi begge ligningens sider med : n+ 1 m. Ved at reducere ligningens venstre side får vi ligningen n+ 1 m hvor m er isoleret. Resultatet på opgaven er m n+1 Øvelse 49 (a) Isolér i ligningen (b) Isolér i ligningen t 3 +10 m + n Øvelse 50 (a) Isolér k i ligningen (b) Isolér r i ligningen t ( k + 3) 1 r ( r) s Simple udtryk og ligninger Side 0 009 Karsten Juul

Øvelse 51 (a) Tallet a i ligningen er ikke 0. Isolér. y a + b (b) Isolér i ligningen. Start med at gange begge sider med 5. + 4 5 y Øvelse 5 I ligningerne er m og t ikke 0. Isolér t i hver af ligningerne. (1) N m t () t N (3) m N m t Øvelse 53 (a) I ligningen er m ikke 0. Isolér b. y 4m( b a) (b) I ligningen er m ikke 0. Isolér a. y 4m( b a) (c) I ligningen er b a ikke 0. Isolér m. y 4m( b a) Øvelse 54 (a) I ligningen er a og e ikke 0. Isolér e. b c + d a e (b) I ligningen er e ikke 0. Isolér d. b c + d a e Simple udtryk og ligninger Side 1 009 Karsten Juul

Øvelse 55 Vi kan finde arealet A af en bestemt type figurer ved hjælp af følgende opskrift: A. Læg til grundlinjen g. B. Gang A-resultatet med højden h. (a) Skriv denne opskrift som en ligning (b) A Isolér g i denne ligning: (c) Skriv resultatet fra (b) som en opskrift af samme type som den ovenfor: A. B. Øvelse 56 Vi kan finde omkredsen O af en bestemt type figurer ved hjælp af følgende opskrift: A. Gang bredden b med 4. B. Gang højden h med. C. Læg B-resultatet til A-resultatet. (a) Skriv denne opskrift som en ligning O (b) Isolér h i denne ligning: (c) Skriv resultatet fra (b) som en opskrift af samme type som den ovenfor: A. B. C. Simple udtryk og ligninger Side 009 Karsten Juul

Teori 57 Udtrykket 4 læses 4 i anden og betyder 4 ganget med sig selv dvs. 4 4 4 16. For alle tal er. På lommeregneren kan vi udregne at 1,4 I udtryk som, 1,96 1+ 3, 4 3 skal vi opløfte til anden før vi bruger, + og, så der gælder 3 3 3 9 ( 3) ( 3) ( 3) ( ) () () 4 9 Øvelse 58 (a) Når t 3 er 5t (b) 1 Når h er h Øvelse 59 (a) Tallene u og a er ikke 0. Isolér a i ligningen my u a (b) Tallene y og a er ikke 0. Isolér m i ligningen my u a Simple udtryk og ligninger Side 3 009 Karsten Juul

Teori 60 Vi lader k stå for et positivt tal. Udtrykket k læses kvadratroden af k og er den positive løsning til ligningen k. Når vi kun ser på positive tal, så gælder at ligningen 6 har løsningen 6. Vi udregner kvadratroden på lommeregner og får 7,874 Øvelse 61 (a) Om et positivt tal t gælder t 73 Vi kan skrive dette tal ved hjælp af rodtegn: t Vi udregner kvadratroden på lommeregner og får t (b) I ligningen står og m for positive tal. Isolér. m (c) I ligningen står y, k og m for positive tal. Isolér y. y k+ m Simple udtryk og ligninger Side 4 009 Karsten Juul

Teori 6 Vi vil finde det positive tal som er løsning til ligningen 13 + 3 0. Først isolerer vi : 13 0 13 + 3 3 3 3 7 7 7 3 Af reglen fra teori 60 får vi 7 3 3 Vi udregner kvadratroden på lommeregner og får 1,58 13 dvs. 1, 58 er det positive tal som er løsning til 13 + 3 0. Øvelse 63 (a) Find det positive tal som er løsning til ligningen 6 5 (b) Find det positive tal a som er løsning til ligningen a 4 9 (c) Find det positive tal N som er løsning til ligningen N 5 76 Øvelse 64 (a) Find det positive tal t som er løsning til ligningen t + 13 (b) Find det positive tal p som er løsning til ligningen 4 p 17 (c) Find det positive tal y som er løsning til ligningen 1 6 + y Simple udtryk og ligninger Side 5 009 Karsten Juul

Øvelse 65 I denne øvelse står c, h og for positive tal. (a) Isolér c i ligningen (b) Isolér i ligningen h c h c (c) Isolér h i ligningen h c Øvelse 66 I denne øvelse står B, k, m og r for postive tal. (a) Isolér m i ligningen (b) Isolér k i ligningen r k B r k B m m (c) Isolér r i ligningen r k B m Øvelse 67 Vi kan finde rumfanget V af en bestemt type figurer ved hjælp af følgende opskrift: A. Opløft tykkelsen d til anden. B. Gang A-resultatet med højden h. C. Gang B-resultatet med 5. (a) Skriv denne opskrift som en ligning V (b) Udregn rumfanget når tykkelsen er og højden er 6. V (c) Udregn tykkelsen når rumfanget er 7 og højden er 10. Simple udtryk og ligninger Side 6 009 Karsten Juul