Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse... 7 Kapitel 6: Bestyrelse... 8 Kapitel 7: Anbefalinger samlet... 8 1
Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Den 7. og 8. april 2010. Den 13. april 2010. Laila Kjeldgaard, Lisbeth Hessner, Sascha Petersen, Susanne Poulsen og Peter Jensen. Den 21. juni 2010. 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september 2008 2
Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Tilsynet i Dagplejen bestod af besøg i to dagplejehjem samt besøg i legestuen. Derudover var der samtaler med dagplejens ledelse, dagplejere og bestyrelsesformanden. Tilsynet besøgte to dagplejere og en dagplejegruppe. Tilsynet er bevidst om, at det er et forholdsvist lille udsnit af dagplejens virksomhed vi har fået indblik i, men finder det til trods, at tilsynets vurderinger og anbefalinger kan betragtes som væsentlige tendenser og udfordringer til debat i hele dagplejen. Dagplejen i Ishøj Kommune består af 22 dagplejere, som samarbejder i tre grupper. Ledelsen af dagplejen består af leder og souschef. Dagplejens kontor ligger i vuggestuen Gadekæret. Ledelsen er ansvarlig for det løbende tilsyn med den enkelte dagplejer. De to besøg i dagplejehjemmene gav tilsynet et konkret indblik i de særlige muligheder og kompetencer, som Dagplejen rummer i forhold til små børnegrupper og børn med særlige behov. Besøget i legestuen gav bl.a. tilsynet et indblik i hvordan legestuen giver børnene mulighed for, at være en del af et større fællesskab og lære de andre dagplejere at kende. Det er tilsynets oplevelse, at der er en kærlig, tæt og god relation mellem det enkelte barn og den voksne. Relationen de voksne imellem opleves ligeledes som god. Det er tilsynets overordnede vurdering, at Ishøj Kommune grundlæggede har en rigtig god, veldrevet og velfungerende dagpleje. Dagplejens primære udfordring er, at styrke arbejdet med bevidste målrettede aktiviteter, særligt i legestuen. Kapitel 3: Relationer Relationer mellem barn og voksen Det er tilsynets oplevelse, at der er en god, kærlig og tæt relation mellem det enkelte barn og den voksne præget af tryghed, omsorg, opmærksomhed og anerkendelse. Tilsynet oplevede smilende og nærværende voksne. I legestuen oplevede tilsynet, at dagplejerne også har et godt kendskab og gode relationer til kollegaernes dagplejbørn, hvilket tilsynet oplever som en stor fordel i for gæsteplejesystemet. Relationer mellem voksen og voksen Det er tilsynets indtryk, at der både i dagplejehjemmet og i legestuen er gode relationer mellem dagplejeren og forældrene, hvor der gives tid til en god dialog. Fra observationerne i legestuen oplevede tilsynet rigtig gode relationer mellem dagplejerne. Det er tilsynets indtryk, at det kollegiale samvær i legestuen har en central betydning for den enkelte dagplejer, som en stor del af tiden arbejder alene. Tilsynet blev mødt af glade, positive og imødekommende dagplejere, som gav udtryk for, at de er glade og stolte over deres arbejde. Dagplejerne fortæller, at den daglige kontakt til kollegaer tidligere også er foregået via mail og derfor har været tættere. Dagplejerne har på grund af multimedieskatten fravalgt denne mulighed. Relationer mellem barn og barn Tilsynet fik det indtryk, at der er forskel på børnenes indbyrdes relationer i dagplejehjemmet og i legestuen. Tilsynet oplevede en høj grad af tolerance, anerkendelse og lavt konfliktniveau imellem børnene i dagplejehjemmet. 3
I legestuen oplevede tilsynet et relativt højt konfliktniveau, særligt når børnene legede på egen hånd på legestuens legeplads. Tilsynet oplevede at børnene primært valgte at lege alene. Tilsynet reflekterer over, om tilegnelsen af sociale kompetencer har sværere kår i dagplejen med meget små børnegrupper end i vuggestuerne, hvor børnene skal forholde sig til en større børnegruppe. Kapitel 4: Pædagogisk praksis Struktur Dagplejen i Ishøj Kommune består af 22 dagplejere, som samarbejder i tre grupper. Det er tilsynets overordnede vurdering, at Ishøj Kommune har en organisatorisk velfungerende dagpleje. Der er 3 til 4 børn i alderen ½ til 6 2 år hos hver dagplejer. Hver gruppe af dagplejere besøger legestuen, som ligger i Østergården, en dag om ugen. En del af året er der desuden motorik og gymnastik en gang om ugen sammen i en idrætssal. Hver gruppe tilrettelægger selv gæsteplejen, som sikrer forældrene pasning under sygdom eller ferie hos egen dagplejer. Dagplejens pædagogiske praksis og linje Dagplejens ledelse formulerer, at de centrale værdier i dagplejens samlede pædagogiske virksomhed er den anerkendende tilgang, nærhed, omsorg og fokus på det enkelte barn. Det stemmer overens med det tilsynet oplevede hos dagplejerne. Det er tilsynets vurdering, at den velfungerende struktur, relationsarbejdet og gode aktiviteter skaber det et godt fundament for det pædagogiske arbejde i Dagplejen. Det stod dog ikke klart for tilsynet i hvilken grad den pædagogiske begrundelse for aktiviteterne (formål og mål med aktiviteterne) i dagplejen drøftes. Sprogarbejdet Det er tilsynets oplevelse, at Dagplejen er fokuseret på sprogarbejdet og gennemfører den kvalificeret og velovervejet. Tilsynet overværede leg med ordkort, som foregik i et meget fint samspil mellem dagplejer og det enkelte barn. Dette gælder også læsning af bøger sammen med børnene. Det er samtidig tilsynets oplevelse, at den bevidste sproggivende samtale fx i forbindelse med tilbagevendende aktiviteter som borddækning, spisning og samlinger kan kvalificeres. I dagplejehjemmet På besøget i dagplejehjemmene oplevede tilsynet en hjemlig, kærlig og rolig atmosfære, præget af nærhed og omsorg. Der gives god tid til modtagelse af det enkelte barn og til dialog med forælderen. Børnene tager selv overtøjet af, medens dagplejeren taler med faren eller moren. Det var tydeligt for tilsynet, at børnene har lært, at de opholder sig i et privat hjem og behandler tingene med respekt. Det enkelte barn har god plads, f.eks. til konstruktionsleg på gulvet og dagplejeren har mulighed for at være tæt omkring og have opmærksom på alle børn på samme tid. Samværet er præget af stor nærhed og omsorg. Tilsynet var med dagplejeren og børnene på tur i nærmiljøet og fik her syn for, at selv børn i den alder kan gå langt på egne ben, hvilket styrker såvel krop og bevægelse. Turen gav anledning til sang og til at gå på opdagelse i naturen, indsamle ting, tage dem med hjem og 2 I Ishøj Kommune kan børnene fortsætte i Dagpleje til de er 6 år. Langt de fleste forlader dog Dagplejen når de er 3 år og skal i børnehave. 4
f.eks. lave en udstilling, som er en form for dokumentation. Turen gav samtidigt anledning til at lære børnene hvad forskellige ting, dyr og fugle hedder og hvordan man kan kende dem. Det var tydeligt, hvordan flere af læreplanens seks temaer i praksis var til stede på samme tid. Dagplejerne arbejder meget alene og oplever derfor ikke den daglige sparring om og udfordring af egen pædagogisk praksis fra kollegaer. Tilsynet reflekterer over, at den særlige udfordring for Dagplejen derfor generelt må være, hvordan den enkelte dagplejer kan evaluere sin daglige pædagogiske praksis. I legestuen Under besøget i legestuen overværede tilsynet bl.a. samlingen, spisningen og leg på legepladsen. Dagene i legestuen giver børnene mulighed for at være en del af en større børnegrupper, være sammen med børn på egen alder og lære de andre voksne i gruppen at kende. Legestuen giver således en unik mulighed for bevidst at tilrettelægge aktiviteter der ikke i samme grad er mulighed for i dagplejehjemmet fx aktiviteter målrettet de forskellige aldersgrupper, målrettet styrkelse af børnenes sociale kompetencer og interessefællesskaber. Det er tilsynets oplevelse, at arbejdet med bevidste målrettede aktiviteter i legestuen kan styrkes endnu mere. Tilsynet observerede en del kollegial samtale af privat karakter dagplejerne imellem bl.a. under spisningen og ude på legepladsen. Tilsynet er bevidste om dagplejernes særlige behov for kollegial samvær. På den anden side finder tilsynet, at det er vigtigt, at legestuen og de særlige muligheder den giver, skal udnyttes optimalt til pædagogiske målrettede aktiviteter for og sammen med børnene. Derfor må der arbejdes på at begrænse den private samtale mens børnene er til stede. Samlinger Tilsynet oplevede en god atmosfære og en god opmærksom relation mellem børn og voksne i samlingen. Tilsynet observerede, at nogle af børnene havde vanskeligt ved at være med i de mange sange, der foregik i et højt tempo. Det blev ikke helt klart for tilsynet, hvad institutionens pædagogiske begrundelse for samlingerne er. Spisesituationer Det er tilsynets oplevelse, at der er en god og hyggelig stemning under spisning både morgen og frokost og at børnene nyder spisestunden. Det er tilsynets oplevelse, at børnene ikke har nogen aktiv rolle under tilberedning af mad eller under spisningen, f.eks. når der skal hentes mad, deles mad ud og skænkes mælk. Det er tilsynets generelle opfattelse, at spisningen kan udnyttes endnu mere som en bevidst pædagogisk aktivitet, f.eks. til at dække bord, dele mad ud og som sproggivende aktivitet ved at sætte sprog på maden og de handlinger som indgår, f.eks. smøre brød, øse op, hælde op. Legepladsen Tilsynet oplevede, at børnene generelt var glade for at komme på legepladsen. Tilsynet observerede, at børnene leger meget for sig selv og der var et relativt højt konfliktniveau blandt børnene. Tilsynet finder at det pædagogiske rum legepladsen udgør, kan udnyttes mere optimalt ved at skabe mere målrettede voksenstyrede aktiviteter f.eks. målrettet de forskellige aldersgruppers behov og interessefællesskaber. Bl.a. oplevede tilsynet at nogle af store børn gerne ville lege med bold, en oplagt aktivitet til arbejde med sociale fællesskaber og motorik der kunne styrkes ved en højere grad af voksendeltagelse. 5
Åbne- og lukkesituationen Det er tilsynets oplevelse, at der er en god og tryg relation mellem forældrene og dagplejerne både ved åbningen og afhentningen om eftermiddagen. Børnene er tydeligvis trygge og kan lide at komme i legestuen. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at Dagplejen styrker arbejdet med bevidste målrettede pædagogiske aktiviteter i legestuen fx målrettet de forskellige aldersgrupper, styrkelse af børnenes sociale kompetencer og interessefællesskaber. herunder anbefales det, at det drøftes hvordan de forskellige pædagogiske rum (legepladsen, spisesituationen, samlingerne) udnyttes mere optimalt. som en del af dette arbejde anbefales det, at Dagplejen generelt drøfter hvordan arbejdet med den pædagogiske begrundelse for aktiviteterne i dagplejen kan styrkes - hvad er formålet med aktiviteterne, hvorfor er aktiviteterne gode og hvad skal børnene lære af aktiviteterne? CBU stiller sig til rådighed med faglig inspiration og støtte. Tilsynet anbefaler, at Dagplejen drøfter, hvordan den bevidste sproggivende samtale fx i forbindelse med tilbagevendende aktiviteter som borddækning, spisning og samlinger kvalificeres. Tilsynet anbefaler, at Dagplejen drøfter, hvordan den kollegiale private samtale i legestuen begrænses og hvordan behovet for kollegialt samvær kan styrkes på anden måde. Lovbundne områder og kommunale indsatsområder Børnemiljøvurdering Med hensyn til Loven om børnemiljø må der skelnes mellem de private dagplejehjem og den fælles legestue. Børnemiljøet i dagplejehjemmene må falde ind under ledelsens almindelige tilsynsforpligtigelse, hvorimod der skal udarbejdes en egentlig børnemiljøvurdering i legestuen. Efter aftale med CBU er der ikke endnu uarbejdet en børnemiljøvurdering. Tilsynet skal gøre opmærksom på kommende lovgivning, der samler pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingen i det samme dokument. Pædagogiske læreplaner To dagplejere fra hver gruppe, samt leder og souschef har udarbejdet den første læreplan. Ledelsen giver udtryk for, at indførelsen og udviklingen af de pædagogiske læreplanerne har højnet fagligheden og den enkelte dagplejers faglige selvopfattelse. Det er ledelsens vurdering, at det fortsat er en udfordring at sikre ejerskab til og indarbejde de pædagogiske læreplaner i dagplejernes daglige arbejde Det blev ikke klart for tilsynet, hvordan arbejdet med temaerne i de pædagogiske læreplaner konkret gribes an i Dagplejens daglige pædagogiske praksis. 3 års vurdering Der er få børn, der deltager i 3 års vurderingen. Ledelsen udtrykker, at det er vanskeligt at vurdere effekten og udbyttet af sprogvurderingen. Overgange Det er tilsynets generelle opfattelse at Dagplejen tilrettelægger et godt overgangsforløb for børnene mellem Dagpleje og børnehave. Dagplejeren går på besøg i barnets kommende 6
børnehave, på den måde får børnene kendskab til deres kommende børnehave mens de er hos dagplejeren. Dagplejeren og barnet samler ting til Barnets kuffert, som forældrene får overdraget med ansvar for, at den kommer videre. Dagplejerne udtrykker usikkerhed i forhold til hvad de må og bør videregive til børnehaven af viden om det enkelte barn. Kompetenceudvikling Alle dagplejere skal have gennemgået tre ugers grundkursus, som omhandler pædagogik, psykologi, forældresamarbejde, kost, børns sprog og udvikling. Desuden skal dagplejerne deltage i Selvværdskursus, som handler om styrkelse af eget og børns selvværd, hvilket blandt andet har betydning i forældresamarbejdet. Endvidere er der obligatorisk 1. hjælpskursus. Personalet har mulighed for at deltage i de kommunale kurser, hvor der især er tilfredshed med Sprog og begreb. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten har ikke spillet nogen central rolle. Selve handlingsplanen har været behandlet og det er ledelsens og dagplejernes opfattelse, at den er opfyldt i Dagplejen. Ledelsen udtrykker ønske om, at Dagplejen som sådan kan få en tydeligere placering i kommende kvalitetsrapporter. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at ledelse og dagplejere som indledning til det kommende arbejde med den samlede pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering drøfter og afklarer forventningerne til dokumentets status og hvordan der skal arbejdes med det hos den enkelte dagplejer. Kapitel 5: Ledelse Dagplejen ledes af leder og souschef, som deler kontor. Der holdes fast møde hver 14. dag. Herudover holdes et månedligt møde, hvor vuggestuens afdelingsleder deltager. Lederen fortæller, at der arbejdes på, at styrke samarbejdet med afdelingslederen i vuggestuen for at brede kompetencerne mere ud. Der er bl.a. taget initiativ til at skabe fælles kontor. Tilsynet oplever en klar arbejdsfordeling mellem leder og souschef. Personaleledelsen varetages primært af lederen, mens souschefen er primær opgaveløser på de administrative opgaver. Den pædagogiske ledelse og den løbende tilsynsopgave er fælles. Ledelsen gennemfører de løbende tilsynsbesøg i det enkelte dagplejehjem hver anden måned. Som oftest er besøgende anmeldt på forhånd. En del opgaver er uddelegeret til dagplejegrupperne, f.eks. ferieplan og gæstepleje, indkøb til legestuen mv. Ledelsen følger denne opgaveløsning ved hjælp af referater fra dagplejegruppernes møder. Der afholdes fire årlige personalemøder for den samlede Dagpleje, hvor det ifølge ledelsen er mange praktiske spørgsmål, der fylder dagsordenen. I forhold til de kommunale værdier lægges især vægt på troværdighed, både i forhold til at ledelsen skal fremstå som troværdig over for de ansatte og i forhold til at den enkelte dagplejer skal fremstå som troværdig over for forældrene. 7
Personalet udtrykker tilfredshed med ledelsen i dagplejen og formulerer ikke nye forventninger til den. Det er tilsynets oplevelse, at dagplejen har en velfungerende ledelse. Det er tilsynets opfattelse, at ledelsens lederfaglige og pædagogiske refleksions- og udviklingsrum styrkes af samarbejdet med vuggestuens afdelingsleder. Kapitel 6: Bestyrelse Tilsynet mødtes med bestyrelsesformanden, som på det tilsynstidspunktet netop var tiltrådt. Den afgående bestyrelsesformand havde givet en introduktion til bestyrelsesarbejde. Bestyrelsesformanden efterlyste et snarligt kommunalt kursus for nyvalgte bestyrelser. I det hele taget efterlystes viden om bestyrelsesarbejde, herunder især en debat om, hvad det vil sige at arbejde ud fra principper i en daginstitution. Bestyrelsesformanden udtrykker tilfredshed med Dagplejen. Kapitel 7: Anbefalinger samlet I relation til pædagogisk praksis: Tilsynet anbefaler, at Dagplejen styrker arbejdet med bevidste målrettede pædagogiske aktiviteter i legestuen fx målrettet de forskellige aldersgrupper, styrkelse af børnenes sociale kompetencer og interessefællesskaber. Herunder anbefales det, at det drøftes hvordan de forskellige pædagogiske rum (legepladsen, spisesituationen, samlingerne) udnyttes mere optimalt. Som en del af dette arbejde anbefales det, at Dagplejen generelt drøfter hvordan arbejdet med den pædagogiske begrundelse for aktiviteterne i dagplejen kan styrkes - hvad er formålet med aktiviteterne, hvorfor er aktiviteterne gode og hvad skal børnene lære af aktiviteterne? CBU stiller sig til rådighed med faglig inspiration og støtte. Tilsynet anbefaler, at Dagplejen drøfter, hvordan den bevidste sproggivende samtale fx i forbindelse med tilbagevendende aktiviteter som borddækning, spisning og samlinger kan kvalificeres. Tilsynet anbefaler, at Dagplejen drøfter, hvordan den kollegiale private samtale i legestuen begrænses og hvordan behovet for kollegialt samvær kan styrkes på anden måde. I relation til de lovbundne opgaver: Tilsynet anbefaler, at ledelse og dagplejere som indledning til det kommende arbejde med den samlede pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering drøfter og afklarer forventningerne til dokumentets status og hvordan der skal arbejdes med det hos den enkelte dagplejer. 8