Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Relaterede dokumenter
og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Antimobbestrategi Gedved Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Forældre fremmer fællesskabet

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Principper for trivsel

Kommunikationspolitik

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Klasserådets rolle på Ølgod Skole

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Principper for skolehjemsamarbejde

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Brande, 2012 november

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

Trivsel vi har alle et ansvar.

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Forældresamarbejde på Højgårdskolen

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Tryghed fællesskab læring

Årsplan for SFO Ahi International school

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Den usynlige klassekammerat

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Sølvgades Skole. Trivsel

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Timring Læringscenter

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

3 prioriteringsområder på følgende: -Hvad skal der til for at vi lykkes med at Østerhåbskolen er én skole for alle?

Trivselspolitik for elever

Skolestart På Abildgårdskolen

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Trivselspolitik, Østskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Idé-katalog til Skovbrynet Skoles nuværende og kommende kontaktforældre

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Principper for kontaktforældre-skolesamarbejdet

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen

Trivselserklæring, Hylleholt skole

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Håndbog for Trivselsråd

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Skole-Hjem samarbejdet

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Forventninger. Skåde Skole

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Transkript:

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde -samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Skolebestyrelsen skal være værdibærende ved at tale om og agere efter at være tydelige i dialogen om skolens værdier. Skolebestyrelsen skal være med til at skabe skolens værdisæt og i praksis vise, hvad skolen vil kendes på skal sikre et godt skolebestyrelsesarbejde bl.a. ved at formidle, hvad man laver, for kontinuerligt at have en stærk og god bestyrelse skal være med til at skabe rammerne for, at forældre altid føler sig velkomne på skolen skal også være med til at blande folk og skabe nye relationer - være foregangspersoner, som sætter sig blandt deltagere, man ikke kender i forvejen Vores skole har erfaring med at arbejde med et gensidigt forpligtende forældresamarbejde præget af gensidig åbenhed og tillid. Forældrene tilfører samarbejdet deres engagement, kendskab til og omsorg for barnet og skolens personale bidrager med deres ekspertise og erfaring. Samarbejdet mellem forældre og personale udgør en af hovedhjørnestenene i elevernes udvikling. skal være med til at skabe åbenhed omkring skoleforhold samt arbejde for, at forældre til enhver tid bakker skolen op skal udtrykke, at det forventes, at forældre deltager aktivt i arrangementer skal være visionær skal samle forældre til større møder og inddrage forældre i arrangementer. Man skal som forældre kende hinanden. 2

Skolebestyrelsen og skolens principper: Skolebestyrelsen forpligter sig på at gennemgå alle principper (bl.a. om forældresamarbejde) og tage dem op til vurdering. Skolebestyrelsen udarbejder principper, der sætter fokus på det, vi gerne vil have - frem for det, vi ikke vil have. Skolebestyrelsen udarbejder principper for samarbejdsflader og ønsket struktur herfor. Skolebestyrelsen udarbejder principper om at tage ansvar for andres børn med henblik på at skabe en helhed, hvor alle er med. Skolebestyrelsen udarbejder principper for kommunikation. Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolen som både lærings- og kulturcenter. Skolebestyrelsen udarbejder principper om, hvad der er vigtigt (prioritering) i forhold til mødernes indhold. Skolebestyrelsen udviser interesse for den konkrete udmøntning af principperne. Vi har i ungdomsskolen oprettet en mødregruppe i vores heltidsundervisning, hvor mødrene mødes over en aktivitet og deler nogle erfaringer. Vi har planlagt et hjemmebesøg for de kommende elever i heltidsundervisningen. Vi har planlagt fællesspisning for elever og forældre. Skolebestyrelsen og skolepolitikken: Skolebestyrelsens principper sendes til serviceeftersyn - holdes op imod den nye skolepolitik. Skolebestyrelsen har en stor opgave i at formidle skolepolitikken herunder temaet Skole-/hjemsamarbejdet til øvrige forældre. Overvejelser: Det er vigtigt, at formidlingen bliver lovende, eksemplarisk og forholder sig til, hvad de enkelte forældre bør vide. Skolebestyrelsen bør være debatskabende omkring skole-/hjemsamarbejdet. Debatten kan tage udgangspunkt i skolebestyrelsens principper. Tidsforbruget på mødet til dette punkt overvejes nøje, da der er stort behov for formidling og diskussion af de sædvanlige emner. 3

Skolebestyrelsen, klasseforældreråd og forældremøder Skolebestyrelsen sætter rammer for klasseforældrerådenes opgaver og klæder klasseforældrerådene på. Bestyrelsen skal være tæt på sine kontaktklasser, bl.a. bør skolebestyrelsesmedlemmer være med til forældremøderne. Fra skolebestyrelse til forældre / fra forældre til skolebestyrelse. Der kan også arbejdes med en struktur fra bestyrelse til klasseforældreråd til den enkelte klasse og tilbage via klasseforældreråd til skolebestyrelse. Skolebestyrelsen er med til at sikre en løbende evaluering og udvikling af forældrearrangementer. Skolebestyrelsen kan tage initiativ til fællesmøder for klasseforældreråd og bestyrelse, fx med udveksling af ideer til klassearrangementer, udarbejdelse af idébank til, hvordan man får alle forældre med i fællesskabet og får skabt netværk på tværs af familier. Skolebestyrelsen kan tage initiativ til uformelle arrangementer (lege, spil og lignende - måske efterfulgt af fællesspisning), eventuelt arrangeret i samarbejde med klasseforældreråd - men IKKE af lærerne. Al forældresamarbejde skal ske i en positiv ånd præget af respekt og tillid til, at både forældre og de professionelle kan og vil det bedste for børnene. Et godt forældresamarbejde er grundlaget for, at børn trives 4 og udvikles i skolen. Samarbejdet starter ved de første møder og aktiviteter i børnehaveklassen og tilpasses løbende i form og indhold gennem skoleforløbet. Der skal ske en tydelig italesættelse af gensidige forventninger til et ligeværdigt samarbejde. Det overvejes, hvordan det bedst kan ske. Årgangs- og holddeling kræver nye måder og former, når forældrene mødes. Hvis eleverne periodisk er opdelt i elevteams, kan skole-/ hjemsamtaler foregå som gruppesamtaler. Lærerne skal overveje, hvordan forældrene kan grupperes i nye konstellationer med henblik på at lære hinanden bedre at kende. Dette kan fx gøres ved hjælp af bordkort. Skolen kan sætte forældrene sammen i grupper, der støtter op om hinanden. Vigtigt at inddrage forældrene i vedkommende drøftelser, der giver mening for flest mulige, så de kommer igen. Jeg deltager som skoleleder i alle forældremøder i indskolingen, netop for at sikre den her forventningsafklaring samt sikre, at alle kender skolens værdier. Der tages også specielle temaer op. I år har jeg haft inklusion på programmet.

Så har vi to forældremøder, hvor møde nr. 1 er meget almindeligt. Møde nr. to er vi på vej til at lave til et fælles arrangement på skolen for alle klasser. Her vil klasserne i den første time være samlet i eget område. Derefter vil klassen eller den enkelte elev være i centrum ved at fremføre teater, eller anden opgave for forældre. Resten af aftenen er planlagt af de enkelte klasser og elevråd, og her er det boder, gøgl m.m., der er i centrum. Inden underholdningen har der været fællesspisning på tværs af alle klasser. Konkrete forslag til skole/ hjemarrangementer: Trivsel og sundhed Den usynlige klassekammerat Legeaftaler i de små klasser Hele SSP-læseplanen har masser af gode forslag til indhold på forældremøder Cooperative Learning har nogle forældrekort som er brugbare. Tema (efter børnenes alder) bearbejdes i mindre grupper Quiz & Byt på forældremøde måde at lære hinanden at kende på Opdrage til hvad?? Diskuteres og fastlægges decentralt Udsagn om mange temaer ved at drive skole kan kommenteres af forældre og elever. Andre aktiviteter: Omlægge undervisning, så det giver forældrene mulighed for at deltage Aktiviteter, der giver forældre indblik i børnenes hverdag Arrangementer, hvor alle kan være med -> Grobund for fællesskab Aktiviteter, der giver personligt ansvar hos den enkelte. Dermed kan man tage ansvar for andre børn end ens eget barn Hjemmebesøg er givtige Skabe aktiviteter omkring skolen Gøre forældrene aktive Arrangere fællesskaber for børn/voksne Aktiviteter for forældre og børn sammen for at lære hinanden at kende. Kendskab giver venskab. 5

Klasselæreren og klasseforældrerådene kan tage initiativ til, at man sammen med klassens forældre udarbejder et trivselskodeks, som bl.a. skal skabe bevidsthed om, at man bør tale om egne eller andres børn på en konstruktiv og åben måde der er forskel på voksensnak og snak, hvor børn hører det. Børn skal ikke involveres i alt forældre skal tage ansvar også for andres børn det gavner også ens eget barn forældre kan gøre en indsats ved at tage initiativ til, at barnet har mange forskellige legekammerater med hjem forældrene har også ansvar for og en opgave i at bevare fællesskabet inde i klassen man som forældre investerer den energi, man magter, og er tryg ved at bede om hjælp børns forskellighed skal forstås og accepteres. Vi har vores rigtig gode brobygningsforløb med de institutioner, som sender børn til skolen. Det er faktisk starten på et rigtig godt forældresamarbejde, da forældrene oplever, at børnene er fuldstændig trygge ved at starte i børnehaveklassen, fordi børnene kender stedet og flere af de voksne. Det giver trygge forældre, som fra første dag er positivt indstillede over for skolen. I SFO har vi hver måned forældrekaffe. Af disse er der ca. hver anden gang underholdning af børnene hvor der synges og spilles. Det giver et pænt fremmøde, og personale/forældre og forældre/forældre får mulighed for at få nogle rigtig gode snakke sammen. Her kan der snakkes om rigtig mange forskellige ting og myter kan aflives. Klasseforældrerådene kan desuden være katalysator for, at stærke forældre hjælper og støtter mindre stærke forældre. Det kunne fx være at sørge for, at alle børn er med i sociale arrangementer. Det kunne også være praktisk hjælp som fx hjælpe med, at den enlige mors barns cykel bliver lappet en strategi for forældre og elever i forhold til modtagelse af nye elever nye og andre aktiviteter for familierne uden for skolens regi, fx running dinner, legegrupper på skift i hjemmene, forældrekaffe, fødselsdage særlig opgave i forhold til specifikke børn at få forældre til at være lige så rummelige som børnene. 6

Skolen er ansvarlig for at skabe en fælles forståelse af, hvad der menes med inklusion. Man kunne kaste lys over begrebet på forældreaftener, ved at medarbejdere i kommunen med viden om området informerer forældrene. Der kunne samarbejdes, informeres, drøftes om dette emne på lokalområdeniveau. Der skal arbejdes med at skabe øget tolerance og forståelse hos forældre. Der skal være beredskaber til at få inklusion til at fungere. Skolen skal støtte åbenhed fra forældre til børn, der har det svært, både omkring evt. diagnose og dermed opståede problemstillinger. Der skal tales åbent over for forældrene om problemstillinger i klassen. Vi skal have noget på hjerte når vi indkalder forældrene. 7

Hvis du vil vide mere... Du kan læse mere om Skoleområdet og Skive Kommunes skoler på www.skive.dk, under Børn Unge > Undervisning. Pjecen er udgivet af Skive Kommune, Skoleafdelingen Torvegade 10, 7800 Skive Kontaktperson: Udviklingskonsulent Kirsten Jørgensen, kijo@skivekommune.dk Udgivet: marts 2012