Bilag 1: Beregningseksempel

Relaterede dokumenter
Beregningsprocedure for detaljerede beregninger af ovenlys med opdelt hulrum

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Bilag 1: Beregningseksempel.

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsmetode for bestemmelse af forsatsvinduers energimæssige egenskaber

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for glasfacader

Bilag 1: Beregningseksempel.

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Det skrå kast. Teori: Erik Øhlenschlæger, Fysik for Diplomingeniører, Gyldendal 1996, side

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm

Annuiteter og indekstal

OMBYGNING II RYOMGÅRD

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

Dokumentation for energikrav

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

Gram Skole 2018 (Haderslev)

MATEMATIK på Søværnets officerskole

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

Projekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Torvegade København K Tlf Fax

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Generelle projektinformationer

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Annuiteter og indekstal

Varmetabsrammeberegning

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Magnetisk dipolmoment

Skæring Skole 2018 (Aarhus)

Kortfattet. for gymnasiet og hf Karsten Juul

Opsparing og afvikling af gæld

KOMMUNEPLANTILLÆG 14. Kommuneplan FORSLAG. Dalby Møllevej - Boliger. Offentlig høring xx-xx. Kolding Kommune. Dalby Møllegård.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning

Magnetisk dipolmoment

Forløb om annuitetslån

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilstandsvurdering. Vestrup Skole og Kernehuset LBO VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.


Generelle projektinformationer

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning

Opgavetyper for mindstekrav i MAT B

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )

TDC A/S Nørregade København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

g-påvirkning i rutsjebane

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Praksis om miljøvurdering

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

De dynamiske stjerner

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

Kvantepartikel i centralpotential

JACKON DE LETTE LØSNINGER

Fra en kastebevægelse til et maratonløb Jeg kaster mig ud i luften 180 gange i minuttet og tænker over hvad der foregår.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

The Field Equations of Modified Newtonian Gravity

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Generelle projektinformationer

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Elektrostatisk energi

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Elektromagnetisme 9 Side 1 af 5 Magnetfelter 2. Biot og Savart

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef

Vektorer i planen. Fem opgavesæt. for gymnasiets standardforsøg i matematik Karsten Juul

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Honeywell Hometronic

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Matematik på Åbent VUC

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Sabatiers princip (elevvejledning)

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Transkript:

Bila : Beeninseksempel Nævæende bila ha til omål at vise beeninspoceden o ovenlys med opdelt. De anvendes til eksemplet et speciikt ovenlyspoil med en osatsløsnin som ennemenes o dokmentees. Det beenede ovenlys ha et indvendit lysmål på (L x B) 400 mm x 00 mm, hvilket ive et lysaeal A lys,88 m². Den anvendte kppel e en -las akylkppel omet som en alan pyamide, med en vinkel på 45 a vandet. Poilet e døt med en standad tækam på 34 x 00 mm (s x l ), monteet med en -delt alamme. Nedenstående i illstee opbyninen a det anvendte ovenlys, med anivelse a dimensione o mateialeval. -las akylkppel dvendit Kppeltvæsnit 30 x 430 mm x 5mm 45 l s 47mm 5 mm tapap l 00mm Lystvæsnit, d lys 00 x 400 mm s34mm 00 mm isolein Spæ 00 x 34 mm 3mmakylosats 00 mm beton Fi Tvæsnit a ovenlys med akylosats, med anivelse a de benyttede dimensione Beenin a aeale o lænde Til stat beenes ovenlysets aeale, samt lænde tilhøende de lineæe tansmissionskoeiciente, som anvendes nde beeninene. De anvendes i beeninene to deinitione a peimetelænde kaldet, l Ψ o l Ψ. Peimeteen l Ψ e baseet på det indvendie lysaeal: ( L B) (,4 +, ) l + 7,m Side

l Ψ e peimeteen a kplens ænse til samlinen med ammen. Paktisk beenes l Ψ som peimeteen a det indvendie kammål med et tillæ, x. ( L + B + 4 x ) (,4 +, + 4 0,05) l 7,3m A aeale anvendes de o ovenlys med opdelt to aealbetatnine. De to aeale e baseet på hhv. indvendit lysaeal de enes som: A lys L B,4,,88 m² O dvendit vametansmitteende aeal A de beenes som A A +A +A s. De te delaeale indes som: A e det dvendie aeal a kplen baseet på målene a det indvendie lysaeal pls ammetillæet, x. De indes ikke en eneel linin til denin a aealet, som ahæne a ovenlysets desin. Aealet e enet som væende en alan pyamide med ndmålene 430 mm x 30 mm med en hældnin på 45 a vandet. A 4,3 m² (ndet ved simpel eometibetatnin a alanpyamide) Aealet a den øve tækam med kontakt til deklimaet enes som: A ( L + B + s) l (, +,4 + 4 0,034) 0, 4,49m² Aealet a samlinen, som medenes i det dvendie vametansmitteende aeal, enes som: A s ( L + B + s) ls (, +,4 + 4 0,034) 0, 047 4 Det totale dvendie vametansmitteende aeal indes deved til. A 6,07 m² 0,35m² Opbynin a model Det anvendte ovenlys opbyes i simleinsspoammet Them til ennemøelse at de nødvendie beenine. Kam, amme o samlin opbyes ete det opindelie desin o indbyes i takonstktionen. De medtaes som minimm et homoent dsnit a taet på 500 mm. dsnit a hhv. kppel o osats l,o l, medtaes i et oman så de opnås én-dimensionelle vamestømme. Tansmissionskoeicienten,, o kplen beenes iht. DS 48/Til,.d. 997 Beenin a bynines vametab. Tillæ omhandlende vinde o ydedøe, hvo -vædien koiees o anvendelse a akyl i stedet o las, dvs. isolansen a akylpladene estatte isolansen o tilsvaende plade a las. Vædienalæsesoendemeden45 hældnintil,las,95w/m²k. De koiees o anvendelsen a akyl: Side

,95 0,003 0,003 + 0,,75 W/m²K Kplens isoleinsevne implementees i beeninsmodellen ved at indsætte en ækvivalent vameledninsevne i met: λ æk λ æk,75 R i d R 0 R 0,04 3 plade 0,003 0, 0,074 W/mK Modellen opbyes i beeninspoammet, nde anvendelse a de denede dimensione, den ækvivalente vameledninsevne a kplen, samt nde anvendelse a andbetinelsene oeskevet i beeninspoceden. Modellen e vist i nedenstående ie Adiabat q R 0,04m K/W T0ºC T R i 0,m²K/W l 400 mm λæk: Beenet på band a kppeltype λ æk 0,074 W/mK Adiabat R i 0,8 m²k/w T R i 0,6m²K/W Åbent omåde. De anvendes ikke mateiale med ækvivalent vameledninsevne T Adiabat l 00 mm R i 0,3m K/W T0ºC q Typisk tadsnit l ta 500mm Fi Randbetinelse Fi 3 Anvendte dimensione Beenine a vamestømme Beenine på ovenlys med opdelt kæve kendskab til stempeaten o at eksakte eneimækninsdata kan denes. Beeninen a T indes på band a en vamebalance som indeholde oskellie led hvoi T indå. De enkelte led indes deo i øste oman, hvoved vamebalancen kan opstilles. Side 3

Alle beenine e oetaet o T 8 C o at demonstee beeninspincippet. Det pointees at dette ikke e lievætstempeaten. Vamestøm ennem homoent tadsnit Den én-dimensionelle vamestøm ennem det homoene ta. ta indes enten ved en simpel beenin, elle dsnittet kan modellees i Them. Taet bestå a:. 5 mm tapap, λ 0,W/mK. 00 mm isolein, λ 0,039 W/mK 3. 00 mm beton, λ,6w/mk Vametansmissionskoeicienten beenes til: ta 0,857 W/m²K Beenin a tansmissionskoeicienten,, o kam Beenin a kamens tansmissionskoeicient oetaes ved at opbye en simpel model a kamen o et homoent dsnit, som vist på i 4. Konvetees til l l s s Fi 4 Deinition a én-dimensional vamestøm ennem kam Kamens tansmissionskoeicient,, beenes til: 5,56 + 3 0,034 + 0,3,06 W/m² Side 4

Tansmissionskoeicient o kppel/osats Tansmissionskoeicienten,, o osatsanodninen beenes d a kendskab til vameoveøinskoeiciente o det anvendte mateiale. De e i eksemplet anvendt 3 mm akyl: 6,5 + 8 0,003 + 0, 3,33 W/m²K Beenine oetaet ved indvendi betatnin Den indvendie lineæe vametansmissionskoeicient,ψ, indes på band a de anvendte andbetinelse på T i 0 CoT 0 C o den senee beenede tempeat a met. Beeninen e he døt med en stempeat på 8 C. ( T ) ( 8 C) ( tot ltot ) ( Ti T ) ta lta ( Ti T ) l ( Ti T ) ( T T ) i ( 0,673 0,834) ( 0 0) 0,857 0,5 ( 0 0) 3,33 0, ( 0 8) ( 0 8) 0,43 W/mK hvo ( tot l tot ) e den samlede vamestøm, de beenes i Them o som dskives som sepaate tot -ol tot vædie. Beenine oetaet ved dvendi betatnin Den dvendie lineæe tansmissionskoeicient,, indes som: ( T ) ( 8 C) ( 8 C) 0, 0 ( tot ltot ) ( Ti T ) ta lta ( Ti T ) l ( T T ) l ( T T ) ( T T ) ( 0,587,59) ( 0 0) 0,857 0,5 ( 0 0),06 0, ( 8 0),75 0,4 ( 8 0) ( 8 0) W/mK Side 5

Den lineæe tansmissionskoeicients ahænihed a T Resltatene a de viste beenine, samt a beeninene oetaet ved de ande stempeate, anvendes til at opskive den eneelle sammenhæn mellem stempeaten o de lineæe tansmissionskoeiciente. De e i dette tilælde oetaet beenine i intevallet 7 C 0 ºC. Følende esltate e emkommet: Tabel Ψ o Ψ som nktion a stempeaten T 7ºC 8ºC 9ºC 0 ºC Ψ 0,6 W/mK 0,0,4 W/mK 0, W/mK 0,0 W/mK Ψ 0,096 W/mK 0,0 W/mK 0,04 W/mK 0,07 W/mK Resltatene e abilledet i nedenstående i: Lineæ tansmissionskoeicient o hhv. ind- o dvendi vametabsbetatnin 0,7 Ψ -0,00x + 0,36 Ψ 0,0038x + 0,070 0, 0,5 0,05 Ψ [W/mK] 0,3 0, 0, Ψ [W/mK] Ψ Ψ 0,09 0,095 0,07 0,09 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 0 0,5 Tempeat a [ C] Fi 5 o som nktion a stempeaten, samt anivelse a tilhøende lineæe linine Som det se e de en od lineæ sammenhæn. Ψ o Ψ kan, som anivet i ien, beskives d a lininene. o 0,00 T + 0,0038T + 0,36 0,070 Side 6

Lievætstempeatbestemmelse Fo at inde de endelie vametekniske eenskabe a det betatede ovenlys skal T indes som nktion a ovenlysets støelse. Dvs. at nedenstående linin altid skal løses o T hvis de lineæe tansmissionskoeiciente o den samlede vametansmissionskoeicient skal bes o ande dimensione a ovenlyset end de he anvendte, m x,4 m. A A lys ( Ti T ) + ( a T + b) l ( Ti T ) ( T T ) + A ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) Elle med de kendte støelse: 3,33,88,75 4,3 ( 0 T ) + ( 0,00 T + 0,36) 7, ( 0 T ) ( T 0 ) +,06,49 ( T 0) + ( 0,0038T + 0,070) 7,3 ( T 0) Lininen løses o T, de bestemmes til 8,05 ºC. Hvis eneimækninsdata ønskes o det speciikke ovenlyspoil med den anvendte osatsløsnin i ande dimensione, løses ovenstående linin blot med anvendelse a nye aeale o peimete støelse. Resltate nde anvendelse a den beenede lievætstempeat, o de tidliee beskevne sammenhæne beenes de endelie esltate o ovenlyset, påsat en 3 mm akylosats, i dimensionen, x,4 m. Indvendit Den lineæe tansmissionskoeicient,ψ, indes som: 0,00 8,05 + 0,36 0,4 W/mK Den samlede vamestøm, Q, indes som: Q ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) Alys i i ( 0 8,06) + ( 0,00 8,06 + 0,36) 7, ( 0 8,06) 4, 5 Q 3,33,88 Vametansmissionskoeicienten,, baseet på lysaealet indes som: dvendit A lys Q ( T T ) i 4,5,88 ( 0 0),6 W/m²K Den lineæe tansmissionskoeicient,ψ, indes som: 0,00388,05 + 0,070 0,0 W/mK Den samlede vamestøm, Q, indes som: Q ( T T ) + A ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) A W Side 7

( 8,05 0 ) +,06,49 ( 8,05 0) + ( 0,00388,05 + 0,070) 7,3 ( 8,05 0) 4, W Q,75 4,3 5 Vametansmissionskoeicienten,, baseet på lysaealet indes som: Hvo Q A ( T ) i T 4,5,03 W/m²K 6,07 0 0 ( ) A totale dvendie vametansmitteende aeal Side 8