Projekt 325 i lyset af beskæftigelsesreformen. Jørgen Erlandsen (HMU)

Relaterede dokumenter
Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Beskæftigelsesreform

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar V/Centerchef Karin Rasmussen

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/

Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser

Strategi for forsikrede ledige.

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

Budgetkatalog Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

JAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Faktaark kontanthjælp

FORSIKREDE LEDIGE 2015

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

Reform af beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen. 7. december 2016

Beskæftigelsesudvalget

Workshop 1 Indslusningsforløb for udsatte ledige i virksomheder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme % Ungdommens uddannelsesvejledning

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Det lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

HVORDAN KOMBINERES VIRKSOMHEDSPRAKTIK OG ORDINÆRE LØNTIMER?

:51:24. Budget Beskæftigelses- og Socialudvalget. Page 1 of 5

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013

Notat. Nyttejob i Hørsholm Kommune. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

OPFØLGNING PA BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE - Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR

Jobcenteret Tværgående områder

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument

Notat vedr., oversigt over reformelementer og lokale udfordringer i beskæftigelsesreform 2015, opdateret pr , opdateret pr.

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken)

Selvforsørgelsesgrad

Ny kontanthjælpsreform 2014

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF

Selvforsørgelsesgrad

Nytteindsats: Regler og indhold strategi og anvendelse

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

Orientering om vedtagelse af lovforslag, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedsrettet indsats i 4. kvartal 2012

Notat. Udarbejdet af Job & Velfærd Sekretariatet, beskæftigelse

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Alle typer ansættelser. vikariater Op til 6 ugers opkvalificering

Udkast til anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND VIRKSOMHEDSCENTERKAMPAGNEN. En aktivitetsplan for virksomhedscenterkampagnen i Midtjylland

Resultatrevision for Varde

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

016 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion forenklet permanent ordning, jf. 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Årsregnskab Samlet oversigt for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, driftregnskab 2013

Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats v/kontorchef Frank Kargo

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.

4 GODE EKSEMPLER PÅ TILGANGE TIL INDSATSEN I SYDDANMARK

Spørgsmål 1: Hvor mange borgere deltager i tilbuddet Natur og Mindfulness?

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

fremtiden starter her... Gode råd om... Jobrotation Mulighed for Efteruddannelse til medarbejderne uden produktivtetstab

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Vejledning om jobrotation

5 Sociale opgaver og beskæftigelse

Virksomhedsrettet indsats i 4. kvt 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Erhvervs- & Arbejdsmarkedsudvalget: Beskæftigelsesindsats

Skanderborg Kommune fordelt på kontraktholder og fagområder.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument

FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Oversigt over tekniske ændringer til driftsbudget efter udvalgsbehandling i juni 2018

Reformens hovedoverskrifter

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Jobcenteret. Politisk udvalg Kultur- og Erhvervsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Transkript:

Projekt 325 i lyset af beskæftigelsesreformen Jørgen Erlandsen 29.01.2015 (HMU)

Beskæftigelsesreform Der er kommet flere regler og mere detaljestyring af løntilskud og jobrotation Det er også blevet mere ufordelagtigt at bruge disse redskaber rent økonomisk Karensperiode for offentligt løntilskud indføres (6 mdr.) Varighed af offentligt løntilskud reduceres 4 mdr. Afkortning af jobrotationsvikariater til max. 6 mdr. (mod tidligere 12 mdr) Krav til forudgående ledighed hæves til 6 mdr. (mod tidligere 3 mdr.)

Konsekvenser Løntilskud: Der bliver indført en egenbetaling for institutionerne på ca. 40 kr. pr. time ved offentligt løntilskud OBS dette gælder kun forsikrede ledige (ca. 100 pladser ud af de 325 pladser) Arbejdsgiverudgift inkl. løntilskud Jobcentrets udgift til løntilskud Før reform 5.200 244.800 Statsrefusion (50 %) -122.400 Nettoudgift 5.200 122.400 Efter reform 64.200 185.800 Satsrefusion (50 %) -92.900 Nettoudgift 64.200 92.900 Ændring 59.000-29.500 Egne beregninger på et årsværk fratrukket 6 ugers ferie

Fremtidig organisering af 325 Skal Løntilskud Virksomhedspraktik Lavt afkast Højt afkast Jobrotation Vikarservice Nyhed Løntilskud Nyhed Frivilligt

Fremtidige model Model 1 4 ugers virksomhedspraktik 4 måneders løntilskud Model 4 virksomhedspraktikker efter behov Model 3 3 x 4 ugers virksomhedspraktik (kombination med 2 måneders løntilskud) Model 2 2 x 4 ugers virksomhedspraktik 2 måneders løntilskud Model 5 7 x Virksomhedspraktikker

Model 1 Model 2 Model 3 A Overblik alle modeller Fordel Ulempe Økonomi Inst. (pr. forløb) Giver borgeren et længere sammenhængende forløb samme sted, og mulighed for at komme dybere ind forskellige opgaver og relationer. Giver borgeren mulighed for at prøve kræfter med flere institutioner, og evt. arbejdsfunktioner samtidig med at der vil være et længere sammenhængende forløb på den ene institution, som giver den ledige mulighed for at komme dybere ind forskellige opgaver og relationer Modellen er omkostningsfri for institutionerne, og den ledige vil kunne bruge modellen fra dag et i ledighedsforløbet Økonomi B&S (pr. forløb) Institutioner får egenfinansiering -23.800 15.750 Institutioner får egenfinansiering -11.200 12.000 Modellen kræver etablering af praktikpakker inden for samme fagområde, men i forskellige institutioner. Modellen kan blive logistisk tung, og kræver planlægning mellem Jobcenter og fagsekretariater. - 9.000 Model 3 B Kombineres denne model med to måneders løntilskud til de målgrupper som først kan komme i løntilskud efter 6 måneder eller allerede skal aktiveres efter 3 måneder opnås et langt sammenhængende forløb Modellen kræver etablering af praktikpakker inden for samme fagområde, men i forskellige institutioner. Modellen kan blive logistisk tung, og kræver planlægning mellem Jobcenter og fagsekretariater. -11.200 15.000 Institutioner får egenfinansiering Model 4 Kendt model Ingen egenfinansiering 3.000 Model 5 Den ledige vil kunne prøve forskellige arbejdsopgaver og få relationer i forskellige institutioner. Modellen er logistisk og opfølgningsmæssigt meget tung. 21.000 Forudsætter meget planlægning og koordinering mellem Jobcenter og fagsekretariater Stab for ledelsesinformation, analyse & strategi

Afklaring Hvilken model(ler) skal vælges? Hvordan sikres smidige arbejdsgange, for de valgte modeller? Hvordan skal den fremtidige fordeling være mellem jobklare og aktivitetsklare? Kan der laves en fleksibel løsningen, således at der kan veksles fra jobklare til aktivitetsklare

Model 1 4 ugers virksomhedspraktik 4 måneders løntilskud Modellen ligner den vi har i dag, men indeholder en egenbetaling for institutionerne i løntilskudsperioden Giver borgeren et længere sammenhængende forløb samme sted, og mulighed for at komme dybere ind forskellige opgaver og relationer. Ligeledes vil institutionen kunne tilbyde borgeren en anden type opgaver end i virksomhedspraktikken. Logistikken omkring modellen i Jobcenteret vil ligne det vi kender i dag og vil hurtigt kunne adopteres. Vil være økonomisk dyr for institutionerne grundet differencen mellem lønudgiften og tilskuddet. (23.800 kr. pr. forløb)

Model 2 2 x 4 ugers virksomhedspraktik 2 måneders løntilskud Modellen kræver, at der findes to relevante institutioner inden forløbet igangsættes. Modellen kunne evt. kobles med efterfølgende uddannelsesforløb fx inden for SOSU-området Giver borgeren mulighed for at prøve kræfter med flere institutioner, og evt. arbejdsfunktioner samtidig med at der vil være et længere sammenhængende forløb på den ene institution, som giver den ledige mulighed for at komme dybere ind forskellige opgaver og relationer. Modellen vil stadig kræve en vis egenfinansiering af institutionen grundet differencen mellem lønudgiften og tilskuddet i de to måneders løntilskud

Model 3 3 x 4 ugers virksomhedspraktik (kombination med 2 måneders løntilskud) Modellen kræver etablering af praktikpakker inden for samme fagområde, men i forskellige institutioner Modellen er omkostningsfri for institutionerne, og den ledige vil kunne bruge modellen fra dag et i ledighedsforløbet. Kombineres denne model med to måneders løntilskud til de målgrupper som først kan komme i løntilskud efter 6 måneder eller allerede skal aktiveres efter 3 måneder opnås et langt sammenhængende forløb. Modellen kan blive logistisk tung, og kræver planlægning mellem Jobcenter og fagsekretariater. Modellen giver også den ledige forholdsvis mange og hurtige skift mellem forskellige institutioner, og kræver noget i forhold til denne omstilling.

Model 4 1 x 4 ugers virksomhedspraktik Vi kan arbejde videre med det nuværende setup. Borgeren får 4 uger til at prøve sig af med bestemte arbejdsopgaver i den enkelte institution. Modellen er omkostningsfri for institutionerne, og den ledige vil kunne bruge modellen fra dag et i ledighedsforløbet. Modellen er administrativ let for både Jobcenter og Fagsekretariat. De enkelte forløb bliver kortere, og det vil blive en udfordring at fastholde fokus på det virksomhedsrettede for både borger og Jobkonsulent, grundet de mange korte aktiviteter.

Model 5 7 x 4 ugers virksomhedspraktik Modellen er omkostningsfri for institutionerne, og den ledige vil kunne indgå i modellen fra dag et i ledighedsforløbet. Den ledige vil kunne prøve forskellige arbejdsopgaver og få relationer i forskellige institutioner. Modellen er logistisk og opfølgningsmæssigt meget tung, og den ledige vil kontinuerligt skulle omstille sig til arbejdssteder, nye arbejdsopgaver, relationer mv.

Økonomien i de forskellige modeller Model 1 Før reform Efter reform Forskel Øget refusion (virksomhedspraktik) 3.000 3.000 - Øget refusion (løntilskud) 5.950 12.750 6.800 Arbejdsgiverudgift - -23.800-23.800 Hovedtotal 8.950-8.050-17.000 Den nødvendige afkortning af ledighedsperioden (i uger) -3,5-7,4 Model 2 Før reform Efter reform Forskel Øget refusion (virksomhedspraktik) 6.000 6.000 - Øget refusion (løntilskud) 2.800 6.000 3.200 Arbejdsgiverudgift - -11.200-11.200 Hovedtotal 8.800 800-8.000 Den nødvendige afkortning af ledighedsperioden (i uger) 0,3-3

Økonomien i de forskellige modeller Model 3 B Før reform Efter reform Forskel Øget refusion (virksomhedspraktik) 9.000 9.000 - Øget refusion (løntilskud) 2.800 6.000 3.200 Arbejdsgiverudgift - -11.200-11.200 Hovedtotal 11.800 3.800-8.000 Den nødvendige afkortning af ledighedsperioden (i uger) 1,7-3 Model 3 A, 4 og 5 er status quo i forhold til før reformen i det de alene hviler på virksomhedspraktik