Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr. 15.00.00-P05-4-13 Dato:14.05.2014 Effekt af indsatser Baggrund Indførslen af resultatbaseret styring på beskæftigelsesudvalget område betyder, at fokus flyttes fra at måle hvilke aktiviteter der iværksættes til at måle hvilke effekter der kommer ud af aktiviteterne. Dette gør det muligt at prioritere de indsatser som har en høj grad af beskæftigelsesfremmende effekt. Når effekterne også ses ift. bestemte målgrupper, f.eks. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, er det muligt at fastlægge en mere individuel og tilrettelagt indsats for den enkelte borger. En af standard effektmålingerne på beskæftigelsesområdet er, at måle hvor stor en andel af de ledige som deltager i et beskæftigelsesfremmende tilbud, som har opnået selvforsørgelse 3 måneder efter at de har deltaget i tilbuddet. Fordelen er, at det måler den langsigtede effekt af det beskæftigelsesfremmende tilbud, så der er et fokus på at borgeren kan fastholdes i selvforsørgelse og ikke vender tilbage til offentlig forsørgelse efter kort tid. Ulempen er, at det tager 6-9 måneder at lave effektmålingerne, hvilket vanskeliggør mulighederne for at reagere hurtigt, hvis et tilbud ikke har den ønskede effekt. Derfor skal effektmålingerne suppleres med data fra sagsbehandlingssystemet, som f.eks. viser hvorfor den ledige stopper i et tilbud. Dermed er der fokus både på de kortsigtede effekter og de langsigtede effekter. Nedenfor vil der kun være fokus på måling af de langsigtede beskæftigelsesfremmende effekter. Først vil der blive givet en gennemgang af de beskæftigelsesfremmende effekter, som forskellige indsatser har på A-dagpengeområdet. Derefter gennemgås effekterne på kontanthjælpsområdet for hhv. de jobparate og de aktivitetsparate. Effekterne af den beskæftigelsesfremmende indsats baseres primært på data fra jobindsats.dk. Da der ikke eksisterer nogen data på den beskæftigelsesfremmende effekt af jobrotation i Horsens Kommune, har Direktørområdet selv lavet beregninger af effekterne for jobrotation. Gennemgangen viser, at offentlig og privat løntilskud er de bedste redskaber til at få ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt at pointere, at dette ikke betyder at løntilskud burde være det eneste tilbud som gives til de ledige. Den beskæftigelsesfremmende effekt af vejledning og afklaring er lavere end løntilskud, men dette skyldes f.eks. at nogle skal være med til at afklare borgerens arbejdsmarkedsperspektiv. Når det er afklaret, vil det være muligt at finde det beskæftigelsesfremmende tilbud, som er bedst egnet til at hjælpe den ledige ud på arbejdsmarkedet. 1
Beskæftigelsesfremmende effekter på A-dagpengeområdet Tabel 1 viser hvor stor en andel i % af alle A-dagpengemodtagere i Horsens Kommune der har deltaget i et beskæftigelsesfremmende tilbud, som har opnået selvforsørgelse at de har deltaget i tilbuddet. Det vil sige, at af alle A-dagpengemodtagere, der afsluttede et vejlednings- og afklarings i 1. kvartal 2012, havde 27,2 % opnået selvforsørgelse afslutningen af et. Til sammenligning havde 45,8 % af alle A-dagpengemodtagere, der afsluttede et i privat løntilskud i samme periode, opnået selvforsørgelse. Tabel 1 Beskæftigelsesfremmende effekt af tilbud for A-dagpengemodtagere i Horsens Kommune i perioden 1. kvt. 2012 1. kvt. 2013 1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 1. kvt 2013 Horsens Vejledning og opkvalificering Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Jobindsats.dk (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) 27,2 30,9 24,6 29,2 37,9 45,8 45,0 46,8 61,7 59,4 34,7 45,2 33,3 38,0 55,8 14,3 11,1 33,3 25,0 9,1 0,0 66,7 0,0 50,0 40,0 100,0 100,0 66,7 0,0 50,0 Tabellen viser overordnet set, at privat og offentlig løntilskud er de mest effektive beskæftigelsesfremmende tilbud, som A-dagpengemodtagere kan modtage. Effekten af voksenelever fra ledighed erogså høj, men meget svingende hvilket skyldes at det er meget få som deltager i et voksenlærlinge. Jobrotation Ved at bruge jobrotation er det muligt for Horsens Kommune at videreuddanne medarbejdere, mens forsikrede ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Jobrotation er dermed et redskab, der er både til gavn for medarbejdere og ledige. Tidligere undersøgelser, bl.a. fra Beskæftigelsesregionerne, har vist at mange ledige hurtigt finder et job efter et endt jobrotations, men det har ikke været muligt at få oplyst den beskæftigelsesfremmende effekt af jobrotation i Horsens Kommune. Ved at tage udgangspunkt i nogle konkrete borgere, der har været i jobrotation i Horsens Kommune i 2012, og måde deres forsørgelsesgrundlag efter et endt jobrotations, er det muligt at beregne hvor stor en andel af de forsikrede ledige, der bliver selvforsørgende efter at have deltaget i et jobrotations. Dermed er det også muligt at beregne nettobesparelsen på forsørgelsesudgifterne for Horsens Kommune. Først vil metoden bag beregningen kort blive introduceret, derefter vil der blive beregnet hvor meget Horsens Kommune har sparet i forsørgelsesudgifter ved jobrotationen. Afslutningsvis vil den beskæftigelsesfremmende effekt af jobrotation blive sammenlignet med andre tilbud. Metode Forsørgelsesgrundlaget er fundet via data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens sdatabase DREAM, der indeholder forsørgelsesoplysninger på CPR-nummerniveau. Ved at tage udgangspunkt i CPR-nummeret og afslutningsdatoen for jobrotationset, er det muligt at finde forsørgelsesgrundlaget for de konkrete borgere i de 13 uger efter de afsluttede jobrotations. Den bedste metode havde været at måle effekten i ugerne 5-13 efter endt jobrotations, da det er usikkert om effekten af et ses i de første 4 uger efter et. Dette har dog ikke været muligt rent teknisk. 2
Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan den beskæftigelsesfremmende effekt udregnes. I eksemplet er der 7 borgere og forsørgelsesgrundlaget måles i 5 uger efter et afsluttet jobrotations, hvilket giver et samlet grundlag på 35 uger. Tabellen nedenfor viser, at i 19 ud af de 35 uger bliver borgerne selvforsørgende eller modtager SU, hvilket giver en effekt på 54,9 %. Deltager i jobrotation Tabel 2 - Eksempel på udregning af effektmåling på beskæftigelsesfremmende indsats Forsørgelsesgrundlagrundlagrundlagrundlag Forsørgelses- Forsørgelses- Forsørgelses- uge 1 efter endt Uge 2 efter endt uge 3 efter endt uge 4 efter endt Forsørgelsesgrundlag Uge 5 efter endt 1 A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge Selvforsørgelse 2 SU SU SU SU SU 3 A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge 4 A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge A-dagpenge 5 Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse 6 Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse Sygedagpenge Sygedagpenge 7 Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse Selvforsørgelse For at begrænse arbejdsmængden er ene blevet samlet på kvartalsniveau, så hvis borgeren stopper et jobrotations i 1. kvartal 2012, måles forsørgelsesgrundlaget i 2. og 3. kvartal 2012. Dette betyder, at for nogle borgere vil der først blive målt på forsørgelsesgrundlaget nogle uger efter at jobrotationset er blevet afsluttet, men stikprøver har vist at metoden ikke påvirker det overordnede resultat i afgørende grad. Beskæftigelsesfremmende effekt Da der måles på forsørgelsesgrundlaget for 76 borgere i 13 uger, vil det samlede antal uger, hvor forsørgelsesgrundlaget måles, være 988. Hvis alle 76 borgere fik udbetalt A-dagpenge i perioden efter jobrotationen, ville Horsens Kommune netto have forsørgelsesudgifter for 2.628.080 kr. Ved at holde dette tal op imod det reelle forsørgelsesgrundlag, som borgerne havde efter jobrotationen, er det muligt at beregne besparelsen på forsørgelsen. I opgørelsen fokuseres der kun på udbetalt forsørgelse. Nettoudgifterne til jobrotation samt værdien af den øgede uddannelse til Horsens Kommunes ansatte bliver ikke inddraget i opgørelsen 3
Tabel 3 viser samlet set det efterfølgende forsørgelsesgrundlag for de 76 borgere, der i 2012 afsluttede et jobrotations på daginstitutionsområdet opgjort på ugeniveau. Der vises også en kommunalnettoudgift pr. uge for hver ydelse samt nettoudgiften i alt. Tabel 3 - Forsørgelsesgrundlag for 76 borgere i 13 uger efter endt jobrotation i 2012 Kommunal nettoudgift Ydelse efter jobrotation Antal Andel i uger % (2013 priser) pr. uge Nettoudgift i alt Kontanthjælp 26 2,6 kr. 1.473 kr. 38.298 Barselsdagpenge 22 2,2 kr. 2.660 kr. 58.520 Dagpenge - fuld ledighed 74 7,5 kr. 2.660 kr. 196.840 Dagpenge - supplerende 41 4,1 kr. 1.330 kr. 54.530 Dagpenge - løntilskud 57 5,8 kr. 2.312 kr. 131.784 Dagpenge - ordinær uddannelse 1 0,1 kr. 1.905 kr. 1.905 Dagpenge - vejledning og afklaring 27 2,7 kr. 2.652 kr. 71.604 Ferieledighed fra beskæftigelse 14 1,4 kr. 2.660 kr. 37.240 Ferieledighed fra ledighed 1 0,1 kr. 2.660 kr. 2.660 Revalidering 65 6,6 kr. - kr. - Selvforsørgende 476 48,2 kr. - kr. - SU 78 7,9 kr. - kr. - Sygedagpenge 106 10,7 kr. 2.396 kr. 253.976 Uger i alt 988 100 - kr. 847.357 Kilde: DREAM og daginstitutionsområdet Tabellen viser f.eks., at i 476 uger, svarende til 48,2 % af det samlede antal uger, har de forsikrede ledige opnået selvforsørgelse. Overordnet set viser tabellen, at den gennemsnitlige kommunale nettoudgift til forsørgelse for de 76 borgere, har været 847.357 kr. efter at de har afsluttet jobrotationen. Tabel 4 viser, at nettobesparelsen på forsørgelsesudgifterne for Horsens Kommune er 3.458.351 på 26 uger for de 76 forsikrede ledige.. Tabel 4 beregning af besparelse i forsørgelsesudgifter ved brug af jobrotation i 2012 Ydelse Kommunal netto udgift i perioden Ved fuld ledighed (988 uger * 2.660 kr. netto) kr. 2.628.080 Udbetalt forsørgelse i perioden efter jobrotation kr. 847.357 Sparet netto forsørgelse for Horsens Kommune kr. 1.780.723 4
Beskæftigelsesfremmende effekter for jobparate kontanthjælpsmodtagere Tabel 5 viser hvor stor en andel i % af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune der har deltaget i et beskæftigelsesfremmende tilbud, som har opnået selvforsørgelse at de har deltaget i tilbuddet. Tabel 5 Beskæftigelsesfremmende effekt af tilbud for jobparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune i perioden 1. kvt. 2012 1. kvt. 2013 Horsens 1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 1. kvt 2013 (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Vejledning og opkvalificering i alt Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud i alt Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik i alt 27,7 47,3 44,4 30,1 25,0 15,4 33,3 53,3 25,0 62,5 9,1 75,0 64,7 0,0 50,0 22,7 38,5 37,5 17,6 14,3 50,0 37,5 50,0 12,5 25,0 Kilde: Jobindsats Tabellen viser, at også for de jobparate kontanthjælpsmodtagere er privat og offentlig løntilskud er de mest effektive beskæftigelsesfremmende tilbud. Der er ingen data for voksenelever fra ledighed for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesfremmende effekter for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Tabel 6 viser hvor stor en andel i % af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune der har deltaget i et beskæftigelsesfremmende tilbud, som har opnået selvforsørgelse at de har deltaget i tilbuddet. Tabel 6 Beskæftigelsesfremmende effekt af tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune i perioden 1. kvt. 2012 1. kvt. 2013 Horsens Vejledning og opkvalificering i alt Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud i alt 1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 1. kvt 2013 5 (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) 3,6 13,1 10,2 8,0 7,2 36,4 50,0 18,2 20,0 55,6 12,5 0,0 66,7 25,0 33,3 Privat virksomhedspraktik 8,5 17,1 15,7 8,7 6,4 Offentlig virksomhedspraktik i alt Kilde: Jobindsats.dk 6,5 14,3 11,8 15,9 6,8
Også for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er privat og offentlig løntilskud er de mest effektive beskæftigelsesfremmende tilbud. Sammenlignes der med effekterne for A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er der en stor forskel på effekterne af vejledning og afklaring samt private og offentlige virksomhedspraktikker. Der er ingen data for voksenelever fra ledighed for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 6