Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse af kvalitativ data 6. Opsamling
Diskussion af jeres spørgeskemaer Tema for spørgeskemaet? (Hvad vil I vide noget om?) Hvorfor har I valgt de spørgsmål, I har valgt? Overvejelser over rækkefølge? Problemer med formuleringerne? Tænkt målgruppe?
Typer af skalaer Likert-skala: Bruger angiver grad af enighed i en udtalelse Semantic Differential Scale: Bruger angiver hvor vedkommende befinder sig mellem to yderpunkter
Likert-skalaer Priserne på mad i kantinen svarer fint til madens kvalitet (sæt kryds) Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig
Likert-skalaer Marker på nedenstående skala hvor enig du er i følgende udsagn (1 er meget enig, 5 er meget uenig): Priserne på mad i kantinen svarer fint til madens kvalitet 1 2 3 4 5
Likert-skalaer Alternative repræsentationer kunne f.eks. være en kontinuerlig linje med kategorierne Meget enig, Enig osv. markeret, men hvor folk blot skal sætte et kryds på en linje, og ikke i en boks
Ad 2) Spørg de studerende hvad de tror, man skal tænke på her - ulige antal valgmuligheder vs. lige antal valgmuligheder - fordele og ulemper? Mange valgmuligheder vs. få? Kontinuert vs. diskontinuert? Likert-skalaer Fremgangsmåde: 1. Lav en liste over korte udsagn, som kan undersøges (brainstorm) 2. Beslut jer for en skala - kontinuert eller diskontinuert? Antal valgmuligheder? 3. Vælg de bedste udsagn fra (1) ud, præciser dem og lav det færdige spørgeskema
Typer af skalaer Likert-skala: Bruger angiver grad af enighed i en udtalelse Semantic Differential Scale: Bruger angiver hvor vedkommende befinder sig mellem to yderpunkter
Semantic Differential Scale For hvert af de følgende sæt af egenskaber, placer et (og kun et) kryds imellem de to egenskaber, således at krydset er tættest på den af egenskaberne, du mener passer bedst på produktet Flot Klar Kedelig Irriterende Brugbar Dårligt designet Grim Forvirrende Farverig Behagelig Ubrugelig Veldesignet Er der noget i bemærker her, i forhold til hvordan modsætningsparrene er opstillet? (Forskelle i hvordan skalaen vender mellem positiv og negativ )
Semantic Differential Scale Stiller større krav til designeren af spørgeskemaet, eftersom der skal findes meningsfulde og relevante modsætningspar Likert-skalaer er mere almindelige, men SDS kan være en god afveksling - spørgeskemaet må gerne blande forskellige typer af skalaer
Formulering af spørgsmål Åbne spørgsmål: Spørgsmål der ikke har en række klart definerede svarmuligheder (f.eks. hvad synes du om den her stol? ) - egner sig bedst til kvalitative undersøgelser Lukkede spørgsmål: Spørgsmål der har en række klart definerede svarmuligheder (f.eks. hvad er dit køn?, hvor mange år har du kørt bil? osv.) Åbne spørgsmål kan selvfølgelig blive lukkede, hvis de suppleres med konkrete svarmuligheder
Formulering af spørgsmål Ledende spørgsmål: Spørgsmål, hvor personen der svarer, tvinges til at acceptere en række forudsætninger for at spørgsmålet giver mening (forudsætninger der ikke er alment accepterede)
Ledende spørgsmål Følgende eksempler er ledende spørgsmål, hvis vi betragter dem isoleret: Hvor gammel var du, da du havde din seksuelle debut? Hvorfor kan du godt lide at studere? Hvilket af følgende ølmærker er dit foretrukne? Spørgsmål til de studerende: Hvordan kunne man forbedre disse spørgsmål eller konteksten for dem, så de ikke længere var ledende?
Ledende spørgsmål I hvor mange år har du været seksuelt aktiv? 0-2 år? 3-5 år, 6-10 år? (osv.) Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg kan lide at studere (angiv på Likert-skala) - efterfulgt af...... Sæt kryds ved den eller de grunde, der betyder mest for dig, når du vurderer dit studium
Ledende spørgsmål For hvert af de følgende ølmærker, marker venligst hvor ofte du drikker hvert af dem (Angiv på skala fra Ofte til Aldrig ).
Formulering af spørgsmål Stræb efter så enkle spørgsmål som muligt: For komplekst: Hvordan vurderer du denne kontorstol i forhold til de kontorstole, du har brugt før? I stedet: Hvordan vurderer du denne kontorstol? Har du brugt andre kontorstole før? Hvordan var de? osv.
Interviews Ustrukturerede: Åbne spørgsmål, ideelle til indsamling af kvalitative data Strukturerede: Lukkede spørgsmål - ligesom et spørgeskema, men med en interviewer, der stiller spørgsmålene Semi-strukturerede: Nogle spørgsmål lukkede, nogle spørgsmål åbne
Semi-struktureret interview Fordele ved det semi-strukturerede interview: Indsamling af to slags data på én gang, både kvantitative og kvalitative - mulighed for flere typer analyse Undgår at forskeren overser elementer, han/ hun har glemt i spørgeskemaet Mere behageligt (uformelt) for den interviewede
Interviews Uanset om interviewet er struktureret eller ej, kan man selvfølgelig stille uddybende spørgsmål, hvis et spørgsmål ikke er blevet besvaret præcist nok... eller minde om et aspekt, som den interviewede har glemt at tage stilling til i sit svar
Interviews Hold egne tolkninger ude af spørgsmålene: Undgå f.eks. Du lader til at synes særlig godt om de røde stoledesigns. Hvordan kan det være? Spørgsmålene skal være så neutrale som muligt - den interviewede kommer let til at give intervieweren de svar, vedkommende tror intervieweren vil have
Analyse af kvalitatitive data De data man får fra kvalitative undersøgelser er meget omfattende, og det kan være svært dels at få et overblik, dels at repræsentere sine resultater på en overskuelig måde For at skik på sine data laver man en indholdsanalyse:
Analyse af kvalitatitive data 1. Identificer hovedtemaer i de interviews, selv-rapporteringer eller observationer, I har - ting eller diskussioner der går igen 2. Giv hovedtemaerne koder/navne, som I hurtigt kan bruge igen, og som gør det nemt at organisere data (på computeren) - f.eks. hvis I vil tælle hvor mange gange et bestemt tema forekommer
Analyse af kvalitatitive data 3. For interviews: Klassificer svar under hovedtemaerne 4. Rapportering: Rapporter hovedtemaerne og (eksempler på) svar der hører til hvert tema Se Ranjit Kumar (2011). Research Methodology: A Step-by-Step Guide for Beginners. Sage Publications, pp. 277-288
Opsamling Kvantitativ forskning - hvad kan vi måle/ tælle/lave statistik på Analyse af kvantitative data: statistik (deskriptiv eller analytisk) Kvalitativ forskning - eksplorativ forskning ( hvad foregår der egentlig? ) Analyse af kvalitativ data: indholdsanalyse, kategorisering