PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016
Program for workshop Tredelt oplæg Kort om rammer og organisering Modtageklasserne forandrer sig PPR opgaverne forandrer sig tilsvarende Debat om lokale muligheder og udfordringer
Situationen på Frederiksberg Til og med 2010 en såkaldt nul-kommune 2011-2013: I alt 51 flygtninge 2014: 65 flygtninge 2015: 142 flygtninge (kvote på 160) 2016: Kvote på 256 flygtninge 2017: Kvote på 281 flygtninge Herudover kommer en række familiesammenførte, som ikke tæller med i kvoten (anslået kvote x 1.5) Børn har frem til nu udgjort ca. 30 %
Uledsagede mindreårige flygtninge modtaget på Frederiksberg I alt har vi fra 2012 til juni 2016 modtaget 49 uledsagede mindreårige flygtninge i alderen 7 til 17 år Heraf 14 piger og 35 drenge
Hvem har ansvaret for at integrationen lykkes? Den kommunale integrationsopgave er et fælles anliggende og går på tværs af alle forvaltningsområder og udvalg Integrationsopgaven skal løftes i et samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet og den enkelte flygtning/familiesammenførte
Kommunerne er udfordrede Uforudsigelig arbejdsopgave både kvantitativt og kvalitativt Faglig kompleksitet Rekrutteringsproblemer Organisatorisk kompleksitet Politisk bevågenhed og aktivitet Samlet set giver det særdeles vanskelige vilkår for planlægning! Hvordan løser vi en umulig opgave?
Ny profil i modtageklasserne Kategori ½-1 år 1-2 år 3+ år Varighed
Modtageklasser (MK) før og nu Maj 2012 Maj 2016 Eleverne kom primært fra vestlige lande. MK 0 (0.-1. klasse) 8 elever 17 elever MK1 (2.-4. klasse) 8 elever 31 elever MK2 (5.-7. klasse) 12 elever 31 elever MK3 (8.-10. klasse) 12 elever 48 elever Eleverne kommer primært fra ikke-vestlige lande og har flygtningebaggrund I alt 40 elever 117 elever
Behov for udvidet lærerfaglighed Primære kompetencer tidligere: Andetsprogstilegnelse Forældresamarbejde Nu også kompetencer i forhold til: Øget relationskompetence og robusthed Tydelighed i klasserummet (STROF el. lign.) Interkulturelt forældresamarbejde, også med traumatiserede familier Traumatiserede børns behov Omfattende tværfagligt samarbejde (Familieafdeling, Jobcenter, PPR etc.)
Afgrænsning af læreropgaven Undervisningsopgaven Relationsopgaven Hvornår skal andre tage over? - Ledelse, psykolog, koordinator Behov for supervision? Behov for underretning?
Afdækning af vanskeligheder ifm. andetsprogstilegnelse og f.eks. dysleksi Konkret eksempel Den kompetente modtageklasselærer har brug for viden om procedurer og adgang til relevant samarbejde med støttesystemerne
Systematik og koordination er afgørende Overblik over handlemuligheder i akutsituationer Standarder for vurdering Mødematrix med netværksmøder Samtykkeerklæring
Ambitioner for PPR s betjening af de nye modtageklasser At bidrage til at lærere og pædagoger kan give en særligt udsat elevgruppe et kvalificeret undervisningstilbud At lave relevante pædagogisk psykologiske vurderinger af elever med komplekse problemstillinger med brugbare anbefalinger til pædagogisk praksis
Tværfagligt flygtningeteam på PPR Sikre at vi har specialiseret tværfaglig viden Gøre det lettere for eksterne samarbejdspartnere at være i dialog med os om elever og problemstillinger indenfor området Give bedre mulighed for vidensdeling
For få eller for mange indstillinger? Vi skal sikre, at der udarbejdes PPVer af de elever, hvor det er relevant Vi skal undersøge udviklingspotentialet Fra akutte til udviklingsstøttende indsatser - Supervision/sparring af lærere og pædagoger - Observationer i klasserne - Samarbejdsmøde med skoleledelsen
Behandling eller udviklingsstøtte? Skyldes et barns adfærd traumatisering, sociale omstændigheder/belastninger, opdragelse eller kulturelle forskelle? Flytte fokus fra traumebehandling til fokus på at støtte børnenes selvreguleringskompetence Kernen er at give børnene lov til og opmuntre dem til at følge den naturlige bane for deres følelsesmæssige chokreaktioner på vanskelige begivenheder uden at forsøge at censurere eller kontrollere disse reaktioner Susan Hart: Traumer set med barnets øjne
Udviklingsstøttende børnegrupper i en pædagogisk kontekst Teorien bag - Inspiration fra NUSSA- projektet, hvis teoretiske baggrund er den neuroaffektive udviklingspsykologi, der bygger bro mellem hjerneforskning, moderne udviklingspsykologi og tilknytningsteori - Inddragelse af narrative og systemiske tilgange - Inddragelse af et kropsligt og sprogligt perspektiv Dobbelt formål: At understøtte elevernes sociale og emotionelle udvikling med henblik på at skabe bedre forudsætninger for indlæringen samt at understøtte lærere og pædagogers relationskompetence
Planer for fremtiden Udvikle og evaluere gruppeforløbene På sigt tilbyde kurser, der kan klæde lærere og pædagoger på til at varetage gruppeforløb Tilbyde kurser til lærere og pædagoger i almenklasserne, der tager imod elever med flygtningebaggrund, fra modtageklasserne eller direkte Metodeudvikle i forhold til undersøgelsespraksis Udvikle samarbejdsmodeller i PPR, når flere skoler fremover skal tage imod elever med flygtningebaggrund Evt. etablering af nyt dagbehandlingstilbud Fokus på flygtningebørns trivsel og udvikling i daginstitutioner. Resilience forskning peger på betydningen af en tidlig indsats
Debat: Lokale muligheder og udfordringer Hvilke forhindringer og udviklingspotentialer får jeg øje på i min kommune, når vi vil støtte elevgruppen i modtageklasserne så godt som muligt? Hvad kunne vi med fordel gøre anderledes? Hvad skal jeg hjem og undersøge nærmere i vores praksis?