Kriseudvikling, jobcentre og kvalificering Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, B-SOSU, København 19.09.2012
KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen For beskæftigelsesindsatsen? For kvalificeringsindsatserne? 3
Konstateringer I: Flere tror ikke længere på fornuften af aktivering Aktivering et nybrud i AMP en i 1990 erne Aktivering del af dansk flexicurity Anbefales stærkt af EU (del af Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi), også uddannelse heri 4
Konstateringer II: Mange tror ikke på fornuften i kvalificering af folk, der er blevet arbejdsløse Kvalificering var en hovedingrediens i 1990 ernes aktiveringsindsatser Kvalificering af de stadigt beskæftigede har også været for nedadgående gennem flere år EU anbefaler stærkt livslang læring som del af flexicurity -indsatser 5
Velfærdsstaternes svar på globalisering og krise * Anglo-saksisk verden: flexibility - markedskræfternes frie spil - lavproduktive jobs - working poor / poor welfare * Kontinentaleuropa: security - sociale rettigheder knyttet til beskæftigelse - høj jobbeskyttelse - interne arbejdsmarkeder - underskud af servicejobs * Danmark/Skandinavien: Kombi af fleksibilitet og tryghed flexicurity 6
Den nordiske måde at sikre vækst og velfærd på: Makroøkonomisk politik Lønpolitik Kollektive aftaler og lokalt partssamarbejde Arbejdsmarkedets parter Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Off. hjælp og aktiv arbejdsmarkedspolitik
Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity (til slutningen af 00erne) Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed efterløn for 60-65 årige Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker aktivering kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests
Flexicurity på dansk i 2000 erne 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejdsmarked 30 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 11 procent i aktiv AMP hvert år
Det går bedre med et sikkerhedsnet 10
Ændringer af beskæftigelsespolitikken 2002-2010 Fleksibiliteten uforandret stærk Indkomsttrygheden delvist truet Beskæftigelsestrygheden delvist truet 11
Faldende kompensationsrater
Arbejdsløshedsforsikringens udbredelse UI coverage rate Percent of labour force 82 80 78 76 74 72 70 68 66 64 1995 2001 2005 2008
Dagpengeomlægning 2010 Besluttet som led i genopretningsplan juni-juli 2010 Forkortelse af dagpengelængden fra 4 til 2 år Begrænsninger i genoptræningsretten (krav om 52 ugers heltidsbeskæftigelse inden for 3 år) Vil resultere i pres på kommunale budgetter og indsatser 15
Afskaffelse af efterløn 2011 Begrundet i fremtidig demografi og velfærdskrise Vil øge presset på førtidspension, revalidering m.v. på kort sigt og kontanthjælp efter 2 år Vil øge arbejdsløsheden her og nu (jobskabelse mangler) Vil ikke give økonomiske besparelser her og nu men øgede udgifter i 2012 Men vil langsigtet give tryk på lønnen 16
Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere
Omfattende krise i de offentlige finanser? Flere og flere på offentlig forsørgelse? Ældrebyrden eksploderer fremover? Kæmpe hul i statskassen? Verdens højeste skattetryk? = MYTER i tiden 18
Udvikling i overførselsindkomster 2004-2011 Antal fuldtidspersoner 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 19 65%
1.000.000 Antal fultidspersoner på overførselsindkomst 900.000 800.000 700.000 Axis Title 600.000 500.000 400.000 300.000 Efterløn Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge 200.000 100.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 20
Arbejdsstyrkeprognose for perioden 1980-2026
Det lange sigt visse problemer
Den forsvundne fuldmægtig Aldersfordeling blandt de privat og offentligt beskæftigede, 2008. Kilde Finansministeriet (2008), side 50
Eller rettere skolelærere og sosu ere! Andel ansatte over 50 år inden for jobfunktioner og sektorer
Demografien + pensionssystemet faktisk lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter 1970. Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget
Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
Fremtidens pensionister ofte forsørgere!!! Indkomstskat af pensionsudbetalinger Pensionstillæg modregnes Folkepensionens grundbeløb mindre end SU Balancepunkt for enlig 2012: 181.200 kr. Så er indkomstskat > folkepension altså: overskudsforretning (plus moms, afgift, ejend.skat >30.000 til service)
Det står heller ikke så galt til Problemet i DK er ikke gældskrise i den offentlige sektor Pensionsopsparing 3.100 mia. Den norske oliefond på 3.500 mia. Ca. halvdelen af danske pensioner er udskudt skat Staten den mest solvente i EU. Låner til negativ realrente Private sektors opsparingsoverskud = 190 mia. i 2011. Samlet 819 mia. kr. (=1/2 BNP)
Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,7 mia. kr = 1,9 pct. BNP
Aktuelt: Kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Ikke sandt: Den nordiske velfærdsmodel!!! Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover (+ Frankrig og UK) = Den mest bæredygtige økonomiske fremtid
Jo men hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 32
OECD. Taxing Wages. 2011
Økonomiske udsigter på langt sigt
Det offentlige: fra forvaltning til forretning? Fra vækstscenarie til lavvækst Fra velfærdsværdier til nytte-betragtninger Fra monopoler til konkurrence (og på sundhedsområdet) Fra lukkede institutioner til synlige måleresultater Fra de ansattes selvstyring til ledelses- og bruger-styring? 36
Politikudviklinger Fra REFORMER til programmer og projekter Aktive politikker Firmatisering Value for money Planlægning Evaluering, Kontrol 37
Nye ledelsesstrategier NPM som forvaltningspolitik NPM som ledernes værktøjskasse NPM som opgør med de fagprofessionelle: forvaltningstiltag kan synes at true det faglige 38
Typer af offentlig sektor egenskaber Autoritetsstat Forhandlingsstat Markedsstat statens rolle overhøjhed part markedsagent påvirkningsinstrumenter styring forhandling udbud konfliktløsningsmekanisme magt forståelse konkurrence borgernes rolle undersåt part købere/efterspørgere kvalitetsbegreb myndighedsbestemt fælles normer individuel tilfredshed 39
VK s medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer 40
Kontrolresultat for fagprofessionelle: manualisering Truer potentielt faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden Skaber let etiske dilemmaer
Fremtidens medarbejdere? Nej: dansk afvigere, kreative individer 42
Den vigtigste arbejdskraft fremover er vedvarende værdifuld bliver relativ sjælden kan vanskeligt kopieres er vanskelig at erstatte 43
Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 44
De ansatte i en følt klemme Mellem ledelse og brugere/borgere Mellem forvaltningskrav og egne værdier Mellem arbejdspladsen og faget Mellem det målelige og det påkrævede 45
S-R-SF-regeringens medicin? Effektiviseringer/besparelser Lavvækst i det offentlige (i 10 år?) Afbureaukratisering men hvordan? 46
Ledige og offentlige indsatser FØR: - de mange arbejdsløse var produkt af markedsystemet NU: - markedet og de beskæftigede er offer for folks manglende villighed til at tage arbejde FØR: - velfærdsstaten var svær at finansiere og udvikle p.g.a. økonomi- og markedsudviklinger NU: - markedet bliver offer for velfærdsstatens byrder og skævvridninger 47
Kommunerne fik fra 1.8.2009 Overdraget det fulde, formelle ansvar for beskæftigelsespolitikken Overdraget aktiveringsfabrikkens medieopmærksomhed Overdraget et politisk og et økonomisk ansvar for beskæftigelse, ledighed og kvalificeringsindsatser for ledige Overdraget ansvar for, at aktivering virker (krav om evidensbaseret effektvurdering og evaluering) 48
Politisk revision af aktivering november 2010 Ny refusionsmodel (50 %) Skal bringe 1 mia. kr. mere i statskassen: 525 mio. kr. ved ændret refusion 389 mio. kr. ved prisloft på selvvalgt uddannelse 86 mio. kr. på puljer i øvrigt Nedsættelse af gennemsnitlig aktiveringsudgiftsloft pr. ledig fra kr. 18.500 til 13.700 pr. år (driftsloft) Afskaffelse af refusion for administrative udgifter til anden aktør fra. 1.1.2011 Mindre god aktivering uddannelse gjort uattraktiv 49
Andel i beskæftigelse 6. mdr. efter aktivering (%) iflg. vismændene 50 45 40 35 30 25 20 A-dagpenge Kontant- og starthjælp 15 10 5 0 Ordinære uddannelsesforløb Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik
Ordinær uddannelse i aktivering 1998 36 % 1999 38 2000 31 2001 25 2002 19 2003 15 2004 14 2005 14 2006 12 2007 11 2008 10 2009 6 Danmarks Statistik, undertabelmateriale Statistisk Tiårsoversigt 2010
Beskæftigelsespolitikken siden 2003 Indholdsmæssigt: * prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet inkl. udvidelse af målgrupper og sygefraværsindsats (fra 2007) * aktivering neddroslet og blevet til adfærdspolitik Procesmæssigt: * arbejdsmarkedets parter screenet ud til fordel for centrale og decentrale (kommunal)politikere * koordination med andre aktørgrupper/sektorer svag Styringsmæssigt: * skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret styringen centraliseret) 52
Vertikale styringsproblemer - Uklar rollefordeling mellem stat og kommuner: hvem har ansvaret for ledighedsudviklingen fremover politisk, administrativt, økonomisk? - Det kommunale selvstyre er ved at blive suspenderet: ministeren har direkte indgrebsmuligheder - Refusionssatser har fået kommunerne til at skele til kommunekassen frem for til arbejdsmarkedspolitiske behov - Staten har indført manualisering af arbejdet i jobcentrene: standardiserede metoder, målinger, tidsrøveri og øget bureaukratisering 53
Ledelse hvordan?
De-professionaliseringstendenser Arbejdsbetingelser og faglighed under forandring standardisering mod mere administrative funktioner i jobcentrene Nye medarbejdere med andre kompetencer Andre aktører tager over Vanskeligere for kommunerne at beslutte og implementere. De-kvalificering rammer også kvalificeringsbestræbelserne
Arbejdsmarkedspolitiske hensyn Produktive kapaciteter Effektivisering af arbejdsmarkedet Velfærdskapaciteter Retfærdig behovsdækning Evolutionære kapaciteter Udvikling af potentialer
Kvalificering er afgørende Kvalificeret og motiveret arbejdskraft den fremtidige konkurrenceparameter Kvalificering af ledige nu er forudsætning for at dække fremtidigt arbejdskraftbehov Kvalificering afgørende for vingernes tryghed for arbejdskraften Kvalificering afgørende for indkomst, status og livskvalitet for den enkelte Kvalificering afgørende for, at demokratiet bliver levedygtigt 57
Vingernes tryghed Projekt kompetenceløft for alle: livslange og livsvide uddannelsesindsatser Ansvarliggør jobcentrenes politikdannelse og implementer i.h.t. arbejdsmarkedspolitisk fornuft (offensiv AMP) Styrk arbejdslinjen og modvirk ressourcefattigdom Forebyggelse og funktionsduelighed hører sammen også på sosu-området Indsatser for ledige og for beskæftigede kædes sammen (jobrotation) Vær forsigtig med brugen af andre aktører 58
SVÆRMINTELLIGENS: Løsning på kollektivt handleproblem Forståelse Koordination Kooperation
Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 60