1 Deltagere Hovedstadens almennyttige Boligselskab (HAB) og Hovedstadens almennyttige Boligselskab II (HAB II) Ole Ekenberg (HAB) Camilla Hegnsborg (HAB) Jesper Herget (HAB II) Per Jørgensen (HAB II) Lars Frank Jensen (DAB) Københavns Kommune Morten Boje (Teknik og Miljøforvaltningen) Jørgen Stein (Teknik og Miljøforvaltningen) Anne Mette Friis Pedersen (Teknik og Miljøforvaltningen) Peter Zeller (Teknik og Miljøforvaltningen) 1. Opfølgning på styringsdialog og aftaler fra 2011 a. Status på sidste års aftaler Københavns Kommune har med e mail den 8. maj 2013 fremsendt eksempel på, hvordan en politik for dispositionsfonden samt en screeningsoversigt kan udformes. b. Status for levering af sær og puljeboliger DAB fortalte at det går fremad med levering af de aftalte 16 særboliger og 14 puljeboliger. Status er, at HAB mangler at levere 3 særboliger, medens HAB ll har opfyldt deres levering. HAB har leveret 3 ud af 6 puljeboliger og HAB ll har leveret 6 ud af 8 puljeboliger. DAB regner med at leverede resterende sær og puljeboliger inden for tidsrammen. Hvis i HAB og HAB ll skal ske friholdelse for boligocial anvisning, jf. udlejningsaftalen, skal de have opfyldt aftalen for sær og puljeboliger. 2. Organisationens ledelse og drift a. Økonomi/drift
2 Kommunen havde ikke væsentlige bemærkninger til de to boligselskabers økonomi og driftsbudgetter. HAB fortalte om deres fokus på renovering af ejendommene fra 1940 1954, bl.a. Enghusene I og II, Husumvold og Frydenspark, hvor der også fokuseres på energi, kloaker og altaner/terrasser. For alle afdelinger bliver der fast udarbejdet tilstandsrapporter, og organisationerne ser på henlæggelserne. De fleste afdelinger er godt med, når det gælder renovering. HAB gav dog udtryk for, at det kan være lidt svært at overbevise lejerne om det gode i at energirenovere, særligt vedrørende solceller m.m. Kommunen fortalte om 25 mio. kr., der er afsat til forsøg med energirenovering (boligorganisationerne er efterfølgende orienteret i juli 2013). HAB ll fortalte, at renoveringen af Murergården og Gullandsgården med nye køkkener og altanbunde har fyldt meget. Der er i begge afdelinger brugt mange kræfter på boligsociale helhedsplaner. Det er derudover vanskeligt at få gang i beboerdemokratiet, det gælder især i Lundtoftegården. b. Udvikling i antallet af udsættelser i boligselskaberne DAB oplyste, at der har været en stigning i udsættelserne, men at de nu er faldende. For 2011 var der 9 udsættelser, heraf 5 i HAB og 4 i HAB II og i 2012 var der 12 udsættelser, heraf 8 i HAB og 4 i HAB II. En udsættelse skyldtes adfærd i HAB og resten lejerestancer i begge selskaber.. c. Håndtering af støtten til de boligsocialt anviste HAB og HAB II oplyser, at afdeling Frydenspark samarbejder med Socialforvaltningen om de boligsocialt anviste, hvilket fungerer godt. DAB har ansat en medarbejder til at hjælpe med bl.a. gældsrådgivning. DAB og boligselskaberne skal finde ud af, hvordan der bedst hjælpes med de forskellige sociale tiltag. Der var stor ros fra kommunen for arbejdet.
3 Både i HAB og HAB ll er der ulovlig fremleje af lejligheder. I Frydenspark er der tillige eksempler på ulovlig adfærd som handel med ulovlige stoffer. Der arbejdes på at bringe de ulovlige fremlejninger m.v. til ophør. d. Anvendelse af sociale klausuler i renoveringsprojekter De to boligselskaber gav udtryk for, at de fandt det svært at bruge sociale klausuler. De gør hvad de kan og HAB har selv ansat en elev og begge selskaber er i øvrigt positiv indstillet. Kommunen fortalte, at den stiller som krav, at der beskæftiges lærlinge, ansættes lærlinge, når der skal udføres anlægsarbejder i kommunens regi. Kommunen opfordrede fortsat HAB og HAB II til at bruge partnerskabsaftalen mellem BL og Dansk Byggeri. e. Deltagelse i fællesanvisningen af ungdomsboliger HAB vil overveje spørgsmålet om deltagelse i fællesanvisningen. HAB ll har 2 boliger, der kan meldes til fællesanvisningen. 3. Afdelingernes ledelse og drift a. Afdelinger i HAB med væsentlige problemer og/eller kritiske nøgletal, jf. styringsrapporten for boligorganisationen De høje fraflytningstal i Husumvold skyldes renovering af afdelingen der starter den 1. april 2013. Røde Møllegård l, ll, og lll har lave henlæggelser, hvilket ifølge DAB skyldes, at der inden for de sidste 10 år er foregået en løbende renovering af afdelingerne. Afdelingerne mener, at de henlægger tilstrækkeligt. Der er udarbejdet 10 årige drifts og vedligeholdelsesplaner. Røde Møllegård lv har også lave henlæggelser. Afdelingen er nået knap så langt med renoveringerne. De sidste nødvendige renoveringer skulle kunne dækkes af henlæggelserne. Det blev aftalt, at når der er indhentet priser på de sidste renoveringer af Røde Møllegård l, ll, lll og lv drøftes henlæggelsesniveauet igen til næste år.
4 Afdelingen Gullandsgården bidrager i dag med 22 øremærkede lejemål til bevægelseshæmmede/handicappede. Afdelingen bidrager gerne yderligere med løsninger til interne bytninger/flytninger, hvor et behov for f.eks. et stuelejemål grundet bevægelseshæmmelse opstår. Dette vil kunne spare dyre udgifter til elevator, men kræver kommunens fleksibilitet og medvirken til løsningen. Teknik og Miljøforvaltningen vil informere Socialforvaltningen. Det blev drøftet, om beboerne ved renovering skal genhuses, eller om beboerne kan blive i lejlighederne under renoveringen. Det må bero på en konkret vurdering, men kommunen oplyste, at det i en række tilfælde vil være en fordel også økonomisk at genhuse beboerne. b. Afdelinger i HAB ll med væsentlige problemer og/eller kritiske nøgletal, jf. styringsrapporten Problematikken om de kommunale tilbagekøbsdeklarationer på Henriksgården og Murergården blev drøftet. Henriksgården hjemfalder til kommunen i år 2035 og Murergården i år 2044. Frikøbsbeløbene udgjorde i februar 2013 ca. 202 mio. kr. for Henriksgården og ca. 134 mio. kr. for Murergården. Henriksgården har et stort renoverings og fremtidssikringsbehov. Kommunen oplyste, at der er fokus på de udsatte områder såsom Valby/Vigerslev, Amager og Kongens Enghave. Kommunen vil kigge nærmere på området omkring Kulbanevej og ønsker i den forbindelse et møde med Henriksgården i marts 2013. (Mødet er efterfølgende afholdt og det er aftalt, at dialogen om en fremtidssikring af afdelingen fortsættes). Kommunen påpegede, at Henriksgården har for lave henlæggelser (110 kr./m2). Henlæggelserne skal snarest muligt forhøjes, så de modsvarer behovet for vedligeholdelse. Murergården har højere henlæggelser (218 kr./m 2 ), har stadig har belåningsmuligheder (indtil år 2021) og er i bedre stand end Henriksgården. Det aftaltes at tale videre om denne ejendom til næste år, senest til næste styringsdialogmøde.
5 Kommunen pointerede, at boligerne skal holdes i den stand som er gældende for almene boliger. Det betyder, at de skal være i orden rent vedligeholdelsesmæssigt. c. Budgetlægning og tab ved fraflytning På spørgsmålet om SOF betaler deres del ved fraflytning, svarede boligselskaberne, at det gør de. HAB angav, at indskuddet er hævet til 200 kr./m 2, og at de påtænker at hæve det yderligere. d. Revisionsprotokollat Sikkerhed for henlagte midler Revisor bemærker: For afdelingerne Frydensparken, Husumvold, Kirsebærhaven, Røde Møllegård I og Enghusene II er forbedringsarbejder og eventuelt akkumuleret underskud ved regnskabsårets udløb finansieret bl.a. af afdelingernes henlagte midler. Dette indebærer, at afdelingernes henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse er delvis illikvide, hvorfor akutte behov for anvendelse af henlæggelsesmidlerne efter deres formål kan nødvendiggøre lånefinansiering. Selskaberne oplyser, at der ikke er tale om store beløb, og at begge selskaber kan træde til, hvis der bliver brug for det. 4. Byggeri, renovering og energitillæg a. Se afsnit under 2 og 3 b. Se afsnit under 2 og 3 c. Opførelse af nyt byggeri HAB II er positive overfor at opføre nyt byggeri, hvis der er tale om en spændende grund og ca. 100 boliger, men giver samtidig udtryk for, at det er svært at overskue. HAB er positiv over for opførelse af et plejecenter. Selskabet vægter generelt helhedsplaner frem for nybyggeri og mener, at der er grænser for, hvad et lille selskab ellers kan bære af nybyggeri. Boligselskaberne har været i dialog med Sundheds og Omsorgsforvaltningen om at bygge nyt.
6 Kommunen kvitterede for indsatsen for at bygge nyt. d. Energi i nybyggeri og renovering Boligselskaberne gav udtryk for, at det er vanskeligt at komme i gang. Der blev drøftet forskellige muligheder. Klimasikring, afledning af vand, indvendig isolering m.m. HAB vil undersøge muligheden for at lave indvendig isolering i en opgang. Kommunen oplyste om mødet den 4. april 2013, der afholdes for boligorganisationernes byggechefer om klimasikring. Tilsvarende møde kunne overvejes afholdt om solceller. 5. Øvrige punkter a. Affaldsordning Boligselskaberne gav udtryk for, at de var utilfredse med, at de også skulle betale affaldsafgifter, når de selv bortskaffede affaldet. Center for Bydesign vil viderebringe dette til Center for Miljø. 6. Aftaler og mål for det kommende år 1. Henlæggelsesnivauet for Røde Møllegård l, ll, lll og lv drøftes ved næste styringsdialogmøde, jf. pkt. 3a. 2. Henriksgårdens henlæggelser til drift og vedligeholdelse frem til 2035 skal drøftes i 2013, jf. pkt. 3b. 3. Murergårdens henlæggelser til drift og vedligeholdelse frem til 2044 skal drøftes senest ved næste styringsdialogmøde, jf. pkt. 3b. 4. Det aftaltes at Center for Bydesign vil viderebringe utilfredsheden med, at boligselskaberne skal betale affaldsafgifter, når de selv bortskaffer affaldet, til Center for Miljø. 5. Afdelingen Gullandsgården bidrager gerne med løsninger til interne bytninger/flytninger, hvor et behov for f.eks. et stuelejemål grundet bevægelseshæmmelse opstår. Dette vil kunne spare dyre udgifter til elevator, men kræver kommunens fleksibilitet og medvirken til løsningen. Center for Bydesign vil informere Socialforvaltningen.
7 7. Eventuel Kommunen spurgte, hvorfor de to boligselskaber ikke havde slået sig sammen til et boligselskab, idet dette ville give nogle flere muligheder. HAB II svarede, at de ikke ville påføre HAB hjemfaldsproblematikken og de heraf følgende økonomiske udfordringer, samt at de to afdelingen har forskellig opfattelse af nybyggeri. Begge boligselskaber var enige om at de havde et godt samarbejde.