Små børns kulturlige, naturlige og dynamiske bevægelsesudvikling
Gennem kroppen sluses kroppen ud i verden, og verden ind i kroppen. (Liv Duesund)
Små børn og læring Læring og udvikling af 1-6 årige børn er særlig synligt gennem kontinuerlige forbedringer i deres evne til mestre kroppen og beherske færdigheder. Kropslighed og kommunikation (sprog) er fænomener, som altid er tilstede og som går på tværs af eksempelvis alle lærerplanstemaerne i børnehaven.
Medfødte evner til kommunikation mennesker er de 3 første års tilknytning afgørende for muligheder for fremtidig udvikling og læring. Barnet har medfødte evner til kommunikation (gråd, øjenkontakt den fine ansigtsmuskulatur Det er især den fysiske berøring og øjenkontakten, der udløser det biologiske tilknytningsprogram. Det lille barn er afhængigt af stabil og naturlig berøring dagen igennem. (Bowlby, Stern Metode: fx Marte Meo) University College Syddanmark, 10. april 2013
Ved interaktion med omsorggiver lærer barnet Basal tillid At kunne koncentrere sig At kunne fordybe sig At opleve det samme fra mange vinkler At danne og udveksle erfaringer og følelser At danne meningsfulde helheder (forestillinger) At kunne forudse At kunne indleve sig At planlægge University College Syddanmark, 10. april 2013
Harlow s abeforsøg Problemer med børn der havde manglet kropskontakt førte til forskning fra 1940érne og frem fx den amerikanske psykolog Harlow i 1950érne. Denne forskning skabte nye erkendelser og var medvirkende til at gøre op med gamle traditioner. University College Syddanmark, 10. april 2013
Betydning af stimulation af kropssanserne Fra 2 års alderen dannes et utal af hjerneceller, så de ved 2 år udgør ca. 20% af hjernens samlede vægt. Hos abeunger, som ikke får lov til at røre moderen, kan ses at kun 2/3 af disse forbindelser dannes. Der sker en fejlprogrammering af det limbiske system, som giver et ustabilt og umodent nervesystem. Hormonet Oxcytocin udløses ved berøring, hvor vi er i ro og i positiv samspil med andre virker nedbrydende på stresshormoner. (fysiologiprofessor Kjerstin Moberg )
Mangel på stimuli af kropssanserne Nedsat vågenhed og dermed nedsat aktivitet i frontallapperne i pubertet og voksenliv med impulsdrevet og ukritisk adfærd til følge. Manglende vækst, da hjernen ikke aktiverer fordøjelsessystemet med kolik og spiseforstyrrelser til følge. Tidlig omsorgssvigtede spædbørn har næsten altid ernæringsproblemer. Nedsat immunforsvar da berøring stimulerer produktion af celler, som skal nedkæmpe infektioner.
Sanseoplevelser/nysgerrighed som Lugtesansen Smagssansen Høresansen auditive Synssansen visuelle Balancesansen vestibulære drivkraft Muskel- og ledsansen propriceptive Følesansen taktile
Balancesansen/vestibulær sansning Kaldes Ligevægtssansen og har betydning for grundspændingen i vores muskler (tonus), og kompenserende bevægelser med hoved, krop og lemmer opstår som følge heraf. Forbindelse til øjenbevægelser, så vi kan se uden flimmer. Påvirker vågenhed (arousel) og er stærk forbundet med vores følelser (limbiske system).
dybdesensibilitet/propriceptiv sansning Receptorer i muskler, ligamenter, sener, led og hud. Stimuleres ved kontraktion, fleksion, ekstension og approksimation. Informerer om hvilken stilling de forskellige kropsdele indtager i rummet, timing, kraft, hastighed i musklernes arbejde. Betydning for koordination og timing, kropsbevidsthed og motorisk planlægning.
Følesansen/taktil sansning Receptorer i alle hudlag, som registrer tryk, overfladestruktur, temperatur, smerte og bevægelser i hårlag. Betydning for emotionelle og sociale udvikling og at kunne begribe verden.
Somatosensorisk sansning Kombinationen af taktile og vestibulære-proprioceptive sansninger skaber grundlag for motorisk sikkerhed og det at kunne erobre verden.
Zonen for nærmeste udvikling Kan Kan med hjælp Kan ikke University College Syddanmark, 10. april 2013
Neuromotorik og psykomotorik Neuromotorisk udvikling er et udtryk for modning af motoriske færdigheder især ud fra nogle medfødte strategier. Psykomotorisk bevægeudvikling er noget, der konstrueres af den historiske tid og den kultur, børn lever i, og af de individuelle situationer, de kommer til at opleve. (Engelsrud, 2007)
Evnen til at bevæge os har vi som nedarvede anlæg. Hver bevægelse skaber nye forbindelser i hjernen og kickstarter ny udvikling.
Fra automatiske reaktioner til mangfoldighed Vitale motoriske reaktioner Primære motoriske reaktioner Erhvervede motoriske reaktioner
Motorisk læring og udvikling handler om at tilegne sig en øget mangfoldighed af handlestrategier eller programmerings-regler for fleksibelt og varieret at mestre sin krop i en foranderlig verden, hvor tyngdekraften dominerer. (Gjesing, 2006) Motorisk læring
Motorisk læring i faser Forståelse af færdigheden Tilegnelse af færdigheden Automatisering af færdigheden Generalisering af færdigheden
Den der arbejder lærer noget! De ting, vi skal lære for at kunne gøre dem, lærer vi ved at gøre dem. (Aristoteles, 384-322 f.kr.)
Kropsskema og kropsbevidsthed Krops-skema er det tavse rumskema indlejret i primært højre hemisfære. Baggrund for førsproglig aktivitet med kroppen i rummet, inden der er udviklet begrebet og betegnelser for disse forhold. Kropsbevidsthed udvikles, når venstre hemisfære tager over, og sprogudvikling begynder. Videreudvikles på kropsskema til kognitiv bevidsthed og viden om kroppen.
Motorisk udvikling i forløb på jagt efter NUZO og kvalitet!
Udvikling af grovmotorisk kontrol Fra at kunne stabilisere kroppen eller bevæge sig først på stabilt underlag til at kunne på ujævnt og ustabilt underlag. Fra at holde balancen med stabil støtte til at kunne med bevægelig støtte. Fra at holde balancen med en stor understøttelsesflade til at kunne nøjes med lille understøttelsesflade, at kunne hæve kroppens massemidtpunkt højere op end underlaget.
Udvikling af balance kontrol Fra at kunne stabilisere kroppen eller bevæge sig først på stabilt underlag til at kunne på ujævnt og ustabilt underlag. Fra at holde balancen med stabil støtte til at kunne med bevægelig støtte. Fra at holde balancen med en stor understøttelsesflade til at kunne nøjes med lille understøttelsesflade, at kunne hæve kroppens massemidtpunkt højere op end underlaget.
Mennesket og dets redskaber At række ud og gribe fat er en vigtig indikation af potentiale for udvikling, når verden trækkes ind i kroppen i form af sanseoplevelser stimuleres hjernen. Fra ca. 9 mdr. begynder de fleste børn at have fornemmelse for at bruge redskaber. Jo flere bevægelsesmæssige erfaring vi får med brug af hænderne jo mere specialiserede bliver vi.
Udvikling af håndmotorik Ramme og skubbe til ting med hænderne Gribe om mindre ting Slippe dem igen Kaste dem Gribe om mindre ting inde i hænderne Gribe om mindre ting kun med fingrene Gribe om mindre ting, mest med 3.,4. og 5. finger Inddrage 1. og 2. finger i grebet Gribe små genstande med kun 1. og 2. finger i et pincetgreb Tage fat om redskaber med indad-drejede arme og hænder Tage fat om redskaber med udad-drejede arme og hænder Bruge én hånd til at gribe med Bruge to hænder til at manipulere med Udvikle specialisering af hænderne - dominans
Indad- og udad-drejede greb
Boldfærdigheder mmm Fra at gribe og kaste/trille med bred balancemæssig understøttelsesflade til at kunne med lille understøttelsesflade, til at kunne i bevægelse Fra at gribe og kaste stor bold i en totalbevægelse til at kunne kaste og gribe med hænderne. Fra at gribe og kaste lille bold med begge hænder til at kunne med en hånd. Kvaliteten i et kast ligger i at kunne frembringe den rette kraft og retning. Kvaliteten i grebet ligger i at kunne time og koordinere bevægelser efter fart og retning på bolden. Graduering ligger i boldstørrelse, overflade og tyngde, afstande, grad af balance og kraft.
Betydning af kontekst
Op at stå for at nå! Ændre på omgivelserne og opgaven
De levende hænders støtte
Rum og bevægelse
Hey jeg kan om kinæstetiske læringsrum
www.legetek.dk
Litteratur Gjesing, Gudrun og Hostrup, Lise Kulturlig, naturlig og dynamisk bevægelsesudvikling (2010) in Ergoterapi og børn, Munksgaard Danmark Østergaard, Helle (2010) Motorisk usikre børn, Munksgaard Danmark Mortensen, Ilse Marie (2007) Inkluderende pædagogik i et kropsligt perspektiv in Hersind, Mia (2007) Kropslighed og læring i daginstitutioner kap.10, Billesø og Baltzer Moser, Thomas red. (2012) Kropplighed i barnehagen, Gyldendal