1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011
2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af forebyggelsesprojektet Ringstedforsøget. Videnskaben viste, at man ved at fokusere på sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser forebygger mere effektivt end i traditionel undervisning og oplysningskampagner. Vi har via en videnskabelig udfærdiget evalueringsrapport kunnet konstatere en væsentlig nedgang i børn og unges risikoadfærd, når de blev konfronteret med deres egne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og efterfølgende fik lov til selv at diskutere sig frem til årsagerne til disse overdrivelser og misforståelser. Børn og unge søger risikobetonede udfordringer Børn og unge tror, der er langt flere rygere end der i virkeligheden er! Ringstedforsøget viste endvidere, at børn og unge oplever det som statusgivende at lave risikoadfærd. Man er smart, når man gør noget, som ikke alle tør, eller når man viser, at man tør eksperimentere, eller i det mindste ved sin adfærd giver udtryk for, at man gør noget, som ikke alle tør (alkohol, kriminalitet, seksualitet osv.) Når børn og unge giver udtryk for, at de udøver denne form for adfærd, selv om de ikke gør det, eller at de gør det i væsentlig mindre grad, end de reelt giver udtryk for, er de med til at danne myter om deres villighed til at lave risikoadfærd, og dermed den fejlagtige opfattelse af, at de fleste gør det! Den spejling børn og unge foretager i hinandens adfærd, som sker på baggrund af misforståelser og fejlfortolkninger, er med til at de selv laver risikoadfærd måske mere end de selv har lyst til.
3 Hvad er det, vi får børn og unge til at reflektere over ved metoden Jeg er sej når jeg siger nej? Erkendelsesprocessen Børn og unge finder ud af, at det de gik rundt og troede om andre, ikke er sandt. Citater fra børn i 5. klasse: Vi ligner hinanden, så hvis jeg ikke gør det, hvorfor skulle så de andre gøre det? Når de fleste ikke synes, det er smart at lyve, bagtale og overdrive, hvorfor så gøre det? De er ikke værre end os, selvom de bor i en storby. De fleste har ikke prøvet at ryge, lave hærværk eller stjæle. Jeg ved nu, at de fleste ikke stjæler, så hvis jeg ikke har lyst til det, så er jeg lige som de andre. Når børn i 5. klasse har arbejdet med årsagen, hvad tror jeg om andre, og hvad gør jeg ved alle disse myter, ja så styrkes erkendelsesprocessen og bevidstgørelsen. Barnet/den unge gør på den måde op med hvilke risikofaktorer, man er indstillet på, samt hvilket fundament man træffer sin beslutning på. Er det faktuel viden eller sker det på baggrund af sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser? Barnet/den unge har nu en faktuel viden om, hvad de fleste børn og unge gør og ikke mindst afstår fra. På den måde udstyrer vi den unge med en værktøjskasse, de kan bruge, når de støder på forskellige udfordringer i deres ungdomsliv og ikke mindst i festmiljøet.
4 Risikoadfærd er adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller andre, f.eks. brug af tobak og alkohol, kriminalitet, aggressiv trafikadfærd og mobning. Sociale overdrivelser har den konsekvens, at man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det faktisk er tilfældet. Kendskabet til hinanden har dog indflydelse på størrelsen af overdrivelserne. Flertalsmisforståelser opstår, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der mener eller gør det. Den fysiske afstand mellem mennesker får indflydelse på graden af misforståelserne. Eleverne skal konfronteres med egne overdrivelser og betydningen af dem. Det er det enkelte barns erkendelsesproces, som er det centrale.
5 Den praktiske udøvelse i klassen Inden selve klassebesøget har klassens lærer modtaget et spørgeskema omkring børnenes mening om egen og andres cigaretrygning. Det er svarene på disse, der ligger til grund for påvisningen af børnenes meget overdrevne mening omkring andre. Undervisningen i klassen: Gennemgang af klassens svar på spørgeskema Første gruppearbejde: Hvorfor har vi troet noget andet, end det som er tilfældet? Plenum med opsamling af resultaterne af det første gruppearbejde samt prioritering af udsagnene Andet gruppearbejde: Hvordan kan vi undgå misforståelser? Plenum med opsamling af resultaterne af det andet gruppearbejde samt prioritering af udsagnene Tredje gruppearbejde: Konkrete forslag til en klassekontrakt om rygning Plenum om klassekontrakt. Klassekontrakten underskrives af eleverne Forældredelen: Om aften samles alle forældre på 5. årgang, hvor de orienteres om, hvilke værktøjer deres børn nu er i besiddelse af til fravalg, og de opfordres til at følge op på undervisningen ved selv at overveje, hvordan de taler og agerer overfor deres børn.