Ansvar & opgaver i ungeindsatsen

Relaterede dokumenter
Hvem har ansvar og opgaver i ungeindsatsen? en oversigt

Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Lovtidende A Udgivet den 2. juli Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni Nr. 840.

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

N O TAT. Implementering af ungepakken

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Bedre veje til uddannelse og job

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Lovtidende A Udgivet den 2. juli Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1.

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

Uddannelsestal Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Lovtidende A. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Fællesadministrationen

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Oplæg om Ballerup Kommunes Ungeområde

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

Kapitel 1. Område og begreber

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Indsatsbeskrivelse for unge årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Der afsættes en pulje på landsplan i perioden Puljen kan søges m.h.p. på lokale forsøg på området.

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år Mål for vejledning 1. Vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til,

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Indsatsbeskrivelse for unge årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

UU s opgaver. UU Aarhus og Samsø læs mere på

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Transkript:

Ansvar & opgaver i ungeindsatsen Beskæftigelsesregion Midtjylland

Indholdsfortegnelse Forord 3 Forord 4 1. Hvem har ansvar og opgaver i forhold til de unge? 4 1.1 Den overordnede ansvarsfordeling mellem aktørerne 5 1.2 Hvor er der vigtige snitflader i ungeindsatsen? 6 2. Jobcenterets ungeindsats 6 2.1 Jobcenterets opgaver og ansvar 10 3. UU s ungeindsats 10 3.1 UU s opgaver og ansvar 13 3.2 Hvilke snitflader er der til jobcenterets ungeindsats? 14 4. Uddannelsesinstitutionernes ungeindsats 15 4.1 Uddannelsesinstitutionernes opgaver og ansvar 17 4.2 Hvilke snitflader er der til jobcenterets ungeindsats? 18 5. Socialforvaltningens ungeindsats 19 5.1 Socialforvaltningens opgaver og ansvar 22 5.2 Hvilke snitflader er der til jobcenterets ungeindsats? 24 6. Oversigtsskema En række aktører har ansvar for at sikre de unge en god kurs på arbejdsmarkedet. I lovgivningen om ungeindsatsen er placeret ansvar og opgaver hos forskellige aktører, som understøtter de unge i at få job eller gennemføre en ordinær uddannelse på kort eller lang sigt. Lovgivningen giver mange aktører et medansvar og opgavefællesskab i forhold til de unge, mog en vellykket ungeindsats vil ofte kræve et tæt samarbejde mellem aktørerne om indsatsen for den unge. Beskæftigelsesregion Midtjylland har på den baggrund beskrevet de vigtigste ansvarsområder og opgaver, som lovgivningsmæssigt er placeret hos de enkelte aktører i ungeindsatsen. Formålet med beskrivelsen er: at skabe overblik over ansvarsfordelingen blandt aktørerne i ungeindsatsen at beskrive de lovbundne opgaver hos de enkelte aktører i ungeindsatsen at synliggøre samarbejdsmuligheder mellem aktørerne i ungeindsatsen I nedenstående peges på en række ansvarsområder og opgaver, hvor de unge vil have gavn af et samarbejde på tværs af aktører. Disse samarbejdsmuligheder er ikke lovbundne, og betingelserne for et eventuelt samarbejde må afklares og aftales mellem de involverede parter. Målgruppen for nærværende pjece er jobcentrene herunder de ledere og medarbejdere, der arbejder med ungeindsatsen i jobcentrene. Det er Beskæftigelsesregionens ønske, at jobcentrene med pjecen får et godt overblik over de ansvarsområder og opgaver, som ligger hos samarbejdspartnerne i ungeindsatsen. Det er samtidig Beskæftigelsesregionens håb, at pjecen også giver brugbar viden til de øvrige aktører i ungeindsatsen. En række videnspersoner har læst og givet gode kommentarer til indholdet i pjecen. De pågældende skal ikke tages til indtægt for indholdet i pjecen. En tak for bistanden rettes til: Kirsten Hjort Johansen, Jobcenteret i Århus Lone Buch, Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odder og Skanderborg Jens Højlund, CV2 i Grenaa Steffen Saigusa Nielsen, Socialforvaltningen i Århus Pjecen dækker et stort lovgivningsområde. Af hensyn til pjecens omfang er der selvsagt ikke plads til alle detaljer og nuancer. Der er samtidig lagt vægt på at beskrive reglerne for aktørernes ansvar og opgaver og ikke indholdet i opgaveløsningen. Der beskrives f.eks. regler for, hvordan uddannelsesinstitutionerne understøtter den unge i at gennemføre et uddannelsesforløb, men ikke regler for hvad det enkelte uddannelsesforløb indeholder. Læseren kan få et hurtigt overblik over de forskellige aktørers ansvar og opgaver ved at studere oversigtsskemaet bagerst i pjecen. Herudover er pjecen struktureret, så de enkelte afsnit kan læses særskilt. For læsere, der ønsker selv at dykke længere ned i lovgrundlaget for ungeindsatsen, er der i pjecen henvisninger til de anvendte love og bekendtgørelser. 26 7. Lovgrundlag 27 8. Noter

A-KASSER VIRKSOMHEDER 1. Hvem har ansvar og opgaver i forhold til de unge? FAGLIGE ORGANISATIONER JOBCENTERET skal bidrage til, at alle unge kommer hurtigst muligt i job, træffer et uddannelsesvalg eller påbegynder en ordinær uddannelse LÆGER OG BEHANDLINGS- INSTITUTIONER MV. En lang række aktører har ansvar og opgaver i ungeindsatsen. Det gælder jobcenteret, socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutionerne, de regionale vejledningscentre (Studievalg), a-kasserne, læger, behandlingsinstitutioner, folkeskoler, virksomheder mv. UU skal bidrage til, at unge træffer et uddannelsesvalg og gennemfører uddannelsen UNGE SOCIALFORVALTNINGEN skal sikre behandling til unge med problemer udover ledighed Figur 1: Den overordnede ansvarsfordeling i ungeindsatsen STUDIEVALG De regionale vejledningscentre UDDANNELSES- INSTITUTIONERNE skal bidrage til, at den unge gennemfører den valgte uddannelse SKOLER herunder folkeskoler, højskoler, husholdningsog håndarbejdsskoler mv. 1.1. Den overordnede ansvarsfordeling mellem aktørerne 1.2. Hvor er der vigtige snitflader i ungeindsatsen? I denne pjece er valgt at fokusere på ansvar og opgaver hos fire aktører, som har et vigtigt medansvar for at sikre, at alle unge får et job eller gennemfører en ordinær uddannelse. Det drejer sig om: Jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner og socialforvaltningen. Figur 1. viser aktørbilledet samt den overordnede ansvarsfordeling mellem de fire udvalgte aktører i ungeindsatsen. Jobcenterets ansvar og virkemidler Jobcenteret skal sikre, at alle unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt får et ordinært job eller en ordinær uddannelse. Blandt jobcenterets virkemidler kan især fremhæves et tæt kontaktforløb med løbende jobsamtaler og aktiveringstilbud, der skal sikre en målrettet jobsøgning, opkvalificering og jobformidling. Jobcenteret kan derudover tilbyde mentorstøtte til den unge, hvis der vurderes at være behov for det. UU s ansvar og virkemidler UU skal sikre, at unge træffer et uddannelsesvalg og gennemfører den valgte uddannelse. Det indebærer bl.a., at UU udarbejder uddannelsesplaner sammen med elever i grundskolen og unge efter grundskolen. Desuden vejleder UU både unge og forældre om de unges job- og uddannelsesmuligheder samt tilbyder mentor ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, hvis der er behov for det. Uddannelsesinstitutionernes ansvar og virkemidler Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de unge gennemfører den valgte uddannelse. Som led heri yder uddannelsesinstitutionerne støtte til gennemførelsen af uddannelsen med vejledning, mentorstøtte eller formidling til praktikpladser. Socialforvaltningens ansvar og virkemidler Betegnelsen socialforvaltningen dækker i denne pjece over den del af den kommunale forvaltning, der varetager opgaver efter serviceloven og lov om aktiv socialpolitik. Socialforvaltningen skal sikre vejledning og støtte til de unge, der må antages at have et særligt behov. Blandt socialforvaltningens virkemidler kan især fremhæves muligheder for at igangsætte foranstaltninger for den unge, herunder eksempelvis tilbyde pædagogisk støtte i hjemmet, tilbyde den den unge en personlig rådgiver eller tilbyde den unge et døgnophold på et anbringelsessted. Figur 1. illustrerer, at flere parter har et vigtigt medansvar for at sikre de unge den rette kurs på arbejdsmarkedet. Samtidig peger figuren på, at der er flere indsatsmæssige snitflader på tværs af aktørerne. Der kan peges på en række vigtige snitflader, der knytter an til en række udfordringer i samarbejdet mellem aktørerne, herunder eksempelvis: Hvordan kan jobcenteret og UU understøtte de unge i at træffe de rette uddannelsesvalg, når de unge pålægges at søge ind på en uddannelse? Hvordan kan jobcenteret og UU understøtte, at de unge påbegynder og gennemfører de valgte uddannelser, som jobcenteret har pålagt de unge at søge ind på? Hvordan kan erhvervsskolerne understøtte, at de unge ikke må fravælge uddannelser på grund af mangel på praktikpladser? Hvordan kan erhvervsskolerne medvirke til, at virksomhederne stiller flere praktikpladser til rådighed for de unge? Hvordan kan uddannelsesinstitutionerne understøtte, at de unge ikke falder fra de valgte uddannelser? Hvordan kan socialforvaltningerne understøtte, at ikke-uddannelsesparate unge bringes tættere på at kunne tage en ordinær uddannelse? Hvordan kan UU og socialforvaltningerne understøtte, at jobcenteret har et godt beslutningsgrundlag for at målrette de aktive tilbud til de unge? En vellykket ungeindsats vil ofte kræve, at der er et velfungerende samarbejde mellem de centrale aktører, og at der er synlighed af og overblik over hinandens muligheder og begrænsninger. Dette er baggrunden for, at der i det følgende gennemgås ansvar og opgaver hos de enkelte aktører. 4 5

2. Jobcenterets ungeindsats Jobcenteret skal sikre, at alle unge modtagere af dagpenge eller kontanthjælp hurtigst muligt får et job eller en ordinær uddannelse. Det er jobcenterets ansvar at sikre, at alle unge aktivt søger job eller ordinær uddannelse, hvis de vurderes at være egnede til uddannelse eller parate til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal hen over ledighedsperioden give tilbud til de unge, som kan understøtte de unge i at opnå job eller ordinær uddannelse. Desuden skal jobcenteret sikre, at unge får forbedret mulighederne for at opnå job eller ordinær uddannelse, hvis de ikke aktuelt vurderes at være egnede til ordinær uddannelse eller parate til arbejdsmarkedet. Jobcentrets målgrupper i ungeindsatsen 1 18-24-årige uden kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt (egnede og ikke-egnede til udannelse) 2 18-30-årige med en kompetencegivende uddannelse 3 18-19-årige 4 Unge under 18 år. 5 18-24-årige uden kompetencegivende uddannelse med forsørgerpligt samt unge 25-30-årige uden kompetencegivende uddannelse 2.1. Jobcenterets opgaver og ansvar Jobcenteret skal indlede et kontaktforløb med alle unge 18-29-årige senest 1 måned efter tilmeldingen til jobcenteret. Under hele kontaktforløbet skal den unge have jobsamtaler minimum hver 3. måned og løbende give aktive tilbud, indtil den unge går i job eller ordinær uddannelse. Ved første jobsamtale med den unge skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læseog skrivetestes. Herved sikres, at der tidligt i kontaktforløbet iværksættes grundlæggende forbedringer af den unges muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller et arbejde. Som led i de løbende jobsamtaler skal jobcenteret pålægge den unge at søge konkrete job eller at søge ind på konkrete uddannelser. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte den unge i at opnå job eller ordinær uddannelse. De aktive tilbud til de unge kan omfatte vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskudsansættelser, særligt tilrettelagte forløb, uddannelsesaftaler med virksomheder, virksomhedscentre mv. Jobcenteret kan give støtte til mentor, hjælpemidler, arbejdspladsindretning mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for den unges deltagelse i aktiviteter mv. Jobcenterets opgaver på tværs af målgrupper i ungeindsatsen Jobcenteret har følgende opgaver for alle målgrupper: l Kontaktforløb: Jobcenteret skal afholde en jobsamtale mindst hver 3. måned med alle unge, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. 1 Der skal desuden afholdes en sygeopfølgningssamtale mindst hver 4./8. uge med alle sygemeldte unge. 2 l Kontaktforløb hos anden aktør: Jobcenteret skal senest efter 6 uger henvise unge dagpengemodtagere med en lang videregående uddannelse til et kontaktforløb hos en anden aktør. 3 l Læse- og skrivetest: Jobcenteret skal ved første jobsamtale vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. 4 l Jobplan og opfølgningsplan: Jobcenteret skal udarbejde en jobplan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. 5 Desuden skal jobcenteret udarbejde en opfølgningsplan for, hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. 6 l Aktive tilbud: Jobcenteret skal løbende give aktive tilbud, som kan opkvalificere den unge til beskæftigelse eller ordinær uddannelse. 7 l Mentorstøtte, hjælpemidler mv.: Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser 8 eller ordinær uddannelse. 9 Uddannelsespålæg til 18-24-årige Jobcenteret skal sikre, at alle unge under 25 år mødes tidligt og intensivt med fokus på ordinær uddannelse uanset deres aktuelle afstand til arbejdsmarkedet. Som led i kontaktforløbet med den unge skal jobcenteret vurdere, om den unge er uddannelsesegnet dvs. om den unge kan gennemføre en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Alle unge uddannelsesegnede pålægges af jobcenteret at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Der kan være tale om studieforberedende eller kompetencegivende uddannelser. Dernæst pålægges de unge at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis den unge ikke medvirker til at finde, søge ind på og påbegynde en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. Uanset om den unge får et uddannelsespålæg, skal vedkommende gennemføre et aktivt tilbud i mindst 26 uger. Hvis jobcenteret vurderer, at den unge ikke er uddannelsesegnet, skal jobcenteret via kontaktforløbet og aktive tilbud afprøve mulighederne for, at den unge bliver uddannelsesegnet. Jobsøgningspålæg til unge med kompetencegivende uddannelse Jobcenteret skal tilrettelægge en jobrettet indsats over for unge, der har en kompetencegivende uddannelse. Denne målgruppe skal ikke have uddannelsespålæg, men derimod løbende jobsøgningspålæg. Ved hver jobsamtale pålægges den unge af jobcenteret at søge mindst to konkrete job. Sammen med den unge udarbejder jobcenteret en jobplan for, hvordan den unge hurtigst muligt kan komme i job. I jobplanen aftales et aktivt tilbud på mindst 26 uger, som for unge dagpengemodtagere med uddannelse kun i begrænset omfang må indeholde vejledning eller opkvalificering. Med andre ord skal den unge tilbydes en eller flere perioder med virksomhedspraktik og/eller løntilskudsansættelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge påbegynder det aktive tilbud senest 3 måneder efter tilmeldingen til jobcenteret. Uddannelsespålæg til 18-24-årige Jobcenteret har særlige opgaver over for de 18-24 årige, der ikke har en uddannelse i forvejen: l Uddannelsespålæg: Jobcenteret skal pålægge alle unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt at tage en ordinær uddannelse, hvis de er egnede til det. 10 Det sker på følgende måde: Den unge pålægges inden for en aftalt frist at finde en eller flere uddannelser, som den unge kan søge ind på. Jobcenteret tager stilling til den unges valg og pålægger den unge at søge optagelse på en eller flere af de valgte uddannelser. Jobcenteret pålægger den unge at påbegynde og gennemføre en af de uddannelser, som den unge bliver optaget på. l Aktive tilbud: Jobcenteret skal sørge for, at den unge senest efter 3 måneder påbegynder et aktivt tilbud af mindst 26 ugers varighed, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en ordinær uddannelse. 11 l Meldepligt: Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, hvor den unge optages, hvis den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. 12 Jobrettet indsats over for unge, der har en kompetencegivende uddannelse Jobcenteret skal sikre, at unge med en kompetencegivende uddannelse hurtigst muligt kommer i arbejde: l Jobsøgningspålæg: Unge med en kompetencegivende uddannelse skal ikke have uddannelsespålæg men derimod jobsøgningspålæg ved alle jobsamtaler. 13 l Tidligt kontaktforløb: Jobcenteret skal afholde første jobsamtale med den unge senest 1 måned efter tilmelding. 14 l Jobrettet aktivering: Senest 3 måneder efter tilmelding skal den unge påbegynde et aktivt tilbud på mindst 26 uger, hvoraf maksimalt 6 uger for unge dagpengemodtagere må indeholde uddannelse eller vejledning. 15 6 7

Tidlig og intensiv indsats over for 18-19-årige I loven er fastlagt en særlig tidlig indsats over for de 18-19-årige, som allerede efter en måned skal påbegynde et aktivt tilbud, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger for at gennemføre en ordinær uddannelse. For at styrke den tidlige indsats over for 18-19-årige er desuden stillet en pulje til rådighed for jobcentrene, som kan anvendes til et særlig intensivt kontaktforløb. Med andre ord kan jobcenteret få tilskud til at fremrykke og intensivere jobsamtalerne med 18-19-årige. For at få del i midlerne skal jobcenteret gennemføre første jobsamtale med den unge senest 1 uge efter tilmeldingen og herefter visitere den unge til et afklaringsforløb senest 2 uger efter tilmelding. Afklaringsforløbet skal understøtte en indsats, der er målrettet ordinær uddannelse og/eller job. Efter afklaringsforløbet skal den unge have månedlige jobsamtaler. Aktive tilbud til unge under 18 år Jobcenteret kan give aktive tilbud og mentorstøtte til unge under 18 år, der vurderes at have behov for det. Der kan gives tilbud til 15-17-årige, der vurderes at have behov for en indsats, som kan fremme deltagelsen i uddannelse eller beskæftigelse. Desuden kan jobcenteret tilbyde virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år. Jobcenteret kan med fordel samarbejde med UU og Socialforvaltningen om udpegning af målgruppen. Tilbud om ordinær uddannelse til unge forsørgere og unge 25-30-årige Jobcenteret kan tilbyde to grupper af unge, at de kan modtage dagpenge eller kontanthjælp, mens de uddanner sig. Det drejer sig om unge med forsørgerpligt og unge over 25 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen. Jobcenteret kan give ydelsen, hvis det vurderes at være en forudsætning for den unges gennemførelse af uddannelsen. Særlig tidlig indsats over for 18-19-årige Jobcenteret skal tilrettelægge en særlig tidlig indsats over for de 18-19-årige: l Kontaktforløb: Jobcenteret kan med tilskud gennemføre et særligt tidligt og intensivt kontaktforløb med de 18-19-årige, som får første jobsamtale 1 uge efter tilmelding og herefter jobsamtaler hver måned. 16 I loven er der krav om, at første jobsamtale finder sted senest 1 måned efter tilmelding til jobcenteret. 17 l Fremrykket aktivering: I perioden frem til 1. januar 2012 skal jobcenteret sikre, at de 18-19-årige påbegynder første aktive tilbud senest 4 uger efter tilmeldingen til jobcenteret. 18 Tilbuddet skal have en varighed på mindst 26 uger og skal understøtte den unges valg, beslutninger eller forudsætninger i forhold til en ordinær uddannelse. 19 Jobcenteret kan med tilskud iværksætte aktive tilbud til de 18-19-årige allerede 1-2 uger efter tilmeldingen til jobcenteret. 20 Aktive tilbud til unge under 18 år Jobcenteret kan give aktive tilbud til unge under 18 år, som ikke er i job eller i gang med en uddannelse. l Aktive tilbud: Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering til 15-17-årige. Tilbuddet kan vare i op til 26 uger med mulighed for forlængelse og med mulighed for godtgørelse. 21 Herudover kan der tilbydes virksomhedspraktik til unge under 18 år, der er særligt udsatte i forhold til arbejdsmarkedet, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. 22 l Mentorstøtte mv.: Jobcenteret kan efter en konkret vurdering tilbyde mentorstøtte, hjælpemidler mv. til unge under 18 år. 23 Uddannelse til unge forsørgere og unge over 25 år uden uddannelse Jobcenteret kan give unge forsørgere og unge over 25 år mulighed for at tage en uddannelse på hidtidig ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 24 8 9

3. UU s ungeindsats UU har ansvar for at vejlede unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Formålet med vejledningen er at sikre, at alle unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. UU har ansvar over for elever i grundskolen og over for unge, der efter grundskolen ikke går i job eller går i gang med en uddannelse. For at gennemføre indsatsen skal UU selv opsøge de unge i målgruppen. UU s målgrupper i ungeindsatsen: UU s indsats omfatter elever i grundskolen og unge under 25 år, der ikke er i job eller i gang med en ordinær uddannelse eller et uddannelsesforberedende forløb. I ungeindsatsen er der følgende målgrupper: 1 Elever i grundskolens 7. til 10. klasse 2 15-17-årige, der efter grundskolen ikke er i gang med en uddannelse 3 Forældre til de under 18-årige UU s opgaver over for 15-17-årige Jobcenteret kan give aktive tilbud til 15-17-årige, som vurderes at være særligt udsatte på arbejdsmarkedet, og som ikke er i job eller i gang med en uddannelse: l Opsøgende og opfølgende indsats: UU skal opsøge og følge op på unge, der ikke er i gang med en uddannelse, har risiko for ikke at påbegynde en uddannelse eller har risiko for at afbryde et uddannelsesforløb. 30 UU skal rette personlig henvendelse til den unge, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med den unge skriftligt, elektronisk eller telefonisk. 31 UU skal særligt målrette indsatsen mod unge, som vurderes at have svært ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Samtidig har UU ansvar for at inddrage forældre til unge, der har forladt grundskolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse. 3.1. UU s opgaver og ansvar 4 18-24-årige, der efter grundskolen ikke er i gang med en uddannelse 5 Unge under 25, der selv henvender sig til UU 6 Unge, der søger optagelse på skoler, uddannelser, forløb mv. Opsøgende vejledning til 15-17-årige UU skal følge op på elever, der har forladt grundskolen uden at komme i gang med en uddannelse eller et job. Hvis det ikke er muligt at få kontakt med de unge via skriftlig eller telefonisk kontakt, skal UU personligt opsøge de unge. UU har hovedansvaret for, at de 15-17-årige kender deres pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. l Uddannelsesplan: UU skal udarbejde en uddannelsesplan sammen med 15-17-årige, der ikke går i skole eller ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse. UU skal løbende revidere uddannelsesplanen. 32 l Oplyse om uddannelsespligt: UU skal oplyse den unge om, at manglende deltagelse i aktiviteter rettet mod ordinær uddannelse kan betyde, at ungeydelsen ikke udbetales. 33 l Brobygning: UU skal tilbyde brobygningsforløb til unge, der har forladt grundskolen og vurderes at have behov for afklaring i forhold til en erhvervsuddannelse. 34 Vejledning af elever i grundskolens 7. - 10. klasse UU skal vejlede alle elever i grundskolens 7. til 10. klasse om valg af uddannelse og erhverv. Som led i vejledningen udarbejder UU en uddannelsesplan sammen med den unge og forældrene. I uddannelsesplanen beskrives den unges valg af og forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Herunder beskrives den unges vej mod uddannelse, beskæftigelse mv. For at understøtte den unges valg formidler UU den unge til introduktionsforløb hos udbydere af ungdomsuddannelserne. Inden den unge forlader grundskolen, vurderer UU den unges uddannelsesparathed, herunder om den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Til de unge, der vurderes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til en ungdomsuddannelse, skal UU tilbyde personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb og/ eller en mentor. UU s opgaver over for elever i grundskolens 7. 10. klasse l Aktive tilbud: Uddannelsesplaner: UU skal inden udgangen af 8. klasse udarbejde en foreløbig uddannelsesplan sammen med den unge. Uddannelsesplanen skal ajourføres, indtil den unge fylder 18 år. 25 Introduktions- og brobygningsforløb: UU formidler elever til introduktions- og brobygningsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. 26 l Uddannelsesparathed: UU vurderer uddannelsesparatheden hos den unge, der er på vej ud af grundskolen dvs. om den unge har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 27 l Særligt vejlednings- og undervisningsforløb: UU skal samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at tilbyde personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb ved overgangen til ungdomsuddannelse for de unge, der vurderes at ville have øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. 28 l Samarbejde om mentor: UU skal sammen med områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner understøtte, at en elev kan have samme mentor i 9. og 10. klasse og mpå de indledende dele af en ungdomsuddannelse. 29 I opfølgningen skal UU sikre, at den unge modtager vejledning om uddannelse og erhverv, og at der udarbejdes en opdateret uddannelsesplan msammen med den unge og forældrene. I uddannelsesplanen beskrives den unges valg af og forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Planen skal løbende ajourføres, indtil den unge fylder 18 år. UU kan tilbyde den unge et brobygningsforløb til erhvervsuddannelserne, hvis der vurderes at være behov for det. UU kan evt. indgå i et samarbejde med jobcenteret om at udpege særligt udsatte i målgruppen af 15-17-årige, der vurderes at have gavn af et aktivt tilbud fra jobcenteret. Oplysning til forældre til unge under 18 år UU har ansvar for inden for UU s geografiske område at inddrage forældre til eller værger for unge under 18 år i vejledningen af den unge og den unges uddannelsesplanlægning. Samtidig har UU en særlig opgave i forhold til forældre til eller myndige over unge 15-17-årige, der ikke er kommet i gang med en uddannelse efter grundskolen. UU skal sikre, at forældrene får kendskab til den unges muligheder for at få vejledning, ligesom forældrene skal gøres bekendt med de generelle uddannelsesmuligheder, som findes for deres børn. Samtidig skal UU oplyse forældrene om den unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Og om at det kan få konsekvenser for ungeydelsen, hvis pligten ikke overholdes. UU s opgaver over for forældre til unge under 18 år Jobcenteret kan give aktive tilbud til 15-17-årige, som vurderes at være særligt udsatte på arbejdsmarkedet, og som ikke er i job eller i gang med en uddannelse: l Inddragelse: UU skal tilrettelægge vejledningen af unge under 18 år således, at forældre til eller myndige over de unge inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning. l Almen orientering: UU skal sikre, at forældre til eller myndige over 15-17-årige modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder. 35 l Oplyse om uddannelsespligt: UU skal oplyse forældre til eller myndige over 15-17-årige om den unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at gennemføre en uddannelse. Der skal desuden oplyses om, at overtrædelse af pligten kan betyde, at ungeydelsen ikke udbetales. 36 10 11

Opsøgende vejledning til 18-24-årige UU har et ansvar for at ajourføre den unges uddannelsesplan, indtil den unge fylder 18 år. Efter det 18. år har UU fortsat en vejledningsopgave over for unge under 25 år, som ikke er i gang med en ordinær uddannelse eller er i job, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge, herunder jobcentre, socialforvaltningen mv. UU s indsats skal særligt målrettes de unge, der vurderes at have behov for en særlig indsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning andetsteds. Vejledningen skal tilbydes løbende, indtil de unge fylder 25 år, er kommet i uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse. Hvis det ikke er muligt at få kontakt med de unge via skriftlig eller telefonisk kontakt, skal UU personligt opsøge de unge. Vejledning til unge, der henvender sig UU har en vejledningsopgave over for unge, der henvender sig herom. Det kan f.eks. dreje sig om unge, der er i ufaglært beskæftigelse. Unge, der selv henvender sig til UU, skal vejledes om valg af uddannelse og erhverv. Der kan evt. udarbejdes en uddannelsesplan sammen med den unge. Vejledning til unge, der søger optagelse på skoler, uddannelse mv. UU har en række opgaver, der knytter sig til unges ansøgninger om optagelse på bestemte uddannelser. Når den unge søger om optagelse på en produktionsskole, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller et kursusophold med mentorstøtte på en højskole, husholdnings- eller håndarbejdsskole, skal UU vurdere, om den unge falder inden for målgruppen. Når unge søger om optagelse på en erhvervsgrunduddannelse eller en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal UU endvidere vurdere, om den unge ville have mulighed for at gennemføre en anden uddannelse i stedet. UU s opgaver over for 18-24-årige l Opsøgende og opfølgende indsats: UU skal opsøge og følge op på 18-24-årige, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge. 37 UU s opgaver over for unge, der henvender sig l Løbende vejledning: UU skal tilbyde løbende vejledning til unge, der selv henvender sig. Vejledningen skal fortsætte, indtil den unge fylder 25 år, kommer i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse. 38 UU s opgaver over for unge, der søger optagelse på skoler, uddannelser, forløb mv. l Opsøgende og opfølgende indsats: Vurdere ansøgninger vedr. produktionsskoler: UU skal vurdere om ansøgere til produktionsskoler opfylder kravene til målgruppen. 39 l Vurdere ansøgninger vedr. ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: UU skal vurdere om ansøgere til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. UU skal sammen med den unge og forældrene tilvejebringe et grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om optagelse. 40 l Vurdere ansøgninger om kursusophold med mentor: UU skal vurdere om ansøgere til kursusophold med mentorstøtte på en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole tilhører målgruppen. 41 3.2. Hvilke snitflader er der til jobcenterets ungeindsats? UU har en række opgaver, som giver snitflader til jobcenterets ungeindsats. Dels har UU og jobcenteret ansvar for sammenfaldende målgrupper, og dels er der en række indholdsmæssige overlap i indsatsen. Et samarbejde om nedenstående opgaver og/eller snitflader kan være til gavn for den unge. Det understreges, at et eventuelt samarbejde ikke er lovbundet, og at betingelserne for et eventuelt samarbejde må afklares og aftales mellem de involverede parter. Snitfladerne gør sig bl.a. gældende i forhold til jobcenterets uddannelsespålæg til de unge under 25 år, som vurderes at være uddannelsesegnede. Her har UU ofte haft en proces med den pågældende unge, som har haft fokus på den unges uddannelsesvalg og forudsætninger for at gennemføre en ordinær uddannelse, ligesom der ofte foreligger en uddannelsesplan mfor den unge. Denne viden om den unge kan med fordel overleveres fra UU, så jobcenteret ikke skal starte forfra med den unge. Det kan f.eks. ske i form af skriftlig eller mundtlig informationsudveksling via uddannelsesplanen eller via trepartssamtaler mellem den unge, jobcenteret og UU. Med andre ord kan UU understøtte vurderingen af den unges uddannelsesegnethed som led i jobcenterets visitation af den unge. Hertil kommer, at UU har et detaljeret kendskab til uddannelsesmuligheder og ekspertise til at understøtte den unge i at træffe det rette uddannelsesvalg. En tæt inddragelse af UU i processen kan øge chancerne for, at den unge vælger rigtigt og dermed får større sandsynlighed for at gennemføre den pålagte uddannelse. UU kan ligeledes spille en vigtig rolle i at bringe ikke-uddannelsesegnede tættere på at kunne tage en uddannelse både i rådgivningen af den unge, afklaringen af den unge og afprøvningen af den unge i egentlige aktiviteter. Et samarbejde kan særligt sigte på, at der skabes fleksible forløb, der målrettet kan understøtte den enkelte unges vej hen mod en ordinær uddannelse. Med andre ord kan UU hjælpe med at målrette jobcenterets aktive tilbud til målgruppen. UU har ansvar for og værktøjer til at understøtte den unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Via kontakten med den unge opnår UU en indsigt i den unges muligheder og begrænsninger, som giver mulighed for en tidlig indsats. UU kunne derfor få en mere aktiv rolle i udpegningen af 15-17-årige, som kan have fordel af at modtage et aktivt tilbud fra jobcenteret. Hvilke snitflader kan der samarbejdes om? l Vidensdeling: UU har typisk et godt kendskab til den unge, som tilmeldes jobcenteret. Der kan samarbejdes om en god overlevering af viden om den unges muligheder og begrænsninger, f.eks. uddannelsesplanen. l Egnethed: UU har ekspertise til at vurdere uddannelsesegnethed og evt. understøtte jobcenterets visitation i tvivlssituationer eller lignende. l Målrettede forløb: UU har ekspertise og værktøjer til at understøtte målretningen af jobcenterets aktive tilbud til de ikke-uddannelsesegnede. l Udpegning af 15-17-årige: Via UU s kontakt med de unge, der forlader grundskolen, kan UU spotte og udpege 15-17-årige, som med fordel kan modtage et tidligt tilbud fra jobcenteret. l Opfølgning og fastholdelse: På uddannelsesforløb, hvor unge har en særlig risiko for at falde fra, herunder muddannelsesforløb, som er pålagt af jobcenteret, kan UU kan spille en vigtig rolle i fastholdelsen af de unge. 12 13

4.1. Uddannelsesinstitutionernes opgaver og ansvar 4. Uddannelsesinstitutionernes ungeindsats Uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for at gennemføre undervisningen af den unge på den valgte uddannelse. Derudover har uddannelsesinstitutionerne et medansvar for at sikre, at den unge gennemfører den valgte uddannelse. De danske uddannelsesinstitutioner kan grundlæggende opdeles i to typer udbydere: 1 Ungdomsuddannelser og forløb, der giver kvalifikationer til at fortsætte i erhvervskompetencegivende uddannelser. Det kan f.eks. dreje sig om stx, hf, hhx, htx, stu, egu og produktionsskole. 2 Erhvervskompetencegivende og erhvervsrettede uddannelser. Det kan f.eks. være erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, voksen- og efteruddannelser, erhvervsakademiuddannelser samt universiteter og universitetscentre. Uddannelsesinstitutionernes målgrupper i ungeindsatsen: Uddannelsesinstitutionernes indsats omfatter unge, der påbegynder, er i gang med, gennemfører, afbryder en uddannelse eller har risiko for frafald fra en uddannelse. Herunder er følgende målgrupper: 1 Unge, der skal påbegynde en uddannelse 2 Unge, der er i gang med en uddannelse 3 Unge, der mangler praktikpladser 4 Unge, der gennemfører eller afbryder en uddannelse eller har risiko for frafald Uddannelsesplaner til unge, der skal påbegynde en uddannelse Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at den unge har eller får udarbejdet en uddannelsesplan, når den unge søger om optagelse på en uddannelse. Hvis der ikke foreligger en uddannelsesplan, skal den unge henvises til UU for at få udarbejdet en uddannelsesplan. Desuden skal uddannelsesinstitutionen revurdere den unges uddannelsesparathed, hvis den unge og UU anmoder om det i forbindelse med optagelse på institutionen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette UU, hvis der optages en ung under 25 år, som ikke har en uddannelse i forvejen. Underretningen fra institutionen betyder, at UU kan målrette sin opsøgende indsats. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med UU om personlig støtte eller mentorer til unge med særlige behov. Der kan f.eks. tilrettelægges vejlednings- eller undervisningsforløb, der medvirker til at fastholde den unge i en ungdomsuddannelse. Via samarbejdet kan det sikres, at den unge med særlige behov får samme mentor på ungdomsuddannelsen som i folkeskolens 9. eller 10. klasse. Vejledning og støtte til unge, der er i gang med en uddannelse Uddannelsesinstitutionerne har i samarbejde med UU ansvar for at sikre, at den unge fastholdes i undervisningsforløbet og får en målrettet vejledning, når der er behov for det. Erhvervsskoler og produktionsskoler skal tillige selv tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning. Der er ikke formuleret detaljerede regler for nuddannelsesinstitutionernes fastholdelsesarbejde. På ungdomsuddannelserne er der krav om, at institutionen udarbejder interne retningslinier for, hvordan institutionen arbejder med at fastholde eleverne i uddannelsesforløbet. Desuden er institutionen forpligtet til at inddrage UU i fastholdelsesarbejdet. Erhvervsskolerne skal tilbyde den unge vejledning nom uddannelsesmuligheder, praktikpladsmuligheder, mobilitetsfremmende ydelse mv. Desuden skal erhvervsuddannelserne stille mentorer, kontaktpersoner samt social, personlig og psykologisk rådgivning til rådighed for elever med behov. Hvis den unge i en ungdomsuddannelse vurderes at være uafklaret eller urealistisk i forhold til valg af uddannelse eller erhverv, skal institutionen henvise den unge til udvidet vejledning hos det regionale vejledningscenter i området (Studie-valg). Uddannelsesinstitutionernes opgaver over for unge, der skal påbegynde en uddannelse l Uddannelsesplaner: Uddannelsesinstitutionerne skal henvise 15-17-årige til UU, hvis de ikke har en uddannelsesplan og søger om optagelse på uddannelsesinstitutionen. 42 Samtidig skal de, hvis den unge ikke optages, videresende uddannelsesplanen til den dernæst prioriterede uddannelsesinstitution eller til UU, hvis den unge ikke har andre uddannelsesønsker. 43 l Uddannelsesparathed: Hvis den unge søger om optagelse på en uddannelsesinstitution, skal institutionen revurdere den unges uddannelsesparathed, hvis den unge forlanger det, og UU anmoder herom. 44 l Underretning: Uddannelsesinstitutionerne skal underrette UU, når en ung under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, optages på et uddannelsesforløb. 45 l Mentor og særlige vejlednings- og undervisningsforløb: Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med UU tilbyde personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb, hvis en skole eller UU vurderer, at en elev har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. 46 Uddannelsesinstitutionerne skal desuden samarbejde med UU om anvendelsen af mentorer. 47 Uddannelsesinstitutionernes opgaver over for unge, der er i gang med en uddannelse l Fastholdelse og vejledning: På gymnasiale uddannelser og ungdomsuddannelser for unge med særlige behov skal der samarbejdes med UU om uddannelses- og erhvervsvejledning samt om fastholdelse af elever i uddannelsen. 48, 49, 50, 51, 52, 53 På produktionsskoler og erhvervsskoler skal der tilbydes uddannelses- og 54, 55, 56 erhvervsvejledning. l Udvidet vejledning om uddannelse: Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal samarbejde med og henvise elever til Studievalg, hvis eleven har behov for udvidet vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det gælder f.eks., når den unge er uafklaret eller urealistisk om det videre uddannelsesforløb. 57 l Kontaktperson og mentor: Erhvervsuddannelserne skal tillige stille kontaktpersoner og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. 58 14 15

Uddannelsesinstitutionernes opgaver over for unge, der mangler praktikplads l Praktikpladser: Erhvervsskolerne skal formidle praktikpladser til eleverne og udføre opsøgende virksomhed med henblik på at fremskaffe praktikpladser. 59 Der skal samarbejdes med de faglige udvalg og andre relevante samarbejdspartnere om formidlingen af praktikpladser og et opsøgende arbejde. 60 l Kontaktforløb: Erhvervsskolen skal mindst hver 3. måned kontakte praktikpladssøgende og evt. give tilbud om vejledning. Kontakten kan ske pr. brev. 61 l Skolepraktik: Visse praktikpladssøgende skal tilbydes skolepraktik, hvis det ikke er muligt at få en praktikplads. Hvis ikke skolen kan sikre skolepraktikeleven en virksomhedsrettet praktik i mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal skolen tilbyde eleven supplerende skolepraktik. Skolen skal løbende påse elevernes egnethed, faglige og geografiske mobilitet og deres aktive søgning af praktikpladser. 62 Uddannelsesinstitutionernes opgaver over for unge, der afbryder eller gennemfører en uddannelse l Underretning og henvisning: Uddannelsesinstitutionerne skal underrette UU, når en ung under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, hhv. gennemfører eller afbryder en uddannelse, eller når der er risiko for frafald. 63 Uddannelsesinstitutionerne har endvidere til opgave at opfordre studerende på videregående uddannelse til at søge vejledning hos Studievalg, hvis pågældende ønsker at afbryde sin uddannelse. 64 Hvis den studerende på en videregående uddannelse ønsker at påbegynde en anden uddannelse, skal uddannelsesinstitutionerne henvise til en relevant uddannelsesinstitution. 65 Støtte til unge, der mangler en praktikplads Erhvervsuddannelserne har et medansvar for, at den unge får en praktikplads. Erhvervsskolerne skal ved opsøgende arbejde aktivt forsøge at skaffe praktikpladser og formidle dem til de unge. Det opsøgende arbejde kan bl.a. foregå gennem virksomhedsbesøg og skal ske i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Skolen skal desuden samarbejde med de faglige udvalg om formidlingen af praktikpladser. I vejledningen af eleverne skal erhvervsskolerne sigte på at styrke elevernes forudsætninger for selv at søge praktikpladser. Desuden skal erhvervsskolerne regelmæssigt og systematisk kontakte praktikpladssøgende og give dem tilbud om vejledning, hvis de har behov herfor. Erhvervsskolerne skal efter bestemte kriterier tilbyde skolepraktik til unge, som ikke kan finde en praktikplads. Under skolepraktikken skal skolen og eleven arbejde på at tilvejebringe praktikperioder i virksomheder. Varsling om unge, der afbryder eller gennemfører en uddannelse Uddannelsesinstitutionerne skal underrette UU, når unge under 25 år gennemfører eller afbryder et skole- eller uddannelsesforløb. UU skal tillige underrettes, når der er risiko for frafald. Underretningen skal sikre, at UU har den fornødne viden til at gribe ind og målrette sin opsøgende virksomhed over for de unge. Samtidig skal uddannelsesinstitutionerne opfordre de unge til at søge vejledning hos Studievalg, hvis den unge har planer om at afbryde en videregående uddannelse. Hvis en elev ønsker at påbegynde en ny uddannelse, skal uddannelsesinstitutionen henvise den unge til en anden relevant uddannelsesinstitution. 4.2. Hvilke snitflader er der til jobcenterets ungeindsats? Uddannelsesinstitutionerne udfører en række opgaver, som giver snitflader til jobcenteret. Det handler bl.a. om, at uddannelsesinstitutionerne vurderer de unges parathed som led i optagelsen til uddannelsen, og uddannelsesinstitutionerne har en løbende opfølgning i forhold til de unge i undervisningsforløbet. Flere af de nedenstående samarbejdsinitiativer er ikke lovbundne. Der er tale om snitflader, hvor et samarbejde typisk vil være til gavn for den unge, men hvor betingelserne for og etableringen af et eventuelt samarbejde må afklares og aftales mellem de involverede parter. Der kan med fordel foretages en begrebsafklaring af jobcenterets uddannelsesegnethed og uddannelsesinstitutionernes uddannelsesparathed, så der er fælles retning eller gensidig forståelse i bedømmelsen af de unges muligheder i uddannelsessystemet. Uddannelsesinstitutionerne kan desuden spille en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af målrettede forløb for den unge, som kræver særlige tiltag, f.eks. mentorstøtte, særlige undervisningsforløb, støtte til lektier mv. Generelt kan uddannelsesinstitutionerne medvirke til at udbrede viden om indhold i uddannelser og om uddannelsessystemet til jobcenteret. etableres et samarbejde mellem jobcenter og erhvervsskolerne om målrettet tilvejebringelse af praktikpladser til de unge, som af jobcenteret pålægges at søge ind på erhvervsuddannelserne. Alternativt vil der være risiko for, at kapacitetsproblemer vil udgøre en barriere for, at indsatsen over for de unge under 25 år uden uddannelse lykkes. Hvilke snitflader kan der samarbejdes om? l Egnethed/parathed: Der kan være behov for at afklare begreberne i jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne for at sikre en gensidig forståelse af kriterierne for visitation og optagelse. l Målrettede forløb: Uddannelsesinstitutionerne kan medvirke til at skabe målrettede, fleksible forløb, der øger den enkelte unges muligheder for at gennemføre en ordinær uddannelse. l Viden om uddannelser: Uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at udbrede viden om uddannelser mv. til jobcenteret til brug for vejledningen af de unge i kontaktforløbet. Et kendskab til uddannelser mv. vil betyde, at jobcenteret kan gå tættere på i dialogen og kontaktforløbet med den unge og kvalificere uddannelsespålæggene yderligere. Endelig kan uddannelsesinstitutionerne med fordel varsle alle relevante parter, når der opstår konkret frafaldsrisiko hos den unge. Et tidligt varsel kan give mulighed for en forebyggende indsats eller supplerende tiltag over for den unge. Desuden kan en underretning give alle parter mulighed for at tilrettelægge en kontinuerlig indsats uden pauser for den unge. Den aktuelle situation med manglende praktikpladser for de unge kan udgøre en væsentlig udfordring for jobcenterets uddannelsespålæg og for uddannelse af unge. Der kan med fordel l Opfølgning og fastholdelse: Uddannelsesinstitutionerne har en central rolle i fastholdelsen af de unge på uddannelsesforløb, som er pålagt af jobcenteret. l Varsling: Uddannelsesinstitutionerne kan med fordel varsle alle relevante parter om konkret frafaldsrisiko med henblik på at forebygge frafald eller at undgå unødige pauser eller slip i kontakten med de unge. l Praktikpladser: Der kan med fordel samarbejdes om en målrettet tilvejebringelse af praktikpladser til de unge, som af jobcenteret pålægges at søge ind på erhvervsuddannelserne. 16 17

5. Socialforvaltningens ungeindsats Socialforvaltningen skal rådgive og støtte unge og deres familier for at forebygge og dæmme op for sociale problemer. Socialforvaltningen skal hjælpe de unge over øjeblikkelige vanskeligheder og sikre, at de på længere sigt bliver i stand til selv at løse opståede problemer. Endvidere har socialforvaltningen til opgave at tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Formålet med socialforvaltningens hjælp er at fremme de unges muligheder for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse samt at forbedre livskvaliteten for de pågældende. Socialforvaltningens målgrupper i ungeindsatsen: Socialforvaltningens indsats omfatter unge og familier, der enten selv henvender sig, eller må antages at have et særligt behov. Der er følgende målgrupper i ungeindsatsen: 1 Unge under 18 år, der selv henvender sig 2 Unge under 18 år, som må antages at have et særligt behov 3 Unge 18-22-årige, der har behov for støttetilbud 4 Unge 12-17-årige, der har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd 5 Forældre, der vurderes ikke at leve op til deres forældreansvar 6 Unge 18-29-årige 5.1. Socialforvaltningens opgaver og ansvar Vejledning til unge, der selv henvender sig Socialforvaltningen skal tilbyde rådgivning og vejledning til alle unge, der selv henvender sig. Samtidig kan også forældre til eller myndige over unge få familieorienteret vejledning som et anonymt og gratis tilbud. Indsatsen over for de unge og deres forældre skal altid udføres på en sådan måde, at det fremmer den unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Rådgivningen skal gives uafhængigt af eventuel anden hjælp, som den unge eller dennes familie modtager, og socialforvaltningen skal samtidig være opmærksom på, om den unge har behov for anden hjælp. Hvis en ung henvender sig om økonomisk bistand, skal socialforvaltningen vurdere, om der er behov for at tilbyde vejledning om, hvordan den unge og evt. dennes familie ved egen hjælp selv kan klare øjeblikkelige eller kommende problemer. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den unge kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse. Socialforvaltningen skal endvidere tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf, hvis der er behov for det. Støtte til unge under 18 år med særlige behov Socialforvaltningen skal sikre, at alle unge med særlige behov får den vejledning og støtte, som de har behov for. Socialforvaltningen skal behandle unge med adfærdsvanskeligheder eller med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Eventuelle foranstaltninger skal baseres på en undersøgelse af den unges forhold. Undersøgelsen kræver samtykke fra forældrene og fra unge over 15 år. Socialforvaltningen skal sikre, at den relevante sagkundskab inddrages i undersøgelsen, f.eks. læger, socialrådgivere, psykologer, lærere mv. Den unges problemer skal så vidt muligt løses i samarbejde med familie og netværk. Der kan på baggrund af undersøgelsen ydes foranstaltninger for den unge f.eks. praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet, aflastning på døgninstitution, udpegning af en personlig rådgiver for den unge, formidling af praktiktilbud eller behandling af den unge. Socialforvaltningen skal udarbejde en handleplan, inden der iværksættes foranstaltninger. I handleplanen beskrives formål, mål, indhold og varighed af indsatsen. Akutte foranstaltninger kan igangsættes uden en handleplan. Socialforvaltningen skal ved opsøgende arbejde tilbyde familieorienteret rådgivning til forældre, som måtte antages at have behov for det. Til familier med unge under 18 år, der har nedsat funktionsevne, skal der tilbydes en familievejleder, der introducerer familien til rettigheder og hjælpemuligheder på området. for unge og familier, der selv henvender sig Socialforvaltningen har følgende opgaver: l Rådgivning og vejledning: Socialforvaltningen skal sørge for, at unge og deres forældre kan få gratis og anonym familieorienteret vejledning som et åbent tilbud. Socialforvaltningen skal samtidig tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder og instruktion i brugen heraf. 66 l Vejledning om arbejde eller uddannelse: Ved henvendelse om økonomisk hjælp skal socialforvaltningen samtidig vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den unge og evt. familien ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, herunder give information om mulighederne for arbejde eller uddannelse. 67 for unge med særlige behov l Rådgivning og vejledning: Socialforvaltningen skal ved opsøgende arbejde tilbyde rådgivning til alle, som må antages at have behov for det. 68 Til familier med unge under 18 år, der har nedsat funktionsevne, skal tilbydes en familievejlederordning. 69, 70 l Undersøgelse og behandling: Socialforvaltningen skal tilbyde undersøgelse og behandling til alle unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier 71 l Handleplaner: Der skal udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger. I handleplanerne beskrives formål, mål, indhold og varighed af indsatsen. Handleplanen skal baseres på den indledende undersøgelse. Akutte foranstaltninger kan iværksættes inden udarbejdelsen af handleplanen, som i disse situationer senest skal foreligge efter 4 måneder. I sager med kriminalitet skal handleplanen foreligge senest 7 dage efter modtagelsen af dokumentation fra politiet. 72 l Støtte: Socialforvaltningen skal yde tidlig og sammenhængende støtte til de unge, der har et særligt behov med henblik på at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for den enkelte. 73 I forbindelse med støtten skal socialforvaltningen så vidt muligt inddrage familie og netværk. 74 Endvidere skal socialforvaltningen oprette en tværfaglig gruppe for at sikre inddragelse af den relevante sagkundskab. 75 Forud for at støtten ydes, skal den unges forhold undersøges. 76 På baggrund af undersøgelsen skal der træffes foranstaltninger, som kan løse problemerne. 77 18 19