Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens Hardy Sørensen 1

PROBLEMERNE DOKUMENTERES 2

Børn og unges mentale helbred (Tryg Fonden og Lægeforeningen) (2014) Stigning i stressproblemer, søvnforstyrrelser, medinforbrug, selvmordsadfærd m.v. Forbrug af ADHD medicin tidoblet de sidste 15 år 3

Momentundersøgelse fra K.L. (2015) Anbragte børn: Problemer med skole, uddannelse, arbejde, kriminalitet 4

Sundhedsstyrelsen (2015) Depression og angst blandt unge Psykiske lidelser hyppigste diagnose hos lægen Psykiske lidelser hyppigste årsag til førtidspension 45% af alle tildelinger 5

Rapport fra Rambøll m.fl. til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016) Uændrede socio- emotionelle kompetencer fra start i børneinstitution til start i skole 6

Socio- emotionelle kompetencer Forskningsrapport: Børns tidlige udvikling og læring. Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. August 2016 fra Rambøll m.fl. 7

Sprog Forskningsrapport: Børns tidlige udvikling og læring. Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. August 2016 fra Rambøll m.fl. 8

Matematik Forskningsrapport: Børns tidlige udvikling og læring. Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. August 2016 fra Rambøll m.fl. 9

Rockwoll Fonden. Rambøll m.fl. SOCIAL ARV FORTSÆTTER 10

Socialpolitisk redegørelse Social- og Indenrigsministeriet (2016) Mange ukoordinerede initiativer Manglende dokumenteret effekt 11

Rigsrevisionen (2016) Ikke tilstrækkelig dokumenteret viden om, hvad der virker på anbringelsesområdet 12

FRA: PROBLEMERNE DOKUMENTERES TIL: PROBLEMERNES KERNE 13

Problemernes kerne Problemer med affektregulering og mentalisering i tilknyttede forhold Hvordan læres basal affektregulering? Implicit (procedural) læring og hukommelse 14

Jens Hardy Sørensen 15

Model fra J.H. Sørensen: Fonagy, Schore og Stern. Affektregulering i udvikling og psykoterapi, 2006, p. 42 16

Fra J.H. Sørensen: Allen, Fonagy, Slade m.fl. Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. 2009. p. 113 17

Af J.H. Sørensen: Udredning af traumatisk stress. Psykiatrien Region Syddanmark. 2013. 18

Af J.H. Sørensen: Udredning af traumatisk stress. Psykiatrien Region Syddanmark. 2013. 19

Af J.H. Sørensen: Udredning af traumatisk stress. Psykiatrien Region Syddanmark. 2013. 20

Af J.H. Sørensen: Udredning af traumatisk stress. Psykiatrien Region Syddanmark. 2013. 21

EKSEMPEL: TEMPERAMENTS- TRÆKKET IMPULSIVITET (TENDENS TIL EKSTERNALISERING) 22

Af J.H. Sørensen, 2012. 23

Den bio- psyko- sociale model Genetik Epigenetik Psykiske- Social (gener) (Miljø tænder og (Relationer i (Relationer til slukker for gener) tilknyttede forhold) jævnaldrene,,nabolag) Medicinsk Pædagogisk, sociale miljøer, behandling psykologisk økonomi behandling J.H. Sørensen, 2016. SAMARBEJDE Udvikling, forskning, tidlig opsporing, forebyggelse, praksis Interpersonel Neurobiologi 24

Beauchaine, Hinshaw & Pang, 2010 25

I J.H. Sørensen, 2015 26

Stahl, 2013 27

Stahl, 2013 28

Stahl, 2013 29

I J.H. Sørensen, 2015 30

I J.H. Sørensen, 2015 31

I J.H. Sørensen, 2015 32

Stahl, 2013 33

I J.H. Sørensen, 2015 34

EKSEMPLER PÅ KONKRET PÆDAGOGIK På grundlag af Interpersonel Neurobiologisk Struktureret Aktivitet 35

Øer af sikker tilknytning: -Legende accept, sindsro, glæde, interesse og nysgerrighed Fx to timer tre gange om ugen 36

Implicit regulering af impulsivitet 1. Opregulering og bevidsthed om enkeltemotioner (Krop. Handling. Følelse) 2. Træning i automatisk hæmning af emotionelle impulser 37

Implicit træning i selektiv (fokuseret) opmærksomhed I gruppen: Følg glæden, vreden, tristheden 38

Træning i vedholdende opmærksomhed I gruppen: Hvilken følelse havde de to personer før dig? 39

Træning i sammenføjende relationsformer 1. Fælles aktivitet alle er involveret 2. Samarbejdskrævende lege 40

Træning i adskillende relationsformer 1. Soloaktiviteter ( Hvor i din krop er glæde, sorg, vrede m.v.? Hvordan ser den ud- farver?) 2. Konkurrenceprægede lege 3. Ræven efter haren m.fl. 41

Fremtiden: Tildele økonomiske midler efter tidligt opsporede mangler i socio- emotionelle ressourcer IKKE efter bestemte sociale grupper, traumer, symptomer og diagnoser 42

Effektmåling gennem ændringer i socioemotionelle ressourcer, der er en forudsætning for trivsel, læring og arbejde 43

Opbygning af socio- emotionelle kompetencer gennem: Strukturering af aktiviteter og leg efter viden fra: Interpersonel neurobiologi, tilknytningsforskning, empatiforskning mv. Implicit (sprogløs) læring og hukommelse (Implicit affektregulering) Sikker tilknytning Eksplicit (sproglig) affektregulering og mentalisering af aktive emotioner 44

Konklusion fra neuroforskning Om et vigtigt fokus i fremtidens dagtilbud og skole (bryde negativ social arv, mobning, splittelse m.v.) 45

FOKUS: Tilførsel af fundamentale og veldefinerede implicitte socio- emotionelle ressourcer gennem interpersonel træning i trygge (sikkert) tilknyttede forhold. Evner der trænes mellem voksen og barn og bliver til personlige ressourcer, der er fundamentet for trivsel, læring og arbejde Effektmåling gennem ændringer i disse ressourcer 46

Pædagogiske tilbud: Inddrager den nyeste interpersonelle neurobiologiske forskning i indhold og organisering af metoder og programmer, der er veludførte og afgrænsede. Dette: opbygger basale socio- emotionelle ressourcer gennem relationel handledomineret træning, i tilknyttede forhold, af kognitivt uigennemtrængelige hjernestrukturer (orbitofrontal cortex, dorsal anterior gyrus cingularis, dorso medial og dorso lateral cortex, præfrontal motorisk cortex, striatum, thalamus m.fl.), der regulerer emotioner, impulsivitet, fokuseret opmærksomhed, vedholdende opmærksomhed, problemløsning m.v. Effektmåling inddrager måling af ændringer i disse ressourcer som følge af velbeskrevne pædagogiske tilbud. 47