Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse og hvorfor? Efter DAMVAD rapporten blev det pludselig synliggjort at elever i 9.kl på efterskoler ikke nødvendigvis har samme høje gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne, som elever der har gennemført en 10.klasse på en efterskole. Karaktergennemsnittet på Ladelund var markant lavere i forhold til det socioøkonomiske gennemsnitsudregninger. Skoleåret som 9. klasses elev på Ladelund Efterskole virkede meget hektisk, med mange forskellige prøver og krav til pensumopgivelser. På en skole med mange anderledes uger (17 ud af 42) virkede det for mange uoverskueligt at kunne klare sig godt i 9.kl og være efterskoleelev, med alt hvad der dertil hører. Rapporten blev indgangsvinklen til vores ønske om at videreudvikle 9.kl. Vi indså, at vi burde arbejde mere på at skabe sammenhæng og overskuelighed i undervisningen specielt for eleverne i 9.kl. Vores pejlemærke blev fra start at undersøge hvilke muligheder, vi som fri skole har i forhold til at udvikle på strukturen og indholdet i det 9. skoleår, og dog stadig med bevarelse af den afsluttende prøve FP9 2. Hvilke tiltag valgtes? På Ladelund Efterskole valgte vi efter de første møder i eksperimentforløbet disse 7 tiltag/eksperimenter: 1. Skoleåret startes med kursus i og fokus på studieteknik/klassekultur/klasseledelse og læringsmiljø. Eleverne inddrages i løbet af året i undervisnings tilrettelæggelse. Undervisningen evalueres løbende, læreren giver og modtager feedback. 2. Vi deltager i forsøg med fælles prøve i historie og samfundsfag under UVM. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i begge fag. 3. Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i alle tre fag. 4. 3 timer om ugen niveaudeles undervisningen, med 1 time til hvert af følgende fag: dansk, engelsk og matematik. Der tilføres en ekstra lærer til hver af disse 3 timer. 9 årgang deles i 4 hold i de pågældende 3 timer efter niveau og arbejdsindsats. 5. Faglæreren gennemfører Formative evaluerings samtaler med hver enkel elev om faglig udvikling og særligt mål for den faglige udvikling i den kommende periode. Samtalerne gennemføres i undervisningstiden på følgende måde f.eks. matematiklæreren tager eleverne enkelvis ud af danskundervisningen, efter forudgående aftale med dansklæreren. 6. Fælles emner i fag i samme klasse. F.eks. 2. Verdenskrig i dansk, historie og samfundsfag. 7. LE-samtaler flyttes ud af skemaet og gennemføres i stedet på vagtaftner i bestemte perioder.
Vi antog fra start, der var et behov for at skabe mere ro og sammenhæng i 9.kl. Vi havde et ønske om at give eleverne sammen muligheder i forhold til IT, derfor købte skolen et abonnement på Office365 og en del af studieteknik-timerne blev brugt på at lære eleverne at bruge de nye muligheder. Ved at slå flere fag sammen kunne vi minimere antallet af afsluttende prøver fra 11 til 8. Derudover ville denne sammenlægning også give mere plads i det ugentlige skema. Tidligere var fysik placeret på fagdage og i faguger, ved at give plads til disse timer i skemaet fik vi to en halv uge mere til almindelig undervisning. Vi antog, de almindelige faguger ville gavne sammenhængen i 9.kl. Vi ønskede at skabe rum for en anderledes opdeling af klasserne og dermed have mulighed for at tilgodese både de fagligt dygtige og fagligt svage elever. Ved at tilføje ekstra lærerressourcer havde vi mulighed for at dele klasserne op i mindre hold. De formative evalueringssamtaler blev til i en fascination af teorier fra John Hattie om vigtigheden af synlig læring. Vi antog, eleverne ville kunne drage gavn af at kende målet og løbende evaluere egen arbejdsindsats. Dette ville kunne bidrage til øget læring. Ved at samarbejde på tværs af fagene om årsplanen antog vi, det ville skabe en større mening og at vi kunne bruge samme værker på tværs af fagene og dermed spare tid på klassen og synliggøre sammenhænge mellem fagene. For at skabe mere tid til almindelig undervisning er LE-samtalerne flyttet ud af det faste skema, vi antog man sagtens kunne afholde disse samtaler på almindelige vagtaftner. (LE-samtaler er formative evalueringssamtaler om relationer, trivsel og personligudvikling) 3. Hvordan udførtes eksperimenterne? Studieteknik Skolen indkøbte programmet Office365 til samtlige elever og lærere. Der blev planlagt introforløb til de enkelte redskaber og afholdt workshops for eleverne, så vi sikrede os alle elever fik downloadet programmerne og kunne komme i gang. Herudover afholdte vi workshops i læseteknik. Vi havde ikke planlagt indholdet af disse workshops inden årets start og programmerne var til rådighed fra 1. August. Forsøg med sammenlægning af fag Inden årets start har vi fra ministeriet side sikret os tilladelse til at slå historie og samfundsfag sammen, vi deltager i et eksperiment under Undervisningsministeriet. Der var ikke krav om at deltage i sammenlægningen af fysik, kemi, biologi og geografi, men vi så det som en oplagt mulighed og hoppede med i et forsøg under Undervisningsministeriet. At deltage i disse eksperimenter har stillet store krav til lærerne. Fra årets start skulle man improvisere og Fagbekendtgørelsen og Fælles Mål udkom først i februar altså 4 måneder før den obligatoriske mundtlige prøve. For at forberede og støtte lærerene i naturfag mest muligt har de været på kursus flere gange i løbet af dette skoleår. For at give fagene sammenhæng, har lærerne nødvendigvis måtte undervise i fag, som normalt ikke hører under de fag, man ellers har undervist i fx. har man som samfundsfagslærer nu også skullet undervise i historie.
Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Fra årets start blev hvert fag på tværs af de tre klasser tildelt en ekstra lærer. Timerne var skemalagt og ressourcen gav den enkelte klasse én time med en ekstra lærer hver tredje uge. Den ekstra lærer kunne også bruges til på tværs af klasserne at lave 4 hold i stedet for de almindelige 3 hold. Tanken var at der både kunne laves hold af fagligt dygtige elever og at vi i den time kunne booste de fagligt svage elever. Formative evalueringssamtaler Inden hvert nyt emne i undervisningen påbegyndes udfylder eleverne et skema med egne forventninger og fagfaglige mål. Det kunne fx være inden lyrikforløbet i dansk. Se vedhæftet eksempel For at alle lærere var godt forberedt til opgaven afholdte vi en pædagogisk dag hvor fokus lå på synlig læring ud fra John Hatties teorier. Dette gav et fælles fodslag i lærerkollegiet og en forståelse for og interesse i tankerne bag teorierne. Der blev lavet aftaler på tværs af fagene om, at dette skulle være et fast fokuspunkt i undervisningen. For at give eleverne en vis genkendelighed fra fag til fag blev der udarbejdet en skabelon, som kunne tilpasses de enkelte fag. Skabelonen skulle sikre en genkendelighed og overskuelighed i forhold til forskellige fag og forskellige lærere. Fælles emner på tværs af fagene For at minimere antallet af læst materiale har vi kigget på hvilke emner vi kunne køre på tværs af fagene og fx arbejde med ondskab i dansk, historie og kristendom. Herefter kan materialerne gå igen på pensumopgivelserne. Det kræver et samarbejde og koordinering omkring årsplanen i de forskellige fag. Et positivt resultat betinges af en forståelse af meningen med det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at synliggøre sammenhængen for eleverne. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet Tidligere brugte vi 6 formiddage på disse samtaler. Samtalerne foregår mellem læreren og kontaktgruppeeleverne og handler om personlig udvikling og trivsel både fagligt og socialt. For at få flere almindelige dage i årsplanen blev aftalen at disse samtaler nu i stedet gennemføres på vagtaftner og struktureres af den enkelte lærer. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Elev, lærer og lederperspektiv Studieteknik Det har haft værdi for undervisningen, at eleverne har haft de samme muligheder i forhold til IT. Vi kunne med fordel have haft en kursusdag, så lærerne kunne være et skridt foran i forhold til programmerne. I forhold til de afholdte workshops, er det vigtigt alle lærere er med på emnerne og formår at bygge videre på den nye viden i undervisningen vil vi gerne have eleverne bruger programmet OneNote i klasserne, er det nødvendigt, læreren også bruger det i undervisningen. Sammenlægning af fag Det har givet eleverne mere overskuelighed i forhold til prøverne rent antalsmæssigt. Dvs. eleverne er gået fra 11 mulige prøvefag til 8 prøvefag. Den almindlige skoledag bliver mindre fragmenteret - færre fag i skemaet giver mere tid til fordybelse. De nye fag (biologi/geografi/fysik/kemi og historie/samfundsfag) har begge arbejdet emne- og problemorienteret og oplevet et positivt elev engagemnet. Lærerene i henholdsvis historie/samfundsfag og biologi/geografi/fysik/kemi har arbejdet tæt sammen indenfor de nye fag og haft et stort udbytte af dette samarbejde.
Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Der er stor forskel på udbyttet af disse timer. Timerne er blevet brugt meget forskelligt og kun i et mindre omfang til det, som egentligt var vores plan fra starten. Der er lykkedes for fx matematikholdene, at bruge læreren som et ekstra boost til de dygtige elever, og her har udbyttet været godt. I andre tilfælde har den ekstra lærer været brandslukker i én bestemt klasse, som var specielt udfordret fagligt og socialt. Formative evalueringssamtaler Målet med hver undervisningstime er blevet gennemgået af læreren i starten af timen, med udgangspunkt i teorier om synlig læring. Vi har som lærere haft et større fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Vi har været nødt til at tænke timen igennem på et læringsplan i højere grad end tidligere, det er med til at bevidstgøre målet for læreren. Eleverne har skullet kende målet med undervisningen og løbende selv vurderer egne mål, indsats og udbytte. Lærerene har også løbende givet tilbagemeldinger på elevernes arbejde og udvikling. Eleverne har været glade for lærerens tilbagemeldinger og anbefaler endnu flere tilbagemeldinger fra lærerne. Fælles emner på tværs af fag. Generelt har udbyttet været godt og den tværfaglige forståelse og indsigt er højnet betydelig lærerne imellem. Det kræver en tidlig fælles planlægning af årsplanerne i fagene og det kræver disciplin hos faglærerene med hensyn til at overholde tidsperioder m.m. Eleverne skal løbende og gentagende orienteres om de fælles flader fagene imellem, for at eleverne opnår en forståelse for at emnerne går igen. Det har givet et større tværfagligt kollegialt samarbejde til fælles gavn. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet I forhold til tidligere skulle elevsamtalerne om trivsel og personlig udvikling afholdes på vagtaftner. Det blev dog ret hurtigt tydeligt, at disse i denne forbindelse så blev nedprioriteret. Det være sig både fra lærere og elevers synspunkt. Eleverne oplevede at vi "tog" deres fritid og lærerene oplevede, at der på vagtaftner, sjældent er ro og tid til at afholde samtaler med 9 kontaktgruppeelever og også passe de andre opgaver en vagtaften byder på. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen startede med deltagelse i Efterskoleforeningens undersøgelse af 9. klasse, hvor Ladelund Efterskole var en af de skoler, der blev særligt analyseret. DAMVAD rapporten viste at vores tidligere elever, havde en særlig høj gennemførelses procent på ungdomsuddannelserne, men underpræsterede på de socioøkonomiske karakterer. Vi blev nysgerrige på begge forhold og havde et ønske om at forbedre elevenes præstation på de socioøkonomiske karaktere, men også fastholde den høje gennemførselsprocent. Vi nedsatte en styregruppe bestående af to lærere, forstanderen og viceforstanderen. Hele lærergruppen blev inddraget i formulering af tiltag. Lærergruppen har løbende været inddraget i form af møde, kurser og evalueringer. Styregruppens opgave har været at koordinere tiltagene, planlægge og afholde div. møder og kurser på Ladelund. Deltage i Efterskoleforeningens 9. klasses projektmøder og så holde gryden i kog på Ladelund. En stor hjælp har undervejs været de forskellige møder med Trine Røttig. Hun har formået at komme med indspark på de rigtige tidspunkter og qua opfølgningsmøder med hende, har vi formået at genskabe fokus på projektet i en travl efterskolehverdag. På disse møder har der været fokus på opfølgning og forbedringsmuligheder i fremtiden. Det har også givet hele lærergruppen en mulighed for at være med og få bredere indsigt i projektet. Vi ved nu, det løbendeer nødvendigt at følge op på nye tiltag
6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. På Ladelund vil vi fremover arbejde videre med alle vores 7 tiltag. Det er dog nødvendigt at justerer, tilpasse og udvikle på flere af tiltagene. Vores plan med at tilføje flere lærerressourcer til 9.kl i form af et tolærersystem i tre ugentlige timer fordelt på de 3 hold, gav ikke den ønskede effekt. Her vil der i stedet for til næste skoleår blive uddelt en pose timer, som frit kan bruges, når behovet opstår eller til planlagte forløb med tolærersystem i løbet af året. Vi oplever en god effekt af tiltaget, men må justere i forhold til den oprindelige tanke. I forhold til studieteknik og indholdet af disse timer er vi nu bedre forberedt til næste skoleår. Vi ved mere om, hvad der nu kræves af elever og lærere i forhold til nye tiltag, og vi føler os bedre rustet til at skabe studieteknik-timer med et mere relevant indhold. Flere af vores tiltag med sammenlægning af fag er fra næste skoleår obligatoriske på skoler med FP9, så vi skal i forhold til naturfag og samfundsfag/historie fortsætte i samme rammer. Det giver selvfølgelig en form for ro, at vi nu allerede ved, hvad de nye krav handler om og har en erfaring at trække på fra dette skoleår. Her vil vi arbejde på at skabe endnu mere sammenhæng og kan nu klæde eleverne på til prøverne allerede fra årets start. Et at de tiltag, som var en klar fejlvurdering fra vores side handlede om at flytte LEsamtalerne ud af skemaet. Disse skulle så i stedet placeres på vagtaftner i løbet af skoleåret. Hvis man vil have fokus på personligudvikling og den gode relation mellem lærer og elev, bliver vi som skole nødt til at vise, at dette prioriteres højt. Dette har vi tidligere gjort ved at placere samtaledage i løbet af skoleåret, og det er den løsning, vi nu ser os nødsaget til at vende tilbage til. Vi har måttet sande, at tiden som altid flyver afsted, og at der stadig er et vis pres på undervisningen i 9.kl. Derfor er der ikke altid blevet fulgt op på de gode intentioner - herunder formative elevsamtaler efter hvert emne, vi vurderer dog, at nye tiltag kan tage tid at implementere. Det er vores hensigt at følge endnu mere op på disse i løbet af næste skoleår. 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder i forhold til forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Forandrings processer tage tid og koster tid. Der skal være tid til at planlægge, udføre, evaluere og justere de nye tiltag. Forandring kræver tid, masser af tid. Der skal være flere ildsjæle, der vil forandringen, og i denne gruppe er det vigtigt ledelsen også er repræsenteret. Ildsjælene er dem, der har mange af ideerne og energien. Hvis et forandringsprojekt skal blive til en varig forandring og ikke et skrivebordsprojekt, skal der være ildsjæle, der vil forandringen i hverdagen. Forandringsprojektet bør være et fast punkt på lærermøder, for at sikre opfølgning undervejs i projektet og "holde gryden i kog" Forandringen skal under hele processen være forankret i ledelsen og ledelsen skal løbende være en synlig del af projektet. Lærere og ledelse skal væbne sig med tålmodighed, det tager tid at gennemfører vedvarende forandringer.