OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY
Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye og værdifulde måder i situationer, hvor det er nødvendigt. Det er evnen til at handle hurtigt, smart og tilpasningsdygtigt der, hvor de hidtidige måder at agere på ikke længere slår til (Tanggaard, 2014). Skabelsen af nye og brugbare ideer. Kendetegnet ved at produktionen af ideer opgavestyres, så det giver mening indenfor den specifikke kontekst (Bäckström & Juelsbo, 2014). En multi-trins-proces, hvor organisationer omsætter idéer til nye/forbedrede produkter, services eller processer med henblik på at fremme, konkurrere og differentiere sig med succes i deres marked (oversat fra: Baregheh, Rowley, Sambrook, 2009)
Forskellige stemmer i debatten Kan 12-tals-pigerne være kreative? Korrekthed (og viden) som modsætninger til kreativ og innovativ tænkning Tanker og ideer som adskilte fra produktion Men holder det? 2 min med sidemanden/kvinden!
I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og forklare kreativitet kan hjælpe os med at identificere personers kreative talenter Giver ledere bedre muligheder for at respondere på de udfordringer, vi står overfor Kan hjælpe os med at skabe bedre problemløsere Får os til at indse vigtigheden af positive, peak - oplevelser Kan hjælpe undervisere til at undervise mere effektivt (se Sawyer, 2012, The Science of Human Innovation - Explaining Creativity)
Hvorfor har kreativitet været ignoreret? To provide the creator with the finished product, as in a multiple-choice item, may prevent him from showing precisely what we want him to show: his own creation (Guilford, 1950, p. 445)
To perspektiver på kreativitetspædagogik Den funktionalistiske tilgang Den humanistiske tilgang
Det vi har glemt Læring, der leder til kreativitet, fordrer, at der arbejdes med det. Kreativitet bygger på evnen til at se klarere og på at opdage det, vi ved, men som vi kan have glemt (Vera John-Steiner, 1997, p. 52)
Mere opfindsomhed og kreativitet? mit eget bud Eksperimenter og fuskeri Modstand fra det materiale, der arbejdes med Fordybelse i traditioner eller fag
En mulig definition For at kreativitet kan bevare en selvstændig mening, så må det indbefatte både det uventede og det genkendelige, både det nye og det forventede. (Hastrup, 2007: 200, min oversættelse)
Kollektive kreationer Mennesker, der skaber gennembrud, skal ses som led i en kæde. En fejring af enere synes i dette perspektiv at være malplaceret: Når priser uddeles til individer, mistes blikket for samarbejde (McDermott, 2006, p. 271).
Hvad er så afgørende? De rette udfordringer skal være tilstede, så andre mennesker kan tage de rette skridt på rette tid og sted. Individuelt er genier kun de neurologiske loci for vigtige kulturelle begivenheder (Ibid.). Det ikke er store eller små evner, der er væsentlige i en sådan sammenhæng: det er at være strategisk placeret i en bevægelig konstellation af begivenheder (McDermott, 2006, p. 273).
Håndens og ikke øjets epistemologi
En kreativ uddannelse lærer studerende: 1) At gribe ind i verden eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter 2) At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte tidspunkter og som nogle, der om nødvendigt kan laves om. 3) At samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget helt alene også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende. 4) At snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet (se også Tanggaard, 2014, 2015).
Tegn på opfindsomhed og kreativitet Vi eksperimenterer og lærer af fejl via feedback og feedforward Vi leger og arbejder med egne projekter Anderledes perspektiv inviteres ind vi tør lufte egne skæve tanker Vi får lov at snuble og at lære gennem snublerier, hvor vi undrer sig over verden voress egen og andres Vi tør dyrke gamle nyheder vi bringer kendt stof ind i nye sammenhænge vi kender traditioner og kan tage stilling til værdier/etik vil vi det her? Er det godt?
Hæmmende faktorer (1) stor vægt på rigtige svar (2) overdreven fokus på reproduktion af viden (3) lave forventninger til studerendes kreative potentiale (4) betoning af de studerendes lydighed og passivitet (5) nedprioritering af brug af fantasi og forestilling
Forslag til læsning Tanggaard, L. (2016). FAQ kreativitet. Hans Reitzels Forlag. Tanggaard, L. & Juelsbo, T. (2015). Lær!. København: Gyldendal. Tanggaard, L. (2015). Dræber læringsmål kreativitet? Kvan, marts. Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed. Gyldendal. Tanggaard, L. (2014). Fooling around. Information Age Publishers. Tanggaard & Stadil (2012). I bad med Picasso. Gyldendal Tanggaard, L. (2011). Kreativitetens materialitet. Nordiske Udkast, Vol. 38, nr. 1 & 2, 30-42 Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens kunst at skabe kreativitet i skolen. København: Akademisk forlag. Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! når talent bliver til innovation. Aalborg Universitetsforlag