Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen RETSKILDER & RETSTEORIER 4. REVIDEREDE UDGAVE Juraens hus Naturret Hermeneutik Retspositivisme Retsrealisme Kønsperspektiv Retshistorie Komparativret Retskildelære Retspolitik Retsdogmatik Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Retskilder og retsteorier
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen Retskilder og retsteorier Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014
Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen Retskilder og retsteorier 4. udgave, 1. oplag 2014 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2014 E-bog ISBN 978-87-574-9732-8 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 23 DEL I. Introduktion Kapitel 1. Overblik... 27 1. Bogens formål... 27 1.1. Tværfaglighed og metode... 27 1.2. EU-rettens betydning for retskildelæren... 28 2. Retsvidenskab og retsfilosofi... 29 2.1. Retsvidenskab... 29 2.2. Retsfilosofi... 32 2.3. Det nationale Retssystem... 33 2.4. Retsdogmatisk fortolkning... 34 3. Problemstilling, problemformulering og metodebeskrivelser... 37 3.1. Om at stille videnskabelige spørgsmål... 37 3.1.1. Det videnskabelige spørgsmål... 37 3.1.2. Problemformuleringen er således... 38 3.1.3. Spørgsmålets (problemformuleringens) betydning.. 38 3.2. Samfundsvidenskabens felt... 40 3.3. Samfundsvidenskabelig analyse generelt... 42 3.4. Kort om den juridiske analyse i projektet... 44 3.5. Kort om den økonomiske analyse i projektet... 45 3.5.1. Kvalitativ/kvantitativ mv.... 46 3.6. Kort om den integrerede analyse i projektet... 46 4. Bogens struktur... 48 5. Afrunding... 49 5
DEL II. Retskilder og retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode) Kapitel 2. Indledning til retskilderne... 53 1. Evolutionært, internationalt, navnlig europæisk perspektiv på retskildelæren... 53 2. Begreberne retskilder og retsdogmatik... 55 3. Retten som system... 57 3.1. Formålsbestemmelser... 60 3.2. Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer)... 60 3.2.1. Kompetencenormer... 61 3.2.2. Pligtnormer... 61 3.3. Normer, regler, principper, regeren (governance), mv.... 62 3.3.1. Retsregler... 62 3.3.2. Retsprincipper... 62 3.4. Afvejningsnormer... 63 3.5. Dynamikken i retssystemet... 64 3.6. Fragmenteret lovgivningsteknik... 66 3.7. Retlige institutioner/institutter... 68 3.8. Bindende og ikke-bindende regulering (soft law)... 69 4. Retten i dens anvendelse... 70 4.1. Retshåndhævelse: Judiciel eller quasi-judiciel retsanvendelse 70 4.2. Retsanvendelse i forbindelse med (selv)regulering... 71 5. Juridisk informationssøgning... 72 6. Rettens flersprogethed... 76 7. Komparativ ret... 76 8. Retskildelæren og den juridiske profession... 78 Kapitel 3. Regulering... 81 1. Indledning... 81 2. Det danske reguleringshierarki... 81 2.1. Den danske forfatning. Grundloven... 82 2.1.1. De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt... 84 2.1.1.1. Den lovgivende magt... 85 2.1.1.2. Den udøvende magt... 85 2.1.1.3. Den dømmende magt... 85 2.1.2. Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen 87 2.1.2.1. Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole. 87 2.1.2.2. Traktat- og grundlovsændringer... 87 6
2.2. Almindelig lovgivning... 89 2.2.1. Forskellige typer lovgivning... 89 2.2.2. Lovgivningsprocessen... 90 2.2.2.1. Sagkyndige udvalg... 90 2.2.2.2. Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen... 91 2.2.2.3. Behandling i Folketinget... 92 2.2.3. Forarbejder (motiverne)... 93 2.2.4. Bemærkninger til lovforslag... 95 2.2.5. Lovens stadfæstelse og kundgørelse... 96 2.2.5.1. Lovtidende... 97 2.2.5.2. Lovbekendtgørelser... 98 2.2.5.3. Ministerialtidende... 98 2.2.5.4. Retsinformation... 98 2.2.5.5. Andre lovsamlinger og lovkommentarer... 98 2.2.6. Loves opbygning... 99 2.2.7. Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence... 99 2.3. Administrative forskrifter... 100 2.3.1. Bekendtgørelser... 101 2.3.2. Cirkulærer... 101 2.3.3. Andre administrative retsakter, herunder ikkebindende regulering... 103 2.3.4. Findesteder for administrative forskrifter... 104 2.4. Aftaleregulering... 104 2.4.1. Kontraktregulering inter partes... 104 2.4.2. Den historiske baggrund... 105 2.4.3. Europæisering af kontraktretten i EU-regi... 106 2.4.4. Deklaratorisk og præceptiv lovgivning... 107 2.4.5. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler... 108 2.4.6. Kontraktkoncipering... 109 2.4.7. Eksempler på uniforme kontraktdokumenter og lignende... 110 2.4.8. Virksomheders kontraktpraksis. Forholdet til andre end parterne i kontrakten... 112 2.5. Selv- og samregulering... 114 2.6. Fremmed ret (national ret fra andre lande)... 115 3. EU-regulering... 117 3.1. Den historiske udvikling... 121 7
3.2. Baggrund: 2. verdenskrig... 121 3.3. EKSF-traktaten 1951 (udløbet i 2002)... 122 3.4. EØF- og EURATOM-traktaterne 1957... 122 3.5. Den Europæiske Fælles Akt 1986... 124 3.6. Maastricht-traktaten 1992... 124 3.7. Amsterdam-traktaten 1999... 125 3.8. Nice-traktaten 2001... 126 3.9. Den ikke gennemførte forfatningstraktat 2004... 127 3.10. Lissabon-traktaten... 127 4. EU s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU... 128 4.1. Europa-Parlamentet... 130 4.2. Det Europæiske Råd... 130 4.3. Rådet... 131 4.4. Kommissionen... 132 4.5. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender... 132 4.6. EU-Domstolen... 133 5. Retskilderne i EU... 135 5.1. EU s traktatgrundlag... 136 5.2. Grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten... 138 5.3. Bindende sekundærregulering... 140 5.3.1. Forordninger... 141 5.3.2. Direktiver... 142 5.3.3. Afgørelser... 143 5.3.4. Andre bindende retsakter... 143 5.3.5. Forarbejder til sekundærregulering... 144 5.4. Ikke-bindende EU-ret. Soft law og nye styremåder, åben koordinering mv.... 144 5.4.1. Henstillinger og udtalelser... 144 5.4.2. Nye styremåder, åben koordinering... 145 5.4.3. Et eksempel: beskæftigelsesstrategien... 146 6. EU-rettens virkning i national ret... 148 6.1. Direkte virkning... 148 6.2. Forrang... 148 6.3. EU-konform fortolkning... 150 6.4. Effektiv judiciel beskyttelse... 151 6.5. Medlemsstaternes erstatningsansvar... 151 7. Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret.. 151 7.1. Lovgivning og bindende administrative forskrifter... 152 8
7.2. Nationale lovforarbejder... 153 7.3. Doms- og administrativ praksis... 154 7.4. Kollektive overenskomster... 154 7.5. Generalklausuler... 155 7.6. Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove?... 155 7.7. Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres?... 155 7.8. Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver... 157 8. Folkeretlig regulering... 159 8.1. Folkeretssubjekter... 159 8.2. Generelt om folkerettens kilder... 160 8.2.1. Art. 38 i statutten for Den Internationale Domstol... 160 8.2.2. Wiener konventionen om traktatretten... 160 8.2.2.1. Begreber... 161 8.2.2.2. Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør... 161 8.2.2.3. Interne nationale regler vedrørende kompetence... 163 8.2.2.4. Jus cogens... 164 8.3. EMRK og EMD... 164 8.4. Folkeretlige regler indgået i EU-regi... 165 8.4.1. Traktater med tredjelande... 166 8.4.2. EU s og Medlemsstaternes traktatkompetence... 166 8.4.3. Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU... 167 8.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser... 167 8.5.1. Den folkeretlige opfyldelsespligt... 167 8.5.2. Særlig inkorporering. Danmark som folkeretssubjekt... 169 8.5.3. Omskrivning eller inkorporering i originaltekst... 169 8.5.4. Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen... 171 8.5.5. Monistisk og dualistisk teori... 172 8.5.6. Automatisk inkorporering. EU som folkeretssubjekt... 174 8.5.7. Konklusion: Den dualistiske teori under opblødning... 175 8.6. Folkeretlig soft law... 176 9
Kapitel 4. Praksis og uskreven ret... 177 1. Indledning... 177 2. Domspraksis. Præjudikater... 177 2.1. Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi... 179 2.2 Danske judicielle afgørelser... 181 2.3. Præjudikatvirkningen af EU-domme... 184 2.3.1. Præjudicielle afgørelser... 185 2.3.2. Hvem kan spørge? Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF?... 185 2.3.2.1. Hvornår er der pligt til at spørge?... 186 2.3.2.2. Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om?... 189 2.3.3. EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole... 191 2.3.4. I forhold til EU-Domstolen selv... 191 2.3.5. Udtalelser fra generaladvokaterne... 192 2.3.6. EU s betydning for præjudikatdannelsen på nationalt niveau... 192 2.4. Folkeretlig domspraksis... 193 2.5. Domstolenes offentlighedsstrategi... 194 2.5.1. EU s offentlighedspolitik... 194 2.5.2. Danske klagenævns offentlighedspolitik... 194 2.5.3. Danske domstoles offentlighedspolitik... 194 2.5.3.1. Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstategi... 195 2.5.3.2. Aktindsigt i domme efter retsplejeloven... 195 2.6. Fortolkning af præjudikater... 196 3. Administrativ praksis... 197 3.1. Praksis fra almindelige forvaltningsmyndigheder... 198 3.2. Praksis fra administrative klagenævn og lignende... 199 4. Folketingets Ombudsmand... 199 5. Retsvidenskaben som retskilde... 200 6. Retssædvaner og kutymer... 202 6.1. Begreb... 202 6.2. Betingelser for at der foreligger en retssædvane... 202 6.2.1. Almindelig, stadig og længe... 203 6.2.2. Følelse af forpligtelse... 203 6.2.3. Personkreds. Kendskab til sædvanen... 203 6.2.4. Rimelighedscensur... 203 10
6.2.5. Retsområder, hvor sædvaner/kutymer spiller en stor rolle... 203 6.3. Folkeretlige sædvaner... 206 6.4. EU-retlige sædvaner... 206 7. Almindelige retsprincipper... 207 7.1. Ændring i retskildestruktur: Gradvis kodifikation af grundlæggende rettigheder... 208 7.2. Anvendelsesområde... 212 8. Forholdets natur... 213 8.1. Hvad er forholdets natur?... 213 8.2. Forholdets natur som fortolkningsbaggrund... 214 8.3. Forholdets natur som selvstændig retskilde... 214 8.4. Betydningen af forholdets natur... 215 8.5. Sager med folkeretlige elementer... 216 8.6. Sager med EU-retlige aspekter... 216 8.7. Forholdets natur i den juridiske litteratur... 219 8.8. Ændrede systematiske snit... 220 Kapitel 5. Retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode)... 223 1. Indledning... 223 2. EU-konform fortolkning... 226 2.1. EU-Domstolens praksis... 226 2.1.1. Hjemmel for pligten til EU-konform fortolkning... 226 2.1.2. Hvem har pligt til EU-konform fortolkning?... 226 2.1.3. Hvilke dele af EU-retten og national ret er omfattet?... 227 2.1.4. Virkning i forhold til private og det offentlige... 227 2.1.5. Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EUkonformt?... 228 2.1.6. Grænser for pligten til EU-konform fortolkning... 228 2.1.6.1. Almindelige retsprincipper... 229 2.1.6.2. Contra legem... 229 2.1.7. Konsekvenser af pligten til EU-konform fortolkning... 230 2.2. Danske domstoles brug af EU-konform fortolkning... 231 3. Ordlydsfortolkning... 233 3.1. Flere samtidig gyldige sproglige versioner... 235 3.1.1. Sammenligning af de sproglige versioner... 235 3.1.2. Særlige begreber... 236 11
3.2. Ikke autentiske tekster... 236 3.2.1. Menneskerettigheder... 237 3.2.2. Internationale handelsforhold... 238 4. Placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst... 239 4.1. Præciserende fortolkning... 240 4.2. Indskrænkende fortolkning... 241 4.3. Udvidende fortolkning. Analogi... 242 4.4. Modsætningsslutninger... 245 4.5. Forholdet mellem EU-ret og national ret... 246 4.6. Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret... 247 4.7. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.)... 247 4.7.1. Lex superior-princippet... 248 4.7.1.1. Grundloven... 248 4.7.1.2. Bekendtgørelse... 249 4.7.1.3. Cirkulære... 249 4.7.1.4. EU-ret... 250 4.7.1.5. Folkeret... 251 4.7.2. Lex specialis-princippet... 251 4.7.3. Lex posterior-princippet... 252 4.7.4. Andre tilfælde... 253 5. Fortolkning ud fra retssystemet som helhed... 254 6. Hensyn til rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet... 255 7. Hensyn til den sociale, tekniske og lignende udvikling... 255 8. Fortolkning i lyset af alle relevante bestemmelsers formål. Teleologisk fortolkning... 256 8.1. Subjektiv fortolkning... 257 8.1.1. Danske domstoles praksis... 257 8.1.2. Argumenter for og imod at bruge forarbejder... 259 8.1.3. Forarbejder til EU-retlige regler... 261 8.1.4. Implementering af EU-regler gennem forarbejder... 262 8.1.5. Internationale forarbejder... 263 8.1.6. Efterarbejder og lex futura... 263 8.2. Objektiv formålsfortolkning (teleologisk fortolkning)... 264 8.3. Områder hvor der i særlig grad fortolkes objektivt... 265 9. Fortolkning af love med international baggrund... 267 9.1. Ældre teori... 267 9.2. CISG... 267 12
Kapitel 6. Retshåndhævelse... 269 1. Indledning... 269 2. Dansk ret... 270 2.1. De almindelige domstole... 270 2.2. Kort om civilproces... 271 2.2.1. Søgsmålskompetence... 272 2.2.2. Gruppesøgsmål... 272 2.2.2.1. Baggrund. Et eksempel fra USA: Wal-Mart-sagen.. 273 2.2.2.2. De danske regler om gruppesøgsmål... 274 2.2.3. Forhandlingsprincippet... 276 2.2.4. Andre principper i civilprocessen... 277 2.2.4.1. Dispositionsprincippet... 277 2.2.4.2. Offentlighedsprincippet, mundtlighedsprincippet og kontradiktion... 278 2.2.4.3. Officialprincippet... 278 2.2.4.4. Småsagsproces... 278 2.3. Straffeproces og strafferet... 279 2.3.1. Straffeproces... 279 2.3.1.1. Legalitetsprincippet og straf... 281 2.3.1.2. Rettens behandling... 282 2.3.1.3. Lukkede døre... 283 2.3.1.4. Mistænkte personer under 15 år... 284 2.3.1.5. Officialprincippet i straffesager... 284 2.3.1.6. Vidner... 284 2.3.2. Strafferetten... 285 2.3.2.1. Strafferettens kilder... 285 2.3.2.2. Strafferetlige sanktioner... 286 2.3.2.3. Lovovertrædelser... 286 2.3.3. Økonomisk kriminalitet og erhvervsstrafferet... 287 2.3.3.1. Definition af økonomisk kriminalitet... 288 2.3.3.2. Internationale sager om økonomisk kriminalitet... 289 2.3.3.3. Juridiske personer og straf... 290 2.4. Klageadgang og tilsyn i den offentlige sektor... 290 2.4.1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven... 291 2.4.2. Retssikkerhed i den offentlige forvaltning... 291 2.4.3. Folketingets Ombudsmand... 291 2.4.4. Klager over kommuner og regioner... 293 2.5. Administrative klagenævn... 294 2.5.1. Ligebehandlingsnævn... 294 2.5.2. Ankestyrelsen... 295 13
2.5.3. Klagenævnet for Udbud... 296 2.5.4. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger... 298 2.6. Markedsføringslovens håndhævelsesapparat... 298 2.6.1. Forbud... 298 2.6.2. Erstatning og straf... 299 2.6.3. Forbrugerombudsmanden... 299 2.6.3.1. Det markedsføringsretlige forhandlingsprincip... 299 2.6.3.2. Påbud... 300 2.6.3.3. Sagsanlæg... 301 2.6.3.4. Kontrolundersøgelser... 301 2.6.3.5. Forhåndsbesked... 302 2.6.3.6. Retningslinjer... 302 2.6.4. Den finansielle sektor... 302 3. EU-ret og håndhævelse... 303 3.1. EU-retlige krav til national procesret... 303 3.2. EU s Charter om grundlæggende rettigheder fra 2000... 305 4. Folkeret... 306 4.1. Race... 306 4.2. WTO... 307 4.3. Den Europæiske Menneskerets Konvention... 308 4.3.1. Formålet med EMRK... 309 4.3.2. Håndhævelsen af EMRK... 309 4.3.3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol... 309 4.3.4. EMRK s regler om frihedsberøvelse... 310 4.3.5. EMRK s regler om retfærdig og offentlig rettergang... 312 4.3.6. EMRK og forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft... 314 4.3.7. EMRK og effektive retlige sanktioner... 314 4.3.8. EMRK og EU... 315 14
DEL III. Retsteorier Kapitel 7. Introduktion til retsfilosofi... 319 1. Indledning... 319 2. Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi... 320 2.1. Videnskabsteori... 320 2.2. Filosofi... 320 2.2.1. Platons hulelignelse... 321 2.2.2. Aristoteles... 322 2.3. Retsfilosofi... 323 2.3.1. Definition af retsfilosofi... 324 3. Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab... 325 3.1. Kort om stueetagen og retsvidenskaben... 326 3.2. Første sal og retsfilosofien... 327 3.3. En suite metaforen og retsteorierne på 1. sal... 328 4. Bogens retsteoretisk ståsted... 329 4.1. Relevansproblemet... 329 4.2. Valg af teori... 330 4.3. Fremtidens retsteori... 330 5. Samordningsproblemet... 331 5.1. Normkonflikter... 331 5.2. Polycentri... 332 5.3. Teori og metode... 332 6. Historie og retsfilosofi... 333 6.1. Romerretten... 334 6.2. Dansk oldtid... 336 6.3. Kanonisk ret... 337 6.4. Den danske middelalder... 338 6.5. Renæssancen... 340 6.5.1. Reformationen og kirken... 340 6.5.2. Reformationen og universitetet... 341 6.5.3. Reformationen og domstolene... 341 6.6. Enevælden og Danske Lov... 342 6.7. Oplysningstiden... 344 6.8. Grundloven... 345 6.9. Retten i dag... 345 7. Retsfilosofiens udvikling og retninger... 346 7.1. De gængse retsteorier... 346 7.2. Kritiske retsteorier... 346 7.2.1. Kønsperspektivet på retten... 346 15
7.2.2. Retsøkonomi... 347 7.2.3. Andre kritiske retsteorier... 349 7.3. Nyere dansk retsfilosofi... 350 8. Opsummering... 352 Kapitel 8. Naturretten... 353 1. Indledning... 353 1.1. Naturretten som retsfilosofi... 353 1.2. Naturrettens oprindelse... 354 1.2.1. Den babylonske lov Code Hammurabi... 354 1.2.2. Platon og Aristoteles... 354 1.2.3. Stoikerne og romerne... 356 1.2.4. Den kristne naturret Katolicismen og kanonisk ret... 357 1.2.4.1. Kanonisk ret... 357 1.2.4.2. Skolastisk naturret... 357 1.2.4.3. Thomas Aquinas... 358 2. Naturrettens grundelementer... 359 2.1. Normsystemets retlige gyldighed... 359 2.2. Overnormen... 359 2.3. Relativ og hypotetisk naturret... 360 2.4. Overnormen apriori... 360 2.5. Ugeografisk overnorm... 361 2.6. Naturrettens grundproblem... 361 3. Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede. 362 3.1. Monarkiernes sammenbrud... 362 3.2. Samfundskontrakten... 363 3.3. Frihed og lighed... 364 3.4. Montesquieu... 364 4. Overgangen til retspositivismen... 365 4.1. Det positivistiske gældebegreb... 366 4.2. Lovpositivisme... 367 5. Den moderne vestlige naturret efter 2. verdenskrig... 367 5.1. Nürnberg... 367 5.2. Nutidens naturretlige teorier... 368 5.3. Den moderne naturret og moderne retfærdighedsteori... 368 5.3.1. Dworkin, Weinberger og Hart... 369 5.3.1.1. Dworkin... 369 5.3.1.2. Weinberger... 370 5.3.1.3. Hart... 371 16
5.4. Lissabon-traktaten som vor tids naturretlige kodifikation... 371 6. Opsummering... 372 Kapitel 9. Hermeneutik... 375 1. Indledning... 375 1.1. Reformationen Luther... 375 1.2. Det 19. århundrede Schleiermarcher... 376 2. Hermeneutikkens to retninger... 377 2.1. Fortolkningslære og videnskabsteori... 378 3. Hermeneutikkens principper... 378 3.1. Helhed og del... 378 3.2. Forforståelse... 378 3.3. Cirkel... 379 3.4. De tre grundelementer... 379 4. Hermeneutik som retsteori... 379 5. Juridisk-hermeneutisk-cirkel... 380 6. Et eksempel på hermeneutisk fortolkningsstil... 382 7. Opsummering... 386 Kapitel 10. Den klassiske retspositivisme... 389 1. Indledning... 389 2. Engelsk retspositivisme i det 18.-19. århundrede... 391 2.1. Befalingsteorien... 391 2.2. Utilitarismen... 392 3. Tysk retspositivisme... 393 3.1. Kants rets- og moralfilosofi... 393 3.2. Den historiske skole... 396 4. Dansk teori i det 19. og tidlige 20. århundrede... 396 5. Kelsens rene retslære... 398 5.1. Den rene retslæres videnskabsteoretiske udgangspunkt... 398 5.2. Forholdet mellem ret, moral og det faktiske (empiriske) i den rene retslære... 399 5.3. Den rene retslæres hovedproblemer... 399 5.4. Den rene retslæres adressater... 400 5.5. Statiske og dynamiske normsystemer i den rene retslære... 400 5.6. Kriteriet for en norms gyldighed i den rene retslære... 401 5.7. Den rene retslæres grundnorm... 401 5.8. Retssystemet i den rene retslære... 403 5.9. Ret og stat i den rene retslære... 404 5.10. National ret og folkeret... 404 17