Benchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer

Relaterede dokumenter
FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Epidemiologiske hyppighedsmål

Dansk Lunge Cancer Register

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 2: Lungekræft

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Status for DPCG & DPCD 2013

Referat fra møde i Dansk Lunge Cancer Registers forretningsudvalg torsdag d. 3. november 2005 kl , OUH.

Nøgletal for kræft januar 2013

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Diabetes Impact Study

Hvad foregår der og hvor skal vi hen?

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

set fra almen praksis

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Center of Excellence Silkeborg

(DPCD) Status og fremtid

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Social ulighed i kræftoverlevelse

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

DAGSORDEN. DLCG Bestyrelsesmøde 25. Nov. 2014, kl Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Hjertekarsygdomme i 2011

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Kursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R A P R I L

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

Kræftepidemiologi. Figur 1

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

DNKK. Overordnede principper. Forudsætninger og udfordringer. Elementerne i udrulningen for et cancerområde

Kræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Notat: Om HSMR (hospitalsbaseret mortalitetsratio) som indikator for at monitorere kvalitet af indsats

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Resultater og erfaringer fra DGCG

Personaleomsætning september

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

O P F Ø L G N IN G P Å P O L I T I S K E M Å L S Æ T N IN G E R J U N I

Epidemiologiske associationsmål

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Kræftprofil: Brystkræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL:

Tabelværk til kræftprofil:

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

Ny styring i et patientperspektiv

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr /1/MSB

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Palliativ Database

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2012

Indikatorspecifikation for Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Version 23

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008

Transkript:

Benchmarking af mortalitet: Metodologiske udfordringer Anders Green, professor, overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital og Syddansk Universitetk Institute of Applied Economics and Health Research, Copenhagen DMCG.dk repræsentantskabsmøde, København, 4. Marts 2015

Introduktion Meningsfuld benchmarking forudsætter afklaring og sikring af Formålet med benchmarking: Sammenligning af resultater af indsats? Sammenligning af sundhedsproblemets belastning? Anvendelse af relevante indikatorer for benchmarking under hensyntagen til formålet Sammenlignelighed i de populationer, der skal sammenlignes Indikatorer til benchmarking kan tage udgangspunkt i Forholdene set fra patientperspektivet Forholdene set fra populationsperspektivet

Overgange i cancerforløb af relevans for benchmarking af mortalitet: PATIENTperspektivet Overlevelsesstatus 1, 2, 5 års overlevelse Behandling påbegyndt Beslutning om behandling (MDCT) Diagnostisk konklusion Start på diagnostisk udredning Henvist for mistænkt malignitet Udfordringer i benchmarking af mortalitet: Sammenlignelighed med hensyn til Udredningsmetoder og kvalitet Tilbud om behandling Type af behandling til given patient Muligheder for opfølgende behandling

Overlevelse og relativ overlevelse: Lungecancer (C33-C34), diagnoseårgang 2000-2004 Er patientpopulationernesammenlignelige hvad angår initiale forløb? Giver det mening at sammenligne med den generelle befolkning?

Overgange i cancerforløb af relevans for benchmarking af mortalitet: POPULATIONperspektivet BEHANDLING MED PALLIATIVT SIGTE INT. KUR. BEHANDLING UDEN SPECIFIK BEHANDLING MORTALITET INCIDENS UNDER DIAGNOSTISK UDREDNING BAGGRUNDSPOPULATION I RISIKO Boksene repræsenterer prævalens Udfordringer i benchmarking af mortalitet: At kunne gøre rede for patienternes flow mellem behandlinger Pilene repræsenterer periodiske overgange og afgange

Overgange i cancerforløb af relevans for benchmarking af mortalitet: POPULATIONperspektivet CANCER MORTALITET INCIDENS Udfordringer i benchmarking af mortalitet: Skal dødeligheden opgøres årsagsspecifikt eller totalt? Skal dødeligheden beregnes i forhold til den totale population eller patientpopulationen? BAGGRUNDSPOPULATION I RISIKO Boksene repræsenterer prævalens Pilene repræsenterer periodiske overgange og afgange

Udviklingen i prævalensen af udvalgte cancersygdomme 60,000 Antal prævalente patienter 50,000 Brystcancer (C50) 40,000 30,000 20,000 Colorectalcancer (C18-C20) 10,000 Lungecancer (C33-C34) Ovariecancer (C56) 0 1995 2000 2005 2010 2015 Medio året Kilde: CanEpid-databasen, OPEN, OUH/SDU

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: LUNGECANCER (C33-C34) Rate

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: LUNGECANCER (C33-C34) 80 70 60 50 Rate Årsagsspecifik mortalitet, pr. 100.000 generel befolkning 40 30 Mortalitet i patientpopulation, pr. 100 patientår. Gns. levetid : 1-1,5 -> 2-2,5 år 20 10 0 1995 2000 2005 2010 2015 År

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: COLORECTAL CANCER (C18-C20) Rate

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: COLORECTAL CANCER (C18-C20) 35 Rate 30 25 20 Årsagsspecifik mortalitet, pr. 100.000 generel befolkning 15 10 5 Mortalitet i patientpopulation, pr. 100 patientår 0 Gns. levetid: 7-8 -> 11-12 år 1995 2000 2005 2010 2015 År

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: PANCREASCANCER (C25) Rate

Udviklingen i mortalitetsrater for udvalgte cancersygdomme: PANCREASCANCER (C25) 175 Rate 150 125 100 75 50 25 Mortalitet i patientpopulation, pr. 100 patientår Gns. levetid: 0,6-0,7 -> 1 år Årsagsspecifik mortalitet, pr. 100.000 generel befolkning 0 1995 2000 2005 2010 2015 År

Konklusion 1. Meningsfuld benchmarking forudsætter Håndtering af relevante confounders (stadie, behandling,..) i de populationer, der skal benchmarkes Anvendelse af relevante indikatorer for benchmarking under hensyntagen til formålet med benchmarking 2. Benchmarking af mortalitet som indikator for resultat af indsats: Brug mortalitet (uanset årsag) i patientpopulationen og ikke årsagsspecifik mortalitet i forhold til den totale befolkning Er relative mål (i forhold til den generelle baggrundsbefolkning) overhovedet relevant?